Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland

Transkript

1 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Rapport til brug for Grønlands Selvstyre og Grønlands kommuner Udgivelsesdato : 10. februar 2011 Projekt : Udarbejdet : Jesper Albinus Kontrolleret : Mette Norengaard

2 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål 4 2 RESUME OG KONKLUSION 5 3 BAGGRUND Nuværende affaldshåndtering i Grønland Det fremtidige affaldssystem i Grønland Forudsætninger 8 4 HÅNDTERING AF EKSISTERENDE DUMPE Scenarium 1 - Nulløsning Scenarium 2 Dump oprenses delvist og nyt affaldsdeponi etableres Scenarium 3 Dump oprenses helt og nyt affaldsdeponi etableres Scenarium 4 Dump opgraderes til nyt affaldsdeponi 19 5 NYE AFFALDSDEPONIER Scenarium A - Nulløsning Scenarium B - Minimumsløsning Design Standarder Bygder Scenarium C - Tilpasset kontrolleret affaldsdeponi Design Standarder Bygder Scenarium 4 - Kontrolleret affaldsdeponi i henhold til dansk vejledning Design Standarder Bygder 28 6 REFERENCER 29

3 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 3 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Udkast til vejledning i etablering af nye affaldsdeponier Bilag 2: Eksisterende dumpe i de større byer, fra nord mod syd Bilag 3: Befolkningstal Bilag 4: Notat: Nuværende deponeringspraksis i Grønland Bilag 5: Notat: Deponeringspraksis i Danmark og andre lande Bilag 6: Notat: Forslag til håndtering af ældre ubenyttede dumpe

4 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 4 1 INDLEDNING 1.1 Formål Denne rapport med tilhørende bilag er udarbejdet til brug for Grønlands Selvstyres og de grønlandskes kommuners miljøforvaltninger. Rapporten er finansieret med støtte fra Miljøministeriet i Danmark via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøministeriets eller de grønlandske miljømyndigheders holdning. Projektets følgegruppe har haft rapporten til gennemsyn, og i rapporten er efterfølgende indarbejdet kommentarer fra Grønlands Selvstyre, de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA samt Qaasuitsup og Sermersooq kommuner. Projektet blev igangsat i 2005, men har af forskellige årsager strakt sig over længere tid end oprindeligt planlagt. Rapporten beskriver forskellige scenarier for håndtering af de eksisterende dumpe i Grønland (kapitel 2). Der gives en vurdering af, i hvilken grad dumpene kan anvendes eller skal nedlukkes, eller eventuelt kan opgraderes til kontrollerede affaldsdeponier. Der laves ikke specifikke vurderinger for de enkelte byer, men opstilles principper og vurderingsmetoder. For de fremtidige affaldsdeponier beskrives det til sidst i rapporten, i et udkast til vejledning, hvordan de bør indrettes og drives under hensyntagen til de begrænsninger, de grønlandske forhold sætter for en optimal indretning og drift (kapitel 3). Som en del af projektet er der i udarbejdet tre notater om deponeringspraksis i Grønland, Danmark og andre lande, og om håndtering af de ældre, nu ubenyttede dumpe i Grønland. Disse notater er vedlagt rapporten som bilag 4-6: 4. Nuværende deponeringspraksis i Grønland (april 2006) 5. Deponeringspraksis i Danmark og andre lande (april 2006) 6. Forslag til håndtering af ældre ubenyttede dumpe (januar 2008) De grønlandske lossepladser drives i dag som ukontrollerede dumpe. Denne rapport har til formål at belyse konsekvenserne ved forskellige mulige former for fortsat drift af lossepladserne, som ved opgradering - eller ved indretning af nye lokaliteter benævnes kontrollerede affaldsdeponier, såfremt de opfylder en række krav. Under hensyntagen til de specielle forhold, der gælder i Grønland, har formålet været at beskrive, hvordan det bedst muligt sikres, at indretningen og driften af lossepladser nu og fremover sker med mindst mulig negativ påvirkning af det omgivende miljø. Et andet formål har været at trække på erfaringerne fra andre lande med lignende infrastruktur m.v., og da forholdene i Grønland er sammenlignelige med forholdene i dele af Canada, ligger beskrivelserne ret tæt op ad de canadiske deponeringsvejledninger for arktiske områder. Der er beskrevet 4 scenarier for etablering af de nye deponier, og det forventes at et af disse vil danne grundlag for vejledningen for de nye deponier. Et forslag til vejledning er givet i notatets sidste kapitel.

5 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 5 2 RESUME OG KONKLUSION I rapporten gennemgås en række forslag til, hvordan man kan varetage den fremtidige affaldshåndtering i Grønland, som i dag foregår på 29 aktive dumpe i byerne samt skønnet 60 aktive dumpe i bygderne. Herudover er der 38 ældre, ubenyttede dumpe i byerne. I bilagene er indsat tre notater, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. Disse indeholder en gennemgang af 1) den nuværende deponeringspraksis i Grønland, 2) deponeringspraksis i Danmark og andre lande, herunder grønlandsk lovgivning på området samt 3) en vurdering af miljøbelastningen fra de gamle ubenyttede dumpe i Grønland. For de 38 gamle ubenyttede dumpe kan det forsigtigt konkluderes, at de kun udgør en begrænset risiko for miljøet i Grønland. En delvis oprensning (fjernelse af synligt affald og overdækning med løsjord) vurderes at koste 3,8 mio. kr. mens en fuld oprensning vurderes at koste ca. 17 mio. kr. I seks af de større byer og ca. ¾ af bygderne består affaldshåndteringen af forbrænding og deponering af slagge og ikke-brændbart affald i ukontrollerede dumpe, mens den i de øvrige byer blot består af deponering på ukontrollerede dumpe. Der foregår i et vist omfang åben afbrænding på dumpene, hvilket bør stoppes. Der er en stadig større grad sortering og genanvendelse af affald samt de fleste steder frasortering af farligt affald, herunder flyveaske, der transporteres til videre håndtering i Danmark. Slaggen fra forbrændingsanlæggene deponeres generelt på dumpene, hvilket er en praksis, der bør ophøre, indtil det er undersøgt, om den potentielle udvaskning fra slaggen er acceptabel. Slaggen i byerne har formentlig et genanvendelsespotentiale i forbindelse med anlægsopgaver som vejanlæg; det er dog ikke i tilstrækkelig grad undersøgt om slaggen i geoteknisk henseende har en acceptabel kvalitet. En mellemdeponering af slagge anbefales indtil disse undersøgelser har vist, hvad der er mest hensigtsmæssigt. I rapporten gives der forskellige forslag til, hvordan man kan indrette den fremtidige håndtering af affald, således at der dels er mere kontrol med deponeringen, dels er mulighed for at kvantificere miljøbelastningen af det omgivende miljø. Etablering af moniteringsbrønde til dette formål samt årlig afdækning af affaldet med nedknuste materialer eller indpumpet sand samt volde og indhegning omkring deponeringsanlægget er nogle af de elementer, der som minimum anbefales gennemført. Disse tiltag vurderes at medføre en forbedring i form af mindre udvaskning af forureningskomponenter til omgivelserne, mindre risiko for sundhedsmæssige problemer og færre gener forårsaget af affaldsdeponeringen som helhed. I Bilag 1 findes et udkast til vejledning til den fremtidige indretning af kontrollerede affaldsdeponier i Grønland, som beskriver, hvordan de ovennævnte tiltag kan gennemføres under grønlandske forhold. I udkastet er der taget hensyn til de specielle forhold i Grønland, hvor der ikke er grundvandsressourcer, der skal beskyttes, og hvor der heller ikke er mulighed for rensning af perkolat fra affaldet. Vejledningens forslag til indretning opfylder ikke de krav, der stilles til deponeringsanlæg efter nutidig vestlig standard, men vurderes at medføre end væsentlig forbedring i forhold til de nuværende dumpe.

