Dybdeøkologi og kosmisk livserotik Introduktion til Ludwig Klages Menneske og jord
|
|
- Bertha Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LARS YLANDER Dybdeøkologi og kosmisk livserotik Introduktion til Ludwig Klages Menneske og jord I oktober 1913 mødtes et par tusind unge en weekend på det sagnomspundne bjerg Hohen Meißner i Hessen til den første sammenkomst for en ny sammenslutning, der kaldte sig den Frityske Ungdom. Det var en blandet skare af studenterforeninger, frilufts- og vandreklubber, landskolehjem og diverse forbund, dog alle under indflydelse af livsreformbevægelsen, der med sin afsmag for traditionel borgerskabskultur og larmende, beskidte byer søgte nye idealer for sund livstil, hygiejne og naturdyrkelse. Arrangementets ydre anledning var, at kejser Wilhelm II (r ) havde valgt at fejre hundredåret for de allierede nationers sejr over Napoleon i slaget ved Leipzig i 1813, den såkaldte Völkerschlacht, med indvielsen af et mastodontisk mindesmærke på den tidligere slagmark med alt, hvad der kunne krybe og kravle af symboler på militarisme, nationalisme og kejsermagt. Imidlertid var der i deltagerskaren af livsreformbevægede unge på Hohen Meißner betydelige interne forskelle. Nogle kom bare for at hygge sig, synge og danse kædedans, andre for at agitere, lytte og debattere. I opposition til borgerskabets livsstil var alkohol og tobak bandlyst. Det havde gruppen af såkaldte abstinenslere fået gennemført. Pacifister som reformpædagogen Gustav Wyneken ( ), der bl.a. havde følgeskab af en ung Walter Benjamin ( ), talte for fred, mens højredrejede Wandervogel-deltagere fra Østrig, under indtryk af en slavisk trussel fra Østeuropa, nu og da mente sig inspireret til at råbe Waffen hoch!. En tidligere marineofficer, sidenhen pacifistisk, samfundskritisk forfatter, Hans Paasches ( ) bevingede ord på Hohen Meißner Es brennt im deutschen Haus Wir sind die Feuerwehr! 1 er gået over i det tyske sprog. Benjamin beretter selv i en kort tekst skuffet om antisemitiske tilråb under festlighederne, der vakte mere bifald end Wynekens fredstale (Benjamin 1913; Osteroth 2013). Store dele af 2014 NUMMER 70
2 18 LARS YLANDER den civilisationskritik, psykologen og livsfilosoffen Ludwig Klages ( ) fremførte i sit lange foredrag Menneske og jord, har de fleste på bjerget nok kunnet tilslutte sig. Men det være usagt, hvorledes man har debatteret hans dybdeøkologiske syn og kosmiske livserotik. Klages fører sit argument som en diagnosticerende anklage. Han opregner mængder af udryddede eller truede dyrearter kloden rundt, som den civiliserede menneskehed har på samvittigheden. Civilisation og ordets derivater skriver han konsekvent i anførselstegn. Han nævner meningsløst ødelæggende overgreb på økosystemer, forurening og afskovning. 2 Endvidere taler han om landskaber, kulturelle vaner og skikke, oprindelige folk, boformer, værktøjer, musikinstrumenter og musik som ofre for civilisationens tekniske hærgen. Den skitserede diagnose af verdens tilstand er symptom på fremskridtsmenneskets kollektive vanvid. Problemet er, at fremskridtsmennesket forveksler magt med værdi i sig selv. Det forstår ikke den dybe lykke, der beror på menneskets følelse af sammenhæng med kosmos, sådan som f.eks. antikkens græker iagttog sig i forhold til den indre og ydre menneskeskønhed, han fandt i de olympiske guders billeder, eller som det goetheske menneske så sig selv handle med sine styrker og svagheder midt i den levende verdens omskiftelige strøm. Hvad fremskridtsmennesket kender til, er blot tilfredsstillelsen ved tomme succeser uden sans for skønhed og liv. Klages foregriber, at modparten, konfronteret med listen over den skændede natur, nu og da vil kunne bringes til at indrømme, at noget ikke er helt, som det burde være, men man vil have atter andre argumenter om nytte, økonomi og fremskridtsmæssig nødvendighed på rede hånd til at kunne retfærdiggøre fortsættelsen af ødelæggelserne. Klages søger derfor dybere efter roden til det, han betegner