Hvorledes kan DLG blive den drivkraft, som trækker landbruget fremad? - af Niels Dengsø Jensen Formand, DLG

Transkript

1 Hvorledes kan DLG blive den drivkraft, som trækker landbruget fremad? - af Niels Dengsø Jensen Formand, DLG

2 Mia. DKK Koncernomsætning 40 37, , , ,2 11,3 11,3 14,6 13,8 15,1 17,

3 Mio. DKK Resultat efter skat - Efter minoritetsinteresser ,5 176,5 179, ,6 104,1 71,9 79,7 110,5 118, ,

4 Koncernomsætningens fordeling Polen 3% Tyskland 5% Øvrige lande 1% Øvrige lande 2% Tyskland 43% Danmark 43% Danmark 91% Sverige 7% Polen 4% Holland 1% 4

5 % Egenkapitalforrentning efter skat - Moderselskab 12,0 10,0 10,0 9,9 9,3 8,0 7,6 7,7 6,0 5,9 4,0 2,0 0,

6 % Soliditetsgrad - Koncern ,1 22, ,

7 Danmark DLG har også i 2009 haft stærkt fokus på at styrke sin konkurrencestilling ved yderligere omkostningsoptimeringer. Der er i regnskabsåret realiseret et direkte fald i moderselskabets driftsomkostninger på 3,5 pct. samtidig med, at selskabets samlede mængdemæssige omsætning er øget med 7 pct. Mængdeomsætning Omkostninger Ton % ,5%

8 Udvikling i udbetalte udbytter - Udbetalt overskudsdeklaring på ca. 288 mio kr. i perioden Samtidig bortrationaliseret for ca mio. Kr. 80 Overskudsandel til ejere, mio kr , , , ,2 20,2 33,1 35,

9 Den globale markedssituation for vegetabilske produkter Scenario

10 Forudsætninger 2020 Større økonomisk vækst i verden øger efterspørgslen efter landbrugsprodukter Verdens befolkning stiger på trods af at stigningsraten falder Ændringer i valutakurser, især US$ vil påvirke eksportmulighederne for europæiske landmænd Råolieprisen forventes at stige igennem perioden i takt med at verdensøkonomien kommer i gang USDA Agricultural Projections, 2010

11 Mia. mennesker Hvedeforbrug mio. t Stigende verdensbefolkning øger efterspørgslen efter fødevarer 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6, Befolkning Hvedeforbrug USDA long term projections to 2019 FAPRI 2010 Agricultural Outlook samt USDA

12 Fremtidens aftagere af korn Stigende hvedeimport fra Afrika, Mellemøsten og Ægypten USDA long term projections to 2019

13 Stor stigning i Kinas import af sojabønner

14 Større hvedeeksport fra Sortehavsområdet Rusland, Ukraine og Kazakhstan's andel af verdens hvedeeksport vil stige, mens USA og EU's andel vil falde 2019 proj % 20% 40% 60% 80% 100% RUK Others Australia Canada Argentina EU United States RUK: Russia, Ukraine and Karakhstan USDA long term projections to 2019

15 mio. tons Jævnt stigende hvedeforbrug og -produktion /10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 Produktion Forbrug FAPRI 2010 Agricultural Outlook samt USDA

16 Landbrugets rolle Fødevareproducent 2. Energileverandør - Biogas, biodiesel og ethanolproduktion, biomasse 3. Naturforvalter - Biodiversitet, rekreative formål, naturpleje

17 Landbrugets rolle Fødevareproducent Fra Sikre råvarer til fødevareindustrien Høj selvforsyningsgrad Leverandør af råvarer til forbrugerbestemt adfærd Koncepter, primært Nordeuropa Kvalitet, sporbarhed og separation af kvaliteter Certificeringer Infrastruktur som tillader hurtige og massive leveringer

18 Landbrugets rolle - Energileverandør Fra Ønske fra befolkningen og politikere om nedsættelse af brugen af fossile brændstoffer EU: Mål om at 10% af transportsektorens energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2020 Udbredelsen af energiafgrøder er meget afhængig af politiske initiativer, råolieprisen samt teknologiske fremskridt indenfor energiafgrødesektoren

19 1.000 mia. liter Landbrugets rolle - Energileverandør Fra Verdens ethanolproduktion Gns. 2007/09 Est USA EU-27 Brasilien Kina Andre OECD Agricultural Outlook

20 DLG s strategi

21 Hvilke muligheder har DLG for at optimere producenternes vilkår? - Logistikoptimering - Stordriftsfordele - Markedsføring - Certificering - Forarbejdning - Traceability - Logistik - Produktoptimering - Rådgivning - Distribution - Storindkøbsfordele - Ekspertise/Markedskendskab 21

22 Risiko/investering krævet Markedsposition - Produkter Produkt- og markedsstrategier kan udvikles og optimeres på hele det relevante internationale marked alt efter behov: 1. Traditionel eksport 2. International produktion International salgsorganisation 3. Alene og/eller med samarbejdspartnere 4. Hvilken betydning har nærmarkedstilstedeværelsen? Eksempler: - Vitaminer og mineraler - Fødevarer Trad. eksport International Salgsorganisation International produktion Lokal samarbejdspartner Grad af lokal tilpasning 22

