Projektgrundlag for RSI Pejlemærke

Transkript

1 Projektgrundlag for RSI Pejlemærke Patientrapporterede oplysninger (PRO) til prioritering af ambulante kontroller - implementering på Epilepsi, Prostatakræft og Kemobehandling mod Brystkræft Ver. 1.2 pr. 5. april 2016

2 1 Stamdata Stamdata PRO til prioritering af ambulante kontroller på Epilepsi, Prostatakræft og Brystkræft Navn på projekt/pejlemærke: Morten Hass, Danske Regioner/RSI-sekretariatet Tovholder for projektgrundlag: Projektet er primært et monitoreringsprojekt, idet det er regionerne, som er forpligtet på i Type af projekt/pejlemærke: eget regi at implementere PRO ifm. ambulante kontroller. Projektet afklarer dog også en fællesmængde for det kliniske indhold i PRO for de tre patientgrupper. Udarbejdet (dato): 11. april Omfang Projektdata Formål 1. Projektets formål er at fremme den kliniske anvendelse i regionerne af PatientRapporterede Oplysninger (PRO). PatientRapporterede Oplysninger (PRO) er en samlet betegnelse for patienters indberettede oplysninger om to typer af forhold: Patient Reported Outcome Measures (PROM), som er patienters indberettede oplevelse af tilstand og effekt af behandlingen og Patient Reported Experience Measures (PREM), som er patienters indberettede oplevelse af forløbet i sundhedsvæsenet. 2. Anvendelsen af PRO skal muliggøre, at borgerne oplever større indflydelse på behandlingen, at klinikerne får en mere fokuseret dialog med patienten, og at behandlingsindsatsen kan prioriteres derhen, hvor værdien er størst. Udbredelsen af PRO er derfor politisk højt prioriteret, bl.a. jf initiativet Borgernes Sundhedsvæsen. 3. Projektet skal etablere et metodemæssigt, organisatorisk og it-mæssigt fundament i alle regioner og fælles regionalt for udbredelse af PRO generelt i forhold til stadig flere patientgrupper i de kommende år. Baggrund RSI besluttede den 22. oktober 2015 at der skulle udarbejdes et projektgrundlag for et RSI pejlemærke, som kunne samle regionerne om implementering af PRO jævnfør Økonomiaftalen mv. mhp RSI seminaret februar RSI præciserede 11. februar, at projektet ikke bør sigte imod en fælles PRO beslutningsstøtte-løsning til brug i den kliniske opgaveløsning, men at PRO data bør indgå i hver regions it-løsninger til beslutningsstøtte omkring hver enkelt patientgruppe. Baggrunden for projektet er den politisk bindende beslutning i Aftalen om regionernes økonomi for 2016 (aftalens bilag om Digitalisering, side 2) Patientrapporterede oplysninger: Regeringen og Danske Regioner er enige om at igangsætte landsdækkende udbredelse af anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO) for epilepsi, kemoterapi og prostatakræft i alle regioner fra 2016 frem mod udgangen af Parterne er enige om, at regionerne har ansvaret for at sikre fremdrift i udbredelsen og gevinstrealisering. I forståelsespapir ml. Danske Regioner og Digitaliseringsstyrelsen af 20. august 2015 blev beskrevet følgende yderligere sigtelinier: Udbredelsen starter i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark og følger ét år senere i Region Sjælland og Region Hovedstaden. ( ) Samtidig påbegyndes et arbejde om etablering af en teknisk understøttelse af PRO på mellemlangt sigt, der er i overensstemmelse med nationale standarder og referencearkitekturer med henblik på at sikre sammenhæng og integration på tværs af sektorer. Beslutningen udsprang af PA Consultings analyse fra 2015, der viste, at patienternes angivelse af symptomer, selvvurderet helbred og effekt, kan muliggøre nedprioritering af unødvendige kontroller. Analysen blev udarbejdet som led i initiativ 2.2 i den fællesoffentlige strategi for Digital Velfærd Udgangspunktet for analysen var Region Midts implementering af PRO i enheden VestKronik med brug af bl.a. it-løsningen Ambuflex. 2

3 Der er på Finansloven for afsat 20 mio. kr. i 2017 og 18 mio. kr. årligt i til arbejdet med at udbrede anvendelsen af patientrapporterede oplysninger (PRO). Projektets muligheder for eventuel medfinansiering herfra skal afklares i Analysefasen. Mål og succeskriterier: 1. Alle regioner skal implementere PRO til prioritering af samtlige ambulante kontroller på Epilepsi, Prostatakræft og Kemobehandling mod Brystkræft. Kemobehandling mod Brystkræft er det mest relevante fokuspunkt mht Kemobehandling jf Økonomiaftalen, fordi der i regionerne opleves en klar efterspørgsel fra klinikerne, og fordi cirka halvdelen af alle relevante afdelinger deltager i det aktuelle forskningsprojekt Mamma-Go-PRO. Målet er opfyldt, når samtlige af de kontroller, som potentielt set kan visiteres til digitalt understøttet PRO, gennemføres med brug af en digitaliseret PRO-afklaring med beslutningsstøtte til klinikerne. Regionerne vil fortsat skulle understøtte papirbaserede forløb mhp. de resterende kontroller. 2. I de tre vestdanske regioner skal PRO være implementeret for samtlige kontroller på Epilepsi ultimo 2017 og for Prostatakræft samt Kemobehandling mod Brystkræft ultimo I de to østdanske regioner er fristerne henholdsvis ultimo 2018 og ultimo Patienternes tilfredshed med og oplevede indflydelse på behandlingen skal efter implementeringen være forbedret for de tre patientgrupper. Regionerne foretager hver især en før- og eftermåling, der kan fastslå det realiserede omfang af forbedret patienttilfredshed og -indflydelse. 4. Kvaliteten af behandlingen skal efter implementeringen være forbedret for de tre patientgrupper. De relevante målbare mål for kvalitetsforbedringer for hver af de tre patientgruppe fastlægges i Analysefasen i dialog med den relevante kliniske PRO-koordinationsgruppe for hver patientgruppe. Regionerne foretager herefter hver især en før- og eftermåling, der kan fastslå det realiserede omfang af kvalitetsforbedringer. 5. Prioriteringen af de ambulante kontroller skal efter implementeringen være forbedret for patientgruppen. Regionerne foretager en før- og eftermåling efter en fælles metode, der kan fastslå det realiserede omfang af omprioritering. Sigtelinjen for initiativet i Økonomiaftalen er, at 43 procent af de ambulante kontroller på Epilepsi og Prostatakræft evt kan nedprioriteres, og at spildet af Cytostatika ved kemobehandling eventuelt kan reduceres med 2.5 procent. Disse estimater vil blive kvalificeret via gennemførelsen af projektet. Gevinsterne knytter sig primært til lægefaglige timer, sparet Cytostatika samt patientbefordring. 6. Alle regioner skal implementere PRO indenfor rammerne af en fælles besluttet ramme for det kliniske indhold, der afklares fælles for regionerne for at opnå et fælles højt kvalitetsniveau og videndeling. En første version af den fælles ramme afklares som led i Analysefasen i første halvår Alle regioner skal implementere PRO indenfor rammerne af en fælles besluttet it-referencearkitektur for PRO, herunder med brug af evt. fælles infrastruktur. Referencearkitekturen udarbejdes i Analysefasen sammen med en Migreringsplan, der angiver, hvordan regionerne gradvis omlægger relevante it-systemer til arkitekturen. Leverancer og omfang: Regionernes leverancer 1. Hver region implementerer PRO i henhold til projektets mål og succeskriterier via et projekt i regionen. Dette omfatter såvel it-tilpasninger og indkøb som den kliniske, organisatoriske implementering på relevante afdelinger. Det fælles projekt konsoliderer og monitorerer en fælles programplan for dette. Det fælles projekts leverancer 2. Det fælles projekt leverer for hver patientgruppe en fællesregional afklaring af en fællesmængde af klinisk indhold. Dette omfatter (1) en fælles ramme for forløb, arbejdsgange og organisering, (2) indhold af spørgsmål til patienten, (3) indhold af algoritmer der behandler svarene, og (4) indhold af beslutningsstøtte til sundhedspersonalet. Desuden leveres eventuelt (5) fælles undervisningsmateriale. Første version af rammen for det kliniske indhold skal foreligge 1. juli Det fælles projekt etablerer med bistand fra Danske Regioner/Center for Sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik (SØS) en klinisk PRO-koordinationsgruppe for hver patientgruppe. Gruppen beslutter fælles afklaringer af klinisk indhold, ikke blot fra dette projekt, men også for andre PRO-initiativer, der berører samme patientgruppe. Dette er bl.a. relevant for 3