som en sygelig morderiskhed over for alt levende i den civiliserede menneskehed. Han finder frem til en forbistret sammenvævning af kapitalisme, reduktionistisk videnskab, teknologisk effektivitet og kristendom, der understøtter hinanden i tilintetgørelsesmani. Hen imod slutningen lader han forstå, at de alle er del af en bagvedliggende magt, han kalder for ånd (Geist). Grundtanken i Klages filosofi er netop den antagonistiske dualisme mellem ånd og sjæl. Tanken, udviklet omkring 1910, er beskrevet mere eksplicit andre steder i hans værk. Med det fokus der i SLAGMARK TIDSSKRIFT FOR IDÉHISTORIE
3 DYBDEØKOLOGI OG KOSMISK LIVSEROTIK 19 Menneske og jord er på kærlighed og omsorg, kan det være passende at gengive den med et citat fra Klages bog om eros: Kosmosset lever, og alt liv er polariseret i sjæl (psychae) og krop [Leib] (soma). Hvor der er levende krop, er der også sjæl; hvor der er sjæl, er der også levende krop. Sjælen er kroppens mening [Sinn], kroppens billede er sjælens tilsynekomst [Erscheinung][ ]. (Klages 1926: 63) Ikke kun mennesket har krop og sjæl, oplevede landskaber har det f.eks. også. Når et landskab i Menneske og jord omtales som et billede, skal det forstås som landskabets tilsynekommende sjæl i oplevelsen af det. Billedet er virkeligt, og det virker på den oplevende sjæl, der lader sig hengive til det. Mennesket er som sjælfuldt enkeltvæsen oprindeligt indvævet i det kosmiske liv, men: Nu viser menneskehedens historie os i mennesket og kun i mennesket en nådesløs kamp mellem det overalt udbredte liv og en magt uden for rum og tid, som vil adsplitte polerne, og dermed tilintetgøre dem, afsjæle kroppen og afkroppe sjælen: Man kalder den ånden (logos, pneuma, nus). (Klages 1926: 64) Ånden bryder ind i menneskets virkelighedssammenhæng med begrebslig erkendelse, tingsliggørelse, bevidsthedsdyrkelse og jegidentitet. Som en kile klemmer ånden sig ind mellem kroppen og sjælen, skaber en unaturlig dualisme mellem krop og sjæl og påbegynder en fremmedgørelse af mennesket over for naturen, både naturen i mennesket selv og naturen som det kosmiske liv, som mennesket er en del af. Det er den proces, der accelereres af kristendom, moderne videnskab og kapitalisme. Det man kalder verdenshistorie er, ifølge Klages, fortællingen om denne fremadskridende åndskamp mod sjælen og livet. Og det er vel at mærke ikke noget fremskridt. I det omfang det civiliserede menneske udpiner den natur, som det og fremtidige generationer er afhængige af, er det selvundergravende. Klages hævder, at denne selvundergravelse er tegn på, at vi lever i tidsalderen for sjælens undergang. Sjælen går altså under, før menneskene, som ånden har i sin magt, gør det. Udover skaderne på naturen ser man resultatet i den triste menneskelige eksistens på hverdagsplanet, i det moralske forfald, i visdomsforfaldet, i fraværet 2014 NUMMER 70
4 20 LARS YLANDER af store personligheder, fraværet af stor kunst og i kærlighedsløsheden. I forbindelse med en beskrivelse af den kritisable kulturtilstand siger Klages: Men lige så mange føler beklemt sammenbruddet og den voksende glædesløshed. Ingen tidsalder har endnu oplevet en utilfredshed, der var større og mere giftig. Store og små grupper slutter sig hensynsløst sammen om særinteresser; virksomheder, samfundslag, folk, racer, bekendelser støder hårdt mod hinanden i seje kampe om overlevelse; og inden for hvert forbund støder igen de enkelte mennesker, fulde af egoisme og ærgerrighed, mod hinanden. (Klages 1929: 29f; se side 37 i dette nummer) Man kunne tilføje, at krigsudbruddet i 1914 ikke var udtryk for noget afgørende nyt, men snarere et udkomme af civilisationens sjælløse, morderlige parathed. Klages gør meget ud af at skelne den naturlige sfære fra civilisationens sociale sfære. Der er en tendens til at læse naturen forkert. Man tror, man kan se kampen for tilværelsen udspille sig i naturen, men i virkeligheden overfører man fejlagtigt strukturelle forhold i den sociale orden til naturen, der ifølge Klages slet ikke kender til en lignende kamp. Det naturlige liv er snarere præget af symbiotisk omsorg. 