ANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRA DET

Transkript

1 ANLÆGSSEKTORPLAN FOR AFFALDSOMRA DET

2 2 Indhold RESUME... 3 Finansiering... 3 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER... 5 Forudsætninger og statusbeskrivelse... 5 Håndtering af farligt affald Dumpe Natrenovationsanlæg Forbrændingsanlæg Snitflader til anden planlægning og udviklingstendenser Udviklingstendenser Berøringsflader Bæredygtighedsvurdering Miljøforbedringer VISION OG MÅLSÆTNINGER Vision Succeskriterier/politiske målsætninger Mål Målopfyldelse HANDLINGSPLAN Anlægsbudget Anlæg til håndtering af farligt affald Indretning af kontrollerede deponier Natrenovationsanlæg Forbrændingsanlæg Pilotprojekter på affaldsområdet Afledte økonomiske effekter Byggemodning Tekniske forudsætninger Konsekvensvurdering og risikoanalyse Sundhedsmæssige- og miljømæssige konsekvenser Risici ved gennemførelse af handlingsplanen Evaluering Referencer... 30

3 3 RESUME Denne anlægssektorplan omhandler, hvilke anlægsinvesteringer på affaldsområdet, der planlægges indenfor de kommende ti år. Investeringerne er nødvendige for at skabe et renere Grønland med tidssvarende affaldshåndtering i overensstemmelse med god international praksis. Manglende natrenovationsanlæg; dumpe, der forurener vores havmiljø; alt for mange forbrændingsanlæg, der ikke fungerer; udledning af giftige stoffer ved åben afbrænding udfordringerne på affaldsområdet er mange og alvorlige. Af hensyn til sundhed og miljø er det presserende at få investeret i forsvarlige affaldsanlæg. Åben afbrænding og emissionsmålinger fra forbrændingsanlæggene viser en udledning af dioxiner, der er bekymrende langt over EU s grænseværdier 1. Dioxin kan være både kræftfremkaldende og resultere i fosterskader, nedsat immunforsvar samt reduceret forplantningsevne 2. Holdbare, operationelle og tidssvarende affaldsanlæg, som er tilpasset de lokale forhold, og som overholder EU s grænseværdier for udledning af dioxiner og andre miljøgifte, er derfor en presserende og helt nødvendig investering. Departementet for Miljø og Natur har primo 2014 foretaget en landsdækkende kortlægning af affaldsordninger og anlæg. Ud fra denne er følgende fire indsatsområder udvalgt: Anlæg til håndtering af farligt affald Natrenovationsanlæg Indretning af kontrollerede deponier Forbrændingsanlæg Dioxin Dioxin er at af de mest akut giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt samtidig med, at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer. Kilde: Den danske Miljøstyrelse Finansiering Tilstrækkelig finansiering er en forudsætning for, at anlægsprojekter indenfor ovenstående indsatsområder kan gennemføres. Kommunerne skal sikre finansiering via affaldsgebyrer. Inatsisartut har på efterårssamlingen 2013 pålagt Naalakkersuisut at arbejde for, at der skal etableres en miljøfond, samt at indtægter til fonden skal komme fra miljøafgifter. Midlerne skal anvendes til miljøforbedrende tiltag og kan således anvendes bredt inden for en række miljøområder. Denne sektorplan danner grundlag for en prioritering af de midler i fonden, som vil blive anvendt til anlæg på affaldsområdet. I maj 2014 vedtog Finans- og Skatteudvalget at fremrykke renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden. Finans- og Skatteudvalgets beslutning bidrager til at løse et stigende miljø- og sundhedsmæssigt problem på affaldsområdet. Tillægsbevillingen til miljøområdet fra hovedkonto Tilskud til kommunale miljøanlæg udgør i alt 44,5 mio. kr., og midlerne skal anvendes til etablering og 1 (Zielke, Kriegbaum, & Knudsen, 2002, s ). 2 (Wiborg, Knutson, Andersson, & Büchert, 2008, s )

4 4 renovering af natrenovationsanlæg foruden oprydning/nedlukning og indretning af seks udvalgte dumpe til miljøgodkendte deponier. Tillægsbevillingens midler skal anvendes i indeværende år. Affaldsanlægssektorplanen er udarbejdet i tæt og konstruktiv dialog med kommunerne, KANUKOKA, Landslægen og de øvrige departementer i Selvstyret.

5 5 STATUS OG UDVIKLINGSTENDENSER Forudsætninger og statusbeskrivelse Der er primo 2014 konstateret store udfordringer på affaldsområdet. De store geografiske afstande mellem byer og bygder stiller særlige krav til etablering og drift af affaldsordninger og affaldsanlæg. Affaldsanlægssektorplanen bygger på en kortlægning af affaldsordninger og anlæg i de fire kommuner. Denne kortlægning viser, at selve indsamlingen af dag- og natrenovation overordnet fungerer, men at der er markante udfordringer på anlægsområdet. Samlet set viser kortlægningen følgende udfordringer for anlæg: Anlæg til håndtering af farligt affald: Hovedparten af bygderne samt Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Qaanaaq og Nanortalik mangler modtagefaciliteter til håndtering af farligt affald. Indretning af kontrollerede deponier: Dumpe i hovedparten af byerne og bygderne er ikke miljøgodkendte og drives ikke miljømæssigt forsvarligt. Natrenovationsanlæg: Hovedparten af byerne og bygderne har ikke etableret natrenovationsanlæg, der opfylder gældende lovgivning. Forbrændingsanlæg: Hovedparten af byerne og bygderne har ikke et velfungerende forbrændingsanlæg. Udledningen af dioxiner fra åben afbrænding og fra forbrændingsanlæggene overstiger mange gange EU s grænseværdier. Kortlægningen dokumenterer, at der er et akut behov for at løfte indsatsen på affaldsområdet. Uhygiejniske forhold i forbindelse med håndteringen af natrenovation, røggener, lugt og skadedyr er hverdag i mange både byer og bygder. Det er vanskeligt direkte at dokumentere de sundhedsmæssige konsekvenser af den nuværende affaldshåndtering, idet der kan være mange faktorer, der spiller ind. En undersøgelse af PCB 3 -indholdet i blodet hos grønlandske kvinder i den fødedygtige alder viser et højere indhold end canadiske grænseværdier anbefaler. Hvorvidt denne forhøjede mængde PCB har helbredsmæssige konsekvenser i form af øget risici for påvirkning af fostre m.v. er imidlertid ikke dokumenteret, men det forudsættes 4. Konsekvenserne af at fortsætte den nuværende praksis omkring affaldshåndtering kan vise sig alvorlige. Affaldsområdet er primært et kommunalt ansvarsområde. Anlægssektorplanen sætter den overordnede ramme og retning, som kommunerne kan anvende i udarbejdelsen af deres mere detaljerede affaldsplaner. Status er, at tre af kommunerne primo 2014 endnu ikke har udarbejdet deres affaldsplaner. Herudover er datagrundlaget på affaldsområdet mangelfuldt, og vurderinger af affaldsmængderne er i vid udstrækning baseret på skøn. Den generelle tendens er imidlertid, at affaldsmængderne stiger. Der vil således være behov for en løbende opdatering af affaldsanlægssektorplanen i takt med, at vidensgrundlaget på området forbedres. Det er væsentligt, at de løsninger, der vælges, er praktisk implementerbare og vælges på baggrund af et oplyst erfaringsgrundlag. Departementet har fået udarbejdet en erfaringsopsamling over nationale pilotprojekter gen- 3 PCB Polyklorerede bifenyler; industrikemikalie anvendt i blandt andet elektronik, byggematerialer og husholdningsprodukter. PCB er en svært nedbrydelig miljøgift. 4 (Johansen & Rydahl, 2007)

