Kommune - og Miljøplan

Transkript

1 Kommune - og Miljøplan Hovedstruktur Odense Kommune

2 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Hovedstrukturen (dette hæfte) angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafi kbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Rammerne (særskilt hæfte) fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at begynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, fx om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafi kstøj, bevaring af bebyggelse mv. Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal byrådet vedtage en planstrategi. Byrådet skal i den forbindelse træffe beslutning om kommuneplanen skal revides, og i hvilket omfang. Hvordan gennemføres kommuneplanen? Kommuneplanen er grundlaget for at planlægge i Odense Kommune. Byrådet har pligt til at sørge for, at kommuneplanens bestemmelser bliver gennemført. For at sikre kommuneplanens bestemmelser, bliver der udarbejdet lokalplaner. Det kan fx være nødvendigt for at sikre arealer til offentlige formål (veje, institutioner m.m.). Der skal udarbejdes lokalplan, før der igangsættes større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, men den kan godt stramme kommuneplanens rammebestemmelser, fx gennem fastsættelse af lavere bebyggelsesprocenter. Mindre ændringer af kommuneplanen Det er muligt at foretage justeringer af kommuneplanen, når der bliver udarbejdet lokalplaner for bygge- eller anlægsprojekter. Disse tillæg til den gældende kommuneplan bliver behandlet af byrådet samtidig med de nye lokalplaner. Tryk: one 2 one a/s Oplag: 1000 Fotos: Mengel Fotografi Alex Tran Torben Rejnholdt Petersen Odense Turist Bureau Odense Kommune Udgivet af: Odense Kommune Februar 2005

3 Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser for den fysiske udvikling i kommunens enkelte områder. Som noget nyt er denne planrevision gennemført på baggrund af en overordnet politik for planlægningen i Odense. Planstrategien med titlen Vision Odense - Strategier for udvikling og vækst indeholder byrådets overordnede visioner og strategier for de kommende års indsats for at udvikle Odense som landsdelens kraftcenter. Vision Odense var i efteråret 2003 fremlagt i offentlig debat. Debatten bekræftede byrådets visioner om at udvikle Odense som landsdelens hovedby - en vision der bygger på udvikling af viden, kompetence og kreativitet og ikke mindst livskvalitet og oplevelser. Vision Odense har dannet grundlag for dette kommuneplanforslag. Odense Kommune vil i de kommende år gøre en ekstra indsats for at udvikle Odense som landsdelens hovedby og kraftcenter i den nye Region Syddanmark. Kommunen kan dog ikke alene løfte udviklingen. Kommuneplanen skaber det overordnede og fysiske grundlag for et offentligt-privat samspil om realisering af udviklingsmulighederne. Byrådet ønsker derfor at områdets erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kultur- og idrætsliv, foreninger og ikke mindst borgerne vil medvirke til at præge den fremtidige udvikling i Odense. Anker Boye Borgmester

4 Indhold 5 Indledning "Vision Odense" og Kommuneplanen Kommune- og Miljøplan , resumé Hvad er en Kommuneplan 81 Grøn struktur Odense - den grønne by Odenses grønne struktur Udviklingen af Odenses grønne struktur Overordnede forudsætninger Lands- og regionplanlægning Befolkningsudvikling Beskæftigelse Økonomi Byudvikling Byudvikling Ny byudvikling Byomdannelse Bymidten Nyere- og ældre bydele Byomdannelse i Odense indre havn Vollsmose Universitetet og Winsløwparken Landsbyerne Erhvervsfremme Viden og kompetenceudvikling Brobyggerprojekt Turisme Uddannelse Odense som uddannelsesby Viden - uddannelse og erhverv Detailhandel Centerstruktur Butiksområder Udbygningsmuligheder og overordnede rammer Det åbne land Landområdet Landbrug Vindmøller Øvrige aktiviteter i landområdet Naturbeskyttelse Offentlig service Selvstyre Børnepasning Folkeskolerne Fritidsaktiviteter Familierettede indsatser Pleje og service for ældre Handicap og psykiatri Kulturelle tilbud Museerne Job og bistand Bibliotekerne Miljø og Agenda 21 Agenda 21 Miljøplanlægning Tværgående miljøindsats Vand og spildevand Jord Luft 69 Trafik Trafikplanlægning Vejplan Stiplan Kollektiv trafik Trafiksikkerhed