6 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 6 3 BAGGRUND 3.1 Nuværende affaldshåndtering i Grønland Da den nuværende affaldshåndtering er beskrevet i tidligere notat, gives der kun en kort gennemgang her. De grønlandske lossepladser drives i dag som ukontrollerede dumpe, og der er endnu ikke taget skridt til at etablere en kontrolleret losseplads eller som det også benævnes, et kontrolleret affaldsdeponi. I Nuuk er der dog påbegyndt udtagning af prøver fra udsivende perkolat, hvilket er et af de krav, der må stilles til kontrollerede deponier. Perkolat Perkolat er en type spildevand, der dannes både ved dumpe og kontrollerede deponier. Det består af vand med et højt organisk indhold og næringsstoffer samt indhold af forureningskomponenter hidrørende fra affaldet. Perkolatet dannes i mindre grad af vandindhold i affaldet, der frigøres ved nedbrydning af affaldet, og i stor grad af nedbør, som falder på affaldet og siver igennem det ned til bunden og videre ud i omgivelserne. Perkolat vurderes at udgøre den væsentligste af dumpenes belastning af det omkringliggende miljø. Perkolatet dannes principielt kun i måneder med nedbørsoverskud, dvs. i sommermånederne, hvor fordampningen overstiger nedbøren, vil der ikke dannes perkolat, men udsivning kan alligevel forekomme som følge af forsinket gennemsivning af affaldet, fra måneder med nedbørsoverskud. Perkolatets kvalitet varierer meget igennem et affaldsdeponis levetid. I løbet af en længere årrække (mere end år efter afslutning af deponering) formoder man ofte, at udvaskning af affaldet er så fremskreden, dvs. at perkolatet er så lavt forurenet, at det kan ledes ud i naturen uden rensning. For at fastlægge dette tidspunkt, bør man have kendskab til perkolatets kvalitet ved udtagning af prøver til analyse. I hovedparten af de grønlandske byer foretages der en udsortering af farligt affald og elektronikskrot herunder køle-/frysemøbler Der er i dag forbrændingsanlæg med røgrensning i 6 større byer og mindre forbrændingsanlæg uden røgrensning i en række bygder. I byer og bygder uden forbrændingsanlæg er det almindeligt periodisk at afbrænde det forbrændingsegnede affald på dumpen under ukontrollerede forhold. De grønlandske dumpe består derfor ofte af en jerndump, hvor ikke-brændbart materiale er opmagasineret, fx. jern- og metalskrot, udtjente køretøjer, småskibe etc. og en dump, hvor resten af affaldet bortskaffes. Derudover kan der på de omkringliggende arealer være midlertidige oplag af fx. tønder med farligt affald, som afventer udskibning til Danmark, midlertidig opbevaring af forbrændingsegnet affald (i byer med forbrændingsanlæg) etc. I byer og bygder med forbrændingsanlæg dannes der slagge ved forbrænding, som udgør en affaldskategori for sig selv. Flyveasken indeholder miljøfarlige stoffer og sendes i dag til udlandet til slutdeponering.

7 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 7 Der er dumpe til affald i alle byer og bygder, men der findes ikke retningslinier for indretning og drift af dumpene. I byerne er der registreret 29 aktive dumpe, deponeringer og fyldpladser samt 38 ældre, ubenyttede dumpe (Asiaq, 2003). Antallet af dumpe i bygderne er ikke registreret, men må antages at omfatte mindst 60 aktive dumpe, svarende til antallet af bygder; heri er ikke indregnet ældre ubenyttede dumpe i disse bygder eller dumpe i forladte bygder. Alle dumpene vurderes at være etableret før miljøforordningen blev vedtaget i De eksisterende dumpe ligger ofte så kystnært, at affaldsfronten er beliggende i havet (jf. bilag 1) og indretning og drift af dumpene medfører, at der i dag sker uhensigtsmæssige påvirkninger af det omgivende miljø og samfund. 3.2 Det fremtidige affaldssystem i Grønland Der er udarbejdet en national Affaldshandlingsplan /1/. Planen indeholder de overordnede målsætninger for den fremtidige affaldshåndtering i Grønland suppleret med en beskrivelse af gældende principper og kriterier. Selve planen er opbygget af 8 delmål. Inden for hvert delmål er der opstillet konkrete målsætninger og aktiviteter. Det fremtidige affaldssystem i Grønland bygger på følgende målsætninger: der skal etableres kildesortering og korrekt bortskaffelse af farligt affald og elektronikskrot i alle byer og bygder. der skal etableres forbrændingsløsninger i de byer og bygder, hvor der ikke p.t. er etableret et forbrændingsanlæg. Forbrændingsløsningen kan omfatte etablering af et forbrændingsanlæg i de enkelte byer og bygder eller en transportløsning af det forbrændingsegnede affald. det skal løbende undersøges, om der er affaldsfraktioner, der med fordel kan udsorteres af affaldsstrømmen og evt. sendes til genanvendelse. Enten fordi disse ved bortskaffelse i Grønland giver anledning til miljømæssige problemer, eller der er økonomisk fordel herved. Som minimum forventes det, at der fremadrettet foretages en udsortering og lokalbehandling af jern- og metalskrot (herunder køretøjer, mindre skibe etc.) inden skrottet udskibes til genanvendelse. I byerne og eventuelt bygderne skal der således etableres modtage- og håndteringsplads for jern- og metalskrot. Det resterende affald, som ikke udsorteres til genanvendelse, forbrænding eller til bortskaffelse i Danmark, skal deponeres. Der er i den sammenhæng et behov for at sikre en bedre drift af og kontrol med modtagelse af affald på de lokale dumpe. I Affaldshandlingsplanen fremgår det, at der skal etableres et kontrolleret deponi i hver by til afløsning af de nuværende dumpe. Det forventes, at 2/3 af de eksisterende dumpe i byerne kan anvendes som nye kontrollerede deponier, om end der vil være behov for visse anlægstekniske ændringer for at dumpene kan leve op til de krav, der stilles til kontrollerede deponier.