6 6 nemført over de seneste ti år 5. Herudover er der indhentet internationale erfaringer fra lokaliteter med lignende geografiske, demografiske og klimatiske forhold 6. En detaljeret oversigt indenfor de fire indsatsområder fremgår af følgende kort. Kortene viser, at der er stor forskel på situationen i de fire kommuner, hvilket blandt andet relaterer sig til stedsspecifikke forhold, såsom geografi, befolkningsspredning, uddannelsesniveau, økonomisk råderum og prioritering af området. Kortene er udarbejdet af COWI. 5 Erfaringsopsamling på affaldspilotprojekter i Grønland, Opsamling af udenlandske erfaringer vedr. håndtering, 2014

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11 Nedenstående afsnit beskriver de fire indsatsområder: Håndtering af farligt affald Farligt affald som olie- og kemikalieaffald, elektronikaffald, CFC-gasser fra køle-/fryseskabe og akkumulatorer indeholder forskelligartede stoffer, der kan skade miljø, mennesker, dyr og planter. Anlæg til håndtering af farligt affald er en forudsætning for, at denne affaldsfraktion behandles korrekt inden udskibning til Danmark. Farligt affald skal være frasorteret inden afbrænding af almindeligt affald. Departementet for Miljø og Natur har udviklet et koncept for modtageanlæg, som varierer i overensstemmelse med, om anlægget skal anvendes i en bygd eller en større by. Erfaringerne med etableringen af modtagefaciliteterne er positive. Anlæggene er velfungerende, og der indsamles en stadigt stigende mængde farligt affald. I hovedparten af byerne er der etableret løsninger for håndtering og bortskaffelse af farligt affald, mens der mangler faciliteter i de fleste bygder. På modtagestationerne i de store byer og via de containerbaserede modtagestationer i de mellemstore og små byer foretages demontering og behandling af elektronikaffald og køle-/frysemøbler 7. Ved implementeringen af hver ny modtagefacilitet afholdes lokalt et kursus i håndteringen af farligt affald. Siden 2011 har der været reserveret midler på finansloven til tilskud til etablering af modtagefaciliteterne. Departementet for Miljø og Natur vil fortsat yde støtte til modtagefaciliteter for farligt affald, indtil konceptet er implementeret i hele landet. Det forventes fra 2015 at ske via miljøfonden. Dumpe Der er dumpe til affald i alle byer og bygder. Dumpene er både indrettet og drevet som ukontrollerede dumpe. De miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger fra driften af dumpene er røggener, lugt, skadedyr, uhygiejniske forhold, udsivning af perkolat m.v., og flere steder skrider dumpene ud i havet. I byerne er dumpene oftest opdelt i to eller flere sektioner, der dels består af en jerndump, hvor jern- og metalskrot opmagasineres og dels af en dump til (alt) andet blandet affald. Der kan på dumpen også være midlertidigt oplag af køle-/frysemøbler, elektronikaffald og andet farligt affald, såsom akkumulatorer, trykflasker m.m., som afventer behandling og udskibning til Danmark. Et restprodukt fra forbrænding i anlæg er slagger. I byer og bygder med forbrændingsanlæg bortskaffes slagger på dumpen. Slagger indeholder et forøget indhold af tungmetaller og bør deponeres under særlige kontrollerede forhold. I nogle byer og bygder deponeres natrenovation i flydende form eller i sække på dumpen sammen med det øvrige affald. Denne fremgangsmåde er uhygiejnisk og sundhedsmæssig uacceptabel på grund af risiko for spredning af sygdomme. Natrenovation skal udledes til havet. De åbne dumpe tiltrækker skadedyr blandt andet ravne og måger, som finder let tilgængelig føde i affaldet. Skadedyrsplager kan undgås, hvis dumpe drives hensigtsmæssigt, dvs. at natrenovation ikke bortskaffes på dumpen, og dagrenovation opbevares utilgængeligt for skadedyr. Generelt foretages der ikke afdækning af affaldet, hvilket skaber uhygiejniske forhold på og omkring dumpen. I nogle tilfælde er dumpen placeret uhensigtsmæssigt i forhold til beboelse og med reel fare for, at dumpen skrider ned i havet. 7 I perioden er der i de seks store byer etableret modtagestationer for farligt affald. I 2009 er der igangsat etablering af containerbaserede modtagestationer i fem af de syv mellemstore byer samt tre af de seks små byer. Siden 2011 er der endvidere etableret bygdeløsninger for håndtering og bortskaffelse af farligt affald samt elektronikaffald i 12 ud af de 57 bygder.

