PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Møllegården

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Møllegården Dagtilbudsområdet 2015

2 Indholdstegnelse 1. Forord. 2. Det politiske grundlag: Politik dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet Møllegården: Værdigrundlag Fælles læringssyn It, medier og læring Ledelse Bakspejl 4. Pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier

3 1. Forord: Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og uddringer. At smage, lugte, se, mærke og tale om det, der sker omkring og indeni, er næringen til en bestandig udviklingsproces. Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret børnene, -ældrene i hjemmet og personalet i dagtilbuddene, der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og søget på at finde muligheder, veje, svar. Loven om pædagogiske læreplaner har som sit nemmeste mål at understøtte hele den proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over børns nysgerrighed. Øget bevidsthed kan støtte børns naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt at klare sig godt i deres videre liv Sådan skriver tidligere minister Henriette Kjær i ordet til en guide om de pædagogiske læreplaner fra 2004, og dette er, set med vores øjne, netop essensen af arbejdet med læreplanerne og den pædagogiske plan som helhed. Møllegårdens pædagogiske plan er således både en overordnet beskrivelse af Møllegården indeholdende vores værdier og syn på læring samt en beskrivelse af den ledelse, der ligger til grund vores dagligdag, men den er også et nyttigt redskab i det daglige arbejde med at udvikle pædagogikken, således børnenes trivsel, udvikling, læring og sundhed er i højsædet. God læselyst!

4 2. Det politiske grundlag: Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet alle øvrige politikker og målsætninger inden børne- og ungeområdet, og sammen med Politik Dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer arbejdet med de Pædagogiske Planer. Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik Dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

5 Politik dagtilbud Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en udsætning kvalitet i vores dagtilbud og det er der et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, di det er helt centrale begreber i ståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Der vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament al pædagogisk arbejde, og både børn og ældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt ældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og udsætninger det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

6 De politiske mål dagtilbudsområdet: Baggrunden målene Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber i Projektets mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Ramme dette udviklingsprojekt er 4 mål inden det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og ældreperspektivet. Disse mål er rammen dagtilbuddenes arbejde de kommende år. Nye mål Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Mål 2. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber

7 3. Møllegården: Vi har et miljø, hvor samværet er præget af omsorg hinanden, tæt kontakt mellem børn og voksne og en høj grad fællesskabsfølelse. Børnehaven Møllegården, der er normeret til 73 børn men i perioder rummer flere, er beliggende i en hyggelig gammel restaureret bondegård med en gammel pikstensbelagt gårdsplads. Rundt om gården er der en lille skov med legehuse, bålhus, svævebane, en gammel have og fodboldbane. Vi er aktive på boldbanen, og børnene lærer her de sociale regler at få et godt spil og en god leg. Ovre i den gamle have ligger stalden med vores kaniner og får, og ved siden af er der et hønsehus. Som en naturlig og integreret del af Møllegårdens pædagogik passer vi og børnene i fællesskab vores dyr. Børnene er med til at fodre og muge ud, ligesom de på nært hold følger dyrenes livscyklus, når der kommer lam, kyllinger og kaninunger. Børnene får gennem oplevelser med dyrene viden om dyrene og deres behov, og samtidig lærer de at omgås dyrene med omsorg og respekt. Det er ligeledes i haven, lidt gemt bag store træer, vi har gyngerne, et klatretårn og motorikbanen. Vi kan derfra gå i Paradishaven og udfolde os i naturen. Paradishaven er et vildnis med en shelter med bålplads og kælkebakke, som også bliver brugt til at trille ned af. Pædagogisk bruger vi vores mangfoldige udendørsrammer til at uddre børnene i de varierende bevægelsesmiljøer. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres udsætninger at udvikle sig i andre henseender. Vores fantastiske udearealer indbyder således til, at børnene leger, udfolder og udvikler sig motorisk, samtidig med de er en uddring gangbesværede og kørestolsbrugere.