8 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 8 For så vidt angår de eksisterende traditionelle dumppladser i bygderne forventes det tillige at 2/3 af disse kan anvendes som kontrollerede deponier, om end der også her vil være behov for visse anlægstekniske ændringer. Omvendt forventes det således, at 1/3 af de eksisterende dumpe i byerne og bygderne har en beliggenhed og teknisk standard, der gør at de ikke kan opgraderes til kontrollerede deponier. Umiddelbart skønnes det, at der vil være behov for forsvarlig nedlukning af ca. 25 dumpe i Grønland, heraf hovedparten i bygder. 3.3 Forudsætninger På baggrund af det planlagte fremtidige affaldssystem i Grønland forudsættes følgende: Forbrændingsegnet affald Det forudsættes, uanset kapaciteten af forbrændingsanlæggene, at disse p.t. fungerer og drives optimalt. Midlertidigt overskudsaffald i forbindelse med planlagte eller utilsigtede stop af forbrændingen forudsættes at kunne forbrændes ved normal drift i den efterfølgende periode. Dvs. under normale forhold vil der ikke være behov for deponering af overskudsaffald, med mindre kapaciteten ved normal drift er utilstrækkelig. Ved anvendelse af forbrændingsløsninger i byer, som er i vækst, vil kapaciteten på et tidspunkt ikke kunne opfylde det stigende behov for forbrænding, da det ikke er muligt at udvide forbrændingsanlæg gradvist 1. Samme problem vil opstå i kortere perioder, hvor forbrændingsanlægget er ude af drift. I perioden fra det tidspunkt, hvor forbrændingskapaciteten er utilstrækkelig, til der bliver etableret et supplerende eller nyt forbrændingsanlæg, vil der hvert år være et overskud af forbrændingsegnet affald, som må håndteres. Ved midlertidig deponering af det forbrændingsegnede affald på en dump skabes der et kortere eller længerevarende miljøproblem, fordi affaldet af hensyn til senere transport til forbrænding ikke kan slutafdækkes. Farligt affald, elektronikskrot og genanvendeligt affald I de byer og bygder, hvor der endnu ikke er etableret modtagefaciliteter til håndtering af elektronikskrot og farligt affald, forudsættes det, at disse faciliteter skal etableres i tilknytning til et fremtidigt kontrolleret affaldsdeponi. Tillige forudsættes det, at der i tilknytning til et fremtidigt kontrolleret affaldsdeponi skal etableres modtage- og håndteringsfaciliteter for genanvendeligt affald herunder jern- og metalskrot. Slagge I dag vil et oplag af slagge skulle behandles efter bekendtgørelsen om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder (Bekendtgørelse Nr. 11 af 20. august 2004). I 2010 er denne situation i realiteten opstået i Ilulissat og til dels i Nuuk.

9 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 9 Der kan være et potentiale for genanvendelse af slagge fra forbrændingsanlæggene til anlægsarbejder. Dette bør derfor undersøges nærmere, således at slaggens kvalitet mht. udvaskning og stabilitet kan vurderes specifikt for de grønlandske forbrændingsanlæg. På danske forbrændingsanlæg er der forskel på, hvilken kvalitet der fås fra de forskellige anlæg 2 (Miljøprojekt nr. 1145, 2007), og det vil der formentlig også være på de grønlandske anlæg. Herudover er det uvist i hvilket omfang resultaterne af danske undersøgelser kan bruges for de grønlandske anlæg, og i så fald hvilke danske forbrændingsanlæg der bedst svarer til de grønlandske anlæg, hvad angår forbrændingsproces og affaldstyper m.v. Umiddelbart vurderes det, at slaggen fra forbrændingsanlæggene i byerne måske kan genanvendes, mens kvaliteten af slaggen fra bygdeforbrændingsanlæg ikke vurderes at være egnet til genanvendelse. Men som nævnt bør en nærmere undersøgelse iværksættes for at klarlægge denne usikkerhed. Slagge bør kun anvendes til afdækning på affaldsdeponiet, hvis der ikke kan findes anden anvendelse for den, da der er risiko for en større udvaskning ved samdeponering med andet affald, som følge af ændrede ph forhold. Da deponierne er forholdsvis små, formodes denne forøgede miljøbelastning at være inden for det acceptable. Der foreligger dog ikke grundige undersøgelser til underbygning af denne formodning, hvorfor undersøgelser bør iværksættes før denne form for genanvendelse af slagge praktiseres. 2