12 12 Der er behov for, at dumpene bliver miljøgodkendt og indrettet som kontrolledere deponier. Miljøgodkendelsen vil indeholde en række vilkår, som skal sikre, at driften og indretningen af deponierne er sundheds- og miljømæssigt forsvarlige. Inden der kan ske en hensigtsmæssig indretning og drift af deponier, er der behov for massiv oprydning og bortskaffelse af opmagasineret jern- og metalskrot, farligt affald m.v. på de eksisterende dumpe. Tillægsbevillingen giver midler til, at en oprydning og omlægning/nedlukning af seks udvalgte dumpe kan igangsættes i indeværende år. Natrenovationsanlæg I områder uden kloakering bortskaffes natrenovation via en rampe. Natrenovationsrampen er udformet på forskellig vis, afhængig af hvorvidt natrenovationen indsamles uemballeret i flydende form i tanke eller indsamles emballeret i plastsække. I hovedparten af landet er der behov for forbedrede natrenovationsanlæg, der kan opfylde gældende lovgivning. Ifølge gældende lovgivning skal natrenovation bortskaffes til havet. Som oftest er udformningen og/eller længden på det etablerede rør/sliske ikke tilstrækkelig til at sikre udledning direkte til havet. I andre tilfælde bortskaffes natrenovationen blot ved, at der benyttes en (beton-)aflæsningskant, hvilket dels ikke fører latrinen og det sanitære spildevand helt ud i havet og dels bevirker, at den underliggende klippeskrænt forurenes af fækalier. I nogle bygder er der ikke etableret en rampe eller aflæsningskant, så her bortskaffes natrenovation på dumpen. Natrenovationsanlæg er endvidere visse steder placeret centralt i byen/bygden, hvilket medfører uhygiejniske forhold, smittefarer fra fækalier og lugtgener. Indsamles natrenovationen i plasticsække, skæres sækkene op, og indholdet udledes via natrenovationsrampen. I hovedparten af bygderne og visse steder i byerne foregår opskæringen og tømningen af natrenovationssækkene manuelt i det fri. Der mangler flere steder læskur til brug ved hård vind og nedbør. Ved den manuelle håndtering af latrinen og det sanitære spildevand opstår risici for spredning af smitte. Godkendte ramper til natrenovation er et lovkrav. I tillægsbevillingen indgår en samlet natrenovationspakke, som skal bringe forholdene i orden i hele landet. Anlæggene skal etableres i indeværende år. Departementet for Miljø og Natur vil rådgive og vejlede kommunerne med henblik på at sikre, at anlæggene opføres efter gældende lovgivning. Forbrændingsanlæg Store byer I de seks store byer er der i perioden etableret forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene er ikke af samme type og varierer i størrelse. Forbrændingsanlæggene i Sisimiut og Ilulissat har ikke tilstrækkelig kapacitet, hvilket betyder, at der på dumpen i Sisimiut og Ilulissat permanent deponeres brændbart affald. Alle forbrændingsanlæg er nedslidte, og hovedparten bærer præg af manglende vedligehold. Dette medfører ofte driftsstop med efterfølgende problemer med håndtering og afbrænding af midlertidigt oplagret dagrenovation. Kommuneqarfik Sermersooq har de seneste år gjort en stor indsats for at komme på højde med det vedligeholdelsesefterslæb, der har været på forbrændingsanlægget i Nuuk. Anlægget drives i dag med et minimum af uplanlagte driftsstop og uden midlertidigt oplag af dagrenovation. Kommunalbestyrelsen har afsat over 17 mio. kr. til vedligehold af anlægget over en fireårig periode (fra ), hvor nedslidte dele af anlægget udskiftes og erstattes med tidssvarende teknologi. Det vurderes, at anlægget efter vedligeholdelsesindsatsen også vil være i stand til at afbrænde en stor del af Paamiuts dagrenovation og brændbare affald. Mellemstore byer

13 13 I de mellemstore byer er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald inkl. dagrenovation bortskaffes til dumpen. Derfor pågår åben afbrænding af affald flere steder. Bygder I hovedparten af bygderne (ca. 80 procent) og i nogle af de mindre byer, er der i perioden etableret bygdeforbrændingsanlæg. 40 bygder har forbrændingsanlæg, men kun 19 af disse er primo 2014 i drift. De bygdeforbrændingsanlæg, som er i drift, bærer præg af slitage og manglende vedligeholdelse. Røggasrensning Forbrændingsanlæggene i de største byer er udstyret med røggasrensning i form af elektrofiltre. Disse er ikke udskiftet siden anlæggenes opførelser. Elektrofiltrene renser for partikler, men ikke for dioxiner. Dioxin er en miljøgift, som ophobes i fedtvæv og nedbrydes meget langsomt. Dioxin kan fremkalde akutte forgiftningssymptomer ved udsættelse af høje doser samt helbredsproblemer forårsaget af påvirkning af små doser over lang tid. Ved høje doser (forgiftninger) ses en uhelbredelig hudsygdom (chloracne), nedsat immunforsvar og påvirkning af leverens enzymsystemer, der ofte kan føre til udvikling af en dødelig skrumpelever. Ved påvirkning af lave dioxindoser over lang tid ses nedsat immunforsvar, reduceret forplantningsevne, øget forekomst af kræft samt fosterskader. Den fosterskadende og kræftfremkaldende effekt ses ved selv små mængder dioxin 8. Det er den langvarige påvirkning med små doser, som udgør problemet i Grønland. Fisk og havpattedyr er ofte forurenede af dioxin og andre miljøskadelige stoffer, og her i landet udsættes man derfor yderligere for forurening gennem kosten. De væsentligste kendte kilder til dioxinforurening af luften er forbrændingsprocesser, det vil sige enhver proces, hvor organisk materiale forbrændes herunder forbrænding af affald, ildebrande og afbrænding af træ. Den åbne afbrænding er især problematisk, når der ikke kontrolleres for ulmende gløder. Langsom, ulmende afbrænding afgiver mange miljøgifte. I Grønland er føden en meget væsentlig kilde til dioxinophobning hos mennesker. EU s grænseværdi for dioxinudledning er 0,1 ng I-TEQ/normal-m 3. I 2001/2002 blev der foretaget en række emissionsmålinger både på bygdeforbrændingsanlæggene og på de større forbrændingsanlæg i byerne (se bilag 1). Blandt bygdeforbrændingsanlæggene viste målinger dioxinudledninger svingende mellem 3,4 og 220 ng I- TEQ/normal-m 3. Det vil sige, den mindste dioxinudledning var 34 gange så høj som EU s grænseværdi, og den højeste 2200 gange så høj. Også målingerne foretaget på anlæg i byerne viste en skræmmende høj dioxinudledning. Anlægget i Nuuk klarede sig bedst med 0,42 ng I-TEQ/normal-m 3. Derimod viser emissionsmålingerne, at sanatoriet på Dronning Ingrids Hospital har en voldsom dioxinudledning på 67 ng I-TEQ/normal-m 3 svarende til 670 gange højere end EU s grænseværdi. Sanatoriet er vel at mærke placeret midt i Nuuk. På Qaqortoq affaldsforbrænding viste målingerne en dioxinudledning på 12 ng I-TEQ/normal-m 3 svarende til 120 gange over EU s grænseværdier. På grund af anlæggets placering blæser røgen ofte direkte ind over byen. Endelig viste målingerne i Sisimiut en dioxinudledning på 3,3 ng I-TEQ/normal-m 3 eller med andre ord 33 gange højere end det niveau, der tillades i EU. Giftstofudledning kan reduceres ved forbedret drift og røggasrensning på forbrændingsanlæggene i byerne. Ved en høj grad af rensning for dioxin opnås samtidig en høj grad af rensning for støv inklusiv tungmetaller og i nogle tilfælde også for kviksølv. 8 Direktoratet for Miljø og Natur, 2002