8 Inden er der tre stuer Svalen, Lærken og Viben, der i deres fysiske indretning og størrelse bærer præg af Møllegårdens historie. På loftet har vi et stort indbydende værksted, hvor vi udfolder os kreativt, og gennem børnehaveårene møder børnene en professionel billedkunstner, og vi besøger et kunstmuseum. Ligeledes har vi i samarbejde med musikskolen et musikløb. Børns møde med andre mennesker, der kan midle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksmer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Mundballade og andre sproglige finurligheder, -det summer med rim og remser i Møllegården. Vi leger og arbejder systematisk med sproget gennem drama, dialogisk og tematisk læsning. Sproget er afgørende tilegnelse af ny viden, og sproget giver fællesskab med andre. Mange af vores aktiviteter går i mindre børnegrupper ud fra pædagogiske overvejelser om at styrke fællesskaber og det sociale samspil, andre gange vælger børn selv aktiviteter fra og til. Dette betyder, at børnene oplever et fællesskab, med mange muligheder at danne nye relationer, men de oplever også at have oplevelser og aktiviteter med børn og voksne, som de er trygge ved. Møllegården er således et rart sted at være. Et sted hvor trivsel, udvikling og fællesskab er i højsædet, og hvor der summer af liv og gode oplevelser.

9 Møllegårdens værdigrundlag: I Møllegården har vi en grundlæggende positiv tilgang til såvel mennesker som opgaver. Vi arbejder ud fra en systemteoretisk tænkning, hvor samspillet og fællesskabet med andre mennesker er nødvendigt os, uanset om det er di, -vi kan lide hinanden, -lærer af hinanden, -er ens, -eller vidt skellige. Dette afspejles i vores praksis, hvor ICDP og Pædagogisk Analyse indgår som en naturlig del. Vi vægter i høj grad den anerkendende tilgang til hinanden og har i dagligdagen megen fokus på den enkeltes trivsel og behovet at være en del af et fællesskab. Med andre ord betyder det, at de værdiord, vi har valgt, i særlig grad er kendetegnende Møllegården i hold til såvel børn, ældre og personale. Ordene har dels betydning i sig selv, men de trækker også dybe rødder til såvel ICDP som inklusion. Vi arbejder hele tiden med vores menneskesyn og etiske normer gennem dialogen i dagligdagen. Ud fra nogle etiske overvejelser bygger vi vores arbejde på følgende værdier: Nærvær Udvikling Gensidig respekt ICDP (relationer) Inklusion (anerkendelse)

10 Nærvær betyder os: at vi vil være tilstede her og nu med hele vores opmærksomhed. at vi skaber fælles oplevelser, som styrker relationerne. at vi har omsorg hinanden. I dagligdagen kommer dette til udtryk, når vi laver aktiviteter i små grupper, hvor der er plads til den enkelte. Nogle gange er gruppen valgt på hånd ud fra pædagogiske overvejelser, og andre gange vælger børnene selv til og fra. Dette betyder, børnene både har mulighed at opleve et fællesskab med nogle børn, de måske ikke plejer at have en relation til, men også med nogle som de er trygge ved. Nærvær opleves ligeledes, når der trøstes, samtales over maden, eller der er tid til et kram eller en lille snak i garderoben. -Men også når børnene er opmærksomme på hinanden og gør deres bedste at hjælpe hinanden. I Møllegården bliver omsorg på den måde en væsentlig del af det, vi definerer som nærvær. Udvikling betyder os: vi skaber uddrende læringsmiljøer, som understøtter børns læring og udvikling. vi følger udviklingen i det omgivende samfund og løser de opgaver, der stilles. høj faglighed. I dagligdagen kommer dette bl.a. til udtryk, i og med vi arbejder med ICDP og Pædagogisk Analyse og her tager udgangspunkt i børnenes ressourcer. Vi stiller differentierede krav til børnene i hold til deres alder, måen og behov. Vi møder børnene, hvor de er, lytter til dem og hjælper dem på vej fx. med selv at hælde mælk op, at turde være i vandet i svømmehallen eller at turde være i midten af rundkredsen til drama, musik og samling. Ligeledes gør det sig gældende, at vi som personale har en generel positiv tilgang til mennesker og opgaver, men også arbejder ud fra et fælles grundlag (værdier, politiske mål, pædagogisk plan og ICDP). Vi bereder os til såvel møder og aktiviteter, justerer undervejs og evaluerer efterfølgende. Gensidig respekt betyder os: at man respekteres den man er, og det man kan. vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. at vi ser skellighed som en ressource, der tilsammen skaber helhed. I dagligdagen kommer dette til udtryk, når krav og uddringer tilpasses de kompetencer, vi hver især besidder. Vi kan ikke det samme og skal ikke det samme, men vi har alle betydning, og tilsammen udgør vi en helhed. Vi anerkender, at vi er skellige, og vi oplever gang på gang, at vi lærer af hinanden.