10 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 10 4 HÅNDTERING AF EKSISTERENDE DUMPE De nedenstående scenarier for håndteringen af de eksisterende dumpe blev diskuteret på workshop i april 2006, og efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2009 blev detaljer ved de nuværende forhold og fremtidige scenarier diskuteret på en workshop i forbindelse med kommuneingeniørmødet i marts Scenarium 1 Nulløsning Scenarium 2 Dump oprenses delvist og nyt affaldsdeponi etableres Scenarium 3 Dump oprenses helt og et nyt affaldsdeponi etableres Scenarium 4 Dump opgraderes til nyt affaldsdeponi Nedenfor beskrives scenarierne nærmere og konsekvenserne af disse vurderes. Det forudsættes, at de principielle elementer og problemstillinger er ens for byer og bygder, selv om der er stor forskel på volumenerne og dermed også driftskapacitet i form af bemanding, kompetencer m.v. De nævnte scenarier vil som udgangspunkt alle skulle have en kapitel 5 godkendelse inden igangsætning, jf. Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljø. Selv om scenarierne har til formål at reducere den fremtidige forurening, vil der midlertidigt kunne ske en øget forurening i den periode, man arbejder med det deponerede affald, hvorfor forordningen må antages at gælde for dette arbejde. 4.1 Scenarium 1 - Nulløsning En nulløsning betyder, at den nuværende praksis fortsættes. De følgende forhold gælder for både byer og bygder, uanset om der er forbrændingsanlæg eller ej, idet det forudsættes at affaldsbortskaffelse på dump omfatter både slagge fra forbrændingsanlæg, hvor disse findes, og forbrændings-egnet affald, hvor der ikke p.t. er etableret en forbrændingsløsning, se Figur 4.1. Positive konsekvenser Ingen øgede anlægs- eller driftsomkostninger forbundet med den i forhold til den nuværende praksis. Negative konsekvenser De negative konsekvenser af en nulløsning kan deles i synlige, æstetiske konsekvenser og umiddelbart usynlige, miljømæssige konsekvenser. De førstnævnte har allerede vist sig i flere byer. For de eksisterende dumpe drevet efter nuværende praksis er der følgende problemer: affaldsfronten af den permanente dump ligger ofte i havet og forurening kan dermed udvaskes ukontrolleret til det marine miljø der kræves stadigt større arealer til deponeringen der ikke er tilstrækkelig kontrol med de affaldstyper, der deponeres affaldet ligger synligt og skæmmer oplevelsen af den omkringliggende natur hvis dumpen er beliggende for tæt på bebyggelse kan den medføre lugtgener

11 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 11 affaldet er tilgængeligt for uvedkommende og udgør dermed en sundhedsmæssig risiko der opstår eller gennemføres ukontrolleret afbrænding af affald på dumpen ukontrolleret afbrænding kan give luftemissioner, som er miljø- og sundhedsskadeligt for byens borgere og nærmiljøet samt røgproblemer i forhold til lufthavne og heliporte affaldet kan tiltrække fugle, som kan udgøre en risiko for flytrafik nuværende midlertidige oplag af forbrændingsegnet affald kan ikke afsluttes Sc.1: Fortsætte nuværende praksis Konsekvenser Forbrænding? Ja Forb.anlæg tilstrækkeligt? Nej Ja ukontrolleret dump Slagger til oplag Positive Ingen øgede omkostninger Negative Affaldsfront i havet Ukontrolleret udvaskning til marint miljø Æstetisk problem Sundhedsrisiko Lugtgener Røgemissioner Fugle tiltrækkes Manglende kontrol Manglende afdækning Nej Større forbr.anlæg Behov for midlertidig dump Negative Dump kan ikke afsluttes Æstetisk problem Sundhedsmæssigt problem Supplerende areal nødvendigt Udvaskning til omgivende miljø Figur 4.1 Scenarium 1, nulløsning Nulløsningen er ikke at betragte som en tidssvarende løsning, jf anbefalingerne i delmål 4, Affaldshandlingsplanen, /1/. 4.2 Scenarium 2 Dump oprenses delvist og nyt affaldsdeponi etableres Denne løsning forudsætter, at der er forhold, som gør, at den eksisterende dump ikke vil kunne bringes til at opfylde de krav, der gælder for nye deponier, se Figur 4.2. Hvis lokaliteten derimod er velegnet til indretning af et nyt deponi og efter oprensningen har kapacitet til mindst 30 års deponering, kan den videreføres efter de nødvendige ændringer som nyt, kontrolleret affaldsdeponi, se scenarium 4. Der foretages delvis oprensning/efterbehandling. Synligt affald og/eller større affaldsfraktioner fjernes, herunder fjernes en evt. affaldsfront i havet og afgrænsningen mod havet trækkes min. 30 m væk fra højvandskystlinien. Herefter nedlukkes dumpen, hvis det ikke er muligt at bringe den til at opfylde de krav, der fremtidigt vedtages at skulle gælde for nye affaldsdeponier (jf. udkast i Bilag 1), og et nyt affaldsdeponi etableres.

12 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 12 Ved oprensningen foretages der en indledende frasortering af farligt affald og elektronikskrot på dumpen. Elektronikskrot oparbejdes lokalt og sendes efterfølgende sammen med farligt affald til bortskaffelse i Danmark. Der foretages en sortering og neddeling af jernskrot og bygningsaffald, og en frasortering af forbrændingsegnet affald. Endelig foretages der efter behov en overdækning med sand/skærver eller om muligt løsjord. Dette forudsætter, at der forinden etableres nye kontrollerede affaldsdeponier i byerne/bygderne. Det forudsætter samtidig, at der er forhold, som gør, at den eksisterende dump ikke vil kunne bringes til at opfylde de krav, der gælder for nye affaldsdeponier. Sc.2: Delvis oprensning Konsekvenser Nuv. lokalitet egnet? Ja Kapacitet OK v. opgradering? Nej Nej Ja Delvis oprensning Sc.4: Opgradér til kontrolleret affaldsdepot Identificér ny lokalitet Indret nyt kontrolleret affaldsdepot Positive Affaldsfront i havet forudsættes fjernet Ukontrolleret udvaskning til marint miljø stoppes Æstetisk problem fjernes, såfremt der slutafdækkes på opfyldte arealer Sundhedsrisiko reduceres Røgemissioner ophører Lugtgener mindskes Der indføres kontrol med deponering Affaldet afdækkes Slagge deponeres som foreskrevet Midlertidig deponering ved utilstrækkelig forbrændingskapacitet udføres forskriftsmæssigt inden for deponiets indhegning. Farligt affald mellemdeponeres som foreskrevet Genbrug og genanvendelse systematiseres Negative Store omkostninger ved oprensning og transport af affald fra dump. Oprenset affald kun måske forbrændingsegnet + næppe kapacitet på forbr.anlægget. Figur 4.2 Scenarium 2, delvis oprensning Hvis lokaliteten derimod er velegnet til indretning af et nyt affaldsdeponi og efter oprensningen har kapacitet til mindst 30 års deponering, videreføres den efter de nødvendige ændringer som nyt, kontrolleret affaldsdeponi, se scenarium 4. Som tidligere nævnt gælder det også her, at der ved midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald skabes et kortere eller længerevarende miljøproblem, fordi affaldet af hensyn til senere transport til forbrænding ikke kan slutafdækkes.

