Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Transkript

1 Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

2 Det åbne land udfordringer i dag 1) Stigende antal arealinteresser gør krav på det åbne land: behov 140 % af det nuværende areal (Arler m.fl. 2015) Voksende behov for arealer til: - Fødevarer (verdens plan), Produktion af energi - Byudvikling, Infrastruktur, Drikkevand - Bosætning og Rekreation - Andet erhverv end jordbrug - Skovrejsning, Klimaforandringer, Biodiversitet 2) Hovedparten af vores nuværende landskaber er forældende i deres indretning Hovedsagelige indrettet til at opfylde jordbrugsmæssige behov 3) Behov for udvikling og vækst i mange landområder uden for de større byer

3 Planlægning under pres - Planlægningen i forhold til byudvikling og landskab er under pres. Vi vil gerne udnytte herlighedsværdierne i forhold til bebyggelse - Planlovs liberaliseringer: - de mange liberaliseringer af planlovens zonebestemmelser har dog forringet muligheden for at lave et planskøn Planlægningen forhindre udvikling

4 Hvorfor planlægger vi? At sikre en funktionel og bæredygtig udvikle af vores omgivelser, herunder imødegå negative effekter af udvikling og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne -Jorden er en knap ressourcen, investeringssikkerhed mv At sikre plads til de efterspurgte funktioner At sikre kvalitet i vores omgivelser Levere en langt række økosystemservices

5 Hvorfor planlægger vi? Overbevisning: Planlægning vil give os bedre og mere velfungerende fysiske omgivelser end hvis vi ikke planlagde Fra Athen erklæringen tidens alvorligste spørgsmål: hvorledes vil det være muligt med legale midler at fastlægge den påkrævede disponering af alle arealer, som er nødvendig for at udligne den enkeltes vitale krav med fællesskabets behov.

6 Planlægningen under pres ikke den store opbakning og forståelse Ja planlægning indebærer nogle begrænsninger men Planlægning forhindre ikke udvikling der er stor kommunal handlefrihed.og i mere end 70% af alle landzonesager gives tilsagn til det ansøgte

7

8 Hvad kendetegner planlægning? Udpegning er et af planlægningens vigtigste midler Finn Kjærdam 1985 Til hver udpegning kobles der nogle retningslinjer = regelsættet for udpegningens udvikling, hvad må der ske og ikke ske i udpegningen Ramme for koordinering af arealinteresserne i den kommunale planlægning Grundlag for administration af lovgivning Grundlag for prioritering af incitamenter og projekter Middel til information

9 Konflikthåndteringsplanlægning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

10 Planenheder Udpegning Landskabelige helheder

11 Hvordan planlægger vi? 1.Permanente udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Stabilitet/sikkerhed 3. Permanente udpegninger/planenheder med udgangspunkt i landskabelige helheder Place making Konflikt håndtering 2.Ad hoc/fleksible udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Fleksibilitet 4. Ad hoc udpegninger /planenheder med udgangspunkt i landskabelige helheder Frit efter Haughton et al. 2010

12 En stedsorienteret planlægning (placemaking) et eksempel Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udgangspunkt og visioner: Bedre landskaber og ny beboelse i det åbne land med udgangspunkt i de eksisterende resurser tiloversblevne landbrugsbygning mangel på sammenhængende natur og adgang dårlig landbrugsmæssige arrondering

13

14

15 Udpegninger og retningslinjer fremadrettet Udpegninger og retningslinjer skal ses i relation A. Håndtering af konflikter B. Understøtte udvikling af attraktive og velfungerende regioner, landskaber og steder (place making) Ramme for koordinering af arealinteresserne i den kommunale planlægning Grundlag for administration af lovgivning Grundlag for prioritering af incitamenter og projekter Middel til information Give klare udviklingsretningslinjer - hvilken udvikling ønsker vi hvor? - Samspil mellem funktioner