11 Fælles læringssyn 0-6 år: Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene.

12 Møllegårdens læringssyn: Vores læringssyn bygger i vid udstrækning på den systemteoretiske tænkning, vores viden om os selv som modeller og identifikationsfigurer samt på vores værdigrundlag. I Møllegården prioriterer vi fællesskaberne højt. Børnene oplever en bred vifte af fællesskaber gennem vores aktiviteter og får mange fælles oplevelser på tværs af alder og stue. Vi inddrager børnene i hverdagens gøremål fx røgtning af dyr, bordækning, oprydning mv., og vi ser stoltheden i deres ansigter, når tingene lykkes og opgaven er fuldført efter bedste evne. Vi oplever, at børnene ønsker at være en del af de skellige fællesskaber, og ofte er samværet og relationerne vigtigere dem end selve aktiviteten/legen. Desuden ved vi, at netop relationerne har stor betydning det enkelte barns personlighedsdannelse, - udviklingen af såvel selvværd som selvtillid. Det er der en af vores vigtigste opgaver at skabe rammerne at relationerne, således fællesskaberne får lov at blomstre. Vi oplever, at børnene inspireres af såvel vi voksne, de andre børn samt omgivelserne omkring dem. De iagttager, de reflekterer og lærer gennem leg. Børnene gør sig derigennem deres egne erfaringer, både i samværet og samspillet med andre. Samtidig er det også en vigtig læring, at børnene får lov at gøre tingene selv f.eks lærer at lyne sin lynlås og binde et snørebånd dermed at udvikle deres selvhjulpenhed. I Møllegården er vi meget opmærksomme på måden, vi er sammen på: Vi prioriterer, at mange aktiviteter egår i mindre sociale fællesskaber, hvor der er mulighed den gode relation, og hvor hvert enkelt barn bliver set. Vi oplever, at det ikke altid er selve aktiviteten og legen, der udelukkede bærer læringen hos børnene, men det at samspillet egår med engagerede og tydelige voksne, der mår at dele deres egen glæde og lyst med børnene. Vi behandler hinanden ens ved at behandle hinanden skelligt. Dette betyder, vi er skellige mennesker med skellige behov og virkelighedsopfattelser. Vi kan noget skelligt og har brug noget skelligt. For at udvikles bedst muligt er det der væsentligt at møde den enkelte, der hvor vedkomne er og have fokus på nærmeste udviklingszone. Vi tror på det gode eksempel. Vi mener, det er af afgørende betydning, at vi møder/behandler hinanden med ordentlighed og på samme måde, vi selv ønsker at blive mødt. Det betyder i praksis, at det er vi voksne, der er rollemodeller og skal vise børnene vejen, -fx til hvordan man begår sig i samspillet med andre. Alt i alt oplever vi i Møllegården, at vi har såvel omgivelser, aktiviteter samt en atmosfære, der inspirerer, understøtter, uddrer og stimulerer børnenes læring.

13 It, medier og læring: I Møllegården vægter vi udelivet højt og har en generel holdning til, at bevægelse og fysisk udfoldelse er essentielt børnene i enhver henseende. Jo mere fysisk aktive børnene er, jo bedre udvikles deres motorik og dermed deres evne til indlæring. It og medier er dermed ikke det, vi prioriterer højest. Vi anerkender dog, at it og medier er en del af hverdagen i nutidens Danmark, og vi oplever, at børnene allerede i en tidlig alder er trolige med Ipad, computer eller fjernbetjeningen til tv et. I Møllegården gør vi primært brug af Ipad en sammen med børnene. Den er en af utallige måder at opnå læring og viden på. Det er vores erfaring, at Ipad en er centrum meget socialt samspil børnene imellem. Børnene flokkes om den, vil gerne til, men er ligeledes meget optaget af, hvad der bliver lavet og hjælper gerne hinanden til at lykkes. Ipad en medvirker således til at samle børnene i et fællesskab. Ipad en bliver brugt til børn der har brug en pause fra det store fællesskab og i hold til en differentieret indsats til enkelte børn. Her oplever vi, at der ofte opstår nye relationer børnene imellem og oplever et fællesskab med et andet barn. Ipad en er det fælles tredje i børnenes samspil.