3 De monoteistiske religioners syn på kærlighed og natur er blandt de grunde, Klages har til at foragte dem. I Menneske og jord er det især kristendommen, der står for skud. Dens tvivlsomme kærlighedsbud gælder kun mellem mennesker og ikke mellem mennesker og natur. Imidlertid skal denne historiske misere føres tilbage til den jødiske gud, der netop var en forbundsguddom (Verbandsgottheit) og ikke en naturguddom (Bodengottheit). Med denne guddoms sejr og dens selvophøjelse til den eneste, sande gud, blev naturen frataget sine hedenske guddomme. Og var naturen selv først blevet gudløs, kunne mennesket siden gøre med den, hvad det ville og formåede. Som erstatning for de gamle naturreligiøse tabuer, der helligholdt træer, klipper, floder osv., er lovfæstet naturbeskyttelse ifølge Klages et meningsfuldt moderne træk, der skal bevare truede plante- og dyrearter, deres habitater og økosystemer. 4 Den dybere redning skal imidlertid komme fra det indre liv, som må undergå en vending fra åndelig dominans til en sjælelig. Sjælen karakteriseres af kærlighed til livet som sådant, til det kosmiske liv. SLAGMARK TIDSSKRIFT FOR IDÉHISTORIE
5 DYBDEØKOLOGI OG KOSMISK LIVSEROTIK 21 Man kan sagtens forestille sig en miljøorienteret økologi, der med videnskabens og kapitalens hjælp anlægger en hensyntagen til omverdenens bæredygtighed med den menneskelige nytte for øje, men den vil være radikalt forskellig fra en dybdeøkologi, der drager omsorg for jorden og naturen. Den første vil være åndens økologi, den anden sjælens økologi. Foredragets uortodokse slutning med det lange citat fra Eichendorffs Ahnung und Gegenwart kalder på en fortolkning. Foredraget begyndte med en kendetegning af vores tid en tid præget af en farligt falsk fremskridtstanke, der udover at ødelægge naturer og kulturer verden rundt truer med at realisere Nietzsches skrækvision om de sidste menneskers samfund. Nu ender foredraget også med et udsagn om vores tid, men udtalt metaforisk og med profetisk dybde af en relativt ung, dog erfaren og følsom hovedperson i slutningen af Eichendorffs roman. Han er absolut ikke noget fremskridtsmenneske. Ånd har ikke knægtet ham, hvis sjæl tværtimod er åben for det kosmiske liv, men også for den patologiske kulturtilstand, der i det billedrige udsagn bevæger hans ord. Uden at gå ind i hvad han siger, kan man uddrage det, der har tydelig relevans for Klages pointer. For det første bringes citatet eksplicit på banen som et udtryk for de fødselsveer, man må forberede sig på, idet man søger den eneste redning, der giver mening, selv om den ikke står i menneskets magt. Klages har i foredraget forsøgt at indkredse, hvorfor naturbeskyttelse og andre bevægelser, der tjener livet, har historisk svære betingelser i tiden. Men i sidste ende er det et opråb til handling en handling, der ikke ligger lige for. Ånden har stort set ryddet sjælen af vejen, og før en omvending, en revolution, ikke en politisk, men en indre livsvending sætter sig igennem, kan man intet håb gøre sig om, at jorden og mennesket selv står til at redde. For det andet er det et billede på det kosmiske kollaps, på katastrofen, som det åndsdominerede fremskridt uvægerligt fører til, ikke på grund af barbari, men på grund af dannelsen (Bildung) ført ud i sin yderste, civilisatoriske konsekvens: For ud af vor dannelses tryllerøg vil et krigsspøgelse tage form. For det tredje er mennesket ikke i billedets centrum, men det er derimod jorden. Hvis fremskridtsmennesket til nøds havde haft øje for en humanistisk, miljøorienteret økologi, hvor menneskelige behov satte dagsordenen, så flyttes fokus nu til en dybdeøkologi, hvor jorden har 2014 NUMMER 70
