PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Møllegården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK PLAN 2015-2017. Børnehaven Møllegården"

Transkript

1 PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Møllegården Dagtilbudsområdet 2015

2 Indholdstegnelse 1. Forord. 2. Det politiske grundlag: Politik dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet Møllegården: Værdigrundlag Fælles læringssyn It, medier og læring Ledelse Bakspejl 4. Pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier

3 1. Forord: Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og uddringer. At smage, lugte, se, mærke og tale om det, der sker omkring og indeni, er næringen til en bestandig udviklingsproces. Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret børnene, -ældrene i hjemmet og personalet i dagtilbuddene, der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og søget på at finde muligheder, veje, svar. Loven om pædagogiske læreplaner har som sit nemmeste mål at understøtte hele den proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over børns nysgerrighed. Øget bevidsthed kan støtte børns naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt at klare sig godt i deres videre liv Sådan skriver tidligere minister Henriette Kjær i ordet til en guide om de pædagogiske læreplaner fra 2004, og dette er, set med vores øjne, netop essensen af arbejdet med læreplanerne og den pædagogiske plan som helhed. Møllegårdens pædagogiske plan er således både en overordnet beskrivelse af Møllegården indeholdende vores værdier og syn på læring samt en beskrivelse af den ledelse, der ligger til grund vores dagligdag, men den er også et nyttigt redskab i det daglige arbejde med at udvikle pædagogikken, således børnenes trivsel, udvikling, læring og sundhed er i højsædet. God læselyst!

4 2. Det politiske grundlag: Børnehaver, vuggestue og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik er fundamentet alle øvrige politikker og målsætninger inden børne- og ungeområdet, og sammen med Politik Dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer arbejdet med de Pædagogiske Planer. Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik Dagtilbud 0-6 år og de politiske mål dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske læreplan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt i både Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik Dagtilbud og de politiske mål. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål dagtilbudsområdet. De politiske mål godkendes af Børne- og Ungdomsudvalget og af Byrådet, og skrives ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan.

5 Politik dagtilbud Kvalitet i dagtilbud Faglig udvikling er en udsætning kvalitet i vores dagtilbud og det er der et centralt begreb i denne politik. Faglig udvikling beskrives med temaerne: børn i fællesskaber, læring i dagtilbud, udvikling i den pædagogiske praksis og kompetenceudvikling, di det er helt centrale begreber i ståelsen af faglig kvalitet på dagtilbudsområdet. Faglig udvikling Børn og fællesskaber I Brønderslev kommune ønskes dagtilbud med en inkluderende praksis, der har både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Der vægtes en kontinuerlig justering af den pædagogiske praksis, så der kan ydes en differentieret indsats der skaber rammer at alle børn kan være i et fællesskab. Der skal inkluderes flest mulige børn i dagtilbuddene, på en måde, så også børn med særlige behov ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring Alle dagtilbud i kommunen arbejder med den relations- og ressourceorienteret tilgang som fundament al pædagogisk arbejde, og både børn og ældre mødes med en åben og anerkendende tilgang. I vores dialog er vi respektfulde og ligeværdige med et bevidst fokus på den pædagogiske faglighed. I det pædagogiske arbejde fokuseres på det enkelte barns potentialer og kompetencer, så barnet får mulighed at lære og udvikle sine evner og indgå i, og udvikle positive sociale relationer med både børn og voksne. Med afsæt i et godt ældresamarbejde prioriteres en bred tværfaglig indsats og et fælles sprog, så der i et samarbejde kan skabes de mest optimale rammer og udsætninger det enkelte barn. Dagtilbudsområdet prioriterer det tværfaglige samarbejde ud fra en faglig, åben, værdsættende og anerkendende tilgang.