14 Ledelse: Ledelsesstrukturen i dagtilbuddet: I Møllegården har vi en leder og en faglig koordinator, der varetager de administrative opgaver. Leder og faglig koordinator er hinandens sparringspartnere i hold til den pædagogiske ledelse. Der er en umel ledelsesstil stået på den måde, at ledelsen selvfølgelig har det overordnede pædagogiske ansvar Møllegården, men også i høj grad opdrer til medansvar og medindflydelse/medbestemmelse. Medarbejderne har således skellige ansvarsområder og opgaver, som de selvstændigt varetager udfra kompetencer og interesser, fx. vejledning af studerende, ICDP-vejledning og PAanalyse. Ledelsens værdier: Ledelsen arbejder ud fra Møllegårdens værdier men også ud fra et grundlæggende positivt og systemteoretisk livssyn. Gensidig respekt: Ledelsen vægter, at der i Møllegården vises respekt hinandens opgaver og integritet. Alle spiller en betydningsfuld rolle i hold til at varetage kerneopgaven og skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Nærværende og tydelig ledelse: Ledelsen tror på, at medarbejderne profiterer af at opleve en tydelig og nærværende ledelse, som er meget ansvarlig over den pædagogiske opgave og medarbejdernes trivsel. Der prioriteres tid til at lytte til medarbejderen og give faglig sparring. Ledelsen er fagligt velfunderet, lægger den pædagogiske linje og ved, hvordan såvel pædagogikken som arbejdsprocesserne fungerer i praksis, hvormed den faglige sparring og udvikling bliver både kompetent og nuanceret ud fra et fagligt og undersøgende perspektiv. Udvikling: Ledelsen har den holdning, at det er et fælles ansvar at få Møllegården til at fungere som en helhed. Der stilles der indbyrdes krav til hinanden, og ledelsen uddelegerer opgaver ud fra kvalifikationer og interesseområder. Ligeledes anerkender ledelsen, at det pædagogiske område er i konstant andring og udvikling, hvor det er vigtigt at håndtere andringer med det mål at opnå det bedst mulige resultat inden de givne rammer. I den bindelse er det desuden vigtigt, at medarbejderne hver især udvikler sig, det være sig gennem tilegnelse at ny viden eller nye opgaver alt efter person. Det betyder i praksis, at hver enkelt skal stimuleres i en eller anden grad at udvikle sig videre, i hold til hvor vedkomne er på nuværende tidspunkt.

15 Ledelsesstilens indflydelse på den pædagogiske faglige udvikling: Der er en god relation mellem ledelse og medarbejdere, der gør, at medarbejderne reflekterer og udnytter fagligheden i et samarbejde på tværs af stuerne samt ved coaching eller faglig sparring. Møllegården bærer præg af en anerkendende anskuelse. Der er plads til, at den enkelte kan komme med sine ideer, og de øvrige støtter velvilligt op. Der er således en interesse udvikling, samtidig med der er en ventning fra ledelsen om, at medarbejderne er videnssøgende og deltager i ex. kursusløb. Hvilken kultur skabes der ud fra ledelsesværdierne? I Møllegården er der en imødekommende og rummelig kultur. Der er plads til personlige hensyn og der ventes en ordentlighed parterne imellem. Vi taler ordentlig til hinanden og behandler andre, som vi gerne selv vil behandles. Ligeledes skabes der ud fra ledelsesværdierne en kultur, hvor medarbejdernes interesser (i pædagogisk perspektiv) og slag til aktiviteter og øget faglighed i høj grad vægtes og integreres i det omfang, det er muligt. Ledelsesområdets mål den kommende periode: Ledelsen vil arbejde videre med den systemteoretiske ståelse, således teorien bliver en mere bevidst og integreret del af den pædagogiske praksis. Herunder hører at arbejde med og skabe ejerskab PA-modellen. Ledelsen vil arbejde med inddrage ældrene i udviklingen af inkluderende fællesskaber. Ledelsen vil arbejde med kortlægningen ud fra de 4 perspektiver; -organisatorisk, medarbejder-, børn-, og ældreperspektiv.

