Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Transkript

1 Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Redegørelse for Vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed for Offshore-efterforskningsboreprogrammet i Vestgrønland 2011 Version 1 01/03/ Delivering sustainable solutions in a more competitive world

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Dette Ikke-Tekniske Resumé (ITR) er vedlagt redegørelsen for Vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) for den foreslåede offshore efterforskningsboring i felterne Eqqua, Napariaq, Lady Franklin og Atammik ud for Grønlands vestkyst i VSB-redegørelsen er udarbejdet af Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Eksploration 1 Ltd. (Capricorn), et datterselskab af Cairn Energy PLC (Cairn). Sammen med VSB-redegørelsen har ERM på Capricorns vegne udarbejdet særskilte redegørelser for vurderingen af virkningen på miljøet (VVMredegørelser) for hvert enkelt af de 4 felter, som er foreslået i projektet. Fysiske og biologiske miljømæssige faktorer er derfor ikke medtaget i VSBredegørelsen, men er behandlet i VVM-redegørelserne. Det geografiske område, som behandles i VSB-redegørelsen omfatter kommunerne, Qeqqata og. Der er lagt særlig vægt på byerne Ilulissat, Aasiaat, Nuuk og Kangerlussuq, hvor projektet medfører onshore aktiviteter. Den foreslåede borelokalitet og undersøgelsesområdet for denne VSBredegørelse er fremhævet i Fig. 1. I

3 Fig. 1 Projektets Lokalisering PROJEKTETS BAGGRUND Efterforskningsboring udføres typisk, når et potentielt borested er identificeret. Formålet med efterforskningsboringer er at bestemme, om der findes kulbrinte på stedet. I tilfælde af et fund er det normalt nødvendigt at udføre prøveboringer for at vurdere kvaliteten og kvantiteten af reserven. Fundet af et oliefelt i Grønlandske farvande, som kan udvikles økonomisk, vil kunne bidrage betydeligt til en selvstændig, grønlandsk økonomi (1). Capricorn er stadig på et meget tidligt efterforskningsstadium. Alle udviklingsscenarier for området er i skrivende stund kun en fjern mulighed, og den fremtidige udvikling vil være afhængig af fundet af en oliereserve, (1) Besøgt den 14/01/2011. II

4 som bevisligt kan udnyttes kommercielt. Gennemførlighedsundersøgelser baseret på lignende projekter indtil dags dato viser, at der går mellem 9 og 15 år fra efterforskningsbrønd til produktion. Udviklingen af olie- og gasfund sker normalt i en bestemt rækkefølge af begivenheder over adskillige årtier, sådan som vist i Fig. 2. For hvert trin i udviklingen indhentes der ny information, som fortolkes. På baggrund af de nye oplysninger beslutter koncessionshaveren (Capricorn) om der skal fortsættes til næste udviklingstrin, indhentes flere oplysninger inden der fortsættes, eller om man vil opgive koncessionen, hvis der ikke er tilstrækkelige udviklingsperspektiver. Hvert aktivitetstrin er forbundet med fordele og ulemper. VSB-redegørelsen giver et resumé af påvirkningerne men pga. det tidlige efterforskningsstadium og de mange ukendte faktorer, er der her ikke foretaget yderligere studier af de potentielle fordele og ulemper for de eventuelle fremtidige udviklingspotentialer. Fig.2 Oversigt Over Livsforløbet For Olie- Og Gasprojekter Med En Mulig Tidslinje Licenstildeling Seismisk udforskning Feltover vågning Efterforskn ingsboring Prøveboring Udvikling Produktion Dekommissionering 3 5 År 4 10 År 1 7 År År FORESLÅET EFTERFORSKNINGSPROJEKT Oversigt Capricorn planlægger at bore op til fire efterforskningsbrønde i Eqqua, Napariaq, Lady Franklin og Atammik felterne som en del af deres grønlandske borekampagne Det er endnu ikke besluttet, hvor mange brønde der vil blive boret i hvert felt. Der er to mulige scenarier under overvejelse. Det scenarie som gennemføres forventes at ligge inden for rammerne af de betingelser, som illustreres af de to scenarier. Det første scenarie opererer med to brønde i de sydlige felter (Lady Franklin og Atammik) og to i de nordlige (Eqqua, Napariaq) ( 2+2 ), og det andet scenarie omfatter tre brønde i de sydlige felter og kun én i de nordlige ( 3+1 ). Projektet forventes at være fysisk tilstede i byerne Kangerlussuaq, Nuuk, Ilulissat og Aasiaat. Et resumé af projektets aktiviteter på hver enkelt sted kan læses i nedenstående Tabel 1: III

