Til det j. nr.: 225 Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer dato: 2. juni 2008

Transkript

1 Til det j. nr.: 225 Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer dato: 2. juni 2008 Referat af møde i det Rådgivende Udvalg for Skov og Naturressourcer tirsdag den 27. maj 2008, Cafe Danner, Jægerspris Deltagere: Kammerherre Gustav Berner, formand Bsc skov, Msc landskab Nora Skjernaa Hansen Sekretariatsleder Per Hilbert Formand Bjarne Kallehauge Senior Commercial Advisor Karsten Plauborg Planteskoleejer Peter F. Schjøtt Biolog Michael Stoltze Økonom, cand.polit. Camilla Vakgaard Skovplanlægger Klaus Wunsch fra kl. 12 Fra Skov & Landskab: Uddannelseschef Anders Bülow Forskningschef Vivian Kvist Johannsen Direktør Niels Elers Koch Forskningschef Karsten Raulund Rasmussen Forskningschef Bo Jellesmark Thorsen Professor J. Bo Larsen Seniorforsker Niels Heding Seniorforsker Jon Kehlet Hansen Seniorforsker Inger Kappel Schmidt Afbud fra: Afdelingschef Plan & Miljø Kjeld Bagh Kontorchef Peter Brostrøm Museumsdirektør Jette Baagøe Skovrider Bjerne Ditlevsen Divisionsdirektør Michael Glud Skovrider Peter Ilsøe Skovfoged Jesper Jørgensen Skovbrugsstuderende Rasmus Halfdan Jørgensen Direktør for Teknik & Miljø Søren Gais Kjeldsen Skovrider Esben Møller Madsen Skovrider Lars Møller Nielsen Skovrider Ole Pedersen Afdelingsleder Jens Kristian Poulsen Adm. Direktør & Godsforvalter Steffen Stræde Direktør Kaj Østergård

2 2 1. Vi mødes på Jægerspris Cafe Danner Udvalget mødtes ved Cafe Danner og kørte samlet til Climaite-projektets forsøgsområde. 2. Climaite-projektet ved Seniorforsker Inger Kappel Schmidt Inger Kappel Schmidt viste udvalget rundt i forsøget og fortalte om de nyeste resultater og perspektiver (se evt. artikel udsendt med mødematerialet). Udvalget havde bl.a. en debat om forsøgets perspektiver og hvorvidt resultaterne kan bruges som grundlag for at udtale sig om andre typer øko-systemer. Karsten Raulund-Rasmussen og Inger Kappel Schmidt fortalte videre om hvilke typer forsøg, der i øvrigt gennemføres i Europa med relation til området. Inger er blandt andet involveret i en EU-ansøgning på området, der skal øge koordineringen af forsøgene. 3. Frokost 4. Velkommen v. Gustav Berner Formand Gustav Berner indledte punktet med at byde velkommen og informerede om ændringer i udvalget. Skovrider Finn Jacobsen og Maskinkonsulent Ebbe Leer er begge gået på pension og derfor udtrådt af udvalget. Schweisskonsulent Mads Flinterup er ligeledes udtrådt af udvalget, da Danmarks Jægerforbund er repræsenteret i udvalget vedrørende Vildt og Landskab. Nye medlemmer er Skovrider Esben Møller Madsen, Trolleholm Gods, Afdelingschef Plan & Miljø Kjeld Bagh, Dansk Landbrugsrådgivning, Bsc skov, Msc landskab Nora Skjernaa Hansen, Danmarks Naturfredningsforening og Senior Commercial Advisor Karsten Plauborg, DONG Energy. Der var ingen bemærkninger/kommentar til forrige referat. 5. Diskussion af Forskning indenfor Tilpasning til klimaforandringer og Bæredygtig primærproduktion af bioenergi. Vedlagt til inspiration forud for mødet var Skov & Landskabs s strategi indenfor disse punkter (bilag 2) og resumeer af aktuelle ansøgninger (bilag 3). I relation til emnet Tilpasning til klimaforandringer præsenterede Professor Bo Larsen sine tanker om skovenes klimatilpasning, som er kort beskrevet i en kronik i Berlingske Tidende for nylig. Fokus er på de direkte effekter af højere temperatur, tørke og storme og indirekte via sygdomme og skadedyr. Bo Larsen fremlagde i en tabel en forsimplet vurdering af risici og finder, at kun rødgran og sitkagran for alvor kan få problemer. Bo Larsen præsenterede igangværende initiativer og lagde op til debat om problemer i fokus og metoder, herunder potentialet i at anvende NFI-baseret viden fra eksisterende skovområder med bevoksningsstrukturer, der ser ud til at antyde en mere naturnær (flere aldre og arter) skovdyrkningspraksis.