6 De politiske mål dagtilbudsområdet: Baggrunden målene Dagtilbudsområdet er i samarbejde med skoleområdet og PPR, i gang med et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber i Projektets mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. Ramme dette udviklingsprojekt er 4 mål inden det organisatoriske perspektiv, medarbejderperspektiv, børnenes perspektiv og ældreperspektivet. Disse mål er rammen dagtilbuddenes arbejde de kommende år. Nye mål Mål 1: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR Mål 2. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd Mål 3: At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel Mål 4: At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber

7 3. Møllegården: Vi har et miljø, hvor samværet er præget af omsorg hinanden, tæt kontakt mellem børn og voksne og en høj grad fællesskabsfølelse. Børnehaven Møllegården, der er normeret til 73 børn men i perioder rummer flere, er beliggende i en hyggelig gammel restaureret bondegård med en gammel pikstensbelagt gårdsplads. Rundt om gården er der en lille skov med legehuse, bålhus, svævebane, en gammel have og fodboldbane. Vi er aktive på boldbanen, og børnene lærer her de sociale regler at få et godt spil og en god leg. Ovre i den gamle have ligger stalden med vores kaniner og får, og ved siden af er der et hønsehus. Som en naturlig og integreret del af Møllegårdens pædagogik passer vi og børnene i fællesskab vores dyr. Børnene er med til at fodre og muge ud, ligesom de på nært hold følger dyrenes livscyklus, når der kommer lam, kyllinger og kaninunger. Børnene får gennem oplevelser med dyrene viden om dyrene og deres behov, og samtidig lærer de at omgås dyrene med omsorg og respekt. Det er ligeledes i haven, lidt gemt bag store træer, vi har gyngerne, et klatretårn og motorikbanen. Vi kan derfra gå i Paradishaven og udfolde os i naturen. Paradishaven er et vildnis med en shelter med bålplads og kælkebakke, som også bliver brugt til at trille ned af. Pædagogisk bruger vi vores mangfoldige udendørsrammer til at uddre børnene i de varierende bevægelsesmiljøer. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres udsætninger at udvikle sig i andre henseender. Vores fantastiske udearealer indbyder således til, at børnene leger, udfolder og udvikler sig motorisk, samtidig med de er en uddring gangbesværede og kørestolsbrugere.

8 Inden er der tre stuer Svalen, Lærken og Viben, der i deres fysiske indretning og størrelse bærer præg af Møllegårdens historie. På loftet har vi et stort indbydende værksted, hvor vi udfolder os kreativt, og gennem børnehaveårene møder børnene en professionel billedkunstner, og vi besøger et kunstmuseum. Ligeledes har vi i samarbejde med musikskolen et musikløb. Børns møde med andre mennesker, der kan midle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksmer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omme og eksperimentere med de udtryk, de møder. Mundballade og andre sproglige finurligheder, -det summer med rim og remser i Møllegården. Vi leger og arbejder systematisk med sproget gennem drama, dialogisk og tematisk læsning. Sproget er afgørende tilegnelse af ny viden, og sproget giver fællesskab med andre. Mange af vores aktiviteter går i mindre børnegrupper ud fra pædagogiske overvejelser om at styrke fællesskaber og det sociale samspil, andre gange vælger børn selv aktiviteter fra og til. Dette betyder, at børnene oplever et fællesskab, med mange muligheder at danne nye relationer, men de oplever også at have oplevelser og aktiviteter med børn og voksne, som de er trygge ved. Møllegården er således et rart sted at være. Et sted hvor trivsel, udvikling og fællesskab er i højsædet, og hvor der summer af liv og gode oplevelser.

9 Møllegårdens værdigrundlag: I Møllegården har vi en grundlæggende positiv tilgang til såvel mennesker som opgaver. Vi arbejder ud fra en systemteoretisk tænkning, hvor samspillet og fællesskabet med andre mennesker er nødvendigt os, uanset om det er di, -vi kan lide hinanden, -lærer af hinanden, -er ens, -eller vidt skellige. Dette afspejles i vores praksis, hvor ICDP og Pædagogisk Analyse indgår som en naturlig del. Vi vægter i høj grad den anerkendende tilgang til hinanden og har i dagligdagen megen fokus på den enkeltes trivsel og behovet at være en del af et fællesskab. Med andre ord betyder det, at de værdiord, vi har valgt, i særlig grad er kendetegnende Møllegården i hold til såvel børn, ældre og personale. Ordene har dels betydning i sig selv, men de trækker også dybe rødder til såvel ICDP som inklusion. Vi arbejder hele tiden med vores menneskesyn og etiske normer gennem dialogen i dagligdagen. Ud fra nogle etiske overvejelser bygger vi vores arbejde på følgende værdier: Nærvær Udvikling Gensidig respekt ICDP (relationer) Inklusion (anerkendelse)