13 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 13 Positive konsekvenser En delvis oprensning af eksisterende dump medfører at nuværende praksis ophører og at der etableres et nyt kontrolleret affaldsdeponi. Det har en lang række positive konsekvenser i forhold til de nuværende miljøpåvirkninger. I forhold til scenarium 3 (fuld oprensning) er indsatsen knap så gennemgribende, og afvigelserne ved de enkelte forhold er markeret med fed nedenfor. 1. Affaldsfront i havet fjernes 2. Den eksisterende udvaskning af forurening til havet mindskes. 3. Æstetisk problem fjernes vha. slutafdækning 4. Sundhedsrisiko ved fri adgang til dump fjernes vha. indhegning 5. Lugtgener mindskes vha. slutafdækning 6. Luftforureningsgener forsvinder 7. Jern- og metalskrot i eksisterende dump sorteres fra og genanvendes På det nye affaldsdeponi: 8. Kontrol med affaldstyper og deponering 9. Affaldet afdækkes 10. Slagge deponeres 11. Midlertidig deponering udføres forskriftsmæssigt 12. Farligt affald håndteres særskilt som foreskrevet 13. Genbrug og genanvendelse systematiseres 14. Kontrolleret udledning af perkolat Ad 1: Hvis der jf. scenarium 2 kun laves en begrænset oprensning, bør denne som minimum indbefatte, at affaldsfronten trækkes tilbage fra kystlinien, til en afstand af ca. 30 m fra højvandskystlinien. Denne afstand afhænger i praksis af terrænets hældning, men hovedsagen er, at det sikres, at der ikke ender deponeret affald i havet, dvs. ved stejlt terræn bør en anden indretning overvejes. Det herved flyttede affald bør primært deponeres på det ny, kontrollerede affaldsdeponi, alternativt på den eksisterende dump, efter frasortering af farligt affald og genanvendelige materialer. Ad 2: Udvaskning af forurenende stoffer til havet er større og hurtigere, jo større kontakt der er med vandet. For at reducere udvaskningshastigheden og dermed minimere belastningen af havmiljøet anbefales det, at udvaskningen alene forårsages af den nedbør, som kommer i kontakt med affaldet. Det herved dannede perkolat vil stadig ende i havet, men i langt mindre mængder pr. år. Ad 3: Det æstetiske problem fjernes ikke umiddelbart i scenarium 2, den delvise oprensning. Kun hvis der gennemføres en tilfredsstillende fjernelse af synligt affald samt en efterfølgende slutafdækning af det affald, der efterlades i dumpen, kan dette punkt opfyldes. Afdækningen må ikke være tæt af hensyn til gasproduktionen, og fordi der ønskes en fortsat naturlig nedbrydning af det efterladte deponiegnede affald. Ad 4: Sundhedsrisikoen ved uvedkommende færdsel på dumpen kan fjernes ved en gennemført slutafdækning. Ved en mangelfuld slutafdækning vil risikoen ikke være fjernet, men vil dog være reduceret.

14 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 14 Ad 5: Hvis der efter den delvise oprensning af dumpen foretages slutafdækning af affaldet vil lugtgenerne forsvinde Ad 6: Scenarium 2 forudsætter at der efter delvis oprensning etableres et nyt kontrolleret deponi og at der dermed indføres en ny driftspraksis, som betyder at der ikke længere vil ske ukontrolleret afbrænding af affald. Dermed forsvinder luftforureningen. Ad 7: Der er typisk en stor mængde jern- og metalskrot oplagret i en eksisterende dump eller på arealer i tilknytning til denne. Skrottet kan og bør genanvendes efter sortering, og der indsamles i erfaringer om dette i et pilotprojekt i Qeqqata kommunia. Pilotprojektet forventes afrapporteret i løbet af efteråret 2010, og resultaterne vil blive stillet til rådighed for kommunerne dels via en samlet rapport dels via KANUKOKAs hjemmeside. Mængden af skrot, som kan og bør genanvendes efter sortering, vil dog være mindre end ved en fuld oprensning. Ved sorteringen skal man være opmærksom på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. Håndsortering kræver anvendelse af sikkerhedssko og handsker, mens der ikke kræves specielt udstyr ved anvendelse af gravemaskine. Ved forekomst af asbestholdigt affald som f.eks. isoleringsmaterialer skal forholdsregler for arbejde med asbest følges; disse beskrives ikke nærmere her. Fra det omtalte skrotprojekt er erfaringen, at wirer kan udgøre et særskilt problem, da de ofte er filtret ind i de øvrige emner. Det kan være nødvendigt at benytte en gravemaskine til at få hevet wirerne ud af det øvrige affald. Her skal man være særlig opmærksom på sikkerheden, da wirerne ofte er filtret ind i en større mængde affald og det derfor er umuligt at forudsige, hvordan såvel dette som wirerne i sig selv vil bevæge sig, når der trækkes heri. Hvis der skal ske en egentlig neddeling ved brug af særligt udstyr, kan yderligere værnemidler være påkrævet. Ved betjening af udstyr til neddeling skal anvendes sikkerhedsudstyr omfattende hjelm, sikkerhedsfodtøj, skærehandsker, ansigtsværn/ sikkerhedsbriller samt evt. særligt arbejdstøj og høreværn. Graden af sikkerhedsudstyr afhænger af, hvilket udstyr der bliver benyttet; eksempelvis kan der være tale om skærebrænder, båndsav og lign. Ad 8: Kontrol med affaldstyper er en integreret aktivitet i drift af kontrollerede affaldsdeponier. Forudsat at kontrollen håndhæves, sikrer kontrollen, at der til deponering kun modtages affald, som står på anlæggets positivliste, samt at fraktioner til genbrug, genanvendelse og evt. midlertidigt oplag inden forbrænding, bortskaffelse som farligt affald etc. håndteres og opbevares forsvarligt og hensigtsmæssigt. Ad 9: Det må erkendes, at afdækning af affald i praksis er vanskeligt at gennemføre mange steder, da der ikke i alle byer og bygder findes naturligt forekommende jord til formålet. Alternative afdækningsmaterialer er dyrere og omfatter nedknuste klippematerialer, fjordbundsaflejringer og evt. slagge fra forbrændingsanlæg, hvis det ved undersøgelser kan dokumenteres, at dette er miljømæssigt acceptabelt. Ved anvendelse af den daglige produktion af slagger til daglig afdækning kan der dog ske en forøget udvaskning af tungmetaller fra slaggen, hvilket er uønsket. På grund af omkost-