5 Tabel. 1 Projektets Lokaliseringer Og Aktiviteter, Oversigt Kommune By Tilstødende projektaktiviteter Aasiaat Primær forsyningsbase for boreaktiviteterne i Eqqua og Napariaq licensfelterne Ilulissat Helikopterbase og vedligeholdelses hangar for boreaktiviteterne i Eqqua og Napariaq licensfelterne, lejet af Cougar Helicopters Inc. Qeqqata Kangerlussuaq Ankomst- og afrejsepunkt for skiftende arbejdshold via den internationale lufthavn. Nuuk Primær forsyningsbase for aktiviteterne i Lady Franklin og Atammik felterne; omfatter helikopterbase lejet af Cougar Helicopters. Sekundær forsyningsbase for boreaktiviteterne i Eqqua og Napariaq felterne. Projektets Tidsramme Efterforskningsboringen foreslås begyndt i juni og fortsætter indtil lokale forhold som fx. isdannelse gør det nødvendigt at fjerne boreenhederne fra området. Boreprogrammet omfatter en beredskabsperiode for aflastningsboring i tilfælde af et større uforudset uheld. Et omrids af den foreslåede tidsplan for hele borekampagnen er vist i nedenstående Fig. 3. Den endelige tidsplan for boringerne skal godkendes af regeringen. Fig. 3 Oversigt Over Boretidsplan 2011 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Mobilisering Potentielt borevindue * *Afhængig af isbetingelserne og tilladelse fra de grønlandske myndigheder Boreenheder Og Hjælpefartøjer Borekampagnen 2011 anvender to mobile offshore-boreenheder (MODU), som er bygget til at operere på store dybder og i barske omgivelser (Fig. 4). Capricorn her til hensigt at leje både en halvnedsænkbar borerig (Ocean Rig Leiv Eiriksson) og et boreskib (Ocean Rig Corcovado) til at udføre borekampagnen inden for det planlagte driftsvindue. Desuden er der forudset en beredskabsstøtterig i tilfælde af et større uheld, som kræver at der bores en aflastningsbrønd. Boreenheder mobiliserer til grønlandske farvande ved egen kraft eller på slæb. Ishåndteringsfartøjer anvendes til at beskytte boreskib og borerig mod kollision med isbjerge. Selvom nogle af ishåndteringsfartøjerne også fungerer som isbrydere, vil MODUerne ikke ankomme til området, før sandsynligheden for is er lav. Når de kontraktlige forpligtelser er indfriet, demobiliserer boreenhederne fra de grønlandske farvande og sejler til næste operative område eller anløbshavn. IV

6 Fig. 4 Boreskibet Corcovado (Øverst) og boreriggen (Semi-Submersible) Leiv Eiriksson (Nederst) Source: Ocean Rig Cirka tolv fartøjer som forsynings- og beredskabsfartøjer samt ishåndteringsfartøjer anvendes som assistance og beredskab under boreoperationerne. Borerigge og hjælpefartøjer arbejder på verdensomspændende basis og som sådan er besætningen international. Besætningsmedlemmernes nationalitet er ukendt. På grund af det kortvarige projekt og den specialviden, som kræves, er det usandsynligt at personalet ombord vil blive hyret på Grønland. Ligesom sidste år yder et vareskib offshore opmagasinering og nødopholdsfaciliteter. Skibet ligger ud for havnene i Aasiaat og Nuuk afhængig af boreaktiviteternes lokalitet. Der vil ikke være fri adgang mellem vareskibet og land for at reducere omgangen mellem fremmed arbejdskraft og lokale samfund. Der anvendes helikoptere og fastvingede fly til transport af personale til og fra feltområdet, til hjælpefaciliteterne og til den internationale lufthavn i Kangerlussuaq. V

