Høringsmateriale for. Voksen- og plejeudvalget. Udmøntning af besparelser og puljer. i budget (fase 1)

Transkript

1 Høringsmateriale for Voksen- og plejeudvalget Udmøntning af besparelser og puljer i budget (fase 1)

2 Budget Udmøntning af besparelse ved øget brug af velfærdsteknologi S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet, der er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i og Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. 1

3 Det skal bemærkes, at det afsatte puljebeløb til investeringer primært er blevet afsat til at realisere besparelser på velfærdsteknologi, der allerede er indarbejdet i budgettet i forbindelse med tidligere budgetaftaler. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til anvendelse af velfærdsteknologi, der kan medvirke til indførelsen af nye og effektive arbejdsmetoder og serviceydelser, og dermed til opnåelsen af de vedtagne besparelser. I forslaget lægges der bl.a. op til: En udrulning af allerede afprøvede velfærdsteknologiske løsninger, der kan medføre besparelser herunder bl.a. anvendelse af lifte, løftepuder og skylle-/tørretoiletter. Implementering af kendte tiltag som har dokumenteret besparelsespotentiale som f.eks.: o o o Automatisk vendesystem, der kan forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. Telemedicin herunder virtuel bostøtte, virtuel sygepleje og virtuel træning/genoptræning. Programmerbare maskiner som f.eks. støvsuger og gulvvaskerobot. Afprøvning af nye metoder, hvor der er vurderes at være besparelsespotentiale, som f.eks. desinficering/hygiejne løsninger og træningshjælpemidler. En nærmere beskrivelse af forslaget til anvendelse af velfærdsteknologi er vedlagt som bilag. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. 2

4 Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en netto-besparelse ved anvendelse af velfærdsteknologi på 0,5 mio. kr. i 2017, på 1,0 mio. kr. i 2018 og på 1,5 mio. kr. i Besparelsen fordeles med 70 pct. til sundheds- og omsorgsområdet og 30 pct. til socialområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af besparelsen ved øget anvendelse af velfærdsteknologi sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi - budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 3

5 29. oktober 2015 Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en øget brug af velfærdsteknologi på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Besparelsen er på 0,5 mio. kr. (netto) i 2017, på 1,0 mio. kr. (netto) i 2018 og på 1,5 mio. kr. (netto) i I 2016 skal besparelsen blot svare til det investerede beløb i velfærdsteknologi. Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af anvendelsen af velfærdsteknologi. (1.000 kr.) Besparelse i budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi, budget Øget anvendelse af velfærdsteknologi på ældreområdet, budget Målrettet anvendelse af velfærdsteknologi, budget Det er hensigten, at der skal ske en mere systematisk og konsekvent visitation og brug af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, hvor det kan medvirke til at gøre borgeren selvhjulpen eller delvis selvhjulpen og dermed aflede en besparelse. Definition Velfærdsteknologi er under stadig udvikling, og det, der er velfærdsteknologi i dag, udvikler sig over tid til at blive almindelige hjælpemidler og forbrugsgoder. Aktuelt er velfærdsteknologi blandt andet: Udstyr og hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsområdet. F.eks. spiserobotter, intelligente toiletter og genoptræningsmåtter. 1

6 Smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. F.eks. brugen af vaskerobotter og selvrengørende materialer/genstande. Personrelaterede hjælpemidler som f.eks. styrkedragter, GPS til demente og stemmestyrede løsninger. Redskaber, der forbedrer arbejdsmiljøet og erstatter rutineprægede opgaver. F.eks. luftløftepuder, gulvvaskerobotter eller roboticbeds. Telemedicin og relationsteknologi (sociale robotter). F.eks. robotsælen Paro eller robotten Butlerrobot. Smartphone-teknologi som f.eks. apps til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD, og apps der guider personer med depression. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknologi sker der også en betydelig udvikling af nye teknologiske undervisningsmidler og -metoder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de to typer af teknologier. I det følgende sættes der primært fokus på tekniske løsninger, der kan anvendes i tråd med Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik. Norddjurs Kommunes nuværende anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger På nuværende tidspunkt arbejder Norddjurs Kommunes med velfærdsteknologiske løsninger opdelt i tre overordnede kategorier: Sikre og kendte tiltag tiltag der er grundigt afprøvet, så der er klarhed over mulige besparelsespotentialer Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt tiltag der findes en begrundet forventning om vil kunne medføre besparelsespotentialer Prøvehandlinger tiltag hvor det på forhånd er usikkert om, der er et besparelsespotentiale. I det følgende beskrives de tiltag, der på nuværende tidspunkt er igangsat inden for de tre ovenstående kategorier. Sikre og kendte tiltag Lifte. F.eks. Altair loftlifte. Lifte der er monteret i loftet og anvendes til forflytning af borgeren. Arbejdskraftbesparende da personalet ofte kan gå fra 2 til 1 medarbejdere ved forflytning af borgeren kr. pr. stk. 2