14 14 Fremtidige forbrændingsløsninger Selvstyret har i en årrække støttet pilotprojekter omhandlende transport af affald, idet et udredningsarbejde tydede på, at fælles forbrændingsløsninger er en samfundsøkonomisk og miljømæssigt bedre løsning end etablering af forbrændingsanlæg alle steder. Erfaringerne fra pilotprojektet i Kommune Kujalleq viser, at det er muligt at etablere et system med transport af dagrenovation til et forbrændingsanlæg. Pilotprojektet viser, at det i Kommune Kujalleq er muligt at transportere balleret dagrenovation hele året rundt. Pilotprojektet i Qaasuitsup Kommunia har været forbundet med udfordringer i at få etableret og indkørt ballepresseren. Der er endnu ikke forsøgt transport af dagrenovation fra Qeqertarsuaq til forbrænding i Aasiaat. Foreløbige erfaringer med transport af affald viser, at der er logistiske og administrative udfordringer 9. Der er derfor et forsat behov for at gennemføre pilotprojekter for derigennem at finde frem til brugbare forbrændingsanlæg/forbrændingsløsninger. Senest har Selvstyret finansieret en air burner (en containerbaseret forbrændingsløsning), som skal testes i forbindelse med oprydning af dumpene i Kommune Kujalleq. Selvstyret vil forestå emissionsmålinger, som vil indgå i en samlet miljøfaglig og sundhedsfaglig vurdering af air burneren som mulig forbrændingsløsning. Ifølge Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (herefter Miljøloven) 5 skal der lægges vægt på at anvende den bedste tilgængelige teknik og de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger. Der er således behov for både at forbedre og levetidsforlænge de nuværende forbrændingsanlæg samt for at etablere anlæg eller alternative forsvarlige løsninger i de resterende byer og bygder. En af udfordringerne er også at få investeret i de rigtige anlæg og løsninger. Udledningen af røggasser afhænger af, hvordan anlægget drives. Et anlæg drevet korrekt og med de rette affaldssammensætninger kan udlede færre skadelige stoffer. Der er brug for anlæg tilpasset lokale kapaciteter og forhold. Anlæggene skal være holdbare, simple at betjene og have røggasrensning, som sikrer overholdelse af EU s emissionsgrænseværdier. BAT-princippet BAT er akronym for Best Available Techniques. Princippet betyder, at forureneren under sine givne forudsætninger om hvad der er teknisk muligt, skal anvende de mest avancerede og effektive metoder til at begrænse forurening. 9 For en detaljeret oversigt over erfaringer med transportløsningen se: Erfaringsopsamling på affaldspilotprojekter i Grønland, 2014

15 15 Snitflader til anden planlægning og udviklingstendenser Udviklingstendenser Statistiske fremskrivninger viser, at den nuværende flytning fra bygder og mindre byer til de store byer vil fortsætte i de kommende år. Stigende indbyggertal i byerne vil medføre tilsvarende stigende affaldsmængder og dermed påvirke kapacitetsbehovet i både byer og bygder. At udviklingstendensen er fraflytning af bygder og mindre byer, betyder ikke, at affaldshåndteringen uden for de store byer nedprioriteres. Det betyder derimod et behov for differentierede løsninger med affaldsanlæg dimensioneret i forhold til bostedets lokale kapacitet. Berøringsflader Der er flere vigtige interesseoverlap mellem anlægssektorplanlægningen på affaldsområdet og andre sektorer, da der er en gensidig påvirkning. En række andre sektorer producerer specifikke affaldsfraktioner, der forudsætter en særlig behandlingsform eksempelvis PCB-holdigt byggeaffald og patologisk affald fra sygehusene. Disse behov skal således indtænkes i kommende anlægsinvesteringer på affaldsområdet. I arbejdsprocessen med anlægssektorplanen har Departementet for Miljø og Natur derfor afholdt møder med myndighederne inden for Sundhed, Boliger, Energi, Erhverv og Infrastruktur. Affaldshåndtering i sundhedsvæsenet I Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse er der særlig interesse for indsatsområderne vedrørende farligt affald og forbrændingsanlæg. I en undersøgelse af regionssygehusenes, sundhedscentrenes og sygeplejestationernes/bygdekonsultationernes affaldshåndtering inddeles affaldet i tre kategorier: klinisk risikoaffald, patologisk affald og medicinrester. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse ser meget gerne, at der i optimeringen af byernes forbrændingsanlæg indtænkes muligheden for at kunne afbrænde patologisk affald i minimum ét forbrændingsanlæg i hver kommune. Forsvarlig afbrænding af patologisk affald stiller nogle betingelser til anlægget, da der bl.a. kræves mulighed for separat indføring af det patologiske affald og genafbrænding af slaggen. Ingen af de eksisterende affaldsforbrændingsanlæg er bygget til afbrænding af patologisk affald. På nuværende tidspunkt vurderes det, at en ombygning af anlæggene med henblik på afbrænding af patologisk affald vil kræve betydelige anlægsinvesteringer, eventuelt kræve en helt ny ovn for at kunne imødekomme Sundhedsvæsnets behov. På nuværende tidspunkt forbrændes patologisk affald enten lokalt på sygehuset/forbrændingen eller sendes til Dronning Ingrids Hospital. Klinisk risikoaffald sendes fra hele landet til Dronning Ingrids Hospital 10. Nogle steder er der dog meldinger om, at risikoaffaldet forbrændes lokalt. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse har erfaringer med, at der mangler tilstrækkelig vejledning af sundhedsvæsnet vedrørende udsortering af farligt affald fra risikoaffald. På Dronning Ingrids Hospital er der eksempler på, at klinisk risikoaffald modtaget fra landets sygehuse er iblandet dels almindelig dagrenovation og dels farligt affald, som skulle være afleveret i kommunernes lokale modtagestationer. Ansvarsfordelingen mellem sygehusvæsen og kommuner angående faciliteter for modtagelse af farligt affald bør således være helt klar. Forbedret vejledning og bevidsthed om de kommunale modtagefaciliteter er derfor ønskelig. Energi og varmeproduktion Landets forbrændingsanlæg er opført med henblik på at sikre en bortskaffelsesmulighed for brændbart affald. En afledt effekt af forbrændingen er produktionen af varme, som kan afsættes til fjernvarme. En del af varmen 10 DIH videresender medicinrester og klinisk risikoaffald til I/S MOKANA.