4 Prostatakræft. I Analysefasen afklares sekretariatsbetjening og finansiering inklusive senere vedligeholdelse af de kliniske rammer. De tre PRO-koordinationsgrupper etableres i Analysefasen og skal være i gang senest 1. maj Det fælles projekt leverer en referencearkitektur for PRO generelt, dvs. en arkitektur der rækker ud over fokus for PROanvendelsen i dette projekt (ambulante kontroller). Rereferencearkitekturen skal både omfatte en generel forretningsarkitektur for opgaveløsningen og en løsningsarkitektur for it-understøttelsen. For begge angives elementer, som er fælles for alle regioner, og elementer som er specifikke for hver enkelt region. Referencearkitekturen skal bruges til at vejlede projekter, der ønsker at implementere PRO klinisk for en patientgruppe, i hvordan de skal sikre en samlet understøttelse af opgaveløsningen på PRO via it-systemerne. Referencearkitekturen leveres som resultat af Analysefasen inden 1. juli Eventuelt afhængigt af konklusioner i Analysefasen - skal projektet levere fælles it-infrastruktur i form af fx faciliteter til udveksling af PRO-oplysninger mellem regioner og ift andre sektorer. Arkitekturen afklares i Analysefasen med udgangspunkt i afklaringen af kliniske behov og i dialog med andre sektorer mhp tværsektorielle forløb. Infrastrukturen eller dele af den etableres hvis det er relevant i samarbejde med andre offentlige parter, i sammenhæng med modningen af den telemedicinske infrastruktur. Spørgeskemaer og kliniske beslutningsalgoritmer udarbejdes nationalt i kliniske koordinationsgrupper og implementeres efterfølgende i de regionale systemer Afhængigheder og forudsætninger: Blandt de væsentlige forudsætninger er, at de tre kliniske koordinationsgrupper etableres hurtigt og når til enighed rettidigt om en fælles ramme på deres områder. Projektet er afhængigt af, at hver region allerede i analysefasen mobiliserer relevante ledelseslag og klinikere for at påbegynde afklaring af strategi for implementering i regionen. Hertil kommer en forudsætning om, at projektet hurtigt kan bemandes i alle fem regioner og i den fælles projektorganisation. Afgræsninger: Projektet omfatter ikke ambulante kontroller, der vedrører børn, idet erfaringerne med PRO, der lå til grund for PA Consultings analyse, udspringer af kontroller, der vedrører voksne. Projektet omfatter heller ikke it-nært uddannelsesmateriale, som uddanner brugerne af regionernes egne it-systemer. Målgruppe og interessenter: Projektets målgruppe er de patienter og klinikere, der deltager i ambulante kontroller. Interessenter i øvrigt fremgår af tabellen nedenfor. Målgruppen er alene voksne patienter, idet erfaringerne med PRO er gjort mht voksne: 4

5 Udover de primære interessentgrupper, så har en række konkrete omgivende PRO-initiativer også interesse i projektet. I disse initiativer forventer man, at it-arkitektur og -infrastruktur for PRO generelt afklares via RSI-projektet på en måde, der tager højde for nuværende og kommende behov i disse øvrige initiativer jf projektets formål: 5

