Nysgerrighedens pædagogik.

Transkript

1 Nysgerrighedens pædagogik. Klynge A3 har, med ny klyngeleder i spidsen, siden februar 2014 taget de første små skridt i retningen af et fælles pædagogisk fundament, en fælles læreplan. Et fundament, der med en fælles betegnelse kan kaldes for Nysgerrighedens pædagogik. Nysgerrighedens pædagogik er inspireret af filosofien fra Reggio Emilia. Det betyder, at vi lader os inspirere af andres gode ideer og pædagogiske arbejde, når vi skal bygge vores eget op. Der er ikke tale om at kopiere en pædagogisk ide fra Italien. Nysgerrighedens pædagogik bygger på en stærk pædagogisk ide, om at skabe et værdibaseret samarbejde omkring børnenes og medarbejdernes læring med henblik på at opnå en forandret kunnen, både hos børnene og medarbejdere. Læreplanen er først og fremmest et fagligt styredokument for enhedernes pædagogiske arbejde, fra vuggestue til fritidshjem. Læreplanen er udarbejdet af ledelse, repræsentanter for medarbejderne i enhederne samt klyngebestyrelsen. Det teoretiske grundlag. Filosofien fra Reggio Emilia baserer sig på et systemteoretisk grundlag. Det systemteoretiske grundlag kan sammenfattes med nedenstående kendetegn: Menneskesyn. Et ressourceorienteret menneske og læringssyn der tager sit udgangspunkt i et demokratisk værdigrundlag. Institutionen ses som et lære og være-sted, der giver børn, forældre og medarbejdere ret til og mulighed for at udvikle sig til demokratiske medborgere. Nysgerrighedens pædagogik bygger på et anerkendende syn på mennesket. Alle har kompetencer, det gælder bare om at opdage dem. Nysgerrighedens pædagogik bygger på en tiltro til børns evner og strategier. Fælles grundlag Ledelsesteamet i Klynge A3 har på strategimøder i foråret 2014 udarbejdet strategier for vision og værdier for det fremtidige arbejde med Nysgerrighedens pædagogik. Visionen og værdierne er gældende på alle niveauer i organisationen. Vision Visionen for Nysgerrighedens pædagogik baserer sig på 2 elementære grundpiller. Lov om Dagtilbud og FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder. I FNs erklæring har børn særlig ret til omsorg og bistand. Familien ses som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, således at den fuldt ud kan påtage sig sine forpligtelser i samfundet. Erklæringen anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et miljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse,

2 Erklæringen finder det også vigtigt at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i De Forenede Nationers Pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet, I lov om Dagtilbud lægges vægt på følgende 4 dele: 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Visionen for klynge A3 består af 4 dele. BØRN FORÆLDRE MEDARBEJDERE LEDELSESTEAM Et nysgerrigt barn med en rygsæk fuld af: Tillid til sig selv og sine omgivelser. Livsglæde og empati. Muligheder. Fællesskaber. Læring Kritisk sans. Kreativitet. Mulighed for at blive set, hørt og have indflydelse. Nysgerrige forældre med rygsækken fuld af: Indflydelse. Kritisk sans. Mulighed for at blive en ressource. Involveret i børnenes læring. Tager ansvar Stolte af institutionen. Nysgerrige medarbejdere med rygsækken fuld af: Arbejdsglæde og faglighed stolthed. Refleksionskompetencer. Ansvarlige. Fleksible og omstillingsparate. Professionelle og selvstyrende. Kender vision og værdier. Klædt på til opgaven. Nærværende og opmærksomme. Kreative og innovative. Skaber lærende miljøer. Nysgerrigt team med rygsækken fuld af: Fokus på ledelse og nye måder at udnytte hinandens kompetencer på. Fælles værdier, platform, SPORET. Dagsordner med rød tråd til pædagogikken. Tydelige roller. Reflekterende og strategisk arbejdsform.. Bevidsthed om egen rygsæk. Skaber et organisatorisk