7 Onshore Forsyningsbaser Hovedforsyningsbasen, hvor størstedelen af udstyr og materiale lastes, ligger i England. Onshore-operationer i Grønland vil sandsynligvis blive placeret uden for Aasiaat og Nuuk. Detaljerne fastlægges når valget er truffet mellem 2+2 boremuligheden og 3+1 muligheden. En yderligere beskrivelse af implikationerne for logistikken er givet nedenfor efter tabellen med de sammenlignende resuméer: Table 2 Sammenligning Af Logistikker Beskrivelse mulighed mulighed Aasiaat Havneanvendelse Primær forsyningsbase Sekundær forsyningsbase for brændstof, vand og levnedsmidler til de nordlige felter Skønnet trafik 5 afsejlinger per uge 2 afsejlinger per uge plus mandskabsudskiftning for 5 fartøjer en gang per måned Nødvendig 3000m 2 (som sidste år) 1000m 2 udlæggerkapacitet Estimeret projekttid 3 måneder 3 måneder Aasiaat Kystbasekontor 9 personer 8 personer Onshore-indlogering Huse/lejligheder 5 5 Sømandshjemmet 5 værelser under hele projektet 5 værelser under hele projektet Nuuk Havneanvendelse Primær forsyningsbase Primær forsyningsbase Estimerede afsejlinger 5 afsejlinger per uge 2-3 afsejlinger per uge Nødvendig 3000m m 2 udlæggerkapacitet Estimeret Projekttid Nuuk 3 måneder 6 måneder Kystbasekontor 9 personer 8 personer Onshore-indlogering Huse/lejligheder 5 5 Servicerede lejligheder Mulige ændringer i onshore aktiviteterne er beskrevet nedenfor. Napariaq/Eqqua Mens boreriggene befinder sig i de nordlige felter Eqqua og Napariaq, ligger den primære fremskudte forsyningsbase i Aasiaat, da det er den nærmeste forsyningsbase til borelokaliteterne. Ved 2+2 muligheden kan Aasiaat forvente et aktivitetsniveau som under boreprogrammet i 2010 (se tabellen ovenfor). Behovet for indlogering til onshore projektteamet i Aasiaat er mage til 2010: cirka 5 huse og 5 værelser reserveret i blok for en projektperiode på 3 måneder på sømandshjemmet. Hvis 3+1 muligheden vælges, vil havneaktiviteterne i Aasiaat sandsynligvis være mindre end under boreprogrammet i 2010 (se tabellen ovenfor). I dette VI

8 tilfælde har Aasiaat erfaring med at håndtere forsyninger såsom brændstof, levnedsmidler og vand samt bortskaffelse af affald fra projektet. Havnen i Nuuk anvendes som sekundær fremskud forsyningsbase for boreoperationerne i de nordlige felter, overvejende til opmagasinering af borehuse og kemikalier, som skal anvendes under projektet. Aktiviteterne i Nuuks havn som sekundær forsyningsbase kan forventes at svare til aktiviteterne i Lady Franklin/Atammik Ved boreoperationer i de sydlige felter Lady Franklin/Atammik ligger den primære fremskudte forsyningsbase i Nuuk. Nuuks rolle i aktiviteterne i de sydlige felter afhænger mindre af valget mellem 2+2 eller 3+1 mulighederne i projektet, end det er tilfældet for Aasiaat. Generelt vil aktiviteten i Nuuk øges i forhold til 2010, da Nuuk kun var sekundær forsyningsbase for boringerne i nord. Ved 2+2 muligheden anvendes Nuuk som primær forsyningsbase i cirka 3 måneder. Et projektteam på cirka 8-9 personer opholder sig i Nuuk i denne periode, hvilket kræver omkring 5 huse. Hvis 3+1 muligheden vælges, kan Nuuk forvente havneaktiviteten udstrakt til 6 måneder. Havneaktiviteten kan dog falde, når der kun er én borerig i anvendelse i de sydlige felter, og afsejlingerne falder til 2-3 per uge. Behovet for onshore-indlogering ligger konstant på godt og vel 5 huse i de seks måneder. Kystbase Operatør Arctic Base Supply (ABS) styrer onshore-forsyningsbasernes faciliteter i Aasiaat/Nuuk, som anvendes i projektet. Baserne sørger for affaldsbehandling/bortskaffelsesfaciliteter og transport af materiale som understøtter onshore-baseoperationerne. Desuden lever ABS ekstra, specialtrænet personale og sørger for opbevaring af en del af udstyret. ABS leverer også den koordinerende styring af det lokale, logistiske samarbejde. Fly Og Helikoptere Personalet flyves til Grønland med charterfly fra Edinburgh til Kangerlussuaq 3 gange om ugen. Transit fra Kangerlussuaq til Aasiaat og Nuuk sker med fastvingede fly, som er chartret hos Air Greenland. Cougar Helicopters bringer besætningen fra Aasiaat og Nuuk til boreriggene. Hangar og helikopterservicefaciliteter for de nordlige boreaktiviteter placeres i Ilulissat. Piloter og jordpersonale anslås til ca. 30 personer som indlogeres på hotel i Ilulissat. Boreoperationerne i Lady Franklin og Atammik understøttes af den fremskudte helikopterbase i Nuuk, som også omfatter hangar og servicefaciliteter samt indlogering. VII