15 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 15 ningerne og de særlige vejrforhold kan det være nødvendigt at nøjes med en årlig afdækning frem for en daglig afdækning, som ellers generelt anbefales. Afdækningen må i alle tilfælde ikke være tæt af hensyn til gasproduktionen, som skal kunne diffundere væk af sig selv, og fordi der ønskes en fortsat naturlig nedbrydning af det efterladte deponiegnede affald. Ad 10: Den foretrukne deponering af slagge fra forbrændingsanlæggene er ved genanvendelse som fyldmaterialer jf. afsnit 3.3, forudsat at det ved undersøgelser kan dokumenteres, at dette er miljømæssigt acceptabelt. Inden genanvendelse kan finde sted skal slaggen mellemdeponeres på et udpeget sted inden for deponeringsanlæggets område. Ad 11: Inden for deponeringsanlæggets indhegning skal der afsættes plads til midlertidig deponering, eksempelvis til forbrændingsegnet affald i de perioder, hvor forbrændingsanlægget må lukkes ned eller hvor forbrændingskapaciteten er utilstrækkelig. Dette affald skal ikke afdækkes, da det forudsættes, at affaldet kan forbrændes i løbet af relativt kort tid. De øvrige nævnte forhold vedrørende dumpe gælder også for denne midlertidige oplagring. Ad 12: Farligt affald skal udsorteres af affaldsstrømmen og bortskaffes særskilt. Hovedparten af det farlige affald skal indsamles, opbevares afskærmet for uvedkommendes adgang og bortskaffes til Danmark ved jævnlig udskibning i containere til formålet. Udvalgte fraktioner af farligt affald, fx. trykimprægneret træ, kan deponeres i særskilte celler. Ved korrekt håndtering af farligt affald reduceres miljøbelastningen væsentligt. Udskibning af farligt affald er allerede iværksat i mange af de grønlandske byer. Ad 13: Klunsning og uvedkommende færdsel på dumpen erstattes af organiseret og systematiseret genbrug af egnet kasseret inventar etc. Ved sortering af affald bliver der mulighed for at øge genanvendelsen af byggematerialer, eksempelvis ved at nedknuse beton til vejfyld. Genanvendelse bør finde sted i så stort omfang som muligt for at reducere deponeringsvolumenet. Som udgangspunkt gælder det, at når borgeren har afleveret affald på genbrugspladsen/modtageanlægget så er det kommunens ejendom og den har dermed lov til at håndtere (herunder genbruge) affaldet som den har lyst. Rent praktisk er det hensigtsmæssigt, at borgerne i forbindelse med aflevering af affaldet oplyses om at genbrug vil ske i videst muligt omfang (via en genbrugshal), da det ellers kan være et etisk problem for borgeren at sine ting dukke op hos en ny bruger hvis man troede tingen var bortskaffet. Ad 14: Mængden af forureningskomponenter i det udsivende perkolat kan reduceres ved de ovenstående tiltag, men da der ikke vil ske en behandling af perkolatet, vil udsivning stadig finde sted. Formålet med en kontrolleret udsivning er dels at give mulighed for udtagning af prøver, eksempelvis årligt, således at miljøbelastningen kan opgøres, dels at udsivningen finder sted på et veldefineret sted, hvor den maksimale belastning så kan vurderes efter behov. Negative konsekvenser 1. Der vil være store omkostninger ved oprensning, sortering, transport og bortskaffelse af affald fra en eksisterende dump. En fuld oprensning er i /4/ estimeret til 1,3-2,2 mill. kr.

16 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side Omkostningerne kommer oven i omkostningerne til etablering af et nyt, kontrolleret affaldsdeponi, som uddybes i kapitlet om nye affaldsdeponier. Det kan ikke umiddelbart forudsættes, at det fjernede affald er forbrændingsegnet, og ligeledes kan den tilgængelige forbrændingskapacitet ikke forudsættes at være tilstrækkelig til afbrænding af dette oveni det daglige affald. Både for byer med og uden forbrændingsanlæg kræves der derfor et næsten tilsvarende volumen til deponering af det gamle affald på et nyt, kontrolleret affaldsdeponi, der evt. etableres på samme lokalitet, dog kan volumenet reduceres med den mængde jern- og metalskrot o. lign., der ved sortering kan bortskaffes til genanvendelse. Negative konsekvenser 1. Der vil være omkostninger ved oprensning, sortering, transport og bortskaffelse af synligt affald fra den eksisterende dump samt affald fra den del af dumpen, der evt. ligger i eller for tæt på havet. Omkostningerne vil være mindre end i scenarium 3, da der tages fat i en væsentlig mindre del af dumpen. Skønsmæssigt vil omkostningerne afhængigt af dumpens beliggenhed andrage % af den fuldstændige oprensning i scenarium 3, eller i størrelsesordenen 0,4-0,6 mill. kr. Omkostningerne kommer oven i omkostningerne til etablering af et nyt, kontrolleret affaldsdeponi, som uddybes i kapitlet om nye affaldsdeponier. 2. Det kan ikke umiddelbart forudsættes, at det fjernede affald er forbrændingsegnet, og ligeledes kan den tilgængelige forbrændingskapacitet ikke forudsættes at være tilstrækkelig til afbrænding af dette oveni det daglige affald. Der kræves derfor et næsten tilsvarende volumen til deponering af det gamle affald på et nyt, kontrolleret affaldsdeponi, der evt. etableres på samme lokalitet, dog kan volumenet reduceres med den mængde jern- og metalskrot o. lign., der ved sortering kan genanvendes 4.3 Scenarium 3 Dump oprenses helt og nyt affaldsdeponi etableres Denne løsning forudsætter lige som scenarium 2, at der er forhold, som gør, at den eksisterende dump ikke vil kunne bringes til at opfylde de krav, der fremdigt vedtages at skulle gælde for nye deponier, (jf. udkast i kapitel 0). Hvis lokaliteten derimod er velegnet til indretning af et nyt deponi og efter oprensningen har kapacitet til mindst 30 års deponering, kan den videreføres efter de nødvendige ændringer som nyt, kontrolleret affaldsdeponi, se scenarium 4. Der foretages fuld oprensning, hvorefter dumpen nedlukkes. En fuld oprensning indebærer, at alt affald opgraves/fjernes, sorteres og bortskaffes til genanvendelse special behandling i Danmark eventuelt forbrænding eventuelt gendeponering på kontrolleret deponi og at et nyt kontrolleret affaldsdeponi etableres, se Figur 4.3.