3 læringsmiljø baseret på årshjul. Udvikler metoder,processer og værktøjer. Ærlige og respektfulde. Værdier Til visionen kobler der sig et værdisæt som bygger på nogle overordnede grundantagelser og en fremtidstro på at: Demokrati og fællesskaber er en ret for alle børn. Det kompetente barn, har ret til at blive set, hørt, anerkendt og være kritisk. Børn har 100 sprog (udtryksformer), det gælder om at få så mange som muligt i spil. Systematisk kvalitetsarbejde I det systematiske kvalitetsarbejde er der en tæt sammenhæng mellem læring, refleksion og organisering af det pædagogiske arbejde. Læring. I Nysgerrighedens pædagogik finder læring sted hele tiden. I hverdagens daglige gøremål, i garderoben, til spisning og når børnene leger. Børn og voksne lærer af hinanden. De voksne ses som rollemodeller for børnenes læring men i børnenes leg og egen-kultur, finder de voksne inspiration til mere formelle aktiviteter. Læring ses som noget, der udvikler sig via eksperimenterende virksomhed, projektarbejdsform og kollektiv refleksion der skaber nye hypoteser, konstruktioner, tolkninger og kritisk granskning af værdierne og rutiner i institutionen. I klynge A3 skelner vi mellem 2 former for læring. Den formelle læring hvor den voksne, ud fra de 6 læreplanstemaer, har planlagt en aktivitet eller et forløb, der skal tilføre børnene ny viden eller kompetencer. Et eksempel på dette kan være, når man ved juletid tilrettelægger et forløb hvor børnene kan lære at klippe og klistre, eller når børnene på fritidshjemmet forbereder modeshow, og syr deres eget tøj. I det formelle læringsrum er den voksnes rolle at lære børnene teknikker, formidle viden og give børnene mulighed for at lære nyt. Den voksne går foran i processen og skaber et læringsmiljø for børnene. Den uformelle læring finder sted, når børnene leger eller hænger ud i sofaen på fritidshjemmet. Eksempler på den uformelle læring kan være, når børnene i Himmelblå finder en gammel mørnet træstub ude på legepladsen, og begynder at bearbejde den med skovle. Børnene giver udtryk for at de arbejder. Eller når børnene på fritidshjemmet laver en lille huskebog til Bente som hun kan have på kontoret. I det uformelle læringsrum er den voksne rolle at være nysgerrig på børnenes perspektiv i legen, lytte til den

4 viden som børnene formidler og tilføre børnenes læringsmiljø flere elementer, der kan udvikle legen. Den voksne er bagved børnene og ses som en medskaber af børnenes læringsmiljø. Begge former for læring finder sted i hverdagen i klynge A3 og ved hjælp af refleksionsarket kan den voksne skabe en sammenhæng mellem det formelle og uformelle læringsmiljø. Det fysiske læringsmiljø. Indretningen skal ses i relation til det pædagogiske arbejde. I indretningen skal det være muligt at fængsle, forundre, more og overraske børnene. I Nysgerrighedens pædagogik medvirker den fysiske indretning af børnenes læringsmiljø til at skabe en relation til materialerne og dermed børnenes læring. Indretningen af det fysiske læringsmiljø tilgodeser også læreplanstemaerne. SPROG: nogen at tale med, noget at tale om. PERSONLIGE OG SOCIALE: nogen at lege med, noget at lege. KROP OG BEVÆGELSE: nogen at bevæge sig sammen med, noget at bevæge NATUR OG NATURFÆNOMENER: noget at være nysgerrig på, nogen at være nysgerrig sammen med. KULTUR OG KULTURELLE UDTRYKSFORMER; udtryk på mange måder, nogen at udtrykke sig sammen med. I begyndelsen af 2015 sætter vi fokus på udviklingen af det fysiske læringsmiljø. Vi begynder udviklingen med et fælles oplæg fra Charlotte Ringsmose DPU. Charlotte har forsket i inkluderende læringsmiljøer for børn og har sammen med sin søster, der er arkitekt udgivet bogen RUM og LÆRING. Denne bog er obligatorisk læsning for uddannede medarbejdere og ledere. Pædagogik og organisering hænger sammen. Det er ledelsesteamet der står for den strategiske planlægning af pædagogisk udvikling i området. Det systematiske kvalitetsarbejde er afgørende for at ledelsen kan få viden om, hvad der rører sig og hvad der skal gøres i forhold til den kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser. Det er vigtigt at der er en rød tråd gennem hele organiseringen af det pædagogiske arbejde i området, så der sikres den bedst mulige læring for børnene. Organiseringen af det pædagogiske arbejde skal gøre det muligt at omsætte læreplanen til virkelighed i hverdagen. I klynge A3 vil vi fremadrettet have fokus sammenhængen mellem organisering og pædagogik, med under overskriften systematisk kvalitets arbejde. Dette arbejde kræver tid til dialog, refleksion og analyse, hvilket er en forudsætning i organiseringen af det pædagogiske arbejde. Det konkrete pædagogiske arbejde med børnene tager udgangspunkt i børnenes spor. Det vil sige at medarbejderne er nysgerrige og lytter til det, der optager børnene. De voksne sætter rammer for børnenes nysgerrighed og følger børnenes interesse ved hjælp af en arbejdsform, der baserer sig på dialog, refleksion, og indretning af fysiske læringsmiljøer. Arbejdsformen og læringsmiljøerne har en skabende og procesorienteret karakter, hvor der stilles flere spørgsmål end der gives svar.

