Kvalitet og faglighed i de kommunale sundhedsydelser. Den Danske Kvalitetsmodel DDKM

Transkript

1 Kvalitet og faglighed i de kommunale sundhedsydelser Den Danske Kvalitetsmodel DDKM 1

2 Indhold DDKM. Et stort kvalitetsfællesskab...04 DDKM. Metoden...05 Interview: Jeg forventer, at DDKM giver raskere borgere...06 DDKM for det kommunale område...08 Interview: At sikre kvalitet i en tid med knappe ressourcer Interview: De største forandringer er stadig usynlige Survey og akkreditering Hvordan kommer vi i gang? DDKM og IKAS Kvalitet og faglighed i de kommunale sundhedsydelser med Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM Marts 2015 Udgiver: IKAS Redaktion: Anna Louise Stevnhøj (ansv.) Grafisk tilrettelæggelse: Lisbeth Neigaard Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er den nationale kvalitetsudviklingsmodel for de offentligt finansierede sundhedsydelser i Danmark. DDKM ledes af en bestyrelse, der består af repræsentanter fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Dansk Erhverv og Danmarks Apotekerforening. Den praktiske udvikling og drift af DDKM varetages af IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Kontakt til IKAS E: Info@ikas.dk T: Genrefotos: Henrik Petit og Søren Svendsen Tryk: PR Offset IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Olof Palmes Allé 13, 1. th DK-8200 Aarhus N

3 Vi håber, at denne lille publikation vil løfte lidt af sløret for, hvad DDKM kan tilbyde det kommunale sundhedsvæsen, så endnu flere kommuner får lyst til at arbejde med DDKM. Jesper Gad Christensen, direktør for IKAS Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM en fælles platform for det gode forløb Når man arbejder med Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er systematisk overvågning af kvaliteten en vigtig del af arbejdet. Det er ikke overvågning for overvågningens skyld. Formålet er hele tiden at have fokus på mulighederne for forbedring af de ydelser, som leveres. Derfor er det glædeligt at læse interviewet med Tage Carlsen, som er ældre- og sundhedschef i Horsens Kommune, i denne publikation. Det beskriver, hvordan kommunens arbejde med DDKM har ført til meget konkrete resultater. Der er sket betydelige forbedringer med hensyn til Embedslægens tilsynsrapporter i plejeboligerne, og den strukturændring, som forvaltningen er midt i, er blevet væsentligt mindre belastende for medarbejderne end normalt, fordi der nu er blevet arbejdet med DDKM i tre år. Man kan også læse, at arbejdet med DDKM i Greve har betydet, at der er kommet flere og bedre faglige diskussioner blandt personalet, og at medarbejderne i Syddjurs Kommune oplever, at det letter deres daglige arbejde, at de nu ved, hvor de kan finde de papirer, de skal bruge i arbejdet med borgerne. Djævelen findes i detaljen, som man siger. De allerfleste ydelser i det danske sundhedsvæsen er af høj kvalitet, men det kan knibe med at få viderebragt informationer på tværs af sektorgrænser. Og det hjælper jo ikke meget, at sygeplejersken på plejehjemmet er god til at registrere de basale værdier hos den skrøbelige beboer, hvis lægen ikke får eller ikke bruger informationerne og vice versa. Den Danske Kvalitetsmodel byder på et fælles sprog omkring god kvalitet, og modellen byder på en fælles systematik. Modellen indbyder også til, at man arbejder med den gode kvalitet i overgangene mellem sektorerne. De danske sygehuse har været gennem to akkrediteringer med DDKM, og nu skal også de praktiserende læger og de praktiserende speciallæger arbejde med modellen, lige som en hel række af øvrige aktører i det danske sundhedsvæsen er på vej, kiropraktorer, fodterapeuter, fysioterapeuter og tandlæger. Det giver en fælles platform for bedre borger- og patientforløb. Vi håber, at denne lille publikation vil løfte lidt af sløret for, hvad DDKM kan tilbyde det kommunale sundhedsvæsen, så endnu flere kommuner får lyst til at arbejde med DDKM. Jesper Gad Christensen, direktør for ikas 3