16 16 fra forbrændingsanlæggene i de seks største byer sendes således ud på fjernvarmenet. Der er dog en del restvarme, som ikke anvendes. Andelen, der går til spilde, afhænger af årstiden: om sommeren er varmebehovet mindre, og en større andel af varmen anvendes derfor ikke. Modsat anvendes en større andel af varmen om vinteren, hvor spildet derfor er mindre. Hvert ton affald genererer væsentlige drifts- og behandlingsomkostninger for det enkelte forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene er relativt små og relativt omkostningstunge i sammenligning med andre landes forbrændingsanlæg. Omkostningernes størrelse afhænger imidlertid også af mulighederne for at afsætte varmen på fjernvarmenettet: jo mere varme, der kan afsættes, desto lavere er omkostningerne pr. ton affald, idet salget af fjernvarme giver kommunerne en indtægt. Det er i kommunernes interesse, at driften gøres billigere. Det kan gøres, hvis mulighederne for afsætning på fjernvarmenettet optimeres. Nukissiorfiit driver fjernvarmenettet. Nukissiorfiit driver også landets vandkraftværker og har interesse i at udnytte energien fra vandkraftværkerne optimalt, da det er med til at sænke elpriserne. Vandkraftværker, der er en regulerbar og relativt billig energikilde, dominerer derfor fjernvarmeproduktionen. Der er således en klar interessekonflikt mellem kommunerne og Nukissiorfiit omkring energiforsyning. Kommunerne ser gerne en national beslutning om, at afsætningen af affaldsrestvarmen prioriteres over anden fjernvarmeproduktion. Det optimale vil være, at der i driftsoptimeringen af nuværende og i anlægningen af nye forbrændingsanlæg og fjernvarmenet, indtænkes hvorledes alle relevante forhold kan spille sammen. Ideelt set skal en optimering af udnyttelsen af varmen fra de kommunale forbrændingsanlæg og placeringer af nye anlæg, derfor planlægges nøje gennem et tæt samarbejde mellem Nukissiorfiit og kommunerne. En sammentænkning og tilpasning mellem henholdsvis kommunernes og Nukissiorfiits anlægsprojekter kan i sammenhæng med hensyn til lokale varmebehov optimere driften og afsætningen af varme på fjernvarmenettet. En bedre koordinering mellem kommunerne og Nukissiorfiit vil mindske risikoen for, at kommunerne henholdsvis Nukissiorfiit påvirker hinandens anlægs- og driftsarbejde negativt. Nukissiorfiit har ikke kapacitet eller interesser over hele Grønland. Nogle bosteders varmeforsyning vil derfor nødvendigvis (vedblive at) være et kommunalt anliggende. Æstetik og turisme Set ud fra turisterhvervets perspektiv er der stort behov for en oprydning af dumpe samt etablering af forsvarlige natrenovationsanlæg, da det mange steder skæmmer naturen og forringer oplevelsen af Grønland for de mange turister, der hvert år gæster landet. Som et led i udarbejdelsen af en anlægssektorplan på affaldsområdet har Departementet for Miljø og Natur forhørt sig hos Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, om hvor det ud fra et turisterhvervsmæssigt synspunkt er presserende at forbedre affaldshåndteringen. Konkret vurderes oprydning og forbedring af affaldshåndtering på følgende lokaliteter (i prioriteret rækkefølge) at kunne gavne turismen: 1. Qaqortoq 2. Ilulissat 3. Kulusuk 4. Kangerlussuaq 5. Tasiilaq 6. Narsaq 7. Sisimiut Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked er bevilget 10 mio. kr. på Finanslovens hovedkonto til anlægsstrategi for bygder og yderdistrikter. Midlerne skal anvendes til anlægs- og renoveringsprojekter uden for Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq. En del af disse midler planlægges i Kommuneqarfik Sermer-

17 17 sooq anvendt til bygdeforskønnelsestiltag herunder en forbedret affaldshåndtering samt optimering af forbrænding og oprydning af dumpe. Boligsektoren På landsbasis skal omtrent 3000 boliger rives ned. Nedrivning og sanering af boligblokke genererer store mængder af affald og tilsvarende behov for miljøgodkendte bortskaffelsesmuligheder. Boligerne er typisk opført i beton og indeholder materialer som metaller, asbest, PCB og tungmetaller. Miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering og bortskaffelse af nedrivningsaffaldet stiller krav til affaldsanlæggene. Dumpe/deponier skal være indrettede til at kunne håndtere fraktionerne, og det bør indtænkes, hvorvidt forbrændingsanlæg fremover skal kunne afbrænde eksempelvis PCB-holdigt materiale med lavere PCB-koncentrationer. Departementet for Boliger har planlagt nedrivninger af boligblokke i Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq og Sisimiut med opstart i Det er derfor hensigtsmæssigt, at der iværksættes oprydning af de eksisterende dumpe i disse byer og indrettes optimale bortskaffelsesmuligheder for byggeaffaldet på nye kontrollede deponier. Bæredygtighedsvurdering Affaldsanlægssektorplanens initiativer vil forbedre affaldsbortskaffelsen og vil have særdeles gavnlig effekt på miljøet. De afledte effekter af forbedret affaldshåndtering vil positivt kunne påvirke bæredygtighed målt på andre parametre som økonomi og i særdeleshed sundhed. Inden for affaldslovgivningen arbejder man ud fra princippet om, at forureneren betaler. Grundet de meget høje anlægsomkostninger vil affaldshåndteringen i opstartsfasen kun delvist blive brugerfinansieret. Målet er dog, at området på sigt vil være 100 procent brugerfinansieret og således hvile i sig selv. I større byer anvendes restvarme fra forbrændingsanlæg til opvarmning af boliger. Udbygges dette, kan der oplagt spares på fossile brændstoffer som olie til opvarmning. Som nævnt ovenfor bør optimeringen af varmeenergiforsyningen ske i tæt samarbejde mellem kommunerne og Nukissiorfiit. Forbedret affaldshåndtering vil bidrage til turisters positive indtryk af Grønland. Her tænkes især på det visuelle indtryk, nogle dumpe efterlader, når de bogstaveligt flyder ud i vores fjorde, og på den almindelige renholdelse af byer og bygder. Samfundsmæssigt vil en bedre håndtering af affaldsmængder og -fraktioner skabe nye arbejdspladser. En ny uddannelse som miljøtekniker er under udarbejdelse. Uddannelse inden for affaldsområdet vil bidrage til et højere vidensniveau og prestige på et område, som traditionelt er forbundet med lav status. Miljøforbedringer Affaldsanlægssektorplanens mål er at forbedre affaldshåndteringen. En forbedret affaldsbortskaffelse vil optimere miljøet i bred forstand til gavn for vores sundhed. En forbedret affaldshåndtering vil begrænse den forurening, som udledes til vores have og i vores natur. Det visuelle miljø vil ligeledes blive forbedret, når dumpe er organiseret som kontrollerede deponier, og affaldet generelt håndteres på en tidssvarende måde. Hvert delmål i planen vil på sin egen måde have gavnlige effekter på miljøet: Ved korrekt håndtering og bortskaffelse af farligt affald, sikres det, at stofferne fra det farlige affald bortskaffes på en forsvarlig måde, som reducerer belastningen af nærmiljøet i forhold til PCB, dioxin, tungmetaller, m.v.