5 I det systematiske kvalitetsarbejde indtænkes formelle styredokumenter, politiske mål, gældende lovgivning, og metoder, i Nysgerrighedens pædagogik. Formålet er at opnå en høj kvalitet i arbejdet med børnenes læring og medarbejdernes faglighed. Med det systematiske kvalitetsarbejde forholder ledelsesteamet sig til Nysgerrighedens pædagogik på et ledelsesmæssigt strategisk niveau. Årshjul. Til læreplanen knyttes et pædagogisk årshjul som medvirker til at skabe en sammenhæng mellem pædagogik og organisering af det pædagogiske arbejde. Årshjulet er ledelsens og personalets faglige styringsredskab men som også kan bruges som udgangspunkt for en dialog med forældrene og synliggørelse af den pædagogiske praksis. Derudover arbejdes med en ensartet organisering af mødestrukturen i klyngen, samt en standardisering af de metoder f. eks reflektionsark, der bruges i klyngen. Der arbejdes med fælles kompetenceudvikling, fælles litteratur og fælles målsætninger for børn i alle aldre. Pejlemærker i Klynge A3. 1. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. Nysgerrighed, læring og refleksion hænger sammen. Man kan ikke være nysgerrig uden at tænke over det man ser/ oplever. Nysgerrighedens pædagogik har kollektiv refleksion som fundament. Den kollektive refleksion bygger på indsigt i sit eget subjektive ansvar, for at indgå i en sammenhæng, der samtidigt beror på inddragelse af andre og andres deltagelse. Ved at reflektere over det vi oplever sammen med børnene, bliver det muligt at følge og dokumentere børnenes læreprocesser, og inddrage andre i en fælles refleksion over dette. Refleksion over praksis vil finde sted sammen med børnene, på stuemøder, personalemøder, i ressourceteamet og på pædagogiske dage. Pædagogisk dokumentation. Alle refleksioner behøver pædagogisk dokumentation som metodisk grundlag. Gennem pædagogiske iagttagelser, der efterfølgende sammenlignes og tolkes, bliver den pædagogiske dokumentation til. Når man taler om dokumentation, kommer man ofte til at tale om noget, der er foregået, retro-perspektivt. Med pædagogisk dokumentation kan man bruge dokumentationen som en fortælling om, hvad vi har tænkt os at gøre som næste skridt, pro-spektivt. Den pædagogiske dokumentation retter sig mod fremtidige muligheder i praksis frem for slutresultater af en aktivitet. Pædagogisk dokumentation er et kollektivt værktøj, både for børn og voksne. Børn medinddrages i proces med at beskrive og berette om deres hverdag, også vuggestuebørn. Metoder. I klynge A3 har vi valgt 3 metoder til beskrivelse, refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis. Refleksionsark, projektevaluering, den årlige evaluering. Disse metoder udgør den pædagogiske dokumentation.