6 3 Vision for regionernes opgaveløsning [Punktet reviewes i RITA den 4. februar, og RITAs anbefalinger indarbejdes i Analysefasen] Fokus for anvendelse af PRO i dette projekt er ambulante kontroller, men da det er et mål for projektet at afklare it-arkitekturen for regionernes brug af PRO generelt, så omfatter de følgende beskrivelser i afsnit 3 og afsnit 4 mere generelle skitser til brugen af og it-understøttelsen mht. PRO og ikke blot de anvendelser, som indgår i projektet.. PRO skal indgå som et klinisk værktøj, der kan anvendes generelt til dialog med patienter før eller efter indlæggelse, som led i det mere generelle forløb for patientgruppen. Ved at bruge PRO som led i forskellige aktiviteter i patientforløbet kan klinikerne opnå en mere fokuseret dialog med patienten og en bedre prioritering af indsatsen, samtidig med at borgeren kan opleve en større indflydelse på forløbet. I de tilfælde, hvor patientforløb er afklaret og fungerer tværsektorielt med fælles mål - mellem almen praksis, regioner og eventuelt kommuner - skal PRO indtænkes i patientforløbene på tværs af sektorer. Et sådant potentiale ved PRO kan realiseres ved, at man inden en given procedure kan udsende spørgeskemaer, som patienten udfylder. Dette skema kan via avanceret beslutningsstøtte understøtte klinikernes vurdering af behandlingsbehovet dvs. ved udarbejdelse af anamnesen og behandlingsplanen. I PA Consultings analyser peges der specifikt på nedsat medicinforbrug, samt færre ambulante kontroller som en gevinst ved PRO. Dette opnås ved, at udsender PRO spørgeskemaer på aftalte intervaller som alternativ til en ny ambulant aftale. Hvis besvarelsen af spørgeskemaet viser et behov, indkaldes patienten til ambulant besøg. Kun de patienter, der vurderes til at have et behov for ambulant opfølgning, tilbydes altså dette. Afhængig af besvarelserne kan en score beregnes. Denne score kan placere patienterne og deres sundhedstilstand i forhold til en generel benchmark for den pågældende sygdom, og kan der for eksempel være med til at indikere, om patienten skal indkaldes eller ej. For at PRO skal kunne understøtte de kliniske beslutninger, fx erstatte klinisk opfølgning ved fremmøde, skal løsningen være nem at anvende. Dvs. design, udsendelse, svarhåndtering, statistik skal være automatiseret, så det administrative personale skal anvende så lidt tid på dette som muligt. Når løsningen er i drift må tiden ikke overstige den tid der i dag anvendes til indkaldelser. Vigtige elementer i opgaveløsningen, der skal understøttes, vil være: Styring af borgerens forløb hvor PRO indgår (fx for ambulant opfølgning som pt er i fokus) Spørgeskemaer - udarbejdelse, udsendelse, genudsendelse, opfølgning og rykkere Analyse af PRO-svar og dannelse af beslutningsstøtte til klinikere i form af grafer, tabeller med scoringer mv. baseret på evident viden om, hvordan spørgeskemaerne klinisk bør analyseres for den enkelte patientgruppe via algoritmer i beslutningsstøtteløsningerne. Journal alle aktiviteter samt beslutningsstøtte skal afspejles i borgerens journal (EPJ mv.) I hvilken grad det er realistisk for alle regioner i dette projekt afklares i analysefasen. Kvalitetsudvikling og forskning alle relevante oplysninger fra borgerens forløb, PRO-besvarelser og data fra beslutningsstøtte mv. skal kunne bruges af fx kvalitetsdatabaserne Borgerens adgang til alle relevante oplysninger skal understøttes 6

7 Visionen for opgaveløsningen er skitseret i nedenstående figur: Styring af borgerens forløb Håndtering af informationer indhentet fra patienter bør ses i sammenhæng med øvrig registrering. Derfor bør håndtering af PRO ske ud fra den kontakt patienten har med sygehuset. Spørgeskemaer Der vil være behov for en bred vifte af mulige løsninger for udsendelse af spørgeskemaer (dvs. det at besvare et spørgeskema). Nogle borgere kunne ønske at aftalen om at udfylde et spørgeskema automatisk indgår i egen kalender, ved aktivering af aftalen tilgås spørgeskemaet med en dertil hørende app. For andre borgere kunne en portalløsning være at foretrække (inkl. SMS/mail advisering). Visse borgere er fritaget fra e-boks, hvorfor en papir udgave her kan være nødvendig. En løsning bør kunne håndtere anonymiseret datafangst hos borgerne eksempelvis i forbindelse med bring your own device. Analyse af PRO-svar og dannelse af beslutningsstøtte Da PRO skal anvendes som grundlag for at afgøre fx om patienten skal indkaldes eller ej, bør der være beslutningsstøtte med overblik over patienten scoring samtidig med at brugeren skal kunne anføre et notat i journalen om, hvorfor patienten ikke er indkaldt. Hvis patienten derimod indkaldes, skal booking kunne ske med udgangspunkt i en reference til PRO scoringen. 7

8 Analysen af indkomne svar via regelprocessering forventes ikke blot at skulle ske på grundlag af den aktuelle besvarelse for den enkelte patient, men eventuelt på sigt også på grundlag af patientens tidligere besvarelser, eller med udgangspunkt i alle historiske data om den samlede patientgruppe (efter patients-like-me -princippet, baseret på evidens) dette skal afklares i dialogen med klinikere i Analysefasen! Den maskinelle anbefaling eller beslutningsstøtte bliver således mere kvalificeret, jo flere patientdata fra PRO eller fra andre kilder, som er opsamlet i systemet. Denne dataopsamling kan eventuelt kunne akkumuleres nationalt fsva. de data, som der er enighed om er relevante jf. den kliniske koordination (evt. som anonymiserede data), idet den størst mulige datamængde vil give de mest retvisende anbefalinger fra systemet. Journal Hvis PRO skal indgå i anamnesen direkte, bør de informationer patientenerne har opgivet kunne anvendes i klinisk praksis ved vurdering af behandlingsbehov. For begge muligheder vil klinikerne forvente integration mellem PRO og de kliniske systemer der anvendes til klinisk vurdering (EPJ) og booking af tider. Sammenkædning af information skal kunne ske på tværs af domæner fx også ift almen praksis eller kommuner. 4 Vision for regionernes it-landskab [Punktet reviewes i RITA den 4. februar, og RITAs anbefalinger indarbejdes i Analysefasen] Nuværende systemlandskab På it-markedet findes et bredt udvalg af kommercielle standardprodukter til spørgeskemaer og datahåndtering. Disse produkter lider alle af en mangel på snitfalder til den klinisk/administrative proces på sygehusene. Standardprodukterne mangler også den fagspecifikke beslutningsstøtte, som for hver patientgruppe kan give klinikere forslag til, hvad patientens svar bør indebære for behandlingen. Disse to funktionalitetsområder vil derfor skal være fokus for arkitekturen i projektet. Region Midtjylland har via Vestkronik etableret løsningen Ambuflex, som udover standard spørgeskemahåndtering rummer klinisk beslutningsstøtte og en vis integration til bl.a. EPJ. Ambuflex løsningen bruges på en række afdelinger også i de øvrige fire regioner. Denne løsning og erfaringerne fra Vestkronik var udgangspunktet for PA Consultings PRO-analyse og dermed for projektet. Region Hovedstaden og Region Sjælland har via Sundhedsplatformen anskaffet MyChart patientportalen (hedder fremover Min Sundhedsplatform ), som forventes at skulle anvendes til dialog med patienten i PRO-forløb. min Sundhedsplatform er en generel platform, hvor fx beslutningsstøtte omkring en patientgruppes PRO evt. vil skulle udvikles. Region Sjælland arbejder på at starte op med brug af Ambuflex og løbende arbejde mod, at Ambuflex spiller sammen med Min Sundhedsplatform, herunder at visse moduler i Ambuflex evt. erstattes af/integreres i Min Sundhedsplatform. Region Syd anvender bl.a. en kommerciel spørgeskemaløsning SurveyExact, der spiller sammen med regionens EPJ-system. Endelig er PRO implementeret på OpenTele platformen, som understøtter telemedicin implementeret anvendelse af elektroniske spørgeskemaer parallelt med indsendelse af måledata, hvorved man indhenter patienternes vurdering i forhold til en række sygdomsrelevante spørgsmål. Visse telemedicinske løsninger rummer ligeledes PRO-spørgeskemaer, som patienten kan indsende via den telemedicinske enhed. I Analysefasen for projektet i foråret 2016 skal disse nuværende løsninger analyseres nærmere med henblik på indlejring i en fælles arkitektur, som forventes at indeholde både regionale og fælles løsningselementer jf. nedenfor. Systemlandskabet i almen praksis og i kommuner, som understøtter PRO, og som regionernes systemer i eventuelt tværsektorielt skal spille sammen med, er endnu ikke analyseret. Foreløbige skitser til det fremtidige it-landskab 8