7 Løftepuder. Pude der kan løfte en faldet borger. Puden kan løfte borgeren op i en siddende stilling, værdigt og uden risiko for dårlige arbejdsstillinger og skader for medarbejderen kr. pr. stk. Bade- og toiletstol. F.eks. M2 Multi-tip. En højdejusterbar stol som fjerner dårlige arbejdsstillinger under vask af borgeren, samt hjælper borgeren med at rejse sig ved egen eller mindre hjælp kr. pr. stk. Skylle- tørre toiletter/sæder. F.eks. Geberit AquaClean MERA. Fuldautomatisk toilet, der gør borgeren selvhjulpen på toilettet, samt minimerer risikoen for urinvejsinfektioner. Pris kr. pr. stk. Sikkerhedssystem. F.eks. Care Access. NFC låsesystem, som gør, at demente borgere ikke forvilder sig ind til hinanden og alarmerer, hvis de forlader et givent område kr. Støttestrømpe på- og aftager. F.eks. Duff N Donner. Mange borgere har brug for hjælp til at påføre støttestrømper. Med denne teknologi kan mange blive selvhjulpne. Støttestrømper forebygger blodpropper og betændelse. Ca. 500 kr. pr. stk. Plejeprodukter. F.eks. Swach klude. Anvendes ved plejekrævende borgere, hvor det vurderes at øge hygiejnen, da vaskefade og sæbe kan danne grobund for bakterier. 9 kr. pr. stk. Elektrisk vendelagen. F.eks. Vendlet. Vendelagnet er til at håndtere sengeliggende borgere ved at give en understøttende og rolig vending. Personalet kan ofte gå fra 2 til 1 medarbejdere ved løsning af opgaven kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder med realistiske positive forventninger til effekt Hel- og halvautomatiske senge. F.eks. Opus 5. Fuldautomatisk seng som hjælper borgeren ud af sengen. Personalet kan gå fra 2 til 1 medarbejdere, og nogle borgere kan blive selvhjulpne kr. pr. stk. Træningsredskaber. F.eks. Combi bike. Som anvendes af svage borgere, som ikke kan bruge en normal cykel. Forbedre træning og rehabilitering kr. pr. stk. Hygiejneprodukter. F.eks. Goloo bækken. Posesystem, der opsamler urin og fæces. Kan forbedre arbejdsmiljø ved at fjerne væske og lugt. Ca. 313 kr. pr. stk. Ipads og piktogrammer. Bruges til læring og strukturering i hverdagen til borgere med blandt andet ADHD og udviklingsudfordringer. Ca kr. pr. stk. Medicindoseringsdispensere. F.eks. Dosecan. Automatisk dosering af medicin med påmindelse til borgeren. Skal mindske utilsigtede hændelser og være arbejdskraftsbesparende kr. pr. stk. 3