4 DDKM. Et stort kvalitetsfællesskab Den oprindelige vision var, at Den Danske Kvalitetsmodel ikke bare skulle understøtte kvaliteten i de enkelte sektorer men også kvaliteten i den enkeltes forløb på tværs af sygehus, praktiserende læge, kommune og så videre. Visionen kommer tættere på virkeligheden, idet hovedparten af de udbydere af sundhedsydelser, der har overenskomst med Danske Regioner, efterhånden tager del i DDKM. Figuren herunder viser de områder, der pt. er omfattet af DDKM. Ikke-obligatorisk. De første kommuner akkrediteret efter 1. version i 2012 og 2013 Kommunerne de kommunale sundhedsydelser Almen praksis Obligatorisk. Alle skal akkrediteres efter 1. version Obligatorisk. Alle skal akkrediteres efter 1. version Praktiserende speciallæger Det præhospitale område vagtcentraler og ambulancetjenester Obligatorisk. Alle blev akkrediteret efter 1. version i 2012 og skal akkrediteres igen i 2015/2016 Offentlige sygehuse og private hospitaler som udfører ydelser for det offentlige DDKM National og tværsektoriel kvalitetsudvikling af sundhedsydelser Tandlæger Deltagelse er besluttet, og udviklingsarbejdet i gang Fysioterapeuter Obligatorisk. I gang med anden akkrediteringsrunde, som løber Deltagelse er besluttet, og udviklingsarbejdet i gang Deltagelse er besluttet, og udviklingsarbejdet i gang Kiropraktorer Statsautoriserede fodterapeuter Apotekerne i Danmark Deltagelse er besluttet, og udviklingsarbejdet i gang Ikke-obligatorisk. Men det store flertal deltager. I gang med anden akkrediteringsrunde, som løber

5 DDKM. Metoden DDKM er en kvalitetsudviklingsmetode. DDKM bygger på standarder for god kvalitet på en række områder, akkrediteringsstandarder. Standarderne handler dog ikke om standardisering i gængs forstand. De skal snarere ses som målsætninger for god kvalitet på de områder, som de omfatter. Standarderne indeholder også krav til, at man holder øje med sin kvalitet og følger op på den. Når man arbejder med modellen, bliver man til slut vurderet på, om man lever op til disse standarder. Er det tilfældet, opnår man akkreditering. Hver sektor har sine egne akkrediteringsstandarder. Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, der udarbejder akkrediteringsstandarderne. Det sker altid i samarbejde med fagfolk fra den relevante sektor. De sygehuse, apoteker, kommuner etc., der er omfattet af DDKM, bliver evalueret hvert tredje år. Det sker via et eksternt survey, hvor et team af fagprofessionelle fra samme sektor kommer på besøg og vurderer, om man lever op til kravene i DDKM. Det er et uafhængigt nævn, Akkrediteringsnævnet, der træffer den endelige beslutning om institutionens akkrediteringsstatus. Akkrediteringsstandarderne bliver løbende revideret, så de altid modsvarer det, der sker i sundhedsvæsenet. IKAS laver akkrediteringsstandarder i samarbejde med fagfolk fra de enkelte sektorer Hvert tredje år får de deltagende institutioner survey, evalueringsbesøg, med henblik på at blive evalueret Institutionerne indfører modellen og arbejder med standarderne 5