23 Omkostningsstruktur 1. Hvor skal omkostningerne ligge? - Fragt, forarbejdning mv. (f.eks. Foder og korn) - Produktionsomkostninger - Eks: - Foderfabrik Flensburg. - Vitaminblandingsproduktion i en del meget forskellige lande - Gasa-Group og væksthusgartnere - Landbrugsmaskiner DLG s koncernstruktur er indrettet således, at vi i højere grad kan placere omkostninger hvor de er lavest og dermed optimere for koncernen samlet. Øget fleksibilitet ift. ændringer i rammevilkår. 2. Omkostningsoptimering på koncernniveau. Eks. logistik, administration mv. 23

24 Risikostyring Evnen til risikostyring er et meget centralt konkurrenceparameter for DLG Hvor stor en risiko skal påtages? Risikoen skal tilpasses indtjeningsperspektiverne på de enkelte områder. Differentieret risikostrategi Hovedpunkter i DLG s risikostrategi - Koordinering i koncernen - Lines - Positioner - Råvareindkøb - Kvalitet - Finansielle risici - Energi - IT - Politiske risici 24

25 Omstillings / udviklingspotentiale 1. F & U indsatsen i agrosektoren - Forskning og udvikling faciliteret igennem andelsselskaberne skal føre til højere afkast til producenterne/ejerne på lidt længere sigt. 2. Ejernes indstilling - Vækst - Internationalisering 3. Vækstkrav 4. Forskellige muligheder for at opfylde vækstkrav - Organisk vækst - Opkøb 100% - Partnerskaber - Strategiske samarbejder - Totale partielle modeller 25

26 DLG Koncernen - Internationalt samarbejde og synergier DLG koncernens hovedmarked 1 koncern 5000 ansatte 25 lande i alt 26

27 Internationale koncernsynergier Områder, hvor DLG har udnyttet synergier ved internationale opkøb af bla. Hage og Svenska Foder Udvidelse af markedsområde for danske datterselskaber Eks. Vitfoss, Kongskilde, GASA, Garta, Land & Fritid mv. Mersalg af produkter Eks. Sejet, Dankalk mv. Optimering af produktionskapacitet Udnyttelse af lavere produktionsomkostninger Produktudvikling 27

28 Internationale koncernsynergier (forts.) Områder, hvor DLG har udnyttet synergier ved internationale opkøb af bla. Hage og Svenska Foder Stordriftsfordele: Fælles indkøb igennem European Fertilizer, European Crop Protection og European Agri Trade Køb/salg af råolie Koordinering af grænsetransport Fælles IT løsninger Risikostyring 28

29 Rammevilkår

30 Rammevilkår Fælles EU-rammevilkår: Interventionsbegrebet forsvinder Koblingskrav mellem jord og husdyrproduktion ophører Ændring/udfasning af arealstøtte Bioenergi kan blive et stort tema, såfremt der findes fælles fodslag i EU Nationale særordninger: Støtte til bioenergi i Tyskland Kvælstofkvoter i Danmark Pesticidafgifter Fedtskat Energi afgifter på let og tung proces Større afhængighed af teknologisk udvikling 30

31 Rammevilkår GMO politik 77% af verdens sojaproduktion er baseret på sorter til hvis udvikling, der har været anvendt GMO Bomuld 49%, Majs 26% og raps 21% Vi kan ikke stoppe den globale udvikling med europæisk tilbageholdenhed Sidste nyt i debatten EU s oplæg til nationalisering af beslutningskompetence omkring dyrkning af GMO forædlede afgrøder Vil begrænse afgrødernes fri bevægelighed i EU Forskellige regler for importerede varer og EU producerede varer hvis et eller flere EU lande reelt forbyder GMO baserede varer tvivlsomt om dette er WTO medholdeligt, og dermed risiko for retaljering 31

32 Politisk handling Politikere i Danmark og EU vælger selv hvorvidt vi skal have en fødevaresektor i vækst! Men der skal handles hurtigt. Globaliseringen er allerede en kendsgerning. 10 største detailhandelskæder Bayer, Monsanto, Syngenta, BASF og DOW Monsanto 24 % af det globale fødevaresalg 65 % af det globale salg af pesticider Over 70% af det globale salg af GMO baseret udsæd 32

33 Konklusion Der vil i fremtiden også være efterspørgsel efter fødevarer spørgsmålet er hvor de produceres og hvordan. Landbrugsselskaberne skal i øget grad være katalysatorer indenfor forskning og udvikling af kvalitetsafgrøder for at øge konkurrencedygtigheden Vi kan profitere mere af den viden, som skabes i landbrugsproduktionen i DK Politikerne bestemmer hvorledes sektoren skal udvikle sig De nuværende stramme rammevilkår bevirker at landbrugsselskabernes mulighed for at skabe konkurrencefordele til danske og europæiske producenter er begrænset til skabelse af stordriftsfordele og produktivitetsforbedringer Med bedre rammevilkår vil landbrugsselskaberne og fødevareproducenterne i øget krav have mulighed for at sætte gang i en forsknings- og udviklingsproces (især inden for GMO), som kan sætte gang i væksten for sektoren både i Danmark og Europa.