10 Nærvær betyder os: at vi vil være tilstede her og nu med hele vores opmærksomhed. at vi skaber fælles oplevelser, som styrker relationerne. at vi har omsorg hinanden. I dagligdagen kommer dette til udtryk, når vi laver aktiviteter i små grupper, hvor der er plads til den enkelte. Nogle gange er gruppen valgt på hånd ud fra pædagogiske overvejelser, og andre gange vælger børnene selv til og fra. Dette betyder, børnene både har mulighed at opleve et fællesskab med nogle børn, de måske ikke plejer at have en relation til, men også med nogle som de er trygge ved. Nærvær opleves ligeledes, når der trøstes, samtales over maden, eller der er tid til et kram eller en lille snak i garderoben. -Men også når børnene er opmærksomme på hinanden og gør deres bedste at hjælpe hinanden. I Møllegården bliver omsorg på den måde en væsentlig del af det, vi definerer som nærvær. Udvikling betyder os: vi skaber uddrende læringsmiljøer, som understøtter børns læring og udvikling. vi følger udviklingen i det omgivende samfund og løser de opgaver, der stilles. høj faglighed. I dagligdagen kommer dette bl.a. til udtryk, i og med vi arbejder med ICDP og Pædagogisk Analyse og her tager udgangspunkt i børnenes ressourcer. Vi stiller differentierede krav til børnene i hold til deres alder, måen og behov. Vi møder børnene, hvor de er, lytter til dem og hjælper dem på vej fx. med selv at hælde mælk op, at turde være i vandet i svømmehallen eller at turde være i midten af rundkredsen til drama, musik og samling. Ligeledes gør det sig gældende, at vi som personale har en generel positiv tilgang til mennesker og opgaver, men også arbejder ud fra et fælles grundlag (værdier, politiske mål, pædagogisk plan og ICDP). Vi bereder os til såvel møder og aktiviteter, justerer undervejs og evaluerer efterfølgende. Gensidig respekt betyder os: at man respekteres den man er, og det man kan. vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. at vi ser skellighed som en ressource, der tilsammen skaber helhed. I dagligdagen kommer dette til udtryk, når krav og uddringer tilpasses de kompetencer, vi hver især besidder. Vi kan ikke det samme og skal ikke det samme, men vi har alle betydning, og tilsammen udgør vi en helhed. Vi anerkender, at vi er skellige, og vi oplever gang på gang, at vi lærer af hinanden.

11 Fælles læringssyn 0-6 år: Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene.

12 Møllegårdens læringssyn: Vores læringssyn bygger i vid udstrækning på den systemteoretiske tænkning, vores viden om os selv som modeller og identifikationsfigurer samt på vores værdigrundlag. I Møllegården prioriterer vi fællesskaberne højt. Børnene oplever en bred vifte af fællesskaber gennem vores aktiviteter og får mange fælles oplevelser på tværs af alder og stue. Vi inddrager børnene i hverdagens gøremål fx røgtning af dyr, bordækning, oprydning mv., og vi ser stoltheden i deres ansigter, når tingene lykkes og opgaven er fuldført efter bedste evne. Vi oplever, at børnene ønsker at være en del af de skellige fællesskaber, og ofte er samværet og relationerne vigtigere dem end selve aktiviteten/legen. Desuden ved vi, at netop relationerne har stor betydning det enkelte barns personlighedsdannelse, - udviklingen af såvel selvværd som selvtillid. Det er der en af vores vigtigste opgaver at skabe rammerne at relationerne, således fællesskaberne får lov at blomstre. Vi oplever, at børnene inspireres af såvel vi voksne, de andre børn samt omgivelserne omkring dem. De iagttager, de reflekterer og lærer gennem leg. Børnene gør sig derigennem deres egne erfaringer, både i samværet og samspillet med andre. Samtidig er det også en vigtig læring, at børnene får lov at gøre tingene selv f.eks lærer at lyne sin lynlås og binde et snørebånd dermed at udvikle deres selvhjulpenhed. I Møllegården er vi meget opmærksomme på måden, vi er sammen på: Vi prioriterer, at mange aktiviteter egår i mindre sociale fællesskaber, hvor der er mulighed den gode relation, og hvor hvert enkelt barn bliver set. Vi oplever, at det ikke altid er selve aktiviteten og legen, der udelukkede bærer læringen hos børnene, men det at samspillet egår med engagerede og tydelige voksne, der mår at dele deres egen glæde og lyst med børnene. Vi behandler hinanden ens ved at behandle hinanden skelligt. Dette betyder, vi er skellige mennesker med skellige behov og virkelighedsopfattelser. Vi kan noget skelligt og har brug noget skelligt. For at udvikles bedst muligt er det der væsentligt at møde den enkelte, der hvor vedkomne er og have fokus på nærmeste udviklingszone. Vi tror på det gode eksempel. Vi mener, det er af afgørende betydning, at vi møder/behandler hinanden med ordentlighed og på samme måde, vi selv ønsker at blive mødt. Det betyder i praksis, at det er vi voksne, der er rollemodeller og skal vise børnene vejen, -fx til hvordan man begår sig i samspillet med andre. Alt i alt oplever vi i Møllegården, at vi har såvel omgivelser, aktiviteter samt en atmosfære, der inspirerer, understøtter, uddrer og stimulerer børnenes læring.