6 22 LARS YLANDER forrang. Kun således vil jorden blive fri for menneskelige plager. 5 For det fjerde ser man ikke verdenshistorien fortsætte efter denne revolution, men en æra for sjælens dominans over ånden indvarsles. For det femte er det derfor livets værdi, der genrejses, hvor skønhed, sandhed og ret får betydning på ny og de tomme magtlyster forvises. På trods af al gruen og krigen er der en grundstemning i billedet af en levende kosmisk erotik i sammenflettet af universets store og små enkeltvæsner. For det sjette, hvad gruen og krigen angår, blev Klages i valget af citatet nærmest profetisk med henblik på, hvad der skete den følgende sommer. Tager man den profeti for pålydende, skulle krigen ikke blive en kort, nærmest romantisk affære, der rensede luften mellem Europas stormagter, men en unaturlig lang helvedesnat, som kun mirakler til sidst ville få gjort ende på. Klages taler ikke direkte om krig i sit foredrag andet end her til sidst. Han var utvivlsomt pacifist. Træt af krig og militarisme flyttede han allerede 1915 til det neutrale Schweiz, hvor han boede til sin død. Endelig for det syvende får Klages stilistisk med citatet skabt et radikalt brud på foredragets lange anklage, som her afløses af en digterisk beskrivelse af, hvordan vendingen, han taler om, vil føles, således at man faktisk oplever det og måske efterlades med fornemmelsen af, at det ikke er så umuligt endda. Ikke for unge mennesker i hvert fald, som han jo på bjerget henvender sig til. Alligevel er det ikke forkert at kalde Klages kulturpessimist, hvilket han var i lige høj grad før og efter første verdenskrig. Selv om det virkeligt interessante ikke er at få sat ham i bås, men at genopdage hans næsten glemte tænkning, slutter vi på en klassifikatorisk note. Om kulturpessimismen som næringsbund for den senere nationalsocialisme siger Reinhard Falter, forfatteren til en relativt ny monografi om Klages: Hvis man anser enhver, der skånselsløst udstiller den senborgerlige ukulturs tomhed, for at berede barbariets frembrud, så er Klages skyldig han gik dog fra begyndelsen ikke med ad den vej, nationalsocialismen slog ind på; han var hverken socialist eller nationalist, og slet ikke en populistisk folketaler. End ikke begejstringsbølgen fra 1914 kunne smitte ham. Krigen forekom ham ikke som et brud ud af den borgerlige tranghed, men som symptom på en tøjlesløs sygelig mordlyst, der ganske vist ikke frembød nogen virkelig ny ødelæggelsesdimension. (Falter 2003: 104) 6 SLAGMARK TIDSSKRIFT FOR IDÉHISTORIE
7 DYBDEØKOLOGI OG KOSMISK LIVSEROTIK 23 Hvor mange tilhørere, der lod sig medrive af Klages foredrag på Hohen Meißner, skal der her ikke gisnes om. Men kendt er det, at han havde en varig indflydelse på Walter Benjamins tænkning (Wolin 2013) til stor fortrydelse for Adorno, der ellers kunne se meget af sin og Horkheimers samfundskritik i Oplysningens dialektik foregrebet 30 år tidligere af Klages i Menneske og jord. Ud over de mange idéhistoriske flugtlinjer, man kan tegne, har de originale iagttagelser og grundige analyser rundt omkring i Klages værker meritter på egne betingelser. Rystes de fri af de forældede forestillinger og usympatiske holdninger, man også finder der, kan de måske endda få ny aktualitet. Jeg ser dem f.eks. bibringe filosofisk tankekraft til James Lovelocks Gaia-hypotese den naturvidenskabelige betragtning af Jorden som et levende, selvregulerende system (Lovelock 2007; 2009). Landskabsarkitekten Charles Jencks fascinerende kunsthave The Garden of Cosmic Speculation i Skotland styrkes ligeledes i sin hensigt at hylde og menneskeliggøre det naturvidenskabelige verdensbillede ved at inddrage Klages kosmisk erotiske, genfortryllende tankebaner (Jencks 2009). Men også i mange andre henseender er der levende inspiration at finde, så nyd læsningen af Klages, nu på dansk, og giv ham en ordentlig rystetur. Noter 1 Det tyske hus brænder Vi er brandværnet! 2 Observationen som præger titlen på Rachel Carsons berømte bog Silent spring (1962), er foregrebet af Klages, når han om lærkerne, der er forsvundet på landet, siger: Sågar på landet er der blevet uhyggeligt stille. 3 I sin bog Das sogenannte Böse fra 1966 stiller adfærdsbiologen og den senere nobelpristager Konrad Lorenz spørgsmålet, hvad meningen er med den åbenbare aggressivitet, man finder hos nogle dyrearter. Han viser, at det er de selvsamme dyr, der har en særlig evne til at knytte kærlighedslignende, troskabsprægede bånd. Hans konklusion er, at aggression og bånd grunder i det samme instinkt, som har en klar artsbevarende funktion. Lorenz berømte bog Die acht Totsünden der zivilisierten Menschheit fra 1973 kan læses som en naturforskers pessimistiske opråb til en patologisk, afstumpet civilisation, der bevidstløst amokløber sit eget endeligt i møde helt i Klages ånd NUMMER 70