18 18 Kontrolleret indretning og drift af deponier samt forsvarlig nedlukning af eksisterende dumpe vil reducere forurening af nærmiljøet. Særligt vil man kunne reducere udsivningen af tungmetaller, pthathalater, PAH 11 og andre forurenende stoffer til nærmiljøet og havmiljøet. Desuden vil man kunne reducere de visuelle gener ved ukontrolleret bortskaffelse af affald på dumpe i byer/bygder. En indsats for at forbedre natrenovationsanlæggene medfører både en reduktion af uhygiejniske, sundhedsskadelige forhold og den æstetiske og visuelle forurening af klippeskrænter og kystlinjen. Ved renovering af de eksisterende forbrændingsløsninger opnår man først og fremmest, at forurenende stoffer som dioxin, tungmetaller, partikler m.fl. reduceres. Tilsvarende bliver den lokale forurening af lugt, støv og røg også reduceret betydeligt. En driftsoptimering af bygdeforbrændingsanlæg vil tilsvarende sikre en betydelig reduktion af de ovennævnte forurenende stoffer fra forbrændingsløsninger. Renere luft vil formindske udgifterne til sundhedsvæsnet. Som borger kan visheden om et renere miljø bidrage til en følelse af større tryghed for egen og sin families sundhed og således øge livskvaliteten. 11 PAH Polyaromatiske hydrocarboner; stoffet findes i røggasser, sod og olie.

19 19 VISION OG MÅLSÆTNINGER Vision Naalakkersuisuts vision er at skabe et renere Grønland med tidssvarende affaldshåndtering i overensstemmelse med god international praksis. Minimum 80 procent af befolkningen skal i 2024 bo i en Ren By eller Ren Bygd. En Ren By eller Ren Bygd vil sige en by eller bygd, der har tidsvarende anlæg indenfor alle de fire indsatsområder: modtageanlæg for farligt affald, natrenovationsanlæg, deponier og forbrændingsanlæg. Det er samtidig målet, at 100 procent af befolkningen i 2034 bor i en ren by eller bygd. Når det lykkes for den enkelte by eller bygd, belønnes lokaliteten med et Ren By / Ren Bygd -logo, som kan anvendes frit i markedsføringen og brandingen af byen/bygden. Primo 2014 er der ingen byer eller bygder i landet, som lever op til ren by/bygd-standarderne. Succeskriterier/politiske målsætninger Der er et særskilt succeskriterium og en række mål for hvert af de fire indsatsområder. Anlæg til håndtering af farligt affald En stadigt større andel af det farlige affald indleveres via modtagefaciliteterne til korrekt miljømæssig bortskaffelse. Natrenovationsanlæg Natrenovation udledes til havmiljøet på forsvarlig vis via godkendte anlæg. Indretning af kontrollerede deponier Dumpene indrettes som deponier, der drives forsvarligt for at begrænse forureningen af hav, land og luft. Med henblik på at affald i fremtiden i højere grad kan udnyttes som ressource, skal affaldet sorteres bedre end i dag og placeres korrekt på forsvarlige deponier. Forbrændingsanlæg En reduceret forurening fra affaldsforbrænding, der lever op til samme niveau som lande, vi normalt sammenligner os med. Mål Fordelt på de forskellige indsatsområder er sektorplanens mål følgende: Anlæg til håndtering af farligt affald Der skal fortsat være velfungerende modtagefaciliteter til farligt affald i de store byer.

20 20 Der skal etableres en containerbaseret løsning i alle mellemstore og små byer senest i Hver kommune skal etablere 5-10 bygdeløsninger pr. år, indtil alle bygder har de fornødne faciliteter. Indretning af kontrollerede deponier Hver kommune skal have minimum ét kontrolleret og miljøgodkendt deponi inden udgangen af Alle dumpe skal nedlægges eller omlægges til kontrollerede og miljøgodkendte deponier inden udgangen af Natrenovationsanlæg Der skal være de fornødne natrenovationsanlæg i store, mellemstore og små byer samt bygder, som opfylder miljølovgivningen. Der skal senest i 2014 være etableret godkendte natrenovationsanlæg i hele landet. Forbrændingsanlæg Der skal i 2015 i de store byer være igangsat en undersøgelse til vurdering af tiltag med henblik på at driftsoptimere og levetidsforlænge de eksisterende forbrændingsanlæg. Der skal inden udgangen af 2016 være truffet beslutning omkring nyetablering/renovering af eksisterende forbrændingsanlæg. Emissioner af dioxin og tungmetaller fra forbrændingsanlæg i de store byer skal opfylde EU s grænseværdier senest i Der skal senest i 2018 være udviklet et affaldshåndteringskoncept til brændbart affald i bygderne, som er miljømæssig forsvarlig. Løsningen skal være implementeret senest i Målopfyldelse Anlæg til håndtering af farligt affald Målet anses for opnået, når der er udviklet teknisk velfungerende og robuste koncepter for modtagelse, håndtering af farligt affald henholdsvis til store byer, til mellemstore og små byer samt til bygderne. Det forventes, at disse koncepter inden for en kort tidshorisont skal udbredes og implementeres til alle lokaliteter. Indretning af kontrollerede deponier Målet anses for opnået når der er etableret en bedre drift og indretning af kontrollerede deponier. Det kræver først og fremmest en oprydning af de eksisterende dumpe og efterfølgende, at kommunens, borgernes og virksomhedernes adfærd ændres radikalt. Til at understøtte kommunernes indsats på området vil Selvstyret udarbejde en vejledning om oprydning af eksisterende dumpe. Denne vejledning vil blive efterfulgt af en vejledning om indretning og drift af kontrollerede deponier herunder forslag til fremtidig gebyrstruktur og information til borgere og virksomheder, så der løbende kan blive etableret økonomisk bæredygtige løsninger.