6 Jeg forventer, at DDKM giver raskere borgere Tage Carlsen, ældre- og sundhedschef i Horsens Kommune Tage Carlsen, ældreog sundhedschef i Horsens Kommune, indrømmer blankt, at han var bekymret for ressourceforbruget, da kommunen arbejdede med første version af standardpakkerne for sygepleje og træning. Men i dag mener han, at det var indsatsen værd. Horsens kommune er lidt af en veteran i arbejdet med DDKM. Kommunen var den første, der opnåede akkreditering. Det skete i 2012, og anden runde venter allerede forude. Det betyder også, at der ofte er delegationer af andre kommuner, der interesserer sig for DDKM og kvalitetsudvikling på besøg. Ældre- og sundhedschefen kan dog fortælle, at det er en anden oplevelse at arbejde med modellen, når første akkreditering er overstået. Første gang handlede meget om at lære at arbejde med systemet og om at få udarbejdet de nødvendige retningslinjer. Vi opdagede faktisk først meget sent i processen, hvor langt bagud vi var i forhold til kvalitetsovervågningen. Vi arbejdede lige frem til survey. Denne gang har vi strukturerne, og vi har det grundlæggende på plads. Der er en helt anderledes mulighed for kvalitativ refleksion over vores praksis, siger Tage Carlsen. Tage Carlsen har dog været spændt på det interne survey, som man har gennemført for at få en føler helt ud i de yderste lag af organisationen. Vi opdagede heldigvis, at det stadig kører ude i enhederne. Første runde skabte en god kultur, hvor de medarbejdere, der var engagerede i projektet, er blevet en slags ambassadører og videnspersoner. Så man kan sige, at vi har fået et korps, der er eksperter i DDKM. De konkrete resultater Når Tage Carlsen siger, at arbejdet frem til første akkreditering var umagen værd, er det, fordi han kan se konkrete resultater. Jeg oplever et meget klart før og efter. Et godt eksempel er vores plejeboliger. Før DDKM fik vi problematiske tilsynsrapporter fra Embedslægeinstitutionen. I dag er tilsynsrapporterne i orden, og det skyldes uomtvisteligt, at vi har fået styr på blandt andet medicinområdet, siger Tage Carlsen. Et andet eksempel er, at vi netop har været gennem en stor strukturændring, hvor vores sygepleje og vores træningsområde er blevet samlet. Og det har været en hel anden proces, end den slags plejer at være. Det betyder normalt kæmpe omvæltninger i arbejdsopgaver mv. Men denne gang er opgaverne defineret på grund af DDKM, og alle arbejder i forvejen efter de samme overordnede retningslinjer, hvilket har gjort processen mere smidig, fortæller Tage Carlsen. Han forventer faktisk på sigt at se resultater på borgernes sundhedstilstand: Det er for tidligt endnu, men jeg regner bestemt med, at vi vil kunne måle en direkte forskel i forhold til områder som fx inkontinens og kroniske sår. 6

7 SET I BAKSPEJLET LEDELSESPERSPEKTIVET: Kvalitetsoverovervågningen i DDKM er blevet et yderst nyttigt ledelsesværktøj. Jeg kan se, hvor der skal sættes ind. DDKM ligger også lige til højrebenet, hvad angår omstrukturering. TEAMBUILDING: Første akkreditering blev festligholdt i stor stil, og det forventer jeg egentlig også, at vi gør i anden omgang. Det er ikke i modstrid med, at det er i hverdagene, at kvalitetsarbejdet foregår. Men hos os var DDKM ren teambuilding. Og så har vi generelt tradition for at fejre i Horsens Kommune. TIDSPRES: Første akkreditering var et kapløb mod kalenderen og uret, og vi oplevede, at vi havde travlt. Bagefter tænker jeg, at det var godt nok. For man kan alligevel ikke gøre det perfekt første gang, og det er med at komme ud over rampen - ellers kører organisationen træt. DOKUMENTHÅNDTERING: Op til første runde valgte vi at indføre et meget nyttigt og overskueligt dokumenthåndteringssystem, som også støttede op om processen ude i enhederne. Man skal bare være meget opmærksom på, at den slags altså sander til, og at det sker hurtigt. Så det skal styres med hård hånd. 7

8 DDKM for det kommunale område På det kommunale område har IKAS indrettet sig efter de kommunale sundhedsydelser og lavet fem standardpakker. Det vil sige, at der er fem sæt akkrediteringsstandarder, som hver især retter sig mod et sundhedsområde. Der er standardpakker for: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge RUSMIDDELOMRÅDET SYGEPLEJE 4 5 TANDPLEJE TRÆNING 8