9 Lokal Beskæftigelse/Instruktion ABS hyres til at levere assistance til kystbaseoperationer i Aasiaat og Nuuk. Det forventes, at mulighederne for den lokale beskæftigelse øges med et niveau svarende til borekampagnen i 2010, som resulterede i ca. 50 arbejdspladser i alt, inklusiv kystbaserede stillinger hos Capricorn i Aasiaat og Nuuk og anden lokal korttidsbeskæftigelse (fx. i havne og lufthavne). Fem fiskeriobservatører blev ansat i 2010, og fiskeriobservatører forventes også at være nødvendige under borekampagnen i Under borekampagnen i 2010 indgik helikopterkontrahenten (Cougar Helicopters) en aftale med fire piloter fra Air Greenland om at levere træning i offshore-helikoptermanøvrer. En tilsvarende aftale forventes indgået i Capricorn håber også at kunne udbyde en praktikantplads til en luftfartskoordinator i både Aasiaat og Nuuk, som dermed har mulighed for at arbejde side om side med en internationalt erfaren koordinator under operationerne i VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGEN Indledning Efter udførelsen af de første efterforskningsboringer i 2010 gav de forskellige interessenter tilbagemelding på omfanget og præsentationen af VSBredegørelsen og den offentlige høringsproces. Interessenterne gav især udtryk for, at det ikke-tekniske resumé (NTS) for vurderingen af den samfundsmæssige bæredygtighed burde indeholde mindre information om eksisterende socioøkonomiske basisforhold og i stedet fokusere mere på beskrivelsen af de forudsete miljøpåvirkninger og deres afværgende foranstaltninger. I overensstemmelse med dette ønske er resuméet af basisscenariets forhold udeladt af resuméet. Den fulde basisscenarie-rapport kan læses på høringsportalen på Metoder Til Vurdering Af Miljøpåvirkningen Denne VSB-redegørelse for efterforskningsboreprogrammet i 2011 er udarbejdet iht. national lovgivning og i overensstemmelse med både nationale og internationale retningslinjer. Et stort udvalg af eksisterende informationskilder og studier er blevet anvendt til udarbejdelsen. Der er foretaget en omfattende litteraturgennemgang af rapporter udarbejdet af grønlandske og danske regeringskontorer, grønlandske og danske forskningsorganisationer, resultater fra tidligere udførte studier i Grønland og andre publicerede kilder. De grønlandske konsulentvirksomheder (HS Analysis og Mizar Consulting) har udført særlige undersøgelser på ERMs vegne: en oversigt over uddannelsessystemet efter folkeskolen, telefoninterview i Aasiaat og Ilulissat og indsamling og behandling af offentlige data fra Grønlands Statistik. VIII