5 Indledning Vision Odense og Kommuneplanen Kommune- og Miljøplan , resumé

6 "Vision Odense" og Kommuneplanen 6 Kommuneplanen er for første gang revideret på baggrund af en planstrategi for Odense Kommune. Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven som betyder at den 4-årige revisionspligt af kommuneplanen er afløst af et krav om udarbejdelse af en planstrategi. Sigtet er at: øge det tværgående arbejde i kommunen give kommunalbestyrelsen bedre mulighed for at prioritere hovedlinjer og hovedhandlinger i samspil med budgetlægningen fremlægge overordnede strategier/politikker for offentligheden og potentielle partnere. VISION ODENSE STRATEGIER FOR UDVIKLING OG VÆKST PLANSTRATEGI 2. Odense som videns- og kompetenceby med fokus på vidensudvikling og samspil mellem forskning, uddannelse, erhverv og beskæftigelse samt offentlig indsats. 3. Odense som en by med livskvalitet og oplevelsesværdi, hvor øget fokus på bosætning og trivsel tiltrækker aktive og engagerede borgere. I drøftelserne indgik analyser af udviklingen i Odense og en række udsagn, som var fremkommet gennem interviews med nøglepersoner inden for udvikling, erhverv, forskning, uddannelse, kultur, idræt, turisme mv. Kommuneplan og "Vision Odense" Vision Odense Den 1. september 2003 udsendte Byrådet sin planstrategi Vision Odense - Strategier for udvikling og vækst. Planstrategien indeholder byrådets visioner, strategier og indsatsområder for den fremtidige udvikling i Odense. Vision Odense er første skridt i revision af kommuneplanen, og Byrådet vedtog, at der skulle gennemføres en samlet revision af kommuneplanen. Kommune 2004 ENDELIG VEDTAGET Vision Odense er udarbejdet bl.a. på baggrund af en byrådskonference den 2. december På konferencen drøftede Byrådet planstrategiens 3 hovedtemaer: 1. Odense som hovedby og regionalt center med baggrund i Odenses nuværende og kommende rolle som en overordnet aktør i landsdelsudviklingen. Den offentlige debat understøttede de tre hovedtemaer og byrådets visioner og strategier i relation til disse. Bemærkninger og ændringsforslag har været forelagt til politisk behandling i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af Planstrategien den 11. februar Forslag til Kommune- og Miljøplan tager udgangpunkt i Vision Odense, og byrådets strategier og indsatsområder omsættes til mål og konkrete initiativer for de kommende års indsatser og fysiske udvikling.

7 Kommune- og Miljøplan Resumé I forslag til Kommune- og Miljøplan er indarbejdet en række ændringer i forhold til Kommuneplan og den hidtidige Miljøplan. Ændringerne er foretaget dels på baggrund af Vision Odense, dels med baggrund i ny eller ændret lovgivning og endelig ved opfølgning på kommunens planlægning og miljøindsats. Byudvikling Byudvikling omfatter den samlede fysiske udvikling i Odense. Udviklingen af Odense som hovedby inddrager en række udviklingsområder. Befolkningsunderlaget skal fastholdes og udvikles gennem udbygning af attraktive boliger og gode tilbud inden for service, fritid og kultur. Hertil kommer en række faktorer, der skal styrke udviklingen indenfor erhverv og uddannelse. Byens udvikling sker både i den bestående by og i byens forstæder. I byens udkant fortsætter udviklingen i bolig- og erhvervsområderne. De overordnede mål i Odense Kommunes boligpolitik indarbejdes, og i forlængelse heraf udpeges en række nye attraktivt beliggende boligområder. Senest er der udpeget nye attraktive boligområder i Dyrup, Villestofte og nord for Åsum. Samtidig udgår enkelte fremtidige boligområder i Højby og Seden. Byomdannelsen sikrer fornyelse af ældre utidssvarende byområder og en bedre udnyttelse af byens arealer. Den vedtagne byomdannelsesplan for den indre del af Odense Havn udlægger et nyt byomdannelsesområde, og planlægningen indarbejdes i Kommune- og Miljøplanen. Igangværende byomdannelse i Rosenbækkarréen, Odense Kaserne, Rytterkasernen og i Glasvejkvarteret fortsættes. Der sættes fokus på udviklingen i en række nøgleområder. I Vollsmose fortsættes kvarterløftprojektet, og for universitetsarealerne indarbejdes en samlet arealplan som grundlag for planlægning af en udbygning med videns- og forskningsrelaterede erhverv. I Winsløwparken sikres arealer for udbygning af sundhedsvidenskabelige uddannelser i tilknytning til OUH. Den reviderede rækkefølge for boligog erhvervsudviklingen fremgår af Hovedstrukturen. Erhvervsfremme I relation til byens rolle som hovedby har indsatsen med erhvervsfremme stor betydning. Afsnittet beskriver indsatsen under Odense erhvervsråd og i relation til brobyggerprojektet. Der opstilles mål og fastlægges initiativer for de kommende års indsats med en øget iværksætterindsats, udvikling af kompetencer og vidensformidling, samt opbygning af kompentencemiljøer ved SDU og i IT-branchen. Uddannelse Odense som uddannelsesby var hovedtema ved kommuneplanrevisionen i En velfungerende uddannelsessektor medvirker til at styrke Odense som hovedby og skaber grundlag for at fastholde højtuddannet arbejdskraft og udvikle vidensbaserede erhverv. Udviklingen skal bygge på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, studerende og kommunen. Detailhandel I henhold til Planloven er der foretaget en revision af planlægningen for den samlede kommunale detailhandelsstruktur. Revisionen sker inden for rammerne af regionplanens og planlovens bestemmelser for butiksplanlægning. Kommunens centerstruktur suppleres med et nyt lokalcenter på Odense Havn, og butiksområdet i bymidten udvides med arealerne ved postterminalen og ved Thriges tidligere bygninger med henblik på udbygning af basar. Uden for de afgrænsede butiksområder åbnes der mulighed at etablere dagligvarebutikker på op til 1000 m² på baggrund af nærmere vurdering og lokalplanlægning. Som landsdelens hovedby skal planlægningen både sikre udbygning af lokale butikker og særlige butikstyper der har hele kommunen og landsdelen som opland. Kommuneplan