9 5. vedligeholdelsesundervisning i hånd- og uniformshygiejne Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kan demonstrere korrekt hånd- og uniformshygiejne jf. retningslinjerne. Derfor kan man som kommune vælge at arbejde med modellen i de dele af det kommunale sundhedsvæsen, hvor man finder det mest relevant, eller man kan indføre DDKM i flere tempi. Man kan altså opnå akkreditering på et af kommunens sundhedsområder som sygepleje, træning etc. Der er en række af akkrediteringsstandarderne, der er gennemgående i samtlige standardpakker. Det er standarder, der handler om organisatoriske og generelle forhold som fx ledelse, kvalitetsstyring, informeret samtykke og hygiejne. De standarder, der er forskellige pakkerne i mellem, er specifikke standarder, der er relevante for netop sygepleje, sundhedspleje, tandpleje og så videre. Derfor er det også lidt forskelligt, hvor mange akkrediteringsstandarder der er i hver pakke. Som eksempel er der 40 standarder i sygeplejepakken, mens træningspakken indeholder 31 standarder. Akkrediteringsstandarderne Akkrediteringsstandarderne er bygget op på samme måde, uanset om de handler om organisatoriske, generelle eller mere specifikke emner som fx demens eller diagnostik i tandplejen. Titel Hånd- og uniformshygiejne (2/2) Sektor Kommuner - Sygepleje Version 2 Udgave 1 Kategori Generelle standarder Tema Hygiejne Standarden har et formål og et indhold. Her kan man læse, hvad det overordnede formål med standarden er. Det uddybes i indholdsfeltet, som også giver vejledning til, hvordan man kan arbejde med standarden. Formål At hånd- og uniformshygiejne udføres, således at smitte- og infektionsrisiko mindskes. Indhold Hånd- og uniformshygiejne udføres korrekt I alle situationer, hvor der er fysisk kontakt med borgerne, er der en potentiel risiko for smitte og infektioner. Ofte er de borgere, sundhedspersonalet kommer i kontakt med, i forvejen svækkede og/eller har lavt immunforsvar. Derfor er det ekstra vigtigt at have god håndhygiejne. Retningslinjerne for korrekt hånd- og uniformshygiejne følger gældende nationale retningslinjer og vejledninger fra Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen. Standarden har desuden en række indikatorer, som er de målepunkter, kommunen bliver evalueret på under survey. Det er også i indikatorerne, at man finder krav til overvågning af og opfølgning på kvaliteten. Sidst i standarden ses referencerne, som typisk er det lovgrundlag og de øvrige bestemmelser, som standarden bygger på. Krydsreferencer Risikostyring Vedligeholdelsesundervisningen i hånd- og uniformshygiejne foregår efter en fastlagt plan Hygiejne Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for hånd- og uniformshygiejne. Retningslinjerne beskriver: 1. korrekt udførelse af håndhygiejne, herunder hånddesinfektion, håndvask og brug af engangshandsker og andre værnemidler 2. i hvilke situationer, der skal udføres håndhygiejne 3. forholdsregler ved håndsår 4. korrekt påklædning, herunder ærmelængde, undladelse af brug af håndsmykker, armbåndsur, kunstige og lange negle og neglelak Trin 3 Indikator 3 Der gennemføres årligt en overvågning af, om ledere og medarbejdere udfører håndhygiejne i overensstemmelse med retningslinjerne. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. Referencer 1. Forebyggelsespakke om hygiejne til kommuner. Sundhedsstyrelsen,

10 At sikre kvalitet i en tid med knappe ressourcer Julie Duval Pedersen, udviklingssygeplejerske Der er blevet kigget i elektroniske drev og i ringbind med instrukser. Der er oprettet op til flere meget store Excel-ark på pc en og så er der heldigvis allerede mange medarbejdere, som siger: YES endelig kommer der styr på, hvor vi kan finde tingene. Julie Duval Pedersen tog hul på opgaven med DDKM i juni Hun er udviklingssygeplejerske i Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune og skal koordinere kommunens arbejde med tre standardpakker i DDKM: Sygepleje, Træning og Tandpleje. Julie Duval Pedersen har udover sin sygeplejerskeuddannelse en cand.cur. og har selv arbejdet på både sygehus og i hjemmesygeplejen. Der skal være survey i første halvdel af Så der er dage, hvor jeg har sved på panden. Men det er samtidig vigtigt for mig og for ledelsen, at det bliver en god proces, som involverer de rigtige mennesker, så hele organisationen får ejerskab. Det nytter ikke, at jeg bare sidder centralt og laver dekreter og producerer skuffepapirer, siger Julie Duval Pedersen Kvalitet skal ikke spares væk Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune har valgt at arbejde med de standardpakker, der er relevante for forvaltningens opgaver. Baggrunden for dette er kort fortalt sparetider. Kvalitet i ydelserne er en del af forvaltningens værdigrundlag. Og i knappe tider er det jo altid et spørgsmål, hvordan man sikrer, at man leverer kvalitet, samtidig med at man bakser med besparelser og omstruktureringer. Derfor har man truffet beslutningen om at arbejde med DDKM for at sikre, at der er en grundlæggende kvalitet, som vi kan følge op på, og som vi ikke giver køb på, siger Julie Duval Pedersen. Hun har derfor i sit arbejde med at tilrettelægge processen prioriteret at tænke kvalitetsovervågning med ind fra begyndelsen: Jeg tænker faktisk kvalitetscirklen igennem hver gang, vi sidder og arbejder med de enkelte standarder. Det er vigtigt at skabe nogle overvågningsmetoder, der fungerer og som ikke bliver bevidstløs dokumentation. Det er i det hele taget vigtigt for Julie Duval Pedersen, at DDKM skal give mening i den lokale kontekst. Det er en gylden balance. Mit store mantra er, at så meget som muligt skal være tværgående for alle tre områder. Samtidig må det ikke blive så generelt, at det ikke giver mening, siger Julie Duval. Hun understreger, at hun generelt oplever en positiv tilgang. Det gælder især, når vi har haft dialogen om, hvad DDKM er, og hvad det betyder for medarbejdernes hverdag. 10