10 Med henblik på at udbygge offentlig tilgængelig information og data er der udført i alt tre missioner for at indsamle oplysninger til det sociale basisscenarie. Den første var et besøg i september 2010, som havde socialt formål. Derefter fulgte to andre i december 2010 og januar 2011 som havde til formål at indsamle data til VSB-redegørelsens basisscenarie og samråd mhp. vurdering af miljøpåvirkningerne. Samrådene, som blev foretaget på de tre missioner, er opsummeret i nedenstående Tabel 3. Tabel 3 Resumé Over Interessenters Tilbagemelding Lokalitet Nuuk Ilulissat Aasiaat Uummannaq Upernavik Qeqertarsuaq Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Adspurgte interessenter BMP byråd KANUKOKA Departementet for uddannelse, kultur, forskning og kirke Havnemyndigheder GLV byråd Det kommunale brandvæsen Politiet Piareersarfiit Byråd Piareersarfiit GA & Handelskammeret Lufthavnsmyndigheder Byråd Byråd Byråd Qeqqata byråd Handelskammeret Det kommunale brandvæsen Byråd Lufthavnsmyndigheder (omfatter også brandvæsen) GA SIK ICC (1) Royal Arctic Line KNAPK INI GA & Handelskammeret INI KNAPK Lufthavnsmyndigheder Havnemyndigheder Studerende og instruktører fra offshore træningsprogrammet KNAPK KNAPK KNAPK ARTEK Skolen for råstoffer og olie (del af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimut) Fiskefabrik Kangerlussuaq service center (1)På baggrund af en institutionel fordømmelse af aftaleprocessen indenfor Loven om mineralske råstoffer (2009), har ICC formelt afslået at deltage i udarbejdelsen af VSB-redegørelsen for projektet. ICCs engagement var begrænset til et møde, hvor der blev udvekslet information. IX

11 Fig. 5 Offentlig Samråd I Maniitsoq og Sisimiut (Januar 2011) Source: ERM 2010 På baggrund af den indsamlede basisscenarie-information og samrådene med interessentgrupper, er forudsete miljøpåvirkninger fra både rutinemæssige og ikke-rutinemæssige projektaktiviteter blevet vurderet. I vurderingen indgår afværgeforanstaltningerne, som er integreret i projektet. I redegørelsen lægges valget af boringen af to brønde i det sydlige område og to brønde i det nordlige areal (»2+2«) til grund for vurderingen, da denne løsning dækker den potentielle påvirkning fra to primære forsyningshavne i Nuuk og Aasiaat og tilhørende aktiviteter. I de tilfælde, hvor miljøpåvirkningerne fra det andet scenarie, som opererer med tre brønde i de sydlige felter og én brønd i det nordlige felt ( 3+1 ), adskiller sig fra det beskrevne ( 2+2 ), er forskellene fremhævet inden for det relevante afsnit. X

12 Resultaterne af vurderingen af den samfundsmæssige bæredygtighed er opsummeret i nedenstående tabel. Opmærksomheden henledes på, at kun påvirkninger af større eller mindre betydning er repræsenteret i tabellens resumé. Den samlede vurdering af miljøpåvirkningerne kan læses sammen med anden VSB-dokumentation på høringsportalen på Resultaterne af påvirkningerne er beskrevet som de vurderes, inden der iværksættes afværgeforanstaltninger. Under gennemgangen af disse nævnes alle negative virkninger, som forekommer indenfor rammerne af den acceptable grænse for det, som er mindre eller ubetydelig. Resumé Af Virkningerne På Miljøet Oversigt Den foreslåede efterforskningsaktivitet har potentiale til at skabe forskellige socioøkonomiske påvirkninger under de seks måneder aktiviteterne står på. Som allerede fremført er der ingen usædvanlige eller særlige kilder til social påvirkning af miljøet forbundet med boreprogrammet. Tabel 5 giver en oversigt over de principielle former for påvirkning, de berørte områder og afværgeforanstaltninger. Generelt forudses boreprogrammet af have en positiv, omend mindre, socioøkonomisk indflydelse på Grønland og den involverede lokalbefolkning. social indflydelse forudses at være mindre eller ubetydelige, og de fleste af disse virkninger kan afbødes gennem generelle driftsprocedurer. Boreprogrammet i 2011 forudses kun at have minimal social indflydelse af følgende grunde: Boreaktiviteterne er lokaliseret offshore, mere end 100 km fra kysten, og er dermed på betydelig afstand af de eksisterende grønlandske lokalsamfund. Størsteparten af projektets arbejdsstyrke indlogeres ombord og vil kun være i sporadisk kontakt med lokalbefolkningen. Projektets onshore-aktiviteter er begrænset til fire byer (Aasiaat, Ilulissat, Kangerlussuaq og Nuuk). Projektet forudser ingen permanente installationer eller fysisk udvikling som en del af efterforskningsfasen. Programmet er kortvarigt (ca. 6 måneder i alt). Eksisterende afværgeforanstaltninger, som er medregnet i projektet, vil yderligere reducere omfanget af virkningerne. XI