16 Bakspejl status og udviklingsområder: Evaluering af ledelsesmål: At skabe en organisationskultur, der er i stand til at håndtere og rumme problematikkerne, når der sker andringer, samt bevare og efterleve de værdier, som vi i fællesskab har besluttet at arbejde ud fra: Ledelsen har arbejdet ud fra Cotter s 8 trin og Bo Vestergårds proceshus, hvilket har betydet, at der er blevet sat ord på andringerne. Hvad er det, der sker? Hvor, og hvad er vilkårene i den bindelse? Dette har medført en ståelse fra personalets side, der generelt takler andringerne godt og med udgangspunkt i at få det bedste ud af situationen. At videreudvikle arbejdet med ICDP: Der arbejdes med ICDP på to fronter. Dels er der en turnusordning, hvor personalet på skift modtager vejledning med fokus på egen praksis i hold til at bedre/udvikle relationen til det enkelte barn. Dels arbejdes der med ICDP i hold til det enkelte barn med fokus på at se barnets ressourcer, -en viden der danner udgangspunkt praksis i hold til nærmeste udviklingszone og evnen til at indgå i fællesskaber. At introducere og tydeliggøre den systemteoretiske ståelse: Personalegruppen er blevet introduceret til Pædagogisk Analyse og har gennemgået 4 e- learning moduler, hvori den systemteoretiske ståelse har en grundlæggende betydning. Personalet arbejder kontinuerligt med Pædagogisk Analyse som metode til at opnå større trivsel og dermed mulighed læring det enkelte barn. Evaluering af de politiske mål dagtilbudsområdet: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR: Arbejdet med Pædagogisk Analyse er sat i system, således der hver uge er en gruppe, der arbejder med metoden. Det opleves i personalegruppen, at Pædagogisk Analyse er en metode der sikrer at vi når hele vejen rundt om barnet, men medarbejderne oplever, at den er omstændig og tager lang tid at bruge. Uddringen fremadrettet ligger i at få Pædagogisk analyse implementeret som en naturlig del af praksis. Det er ikke nok, at vi kan bruge metoden, vi skal også stå den. Dette udsætter, at vi må nedprioritere andre opgaver at arbejde kontinuerligt såvel med selve metoden som teorien bag. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd: En inkluderende kultur udsætter os, at man føler sig set og velkommen, uanset om man er barn, ældre eller personale. Vi arbejder ud fra en grundlæggende holdning til at skellighed er en styrke, der tilsammen skaber helhed. Vi har alle noget at bidrage med, og udgør således hver en brik i et større billede. En vigtig del af den inkluderende kultur ligger i relationen til hinanden. Som personale skal vi kende det enkelte barn at understøtte barnets udvikling bedst muligt. Vi kan gøre meget i institutionsregi, men at det skal være helt optimalt, udsættes en god relation

