Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Transkript

1 Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Dias 1

2 Udgangspunkt DK markbrug (I) Dyrket areal ~ 2,6 mio. hektar heraf korn ~ 56 pct. andre salgsafgrøder ~ 14 pct. grovfoder ~ 25 pct. Dias 2

3 Udgangspunkt DK markbrug (II) ~ pct. af landbrugsarealet anvendes til foderproduktion direkte eksportandel fra markbruget er lavt (bortset fra frø) indirekte eksportandel fra markbruget er høj gennem eksport af animalske produkter Dias 3

4 Dias 4 Liberalisering

5 Eksportstøtte til dansk landbrug (% af tredielandseksport) 45 Pct

6 Dias 6 Prisstøtten er helt væk om nogle år

7 Markedsprisstøtte til landbrugsvarer i i-landene (OECD) ,7 NPC 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,

8 Dias 8 Globalisering

9 Globalisering hvad er det?? Mere handel over grænser Flere investeringer over grænser Arbejdskraft bevæger sig over grænser Alliancer, fusioner, joint-ventures m.m. over grænser Dias 9

10 Fusioner over lande grænser og ialt 9 Pct. af globalt BNP 8 7 I alt Over grænser

11 Globalization: Trend in global trade / production 550 Index 1950 = Industry Agriculture

12 Struktur, bytteforhold og konkurrenceevne Dias 12

13 Struktur hvad omfatter det?? Størrelse Antal Specialisering Koncentration (få, meget store?) Ejerform Vertikal integration Globalt orienterede Dias 13

14 De største danske fødevarevirksomheders størrelse (placering i EU efter størrelse) Branche Placering Svineslagterier 1-2 DC Kreaturslagterier 7 DC Mejerier 1-2 Arla Grovvarevirksomheder 4 DLG Sukkerfabrikker 4 Danisco Markfrøvirksomheder 1 DLF-T. Pelshandel 1 Kopen. Fur Bryggerier 3 Carlsberg Dias 14

15 Fødevareindustriens eksportandele i forskellige lande Danmark New Zealand Nederland Luxembourg Sverige Tyskland Storbritannien Finland Schweiz Norge USA Gns Pct.

16 100 Pct. Markedsandel for andelsvirksomheder Grovvarer Markfrø

17 Landbrugets bytteforhold 120 Indeks 1949 = USA 40 DK 20 Australien

18 Plantebedrifter skal vokse.. Vækst er ikke noget mål i sig selv Vækst er et middel til at skabe konkurrenceevne og effektive enheder.. både økonomisk og miljømæssigt Dias 18

19 Stordriftsfordele Omkostninger pr. produceret enhed Optimal størrelse på virksomhed Størrelse Dias 19

20 Plantebedrifter vokser i størrelse Ikke bare i Danmark men i hele verden Strukturudvikling og vækst er næsten forudsigelig fuldtids planteavlsbedrifter år 2023? Dias 20

21 Dias 21 Nationale forhold

22 Hjemlige udfordringer/muligheder Klimaændringer Klima og miljøvenligt markbrug Opretholde produktivitetsstigninger GMO-afgrøder Bioenergi Ændringer i forbruger fokus Lokale fødevarer økologi Afkobling mellem husdyrproduktion og jord Nye ejer- og finansieringsformer Dias 22

23 Klimaændringerne kan betyde: -Flere kraftige storme -Flere oversvømmelser -Sommertørke -Længere vækstsæson Dias 23

24 Muligheder: -Nye afgrøder Udfordringer: -Øget risiko for længerevarende sommertørke (mere vanding) -Øgede sygdomsangreb -Nye skadedyr -Mere (nyt) ukrudt Mulige løsninger Øget driftsledelse, tilpasning af sædskifte, bioteknologi, Dias 24

25 Mål for fødevarers klima påvirkning (mærkning) Carbon Foot Print Food Mileage Dias 25

26 International handel og GHG emissioner Handlens komponenter: Produktion -> transport -> forbrug Flere drivhusgasaspekter i international handel: A: Drivhusgasser indeholdt ( embodied ) i varerne B: Drivhusgasser fra transporten af varerne B vil ofte være større for international end lokal handel A kan være lavere for internationale varer end lokale varer Dias 26

27 Øget transport vs. potentiel mere GHG effektiv udenlandsk produktion Eksempel: Mere energikrævende og større CO 2 -udledning ved dyrkning af tomater i drivhuse i England uden for sæsonen end ved fragt af spanske tomater med lastbiler til England Engelske tomater Spanske tomater CO2 fra gasforbrug (til opvarmning af drivhuse (kg/t)) CO2 fra elektricitetsforbrug (kg/t) CO2 fra ekstra transport (kg/t) Samlet CO2 (kg/t) Dias 27

28 Nye anvendelser og krav til produkter I dag stort fokus på hvad produkter ikke indeholder Fremtiden fokus på produktets anvendelsesmæssige egenskaber (ernæringsværdi, procesmæssige egenskaber, sporbarhed) Dias 28

29 Dias 29 Global virkelighed

30 Den nye globale markedsvirkelighed (I) Landbrugsstøtten er snart væk Globale markeder større import og eksport Landmænd må klare sig selv... Meget afhængige af jeres (andels)virksomhed Nye vækstmarkeder opstår Globaliseringen fortsætter landegrænser får mindre betydning Investeringer, produktion og fusioner over grænser kan være nødvendige Dias 30

31 Den nye globale markedsvirkelighed (II) Landbrugspolitik Erhvervspolitik Fødevarepolitik Sundhedspolitik Miljøpolitik Regionalpolitik U-landspolitik Handelspolitik Dias 31

32 Den nye globale markedsvirkelighed (III) Før Nu Markedsordninger Intervention Eksportstøtte Importtold Frihandel (næsten) Ustabile markeder Markedsadgang Global arbejdsdeling Liberalisme Global konkurrence Dias 32

33 Den nye globale markedsvirkelighed (IV) Udfordringer for andelsvirksomheder: Investere i udlandet? Én mand én stemme? Finansiering? Globalisering? Kan landmænd forstå værdien af andelsselskaber? Drivkraften for udvikling og dynamik! Dias 33

34 Den nye globale markedsvirkelighed (V) Ustabile markeder ustabile priser Nye former for prisstabilisering nødvendig Vækst sker især i udlandet Billig lavkvalitet fra udlandet presser danske landbrug Danske kvalitetsegenskaber skal udnyttes Dias 34

35 Den nye globale markedsvirkelighed (VI) Verdensmarkedspriser Omkostninger vil stadig være høje... Lønninger, skatter, kontrolomkostninger... Dias 35