13 Af samme årsager forudses det, at projektet heller ikke vil have større, positiv social indflydelse. Selvom der findes visse økonomiske fordele for grønlandske virksomheder, især for Air Greenland og Arctic Base Supply og deres leverandører, så vil den lokale beskæftigelse ikke blive påvirket, da skibene og besætningen ikke mobiliseres fra Grønland. Andre mulige forretningsudviklinger vil sandsynligvis være begrænset til videresalg af brændstof, vand, levnedsmidler og andre forbrugsvarer, som er nødvendige under boreoperationerne. Især kan virkningerne for Qeqqata forudses at være ubetydelige. I denne kommune er projektet kun tilstede i lufthavnen Kangerlussuaq i forbindelse med lufttransit. Derfor er der ingen permanent tilstedeværelse eller vedvarende aktiviteter i kommunen, hvilket reducerer påvirkningens effekter. Tabel 4 Resumé Af den Sociale Påvirknings Matrix Demografisk profil Beskæftigelse/ Levebrød Økonomi Uddannelse og instruktion Sundhedsvæsen Infrastruktur Påvirkninger på nationalt niveau påvirkninger Qeqqata påvirkninger Befolkningsstørrelse og struktur 3+1 mulighed Etnisk oprindelse, - Kun nationalt - religion og sprog Udsatte grupper Ledighed 3+1 mulighed Øgede indkomster og - Kun nationalt - fortjenester Offentlig økonomi Leveomkostninger - Kun nationalt - Jagt og Fiskeri Mineraler og Olie - Kun nationalt - Turisme og Hotelbranchen Private virksomheder Uddannelsesniveauer - Kun nationalt - Uddannelsesplanlægning - Kun nationalt - Højere uddannelse - Kun nationalt - Struktur og kapacitet Sundhedsprofil Logi 3+1 mulighed Energi & Affald Transport - Lufthavnsfaciliteter - Havnefaciliteter 3+1 mulighed Politi og brandberedskab Security Lov og orden Forklaring af betydningsskalaen Særdeles positiv Moderat positiv Mindre positiv Ubetydelig Mindre negativ Moderat negativ Særdeles negativ påvirkninger XII