11 hvordan har julie duval grebet opgaven an? OPSTART: Jeg begyndte med at læse. Det var først og fremmest de tre standardpakker, og de metodebeskrivelser, der er til rådighed, jeg satte mig grundigt ind i. Det var vigtigt for mig at have fuldstændigt overblik, fordi jeg er den gennemgående person, der skal have det her til at give mening for tre forskellige områder. Jeg læste også en del anden litteratur om kvalitetsudvikling. OVERBLIK: Mit næste skridt var at skaffe mig et overblik over, hvad vi allerede har og gør. Jeg læste vores retningslinjer, instrukser og politikker, og jeg var rundt på matriklerme for at spørge ind til, hvad deres nuværende praksis var ift. retningslinjer. Det er en opgave, man ikke skal undervurdere, for den er tidskrævende, men nødvendig. HELT KONKRET: For øjeblikket arbejder vi med standarderne én for én. Vores styregruppe består af ledere fra alle områder, og vi udpeger sammen grupper af relevante medarbejdere, som skal være med til at udvikle de retningslinjer, som hører til standarden. Der er typisk en leder med i gruppen. Dette kræver en koordinationsindsats, fordi vi ønsker, at så mange retningslinjer som muligt bliver generiske, det vil sige, at de kan bruges på tværs af områderne. Men det betyder også, at man skal sørge for at inddrage de rigtige personer. Syddjurs er del af en lang række projekter, som fx et projekt sammen med SFI og Socialstyrelsen om hverdagsrehabilitering. Her skal der samtænkes mellem projekt og de akkrediteringsstandarder, der grænser op til. IMPLEMENTERINGEN: Alle vores retningslinjer bliver tilgængelige uden log-in, så de er nemme at komme til i dagligdagen. Der er udpeget kvalitetsnøglepersoner på alle adresser, som gør de øvrige medarbejdere opmærksomme på, når der er kommet nye retningslinjer og skemaer, og der er opsat opslagstavler, som viser nye tiltag. ENGAGEMENT: Jeg forsøger at forebygge den projekttræthed, der kan opstå blandt medarbejderne i en tid med mange omorganiseringer. Det gør jeg ved at holde oplæg på personalemøder, informationsmøder og så videre, hvor jeg dels forsøger at afdramatisere modellen, og hvor jeg formidler, at DDKM ikke er endnu et nyt projekt. Det er et blivende tiltag, som skal sikre kvaliteten og vores overblik. PROCES: Alle andre har jo masser af andre opgaver end lige DDKM, så jeg prøver at drive processen ved løbende at indkalde de ledere, der har ansvar for arbejdsgrupperne, til statusmøder. 11