8 Kommune- og Miljøplan sætte fokus på miljøindsatsen i egen virksomhed, herunder bl.a. indførelse af kvalitetsstyring i miljøsagsbehandlingen, sundhed som element i kommunale beslutninger og inddragelse af miljøhensyn i kommunalt byggeri. Mål og initiativer fra sektorplaner vedrørende vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, spildevand og affald er indarbejdet. Trafik Trafikalt skal det sikres, at Odense kan varetage rollen som regionens center. Kommunens vej- og stiplan er opdateret, og der fastlægges nye mål og initiativer for de fremtidige indsatser vedrørende infrastrukturplan, etablering af en fast forbindelse over Odense Kanal, arbejde for udbygning af det overordnede vejnet og et 3. motorvejsspor vest for Odense, udvikling af cykeltrafikken og den kollektive trafik samt øget trafiksikkerhed. Grøn Struktur Adgangen til grønne omgivelser har stor betydning for vores sundhed og trivsel, og er en afgørende faktor for vores boligvalg. Udvikling af grønne og rekreative kvaliteter har en fremtrædende rolle i byudviklingen. Der fastlægges principper for udvikling af Odenses grønne struktur, og bestemmelser som sikrer udlæg af rekreative områder i forbindelse med byudviklingen. Den fremtidige indsats omfatter bl.a.: udarbejdelse af en park-, naturog friluftspolitik, sikring af landskabelige kvaliteter i byudviklingen, skovrejsning, og udvikling af friluftsmuligheder ved Odense Fjord (Stige Ø). Hvad er en Kommuneplan Miljø og Agenda 21 Odense Kommunes Miljøhandlingsplan er revideret, og som noget nyt beskrevet i kommuneplanen i sammenhæng med lokal Agenda 21 indsatsen. Miljøindsatsen opstilles i relation til den tværgående miljøindsats for vand, jord og luft. Odense Kommune vil fortsat