13 It, medier og læring: I Møllegården vægter vi udelivet højt og har en generel holdning til, at bevægelse og fysisk udfoldelse er essentielt børnene i enhver henseende. Jo mere fysisk aktive børnene er, jo bedre udvikles deres motorik og dermed deres evne til indlæring. It og medier er dermed ikke det, vi prioriterer højest. Vi anerkender dog, at it og medier er en del af hverdagen i nutidens Danmark, og vi oplever, at børnene allerede i en tidlig alder er trolige med Ipad, computer eller fjernbetjeningen til tv et. I Møllegården gør vi primært brug af Ipad en sammen med børnene. Den er en af utallige måder at opnå læring og viden på. Det er vores erfaring, at Ipad en er centrum meget socialt samspil børnene imellem. Børnene flokkes om den, vil gerne til, men er ligeledes meget optaget af, hvad der bliver lavet og hjælper gerne hinanden til at lykkes. Ipad en medvirker således til at samle børnene i et fællesskab. Ipad en bliver brugt til børn der har brug en pause fra det store fællesskab og i hold til en differentieret indsats til enkelte børn. Her oplever vi, at der ofte opstår nye relationer børnene imellem og oplever et fællesskab med et andet barn. Ipad en er det fælles tredje i børnenes samspil.

14 Ledelse: Ledelsesstrukturen i dagtilbuddet: I Møllegården har vi en leder og en faglig koordinator, der varetager de administrative opgaver. Leder og faglig koordinator er hinandens sparringspartnere i hold til den pædagogiske ledelse. Der er en umel ledelsesstil stået på den måde, at ledelsen selvfølgelig har det overordnede pædagogiske ansvar Møllegården, men også i høj grad opdrer til medansvar og medindflydelse/medbestemmelse. Medarbejderne har således skellige ansvarsområder og opgaver, som de selvstændigt varetager udfra kompetencer og interesser, fx. vejledning af studerende, ICDP-vejledning og PAanalyse. Ledelsens værdier: Ledelsen arbejder ud fra Møllegårdens værdier men også ud fra et grundlæggende positivt og systemteoretisk livssyn. Gensidig respekt: Ledelsen vægter, at der i Møllegården vises respekt hinandens opgaver og integritet. Alle spiller en betydningsfuld rolle i hold til at varetage kerneopgaven og skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Nærværende og tydelig ledelse: Ledelsen tror på, at medarbejderne profiterer af at opleve en tydelig og nærværende ledelse, som er meget ansvarlig over den pædagogiske opgave og medarbejdernes trivsel. Der prioriteres tid til at lytte til medarbejderen og give faglig sparring. Ledelsen er fagligt velfunderet, lægger den pædagogiske linje og ved, hvordan såvel pædagogikken som arbejdsprocesserne fungerer i praksis, hvormed den faglige sparring og udvikling bliver både kompetent og nuanceret ud fra et fagligt og undersøgende perspektiv. Udvikling: Ledelsen har den holdning, at det er et fælles ansvar at få Møllegården til at fungere som en helhed. Der stilles der indbyrdes krav til hinanden, og ledelsen uddelegerer opgaver ud fra kvalifikationer og interesseområder. Ligeledes anerkender ledelsen, at det pædagogiske område er i konstant andring og udvikling, hvor det er vigtigt at håndtere andringer med det mål at opnå det bedst mulige resultat inden de givne rammer. I den bindelse er det desuden vigtigt, at medarbejderne hver især udvikler sig, det være sig gennem tilegnelse at ny viden eller nye opgaver alt efter person. Det betyder i praksis, at hver enkelt skal stimuleres i en eller anden grad at udvikle sig videre, i hold til hvor vedkomne er på nuværende tidspunkt.