12 De største forandringer er stadig usynlige Marianne Mouritsen Jensen, plejecenterleder Der er kommet skærm for personaleskrivebordet, så beboere og pårørende ikke umiddelbart kan følge med på computeren, og det er ikke længere titlen, der afgør, hvornår man bærer kittel. DDKM er begyndt at sætte sine synlige spor på Nældebjerg Plejecenter i Greve Kommune, hvor man i lighed med de øvrige tre plejecentre og hele gruppen af hjemmesygeplejersker arbejder med standardpakken for sygepleje. Men de største forandringer kan faktisk ikke ses med det blotte øje, fortæller Marianne Mouritsen Jensen, plejecenterleder på Nældebjerg. Det, jeg oplever som den største forandring, er, at vi har nogle helt andre faglige diskussioner, end vi havde, før vi begyndte arbejdet, siger Marianne Mouritsen Jensen. Vi kan ikke bare ændre borgerens hjem Greve Kommune har givet sig selv halvandet år til at indføre DDKM, og nu seks måneder henne i processen kan Marianne Mouritsen Jensen da godt få lidt sved på panden. Hun sidder dels i den overordnede styregruppe, og så er hun hovedansvarlig på Nældebjerg: Jeg har jo tidligere arbejdet med DDKM på sygehus. Da vi begyndte i kommunen, var det interessant, men også krævende, at finde ud af, hvor mange ekstra hensyn og overvejelser, der skal tages med, når man er i kommunalt regi. Vi arbejder så at sige i borgerens eget hjem. Fx er medicinen i den enkelte borgers lejlighed, siger Marianne Mouritsen Jensen, som fortsætter: Fordelen ved alt dette er, at vi virkelig får nogle gode drøftelser, som får os til at sætte vores praksis under lup. Og det er mit indtryk, at alle synes, det løfter deres arbejde i positiv retning. Bakterier er ligeglade med titler I Greve har man valgt at begynde at arbejde med nogle af de helt konkrete akkrediteringsstandarder som bl.a. hygiejne. Det har vi gjort for at skabe bredt ejerskab til processen. Vi ville gerne begynde med noget, som var vedkommende for alle, og det er hygiejne jo. Vi har også fået gode diskussioner. Fx har der været tradition for, at gruppeledere ikke gik med kittel; heller ikke når de gav en hånd med i plejen. Men vi har fået fokus på, at bakterier jo er ligeglade med titler. Vi har også fundet ud af, at de handsker, vi har brugt til steroidsalver, slet ikke har været gode nok. Så der er allerede kommet mindst en gevinst for arbejdsmiljøet, fortæller Marianne Mouritsen Jensen. Hun indkalder sine kvalitetsnøglepersoner til ugentlige møder. Processen skal drives fremad, og der skal ske noget løbende, så vi fastholder motivationen. Men det er en stadig balance at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Det er også en balance at fastholde fokus på de områder, der ikke skal akkrediteres, siger Marianne Mouritsen Jensen. 12

13 udfordringer og løsninger PERSONALEGRUPPE: Det gik ret hurtigt op for os, at vi ikke udelukkende kan basere os på skriftligt materiale, når vi skal indføre nye rutiner og procedurer. Vi har en del medarbejdere, som ganske vist taler og forstår udmærket dansk, men som ikke er så stærke, hvad angår skriftligt materiale og it. Så nye procedurer og arbejdsgange bliver gennemgået mundtligt og grundigt på personalemøder, og gruppeledere har et udvidet ansvar for at følge op. Det har også betydet, at vi er blevet meget mere stringente i forhold til, hvem der laver skriftlig dokumentation. I dag bliver det kun foretaget af assistenter og sygeplejersker. Vi oplever til gengæld allerede, at det har løftet vores faglighed i hele personalegruppen. Vi har fået mere styr på basale værdier hos udsatte beboere og kan byde mere ind i forhold til de praktiserende læger. FYSISK INDRETNING: Plejecenter Nældebjerg er bygget med smukke intentioner om, at personalet altid skal være synligt ude blandt beboerne. Derfor er der ikke kontorer, vagtrum eller personalestuer i de forskellige afdelinger. Skriveborde og computere står frit fremme på gangen, og når man sidder og arbejder eller taler i telefon med fx en læge, er man frit tilgængelig for beboere og pårørende. Det giver nogle udfordringer i forhold til diskretion. Lige nu eksperimenterer vi med at skabe små aflukker til skrivebordene med flytbare skærme, så andre i det mindste ikke kan læse med på computerskærmene. Triage-tavler har vi hængende i rum, hvor der udelukkende kommer personale. MEDICINERING: Medicinområdet er en udfordring. Vi har beboere, som selv styrer deres medicin, og vi har beboere, hvor det er pårørende der kommer med medicinen, og hvor vi måske skal dosere. Vi har også pårørende, der giver deres slægtninge diverse typer naturmedicin, hvor vi ikke kan vide, hvordan det interagerer med deres øvrige medicin. Vi er blevet meget bevidste om, at vi skal være ekstra gode til at dokumentere og til at vide, hvor vores ansvar begynder, og hvor det ender. Dertil kommer, at vi står og doserer og kontrollerer i beboerens egen lejlighed, hvor der måske samtidig er en beboer, der taler til en. Det giver risiko for fejl. Vi har overvejelser i gang om, hvor vidt det ville være mere sikkert at have et decideret medicinrum/ bord med fred og ro. OVERBLIK OG SAMARBEJDE: Vi forsøger at sikre overblik og samarbejde på tværs af matriklerne ved at samle alle de nye retningslinjer, skemaer mv på en ny placering på vores fælles intranet. Før skulle man tit mange lag ned for at finde de relevante papirer, hvis de overhovedet var gemt elektronisk, og man skulle faktisk vide ret præcist, hvad man ledte efter for at have en chance. Nu er der en rubrik helt ude på forsiden af intranettet, hvor man kan gå direkte til korrekt navngivne instrukser og retningslinjer. Det er en stor hjælp. Og det er gået op for mig, at vi før i tiden nogle gange har siddet og talt forbi hinanden, fordi vi tog udgangspunkt i forskellige papirer. 13