9 Overordnede forudsætninger Lands- og regionplanlægning Befolkningsudvikling Beskæftigelse Økonomi

10 Lands- og regionplanlægning 10 Planloven Lands- og regionplanlægning Kommuneplanen er en del af det plansystem, der beskæftiger sig med kommunens udvikling. Den øvrige planlægning består af landsplanlægningen, regionplanlægningen og lokalplanlægningen. Planernes formål, indhold mv. fremgår af Lov om planlægning, der trådte i kraft den 11. september De seneste væsentlige ændringer af loven er nye regler for beskyttelse af kolonihaver og i 2002 nye regler for landzoneadministration og detailhaldelsplanlægning. Landsplanlægningen Landsplanlægningen sammenfatter den overordnede fysiske planlægning i Danmark. Der bliver ikke lavet samlede landsplaner, men efter nyvalg til Folketinget giver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet. Miljøministeren har offentliggjort regeringens Landsplanredegørelse 2003, Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?. Regeringen vil styrke den regionale og lokale balance i Danmark bl.a. gennem et tættere samarbejde på tværs af sektorer i en samlet koordineret indsats. Regeringen har udarbejdet en selvstændig Regional Vækststrategi, der skal fremme denne udvikling. Der er afsat 60 mio. kr. i alt over tre år til initiativer, der styrker udkantsområderne. Sydfyns rolle i Fyns udvikling er et af flere dialogprojekter, der skal bane vej for regional udvikling. Regionale udviklingsstrategier skal ved hjælp af differentieret fysisk planlægning bidrage til at sikre den regionale balance i landet som helhed, samtidig med at de lokale områder og kompetencer styrkes. København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Trekantområdet og MidtVest (Ikast, Herning, Holstebro og Struer) er udpeget til landdelscentre for den overordnede offentlige og private service i landsdelene. Odense er ligeledes udpeget som et af flere transportcentre i landet. Regeringen vil hvert år udarbejde en Regionalpolitisk Redegørelse. Regeringen sætter i denne redegørelse fokus på regionernes konkurrenceevne dvs. regionernes evne til at skabe vækst. I den nyeste redegørelse fra marts 2004 konkluderes det, at gode rammebetingelser giver bedre konkurrenceevne og dermed mulighed for højere vækst. Der er ikke i øjeblikket tegn på stigende regional ulighed målt på indkomst pr. indbygger. Der skal dog stadig gøres en særlig indsats for at skabe udvikling i de udpege de 8 udkantsområder. Regeringen vil igangsætte en analyse, der viser hvordan den offentlige service påvirker bosætning for befolkning og erhverv, samt beskriver de nye muligheder en strukturreform giver. Enkelte nye statslige institutioner er flyttet til provinsen fx er Styrelse for Social Service flyttet til Odense. Regeringen ønsker at der gennemføres en strukturreform. Der i juni 2004 indgået en aftale om ny kommunal struktur. Regeringen foreslår at amterne erstattes af fem regioner, der kun administrerer sygehusene. Amternes øvrige opgaver fordeles mellem staten og kommunerne. Strukturreformen gennemføres i perioden Fyn kommer til at indgå i Region Syddanmark sammen med Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og kommunerne: Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle.

11 11 Regionplanlægning Regionplanen er Fyns Amts overordnede plan for den fysiske udvikling i amtet de næste 12 år. Regionplanen fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen og placering af større anlæg af regional betydning. Regionplanen skal sikre, at de forskellige udviklingsmuligheder skabes i respekt for samfundets øvrige værdier som for eksempel hensynet til natur, miljø og samfundsøkonomi. Regionplanen er således også en plan for beskyttelse af natur og miljø. Kommuneplanen skal i henhold til planloven være i overensstemmelse med Regionplanen. Kommune- og Miljøplan er udarbejdet inden for rammerne af Regionplan Lands- og regionplanlægning