9 Løsningsskitserne tager udgangspunkt i de foreløbige drøftelser i arkitektgruppen. Der er fra ovenstående beskrivelser fundet en række forhold, der er søgt adresseret, fordelt på de forskellige grupper af ønsket funktionalitet. Generelt er målet, at klinikere i alle regioner skal opleve en bedre eller mindst samme niveau for it-understøttelse som i dag, samtidig med, at it-landskabet er gearet til en fremtidig udvikling. Eftersom PRO er et delelement, der indgår i et større samlet patientforløb, bør it-understøttelsen så vidt muligt baseres på de væsentlige eksisterende it-systemer, som understøtter samlede patientforløb i dag, herunder ikke mindst EPJ, PAS, og specialesystemer for de respektive patientgrupper. For almen praksis og kommuner omfatter dette LPS og EOJ. PRO bør implementeres iht. principper jf. Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1302 af 28. juli 2015 samt være i overensstemmelse med nationalt besluttede referencearkitekturer, herunder bør PRO hvor det er relevant gøre brug af fælles løsningselementer, således at omkostninger til udvikling af løsning og snitflader deles og omkostninger for drift minimeres. Desuden bør de nationale referencearkitekturer følges og her tænkes specifikt om Opsamling af helbredsdata hos borgeren og Deling af dokumenter og billeder. Konkrete standarder analyseres og udvælges som led i projektets Analysefase. Forløbsstyring via regionens PAS Styringen af borgerens kontakt med sygehusene bør så vidt muligt ske via regionernes patientadministrative systemer, som generelt holder styr på kontakterne. Det betyder, at aktiviteter i andre systemer koordineres via PAS. Udgangspunktet er, at borgeren er i gang med et forløb, som er identificeret i regionens patientadministrative system (PAS), som evt er en del af EPJ. Dette Kontakt-ID udgør en nøgle, som skal anvendes af andre systemer, der anvendes med hensyn til PRO i det samlede patientforløbet, så et spørgeskema altid refererer til et unikt kontaktid og ikke CPR nummer. Spørgeskemaer til borgeren flere kanaler må imødeses Med hensyn til spørgeskemaer må man imødese en mangfoldig it-understøttelse, da dette er en simpel funktionalitet, som er simpel at etablere. Dels standard spørgeskema-produkter, dels patientportaler og spørgefunktionalitet i telemedicinske enheder mv. Da omkostningen ved at opsætte et spørgeskema er begrænset, er et scenarie med parallelle løsninger ikke problematisk her. Der er imidlertid et potentiale i at arbejde hen imod fælles løsninger med hensyn til drift, support og vedligeholdelse, hvilket analyseres nærmere i Analysefasen. Implementeringen af spørgeskemaer skal for en patientgruppe overholde det kliniske fællesindhold, selvom det implementeres i forskellige interfaces til borgeren. Men om de sendes fra en EPJ-løsning som fx EPIC, fra et survey-værktøj, via en app eller via et andet system er ikke afgørende. Fx er der fra Region Hovedstaden/Region Sjælland et ønske om, at spørgeskemaer skal komme direkte fra Epic. I Epic defineres skemaer, som indgår i Min Sundhedsplatform. Min Sundhedsplatform er således Sundhedsplatformens understøttelse af den del af patientjournalen som er tiltænkt patienterne selv, hvor de kan se data, kommunikere med behandlere, se aftaler, booke aftaler osv., samt hvor de kan svare på spørgsmål og spørgeskemaer. Processering af PRO-besvarelse til beslutningsstøtte i regionernes beslutningsstøtte-løsninger Lettelsen af klinikernes opgaveløsning har som forudsætning, at de indkomne PRO-besvarelser kan processeres maskinelt, baseret på regler og algoritmer for vægtning og summering af svarmuligheder. RSI direktørkredsen har ved drøftelsen 11. februar præciseret, at der ikke bør etableres særskilt PRO-beslutningsstøtte, men at PRO-data bør indgå i de forskellige eksisterende beslutningsstøtte-løsninger i regionerne for hver enkelt patientgruppe, hvor de kan kombineres med andre typer af data om patienten. Sådanne løsninger kan, afhængigt af patientgruppen, være implementeret i EPJ, som del af specialesystemer mv. Implementeringen i hver enkelt region vil medføre en række omkostninger til datadeling og parallel it-udvikling, men sikrer en konsolidering omkring regionernes forskellige beslutningsstøtteløsninger for hver patientgruppe, hvor PRO-data behandles i sammenhæng med andre data omkring patienten. 9