15 Ledelsesstilens indflydelse på den pædagogiske faglige udvikling: Der er en god relation mellem ledelse og medarbejdere, der gør, at medarbejderne reflekterer og udnytter fagligheden i et samarbejde på tværs af stuerne samt ved coaching eller faglig sparring. Møllegården bærer præg af en anerkendende anskuelse. Der er plads til, at den enkelte kan komme med sine ideer, og de øvrige støtter velvilligt op. Der er således en interesse udvikling, samtidig med der er en ventning fra ledelsen om, at medarbejderne er videnssøgende og deltager i ex. kursusløb. Hvilken kultur skabes der ud fra ledelsesværdierne? I Møllegården er der en imødekommende og rummelig kultur. Der er plads til personlige hensyn og der ventes en ordentlighed parterne imellem. Vi taler ordentlig til hinanden og behandler andre, som vi gerne selv vil behandles. Ligeledes skabes der ud fra ledelsesværdierne en kultur, hvor medarbejdernes interesser (i pædagogisk perspektiv) og slag til aktiviteter og øget faglighed i høj grad vægtes og integreres i det omfang, det er muligt. Ledelsesområdets mål den kommende periode: Ledelsen vil arbejde videre med den systemteoretiske ståelse, således teorien bliver en mere bevidst og integreret del af den pædagogiske praksis. Herunder hører at arbejde med og skabe ejerskab PA-modellen. Ledelsen vil arbejde med inddrage ældrene i udviklingen af inkluderende fællesskaber. Ledelsen vil arbejde med kortlægningen ud fra de 4 perspektiver; -organisatorisk, medarbejder-, børn-, og ældreperspektiv.

16 Bakspejl status og udviklingsområder: Evaluering af ledelsesmål: At skabe en organisationskultur, der er i stand til at håndtere og rumme problematikkerne, når der sker andringer, samt bevare og efterleve de værdier, som vi i fællesskab har besluttet at arbejde ud fra: Ledelsen har arbejdet ud fra Cotter s 8 trin og Bo Vestergårds proceshus, hvilket har betydet, at der er blevet sat ord på andringerne. Hvad er det, der sker? Hvor, og hvad er vilkårene i den bindelse? Dette har medført en ståelse fra personalets side, der generelt takler andringerne godt og med udgangspunkt i at få det bedste ud af situationen. At videreudvikle arbejdet med ICDP: Der arbejdes med ICDP på to fronter. Dels er der en turnusordning, hvor personalet på skift modtager vejledning med fokus på egen praksis i hold til at bedre/udvikle relationen til det enkelte barn. Dels arbejdes der med ICDP i hold til det enkelte barn med fokus på at se barnets ressourcer, -en viden der danner udgangspunkt praksis i hold til nærmeste udviklingszone og evnen til at indgå i fællesskaber. At introducere og tydeliggøre den systemteoretiske ståelse: Personalegruppen er blevet introduceret til Pædagogisk Analyse og har gennemgået 4 e- learning moduler, hvori den systemteoretiske ståelse har en grundlæggende betydning. Personalet arbejder kontinuerligt med Pædagogisk Analyse som metode til at opnå større trivsel og dermed mulighed læring det enkelte barn. Evaluering af de politiske mål dagtilbudsområdet: At der er etableret en fælles pædagogisk platm arbejdet med inklusion på tværs af skoler, dagtilbud og PPR: Arbejdet med Pædagogisk Analyse er sat i system, således der hver uge er en gruppe, der arbejder med metoden. Det opleves i personalegruppen, at Pædagogisk Analyse er en metode der sikrer at vi når hele vejen rundt om barnet, men medarbejderne oplever, at den er omstændig og tager lang tid at bruge. Uddringen fremadrettet ligger i at få Pædagogisk analyse implementeret som en naturlig del af praksis. Det er ikke nok, at vi kan bruge metoden, vi skal også stå den. Dette udsætter, at vi må nedprioritere andre opgaver at arbejde kontinuerligt såvel med selve metoden som teorien bag. At dagtilbud og skoler er kendetegnet ved en inkluderende kultur, hvor den fælles platm afspejles i medarbejdernes sprog og adfærd: En inkluderende kultur udsætter os, at man føler sig set og velkommen, uanset om man er barn, ældre eller personale. Vi arbejder ud fra en grundlæggende holdning til at skellighed er en styrke, der tilsammen skaber helhed. Vi har alle noget at bidrage med, og udgør således hver en brik i et større billede. En vigtig del af den inkluderende kultur ligger i relationen til hinanden. Som personale skal vi kende det enkelte barn at understøtte barnets udvikling bedst muligt. Vi kan gøre meget i institutionsregi, men at det skal være helt optimalt, udsættes en god relation