17 og et tæt samarbejde med ældrene. Barnets trivsel, læring og udvikling er således et fælles ansvar. At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel: Dagligdagen i Møllegården er kendetegnet ved en bred vifte af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. Der veksles mellem aktiviteter i mindre og større fællesskaber, ligesom tilgangen til læreplanstemaerne og de enkelte aktiviteter tilpasses den pågældende aldersgruppe. At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber: Som nævnt betyder dialogen en hel del den inkluderende kultur, ligesom barnets trivsel, læring og udvikling er et fælles ansvar. Dette gælder også i ældreperspektiv. For at have et godt samarbejde omkring det enkelte barn, men også gruppen som helhed, skal vi prioritere dialogen med ældrene. Vi har samtale med ældrene i bindelse med starten i børnehaven og overgangen til skole samt herudover efter behov. Det er imidlertid vigtigt at prioritere dialogen, således ældrene også ser os som en vigtig samarbejdspartner og føler sig trygge ved at henvende sig til os med deres bekymringer vedrørende deres barn. Konklusion: Forcer: Vi er en personalegruppe med høj faglighed, der i arbejdet med børnene hele tiden har fokus på det enkelte barns trivsel såvel som på fællesskabets/relationernes betydning barnets udvikling. Vi håndterer andringer ud fra devisen at få det bedste ud af situationen, hvilket betyder, vi arbejder ud fra en positiv tilgang. Dette gælder såvel hverdagens små andringer som de større ting, der pålægges os fra anden side. Uddringer: Den systemteoretiske ståelse og Pædagogisk analyse model. Personalet er, som tidligere nævnt, blevet introduceret til den systemteoretiske ståelse og arbejder også med den i praksis, men den er endnu ikke fuldt implementeret, -den mangler at komme ind på rygraden.

18 4: Pædagogiske læreplaner: I Møllegården arbejder vi bredt med de seks læreplanstemaer. Vi har valgt at arbejde med de enkelte læreplanstemaer dels gennem vore faste aktiviteter og dels gennem temauger, hvor der er fokus på et enkelt læreplanstema af gangen. Vi har desuden valgt ikke at arbejde særskilt hverken med barnets alsidige personlige udvikling eller sociale kompetencer, idet vi mener, disse to læreplanstemaer indgår, uanset hvilken aktivitet der er i spil. Således er der altid et eller flere læreplanstemaer i spil i vores aktiviteter. Herudover gør det sig gældende, at vore aktiviteter og de enkelte læringsmål i høj grad tager udgangspunkt i den verden, der er omkring os (kulturelle udtryksmer og værdier / natur og naturfænomener), den udvikling vi anser som nødvendig at kunne begå sig i livet (personlige, sociale, sproglige og motoriske kompetencer) samt vores værdigrundlag. Teoretisk arbejder vi ud fra den systemteoretiske tænkning, hvor vi ser det enkelte barn og dets virkelighed. Vi er optaget af, at læring og dermed udvikling sker i et socialt samspil, -en interaktion mellem individer og kulturen/naturen, samt optaget af, at barnet evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. Vi ved, at både vi og børnene agerer i relationen til hinanden og andre ud fra den virkelighed, vi hver især er en del af. Vi udvikler os i hold til den kultur, vi lever i, dvs. at de oplevelser, vi hver især har, sætter et aftryk og er med til at me os som mennesker. Den enkeltes læring og udvikling er således betinget af de omkringværende omgivelser, det være sig mennesker eller fx kulturelle tilbud. Den pædagogiske uddring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. Heri ligger også en viden om, at det, der er godt et barn, ikke nødvendigvis er godt et andet barn. Vi har således også en helt særlig opmærksomhed på de børn, der af en eller anden grund har det sværere end andre og der har brug en særlig indsats i hold til lige præcis deres problemstillinger.

19 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At udvikle psykisk robuste børn der er i balance med sig selv. 1. At børnene sætter ord på tilvalg og fravalg. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: At være i stand til at sætte ord på tilvalg og fravalg er et skridt på vejen til, at børnene er i balance med sig selv, og selvværdet er i orden. Begge dele er af fundamental betydning børnenes videre udvikling. Samling. Ved aktiviteter / i legerelationer er vi voksne på sidelinien og støtter børnene i at sætte ord på valg / følelser og i at være i centrum. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad 1: Børnene udtaler fx jeg vil gerne / jeg har ikke lyst til, i bindelse med en leg, samling eller lignende. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Der arbejdes med personlige kompetencer hele året. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