10 Scenariet for denne funktionalitet svarer til de behov, der tidligere førte til beslutning om fællesregional beslutningsstøttealgoritmer til de dele af mave/tarmkræft-screeningsopgaven, der forudsætter fælles akkumulerede data og implementering af komplekse algoritmer. Visse kliniske databaser tilbyder ligeledes en sådan beslutningsstøtte, hvor en konkret patient kan risikovurderes baseret på data for hele den underliggende population. Beslutningsstøtten i en sådan eventuel beregningsservice kan således sammenlignes med en meget avanceret klinisk database. Såfremt en sådan beslutningsstøtte skal kunne tilbydes i hver enkelt region, forudsætter det, at PRO-data kan deles imellem regioner, så alle kan adgang til et fyldestgørende datagrundlag. Arkitektur mhp dette skal afklares. Skemabesvarelser skal uanset kilde altid kunne deles via et fælles PRO-data opsamlingspunkt, hvor data gemmes og sendes til regelprocessering i regionernes relevante beslutningsstøtte-løsninger for den pågældende patientgruppe. PRO reglerne er de fælles landsdækkende algoritmer, der giver et billede af patienten status mv. mhp klinikeres beslutning. I fx nogle af Ambuflex implementeriner er markeringen på status Rød, gul og grøn. Markeringen vises i en rapport, der sendes til klinikeren til fx EPJ. Proces omkring overvågning af besvarelse i tilknytning til regionernes beslutningsstøtte Mens den generelle proces omkring patientforløbet håndteres via regionernes PAS-systemer, så er der behov for specialiseret funktionalitet til styring af spørgeskema-logistik i form af tidspunkter og frister for udsendelse, opfølgning, rykkere, indkaldelser på baggrund af klinikers beslutning mv. Denne funktionalitet skal derfor etableres, formentlig som fælles funktionalitet i tilknytning til hver regions løsninger til beslutningsstøtte omkring patientgruppen, da begge disse er regeltunge opgaver, hvor deres opsætning er specifikke for patientgruppen. Visning af PRO-svar og af beslutningsstøtte til kliniker samt journal bør ske i EPJ mv. For regionernes klinikerne er EPJ det helt primære arbejdsværktøj, sammen med specialesystemer med fokus på den enkelte patientgruppe. For almen praksis er værktøjet LPS, og for kommunale sundhedsaktører EOJ. Det er derfor afgørende, at både PROsvar og beslutningsstøtte så vidt muligt vises direkte i EPJ, og eventuelt i relevante specialesystemer i LPS eller EOJ for hhv. almen praksis og kommuner. Dette kan ske ved at besvarelser sendes fra spørgeskema til PRO-beregningsservice, og at PRO-beregning herefter sender fx en CDA-rapport med et samlet bidrag til klinikerens beslutningsstøtte til EPJ mv., hvor det kan vises. Klinikeren kan notere sin beslutning i journalen og de næste aktiviteter kan bookes i PAS. Til alle EPJ mv. skal således kunne sendes en rapport dvs. et overblik, der kan indgå som dokumentation for, at man har handlet på den enkelte patient. Desuden kan der sendes en opsummerende/generel rapport for afdelingen, der viser alle patienter osv. I EPJ mv. vil PRO data indgå naturligt i større sammenhæng (direkte sammen med mange andre typer af data, fra hele EPJ domænet samt som modtaget fra fx det parakliniske domæne). Visning af PRO data og PRO rapporten hører derfor naturligt hjemme i EPJ. Figuren nedenfor illustrerer projektets foreløbige hypoteser om det fremtidige it-landskab, som vil blive analyseret og kvalificeret nærmere i Analysefasen. Figuren viser de beskrevne centrale processer og angiver i hvilket systemdomæne, de bedst forventes understøttet: 10

11 PRO processer og IT Klinikervisning (EPJ, EOJ, Praksis, specialsystemer) Forløbsstyring (PAS oa.) PRO beslutningsstøtte PRO skemaopfølgning Spørgeskemasystemer rettet mod patienten Vurder opfølgningsbehov Spørgeskema PRO? PRO egnet Udsend skema Ryk Overvågning besvarelse Kan vente Beslutningsstøtte RØD / GUL / GRØN Skema designet Data opsamles Skema Udfyldes & indsendes Ikke PRO egnet Kontrol opfølgning Klinisk vurdering Status GUL Definition af standard regimer Rapport dannes Patient information Skal ses Status GRØN PRO regler Indkaldelsesbrev Status RØD Ingen skema modtages. Pt. indkaldes Indkaldelse Patient ses Baseline Kriterier defineret 11 Fase

12 5 Business case overordnet Den rent økonomiske business case for projektet er negativ over fem år. Det skyldes, at implementeringen af PRO for de tre patientgrupper skal bære regionernes startinvestering i PRO organisering og it-infrastruktur, og at der bl.a. vil være en ny løbende it-omkostning til PRO. Projektet antages dog at være rentabelt efter 6-7 år. PA Consultings oprindelige analyse, hvor business case var positiv, omfattede en større vifte af patientgrupper, hvorfor startinvesteringerne blev fordelt på et større gevinstområde. Derfor havde denne business case en kortere tilbagebetalingstid. I analysefasen afklares, om projektet kan hente finansiering til sådanne omkostninger via Finanslovsbevillingen til PRO, hvilket i givet fald vil forbedre den økonomiske business case. I alle tilfælde forventes projektet dog at nedbringe antallet af ambulante kontroller indenfor de tre sygdomsområder og dermed lette ressourcepresset på lægernes tidsforbrug til disse grupper i regionerne. Projektets berettigelse er primært at lægge fundamentet for regionernes PRO-anvendelse i de kommende år, sådan at også den økonomiske business case vil være bedre, når PRO implementeres på flere områder i fremtiden. Investeringen i dette projekt vil således styrke business casen for fremtidige implementeringer af PRO. Hertil kommer gevinster i form af øget kvalitet, hvor klinikernes dialog med patienten bliver mere fokuseret og kvalificeret, og patienten oplever en større indflydelse. Dette er baggrunden for, at alle regioner oplever en stor efterspørgsel hos klinikerne for at komme i gang med PRO, og det understøtter også de politiske målsætninger med PRO, iht Borgernes Sundhedsvæsen. Samlet set vurderes projektet at være særdeles meningsfuldt, fordi Kvalitetsgevinsterne ved PRO efterspørges kraftigt af klinikere, patienter samt politisk Regionerne har behov for at reducere væksten i antallet af ambulante kontroller på grund af begrænsede lægelige ressourcer Projektets startinvestering i PRO vil styrke og lette de kommende implementeringer Business case er opsummeret i tabellen på næste side 12