8 Prøvehandlinger Alarm/vagt. F.eks. komfurvagt Martha. Slukker for komfuret, hvis det bliver for varmt eller er tændt for længe. Mindsker risikoen for brandulykker for demente i hjemmet kr. pr. stk. Hjælpemidler. F.eks. Easy-up. Fastholder ting som konservesdåser og skåle, så borgere med én hånd er selvhjulpne ved blandt andet madlavningen. 700 kr. pr. stk. Interaktivt gulv. F.eks. OmniVista mobile. Motiverer til at træne motorik, koordinering og balance for borgere med nedsat fysisk og psykisk udvikling kr. pr. stk. Intelligent ble. F.eks. Tenna identify. Elektronisk inkontinens vurdering. Registrerer borgerens toiletmønster, så toiletbesøg kan planlægges, hvilket forbedrer arbejdsgangen/miljø og borgerens livskvalitet kr. pr. stk. Tidligere udmøntede gevinster Ved brug af velfærdsteknologier er der realiseret følgende gevinster (umiddelbart er gevinsterne hovedsageligt kvalitative, da det er vanskeligt at udregne de økonomiske besparelser): Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af lifte. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Personalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af intelligente toiletter. Nogle borgere er blevet selvhjulpne. Bedre træning og rehabilitering for svage borgere. Bedre livskvalitet og hygiejne for borgere. Bedre arbejdsmiljø og mindre risiko for skader/sygedage for medhjælpere. Norddjurs Kommunes fremtidige anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger Der skal fremadrettet fortsat foretages en kontinuerlig implementering af velfærdsteknologiske løsninger, som har en påvist økonomisk gevinst og/eller påviste fordele for borgerne og/eller personalet. Dette er for at sikre, at der kontinuerligt arbejdes med de tiltag, som er igangsat og for at opnå den maksimale afledte besparelse heraf. Sikre og kendte tiltag Telemedicin/sundhed F.eks. Appinux. KOL og selvmonitorering er alle dele af telemedicin/sundhed. Teknologien tillader personalet at servicere flere borgere, da det minimerer medarbejderens transporttid. Langsigtet investering. 4

9 o Virtuel bostøtte: virtuel besøg og hjælp til borger med f.eks. angst. Vil reducere transporttid og mislykkede besøg. Bedre medicinhåndtering. o Virtuel sygepleje: Opfølgning efter udskrivelse. Borgertilrettet forebyggelse. F.eks. tidlig indsats ved kronisk sygdomme for at udskyde/undgå, at borgeren får en kronisk lidelse. o Virtuel træning/genoptræning: Trænere kan monitoreres og justere borgerens træning, samtidig kan borgeren træne når som helst i eget hjem. o Virtuelt fællesskab: Hvor borgere kan støtte og fastholde hinanden i forløb og kan samtidig mindske ensomheden. Programmerbare maskiner. F.eks. Støvsuger og gulvvaskerobot, som kan minimere personalets brug af tid på rengøring på plejecentre, i borgerens hjem og på andre relevante arealer kr. pr. stk. Automatisk vendesystem. F.eks. Ekamove. Fuldautomatisk vendesystem, der kan vende borgeren op til 30 grader og dermed forebygge liggesår og minimere behovet for at vende borgeren om natten. Løsningen medvirker til, at borgeren får roligere søvn, færre smerter samt en naturlig døgnrytme kr. pr. stk. Afprøvning af nye metoder, med realistiske positive forventninger til effekt Desinficering/hygiejne løsninger. F.eks. Deconx. Elimineringen af bakterier i plejeboliger eller på hjælpemidler, hvor borgeren har haft f.eks. MRSA eller leverbetændelse. Arbejdskraftsbesparende og minimerer risiko for krydsinfektioner. Ca kr. Træningshjælpemidler. F.eks. NASA-løbebånd. Vægtaflastende løbebånd, som muliggør træning og rehabilitering af svage borgere kr. pr. stk. Prøvehandlinger Tryghedssystem. F.eks. Intelligent Care. Tryghedssystem med NFC låsesystem, komfurvagt, sengevagt og faldmonitorering til støtte af demente borgere. Ca kr. Potentielle besparelser I nedenstående tabel er forvaltningens skøn over potentielle besparelser på baggrund af velfærdsteknologiske investeringer beskrevet (+ = udgift til investering, - = forventet besparelse). 5