12 12 Lands- og regionplanlægning PULS og OPUS analyserne friluftsliv, med henblik på at skabe en debat om, hvordan der med Odense I forlængelse af regeringens landsplanredegørelse Et Danmark i balance som hovedby skabes en positiv vækst i hele regionen. Visionerne i amtets har Amtsrådet i samarbejde med bl.a. debatoplæg spiller godt sammen med Odense Kommune fået udarbejdet Odense Kommunes planstrategi Visi- Odense. Fyns Amt offentliggjorde analyserne PULS-FYN og OPUS-FYN, som begge blev udsendt i efteråret on Analyserne skal medvirke til at den 20. december 2004 sit forslag til fremme en debat om regionens fremtidige udviklingsmuligheder, herunder Regionplan Fyn i forandring - et område i vækst. Planforslaget giver i lokalområdernes forudsætninger for større grad end tidligere en god og attraktiv rummelighed for vækst - både at bidrage til en balanceret og positiv udvikling af den fynske region. hvad angår arealer til byudvikling og arealer til fx nye ferie- og fritidsanlæg. Satses der nok på kulturen? Hermed gives Fyn gode udviklingsmuligheder i den nye Syddanske Re- OPUS står for Odenses Potentialer, gion. Regionplan 2005 vil som følge af Udfordringer og Styrker. Analysen, som strukturreformen og forslag til ændring er udarbejdet for Odense Kommune af Planloven formentlig allerede fra 1. og Fyns Amt, fokuserer på Odense januar 2006 blive gjort til landsplandirektiv, som skal gælde frem til, at som storby og landsdelscenter for den fynske region, og sammenligner på en staten har godkendt den næste generation af kommuneplaner senest inden række centrale områder Odense med Århus, Aalborg og Trekantområdet. udgangen af Regionplan 2005 skal derfor virke en række år, og arbejdet med den næste Kommune- og Analysen søger at belyse følgende helt centrale spørgsmål for udviklingen i Miljøplan skal således tage et væsentligt afsæt i regionplanen. hele den fynske region: Hvilke udfordringer står Odense by over for i sin rolle som hele den fynske regions hovedstad? Regional udviklingsstrategi Kongensgade. Fyns Amtsråd arbejder med en regional udviklingsplan for Amtsrådets Hvad er Odense bys styrker og muligheder for at trække udviklingen i indsats med at skabe vækst og sikre en positiv retning? fremdrift i hele den fynske region i I tilknytning hertil anbefales en række retning af et moderne videnssamfund. handlinger, som kan være med til at Bl.a. skal der arbejdes med tiltrækning styrke Odense som lokomotiv for den og fastholdelse af viden, højtuddannet fynske udvikling. arbejdskraft og arbejdspladser. PULS står for Potentialer, Udfordringer og Lokale Styrker i Fyns Amt. Analysen giver på baggrund af en række nøgleparametre et billede af udviklingen på Fyn sammenlignet med udviklingen i de øvrige regioner i Danmark. Analysen beskriver detaljeret de 50 vigtigste fynske byers by- og bokvaliteter og deres muligheder for at tiltrække nye tilflyttere. Analysen beskriver byernes potentialer og giver også et overblik over regionale og lokale erhvervsprofiler og udviklingspotentialer. PULS-FYN indeholder 5 visioner for udviklingen på Fyn: Fyn i en samlet dansk vækstregion En region - Odense som hovedby og 4 egne Fyn - det bedste sted at leve Fyn som vækstområde i vidensøkonomien Fyn som vækstområde i oplevelsesøkonomien. Regionplanrevision 2005 Regionplanen revideres hvert 4. år. Revisionen tager udgangspunkt i den generelle udvikling i regionen og i de statslige udmeldinger, som indeholder krav og opfordringer til amternes og kommunernes planlægning. Fyns Amt udsendte i september 2003 et debatoplæg til Regionplan med titlen Fyn i forandring - en region i vækst. Med baggrund i PULS og OPUS analyserne sætter debatoplægget fokus på temaer som erhvervsudvikling, bosætning, byernes fremtidige roller og Udviklingsplanen indeholder en række projektforslag indenfor temaer på tværs af de traditionelle sektorer. Temaerne er: Det digitale Fyn, Det kompetente Fyn, Det attraktive Fyn, Det højteknologiske Fyn og Det fynske grundlag. I tilknytning til udviklingsstrategien er der opstillet en lang række projektidéer, som efter amtsrådets prioritering har resulteret i 11 konkrete projektforslag, der i løbet af 2004 skal forelægges Fyns Amts Økonomiudvalg. Det drejer sig om projekter inden for biotek og sundhed, miljø, innovation og kommunikation samt bosætning på Fyn.

13 Befolkningsudvikling Befolkning og planlægning Befolkningens størrelse og sammensætning er en væsentlig faktor i den kommunale planlægning. Befolkningens geografiske fordeling har betydning i forhold til placering af kommunale servicetilbud, eksempelvis for hvor børnehaver, ældrecentre osv. bliver placeret. Befolkningens sammensætning er afgørende for de kommunale udgifter, fx er en stigning i antallet af ældre over 80 år afgørende for udgifterne i Ældre- og Handicapforvaltningen. Befolkningens udvikling er afhængig af flyttemønsteret blandt borgerne, antallet af fødsler, antallet af dødsfald og af boligudbygningen. Korup Lumby Næsbyhoved-Broby Stige Næsby Bellinge Tarup Odense Sanderum Dalum Hjallese Bullerup Højby Seden Tornbjerg Tietgenbyen Fraugde 13 Befolkningsudviklingen i de seneste år I de seneste år er der ca flere personer, der er flyttet til Odense end fra Odense. Den positive udvikling i flyttemønsteret skyldes primært, at flere unge (18-22 årige) årligt vælger at flytte til byen. Netto flytter årligt ca. 200 par m/u børn fra byen, hvilket modsvares af en netto tilflytning af ca enlige m/u børn. Meget peger på, at udviklingen i huspriserne, udbuddet af parcelhusgrunde samt prioritering af de bløde værdier såsom nærhed og tryghed er en medvirkende årsag til at borgerne flytter fra Odense Kommune til en anden kommune i Fyns Amt. Befolkningstallet er fra 1999 til 2004 steget med ca personer. Pr bor der personer i Odense Kommune. De største ændringer i alderssammensætningen findes primært ved de årige, som er steget med ca personer og de årige som er faldet med ca personer siden Befolkningen frem til 2015 I Odense Kommune forventes indbyggertallet at stige fra ca indbyggere i 2004 til ca indbyggere i Befolkningsvæksten vil især ske i bymidten, i Skibhuskvarteret, Bellinge, Fraugde og Paarup under forudsætning af at boligudbygningen bliver som forventet. Befolkningsprognose 2004 ændringer år til til til til til -1 Der ventes at blive ca færre børn (0-6 år) i 2015 i forhold til i dag. Antallet af skolebørn ventes at stige frem til 2009, hvorefter det vil falde til ca. 500 under det nuværende niveau. Derimod bliver der godt flere unge (17-24 år). Den voksne befolkning mellem år ventes at falde med godt personer. Der bliver næsten flere personer over 60 år i 2015 set i forhold til i dag. Antallet af personer over 80 år vil stort set være uændret, mens især antallet af personer mellem år vil stige. Beskæftigelse