17 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 17 Sc.3: Fuld oprensning Konsekvenser Nuv. lokalitet egnet? Ja Kapacitet OK v. opgradering? Nej Nej Ja Fuld oprensning Sc.4: Opgradér til kontrolleret affaldsdepot Identificér ny lokalitet Indret nyt kontrolleret affaldsdepot Positive Affaldsfront i havet fjernes Ukontrolleret udvaskning til marint miljø stoppes Æstetisk problem fjernes Sundhedsrisiko fjernes Røgemissioner ophører Lugtgener mindskes Der indføres kontrol med deponering Affaldet afdækkes Slagge deponeres som foreskrevet Midlertidig deponering ved utilstrækkelig forbrændingskapacitet udføres forskriftsmæssigt inden for deponiets indhegning. Farligt affald mellemdeponeres som foreskrevet Genbrug og genanvendelse systematiseres Negative Store omkostninger ved oprensning og transport af affald fra dump. Oprenset affald kun måske forbrændingsegnet + næppe kapacitet på forbr.anlægget. Figur 4.3 Scenarie 3, fuld oprensning Ved oprensningen foretages der en indledende frasortering af farligt affald og elektronikskrot på dumpen, som i scenarium 2. Elektronikskrot oparbejdes lokalt og sendes efterfølgende sammen med farligt affald til bortskaffelse i Danmark. Der foretages en sortering og neddeling af jernskrot og bygningsaffald, og en frasortering af forbrændingsegnet affald. Endelig foretages der efter behov en overdækning med sand/skærver eller om muligt løsjord. Dette forudsætter, at der forinden er etableret nye kontrollerede affaldsdeponier i byerne/bygderne. Som ved nulløsningen gælder det, at der ved midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald skabes et kortere eller længerevarende miljøproblem, fordi affaldet af hensyn til senere transport til forbrænding ikke kan slutafdækkes. Positive konsekvenser En fuld oprensning af eksisterende dump medfører at nuværende praksis ophører og at der etableres et nyt kontrolleret affaldsdeponi. Det har en lang række positive konsekvenser i forhold til de nuværende miljøpåvirkninger.

18 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side Affaldsfront i havet fjernes 2. Den eksisterende udvaskning af forurening til havet mindskes. 3. Æstetisk problem fjernes 4. Sundhedsrisiko ved fri adgang til dump fjernes 5. Lugtgener forsvinder 6. Luftforureningsgener forsvinder 7. Jern- og metalskrot i eksisterende dump sorteres fra og genanvendes På det nye affaldsdeponi: 8. Kontrol med affaldstyper og deponering 9. Affaldet afdækkes 10. Slagge deponeres 11. Midlertidig deponering udføres forskriftsmæssigt 12. Farligt affald håndteres som foreskrevet 13. Genbrug og genanvendelse systematiseres 14. Kontrolleret udledning af perkolat Ad 1: Fjernelse af affaldsfronten i havet er et gennemgående element i alle scenarier med undtagelse af fortsættelse af nuværende praksis. Årsagen til at fjernelsen anbefales er, at gældende konventioner forbyder dumpning af affald i havet. OSPAR konventionen gælder den østgrønlandske kyst og de tilhørende indre farvande og bør også overholdes inden for territorialfarvandet langs den øvrige grønlandske kyst. Ad 2: Udvaskning af forurenende stoffer til havet er større og hurtigere, jo større kontakt der er med vandet. For at reducere udvaskningshastigheden og dermed minimere belastningen af havmiljøet anbefales det, at udvaskningen alene forårsages af den nedbør, som kommer i kontakt med affaldet. Det herved dannede perkolat vil stadig ende i havet, men i langt mindre mængder pr. år. Ad 3: Det æstetiske problem består ikke kun i den negative oplevelse man får ved at se en ukontrolleret dump med affald, der ligger spredt tilfældigt rundt og afbrændes sporadisk. Selv om man argumenterer for, at problemet er lille, da dumpen kun er synlig hvis man opsøger den, vil driften af dumpen påvirke den generelle holdning til affaldshåndtering i byen eller bygden. Bortkastning af affald på tilfældige steder i byer og bygder er et generelt problem, og det er derfor oplagt at indlede en holdningsændring ved at drive byens deponeringsanlæg på en sådan måde, at der sendes et klart signal om, hvordan affald håndteres i et moderne samfund. Ad 4: Der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med uautoriseret færden på en dump, især hvis formålet er klunsning, f.eks. til genbrug. Denne risiko skal minimeres, og det gøres bedst ved indhegning og aflåsning af port. Sne om vinteren kan ganske vist muliggøre passage af hegn, men i de perioder er det meste af affaldet også snedækket og man må gå ud fra at klunsning dermed er uinteressant. Ad 5: Såfremt dumpen oprenses helt vil eksisterende lugtgener forsvinde

19 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 19 Ad 6: Scenarium 3 forudsætter at der efter en fuld oprensning etableres et ny kontrolleret deponi og dermed indføres der en ny driftspraksis, som betyder at der ikke længere vil ske ukontrolleret afbrænding af affald og dermed forsvinder luftforureningsgenerne. Ad 7: Der er typisk en stor mængde jern- og metalskrot oplagret i en eksisterende dump eller på arealer i tilknytning til denne. Skrottet kan og bør genanvendes efter sortering. Der indsamles i erfaringer om dette i et pilotprojekt i Qeqqata kommunia. Pilotprojektet forventes afrapporteret i løbet af efteråret 2010, og resultaterne vil blive stillet til rådighed for kommunerne dels via en samlet rapport dels via KANUKOKAs hjemmeside. Forholdsregler angående arbejdsmiljø er de samme som beskrevet under scenarium 2. Ad 8 14: disse er sammenfaldende med beskrivelserne under scenarium Scenarium 4 Dump opgraderes til nyt affaldsdeponi Der deponeres fortsat på den lokalitet, der tidligere var en dump, men som videreføres som kontrolleret affaldsdeponi med opfyldelse af de krav, en sådan skal opfylde. De væsentligste forudsætninger ved denne løsning er, at der udarbejdes en miljømæssig og teknisk vurdering af dumpens fremtidige kapacitet samt dens egnethed til fortsat deponeringsanlæg. Dvs. der udarbejdes en form for Overgangsplan eller miljøansøgning, der i første omgang skal dokumentere, at lokaliteten er egnet til videreførelse, og dernæst skal godkendes af Grønlands Selvstyre, Natur og Miljøafdelingen. Afslutning af den nuværende praksis på dumpen indebærer en delvis oprensning som nævnt i scenarium 2, jf. nedenstående: Affaldsfronten i havet fjernes, dvs. at affald fjernes fra området mellem højvandskystlinien og ca. 30 meter ind i landet. Affald på slutopfyldte arealer dækkes med sand og grus. Afdækningen må ikke være tæt af hensyn til gasproduktionen, og fordi der ønskes en fortsat naturlig nedbrydning af det efterladte deponiegnede affald. Deponeringsanlægget indhegnes Der indrettes bygning til modtagekontrol Der afsættes arealer til affald til genanvendelse, herunder jern- og metalskrot Der afsættes arealer med tilhørende bygning/container til opbevaring af farligt affald og evt. genbrug Der afsættes arealer til mellemdeponering af slagge (kun i byer med forbrændingsanlæg) Der afsættes arealer til mellemdeponering af affald til forbrænding (kun i byer med forbrændingsanlæg) Der afsættes areal til et forbrændingsanlæg, hvis det ikke findes Kontrolleret udledning af perkolat