17 og et tæt samarbejde med ældrene. Barnets trivsel, læring og udvikling er således et fælles ansvar. At alle dagtilbud og skoler har fleksible og inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge opnår optimal læring og trivsel: Dagligdagen i Møllegården er kendetegnet ved en bred vifte af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. Der veksles mellem aktiviteter i mindre og større fællesskaber, ligesom tilgangen til læreplanstemaerne og de enkelte aktiviteter tilpasses den pågældende aldersgruppe. At alle dagtilbud og skoler inddrager ældrene i udviklingen af inkluderende børnefællesskaber: Som nævnt betyder dialogen en hel del den inkluderende kultur, ligesom barnets trivsel, læring og udvikling er et fælles ansvar. Dette gælder også i ældreperspektiv. For at have et godt samarbejde omkring det enkelte barn, men også gruppen som helhed, skal vi prioritere dialogen med ældrene. Vi har samtale med ældrene i bindelse med starten i børnehaven og overgangen til skole samt herudover efter behov. Det er imidlertid vigtigt at prioritere dialogen, således ældrene også ser os som en vigtig samarbejdspartner og føler sig trygge ved at henvende sig til os med deres bekymringer vedrørende deres barn. Konklusion: Forcer: Vi er en personalegruppe med høj faglighed, der i arbejdet med børnene hele tiden har fokus på det enkelte barns trivsel såvel som på fællesskabets/relationernes betydning barnets udvikling. Vi håndterer andringer ud fra devisen at få det bedste ud af situationen, hvilket betyder, vi arbejder ud fra en positiv tilgang. Dette gælder såvel hverdagens små andringer som de større ting, der pålægges os fra anden side. Uddringer: Den systemteoretiske ståelse og Pædagogisk analyse model. Personalet er, som tidligere nævnt, blevet introduceret til den systemteoretiske ståelse og arbejder også med den i praksis, men den er endnu ikke fuldt implementeret, -den mangler at komme ind på rygraden.

18 4: Pædagogiske læreplaner: I Møllegården arbejder vi bredt med de seks læreplanstemaer. Vi har valgt at arbejde med de enkelte læreplanstemaer dels gennem vore faste aktiviteter og dels gennem temauger, hvor der er fokus på et enkelt læreplanstema af gangen. Vi har desuden valgt ikke at arbejde særskilt hverken med barnets alsidige personlige udvikling eller sociale kompetencer, idet vi mener, disse to læreplanstemaer indgår, uanset hvilken aktivitet der er i spil. Således er der altid et eller flere læreplanstemaer i spil i vores aktiviteter. Herudover gør det sig gældende, at vore aktiviteter og de enkelte læringsmål i høj grad tager udgangspunkt i den verden, der er omkring os (kulturelle udtryksmer og værdier / natur og naturfænomener), den udvikling vi anser som nødvendig at kunne begå sig i livet (personlige, sociale, sproglige og motoriske kompetencer) samt vores værdigrundlag. Teoretisk arbejder vi ud fra den systemteoretiske tænkning, hvor vi ser det enkelte barn og dets virkelighed. Vi er optaget af, at læring og dermed udvikling sker i et socialt samspil, -en interaktion mellem individer og kulturen/naturen, samt optaget af, at barnet evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. Vi ved, at både vi og børnene agerer i relationen til hinanden og andre ud fra den virkelighed, vi hver især er en del af. Vi udvikler os i hold til den kultur, vi lever i, dvs. at de oplevelser, vi hver især har, sætter et aftryk og er med til at me os som mennesker. Den enkeltes læring og udvikling er således betinget af de omkringværende omgivelser, det være sig mennesker eller fx kulturelle tilbud. Den pædagogiske uddring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. Heri ligger også en viden om, at det, der er godt et barn, ikke nødvendigvis er godt et andet barn. Vi har således også en helt særlig opmærksomhed på de børn, der af en eller anden grund har det sværere end andre og der har brug en særlig indsats i hold til lige præcis deres problemstillinger.