21 21 Nogle dumpe er placeret uhensigtsmæssigt, og/eller deres kapaciteter er opbrugt. På disse dumpe skal der foretages en oprydning og en nedlukning af dumpen. Efterfølgende skal der etableres et nyt kontrolleret deponi på en anden lokalitet. Vejledningen fra Selvstyret vil indeholde vilkår for denne fremgangsmåde. Natrenovationsanlæg Departementet for Miljø og Natur udarbejder et koncept for natrenovationsanlæg, der kan udbredes til alle byer og bygder i 2014 og sikre, at gældende lovgivning overholdes. Departementet for Miljø og Natur vil rådgive og vejlede kommunerne med henblik på at sikre, at anlæggene opføres efter gældende lovgivning. Der ydes finansiel støtte fra Selvstyret via tillægsbevillingen fra hovedkonto Tilskud til kommunale miljøanlæg. Midlerne bortfalder, såfremt de ikke er anvendt i 2014, og kommunerne sanktioneres med påbud og bøder, hvis forholdene ikke er lovliggjorte i Forbrændingsanlæg Det er meget investeringstungt at etablere og vedligeholde forbrændingsanlæg. I de seks store byer er der investeret i forbrændingsanlæg. I 1990erne er der investeret og etableret bygdeforbrændingsanlæg i ca. 80 procent af bygderne. De investeringer, som allerede er foretaget skal udnyttes ved at levetidsforlænge og driftsoptimere både by- og bygdeforbrændingsanlæg. Den enkelte kommune vælger selv, hvilken forbrændingsløsning, eller hvilken kombination af forskellige løsninger, som er hensigtsmæssig i den konkrete by eller bygd, men løsningen skal være miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig, og overholde gældende lovgivning. Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes inden etablering. Opgradering af forbrændingsanlæggene i overensstemmelse med BAT-princippet skal sikre, at anlæggene fremadrettet vil kunne overholde EU s grænseværdier for dioxin og tungmetaller.

22 22 HANDLINGSPLAN Anlægsbudget Kommunerne har ansvaret for affaldsområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af den tiårige affaldsanlægssektorplan er der derfor indhentet input fra kommunerne. Kommunerne har således prioriteret affaldsanlægsprojekter inden for de fire indsatsområder. Affaldsanlægssektorplanen er yderligere sendt i officiel høring (maj 2014). De enkelte kommuners input fremgår af bilag 2. Der foreligger således indenfor indsatsområderne et bud fra de enkelte kommuner på prioritering af rækkefølge, budgetmæssige konsekvenser, angivelse af finansiering eller forslag til dette mm. På nuværende tidspunkt har kun en af de fire kommuner udarbejdet en kommunal affaldsplan. Inden udgangen af 2014 skal alle kommuner have udarbejdet kommunale affaldsplaner, således at den kommunale affaldsplanlægning forbedres. I og med at planerne endnu ikke foreligger, er det vanskeligt at udarbejde en detaljeret affaldsanlægssektorplan for en tiårig periode. Der vil derfor være et naturligt behov for at foretage en revidering af affaldsanlægssektorplanen i takt med, at den kommunale planlægning på området forbedres. Af tabel 1 fremgår investeringsbehovet inden for indsatsområderne. En mere detaljeret oversigt fremgår af bilag 3. Der er i vurderingerne taget højde for de ønsker og behov, der er indhentet fra øvrige departementer. Eksempelvis bør der på forbrændingsområdet tages højde for, at også PCB-holdigt byggeaffald og patologisk affald fra sygehusene fremadrettet skal kunne afbrændes miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt i Grønland. For alle anlæg på affaldsområdet gælder, at de skal opføres/renoveres på en måde, så det fremadrettede, daglige driftsarbejde kan udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Tabel 1: Investeringsbehovet i perioden (i kr.). Indsatsområder Total Anlæg til håndtering af farligt affald Indretning af kontrollerede deponier Natrenovationsanlæg Forbrændingsanlæg Pilotprojekter på affaldsområdet Total Anlæg til håndtering af farligt affald 12 På finansloven har der siden 2011 på hovedkonto været afsat midler til, at kommunerne kan søge om anlægstilskud til anlæg af modtagefaciliteter og kildesortering for farligt affald og andet problemaffald. Det prioriteres fortsat meget højt at få sikret, at farligt affald og andet problemaffald bortskaffes miljømæssigt korrekt i hele landet. Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i store byer I de store byer er der etableret anlæg af modtagefaciliteter og kildesortering for farligt affald og andet problemaffald. 12 Forudsætningerne er baseret på delmål 3 og bilag 1 i Affaldshandlingsplanen , erfaringstal fra allerede etablerede modtagefaciliteter i byer og bygder samt pilotprojektet håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder, december 2009.

23 23 Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i mellemstore og mindre byer Der mangler fortsat at blive etableret modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i de mellemstore byer Nanortalik og Qasigiannguit. Etableringen af modtagefaciliteter i en mellemstor by vil udgøre ca kr./ by. Omkostninger til drift af modtagefaciliteter og kildesorteringssystem pr. mellemstor by forventes at være: - Drift (½ årsværk): kr. - Anden drift (bortskaffelsesomkostninger, drift af bygning mv.): kr. Der mangler at blive etableret i modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i følgende mindre byer: Kangaatsiaq og Qaanaaq. Etableringen af modtagefaciliteter i en mindre by vil udgøre ca kr./ by. Driftsudgifterne vurderes at udgøre kr./år pr. by. Etablering af modtagefaciliteter og kildesorteringssystemer i bygderne Der er ca. 60 bygder, og der mangler forsat at blive etableret modtagefaciliteter i 46 bygder. Skønsmæssigt vurderes det, at etableringsudgifterne pr. bygd vil udgøre kr., mens drifts- og behandlingsudgifterne vil udgøre kr./bygd/år. I 2014 er der på hovedkonto afsat kr. til modtagefaciliteter for farligt affald. Midlerne fordeles på baggrund af indkomne ansøgninger. Indretning af kontrollerede deponier 13 Fremrykningen af renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden prioriterer oprydning af dumpe med en ramme på 12,5 mio. kr., der skal investeres i år Af tabel 2 fremgår hvilke dumpe, der opryddes og indrettes som kontrollerede deponier i år Tabel 2: Oprydning af dumpe i 2014 med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden. Oprydning af dumpe Kommune Totalt 12,5 mio. Oprydning af dump i Paamiut Kommuneqarfik Sermersooq 2 mio. Oprydning/nedlukning af dump i Qaqortoq Kommune Kujalleq 2 mio. Oprydning af dump i Maniitsoq Qeqqata Kommunia 2 mio. Nedlukning af dump i Upernavik Qaasuitsup Kommunia 2,5 mio. Oprydning af dump i Narsaq Kommune Kujalleq 2 mio. Oprydning af dump i Kangerlussuaq Qeqqata Kommunia 2 mio. Efter anvendelse af tillægsbevillingens midler vil følgende dumpe på baggrund af de kommunale input blive prioriteret: Nanortalik, Sisimiut, Ikerasaarsuk og Kangaatsiaq. 13 Forudsætningerne er baseret på delmål 4 og bilag 1 i Affaldshandlingsplanen foruden Mulige løsninger for håndtering af flyveaske og slagge i Grønland (udarbejdet af Carl Bro as, 2003). Dancea-procekt: Miljøsikker indretning og drift af lossepladser, nov 2010.