14 Beskæftigelse 14 Pendling Pendlingen til og fra Odense har været stigende de sidste 10 år. Indpendlingen er dog efter 1996 steget kraftigere end udpendlingen. I 2003 fald antallet af udpendlere for første gang i ti år. Det er især flere borgere fra kystbyerne Nyborg, Svendborg og Middelfart, der har fundet arbejde i Odense eller er flyttet til disse byer og har beholdt jobbet i Odense. Flere fra Odense har derimod fundet arbejde i nabokommunerne. Pendlerne der tager ud af kommunen har i stigende grad fået arbejde indenfor industri og landbrug. Det stigende antal indpendlere er beskæftiget indenfor det offentlige, men også indenfor finans/forretningsservice, transport og bygge- og anlæg sektorene. Pendling til/fra Odense Beskæftigelse Beskæftigelse Ledigheden i Odense faldt frem til 2003 til 5,4 % - det laveste niveau i mange år. I de seneste år er ledigheden steget. Der er i ,1% ledige. Ledigheden i Odense og på Fyn følges stort set ad. Ledigheden i hele landet er for tiden ca. 2 pct. lavere end i Odense. Arbejdsmarkedet i Odense er stadig i vækst. I de seneste år er det drejet mere i retning mod handel og service. Odense har fået ca. 750 flere arbejdspladser i perioden Fremgangen har været indenfor brancherne forretningsservice, sundhed og detailhandel, mens der er færre arbejdspladser indenfor brancherne træ-, papir- og grafiskindustri, kemisk- og plastindustri, landbrug og bygge- og anlæg. Antallet af ledige Erhvervsfremmeindsatsen Odense Kommune arbejder for en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. De faldende ungdomsårgange betyder en større konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Udviklingen er også præget af en forbedret infrastruktur, som giver øgede muligheder for pendling. Både Odense Erhvervsråd og Fyns Erhvervscenter arbejder for et øget regionalt samarbejde til gavn for hele det fynske erhvervsliv. En af de store udfordringer er at fastholde og Tietgenbyen. tiltrække den højtuddannede arbejdskraft. Dette sker bl.a. gennem et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Odense har allerede mærket de positive effekter af den faste forbindelse over Storebælt, og mulighederne er blevet udbygget ved etableringen af et nyt stort erhvervsområde, Tietgenbyen, tæt ved motorvejen, ligesom der fortsat bliver arbejdet for at nedsætte taksterne på Storebælt.

15 Økonomi Kommunes økonomiske situation Det forventes, at den positive udvikling fra 2004 med hensyn til erhverv og byggeri fortsætter. Kombineret med en fortsat lav ledighed og en nettotilflytning af borgere til byen giver dette øgede skatteindtægter. På trods af dette betyder aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2005, at der ikke bliver meget plads til udvidelser eller kvalitetsløft i serviceniveauet. Samlet er kommunens økonomi dog på ret kurs i forhold til de målsætninger, som byrådet har opstillet i den finansielle strategi. Den finansielle strategi indebærer at: resultatet af den ordinære drift forudsættes at ligge over 200 mio. kr. årligt, det skattefinansierede resultat er i balance, gælden nedbringes og at kassebeholdningen er over 100 mio. kr. 15 Budgetudgifterne følger befolkningsudviklingen via budgetmodellen på børneog ungeområdet og på pleje og omsorg. Ændringerne er vist ift I de kommende år forventes en fortsat stigning i antallet af folkeskoleelever, mens antallet af børn i daginstitutioner falder. Netto er der dog mindre udgifter på hele børn- og ungeområdet. Fra 2010 falder antallet af skolebørn og fra 2008 forventes antallet af ældre at stige hvilket forøger driftsudgifterne til pleje og omsorg. Der skal således i den kommende periode fortsat være en stram økonomistyring, og der må prioriteres for at få indtægter og udgifter til at balancere. Fra 2008 forventes antallet af ældre at stige. Antallet af børn i daginstitutioner forventes at falde i de kommende år. Økonomi