19 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At udvikle psykisk robuste børn der er i balance med sig selv. 1. At børnene sætter ord på tilvalg og fravalg. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: At være i stand til at sætte ord på tilvalg og fravalg er et skridt på vejen til, at børnene er i balance med sig selv, og selvværdet er i orden. Begge dele er af fundamental betydning børnenes videre udvikling. Samling. Ved aktiviteter / i legerelationer er vi voksne på sidelinien og støtter børnene i at sætte ord på valg / følelser og i at være i centrum. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad 1: Børnene udtaler fx jeg vil gerne / jeg har ikke lyst til, i bindelse med en leg, samling eller lignende. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Der arbejdes med personlige kompetencer hele året. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

20 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At alle børn skal opleve at være en del af et fælleskab i Møllegården. 1. At børnene accepterer mangfoldighed i fx udseende / evner. 2. At alle har noget at byde ind med. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Dette afspejles i Møllegårdens værdigrundlag; vi ser skellighed som en ressource, der tilsammen skaber helhed. Samling. Aktiviteter de enkelte aldersgrupper på tværs af stuerne. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad 1: Børnene spørger til / søger klaring hinandens udseende / kompetencer. Børnene driller ikke pga. udseende eller manglende kompetencer. Børnene drager omsorg hinanden og hjælper hinanden. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Ad 2: Børnene spiller hinanden gode fx på boldbanen og de kommenterer hinandens kvaliteter. Vores etik Diplom i inklusion Uddannelse i ICDP /udvikling i fællesskaber herunder pædagogisk analyse. Der arbejdes med sociale kompetencer hele året. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

21 TEMA SPROG At børnene begejstres ved leg med ord. 1. At børnene får en begyndende sprogståelse. 2. At børnene får fokus på bogstaver. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: I vores LSP fra januar 2014 svarer 29% af børnene, at de ikke snakker om bogstaver og ord i børnehaven. Perioder (fx samling / frokost) med fokus på rim og remser / bogstaver. Højtlæsning (bredt udvalg af børnebøger, eventyr samt rim og remser.) Tematisk sprogarbejde mellemgruppen. Dialogisk læsning de yngste. Digte historier med de ældste. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Ad. 1: Ad. 2: Børnene synger / rimer. Børnene efterspørger historier, sange og remser. Børnene kender enkelte bogstaver, fx startbogstavet fra eget navn. Børnene drager paralleller mellem ord, der starter med samme bogstav, fx mit navn starter med f, ligesom frø. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Dorte og Joan deltager løbende i arrangementer med sprogsprutterne i Brønderslev Kommune. Der arbejdes med sproglige kompetencer hele året. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

22 TEMA KROP & BEVÆGELSE At børnene udvikles således, at de er stærke, og aktive. 1. At børnene lærer grundbevægelserne fx balance, gribe, klatre, gynge mv. 2. At udvikle børnenes egne handlekompetencer i hold til at turde uddre sig motorisk. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Ifølge de nye nationale sundhedsråd er det lige så vigtigt, at børnene er aktive og robuste med mod på egne handlekompetencer, som det er, at de har sund mad i madkassen. Desuden ved vi, at evnen til at lære er betinget af den motoriske udvikling. Ad. 1: Ad. 2: Alle børn skal i løbet af kalenderåret tilbydes et aktivitetsløb. Motorisk screening af de yngste. Børnene søger og laver grundbevægelserne. Børnene sætter ord på se mig, nu kan jeg Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Lisbeth og Helene har juni 2015 deltaget i kursusdagen Børn, natur og fysisk aktivitet. Lisbeth deltager løbende i arrangementer med motorikpatruljen. Vi prioriterer brug af vores udearealer både middag og eftermiddag, hvor børnene uddres motorisk på skellig vis. Derudover bruger vi hallen og svømmehallen ca. 1. gang om ugen. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