6 Delmål Lærings- og praksisfortælling Indsæt en praksisfortælling Det faglige perspektiv: Hvad var dine tanker, da du hørte fortællingen? Hvordan fremstår episoden med faglige øjne? Hvilken viden får I om den voksnes rolle? Børneperspektivet: Hvordan ser episoden ud med barnets øjne? Hvad er barnets/børnenes intentioner? Hvad er barnets lærebetingelser og muligheder? Forældreperspektiv Hvordan ser episoden ud med forældrenes øjne? Hvilke interesser/ dilemmaer er der, set med forældreøjne? 2. Sociale relationer, inklusion og fællesskab. I Nysgerrighedens pædagogik er inklusion og fællesskaber indlejrede begreber. Inklusion handler om, at alle børn og voksne er med, uanset evner, baggrund og forudsætninger. Det er vigtigt, at alle kan føle sig som en del af, og bidrage til fællesskabet. Når vi taler om inklusion ophæves begreberne normalt og specielt. Alle betragtes som unikke individer, alle er specielle. I Nysgerrighedens pædagogik taler vi om ressourcefokus og bruger begrebet børn i vanskeligheder, når situationer i hverdagen, minimerer børnenes mulighed for læring. Børn og voksne er hinandens forudsætninger og justerer sig gensidigt efter dette. Deltagelse og inddragelse er begreber som skabes, undersøges og skabes på ny i det inkluderende læringsmiljø. 3. Sprogindsatsen. I nysgerrighedens pædagogik lægges der vægt på mangfoldighed og et utal af udtryksformer. Med begrebet 100 sprog lægges vægten på at skabe muligheder for, at alle kan komme til udtryk, at sproget kan have mange former (og farver) og at lytte nøje til det, der forsøger at komme til udtryk. I løbet af 2015 sammensættes et tværgående netværk for sprogansvarlige medarbejdere. I det tværgående netværk vil medarbejderne sætte mål for sprogindsatsen for alle børn i klyngen. Medarbejderne mødes ca. 3 gange om året for at videndele og inspirere hinanden i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne skal have fokus på, at der bliver arbejdet med de mål der er både i forhold til de individuelle handleplaner for de særligt udsatte børn og i forhold til sprogarbejdet, samt at der arbejdes ud fra nysgerrighedens pædagogik. Gennem kompetenceudvikling vil medarbejderne i netværket blive introduceret for begreber og metoder der kan kvalificere sprogindsatsen i klyngen. Der vil blive tale om literacy-begrebet i bogen af Anders Skriver-Jensen og metodisk arbejde med materialer fra Sprogpakken.dk 4. Forældresamarbejde. Dette pejlemærke udarbejdes sammen med bestyrelsen og forældrerådene i foråret Tanken er at tilrettelægge et fælles møde med overskriften PARTNERSKAB, hvor vi gennem en proces finder frem til forældrenes ønsker om og forventninger til et tæt og ligeværdigt samarbejde om børnenes udvikling og trivsel, både for det enkelte barn og fællesskabet. 5. Sammenhænge og overgange. I klynge A3 vil fremadrettet have meget mere fokus på overgange, fra vuggestue til fritidshjem.

7 Den gode modtagelse. Vi begynder med overgangen fra hjemmet til institution. I 2015/16 vil vi udarbejde et fælles værdigrundlag, fælles målsætning og fælles handlinger således at modtagelse af det nye barn og familien opleves så god som muligt for familien og barnet overalt i klynge A3. De store børn. Vi vil også have fokus på overgangen mellem vuggestue og børnehave. Fremadrettet vil vi også her udarbejde et fælles værdigrundlag, en fælles målsætning og fælles handlinger således at børnene bliver godt forberedte på det nye, der venter. Overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Under overskriften Stærkt samarbejde indgår klynge A3, i et samarbejde med Skolen ved Sundet. I efteråret 2014 udarbejdes et overgangsmateriale som systematiserer og målretter samarbejdet med skolen således at børn og forældre oplever en god og tryg overgang til skole og fritidshjem. I samarbejde med skolen deltager leder af fritidshjemmet, klyngeleder og pædagogiske ledere fra Himmelblå og Poppelhuset. Digitale kompetencer Børn er tidlige brugere af digitale medier og bliver hurtigt fortrolige med at bruge dem. Den teknologiske udvikling går stærkt, og dagtilbud har en vigtig opgave i at udvikle børns digitale kompetencer. Det er vigtigt, at dagtilbud sætter fokus på at inddrage digitale medier på en måde, som fremmer børns kompetencer, og så det bliver en naturlig og integreret del af dagtilbuddets hverdag. Det digitale sprog ses som et af de 100 sprog/ udtryksformer og kan bruges både i det formelle og uformelle læringsmiljø. I 2014 har vi i klyngen modtaget en kasse med forskellige digitale medier og redskaber, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde. Der er nedsat en arbejdsgruppe som på tværs af klyngen, eksperimenterer med disse medier og værktøjer. På et fælles personalemøde d har arbejdsgruppen formidlet deres erfaringer og på pædagogisk dag d fortsættes denne vidensdeling. Mål for alle børn i klynge A3. Alle børn har ret til at blive set, hørt og forstået. Alle børn har ret til fællesskaber. Alle børn har ret til et sprog at udtrykke sig med; følelsesmæssigt, give udtryk for tanker, behov og handling. Alle børn har ret til viden, forståelse, bevidsthed og udfoldelse af kroppen. Alle børn har ret til at blive klogere gennem natur og naturoplevelser. Alle børn har ret til at blive klogere gennem kultur og kulturoplevelser.

8 Delmål. Alle enheder i klyngen har i første kvartal af 2015 udarbejdet delmål for børnenes trivsel, udvikling og læring. Disse delmål vil være at finde i mapper på enheden. Litteratur: Vicki June Sieling: Børns fortællinger Den integrerende baggrund i en narrativ og anerkende pædagogik. Anders Skriver Jensen: Sproghistorier en alsidig literacy pædagogik i børnehave sfo og indskoling. Nærvær i pædagogisk praksis Vi arbejder med modtagelse. Børns arbejde med medier Børns naturvidenskabelige arbejde Rum og læring.