16 16 Økonomi Ordinær drift Det ordinære driftsresultat er kommunens indtægter fratrukket driftsudgifter. Overskuddet bruges til at finansiere kommunens anlægsudgifter til skoler, institutioner og andre anlæg samt afdrag på gæld og opsparing. Det ordinære driftsresultat forventes i 2005 at være ca. 168 mio. kr. og over 200 mio. kr. i Skattefinansieret resultat Det skattefiansierede resultat er det ordinære driftsresultat fratrukket kommunens anlægsudgifter. Fra 2007 er resultatet positivt. Gæld, ultimo året Kommunens skattefinansierede gæld nedbringes fra Kassebeholdning, ultimo året Kassebeholdningen er over 100 mio. kr. fra 2005 og frem. Kassebeholdningen bruges bl.a. til større anlægsinvesteringer og uforudsete udgifter. Strukturreformen Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform. Frem til sommeren 2005 skal Folketinget behandle de 46 lovforslag, der skal udmønte reformen i praksis. Reformen træder i kraft 1. januar Konsekvenserne er, at: kommuner sammenlægges og laves til større bæredygtige enheder, amterne nedlægges og erstattes af fem regioner. Det betyder, at kommunerne får overført en række opgaver der tidligere blev varetaget af amterne. En stor udfordring for kommunerne bliver at planlægge, hvordan disse nye opgaver bedst løses. Opgaverne omfatter bla.: en styrket rolle i sundhedsvæsenet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. jobcentre, der etableres i samarbejde mellem kommunerne og AF myndigheds- og finansieringsansvaret for alle sociale tilbud til borgerne og den vidtgående specialundervisning institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer ansvaret for størstedelen af de hidtidige amtsveje de fleste nuværende amtslige naturog miljøopgaver større kompetence inden for den fysiske planlægning større ansvar for de lokale kulturtilbud. Forligspartierne har i 2004 udarbejdet en plan for den nærmere lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen. Der arbejdes samtidigt med en udligningsreform, der vil ændre de kriterier der ligger bag fordelingen af udligning og tilskud til kommunerne.

17 Byudvikling Byudvikling Ny byudvikling Byomdannelse Bymidten Nyere- og ældre bydele Byomdannelse i Odense indre havn Vollsmose Universitetet og Winsløwparken Landsbyerne

18 Byudvikling 18 Byudvikling i Odense Udviklingen af Odense som hovedby sker i de kommende år indenfor en lang række emner, der er beskrevet i Vision Odense, Befolkningen skal fastholdes bl.a. gennem attraktive boliger og gode tilbud indenfor service, fritid og kultur. Hertil kommer en lang række emner til styrkelse af Odense indenfor erhverv og uddannelse. Med kommuneplanen fastlægger byrådet rammerne for arealanvendelsen og dermed byudviklingen i kommunen. Byudviklingen finder både sted i den bestående by og i byens forstæder. Byrums- og arkitekturpolitik Med kommuneplanrevisionen i 1997 igangsatte byrådet en særlig indsats for at forbedre bymidten. Planlægningen inddrog bymidtens brugere i en bred og positiv dialog, og nye plantyper og arbejdsmetoder blev afprøvet. Resultatet af dette visionære planlægningsarbejde ses blandt andet i en række karakterfulde og attraktive byrum. Indsatsen for at øge den byarkitektoniske kvalitet bør løbende udvikles og koordineres. Boligpolitik for Odense Klosterbakken. I 2003 vedtog byrådet en ny boligpolitik med nye mål og initiativer for dels at styrke bosætning i Odense og dels at få et samlet overblik over de allerede vedtagne boligpolitiske mål og initiativer. Enkelte initiativer i den nye boligpolitik er allerede gennemført. Der er udarbejdet en analyse af behovet for ældreboliger, og der er givet en boliggaranti til unge under uddannelse. Rosenbækkaréen. Byudvikling Ved byomdannelse skabes cirka halvdelen af de ny boliger, der årligt opføres i Odense. Helt eller delvis genanvendelse af bestående bygninger giver også plads til nye kontor- og butiksarealer, når ældre virksomheder lukker eller flytter ud til nye erhvervsområder ved motorvejen. Byomdannelsen sikrer at byen tilpasses til tidens behov og udnyttes hensigtsmæssigt. Bestemmelser om bygningsbevaring og byfornyelse er vigtige for at sikre at historiske miljøer og bygninger bevares for eftertiden. Byens udseende er vigtig for byens image og borgernes opfattelse af byen. Bestemmelser for byens arkitektur kan være med til at skabe nye miljøer og bygninger, som vore børn vil finde værd at bevare.