13 Mini-Business case for PRO til prioritering af ambulante kontroller Gevinster - ikke økonomiske gevinster Mål Målemetode Patienterne oplever at have mere indflydelse på behandlingen Afklares i analysefasen Afklares i analysefasen Patienterne bliver mere tilfredse med behandlingen Afklares i analysefasen Afklares i analysefasen Kvaliteten af behandlingen bliver bedre i form af mere fokuseret, kvalificeret dialog Afklares i analysefasen Afklares i analysefasen Kvaliteten af behandlingen bliver bedre i form af færre fejl Afklares i analysefasen Afklares i analysefasen Gevinster ved projektet - gevinster i afskrivningsperioden per år (mio.kr.) I alt Region N Region M Region S Region Sj Region H RSI fælles Værdi af bedre kvalitet i opgaveløsningen - fx sparede sengedage 0 0 Værdi af effektivisering af tidsforbrug, sparet transport, cytostatika mv. 6,4 0,7 1,4 1,4 1,0 2,0 0 Værdi af besparelser på it-systemer (negativ hvis øget) -3-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Værdi af besparelser på itsystemforvaltning (negativ hvis øget) -0,8-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1-0,3 Gevinster ved projektet - årligt i alt (mio.kr.) 2,6 Omkostninger ved projektet - samlet for projektperioden (mio.kr.) I alt Region N Region M Region S Region Sj Region H RSI fælles Værdi af evt midlertidigt kvalitetstab i opgaveløsningen under projektet Omkostninger og tidsforbrug ved uddannelse mv. af klinikere og patienter 2,7 0,2 0,2 0,4 0,3 0,6 1 It-omkostninger ved etablering af nye it-systemer 5,5 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 1,5 It-omkostninger ved tilpasning af omgivende it-systemer 3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 1,5 Projektomkostninger til bemanding fra regionerne 8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 4 Projektomkostninger til konsulentbistand mv. 2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1 Projektomkostninger - samlet for projektperioden i alt (mio.kr.) 21,2 2,3 2,3 2,5 2,4 2,7 9,0 Øvrige parter Øvrige parter Afskrivningsperiode (år fra idriftsættelse) 5 Business case - akkumuleret gevinst over afskrivningsperioden (mio.kr.) -8,2 13

14 Forudsætninger og antagelser i business casen Gevinster: Dialogen med klinikere i idefasen har ikke gjort det muligt at validere (eller afkræfte) beregningerne i PA Consultings rapport af mulige gevinster. På den baggrund har regionerne i modningsfasen estimeret et bruttopotentiale over fem år på 32 mio.kr., eller 6,4 mio.kr. årligt. Dette er fordelt på regioner iht. bloknøglen for Potentialet omfatter gevinster mht klinisk tidsforbrug, patienttransport samt mht kemo forbrug af cytostatika. Tallene skal i analysefasen periodiseres under hensyn til, at der vil ske en forskudt udrulning i regionerne og at antallet af patienter er stigende igennem perioden, efterhånden som PRO implementeres. Da PA-rapporten desværre ikke angiver bruttopotentialer nedbrudt på hvert af de seks analyserede patientgrupper, er bruttopotentialet fremkommet ved at opregne de angivne nettopotentialer for de tre valgte områder med 55 pct, som afspejler det generelle forhold mellem netto og bruttopotentialer i analysen. Herved fremkommer et bruttopotentiale for Epilepsi på 5 mio.kr., for Prostatakræft på 20 mio.kr., og for Kemo mod Brystkræft på 7 mio.kr. via sparet cytostatika. Det samlede potentiale for Kemobehandling er nedskaleret svarende til det udvalgte Brystkræft-områdes andel på 13,1 pct. af det samlede antal kræfttilfælde i Danmark. Fælles it-infrastruktur: Det antages, at projektet får behov for at etablere ny fælles infrastruktur til deling af PRO-oplysninger imellem regioner og med andre sektorer og aktører. Omkostninger til drift og videreudvikling heraf årligt udgør cirka en tredjedel af udviklingssummen. Eventuel består investeringen i, at man forbedrer eksisterende infrastruktur. Dette anslås til 1,5 mio.kr. i etablering og 0,5 mio.kr. årligt til drift og videreudvikling. Tallet er meget usikkert, da omfanget af fælles it-infrastruktur til datadeling skal afklares i analysefasen. Tilpasning af omgivende fælles systemer: Eksisterende fælles infrastruktur antages at skulle tilpasses for at fungere sammen med regionernes PRO-implementeringer og ny fælles infrastruktur, fx sundhedsjournalen og sundhed.dk. Dette anslås til 1,5 mio.kr., men ikke ændrede driftomkostninger i væsentligt omfang, eftersom datamængderne er små. Systemforvaltningen heraf anslås til 0,3 mio.kr.(0,5 årsværk), Fælles projektteam: Det antages, at bemandingen i det fælles projektteam totalt udgør 1 årsværk (FTE) per år i fire år , og at kernebemandingen består i en projektleder og en arkitekt, suppleret med andre roller undervejs, bl.a. en juridisk konsulent samt ekstern bistand i moderat omfang. Opgaverne for projektteamet omfatter afklaringen af det kliniske indhold, som iværksættes allerede i Analysefasen. Dette anslås samlet for projektet til en omkostning på 4 mio.kr. Bemandingen vil skulle være højere end gennemsnittet i og lavere herefter. Det antages, at der bliver en fælles omkostning til udvikling af kursusforløb på hver af de tre patientgrupper mhp regionernes organisatoriske implementering. Dette anslås til 1 mio.kr. Regionernes it-anskaffelser: Regionernes omkostninger knytter sig dels til anskaffelse og omlægning af især eksisterende itsystemer, herunder bl.a. EPJ, beslutningsstøtte-løsnninger mv. med en skønnet omkostning på 0,8 mio.kr./region. Regionernes tilpasning af omgivende systemer: En lignende omkostning skønnes til at etablere integrationer imellem systemer i regionerne. Regionernes løbende it-omkostning samt systemforvaltning: Herefter vil der være en årlig skønnet drift- og vedligeholdelsesomkostning for PRO til de tre patientgrupper på 0,5 mio. kr./region samt kr./region årligt til systemforvaltning. Organisatorisk implementering: Endelig vil regionerne for hver enkelt afdeling have omkostninger til indfasning af PRO på hver enkelt afdeling. Erfaringer fra bl.a. Vestkronik peger på, at hver afdeling vil skulle afsætte i størrelsen 75 timer (ca kr.) til implementering på af PRO for en patientgruppe på afdelingen. Timerne forventes at gå til to møder for alle involverede, samt uddannelse af superbrugere bl.a. via besøg på en afdeling, der har erfaring med de pågældende PRO-forløb. Da afdelingernes størrelse varierer, er skønnet en samlet omkostning per region baseret på bloknøglen dog er Region Midts estimat reduceret, eftersom regionen er langt med PRO-implementering jf. Ambuflex. Regionernes projektteam: Skønsmæssigt vurderes hver region at skulle afsætte ca timer samlet til projektet, svarende til 1 mio.kr. Tallet revurderes i analysefasen som øvrige tal. 14