10 (1.000 kr.) Telemedicin/ sundhed: Langsigtet investering før besparelser kan realiseres. Programmerbare maskiner: Muligvis hurtig realisering af besparelser ved f.eks. støvsuger og gulvvaske robotter. Automatisk vendesystem: Muligvis hurtig realisering af besparelser. Desinficering/ hygiejne løsninger: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Anvendes på servicearealer Træningshjælpemidler: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Tryghedssystem: Kortsigtet investering før besparelser kan realiseres. Besparelse Investering Bemærkning Uddannelse og ændret arbejdsgang Flere borgere serviceres Mindre transport Bedre rehabilitering og færre indlæggelser Besparelse Investering Bemærkning Bruges på plejecentre Bruges i borgerens bolig Besparelse Investering Bemærkning Kan muligvis gå fra 3 til 2 nattevagter Færre udgifter i forbindelse med liggesår Besparelse Investering +195 Bemærkning Hjælpemidler kan samles i ét rum og desinficeres Bruges til at desinficere plejeboliger Minimere sygedage og forbedre arbejdsmiljø Besparelse Investering Bemærkning Bedre rehabilitering Færre indlæggelser Besparelse Investering +150 Bemærkning Færre konflikter Bedre arbejdsmiljø og arbejdskraftsbesparende. 6

11 Budget Udmøntning af besparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan de vedtagne besparelser kan opnås ved hjælp af en styrket rehabiliteringsindsats. I forslaget lægges der op til: En mere helhedsorienteret udredning af den enkelte borger En mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Styrkelse af den enkelte borgers motivation Aktiv inddragelse af pårørende Øget brug af velfærdsteknologi. 1

12 En nærmere beskrivelse af forslaget til en styrket rehabiliteringsindsats er vedlagt som bilag. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Der er indarbejdet en driftsbesparelse på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til udmøntning af besparelsen ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Rehabilitering - forslag til udmøntning af besparelse i budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 2

13 29. oktober 2015 Forslag til styrket rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en styrket rehabiliteringsindsats på sundheds- og omsorgsområdet på 1,0 mio. kr. i 2016, på 3,0 mio. kr. i 2017, på 4,0 mio. kr. i 2018 og på 5,0 mio. kr. i Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser som følge af en styrket rehabiliteringsindsats. (1.000 kr.) Øget rehabilitering, budget Rehabilitering som erstatning for personlig og praktisk hjælp, budget Pulje til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre finansierer udgifter til sundhedshuset, budget Øget rehabiliteringsindsats på sundheds og omsorgs- området, budget Definition og lovgrundlag Rehabilitering er en målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgere som har fået eller er i risiko for at få - betydelige begrænsninger i den fysiske og/eller sociale funktionsevne, støttes i at opnå og vedligeholde den bedst mulige funktionsevne, og dermed et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ifølge Servicelovens 83a skal kommunen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. 1

14 Norddjurs Kommunes nuværende rehabiliteringsindsats På nuværende tidspunkt visiteres borgeren til sundheds- og omsorgsområdets tilbud og serviceydelser med afsæt i rehabiliteringstænkningen. Visitatoren vurderer borgernes funktionsevne og opstiller retningsgivende mål for borgernes rehabiliteringsforløb. Det vurderes således i hvilket omfang, borgerne kan forventes at blive helt eller delvist selvhjulpne. Hjemmeplejen udarbejder på denne baggrund handleplaner for den enkelte borger. Der er pt. 3 ergoterapeuter ansat i hjemmeplejen, der arbejder målrettet med de rehabiliterende indsatser. Efter et rehabiliteringsforløb revurderes borgernes funktionsevne i forhold til behovet for fremtidig personlig pleje og praktisk hjælp, ligesom det vurderes, om der skal iværksættes yderligere rehabiliterende indsatser. Sideløbende visiteres til træningstilbud og hjælpemidler/velfærdsteknologiske løsninger, som kan understøtte den rehabiliterende indsats. Ud over rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen og på træningsområdet er der etableret en række særlige tilbud. Opfølgende hjemmebesøg: Med opfølgende hjemmebesøg hos borgere, der er udskrevet fra sygehuset, reduceres risikoen for genindlæggelser og borgernes mulighed for at blive selvhjulpne understøttes. Netværksrehabilitering: Ved at skabe netværk for ældre borgere og modvirke ensomhed skabes øget motivation for deltagelse i aktiviteter, der understøtter borgerens rehabilitering. Faldforebyggelse: Der arbejdes målrettet med at identificere og reducere risikoen for, at borgere over 65 falder. Uddannelse af borgerne: Hvis borgerne er motiverede for deltagelse, sker der i dag en oplæring i forhold til f.eks. medicinhåndtering, øjendrypning og brug af støttestrømper, der har til formål at sikre, at borgeren selv kan udføre opgaven. Den fremtidige styrkede rehabiliteringsindsats Der lægges op til en fremadrettet indsats, som i endnu højere grad fokuserer på at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpen. 2