20 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 20 Som tidligere nævnt gælder det også her, at der ved midlertidig deponering af det forbrændingsegnet affald skabes et kortere eller længerevarende miljøproblem, fordi affaldet af hensyn til senere transport til forbrænding ikke kan slutafdækkes. Positive konsekvenser Opgradering af en eksisterende dump medfører, at nuværende praksis ophører og at der etableres et ny kontrolleret affaldsdeponi på samme sted. Det har en række positive konsekvenser i forhold til de nuværende miljøpåvirkninger. De positive konsekvenser afhænger dog af, at miljøvurderingen af lokaliteten har påvist, at opgraderingen kan foregå således, at miljøpåvirkningerne faktisk kan reduceres ved tekniske foranstaltninger. I forhold til scenarium 2 (delvis oprensning) vil opgraderingen indeholde en oprensning, som formentlig er af næsten samme omfang som i scenarium Affaldsfront i havet fjernes 2. Den eksisterende udvaskning af forurening til havet mindskes. 3. Æstetisk problem fjernes (forudsætter slutafdækning af opfyldte arealer) 4. Sundhedsrisiko ved fri adgang til dump fjernes 5. Lugtgener mindskes 6. Røgemissioner ophører 7. Jern- og metalskrot i eksisterende dump sorteres fra og genanvendes 8. Kontrol med affaldstyper og deponering 9. Affaldet afdækkes 10. Slagge deponeres 11. Midlertidig deponering udføres forskriftsmæssigt 12. Farligt affald håndteres som foreskrevet 13. Genbrug og genanvendelse systematiseres 14. Der etableres kontrolleret udledning af perkolat Ad 3: Det forudsættes, at slutafdækning foretages på de arealer, der ikke længere deponeres på, herunder affaldsfronten mod havet. De øvrige konsekvenser er sammenlignelige med scenarium 2 og 3 beskrevet ovenfor og uddybes ikke yderligere her. Negative konsekvenser 1. Der vil være omkostninger ved oprensning og sortering af synligt affald fra den del af dumpen, der evt. ligger i eller for tæt på havet. Disse omkostninger indgår i den samlede omkostning til opgradering af dumpen til en kontrolleret losseplads, og de vil formentlig være en smule mindre end i scenarium 2, da oprensningen til dels kan indarbejdes i den videre deponering på arealet. Skønsmæssigt vil omkostningerne afhængigt af dumpens beliggenhed andrage 20 % af den fuldstændige oprensning i scenarium 3, eller i størrelsesordenen 0,4-0,6 mill. kr. Hertil kommer omkostningerne til de foranstaltninger, der beskrives for nye deponeringsanlæg i det følgende

21 Miljøsikker indretning og drift af lossepladser i Grønland Eksisterende dumpe og nye affaldsdeponier Side 21 5 NYE AFFALDSDEPONIER I henhold til projektbeskrivelsen skal der opstilles 4 scenarier for etablering af fremtidige deponeringsanlæg. Dette er gjort i det følgende, ud fra nedenstående liste over mere eller mindre gennemførlige løsninger, som nummereres A-D for at skelne dem fra oprensningsscenarierne i det foregående: Scenarium A - Nulløsning (praksis som hidtil) Scenarium B - Minimumsløsning, der vurderes at være forsvarlig Scenarium C - Tilpasset kontrolleret affaldsdeponi Scenarium D - Kontrolleret affaldsdeponi iht. dansk vejledning Den væsentligste forskel på scenarierne består i graden af perkolatopsamling og afdækning. Man kunne i princippet lade scenarierne omfatte et varierende omfang af andre elementer i deponeringsanlæggene, såsom modtagekontrol, strategi for genanvendelse, monitering osv., men her er det valgt at fokusere på de direkte tekniske foranstaltninger i og omkring depotet. Forskelle i selve den geometriske indretning af arealerne, dvs. opdeling i celler til deponering, genanvendelse, midlertidigt oplag osv. vurderes ikke at give anledning til væsentligt forskellige omkostninger, hvorfor disse forhold antages at være ens i de forskellige scenarier. Frem for at gentage en beskrivelse af disse elementer i alle scenarier, gives der derfor en beskrivelse i næste kapitel, som er udkast til en vejledning i indretning af deponeringsanlæggene. For alle scenarier undtagen nulløsningen forudsættes det, at driften omfatter monitering på perkolatkvalitet og -kvantitet. 5.1 Scenarium A - Nulløsning En nulløsning betyder, at den nuværende praksis fortsættes, hvilket er det samme som at der ikke gøres nogen indsats for oprensning eller efterbehandling af eksisterende dumpe. De positive og negative konsekvenser forbundet hermed er beskrevet tidligere i dette notat. Som nævnt er de eneste positive konsekvenser af nulløsningen er, at der ikke er nogen øgede anlægs- eller driftsomkostninger forbundet med den. Endvidere er der anført en række negative konsekvenser, som omfatter æstetiske forhold samt miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger: affaldsfronten af den permanente dump ligger ofte i havet og dermed kan forurening udvaskes ukontrolleret til det marine nærmiljø der kræves stadigt større arealer til deponeringen der er ikke tilstrækkelig kontrol med de affaldstyper, der deponeres affaldet ligger synligt og skæmmer oplevelsen af den omkringliggende natur dumpen kan være beliggende for tæt på bebyggelse og medføre lugtgener affaldet er tilgængeligt for uvedkommende og udgør dermed en sundhedsmæssig risiko der opstår eller gennemføres ukontrolleret afbrænding af affald på dumpen affaldet kan tiltrække fugle, som kan udgøre en risiko for flytrafik