15 6 Tidsplan Erfaringer fra bl.a. Vestkronik (Ambuflex) peger på, at det tager omkring to år fra man beslutter at gå i gang med PRO på et område, til PRO for alvor er klinisk implementeret på området. Idefasen er gennemført fra 1. november 2015 til 1. februar Den forventes afsluttet efter RSI direktørmødet 14. marts Analysefasen, der bl.a. omfatter klinisk koordination af et fælles behovsbillede, forventes at vare fire måneder til 1. september 2016 (sommerferie fraregnet). Her udarbejdes også de obligatoriske fælles styringsdokumenter som fx PID, Business case, en itreferencearkitektur til RITA mv. Anskaffelsesfasen vil være opdelt i implementering på eksisterende it-platforme, fx i Ambuflex eller på Sundhedsplatformen - og så anskaffelse og indfasning af evt yderligere ny fælles infrastruktur til fx deling af PRO data mellem regioner og sektorer. Regionerne vurderer, at en implementering på regionernes allerede kørende it-platforme, fx Epic, Ambuflex eller OpenTele, kan ske med en tidshorisont på tre måneder, såfremt kravene er afklarede. De tre måneder omfatter både anskaffelse i form af aftaler med it-organisationen og it-leverandøren, samt gennemførelse i form at opsætning og udvikling af funktionaliteten. Med en måneds sommerferie i juli, vil it-implementeringen kunne være afsluttet 1. januar Jævnfør risikolisten skal det afklares, om der vil være barrierer for dette i leveranceapparatet omkring henholdsvis Epic, Ambuflex, OpenTele mv. Anskaffelse af eventuel ny fælles infrastruktur eller nye it-platforme i hver enkelt region har en længere tidshorisont. Kravspecifikation af helt ny infrastruktur kan tage 6-9 måneder, idet infrastrukturens mange anvendelser skal være afklaret i detaljen, dvs vil være afsluttet et sted imellem 1. januar april Herefter vil EU-udbud for de nye indkøb realistisk tage 3-6 måneder, afhængigt af kompleksiteten, dvs vil være afsluttet imellem 1. april og 1. oktober 2017, også afhængigt af kravspecfasens varighed. Altså skønsmæssigt knap et år mere end anskaffelse med brug af eksisterende it-platforme og kontrakter. Gennemførelsesfasen hvor it-systemer omlægges og PRO implementeres klinisk, består dels af en it-del - dels en implementeringsdel, hvor PRO iværksættes på afdelingerne i regionerne. Den organisatoriske implementering vil bestå i, at hver region, der skal i gang med PRO for en patientgruppe, vil skulle fastlægge egne mål og ledelsesmæssige rammer for PRO-anvendelsen, indenfor det fælles målbillede, som den kliniske koordinationsgruppe har udpeget. På grundlag af de fælles mål i hver region vil hver enkelt afdeling skulle fastlægge sine arbejdsgange, og ledelsen vil skulle involvere sundhedspersonalet i at forstå og blive uddannet i de nye arbejdsgange og den nye systemunderstøttelse. Dette gælder uanset om implementeringen sker med brug af eksisterende eller nye it-platforme. Erfaringerne fra Vestkronik i Region Midt peger på, at det tager et par uger for hver afdeling at implementere PRO-forløbene, givet at alle aftaler med afdelingen er på plads forinden. Organisatorisk implementering på regionernes afdelinger skønnes på den baggrund mindst at tage 3 måneder, så den tidligst er afsluttet primo Det vurderes derfor urealistisk, at Vestdanmark skulle implementere 25 pct af Epilepsi-kontrollerne i 2016 sådan som det foreslås i PA Consultings oprindelige analyserapport. It-nyudvikling af infrastruktur til datadeling imellem regioner, kommuner, almen praksis mv. kan tage 3-9 måneder, afhængigt af omfanget. Kompleks ny infrastruktur vil kunne være i drift et sted mellem 1. medio 2017 og 1. medio Herefter vil følge en organisatorisk implementering eller re-implementering med de nye muligheder, som infrastrukturen giver, der vil kunne være afsluttet ultimo 2017 til ultimo

16 16

17 7 Organisering og ressourcer Rolle/gruppe Projektejer/styregruppeformand: Projektleder Projektgruppe Styregruppemedlemmer Klinisk koordinationsgruppe Arkitekturgruppe Leverandørforum Region Nord projekt Region Midt projekt Region Syd projekt Region Sjælland projekt Region Hovedstaden projekt Danske Regioner PRO-koordination Afrapportering til bestyrelsen for Digital Velfærd mht Økonomiaftalen Kontakt mht evt bidrag fra Finanslovsbevilling til PRO-aktiviteter Navn og enhed på deltagere Per Busk, administrerende direktør, Sydvestjysk Sygehus. Sanne Jensen, Region Hovedstaden Udpeges ved start af Analysefasen Styregruppen rummer en repræsentant på ledelsesniveau fra hver region. Sundhedsdirektørerne fastlægger på deres møde i februar modellen for klinisk koordination mhp PRO, jf drøftelse på deres møde i januar. Lars Simesen, Region Midt Frederik Endsleff, Region H Niels Gundtoft, Region Syd Jacob Lind-Galsgaard, Region Nord NN, Region Sjælland Der bør etableres et forum med eksisterende og potentielle leverandører. Pernille Mejer Højholt, projektleder Jacob Lind-Galsgaard, it-arkitekt Britta Ravn, projektleder Lars Simesen, it-arkitekt Jørgen Østergaard, projektleder Niels Gundtoft, it-arkitekt Simone Skov Nielsen, projektleder NN, it-arkitekt Sanne Jensen, projektleder Frederik Endsleff,it- arkitekt Linea Ohn Søndergaard, DR/SØS Morten Hass, DR/RSI Morten Hass, DR/RSI Linea Ohm Søndergaard, SØS Morten Hass, DR/RSI 17