15 Udredning og tydeligere målsætning for indsatsen Der skal i endnu højere grad foretages en helhedsorienteret udredning af borgerne, som fokuserer på at identificere den udløsende årsag til, at borgeren har brug for hjælp. Dette kan skabe bedre mulighed for at motivere den enkelte borger og de pårørende til at indgå mere aktivt i et rehabiliteringsforløb. Desuden skabes en tydeligere gensidig forventningsafstemning i forhold til valg af indsats og resultat, samt i forhold til afslutning af forløbet. Udredningen af den enkelte borger kan endvidere bidrage til, at de retningsgivende mål for indsatsen bliver mere præcise og dermed tydeligere at følge op på. Endelig skabes der et bedre grundlag for at tilbyde en koordineret indsats i forhold til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og hjælpemidler. Mere målrettet og intensiv rehabiliteringsindsats Med afsæt i den helhedsorienterede udredning og de retningsgivende mål gennemføres et mere intensivt og systematisk rehabiliteringsforløb. Dette giver mulighed for en mere effektiv rehabiliteringsindsats, da borgeren hurtigere genvinder tidligere eller mulige funktionsniveau. Borgeren vil i højere grad skulle lære nye metoder, samt i højere grad tage medansvar for at nå målene for indsatsen. En afgørende forudsætning for dette er, at der gennemføres en tilpasning af sundheds- og omsorgsområdets organisation, så der skabes en særlig rehabiliteringsenhed i hjemmeplejen. Der indføres desuden arbejdsmetoder, som i højere grad kan måle og dokumentere effekten, og der skal ske en øget aflæring af en kompenserende tilgang hos såvel visitationen som plejepersonalet. Endvidere kræver den nye tilgang stærkere ledelsesmæssig fokus og vedholdenhed. Styrkelse af den enkelte borgers motivation Det er afgørende for rehabiliteringsforløbets succes, at indsatsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar for den enkelte borger og dennes pårørende. Borgeren skal selv kunne se både mulighederne i indsatsen og tro på, at det kan lykkes Der skal på den baggrund arbejdes målrettet med den enkeltes motivation i forhold til de konkrete forløb. 3

16 Aktiv inddragelse af pårørende For at realisere ønsket om helt eller delvist selvhjulpne ældre, er det vigtigt, at de pårørende inddrages aktivt. Ved at samarbejde med de pårørende i forhold til de konkrete retningsgivende mål, kan de være med til at skabe aktiviteter for de ældre, som ligger ud over rehabiliteringsindsatsen, men er med til at fastholde den gode udvikling samt motivere de ældre. En tidlig og tydelig forventningsafstemning og involvering af pårørende vil desuden bidrage til, at borgerens netværk bevares. Velfærdsteknologi Der er væsentlig sammenhæng mellem rehabilitering og velfærdsteknologiske investeringer. For at opnå den forventede effekt på rehabilitering skal der investeres i løsninger, som i højere grad gør det muligt for borgerene selv at løse opgaver i forbindelse med f.eks. genoptræning op løbende opfølgning på indsatser. Af mulige fremtidige tiltag, som vil have indflydelse på rehabiliteringen, kan blandt andet nævnes: Telemedicin/sundhed med blandt andet støtte til egentræning i hjemmet og oplæring af borgerne til selv at følge udviklingen i deres sygdom. Borgerne vil opleve øget tryghed og serviceniveau samt forbedret behandlingskvalitet. Træningshjælpemidler som f.eks. vægtaflastende løbebånd kan være med til at muliggøre træning og genoptræningen for svage borgere. Træning og øget aktivitet har en positiv effekt på kroppen og borgerens helbredsmæssige tilstand. Langtidsudlån af støvsugere, øget brug af skylle/tørre toiletter mv. 4