24 24 Etablering af kontrollerede deponier i byerne Det er forudsat, at der etableres et kontrolleret deponi i hver af de 17 byer til afløsning af de nuværende dumpe. Det skønnes, at ca af de eksisterende dumpe i byerne kan anvendes som nye kontrollerede deponier, om end der kan være behov for visse anlægstekniske ændringer. De overordnede retningslinjer, som de nye deponier påtænkes udført efter er: - Modtagekontrol (frasortering af brændbart og miljøfarligt affald) - Adskillelse af affaldstyper - Reduktion af perkolatmængder (overdækning med lerjord og etablering af omfangsdræn) - Kontrolleret udvaskning af perkolat til recipient (dvs. ingen opsamling af perkolat) - Miljømonitorering Udgiften til ændring af en eksisterende dump eller etablering af et nyt deponi vurderes skønsmæssigt at være 1,5 mio. kr. pr. deponi til eksterne entreprenøromkostninger, men dette beløb kan variere betydeligt fra by til by. Den årlige omkostning til drift af et nyt deponi i store og mellemstore kommuner forventes at være: - Drift (1 årsværk): kr. - Anden drift (overdækning, brændstof mv.): kr. De årlige omkostninger til drift af kontrollerede deponier i mindre byer er skønsmæssigt sat til kr. Reetablering af dumpe eller indretning af nye deponier i bygderne Det skønnes, at ca. 2/3 svarende til 40 af de eksisterende traditionelle dumppladser i bygderne kan anvendes som kontrollerede deponier, om end der vil være behov for visse anlægstekniske ændringer. Det vurderes, at omkostninger til ændring af indretning og daglig driftspraksis af mindre dumpe i bygderne vil udgøre: kr./bygd ved etablering og kr./bygd/år til drift. Beløbet dækker opstilling af et hegn og oprydning af en dump. Det skønnes, at der i ca. 20 bygder er behov for at etablere nye kontrollerede deponier, idet de nuværende dumpes beliggenheder ikke er hensigtsmæssige. Skønsmæssigt vurderes dette at udgøre ca kr. pr. dump. (Se også under punktet forsvarlig nedlukning af gamle dumpe). Beløbet dækker anlægsarbejde herunder eventuel etablering af en mindre sti. Driftsomkostningerne vurderes pr. bygd til ca kr./år. Forsvarlig nedlukning af gamle dumpe Det skønnes, at ca. 5-6 af dumpene i byerne og ca. 20 af dumpene i bygderne i dag har en beliggenhed og teknisk standard, der gør, at det ikke er forsvarligt at benytte dumpen mere. De skønsmæssige tal forventes at dække følgende aktiviteter: - Indledende fjernelse af stærkt forurenende affald på dumpen. Affaldet sendes til deponering/genanvendelse i Danmark - Sortering og neddeling af jernskrot og bygningsaffald - Frasortering af brændbart affald - Overdækning med løs jord/ler og etablering af omfangsdræn efter behov. Udgiften til sløjfning vurderes skønsmæssigt at udgøre kr. pr. dump til eksterne entreprenøromkostninger, men dette beløb kan variere fra dump til dump. De administrative omkostninger ved nedlukning af dumpe forventes indeholdt i de eksisterende kommunale budgetter.

25 25 Generel bemærkning til de økonomiske overslag vedr. dumpe og deponier Der er generelt en stor usikkerhed omkring, hvor mange af de eksisterende dumpe, der kan omlægges til nye kontrollerede deponier. Skøn over fordelingen mellem hvor mange, der fremadrettet kan indrettes som kontrollerede deponier, og hvor mange der på grund af beliggenhed og teknisk standard skal lukkes ned, er derfor usikre. De økonomiske konsekvenser af ovennævnte løsninger er endnu ikke tilstrækkeligt belyst, hvorfor den økonomiske kalkule er meget usikker. Overslagene skal revideres, når der foreligger konkrete grønlandske erfaringer fra etablering af kontrollerede deponier og nedlukning af dumpe. Natrenovationsanlæg Fremrykningen af renoverings- og anlægsopgaver med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden prioriterer natrenovationsanlæg med en ramme på 32 mio. kr., der skal investeres i år Der er budgetteret med kr. pr bosted. Af nedstående tabel fremgår fordelingen mellem de enkelte kommuner. Kommunerne er ved lov forpligtiget til i indeværende år at etablere mulighed for bortskaffelse af latrin og sanitært spildevand ved et natrenovationsanlæg. Tabel 3: Anlægsinvesteringer i 2014 med henblik på nedbringelsen af arbejdsløsheden. Natrenovationsanlæg Kujalleq Kommune Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Totalt 32 mio. 7 mio. 5 mio. 1 mio. 19 mio. Forbrændingsanlæg 14 Forbrændingsanlæggene i byerne skal fremadrettet overholde EU s grænseværdier for udledning af dioxin og tungmetaller. Der er derfor i første omgang behov for en teknisk gennemgang af de eksisterende forbrændingsanlæg med henblik en vurdering af, hvordan disse krav kan opfyldes. Teknisk gennemgang En teknisk gennemgang af forbrændingsanlæggene skal bl.a. undersøge og vurdere muligheder og behov for: - Opgradering af forbrændingsanlæggene i overensstemmelse med BAT-princippet og herunder vurdere om opgraderingen til BAT også sikrer, at der kan ske en forsvarlig bortskaffelse af brændbart PCBholdigt byggeaffald under 50 mg PCB/kg samt patologisk affald og klinisk risikoaffald. - Vurdering af muligheder og behov for forøgelse af anlæggenes kapacitet. - Behov for renovering og vedligehold. - Muligheder for levetidsforlængelse. Den tekniske gennemgang af anlæggene skønnes at beløbe sig til ca. 1 mio. kr./forbrændingsanlæg 15. For at få det bedste udbytte af investeringen i løsninger, der stemmer overens med BAT-princippet, er det samtidig hensigtsmæssigt at levetidsforlænge de enkelte forbrændingsanlæg. Den tekniske gennemgang har til formål at sikre at få det optimale udbytte af investeringen i løsninger, der overholder BAT-princippet. 14 Overslag er bl.a. baseret på delmål 5 og bilag 1 i Affaldshandlingsplanen, Forbrænding af affald Strategi og organisering, oktober 2012 samt BAT-rapport, april I forbindelse med den tekniske gennemgang af anlæggene, kan der drages nytte af de vurderinger, der allerede er foretaget af de enkelte anlæg. Se følgende rapporter: Affaldsforbrænding i Grønland, april 2003, og Forbrænding af affald strategi og organisering, oktober 2012.