3 3 Peter Schjøtt opfordrede til, at man drog størst mulig nytte af den viden, klima og gradienter i Europa har givet omkring planteudvalg, provenienser og sygdomme. Peter Schjøtt pegede også på værdien af proveniensforsøgene, og Jon Kehlet Hansen fulgte op med en uddybende forklaring omkring den kvantitative genetiks muligheder på området. Michael Stoltze pointerede, at de hjemmehørende træarter vil være det mere sikre valg i fremtidens klima. Niels Heding redegjorde for de præcise ændringer i det danske klima siden slutningen af 1800-tallet. Der har været en stigning i gennemsnitstemperaturen på 1,5 grader celsius og en stigning i årsnedbøren på ca. 100 mm. Klaus Wünch påpegede, at hvis høj sommernedbør er en forudsætning for den foryngelsesdynamik, der er central i naturnær drift, så vil en lav sommernedbør være en udfordring for naturnær drift. Karsten Raulund Rasmussen pointerede, at fremtidens skovbrug nok skal arbejde med mere funktionsopdeling og mindre med funktionsintegration dvs. "alle goder på alle hektar". Herefter fik Niels Heding ordet til en præsentation med overskriften Bæredygtig primærproduktion af bioenergi. Niels Heding lavede en fremlægning, hvor behovet for energi blev sat i en international og energipolitisk kontrast. Niels Heding pegede på, at en voksende efterspørgsel efter træ til energi, vil give udfordringer med at finde driftstekniske løsninger til lønsom produktion af energitræ på basis af ressourcer, der i dag ikke udnyttes. Den voksende toldmur i Rusland vil kraftigt påvirke råtræprisen også til energiformål. Vivian Kvist Johannsen stillede spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en stabil energiforsyning? Karsten Raulund Rasmussen kommenterede, at der efter hans vurdering kommer mere energiproduktion i det åbne land og at med en smule omtanke, kan man forestille sig, at denne produktion kan kombineres med opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Han vurderede, at der kommer en renæssance for f.eks. energipil. Michale Stolze mente, at en satsning på bioenergi vil være en fejltagelse. Han pegede på, at vurderingerne af fremtidens behov for energi afhænger af mange forskningsfelter. Der er f.eks. lige nu stor fokus på energirigtigt byggeri og teknologien til at bygge huse, som er stort set energineutrale i drift, allerede findes. Han pointerede, at en langsigtet løsning er satsningen på solenergi, hvor der på det felt sker meget og hurtigt pt. Derfor skal man passe på med at satse ensidigt. Inger Kappel Schmidt bemærkede, at man bør være varsom med kun at gå efter biomassen. Det kan være farligt for det samlede økosystem. Nora Skjernaa Hansen mente, at skovene skal være med til at øge Danmarks vedvarende energi, men at træet bør produceres til andet end til energi - f.eks. træ til møbler, papir mm., som kan brændes efter brug! Niels Heding kommenterede, at rene energiskove efter hans mening ikke bør være en udbredt løsning. Der bør stadigvæk satses på kvalitetsskov, hvor træet har mange anvendelsesmuligheder!