14 Tabel 5 Resumé over områder med større påvirkninger, betydning og afværgeforanstaltninger Potentiel virkning Befolkningsstørr else og struktur Positiv/ Påvirkningsom råde 3+1 valg Beskæftigelse/ Ledighed Kilde til påvirkning og beskrivelse Kystbaseret fremmed arbejdskraft i Aasiaat og Ilulissat i en periode på cirka 3 måneder kan lede til befolkningstilvækst og øget ubalance mellem kønnene. Kystbaseret fremmed arbejdskraft på ophold i Nuuk i cirka 6 måneder betyder en noget begrænset befolkningstilvækst og ubalance i kønsforholdene. Positiv National Direkte og indirekte jobskabelse, i alt ca. 50 korttids- og midlertidige stillinger for lokale beboere. Varighed: 6 måneder. Positiv Positiv 3+1 valg Positiv Øgede indkomster og fortjenester Turisme og Hotelbranchen Direkte og indirekte jobskabelse, i alt ca. 26 korttids- og midlertidige stillinger for lokale beboere. Varighed: 3 måneder. Direkte og indirekte jobskabelse, i alt ca. 22 korttids- og midlertidige stillinger for lokale beboere. Varighed: 3 måneder. Mindre aktivitet i. Aktiviteternes varighed er den samme, men der vil være mindre behov for ekstern beskæftigelse i Aasiaat. Direkte og indirekte jobskabelse, i alt ca. 22 korttids- og midlertidige stillinger for lokale beboere. Varighed: 6 måneder. Positiv National Indkomster og fortjenester i forbindelse med nye beskæftigelsesmuligheder. Positiv Jagt og fiskeri National I forbindelse med projektet gøres der brug af lokal indlogering som støtte for den lokale turistindustri. Jagt og fiskeri kan påvirkes ved reduceret adgang til havnefaciliteter, kollisionsfarer i forbindelse med rig- og fartøjsbevægelser, afspærrede zoner og potentielle miljøpåvirkninger. (Store fisketrawlere vil være mere påvirkede end mindre fiskefartøjer) Imødegående foranstaltninger fra projektets ledelse Kommunikér med samfund og lokalmyndigheder så problemer løbende kan identificeres og løses efter behov. Opret en klageprocedure for interessenter. Samarbejd med lokale tredjeparter og søg arbejdskraft gennem lokale arbejdsformidlingscentre (Piareersarfiit), i det omfang det er praktisk muligt, når der udliciteres arbejde. Samarbejde med fag- og arbejdsgiverforeninger for kendskab til overenskomstlønninger, hvor sådanne forefindes. Sørg for at lønne til direkte lokale ansatte og kontraktpersonale er i overensstemmelse hermed. Ingen yderligere forøgelse foreslået Offentligt indsamlede data over fiskefangst monitoreres og sammenlignes med tidligere års fangster mhp. at fastslå forskelle. Ved tildelingen af fondsmidler til miljøforskning i forbindelse med licensaftalen med BMP forslås videnskabelig forskning i påvirkningen af de vigtigste fiskearter. XIII

15 Potentiel virkning Private virksomheder Uddannelsesnive auer Uddannelsespla nlægning Højere uddannelse Sundhedsprofil Positiv/ Positiv Positiv Påvirkningsom råde National Kilde til påvirkning og beskrivelse Muligheder for lokale virksomheder for indtægter fra projektet gennem forsynings- og servicekontrakter, herunder indenlands flylogistik, havneoperationer og andre mindre kontrakter. Positiv National Træning og uddannelse støttes gennem direkte og indirekte ansættelser, herunder også instruktørstillinger. Positiv National Tiltag på nationalt niveau for at udnytte interessen og mulighederne, som er forbundet olie- og gassektoren. Tiltagene udmunder i træningskurser og kvalifikationer inden for denne sektor. Positiv National Bedre udnyttelse af tildeling regeringsressourcer til uddannelse og instruktion samt ledelse af uddannelse og udvikling af træningsprogrammer. Påvirkninger af sundheden, herunder overførsel af infektionssygdomme, kan Imødegående foranstaltninger fra projektets ledelse Indled samarbejde med KNAPK (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) om at indsamle data over fiske- og dyrearter i projektområdet ( Samarbejd med havnemyndigheder om identificere og løse kapacitetsproblemer. Start et overvågningsprogram som registrerer alle klager og forhold vedrørende havneforsinkelser og omdirigering af fartøjer under perioden med havneoperationer. Konstant udbredelse af information mhp. at forbedre det lokale kendskab til projektets muligheder, krav som skal opfyldes og procedurer for afgivelse af tilbud. Alle projektets tredjeparter opfordres til at koordinere udviklingen af olie og gaskompetancer med Råstofskolen. Samarbejde med Råstofskolen om at udbrede oplysning om instruktion og certificeringskrav i olie og gasindustrien. Etablér en uddannelsesfond som svarer til den, der blev afsat i IBA (Impact Benefit Agreement) i Fonden kan anvendes til: - At skabe muligheder for at eksperter kan deltage i korttidsudstationering på grønlandske institutioner og der med fremme vidensudveksling - At fremme oversøiske udvekslingsophold for grønlandske instruktører og dermed skabe uddannelseskapacitet i olie- og gasindustrien. - At give kvalificerede og interesserede grønlandske studerende mulighed for at deltage i oversøisk specialuddannelse. Indføj oplysninger om Grønlands offentlige sygesikringssystem når der indgås aftale med XIV