17 Budget Udmøntning af forslag om lukning af Rougsøcentret S00 15/16191 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at Rougsøcentret i Allingåbro skal nedlægges, og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Det fremgår endvidere af budgetaftalen for 2016, at: Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikre en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal det også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Forslaget vil efter behandlingen i voksen- og plejeudvalget blive sendt til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderåd. Høringsfristen fastsættes til den 21. december Efter høringsperioden behandles sagen igen i voksen- og plejeudvalget den 5. januar 2016, hvorefter den videresendes til behandling i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Det fremgår af budgetaftalen for 2016, at der i 2016 skal opnås en besparelse på 0,5 mio. kr. og en helårlig besparelse på 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til plan for lukning af Rougsøcentret sendes til høring i handicaprådet, ældrerådet og bruger- og pårørenderåd. 1

18 Bilag: 1 Åben Notat vedrørende lukning af Rougsøcentret - budget /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 2

19 29. oktober 2015 Forslag om lukning af Rougsøcentret I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet, at lukke Rougsøcentret i Allingåbro og derved opnå en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i overslagsårene. Det fremgår af budgetaftalen, at: På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcentret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra 4 til 3. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Målgruppe Målgruppen for de fire aktivitetstilbud i den vestlige del af Norddjurs Kommune er: Borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller andre problemer, som gennem aktivitets- eller samværstilbud kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Borgere som på grund af en betydelig og varig funktionsnedsættelse har brug for hjælp, støtte og vejledning for at have en beskyttet beskæftigelse. Den tungeste del af brugerne er primært tilknyttet aktivitetscentret i Ørsted. Antal brugere og kapacitet På nuværende tidspunkt er der følgende antal brugere i de fire aktivitetstilbud i den vestlige del af Norddjurs Kommune: Antal brugere Rougsøcentret + Virkom Gl. Estrup 13 Aktivitetscenter i Ørsted 24 Aktivitetscenter i Auning 23 1

20 Det vurderes, at der er følgende max. kapacitet i aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt i aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup: Kapacitet - antal pladser Aktivitetscenter i Ørsted Aktivitetscenter i Auning Gl. Estrup Rougsøcentret De 20 brugere på Rougsøcentret kommer fra følgende botilbud: Antal brugere Kærvang/Skovvang i Ørsted 6 Stadionparken og Broagervej i Allingåbro 9 Centervej i Auning 2 Egen bolig 3 Det er forvaltningens vurdering, at de nuværende 20 brugere på Rougsøcentret skal fordeles mellem det nye aktivitetscenter i Ørsted og aktivitetscentret i Auning, og at det ikke er muligt at flytte nogen af brugerne til Gl. Estrup. Virkom I forbindelse med en tidligere politisk beslutning om at nedlægge beskæftigelsestilbuddet Virkom blev 6 borgere i fleksjob og 2 borgere i skånejob integreret i Rougsøcentret. Der visiteres ikke flere borgere til tilbuddet. Virkom fungerer i dag som et virksomhedscenter, der drives i samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen. Hovedaktiviteten er let produktion/montagearbejde af forskellig art. Det vurderes, at en del af brugerne med støtte vil kunne løse forskellige pedelopgaver på kommunale institutioner o.lign. i lokalområdet, ligesom flere af dem vil kunne indgå i aktiviteterne på Gl. Estrup. Det vil således være muligt væsentligt at begrænse antallet af brugere, der er beskæftiget med de nuværende pladskrævende arbejdsopgaver. Nyt aktivitetscenter i Ørsted Det nye aktivitetscenter i Ørsted rummer mulighed for at deltage i en bred vifte af aktivitets- og samværstilbud. 2