4 4 Peter Schiøtt gik videre i klimatankegangen og pegede på, at man også kunne interessere sig for hvilke træer og buske, der kan skabe forøget CO2-binding også i f.eks. haver, byer og landskabet mere bredt og samtidig kan klare sig godt i fremtidens klima. Bo Jellesmark Thorsen kommenterede diskussionen om det rigtige eller forkerte i at sætte fokus på behovet for at øge udbudet af råtræ. Energisektoren har lige nu et stærkt fokus på problemerne med at skaffe de energitræsressourcer de allerede har vænnet sig til ikke mindst aktualiseret af Ruslands handelshindringer. Flere specialestuderende har kigget på det emne for forskellige træindustrier. Og når efterspørgslen på energitræ vokser som den gør nu herhjemme, i Europa udenfor Rusland, så vil det være samfundsøkonomisk fornuftigt at møde det med et øget udbud. Stole er populært sagt blevet relativt mindre værd sammenlignet med biobrændsel. Derfor skal der naturligt nok mere træ direkte til energi. Per Hilbert spurgte, om der er tilstrækkeligt yderligere potentiale i skovene? Karsten Plauborg tilsluttede sig vurderingen af, at biomassemarkederne vil komme under betydelig pres. Bjerne Kallehauge satte spørgsmålstegn ved, om man behøver bruge så mange kræfter på at spekulere i hvordan vi skal producere mere biomasse? Det er jo ikke et centralt formuleret lovkrav eller lignende. Han konkluderede, at det var hans indtryk fra entreprenørbranchen, at når priserne på energitræ er steget som de er over de sidste par år, ja så stiger udbudet ret hurtigt, fordi flere bevoksninger tyndes og udnyttes grundigere. 6. Orientering fra Skov & Landskab, meddelelser og opfølgningsliste Niels Elers Koch orienterede om følgende punkter: 1. Skov & Landskab s strategi og vedtægter er nu endelig godkendt med den formelle godkendelse i KU s bestyrelse. Økonomien ser rimelig ud med en lille opsparing og et fornuftigt budget for Mht. byggeriet på Rolighedsvej 23 er man nået til detailprojekteringsfasen, og den gamle bygning vil blive ombygget for at kunne imødekomme meroptaget af studerende. 3. Skov & Landskab arbejder fortsat aktivt i det tværgående samarbejde på KU indenfor naturressourcer og bæredygtighed, specielt forberedes for tiden den kommende Klimakonference i Skov & Landskabskonferencen blev genoplivet den 6. februar i Odense med et godt forløb og 250 deltagere. Den vil blive gentaget næste år den 28. januar ligeledes i Odense. 5. Skov & Landskab's bestyrelse ønsker at få en status på hvordan det går i de Rådgivende udvalg på mødet den 16. juni Bo Jellesmark Thorsen orienterede om status for den megen debat, der har været omkring Skov & Landskab s Erasmus Mundus uddannelser i pressen. Administrationsafgiften, som

5 5 betales til konsortiet, er blevet udlagt som et brud på dansk lovgivning. Den strammeste fortolkning af reglerne på området indebærer, at Danmark ikke kan indgå uddannelsessamarbejder med lande, hvor der skal betales studieafgift. En revision af forvaltnigspraksis og regler er på vej, men afgørelsen er ikke landet endnu. Vi får lov til at køre igennem. Vi får rigtig gode evalueringer fra EU og vi bliver brugt som rollemodel. Niels Elers Koch tilføjede, at Skov & Landskab her har mødt fuld støtte fra Rektor på KU. Karsten Raulund Rasmussen orienterede om projektet Vildt & Landskab i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Kalø. Projektet løber ud i år. Vi regner med at lukke det på en ordentlig måde med en konference i november. Mere herom senere. Der blev fra udvalget side spurgt til, hvornår skovstatistikken udkommer. Vivian Kvist Johannsen svarede, at den nye Skov og Plantager er lige på trapperne - den er til evt. kommentering i Skov- og Naturstyrelsen og tilføjede, at det er den første, som er NFI baseret. Per Hilbert spurgte, om der er store ændringer? Vivian Kvist Johannsen svarede, at der vil være nogle ændringer alene af den grund, at der er store metodemæssige nybrud i forhold til tidligere. Anders Bülow orienterede om, at Skovskolen har vundet to skovuddannelser: Dels retten til at udbyde EUD-uddannelserne på skovområdet og dels retten til at udbyde Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen. Man har det sidste 1/2 år arbejdede på at ændre skov- og landskabsingeniøruddannelsen - den får drejning i mere praktisk retning i forhold til, hvordan den har set ud de sidste 5 år. 7. Næste møde. Referatet er vedlagt mødekort vedrørende planlægning af næste møde.