20 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At alle børn skal opleve at være en del af et fælleskab i Møllegården. 1. At børnene accepterer mangfoldighed i fx udseende / evner. 2. At alle har noget at byde ind med. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Dette afspejles i Møllegårdens værdigrundlag; vi ser skellighed som en ressource, der tilsammen skaber helhed. Samling. Aktiviteter de enkelte aldersgrupper på tværs af stuerne. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad 1: Børnene spørger til / søger klaring hinandens udseende / kompetencer. Børnene driller ikke pga. udseende eller manglende kompetencer. Børnene drager omsorg hinanden og hjælper hinanden. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Ad 2: Børnene spiller hinanden gode fx på boldbanen og de kommenterer hinandens kvaliteter. Vores etik Diplom i inklusion Uddannelse i ICDP /udvikling i fællesskaber herunder pædagogisk analyse. Der arbejdes med sociale kompetencer hele året. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

21 TEMA SPROG At børnene begejstres ved leg med ord. 1. At børnene får en begyndende sprogståelse. 2. At børnene får fokus på bogstaver. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: I vores LSP fra januar 2014 svarer 29% af børnene, at de ikke snakker om bogstaver og ord i børnehaven. Perioder (fx samling / frokost) med fokus på rim og remser / bogstaver. Højtlæsning (bredt udvalg af børnebøger, eventyr samt rim og remser.) Tematisk sprogarbejde mellemgruppen. Dialogisk læsning de yngste. Digte historier med de ældste. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad. 1: Ad. 2: Børnene synger / rimer. Børnene efterspørger historier, sange og remser. Børnene kender enkelte bogstaver, fx startbogstavet fra eget navn. Børnene drager paralleller mellem ord, der starter med samme bogstav, fx mit navn starter med f, ligesom frø. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Dorte og Joan deltager løbende i arrangementer med sprogsprutterne i Brønderslev Kommune. Der arbejdes med sproglige kompetencer hele året. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

22 TEMA KROP & BEVÆGELSE At børnene udvikles således, at de er stærke, og aktive. 1. At børnene lærer grundbevægelserne fx balance, gribe, klatre, gynge mv. 2. At udvikle børnenes egne handlekompetencer i hold til at turde uddre sig motorisk. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Ifølge de nye nationale sundhedsråd er det lige så vigtigt, at børnene er aktive og robuste med mod på egne handlekompetencer, som det er, at de har sund mad i madkassen. Desuden ved vi, at evnen til at lære er betinget af den motoriske udvikling. Ad. 1: Ad. 2: Alle børn skal i løbet af kalenderåret tilbydes et aktivitetsløb. Motorisk screening af de yngste. Børnene søger og laver grundbevægelserne. Børnene sætter ord på se mig, nu kan jeg Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Lisbeth og Helene har juni 2015 deltaget i kursusdagen Børn, natur og fysisk aktivitet. Lisbeth deltager løbende i arrangementer med motorikpatruljen. Vi prioriterer brug af vores udearealer både middag og eftermiddag, hvor børnene uddres motorisk på skellig vis. Derudover bruger vi hallen og svømmehallen ca. 1. gang om ugen. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

23 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At børnene får kendskab til dyrelivet i og omkring Møllegården. 1. At børnene kender livscyklussen hos Møllegårdens dyrehold. 2. At børnene kender skellige insekter og ikke er bange insekterne. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: I Møllegården er kontakt med dyr og insekter en del af hverdagen og dermed noget, børnene skal lære at omgås og ikke være bange. Ad. 1: Ad. 2: Børnene deltager i røgtning af Møllegårdens dyr. Naturløb med fokus på insekter. Børnene snakker om dyrende og det de ser, sker hos dem, fx unger. Børnene sætter navn på flere insekter. Børnene reagerer ikke med angst, di de ser fx en hveps eller edderkop. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

24 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At børnene får kendskab til eventyr. 1. At børnene ved, hvad et eventyr er (kendetegn). 2. At børnene bruger deres fantasi. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Eventyr er en del af vores kulturarv og er samtidig et magisk univers, hvor alt er muligt. Ad. 1: Ad. 2: Læse eventyr. Dialogisk læsning de yngste. Tematisk sprogarbejde mellemgruppen. Eventyrprojekt: Digte eventyr med børnene. Lave eventyrbilleder. Opføre eventyr som teater (de ældste). Børnene kan nævne elementer fra eventyr fx prinsesse, heks, tre ønsker mv. Børnene bidrager med input til eventyrdigtning. Arbejdet med eventyr afspejles i børnenes leg. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.