8 24 LARS YLANDER 4 Det var den stærkt antisemitiske, folkenationalistiske musiker og komponist Ernst Rudorff, der havde ført an i bevægelsen for ikke bare Naturschutz, men også Heimatschutz, som var et nyt ord i tiden og et udtryk for viljen til ligeledes at beskytte lokale landskaber, kulturelle vaner og skikke. I Hvad med kulturen? fra 1933 omtaler Poul Henningsen to forskellige tilgange til naturen. På baggrund af Hitlers radikale naturbeskyttelse- og dyreværnsideologi er naturbeskyttelse for PH en højrepolitisk uting. Det sympatiske venstreorienterede modstykke er at sørge for adgang til naturen, så alle har mulighed for at drage ud i den og bruge den. Men modstillingen er åbenlyst falsk. PH diskuterer slet ikke muligheden for formidling mellem de to tilgange og har intet blik for rationalet i naturbeskyttelsesprogrammet, der handler om bevarelsen af truede arter og sikring af økosystemer mod kommerciel rovdrift (Henningsen 1974: 12, 14). 5 I Luc Ferrys bog Den nye økologiske orden, der i et forsvar for en demokratisk, reformistisk, humanistisk økologi angriber dybdeøkologien for dens radikalitet og antihumanisme, er Klages mærkværdigt fraværende. 6 Falter tilslutter sig i øvrigt den russiske anarkist, geograf og zoolog Peter Kropotkins ( ) betegnelse af Klages som en konservativ anarkist (Falter 2003: 59). Litteratur Benjamin, Walter (1913): Die Jugend schwieg, fundet via mode/2up Falter, Reinhard (2003): Ludwig Klages Lebensphilosophie und Zivilisationskritik, München: Telesma. Ferry, Luc (1994): Den nye økologiske orden: træet, dyret og mennesket, København: Munksgaard/Rosinante. Henningsen, Poul (1974, [1933]): Hvad med kulturen? i Kulturkritik, bind II, København: Rhodos. Jencks, Charles (2009): The Garden of Cosmic Speculation, London: Frances Lincoln Ltd. Klages, Ludwig (1926): Vom kosmogonischen Eros, Jena: Eugen Diederichs Verlag. Klages, Ludwig (1929): Mensch und Erde: Sieben Abhandlungen, Jena: Eugen Diederichs Verlag Lovelock, James (2007): The Revenge of Gaia. Why the Earth is Fighting Back and How We Can Still Save Humanity. London: Penguin Books SLAGMARK TIDSSKRIFT FOR IDÉHISTORIE
9 DYBDEØKOLOGI OG KOSMISK LIVSEROTIK 25 Lovelock, James (2009, [1979]): Gaia A new look at life on Earth, Oxford: Oxford University Press. Osteroth, Reinhard (2003): Feuer machen, tanzen, frei sein i Die Zeit Geschichte (2/2013), s , Anders Leben, wilder denken, freier lieben, grüner wohnen Jugendbewegung und Lebensreform in Deutschland um Wolin, Richard (2013): Walter Benjamin Meets the Cosmics: A Forgotten Weimar Moment, fundet via NUMMER 70
10
Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereHomoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død
Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereHanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mere2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644
1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla
Læs mereRødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed
Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)
Læs mereTekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21
Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min
Læs mereSMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER
SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereEkspressionismen En powerpointpræsentation af Sidse Hasle, underviser i dansk og tysk på N. Zahles Gymnasieskole, 2015.