21 Aktivitetscentrets placering i umiddelbar tilknytning til bofællesskaberne Kærvang og Skovvang giver desuden mulighed for, at nogle af brugerne har mulighed for f.eks. at få et hvil i løbet af dagen i deres egen bolig og efterfølgende vende tilbage til aktivitetscentret. Af mulige aktivitetstilbud i det nye aktivitetscenter kan bl.a. nævnes følgende: udeaktiviteter som f.eks. havehold og mindre pedelopgaver tilbud om kommunikation og it, med det formål, at alle skal have mulighed for at kommunikere og have en genkendelig dagsstruktur kreativt værksted, hvor der arbejdes med mere stillesiddende aktiviteter, specielt for de ældre brugere sang, musik og bevægelse herunder interaktivt gulv, der motiverer til leg og bevægelse tilbud om svømning i samarbejde med Auning Idrætscenter tilbud om ridning i samarbejde med Ørsted Rideklub samarbejde med Ørsted Kro om løsning af forskellige praktiske opgaver. På nuværende tidspunkt er der 24 brugere, der er tilknyttet det nye aktivitetscenter i Ørsted. Det vurderes, at tilbuddet kan rumme borgere. I forhold til Rougsøcentrets nuværende brugere, så foreslås det at flytte de 6 brugere, der bor i Kærvang/Skovvang i Ørsted, til det nye aktivitetscenter sammen med de 2 brugere fra bofællesskaberne på Centervej i Auning. Hertil kommer, at der er et par af brugerne i Virkom, der evt. vil kunne løse pedelopgaver i tilknytning til aktivitetscentret. Gl. Estrup I aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet på Gl. Estrup løses primært arbejdsopgaver på Landbrugsmuseet med udgangspunkt i Landbrugsbotanisk have. Desuden løses der også opgaver på Herregårdsmuseet i form af forefaldende havearbejde. Opgaverne på Gl. Estrup fordrer, at der er en vis arbejdsmæssig funktionalitet hos brugerne. På nuværende tidspunkt er der 13 brugere i aktivitets-/beskæftigelsestilbuddene på Gl. Estrup og det vurderes, at tilbuddet kan rumme yderligere 6-10 brugere. Dette forudsætter, at der i samarbejde med museerne sker en udvidelse af arbejdsopgaverne, hvilket vurderes at være muligt. Som nævnt ovenfor er det forvaltningens vurdering, at der ikke er nogen af de nuværende 20 brugere på Rougsøcentret, som det vil være muligt at flytte til Gl. Estrup. 3

22 Derimod vurderes det, at der er 6-8 af de nuværende brugere i aktivitetscentret i Auning, der vil kunne beskæftiges på Gl. Estrup og dermed skabe plads til et antal brugere fra Rougsøcentret i Auning. Det vurderes desuden, at der er 2-4 af de nuværende brugere i Virkom, der vil kunne beskæftiges på Gl. Estrup. AC Auning I aktivitetscentret i Auning er der bl.a. følgende aktivitets- og samværstilbud: fremstilling af brugskunst og årstidsdekorationer samt mulighed for at sy, strikke, tegne og male tilbud om bevægelse og motion, der er en fast del af dagligdagen i form af cykel- og gåture mulighed for deltagelse i svømning tilbud om socialmotorik, massage og sansestimuli mulighed for at være en del af udeholdet, der løser forskellige arbejdsopgaver som f.eks. havearbejde og pedelopgaver. Herudover udføres små anlægsopgaver, ligesom der er en betragtelig brændeproduktion i vinterhalvåret. Gennem projektet "Sjov motion og sund mad" arbejdes der på at skabe meningsfulde og varige fællesskaber for brugerne og at give dem en bedre forståelse for sund mad og motion. På nuværende tidspunkt er der 23 brugere, der er tilknyttet aktivitetscentret i Auning. Det vurderes, at tilbuddet kan rumme borgere. Ved at flytte 6-8 af brugerne på aktivitetscentret til Gl. Estrup skabes der således plads til nye brugere. Hertil kommer, at der i de senere år er blevet arbejdet på at placere et mindre antal brugerne i private virksomheder (KLAP-projekt). Ved at intensivere bestræbelserne på at finde flere pladser, hvor brugerne helt eller delvis er beskæftiget i private virksomheder, vil det på sigt være muligt at øge antallet af ledige pladser i AC Auning yderligere. Det vurderes således, at det vil være muligt på nuværende tidspunkt at rumme 12 brugere (9 brugere fra bofællesskaberne i Allingåbro og 3 hjemmeboende) fra Rougsøcentret i aktivitetscentret i Auning. Ligeledes vil det være muligt at rumme 4-6 brugere fra Virkom, hvis de beskæftiges med pedelopgaver i lokalområdet og med let produktion/ montagearbejde, der ikke er for pladskrævende. Ændringen i aktivitetscentrets brugergrupper medfører, at det er nødvendigt, at ombygge det eksisterende handicaptoilet, så det bliver egnet til kørestolsbrugere. Det forventes, at udgiften til ombygning vil udgøre ca kr. 4