18 8 Risici Område Risici Imødegåelse Regionernes opgaveløsning: Projektorganisation og bemanding: Leverandører, udbud og kontrakter: Projektet bliver drevet af it-visioner frem for kliniske visioner Projektet forsinkes af utilstrækkelig og for sen bemanding, evt skabes afhængighed af eksterne konsulenter Leveranceapparat omkring Ambuflex, Epic, OpenTele mv. kan ikke fuldtud skalere til alle afdelinger og regioner, der vil bruge løsningerne. Klinikere skal definere den fremtidige opgaveløsning og krav til it-systemer, indenfor projektets tidsfrister Regionerne bør skaffe realistiske tilsagn om bemanding både i regionen og mht bidraget til den fælles projektorganisation De eksisterende systemers muligheder og barrierer afdækkes grundigt af projektet i Analysefasen og imødegås i projektet Interessenter og deres involvering: Brugernes tilfredshed med it-understøttelsen: PRO-spørgsmål kan krænke ophavsret til PROskemaer fra internationale aktører og dermed afføde betaling Staten etablerer parallelle PRO-aktiviteter eller infrastruktur, som ikke matcher regionernes behov Ambitiøs tidsplan nødvendiggør en fasevis etablering af it-understøttelse hvor fx visse integrationer vil mangle i starten Projektet skal i sin kliniske afklaring tage højde for rettigheder til PRO-skemaer for patientgruppen Sundhedsministeriet orienteres løbende om projektet, og it-arkitektur afstemmes fællesoffentligt i RUSA Der må forventningsafstemmes grundigt med klinikere og opdragsgivere fra starten af projektet 18

19 9 Plan mht. analysefasen Analysefasen skal etablere PID for projektet, med særligt fokus på nedenstående emner: Fokusområde / spørgsmål Beskrivelse 1. Udarbejdelse af alle krævede styringsdokumenter jf RSI projektmodel 2. Afklaring af fællesmængde af forretningsarkitektur inkl. klinisk opgaveløsning og PROspørgsmål mv. besluttet via kliniske koordinationsgrupper for hver af de tre områder. Leverancen omfatter: (pr diagnose): Afdækning af klinikernes mål med og opnåelige gevinster ved at bruge PRO, samt målemetoder for opfølgning på gevinster Udpegning af problemstillinger og evt. delgrupper af patienter, hvor PRO særligt kan gøre en forskel Beskrivelse af den nødvendige kliniske proces for at opnå målene Beskrivelse af klinikernes behov for beslutningsstøtte med beskrevne analysealgoritmer for vurdering af PRO-oplysningerne Indholdet af PRO-spørgsmål til patienterne Leverancen tager udgangspunkt i PA-analyserne, i erfaringer fra Vestkronik samt erfaringer fra regionerne i øvrigt, fra RKKP mv., som er relevante. 3. Afklaring af fælles løsningsarkitektur for PRO på baggrund af den afdækkede forretningsarkitektur inkl angivelse af migreringsplan over til ny arkitektur mht tilpasning af eller migrering fra Epic, OpenTele, Ambuflex, og indkøb af fælles infrastruktur-anskaffelser mv (nødvendig for at PID er retvisende). Tværsektorielle behov analyseres i dialog med kommuner og almen praksis. 4. Afklaring af hvordan regionerne på de tre områder skal kunne aflevere PRO-data til relevante kvalitetsdatabaser, herunder afklaring af, i hvilket omfang dette skal være implementeret som en leverance som led i projektet? 5. Afklaring af, hvad resultaterne af Kræftens Bekæmpelsens projekt om PRO ift Prostatakræft eventuelt betyder for projektets udformning Afklaring af, hvad forskningsprojektet Mamma Go PRO betyder for projektets udformning på brystkræftområdet. 6. Afklaring af, hvordan PRO for de tre patientgrupper skal håndteres i driftfasen, herunder fx hvordan det fælles kliniske indhold og de fælles it-mæssige rammer og evt fælles infrastruktur til datadeling mv. skal styres og vedligeholdes i driftfasen. 7. Afklaring af faser og tidsplaner for implementering i hver enkelt region mhp slutmålet, under hensyn til gradvis implementering, tidsplaner for sundhedsplatformen og andre it-platforme mv. 8. Tilsagn fra samtlige afdelinger i hver region om deltagelse i projektet. Afdelingerne har behov for en rimelig frist forud for implementeringen. 9. Afklaring af de juridiske rammer for brug af PRO i de kliniske processer, generelt fx i form af et fællesregionalt juridisk notat, som ramme for projektet. Bl.a. har Vestkronik en række erfaringer mht godkendelser fra Datatilsynet. Afklaringen skal bl.a. omfatte deling af PRO-data med kvalitetsdatabaser mv. 10. Fastlæggelse af de relevante målbare mål for kvalitetsforbedringer samt reduktion af ambulante kontroller mv. for hver patientgruppe i dialog med den relevante kliniske PROkoordinationsgruppe for hver patientgruppe. 11. Afklaring af, om projektet kan medfinansieres af Finanslovsbevillingen til PRO. Danske Regioner/RSI bistår projektet med denne afklaring. 19

20 Analysefasen forventes afsluttet 1. september PID forventes forelagt til godkendelse i RSI direktørkredsen onsdag den 17. august Review af projektets arkitektur som grundlag for PID (inden færdiggørelse til RSI direktørkredsen) forventes at ske på RITAs møde i juni 2016 (mødet er endnu ikke fastlagt). I analysefasen vil der være behov for interne ressourcer til det fælles projektteam i et omfang af (indsæt timer) 1000 timer, svarende til ca. 2 FTE i tre måneder, især arkitekttimer. Ressourcetrækket er stort, fordi der er behov for at kickstarte den kliniske afklaring på de tre områder mhp implementering i Analysefasen vil kræve et væsentligt ressourcetræk også lokalt i regionerne på samlet 2000 timer, svarende til i alt ca. 3 FTE i fire måneder. Dette svarer til 400 timer per region, eller 100 timer per måned i fire måneder. Der vurderes ikke at være behov for ekstern konsulentbistand, såfremt regionerne kan frigive relevante kompetencer til projektet. Projektteamet i regionerne anbefales at bestå af projektleder, it-arkitekt, kvalitet-specialist samt klinisk specialist. Projektets analysefase forudsætter en bevilling til det fælles projektteams gennemførelse af Analysefasen på kroner. Projektets analysefase forudsætter, at hver region afsætter de angivne ressourcer til lokale aktiviteter i analysefasen, forventeligt 400 timer per region eller kr. 10 Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Ændringer markeret? Forfatter 15/ udkast Nej Morten Hass 6/ udkast Nej Morten Hass 12/ udkast Nej Morten Hass 14/ udkast Nej Morten Hass 18/ udkast Nej Morten Hass 21/ udkast Nej Morten Hass 26/ udkast Ja Morten Hass 28/ Til RSI Nej Morten Hass 1/ RSIs præciseringer Ja Morten Hass / Region Syd 1/ justeringer iht. RSI s Ja Sanne Jensen i samarbejde med alle kommentarer regioner 11 Bilag Ingen bilag. 20