23 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At børnene får kendskab til dyrelivet i og omkring Møllegården. 1. At børnene kender livscyklussen hos Møllegårdens dyrehold. 2. At børnene kender skellige insekter og ikke er bange insekterne. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: I Møllegården er kontakt med dyr og insekter en del af hverdagen og dermed noget, børnene skal lære at omgås og ikke være bange. Ad. 1: Ad. 2: Børnene deltager i røgtning af Møllegårdens dyr. Naturløb med fokus på insekter. Børnene snakker om dyrende og det de ser, sker hos dem, fx unger. Børnene sætter navn på flere insekter. Børnene reagerer ikke med angst, di de ser fx en hveps eller edderkop. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

24 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At børnene får kendskab til eventyr. 1. At børnene ved, hvad et eventyr er (kendetegn). 2. At børnene bruger deres fantasi. Vision Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Eventyr er en del af vores kulturarv og er samtidig et magisk univers, hvor alt er muligt. Ad. 1: Ad. 2: Læse eventyr. Dialogisk læsning de yngste. Tematisk sprogarbejde mellemgruppen. Eventyrprojekt: Digte eventyr med børnene. Lave eventyrbilleder. Opføre eventyr som teater (de ældste). Børnene kan nævne elementer fra eventyr fx prinsesse, heks, tre ønsker mv. Børnene bidrager med input til eventyrdigtning. Arbejdet med eventyr afspejles i børnenes leg. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

PÆDAGOGISK PLAN Stenum Børnehave

PÆDAGOGISK PLAN Stenum Børnehave PÆDAGOGISK PLAN Stenum Børnehave Dagtilbudsområdet Pædagogiskplan 2015 Dagpasningsområdet Indholdstegnelse 1. FORORD 2. HVORFOR? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3.1. Dagtilbuddets

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Børnehaven Sct.Georgs Gården

PÆDAGOGISK PLAN. Børnehaven Sct.Georgs Gården PÆDAGOGISK PLAN Børnehaven Sct.Georgs Gården Dagtilbudsområdet 2015 1 2 Indholdstegnelse 1. FORORD 2. H V O R F O R? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3 Dagtilbuddets profil

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Pædagogisk Plan 2015 Børnehuset Petra

PÆDAGOGISK PLAN. Pædagogisk Plan 2015 Børnehuset Petra PÆDAGOGISK PLAN Pædagogisk Plan 2015 Børnehuset Petra Dagtilbudsområdet 2015 Indholdstegnelse 1. FORORD 2. H V O R F O R? Politik Dagtilbud Mål på dagtilbudsområdet 3. H V O R D A N? 3.1. Dagtilbuddets

Læs mere

Pædagogisk Plan. Idrætsbørnehaven Lærkereden. - vi vægter leg, idræt og bevægelse

Pædagogisk Plan. Idrætsbørnehaven Lærkereden. - vi vægter leg, idræt og bevægelse - vi vægter leg, idræt og bevægelse Dagtilbudsområdet 2013 Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord 3. Hvem er vi? 4. Ledelse Ledelsesværdier Mål ledelsen 5. Værdigrundlag

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Skriveskabelon

PÆDAGOGISK PLAN. Skriveskabelon PÆDAGOGISK PLAN Skriveskabelon Dagtilbudsområdet 2013 Velkommen til Asaa Børnehave Pædagogisk Plan 2013 Dagpasningsområdet Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Dagpasningsområdet 2013

Dagpasningsområdet 2013 Dagpasningsområdet 2013 Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord 3. Hvem er vi? 4. ledelse Ledelsesværdier Mål ledelsen 5. Værdigrundlag 6. Læringssyn Fælles læringssyn

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Sct.Georgsgården Deltagere: Pædagog Lone Brix og Helle Fisker, Leder Michael Gunnersen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere