AUGUST Region Hovedstaden Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

Transkript

1 AUGUST 2014 Region Hovedstaden Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

2

3 NY PSYKIATRI BISPEBJERG BYGGEPROGRAM

4

5 FORORD I Danmark rammes hver femte af os på et tidspunkt af psykisk sygdom, og op i mod mennesker oplever her og nu psykiske problemer. Patienter i psykiatrien er derfor en mangfoldig skare af mennesker, med stor variation i alder og diagnoser; Fra personer, der kommer til ambulatorierne med depression, der midlertidigt har givet deres liv en anden farve, til personer med skizofreni, der ser og oplever verden på en anden vis end andre og gør det hele eller i perioder af livet. Målet for Ny Psykiatri Bispebjerg er at lade arkitekturen bidrage til at skabe håb, værdighed, ligeværdighed og respekt for alle patienter i psykiatrien. Patienter i psykiatrien kan opleve en øget sensibilitet og opmærksomhed i forhold til de fysiske omgivelser. Detaljer, som andre vil overse eller finde ubetydelige, kan skabe utryghed og blive altoverskyggende. Derfor er enkelhed, entydighed og genkendelighed i de fysiske rammer afgørende. Dermed kan arkitekturen gennem et arketypisk formsprog skabe ro og tryghed. Arkitekturen skal skabe trygge og imødekommende rammer om psykiatriens mangfoldige behandlingsformer, varierende fra social træning i en dagligdagsramme, over fysiske aktiviteter, til egentlige kliniske behandlinger. Nogle områder kan stemningsmæssigt være mere hjemlige - uden at fremstå som private - mens andre rum skal have en klinisk karakter, hvilket netop i den konkrete situation kan være det tryghedsskabende element. Det betyder, at der er behov for en høj grad af tydelighed i psykiatriens arkitektur. Nærhed, udsyn og kontakt til naturen kan også være en måde at skabe genkendelighed og ro for psykiatriens patienter. Jord, sten, planter og vand er elementer, som er genkendelige for alle og som møder den enkelte med harmoni og uden krav til koncentration eller afkodning. Træning og genvinding af tabte praktiske og sociale kompetencer er vigtig. Derfor skal der etableres aktivitetstilbud, der kan opretholde et dagligliv, så der på afsnittene kan leves et almindeligt liv. Målet om at nedbringe tvang skal i høj grad understøttes af arkitekturen. Patienter på lukkede afsnit kan ikke frit vælge at gå andre steder hen. De deltager i hinandens liv på godt og ondt. Derfor er der behov for, at man på enkel vis kan trække sig tilbage og let kan glide ind og ud af sociale sammenhænge på et sengeafsnit. For nogle patienter er troen på en bedre fremtid begrænset eller helt forsvundet. De fysiske rammer for Ny Psykiatri Bispebjerg skal derfor medvirke til at skabe håb og styrke troen på, at et meningsfuldt liv er muligt. Også med de begrænsninger, der kan følge med psykisk sygdom.

6 Fortid, nutid og fremtid Nornerne er en gruppe gudinder i nordisk mytologi. De bedst kendte er Urðr, Verðandi og Skuld, hvis navne traditionelt oversættes til det, som har været, det værende og det kommende, dvs. fortiden, nutiden og fremtiden. Nornerne er de skæbnemagter, der bestemmer over et menneskes livsforløb og længde. De optræder ved et barns fødsel, hvor de som på en væv udmåler skæbnens tråde. Linjer og hænder i nærværende konkurrenceprogram er inspireret af disse spundne skæbnetråde og er et billede på, hvordan vores livsbane kan ændres af hændelser eller i mødet med andre mennesker. Hænderne udtrykker omsorg og vejledning. Linjerne eller skæbnetrådene optræder tre ad gangen for at symbolisere et menneskes fortid, nutid og fremtid, men de relaterer sig også til stedet og dets historie: det gamle, det nuværende og det fremtidige.

7 INDHOLD s. 8 s. 8 s. 9 s. 9 s. 10 s INDLEDNING 1.1 Baggrund 1.2 Overblik 1.3 Arealkrav 1.4 Vision for Ny Psykiatri Bispebjerg 1.5 Dilemmaer 1.6 Signaturforklaring s. 49 s. 49 s. 50 s. 50 s. 50 s. 51 s. 51 s Bæredygtighed Indeklima herunder lys, lyd og luft Arbejdsmiljø 2.11 Bygge- og installationsteknik Tekniske løsninger Rengøringsvenlige bygninger Brandstrategi 2.12 Inventar og udstyr 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER s. 15 s. 16 s. 16 s. 17 s. 17 s. 18 s. 18 s. 19 s. 20 s. 23 s. 24 s. 25 s. 28 s. 29 s. 37 s. 38 s. 39 s. 40 s. 42 s. 42 s. 43 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 s. 45 s. 46 s. 46 s. 46 s. 46 s Bebyggelsesplan og disponering Afgrænsning af projektet 2.2 Arkitektur Helende arkitektur Materialer Bygningsintegreret kunst 2.3 Robusthed 2.4 Funktionalitet 2.5 Hovedfunktioner og flow Flow i nybyggeriet Hovedindgang og forhal Akutmodtagelsen ECT-enhed Sengeenheder Patientfaciliteter Kontorfaciliteter Undervisnings- og personalefaciliteter Logistikfunktioner 2.6 Udearealer Ydre haverum Indre haverum Skærmede haverum Udeophold til besøgsområde Udeophold i akutmodtagelsen 2.7 Plads, veje, stier og parkering Psykiatritorvet Veje Stier Parkering for biler Cykelparkering 2.8 Sikkerhed 2.9 Etaper s. 56 s. 56 s. 56 s. 56 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 58 s. 59 s. 60 s. 60 s. 60 s Helhedsplanen 3.2 Myndighedsforhold Kommuneplan og VVM-redegørelse Lokalplan Fredninger 3.3 Forundersøgelser Terrænforhold Jordbundsforhold og forurening Arkæologi Trafikstøj 3.4 Ekstern logistikforsyning 3.5 Teknisk forsyning 3.6 Grænseflader Nedrivninger Tunneller Relationer til omgivende bebyggelser 4.0 BRUGERPROCESSER 5.0 AKTØRER OG ORGANISATION 6.0 RISIKOSTYRING 7.0 ØKONOMI 8.0 AREALER 9.0 TIDSPLAN 10.0 ORDFORKLARING 11.0 BILAGSOVERSIGT

8

9 1.0 INDLEDNING

10 Ny Psykiatri Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som blev vedtaget i Som en del af denne plan udvides og ombygges somatik* (se ordforklaring) og psykiatri på Bispebjerg Bakke under navnet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. 1.1 BAGGRUND Region Hovedstadens Psykiatri varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden og har status som universitetshospital. Psykiatrien er ét hospital med 11 psykiatriske centre geografisk spredt i hele Region Hovedstaden. Ny Psykiatri Bispebjerg omhandler Psykiatrisk Center København (efterfølgende forkortet PC København) og afdeling Bispebjerg i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (efterfølgende forkortet BUC), som begge i dag er spredt på flere adresser i København. PC København samles på Bispebjerg i nybyggeri og i eksisterende bygninger, som ombygges. BUC forbliver i deres nuværende bygninger på Bispebjerg, og vil skulle anvende dele af de ombyggede bygninger sammen med PC København. Psykiatrisk Center København PC København behandler patienter med psykiatriske diagnoser som depression, skizofreni og angst. Optageområdet dækker store dele af København og udgør et område med ca borgere. PC København har i år 2020 forventeligt ambulante besøg årligt og beskæftiger ca. 850 medarbejdere.der forventes ca henvendelser årligt i akutmodtagelsen i 2020, hvoraf halvdelen fører til indlæggelse. De fleste indlæggelser sker via akutmodtagelsen, hvor patienter selv henvender sig eller i få tilfælde ankommer med politi eller ambulance. Patienten undersøges og bliver efterfølgende enten indlagt eller sendt videre til behandling i ambulant regi. Behandlingen omfatter bl.a. medicinsk behandling, psykoterapi*, miljøterapi* og psykoedukation*. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 25 dage og varierer fra et par dage til flere uger og måneder. 1.2 OVERBLIK Ny Psykiatri Bispebjerg er et delprojekt under det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Ny Psykiatri Bispebjerg er igen opdelt i delprojekter, hvoraf de to primære delprojekter er et nybyggeri samt ombygning af eksisterende bygninger (bygning 20 og bygning 60, 61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Derudover etableres dyrestalde og procedurerum i den nye Laboratorie- og Logistikbygning. Dette projekt omhandler alene nybyggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg, som er et byggeprojekt for Region Hovedstadens Psykiatri. I nybyggeriet samles PC Københavns 200 senge på brutto-m² i tidssvarende, attraktive rammer. Projektkonkurrencen varer fra medio 2014 til primo 2016, hvorefter projektet færdigprojekteres. Byggeriet påbegyndes 2018 og forventes at stå færdigopført i Den samlede økonomiske ramme for Ny Psykiatri Bispebjerg er 1,03 mia. kr. (Pris- og Lønudviklingsindeks for 2009, PL-indeks 120,5), hvoraf der er afsat 680 mio. kr. til nybyggeriet (nærværende projektkonkurrence). De 680 mio. er det fremskrevne beløb efter Pris og Lønindeks 2014, PL-indeks 130,6. Det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Til orientering gives her information om samtlige delprojekter, der gennemføres under det samlede projekt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Delprojekterne vedrørende opførelse af nye bygninger: Parkeringshus opførelse af 600 parkeringspladser i konstruktion opføres i totalentreprise. Forventet byggestart november 2014 og færdiggørelse november Herudover etableres ca. 100 parkeringspladser på terræn i Bispebjerg matriklens sydvestlige hjørne. Laboratorie- og Logistikbygningen nybyggeri af ca m² laboratorier og varemodtagelse- og varehåndteringsfunktion INDLEDNING

11 projektering pågår. Forventet byggestart maj 2015 og færdiggørelse oktober Akuthuset (det somatiske hospital) nybyggeri af ca m² samt forplads og parkeringskælder. Forventes projekteret og opført i perioden primo Ny Psykiatri Bispebjerg nybyggeri af ca m² samt parkeringskælder forventes projekteret og opført i perioden Øvrige delprojekter omfatter: Renovering af eksisterende bygninger ca m ² forventes udført løbende i etaper fra Nedrivning af eksisterende bygninger ca m² forventes udført løbende i etaper i perioden Infrastruktur, hovedforsyninger og diverse anlægsarbejder forventes udført løbende i etaper i perioden Med henblik på at sikre en velkoordineret planlægning og styring af byggeplads- og logistikforhold er der defineret følgende delprojekt: Fælles Byggeplads som udføres løbende i hele perioden AREALKRAV Projektet er dimensioneret efter Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri, november I arealstandarden er nettoarealer defineret ved det indvendige areal af rum til patient- og personalefunktioner og birum. Bruttoarealer er defineret ved bygningens samlede areal inkl. fordelingsarealer, teknikarealer og konstruktionsarealer. Forholdet mellem bruttoarealer og nettoarealer (b/n-faktor) for psykiatrisk nybyggeri er i arealstandarden fastsat til 1,8. I alt indeholder nybyggeriet brutto-m² (eksklusiv parkeringskælder) og dermed ca netto-m². I bilag 1.3 Areal- og økonomiskema findes en vejledning samt et areal- og økonomiskema til indtastning af arealer. 1.4 VISION FOR NY PSYKIATRI BISPEBJERG PC København har udarbejdet en vision for Ny Psykiatri Bispebjerg, som understøtter de overordnede visioner for psykiatrien om åbenhed, tilgængelighed og valgmuligheder Ny Psykiatri Bispebjerg skal inddrage resten af hospitalet og byen. Når man ankommer til psykiatrien på Bispebjerg skal man føle sig ventet og velkommen, hvad enten man er patient, pårørende, medarbejder, besøgende eller studerende. Arkitekturen og indretningen skal signalere åbenhed over for patienter og besøgende, samtidig med at patienters og pårørendes integritet og privatsfære respekteres. Indretningen af centret skal understøtte en respektfuld og ligeværdig relation mellem patient og behandler. Arkitekturen og indretningen skal understøtte effektive arbejdsgange, så PC København kan tilbyde et sammenhængende patientforløb med høj kvalitet og tiltrække de bedste medarbejdere. Byggeriet skal give optimale rammer for forskning og uddannelse, vidensdeling og anvendelse af moderne teknologi i behandlingsforløbene. Ny Psykiatri Bispebjerg skal give patienten valgmuligheder i dagligdagen, selvom patienten er indlagt på et lukket sengeafsnit. Byggeriet skal invitere til aktivitet og sociale fællesskaber og samtidig skabe mulighed for ro og tilbagetrækning. Der skal skabes en differentiering i aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Patienten skal kunne vælge til og fra blandt disse tilbud. Ny Psykiatri Bispebjerg skal være bæredygtig i social, miljømæssig og økonomisk henseende. 1.0 INDLEDNING 9

12 1.5 DILEMMAER Opgaven i forbindelse med planlægning af nybyggeriet indeholder en række modsætningsforhold, som skal afvejes mod hinanden for at finde den bedste løsning set i relation til en samlet helhed for projektet. Disse modsætningsforhold er beskrevet som en række dilemmaer, og når der undervejs i byggeprogrammet gives beskrivelser af et modsætningsforhold henvises til dilemmaernes bogstaver f.eks. (dilemma A). PATIENTERNES RET TIL DISKRETION DILEMMAER > A < > B < PLACERING AF FLEST MULIGE SENGESTUER I STUEPLAN FOR AT SKABE DIREKTE UDGANG TIL HAVERUM > C < PATIENTERNES BEHOV FOR TRYGHED OG DISKRETION > D < PATIENTERS FØLSOMHED OVER FOR SPEJLINGER I GLAS OG NOGLE PATIENTERS FRYGT FOR OVERVÅGNING > E < PATIENTERNES MULIGHED FOR AT REGULERE LYS OG TEMPERATUR PÅ SENGESTUERNE > F < GRØNNE, SANSELIGE OG INSPIRERENDE HAVERUM IMPLEMENTERING AF LOKALPLANENS KRAV OM EN AKTIV FACADE MED ØGET GLASAREAL BYGGEGRUNDENS PLACERING, UDFORMNING OG AREAL, DER NØDVENDIGGØR BEBYGGELSE I FLERE ETAGER BEHOVET FOR UDSYN OG DAGSLYSINDFALD PERSONALETS ØNSKE OM OVERSKUELIGHED I SENGEENHEDERNE SIKKERHEDSKRAV TIL BYGNINGSDELE OG INSTALLATIONER, HERUNDER AT VINDUER IKKE KAN ÅBNES SIKKERHEDSKRAV OG BEHOV FOR VEDLIGEHOLDELSE OG OVERSKUELIGHED INDLEDNING

13 1.6 SIGNATURFORKLARING Byggeprogrammet og bilag 1.1 Rumbeskrivelser indeholder en række cirkeldiagrammer, der udgør en abstrakt illustration af kravene til sammenhænge, nærheder og i visse områder også flowet mellem hovedfunktioner, funktionsområder og rum. Diagrammerne skal ikke tolkes som konkrete plandiagrammer, ligesom de enkelte cirklers størrelse ikke er udtryk for krav til arealer eller vægtning i forhold til funktionaliteten. Bilag 1.2 Arealskema præsenterer en oversigt over samtlige rum i hvert funktionsområde. I tilfælde af divergens mellem diagrammer og bilag 1.2, er bilag 1.2 gældende. SIGNATURFORKLARING - DIAGRAMMER INDGANG ADGANG NÆRHEDSRELATIONER FUNKTIONS- OMRÅDE HOVED- FUNKTION RUM FUNKTIONSOMRÅDE OMRÅDE NÆRLIGGENDE FUNKTIONSOMRÅDE 1. RUM/OMRÅDE PLACERET I ET FUNKTIONSOMRÅDE RUM/OMRÅDE DELT MELLEM TO FUNKTIONSOMRÅDER 3. RUM/OMRÅDE PLACERET UDENFOR, MEN I NÆRHED TIL ET FUNKTIONSOMRÅDE 1.0 INDLEDNING 11

14

15 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET

16 TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET VUGGESTUE ETAPE 2 ETAPE 1 S-TOG TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ RINGVEJ Diagrammet viser placering af konkurrenceområde, byggeområder, område for placering af etapeafgrænsning, nye vejforløb samt eksisterende bygninger, der bevares eller er fredede. Eksisterende bygninger og veje, der nedrives/- lægges, er ikke illustreret. P-HUS AKUTHUSET 39 ØSTRE LÆNGDEVEJ KONKURRENCEOMRÅDE LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING VESTRE LÆNGDEVEJ BYGGEOMRÅDER PSYKIATRIEN ETAPE 1 OG 2 OMRÅDE FOR PLACERING AF ETAPEAFGRÆNSNING BYGGEOMRÅDE, SOMATIK BISPEBJERG MATRIKLEN OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET FREDEDE BYGNINGER EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES LERSØ KOMPLEKSET 20 BISPEBJERG BAKKE BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR ØVRIGE BYGNINGER BESKRIVELSE AF PROJEKTET BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING

17 Overordnet omhandler projektet etablering af brutto-m² nybyggeri med 200 senge til voksne, psykiatriske patienter. Nybyggeriet placeres i det nordøstlige hjørne af Bispebjerg-matriklen. 2.1 BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING Nybyggeriet skal udformes, så det tager afsæt i visionen, matriklens særlige karakter og giver et ambitiøst bud på fremtidens psykiatri. Samtidig skal det skabe sammenhæng med de eksisterende bygninger, så resultatet bliver et velfungerende Ny Psykiatri Bispebjerg. Nybyggeriet skal på en naturlig måde forholde sig til konteksten, og udnytte de potentialer variationerne i terrænet giver. Der skal således arbejdes bevidst med niveauforskellen på ca. to meter mellem byggeområdets nordlige halvdel og den lavest liggende sydlige halvdel. kan fungere selvstændigt uden etape 2. Placering af byggepladser for de to etaper fastlægges først endeligt når projekterne for Akuthuset og nybyggeriet til Ny Psykiatri Bispebjerg er kendt. Den overordnede disponering skal ligeledes skabe sammenhæng mellem funktionerne i nybyggeriet og funktionerne i eksisterende bygninger der tilsammen udgør Ny Psykiatri Bispebjerg. Primært ønskes sammenhæng til det øvrige PC København, der efter etape 2 vil flytte ind i bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset). Et væsentligt element i opnåelse af denne sammenhæng vil være etablering af Psykiatritorvet mellem nybyggeriet og bygning 60, 61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Bebyggelse skal disponeres som klynger af gårdhavebebyggelser, der omslutter lukkede haverum, så der opnås en rumlig variation og indpasning i forhold til omgivende bebyggelser og landskab (dilemma F). NYBYGGERI Bebyggelsen må maksimalt have en bygningshøjde på 16 m. Desuden gælder for bebyggelsen, at højden ikke må overstige 1,5 x afstanden til syd-/vest-skellet af matr. nr (vuggestuen Væksthuset). Bebyggelsen skal af sikkerhedsmæssige grunde have en facadehøjde på minimum 4,0 m mod de ydre omgivelser. AKUTMODTAGELSEN SENGEENHEDER INDRE HAVERUM PATIENT- FACILITETER Nybyggeriet skal opføres inden for byggeområderne, som er anvist på diagrammet. Inden for det anviste konkurrenceområde skal pladsdannelser, vej- og udearealer etableres, herunder adgangsvej til vuggestuen Væksthuset på nabomatriklen nr HOVEDINDGANG OG FORHAL ECT-ENHED LOGISTIK- FUNKTIONER P-KÆLDER ETAPE 1 ETAPE 2 KONTORFACILITETER Nybyggeriet gennemføres i to etaper. Den etapevise opdeling af byggeriet er fremkommet ud fra et behov for en rokade af sengeafsnit placeret i eksisterende bygninger på byggeområdet til nybyggeriet. EKSISTERENDE BYGGERI SAMMENHÆNG NYBYGGERI OG EKSISTERENDE BYGGERI PSYKIATRITORVET UNDERVISNINGS- OG PERSONALE- FACILITETER Efter rokaden er gennemført, igangsættes etape 2. Nybyggeriet i etape 1, ca brutto-m², skal disponeres, så etape 1 Diagrammet illustrerer overordnet indplacering af funktionerne i etape 1 og etape 2. BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 15