Ekspressionismen 1905-1925 En powerpointpræsentation af Sidse Hasle, underviser i dansk og tysk på N. Zahles Gymnasieskole, 2015. Ekspressionisme >< Realisme Opgør med realismens forsøg på objektivt at
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mereVEJEN, SANDHEDEN OG LIVET
VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?
Læs mereCopyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut
KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereTekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787
Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs merenår man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej
Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mere20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.
20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereKristen eller hvad? Linea
Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955
Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereSiri og han har tidligere denne aften hørt en stor koncert i Stockholm af Buxtehudes korværk "Membra Jesu Nostri" dvs. Vor Jesu lemmer 1.
Sjørring og Skjoldborg kirker 31. dec. 2017 Reflexion - over menneskets trængsler og ophøjelse (insp. af Robert Åsbackas roman" Orgelbyggaren") "Fødder, knæ, hænder, side, bryst, hjerte og ansigt. Han
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereJulesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.
1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs mereSamvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv
Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis
Læs mere2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.
2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mere4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 6,36-42 Salmer: 754, 434, 503, 449v.1-3, 685, 694, 292, 467 v.2-4, 383. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePædagogisk vejledning til
1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.
1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereLangfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.
1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereForudsætningen for fred
1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed
Læs mereForedrag for folkeskoler
Foredrag for folkeskoler Tina vil fortælle om, at hun som barn ikke vidste, vold ikke var normalt. Tina følte, hun fortjente volden og turde ikke fortælle om den. Tina vidste heller ikke, hvem hun skulle
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereHelingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:
Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal
Læs mereBO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN
BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mere22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10
22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 18,1-14 Salmer: 745, 434, 418, 674v.1-2, 289, 492, 52, 732v.4-6, 454. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereVed Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )
Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene
Læs mere8. Søndag efter Trinitatis
8. Søndag efter Trinitatis Tid og sted: d. 26. juli 2015, Højen kl. 9, Ødsted kl. 10.30 Salmevalg 392: Himlene, Herre, forkynde din ære 448 (Ødsted); 337 (Højen): Behold os, Herre, ved dit ord 27,1-4:
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs merePrædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332
1 Prædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl. 10.00. Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Hvad skal vi tænke på
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs merePrincipper del 6: Udelukkelsesmetoden
Principper del 6: Udelukkelsesmetoden Et andet redskab til at opdage sandhed er Udelukkelsesmetoden. Hvordan tror I dette princip fungerer? Har I selv brugt det til at opdage sandhed? Mange af os har brugt
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereMysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.
1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereDen Nye Tidsalder afdækkes del 1/9
Den Nye Tidsalder afdækkes del 1/9 I både New Age og esoteriske kredse er der blevet talt meget om kvaliteter og aspekter ved Fiskens og Vandbærerens tidsalder, sådan som de viser sig i vores samfund.
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs merePrædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.
Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mere3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen
1 3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen Vi er dybt inde i fastetiden og nået frem til den
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs meremener mener Hvad ikke
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 29.SEPTEMBER 2013 18.SETRIN HØSTGUDSTJENESTE AATRUP KL.10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Es.40,18-25; 1.Kor.1,4-8; Matth.22,34-46 Salmer: 729,11,730,728, Nat med mørke Her mellem
Læs merebiperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers
Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.
04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereSkabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken
Læs mere17. søndag efter Trinitatis
17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mere