16 Potentiel virkning Logi Positiv/ Påvirkningsom råde 3+1 valg? Energi & Affald Positiv Transport Kilde til påvirkning og beskrivelse forekomme pga. sameksistensen mellem fremmed onshorepersonale og den lokale befolkning. Hvis personale indlogeres i offentlige boliger kan det medføre pres på en allerede eksisterende mangel på boliger i området. Varighed: 3 måneder. Forlængelse af projektets tilstedeværelse i Nuuk betyder, at presset på de offentlige boliger i Nuuk, hvis de benyttes, vil forlænges til 6 måneder. Anvendelsen af bortskaffelsesanlæg i Aasiaat (herunder offentlig forbrændingsanstalt og losseplader) til bortskaffelse af ufarligt affald fra projektet skaber indtægter fra brugerbetaling såvel som ekstra fjernvarmeforsyning. National Brugen af 2 større havnefaciliteter (i Nuuk og Aasiaat) og større lufthavnsfaciliteter (i Nuuk, Kangerlussuaq, Ilulissat, og Aasiaat). Brugen af luftfartsselskabet Air Greenlands passagerruter (fx. Nuuk-Kangerlussuaq) kan medføre reduceret udbud af ledige flypladser. 3+1 valg? Anvendelse af havnefaciliteter i Aasiaat og lufthavnsfaciliteter i Aasiaat og Ilulissat som primær base i 3 mdr. kan medføre forstyrrelser for brugere. Dertil kommer, at efter projektets afslutning, at havnen kan få en nedgangstid efter projektets afslutning, da brugerne i mellemtiden er flyttet til andre havne. Anvendelse af havne- og lufthavnsfaciliteter i Nuuk som primær base i 3 mdr. kan medføre problemer for andre havne- og lufthavnsbrugere. Mindre aktivitet i. Aktiviteternes varighed er den samme, men havneaktiviteterne vil være mindre intense. Med 3 brønde i de sydlige felter vil Nuuk være den primære forsyningshavn i 6 måneder i stedet for 3, hvorved perioden Imødegående foranstaltninger fra projektets ledelse kontrahenter, og information om forebyggelse af infektionssygdomme når der hyres arbejdskraft. Undgå at projektets medarbejdere indlogeres i offentlige boliger. Ingen yderligere forøgelse foreslået Maksimér brugen af charterfly til og fra Kangerlussuaq for at reducere efterspørgslen på passagerfly. Organisér sikkerhedsbriefing og iførelse af sikkerhedsudstyr i terminalerne, så tids- og pladsforbrug reduceres. XV

17 Potentiel virkning Positiv/ Påvirkningsom råde Kilde til påvirkning og beskrivelse Imødegående foranstaltninger fra projektets ledelse som bringer forstyrrelse forlænges. Øget politi og brandberedskab Behov for øget grænsekontrol, lov og orden i al almindelighed samt beredskab i tilfælde af eventuelle protester, olieudslip, eftersøgnings- og bjergningsoperationer samt andre uheld. Konstant udveksling af informationer med det lokale politi omkring mandskabsbehov, indrejsebestemmelser og tredjeparters medvirken i projektet. Konstant udveksling af informationer med det lokale politi om lov- og ordensrelaterede problemer, som kan tænkes at opstå. XVI

18 ERM has 145 offices across the following countries worldwide Argentina Australia Belgium Brazil Canada Chile China Colombia France Germany Hong Kong Hungary India Indonesia Ireland Italy Japan Kazakhstan Korea Malaysia Mexico The Netherlands New Zealand Panama Peru Poland Portugal Puerto Rico Romania Russia Singapore South Africa Spain Sweden Taiwan Thailand United Arab Emirates UK US Venezuela Vietnam ERM s Oxford Office Eaton House Wallbrook Court North Hinskey Lane Oxford OX2 0QS T: +44(0) F: +44 (0) ERM consulting services worldwide