18 I den samlede plan for Psykiatritorvet skal etablering af en ny adgang fra Psykiatritorvet til bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset) indgå. Der kan endvidere anvises mulighed for at etablere en forbindelse mellem nybyggeriet og bygning 64 (ilersø Komplekset). Håndtering af disse elementer er nærmere beskrevet under Psykiatritorvet i afsnit 2.7. I kælder skal den eksisterende tunnel mellem bygning 60, 61 og 62 (Lersø Komplekset) og nuværende bebyggelse (bygning 15) på konkurrenceområdet bevares. Der skal etableres et fælles modtageområde for Ny Psykiatri Bispebjerg, hvortil al vareforsyning leveres fra Laboratorie- og Logistikbygningen. Fra modtageområdet etableres en tunnel videre til bygning 16, så der skabes forbindelse for varelogistik m.m. AFGRÆNSNING AF PROJEKTET Konkurrenceområdet (vist på diagrammet side 14) angiver den fysiske afgrænsning af projektet en mere nøjagtig placering fremgår på vedlagte kortbilag 4.1 Konkurrenceområde og etapeplan. Overordnet medtages alle ydelser omkring nyanlæg over og under terræn inden for konkurrenceområdet i projektet og skal afholdes inden for den økonomiske ramme. Ny tunnel til bygning 16 medtages dog kun inden for nybyggeriets bygningsafgrænsning. Der indgår ingen arbejder i eksisterende bygninger. Nedrivning af bygninger inden for konkurrenceområdet varetages af bygherren eneste undtagelse er eksisterende kælder under bygning 15, der skal håndteres som en del af projektet. TUBORGVEJ / RING 2 19 TK S UNGDOMS- GÅRD LILLE TUBORGVEJ FORBINDELSE TIL NYBYGGERI LIONS KOLLEGIET VUGGESTUE MATRIKEL NR RINGVEJ S-TOG Nybyggeriet til Ny Psykiatri Bispebjerg er som nævnt et delprojekt under det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Der må forventes en vis afhængighed mellem nybyggeriet og det samlede projekts øvrige delprojekter. Og der vil være behov for koordinering i forhold til fælles grænseflader og retningslinjer, herunder f.eks. den samlede forsyningsplan samt fremtidig belysningsplan, der udarbejdes for det samlede projekt. Særligt i udførelsesperioden vil der være behov for koordinering og samarbejde med den fælles byggeplads. 2.2 ARKITEKTUR ØSTRE LÆNGDEVEJ ADGANG TIL BYGN. 60, 61 OG 62 NY TUNNEL TIL BYGNING 16 PSYKIATRIENS FÆLLES MODTAGEOMRÅDE OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET KONKURRENCEOMRÅDE BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES Diagrammet viser område for placering af eventuel forbindelse fra bygning 64 (i Lersø Komplekset) til nybyggeriet, placering af adgang til bygning 60, 61 og 62 fra Psykiatritorvet samt ny tunnelforbindelse fra psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet til bygning 16 (BUC) i kælderniveau. 39 Bebyggelsen skal udføres som et moderne byggeri med en høj arkitektonisk kvalitet og inden for en stærk og samlet arkitektonisk hovedidé. Bebyggelsen skal fremstå med sin egen identitet i et nutidigt formsprog der understøtter visionerne for psykiatrien og skaber et visionært og imødekommende psykiatrisk center, hvor mennesket er i centrum. Der ønskes et markant arkitektoniske udtryk, som gerne må markere sig med sin tilstedeværelse, så længe det ikke sker på bekostning af funktionaliteten BESKRIVELSE AF PROJEKTET ARKITEKTUR

19 Bebyggelsens arkitektoniske karakter skal med hensyn til materialevalg, detaljering, proportionering og patineringsevne understøtte en menneskelig skala og variation, f.eks. med underdeling af facaden og bygningen. Der skal være mulighed for åbenhed og nærhed i relation til udearealer samt nødvendig afskærmning for at sikre privathed integreret i det arkitektoniske udtryk (dilemma C). Hovedindgangen skal udformes med en særlig arkitektonisk karakter, der synliggør indgangsfunktionen, og i øvrigt i henhold til bestemmelsen om aktive facader jf. lokalplanen (dilemma A). Arkitekturen skal medvirke til at skabe ro, sikkerhed, tryghed og overblik for patienter, pårørende og personale og dermed fjerne overraskelser i det fysiske miljø. Derudover skal arkitekturen medvirke til at give patienterne en oplevelse af genkendelighed, tryghed og struktur. Det gøres blandt andet ved at skabe en god og tydelig wayfinding. Der kan med fordel arbejdes med overskuelige rum med mulighed for zoneinddeling, brede gangarealer (der tager hensyn til de psykiatriske patienters ofte udvidede personlige rum), udsyn og varieret kunstig belysning, herunder dynamisk belysning. Endelig bør personalets synlighed og tilgængelighed prioriteres højt, så patienterne i vid udstrækning fornemmer personalets nærvær, selvom patienterne er alene. Sengeafsnit bør som udgangspunkt placeres på terræn. Grundens udstrækning og placering kan vanskeliggøre dette, det skal dog tilstræbes, at minimum halvdelen og helst to tredjedele af sengestuerne etableres i terrænniveau (dilemma B). Der skal etableres adgang til sikrede indre haverum fra sengeafsnit på terræn såvel som på etager. Placering af sengestuer bør ske under hensyntagen til patienternes ret til diskretion og privatliv, og så mulighed for indkig til sengestuer fra andre sengestuer, patientarealer og udearealer minimeres. Sengestuer udformes som ensengsstuer. HELENDE ARKITEKTUR Helende arkitektur handler om, hvordan lys, lyd, duft, kunst, natur, stemning, farver og andre sanselige og rumlige forhold har en afgørende betydning for menneskers velvære, sundhed, overskud og evne til restitution og heling. Helende arkitektur repræsenterer et designkoncept, hvis ambition er, at lade den arkitektoniske udformning understøtte og fremme det enkelte menneskes fysiske og psykiske helingsproces. Overordnet stiles der mod muligheden for opretholdelsen at et hverdagsliv, når man er indlagt. I denne forbindelse ses også et behov for at sikre tilknytning til det omkringliggende samfund, så færdigheder kan testes og afprøves løbende under indlæggelsen. Det kan dog være et dilemma både at skabe positive, helende rammer og imødekomme de sikkerhedskrav, der generelt stilles til lukkede sengeafsnit. MATERIALER Materialer, der indgår i nybyggeriet, skal understøtte det arkitektoniske koncept samt give varierede og sanselige oplevelser. Herudover skal der vælges materialer, der medvirker til optimering af drift- og vedligeholdelsesindsatsen. Materialevalget til byggeri for psykiatriske patienter stiller endvidere særlige krav. Der skal vælges materialer, der er robuste overfor slitage, hård fysisk påvirkning og forsøg på destruktion eller demontering. Anvendelse af glas giver god overskuelighed i patientområderne og mellem patientområderne og udearealerne. Men anvendelsen af meget glas kan samtidig virke uhensigtsmæssigt på patienterne, der kan være følsomme over for spejlinger af dem selv og have en frygt for overvågning (dilemma D). Materialer må ikke kunne bearbejdes, så de kan anvendes til selvskadende handlinger eller udgøre risiko for personalets sikkerhed. Herudover skal det have høj prioritet, at patienterne har en positiv oplevelse af materialevalget. Oplevelsen skal være varm og imødekommende uden kontrol og institutionalisering. ARKITEKTUR 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 17