14 Survey og akkreditering Tidspunktet for evalueringsbesøget, survey, er aftalt mellem IKAS og kommunen, og kommunen får en plan for surveyet i god tid inden besøget. Det fremgår af planen, hvornår surveyteamet vil interviewe ledelsesrepræsentanter mv., og det vil i store træk fremgå, hvilke enheder man planlægger at besøge under survey. Surveyteamet består af fagfolk fra andre kommuner, som har fået en specialuddannelse i at være surveyors, men som til daglig arbejder i en kommune. Survey består af observation af arbejdsgange, interviews med både ledelse og medarbejdere og gennemgang af kvalitetsdata. Når survey er slut, vil surveyteamet give en mundtlig tilbagemelding, hvor det i store træk ridses op, hvor kommunen lever op til standarderne, og hvor den ikke gør. Tildelingen af akkrediteringsstatus sker senest seks uger efter survey, hvor surveyornes rapport er blevet behandlet af Akkrediteringsnævnet. Kommunen har mulighed for at komme med indsigelser, før den bliver behandlet i Akkrediteringsnævnet. Hvordan kommer vi i gang? Standardpakkerne kan læses og hentes på IKAS hjemmeside. Her findes også andet relevant materiale om DDKM. Ønsker man som kommune at få akkrediteret et eller flere sundhedsområder, skal der laves aftale med IKAS. IKAS støtter op enten ved at komme på rådgivningsbesøg eller ved at tilbyde relevante kurser til medarbejdere fra kommunen. Det koster ikke noget at bruge akkrediteringsstandarderne, og rådgivning og uddannelse er gratis. Der er tre mulige slutresultater: Kommunen kan blive akkrediteret. Kommunen kan blive akkrediteret med bemærkninger, hvilket er en fuld akkreditering, dog med potentiale for efterfølgende udviklingsarbejde. Ikke akkrediteret. Så er der ikke opnået akkreditering, og der udstedes ikke certifikat. Akkrediteringsstatus og den endelige rapport bliver offentliggjort. Akkrediteringsstatus er gældende i tre år og seks uger, hvorefter kommunen skal gennem et nyt survey for at opretholde sin akkrediteringsstatus. Midtvejs mellem to akkrediteringer er der et midtvejsbesøg, hvor et uvarslet besøg fra IKAS sætter fokus på det fortsatte arbejde med kvaliteten. 14

15 15

16 Hyppigt stillede spørgsmål om DDKM? Hvornår skal vi senest sørge for at indføre DDKM og blive akkrediteret på de enkelte sundhedsområder i kommunen? Svar: DDKM er ikke obligatorisk, og det er frivilligt, om den enkelte kommune vil arbejde med DDKM.? Hvor lang tid har vi, fra vi laver aftale med IKAS, til vi skal akkrediteres? Svar: Det er individuelt og efter aftale. Ønsker man som kommune at få akkrediteret et eller flere sundhedsområder, afholder man et møde med en rådgiver fra IKAS, hvor det drøftes, hvor lang tid kommunen skal bruge, og hvad der er realistisk.? Hvad er forbindelsen mellem IKAS og KL? Svar: KL er repræsenteret i IKAS bestyrelse og er involveret i udviklingen af de standarder, som kommunen evalueres ud fra. IKAS og KL har en fælles dagsorden, hvad angår behovet for kvalitetssikring af de kommunale sundhedsydelser, og KL ser DDKM som en metode til dette.? Er der evidens for effekten af akkreditering? Svar: Da der kun er meget få steder i verden, hvor man arbejder med akkreditering uden for sygehusene, er den videnskabelige litteratur i den primære sundssektor sparsom. Der findes til gengæld en del forskning i akkreditering på sygehuse. Man er altid velkommen til at henvende sig hos IKAS for at høre mere. 16