23 Øvrige aktiviteter og tilbud På nuværende tidspunkt benytter Klub Friheden i Allingåbro lokalerne på Rougsøcentret. Klub Friheden er et klubtilbud, hvor der aktuelt er ca. 30 brugere tilknyttet. Brugerne kommer fra den vestlige del af kommunen. Desuden deltager ca. 10 beboere fra Region Midtjyllands døgntilbud Granbakken, som er beliggende i Allingåbro. Formålet med klubben er at styrke det sociale fællesskab. Det sker ved eksempelvis gåture og forskellige sundhedsaktiviteter i form af motion og madlavning. Herudover afholdes der klubaftener på Rougsøcentret for de brugere, som bor i bofællesskaberne på Stadionparken og Broagervej. Indholdet i disse klubaftener er af meget forskellig karakter, og planlægges i samarbejde mellem brugerne og medarbejderne fra bostøtten. De medarbejdere, som er ansat til at yde bostøtte til borgere i Allingåbro benytter endvidere Rougsøcentret som samlingssted for forskellige netværkstiltag. Det drejer sig eksempelvis om deltagelse i motion, madlavning og andre tilbud om socialt samvær. Det foreslås, at de ovennævnte tilbud videreføres i aktivitetscentrene i Auning og Ørsted. Desuden kan fælleshuset ved bofællesskabet på Broagervej i Allingåbro i et vist omfang anvendes til nogle af de forskellige aktiviteter. Økonomi ressourcefordeling På nuværende tidspunkt er der følgende driftsbudget på Rougsøcentret: (1.000 kr.) Personale Aktiviteter, materialer, it, inventar mv Indtægter Bygningsdrift I alt I forbindelse med en lukning af aktivitetscentret medio 2016 vil der blive frigivet følgende beløb, der kan fordeles til de aktivitetstilbud, som skal modtage brugerne: (1.000 kr.) (2. halvår) Nuværende driftsbudget Vedtaget besparelse Udgift til ombygning Udgift til fortsat drift af tom bygning I alt, frigivet beløb

24 Det frigivne beløb vil indgå i det samlede budgetbeløb til de tilbageværende tre aktivitetstilbud i den vestlige del af kommunen, og derefter blive fordelt ud fra en aktuel tyngdemåling af brugernes behov for støtte. Tyngdemålingen vil foregå efter socialområdets nuværende ressourcefordelingsmodel, der er baseret på følgende 5 funktionsniveauer: 1. Borgere med et moderat, men mindre behov for støtte 2. Borgere med et moderat, men regelmæssigt behov for støtte 3. Borgere med et omfattende og betydeligt behov for støtte 4. Borgere med et omfattende og massivt behov for støtte 5. Borgere med et vedvarende, omfattende og massivt behov for støtte. I forbindelse med fordelingen af det frigivne beløb vil der samtidig blive taget stilling til, hvor stor en andel, der skal anvendes til henholdsvis personale og øvrige driftsudgifter (aktiviteter, materialer mv.). Tidsplan for den videre proces I løbet af januar-februar 2016 vil socialområdet i et samarbejde med de enkelte brugere og deres pårørende/værger tage stilling til den fremtidige placering på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitets- og beskæftigelsestilbuddet på Gl. Estrup. I den forbindelse vil medarbejdere fra socialområdet afholde individuelle job samtaler med de berørte brugere på Rougsøcentret, i Virkom og i AC Auning i forhold til at få afklaret deres særlige ønsker og muligheder i forhold til at finde et nyt aktivitets-/beskæftigelsessted. I løbet af februar/marts 2016 skal der desuden med udgangspunkt i den aktuelle brugertyngde tages stilling til fordelingen af ressourcer og medarbejdere til de 3 tilbageværende aktivitetscentre. Forløbet i forhold til fordelingen af medarbejdere og afskedigelsen af evt. tiloversblevne medarbejdere skal følge Norddjurs Kommunes personalepolitiske retningslinjer. Desuden skal fordelingsforslaget drøftes i område MED-udvalget på socialområdet. Det er målet, at den endelige flytning af brugerne til de nye aktivitets- og beskæftigelsestilbud er afsluttet inden sommerferien Dok.nr