20 BYGNINGSINTEGRERET KUNST Som grundlag for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der udarbejdet en fælles kunststrategi, bilag 2.12 Kunststrategi for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Kunst skal integreres i Ny Psykiatri Bispebjerg både i og på eksisterende bygninger, i nybyggeri og i udearealerne, så historie, arkitektur, landskab og kunst går op i en højere enhed. For Ny Psykiatri Bispebjerg udpeger kunststrategien følgende fokusområder: Fællesarealer på sengeafsnit i nybyggeriet Akutmodtagelsen i nybyggeriet Psykiatritorvet (pladsen/området mellem Lersø Komplekset og nybyggeriet) Kunstnerisk udsmykning skal have pædagogiske og terapeutiske egenskaber. Den skal stimulere patienternes forskellige sanser og appellere til fysisk udfoldelse, medvirke til at gøre hverdagen mere oplevelsesrig for patienter, pårørende og personale samt nedbryde institutionspræget. Den må gerne være både visuelt appellerende og invitere til berøring eller anden form for aktivitet/deltagelse. Ved valg af bygningsintegreret kunst skal totalrådgiver være opmærksom på, at patienter og personale kommer til at leve sammen med kunsten uden mulighed for at kunne vælge til eller fra. På baggrund af dette skal anvendelsen af kradse statements, som kan virke dominerende, forstyrrende og tidsrelaterede, undgås. Kunsten skal kunne tåle fysisk belastning og skal kunne udbedres/ oprettes, hvis den bliver udsat for utilsigtede hændelser. Den skal kunne tåle vedvarende berøring og være skabt af robuste materialer. Det må ikke være muligt at demontere eller ødelægge dele af kunstværket for at bruge det til utilsigtede formål. Proces Der er nedsat et tværfagligt kunstudvalg, som fungerer som rådgivende instans over for de forskellige delprojekter på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Region Hovedstadens Psykiatri vil i samarbejde med dette kunstudvalg og med udgangspunkt i vinderforslaget udarbejde en bruttoliste med forslag til kunstnere, som vil være egnede til at indgå i projektet. Efterfølgende vil bygherre i samarbejde med det vindende team udvælge, hvilke kunstnere der i dispositionsforslagsfasen skal indgå i totalrådgiverteamet under ledelse af totalrådgiveren og i tæt sparring med bygherre. Det er intentionen, at kunstnere så vidt muligt skal arbejde på lige fod med arkitekten. 2.3 ROBUSTHED Nybyggeriet skal danne rammen om psykiatriens fremtidige behov, som er fastlagt i Region Hovedstadens Psykiatriplan. Samtidig er det afgørende, at projektet er robust, så det løbende kan tilpasses både budgetmæssige og anvendelsesmæssige ændringer og deraf nye behov. Begrebet robusthed dækker over tre nøglebegreber: generalitet, fleksibilitet og elasticitet. Hovedfokus bør lægges på at indarbejde generalitet i projektet. Generalitet brede anvendelsesmuligheder Generalitet dækker over bygningens evne til at rumme forskellige anvendelser og tilpasse sig ændringer i rumanvendelse over tid. Det skal ske på en måde, så der ikke bliver behov for ændringer i de grundlæggende og standardiserede løsninger inden for bærende konstruktioner, transportveje og installationer som eksempelvis elevatorer og trapper. At indbygge generalitet i projektet handler om at udnytte rammerne optimalt og sikre, at rummene kan anvendes multifunktionelt. Eksempler kan være fokus på variation i anvendelsesmuligheder for fællesrum i sengeafsnit/enheder, så anvendelsen kan ændres efter behov og over tid BESKRIVELSE AF PROJEKTET ROBUSTHED

21 Fleksibilitet mulighed for ændring af bygningsindretning, vægge m.m. Fleksibilitet i byggeriet vil skabe mulighed for at udføre større funktionsændringer/ombygninger på en enkel måde og uden gene for den daglige drift. Fleksibilitet handler om, at projektet er tilpasningsdygtigt for ændringer, herunder valg af bygningsstruktur, materialer, forsyningsfaciliteter og installationer. Eksempler på funktionsændringer/ombygninger kan være muligheden for at anvende sengeenheder til ambulatoriefunktioner eller at kontorer kan konverteres fra enkeltpersonskontorer til flerpersonskontorer og omvendt. Der bør være særligt fokus på fleksibilitet i sengeenheder og de tilknyttede fællesfunktioner, idet de udgør langt størstedelen af arealet for nybyggeriet. Desuden vil der i den løbende drift være behov for udskiftning af nedslidt og forældet teknisk udstyr, og det skal kunne ske uden større gener for centrets drift. Elasticitet mulighed for udbygning Elasticitet i byggeriet vil betyde, at konceptet for byggeriet kan fastholdes, hvis der opstår behov for arealudvidelse eller -reduktion. Elasticitet handler om at vælge en fornuftig overordnet disponering af byggeriet på grunden samt funktionsplanlægning generelt. Et eksempel på en sandsynlig udvidelse er tilbygning af en ekstra sengeenhed på nabomatriklen, hvor vuggestuen Væksthuset er placeret. Derudover er elasticitet i byggeriet vigtig i forbindelse med den etapeopdelte opførelse af byggeriet. 2.4 FUNKTIONALITET Ved disponering og planlægning af nybyggeriet skal der fokuseres på funktionalitet, herunder at: skabe optimalt flow for patienter, pårørende, personale og vareforsyninger sikre robusthed i forhold til fremtidige ændringer i bygningens anvendelse skabe sammenhæng med alle funktioner i Ny Psykiatri Bispebjerg for at understøtte velfungerende relationer Funktionernes optimale organisering og indbyrdes sammenhænge er afgørende for patienternes positive oplevelse af behandlingsforløbet, den daglige drift og vidensdeling på tværs af faggrupper. En veldisponeret bygning kan dermed både skabe meningsfulde og tydelige sammenhænge for patienter og pårørende, optimere driften, samt understøtte et naturligt arbejdsflow og et godt arbejdsmiljø for personalet. Nøglebegreber for de funktionelle krav til Ny Psykiatri Bispebjerg er derfor: klare og overskuelige adgangsveje enkel og overskuelig adgang til akutmodtagelsen enkel og logisk adgang til de forskellige funktionsområder fysiske rammer, der inviterer til bevægelse for både patienter og personale gode transportveje for vareforsyninger ind og ud af funktionsområder logiske og enkle fordelings-/adgangsveje til og mellem nye og eksisterende bygninger den enkelte sengeenhed skal placeres på ét niveau i stueplan eller på 1. sal Byggeprogrammets målsætning er, at den optimale drift skal fremmes, uden at dette sker på bekostning af sikkerheden for patienter og personale. For at optimere driften samdriftes to sengeafsnit med hver 16 senge, i alt 32 senge, svarende til én sengeenhed. Alle sengeenheder etableres som lukkede enheder, hvilket stiller krav til FUNKTIONALITET 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 19

22 sikkerhedsniveauet. Hver enhed skal også kunne fungere som åbne enheder, hvilket stiller krav til udformningen af adgangsvejen gennem slusen*. Herudover skal funktionaliteten i nybyggeriet understøtte følgende tre overordnede ambitioner for Ny Psykiatri Bispebjerg: at patienter, pårørende, medarbejdere, besøgende og studerende føler sig ventet og velkommen, når de ankommer til psykiatrien nærhed og øget kontakt mellem patienter og personale balancegang mellem patienternes ret til diskretion og ønsket om åbenhed og udsyn (dilemma C) 2.5 HOVEDFUNKTIONER OG FLOW Ny Psykiatri Bispebjerg består af en række hovedfunktioner, der skal understøtte psykiatriens udvikling fremadrettet. For at skabe en velfungerende psykiatri er det essentielt, at de enkelte hovedfunktioner er placeret optimalt i forhold til hinanden. Hovedfunktionerne indplaceres i nybyggeri, eksisterende bygninger, der ombygges, samt i Laboratorie- og Logistikbygningen. I nybyggeri placeres: Hovedindgang og forhal Akutmodtagelse ECT*-enhed Sengeenheder Patientfaciliteter Kontorfaciliteter Undervisnings- og personalefaciliteter Logistikfunktioner De hovedfunktioner, der fremtidigt placeres i eksisterende byggeri, indgår ikke i denne opgave, men deres placering skal ses i sammenhæng med nærværende opgave. Ved disponering af nybyggeriet skal der tages hensyn til adgangsforhold, flow og sammenhænge mellem funktioner i nybyggeri og eksisterende byggeri. I bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset) placeres: Sekundært indgangs- og venteområde for patienter til ambulatorier og forskning samt for personale til kantine, undervisnings-, møde- og kontorfaciliteter. Ankomstområdet etableres i stueetagen og skal være enkelt og overskueligt at orientere sig i, idet der vil være et relativt stort flow af patienter og personale til disse funktioner. Der etableres desuden en café for patienter og pårørende. Kontorfaciliteter, undervisnings- og personalefaciliteter til ledelse, forskning, og øvrige personalegrupper, der vil have deres daglige arbejdsplads i denne del. Ambulatorier, som yder psykiatrisk behandling til patienter, der ikke er indlagt. Forskning og neuropsykiatrisk laboratorium, der har behov for et tæt samarbejde med patientfunktionerne i nybyggeriet for at opnå de bedste muligheder for at forske og etablere ny viden om psykiatriske problemstillinger. Fælles personalekantine for det somatiske og det psykiatriske hospital. I ny Laboratorie- og Logistikbygning placeres: Dyrestalde og procedurerum til forskningsaktiviteter I bygning 20 placeres: Kontorfaciliteter (administration) I bygning 16, 17 og 18: BUC, afdeling Bispebjerg Ovenfor er samtlige hovedfunktioner i Ny Psykiatri Bispebjerg beskrevet. I de efterfølgende afsnit beskrives udelukkende de hovedfunktioner, der placeres i nybyggeriet BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW

23 Diagrammet viser den overordnede indplacering af Ny Psykiatri Bispebjerg i nybyggeri og eksisterende bygninger. HOVEDFUNKTIONER I NYBYGGERIET HOVEDINDGANG OG FORHAL AKUTMODTAGELSE ECT ENHED TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET HOVEDFUNKTIONER I BYGN. 60, 61 OG 62 KONTORFACILITETER UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER SENGEENHEDER PATIENTFACILITETER KONTORFACILITETER UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER LOGISTIKFUNKTIONER UDEAREALER TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ VUGGESTUE 17 BUC 18 S-TOG FORSKNING OG NEURO- PSYKIATRISK LABORATORIUM AMBULATORIER RINGVEJ HOVEDFUNKTIONER I LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING DYRESTALD OG PROCEDURERRUM P-HUS LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING AKUTHUSET ØSTRE LÆNGDEVEJ 39 HOVEDFUNKTIONER I BYGN. 20 KONTORFACILITETER VESTRE LÆNGDEVEJ BYGGEOMRÅDE, PSYKIATRIEN KONKURRENCEOMRÅDE OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET GRUNDEN BYGGEOMRÅDE, SOMATIK 20 BISPEBJERG BAKKE EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES: LERSØ KOMPLEKSET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR ØVRIGE BYGNINGER HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 21

24 NYBYGGERI SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE/ POLITI AKUTMODTAGELSEN SENGEENHEDER ANKOMST HOVED- INDGANG FORHAL TAND- KLINIK ECT-ENHED MULTISAL ETAPE 1 ETAPE 2 ENKELT- PERSONS KONTORER P-KÆLDER FLER- PERSONS- KONTORER KONFERENCE- RUM/ FLEXRUM KONTORFACILITETER PSYKIATRITORVET SAMMENHÆNG NYBYGGERI OG EKSISTERENDE BYGGERI LOGISTIK- FUNKTIONER AUDITO- RIUM GARDEROBE, OMKLÆDNING OG BAD MØDE OG UNDERVIS- NING UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER EKSISTERENDE BYGGERI BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW

25 FLOW I NYBYGGERIET Fra Psykiatritorvet skal der være adgang til forhallen i nybyggeriet, der er hovedindgangen til Ny Psykiatri Bispebjerg. Forhallen skal skabe gode orienteringsmuligheder, og en naturlig wayfinding skal sikre et godt overblik, der bidrager til at skabe ro og tryghed i ankomstsituationen. I forhallen modtages patienter, pårørende og gæster i en bemandet reception, og herfra er der direkte adgang til en tandklinik og ECTenheden. Fra forhallen skal der være let adgang til sengeenhederne, auditorium og andre undervisnings- og personalefaciliteter, samt for besøgende til akutmodtagelsens sengeenhed. Forhallen skal fremstå imødekommende og som et område, der skaber sammenhæng og overskuelighed for centrets forskellige funktioner. Derudover skal der være visuel og fysisk forbindelse mellem ude og inde. Akutmodtagelsen skal have en selvstændig ankomstområde, der kan placeres ud til Psykiatritorvet. Ankomstområdet skal fremstå tydeligt, så det ikke forveksles med hovedindgang/forhal. Alle sengeenheder skal placeres, så der opnås smidig, uhindret og tryg adgang fra forhallen. Bygningsafsnittene skal disponeres, så der opnås en gradvis overgang fra det offentlige miljø til de lukkede og mere private områder i sengeenhederne. I sengeenhederne skal funktionerne placeres, så der er god overskuelighed for personalet og kortest mulige afstande (dilemma D). Da alle sengeenheder som udgangspunkt skal kunne fungere som lukkede enheder, betyder det, at der skal etableres sluser ind til sengeenheder og sengeafsnit. Der etableres patientfaciliteter, så de er tilgængelige i hvert sengeafsnit og i hver sengeenhed. Desuden skal der etableres patientfaciliteter, der er fælles for to sengeenheder med adgang fra sengeenhederne via sluser. Centralt placeres de patientfaciliteter, der er fælles for alle. Kontorfaciliteter til afsnit- og enhedsledelserne skal placeres i sengeenhederne for at sikre nærhed mellem patienter, plejepersonale og ledelse. Øvrige kontorfaciliteter til det tværgående behandlingspersonale skal placeres i klynger, så der dels opnås størst mulig nærhed og sammenhæng med sengeenhederne og dels skabes et tværfagligt miljø for personalet. Ankomstområdet skal være let tilgængelig og samtidig værne om patienters ret til diskretion. Der skal etableres to nærtliggende, men klart adskilte ankomstområder: et for patienter, der selv henvender sig, og et for patienter, der ankommer med politi eller ambulance. Ankomstområdet skal signalere ro og tryghed og være let overskuelig for personalet ude såvel som inde. I akutmodtagelsen modtages og ledes patienter via en ankomst videre til undersøgelses- og samtalerum. Herfra kan patienten sendes hjem eller indlægges på et sengeafsnit, der er placeret i en integreret sengeenhed i akutmodtagelsen. Diagrammet viser hovedfunktioner og de tre adgangsveje til nybyggeriet, hovedindgangen og akutmodtagelsens to indgange. Diagrammet viser derudover, hvilke hovedfunktioner, der har primære nærhedsrelationer, samt i hvilke etaper de bygges. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 23

26 HOVEDINDGANG OG FORHAL Forhallen skal fungere som velkomst til psykiatrien, og have en tydeligt markeret hovedindgang fra Psykiatritorvet. Det er her, man ankommer som ambulant patient, gæst, pårørende eller personale. Derfor skal det være nemt at orientere sig herfra. Overskueligheden er særlig vigtig, da nogle psykiatriske patientgrupper har kognitive vanskeligheder, og mange kan føle det som en udfordring overhovedet at møde op. Forhallen er et offentligt rum, som via sin funktion fremstår som grænseflade mellem psykiatrien og det omkringliggende samfund. Forhallen skal også kunne fungere som undervisnings- og træningssted for patienter, der skal genvinde sociale kompetencer. Forhallen giver direkte adgang til fælles opholdsområder, en tandklinik samt ECT-enheden. Herudover skal her være adgang til et auditorium. Det er afgørende for oplevelsen af forhallen, at der etableres god akustik og et velbearbejdet lysindfald, så det er et rart sted at opholde sig. Forhallen må dog ikke fremstå som et imposant rum, men skal kunne fungere som både fordelings- og opholdsareal. Forhallen skal være et imødekommende, inviterende og professionelt område. Forhallen er knudepunktet, der skaber sammenhæng for patienter, besøgende, personale m.fl. til de forskellige funktioner. Al henvendelse til centret går gennem forhallen med undtagelse af henvendelser til akutmodtagelsen, der skal have sin egen indgang. For besøgende, der kommer første gang, vil forhallen være et første henvendelsessted, og det skal derfor være nemt og enkelt at bevæge sig fra forhallen til centrets sekundære indgang, der indrettes i eksisterende bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset). AKUTMODTAGELSEN PSYKIATRITORVET TANDKLINIK UDEAREAL VENTE- OMRÅDE PERSONALE- FACILITETER BACK OFFICE ECT-ENHED HOVED- INDGANG FORHAL RECEPTION VENTE- OMRÅDE PATIENT- INFORMATION OPHOLDSOMRÅDE CAFÉOMRÅDE, SELVBETJENING GÆSTE- TOILETTER BIRUM/ DEPOTRUM SENGEENHEDER AUDITORIUM MØDERUM UNDERVISNING Diagrammet viser forhallens funktionsområder, deres indbyrdes sammenhænge og relationer til øvrige hovedfunktioner BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. HOVEDINDGANG OG FORHAL

27 AKUTMODTAGELSEN Akutmodtagelsen består af en døgnåben modtagelse, et åbent modtage sengeafsnit med 10 senge og en lukket modtage sengeenhed med to sengeafsnit med hver 16 senge, i alt 42 senge. Akutmodtagelsen er kompleks, da der her modtages en stor bredde af patienttyper, og der er et stort flow af patienter igennem både modtagelse og sengeafsnit. Der etableres fire personalebaser for at understøtte de daglige arbejdsrutiner. Der skal sikres mulighed for tætte samarbejdsrelationer på tværs af alle fire personalebaser. Det skal være enkelt for personalet at sparre, koordinere og videndele for at opnå det bedst mulige patientforløb. Indgangen til modtagelsen kan placeres ud til Psykiatritorvet, hvor det vil være afgørende at markere en tydelig forskel mellem hovedindgangen til forhallen og indgangen til modtagelsen. Herudover skal indgangen til modtagelsen tage hensyn til de indkomne patienters tilstand og deres ret til diskretion. God wayfinding til modtagelsen er af stor betydning. Modtagelsen skal udformes på en sådan måde, at den skaber ro, overskuelighed og tryghed for både personale og de patienter, der henvender sig, og som oftest vil befinde sig i en uvant, kritisk og sårbar situation. Patienter, der henvender sig i modtagelsen, kan have svære psykiske lidelser, og nogle kan være påvirket af rusmidler i forskellige grader. Der kræves derfor et højt sikkerhedsniveau af hensyn til personalet og øvrige patienter. I modtagelsen er det personalets hovedopgave at vurdere den enkelte patienthenvendelse og tage stilling til behovet og karakteren af det videre udrednings- og patientforløb. Patienterne henvender sig enten alene, ledsaget af pårørende eller kommer med ambulance/politi. Endvidere kan patienter overflyttes fra det somatiske hospitals akutmodtagelse til akutmodtagelsen i psykiatrien. SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE / PSYKIATRITORVET FORHAL ÅBENT MODTAGE SENGEAFSNIT AKUTMODTAGELSEN POLITI OMRÅDE BP_3.3.2_Akutmodtagelsens funktionsområder_overordnet 25x25 OLD LUKKET MODTAGE MODTAGELSEN SENGEENHED ANKOMST SÆRLIG ANKOMST- AFSNITS- ADGANG PERSONALE / VAREADGANG PERSONALE/ VAREADGANG ENHEDS- SLUSE AFSNITS- SLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT PERSONALE/ VARESLUSE AFSNITS- SLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT DEPOT, PATIENTEFFEKTER VAGTVÆRELSER SENGE- ENHEDER Diagrammet viser akutmodtagelsens funktionsområder og de to adgangsveje udefra til akutmodtagelsen: Ankomst samt særlig ankomst for ambulance/politi. Diagrammet redegør derudover for de interne adgange, der skal være til akutmodtagelsens funktionsområder, personale-/vareadgang og -sluse samt enhedssluse. Derudover vises sammenhænge til øvrige hovedfunktioner. AKUTMODTAGELSEN. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 25

28 PATIENT- FACILITETER I AFSNIT SERVERINGS- KØKKEN BIRUM/ DEPOTRUM PERSONALE / VAREADGANG GARDE- ROBE SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE/ POLITI ANKOMST OMRÅDE ANKOMST SÆRLIG ANKOMST- OMRÅDE RECEPTION TRIAGERUM MODTAGELSEN PERSONALE / VAREADGANG GARDE- ROBE AFSNITS- ADGANG MEDICIN- RUM PERSONALEBASE VENTEOMRÅDE UDEOPHOLD PERSONALE- BASE PERSONALE- FACILITETER SAMTALE - / UNDERSØG- ELSESRUM INDRE HAVERUM ENHEDSSLUSE ÅBENT MODTAGE SENGEAFSNIT KONTOR- FACILTETER BESØGSRUM MED TEKØKKEN VISITATIONS- OMRÅDE SENGESTUER PATIENT- FACILITETER I ENHED LUKKET UDEOPHOLD MODTAGE SENGEENHED AFSNITS- SLUSE BIRUM/ DEPOTRUM ANRETTER- KØKKEN AFSNITS- SLUSE KONTOR- FACILITETER PERSONALE- BASE INDRE HAVERUM LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT BIRUM/ DEPOTRUM PERSONALE- BASE MEDICIN- RUM PATIENT- FACILITETER I AFSNIT SERVERINGS- KØKKEN GARDE- ROBE PERSONALE / VARESLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT INDRE HAVERUM SENGESTUER SERVERINGS- KØKKEN PATIENT- FACILITETER I AFSNIT AKTIVTETS-/ TRÆNINGSRUM AKTIVITETS-/ TRÆNINGSRUM SENGESTUER AKUTMODTAGELSEN BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. AKUTMODTAGELSEN

29 Ankomsten og receptionen ligger i åben forbindelse med hinanden. Personalet i receptionen har til opgave at modtage patienter samt at vurdere det akutte behov. Ankomst og reception skal kunne fungere som en sikret sluse, men skal for patienten fremstå imødekommende og venlig med mulighed for tæt kontakt til personalet. Reception og personalebase skal placeres i direkte sammenhæng, da der er behov for løbende koordinering på tværs af personalet tilknyttet de to områder. Det er således væsentligt, at der er visuelle og auditive sammenhænge mellem reception og personalebasen. Fra receptionen skal der være direkte adgang til et triagerum, hvor der udføres triagering*. Der skal være visuel kontakt fra både reception og personalebasen til triagerummet. Samtidig skal patientens ret til diskretion sikres i triagerummet. Efter triagering henvises patienten til venteområdet, medmindre der er behov for en akut indsats, som vil betyde, at patienten følges direkte til et samtalerum. Venteområdet skal placeres med nærhed til personalebasen, så personalet har mulighed for at observere, hvad der sker i venteområdet. Fra venteområdet skal der være adgang til flere samtalerum samt et udeopholdsområde et udendørs lukket miljø. Der skal være en let adgang fra forhallen for pårørende til patienter indlagt i akutmodtagelsens sengeafsnit. Nogle patienter ankommer til modtagelsen med ambulance eller politi, hvorfor der skal etableres et særligt lukket og afskærmet ankomstområde med plads til ambulancer og politibiler. Disse patienter modtages af sikkerheds- og diskretionshensyn af personalet i en særlig ankomst. Triagering og samtale foregår i den særlige ankomst, så flowet for disse patienter er helt adskilt fra patienter, der selv henvender sig. Der skal være direkte forbindelse mellem den særlige modtagelse og den lukkede modtage sengeenhed i akutmodtagelsen. Endelig skal der placeres personalefaciliteter i form af vagtværelser indrettet til overnatning for personale tæt på akutmodtagelsen. Efter en samtale med læge/sygeplejerske vurderes det, om patienten skal sendes hjem eller indlægges på et sengeafsnit i akutmodtagelsen. Diagrammet viser akutmodtagelsens forskellige funktionsområder, interne relationer og bindinger. Herudover viser diagrammet, hvilket patientflow der knytter sig til akutmodtagelsens to forskellige ankomstsituationer: Ankomst via reception og ankomst med ambulance/politi via den særlige ankomst. Diagrammet belyser områdets kompleksitet, idet der er behov for nærhed mellem personalebaser i modtagelsen og det åbne sengeafsnit som vist på diagrammet. Samtidig viser diagrammet behov for nærhed mellem modtagelsens personalebase og den særlige ankomst. Derudover er der behov for nærhed mellem særlig ankomst og enhedsslusen, dette fremgår af diagram i bilag 1.1 Rumbeskrivelser. AKUTMODTAGELSEN. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 27

30 ECT-ENHED Enheden er det kliniske afsnit, hvor der gives ECT-behandling. Behandlingen gives til både ambulante og indlagte patienter. Personalet tilknyttet enheden omfatter læger, anæstesilæger, sygeplejersker og portører. ECT-enheden skal placeres, så den er direkte tilgængelig fra forhallen for patienter i ambulant behandling. Der skal endvidere skabes nærhed til sengeenhederne. Ambulante patienter modtages i forhallens reception/modtagelse og henvises derfra til et mindre venteområde, der knytter sig særligt til ECT-enheden. I tilknytning hertil skal der være adgang til et samtale-/undersøgelsesrum, der er det første led i den behandling, der gives. Fra venteområdet skal der være adgang til et klargøringsrum, hvor patienten lægges i seng og transporteres til forberedelsesrummet, hvor der er et kortere ophold for påsætning af udstyr. Selve behandlingen gennemføres i ECT-rummet. Efter behandlingen transporteres patienterne først til et overvåget og dernæst et uovervåget opvågnings-/påklædningsområde. Der skal være direkte adgang mellem forberedelsesrummet og den overvågede opvågning af hensyn til personalets arbejdsopgaver. Herudover skal der være direkte sammenhæng mellem klargøringsrummet og opvågningen, så patienterne vender tilbage til deres personlige effekter. Pårørende skal have mulighed for at følge patienten frem til, men ikke ind i, selve ECT-rummet. Indlagte patienter, der transporteres i seng, ankommer direkte til forberedelsesrummet fra sengeafsnittet, og skal således ikke igennem hverken venteområde eller klargøring. Efter behandling køres patienten til den overvågede opvågning og herfra direkte tilbage til sengeafsnittet. Specielt for ECT-enheden er gode pladsforhold altafgørende. ECTbehandlingen kan være angstudløsende for patienten, og dermed øges behovet for et større personligt rum. AMBULANTE PATIENTER PÅRØRENDE BACK OFFICE RECEPTION PERSONALE- FACILITETER OPVÅGNING / PÅKLÆDNING OVERVÅGET OPVÅGNING ECT-RUM FORHAL VENTE- OMRÅDE KLARGØRING / OMKLÆDNING SAMTALERUM/ UNDERSØG- ELSESRUM FORBEREDEL- SESRUM PATIENT- TOILET ECT- ENHED BIRUM/ DEPOTRUM SENGEENHED INDLAGTE SENGELIGGENDE PATIENTER Diagrammet viser, hvilke funktioner der knytter sig til ECT-enheden, samt sammenhængen mellem de enkelte funktioner og hovedfunktioner uden for ECTenheden (forhal og sengeenheder). Endelig illustrerer diagrammet patienters og pårørendes flow gennem enheden BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. ECT-ENHED