19 I boligpolitikken beskrives: boligpolitiske overvejelser, budgetforhold, virkemidler, boligpolitiske tiltag på landsplan, boligbehovet og de forskellige husstandestypers boligvalg i Odense over 10 år, samt hvor disse aktuelt har valgt at bosætte sig. Byrådet lægger særligt vægt på, at der skal findes nye attraktive arealer til boliger både nær bymidten og i byens udkant nær golfbaner. Der er derfor udlagt nye områder med attraktive grunde - se side Erhvervsudviklingen I perioden er ca. 89 ha erhvervsjord udnyttet til nye kontor- og industrivirksomheder. Odense har erhvervsarealer til de næste ca. 40 år. Hovedparten af disse arealer ligger i den sydøstlige bydel mellem Nyborgvej og motorvejen. Læs mere på side 24. Serviceområder Effektiviseringen af den offentlige- og private service ændrer behovet for serviceområder. Nye institutionsformer og fritidstilbud stiller ofte nye krav til placeringen. Serviceområderne bør gennemgås for at sikre, at de udnyttes mest hensigtsmæssigt. Nyt boligområde i Kirkendrup. MÅL Odense skal styrkes som regionalt center med en stærk profil indenfor erhvervsudvikling og uddannelse med en storbys tilbud i service, kultur og bosætning. Der skal skabes spændende boligmiljøer både i tætbyen og i lokalområder med attraktive omgivelser. Der skal være egnede boliger til alle. Odense skal markedsføres, som en god by at bo i. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier. Antallet af familieboliger i udlejningsbyggeri skal fastholdes. Der skal sikres lejligheder, som tilgodeser flygninge-/indvandrerfamiliernes behov og efterspørgsel. Der skal bygges seniorboliger og plejeboliger i takt med det voksende antal ældre. Udbuddet af boliger skal være af en kvalitet, størrelse og pris, der tilskynder til at seniore, enlige og par uden børn fraflytter store lejer- eller ejerboliger. Odense skal have et stort varieret udbud af attraktive og tidsvarende boliger. Udbuddet af grunde skal være varieret med hensyn til priser, størrelser og kvalitet. Boligudbygningen skal ske med de boligtyper, der aktuelt efterspørges. Der skal samarbejdes med de øvrige parter på boligmarkedet. Eksisterende boligbebyggelser og boligkvarterer skal forbedres og fremtidige boliger skal være bæredygtige. INITIATIVER Boligmarkedet i Odense skal markedsføres på internettet. Øvrige initiativer se afsnit om Ny byudvikling samt Boligpolitik Odense, juni Der skal udarbejdes en samlet byrums- og arkitekturpolitik i forlængelse af de eksisterende planer og initiativer på området. Unge skal garanteres en bolig ved uddannelsesstart. Udbuddet af ungdomsboliger skal være tidssvarende og svare til efterspørgslen. Ved byudvikling skal der tages hensyn til ressourceforbruget og miljøet. Der skal sættes fokus på byomdannelse og byfornyelse. Byudvikling

20 Ny byudvikling 20 Ny byudvikling Boligudbygningsplanen Odense Kommune laver hvert år en boligudbygningsplan. Det er en vurdering af hvor og hvor mange nye boliger, der vil blive bygget i de kommende år. Udgangspunkt i vurderingen er kommuneplanens rækkefølge for udbygningen af boligområder, skolekapaciteten og et skøn over boligbehovet. Boligbyggeriet ventes at blive 645 boliger pr. år. Flest boliger ventes anvendt til husstande med 1-2 personer. Vurderingen af boligbyggeriets størrelse i den sidste del af perioden er noget usikker. Ifølge boligudbygningsplanen for 2004 vil der blive opført: boliger i perioden boliger i perioden boliger i perioden Rummelighed I perioden ventes opført ca boliger i områderne 0, 1 og 2 på endnu ikke udpegede adresser, og som idag er bebyggede. På ubebyggede arealer kan der opføres ca boliger, heraf indgår ca boliger i boligudbygningsplanen for perioden Rummeligheden efter år 2016 er på ca. 300 boliger på havnen og ca. 100 boliger i Markhaven. Ændringer af nye boligområder En række mindre arealer er i forbindelse med kommuneplanens revision ændret til boligområder. Det er vurderet at områderne kan tages ibrug uden større byggemodningsomkostninger. Områderne ligger i Bellinge, Villestofte, Stige og Åsum. I Højby og Seden foreslås to boligområder tilbageført til landzone. Særligt attraktive grunde Kommunen ønsker at kunne tilbyde særligt attraktive grunde af forskellig karakter, som kan være med til at gøre Odense til en mere attraktiv kommune at flytte til. Grundene kan enten være kommunalt eller privat ejede. Ved omdannelsen på havnen vil der blive skabt attraktive byggemuligher nær bymidten. I forstæderne er der flere nye attraktive boligarealer fx i Kirkendrup, Ejlstrup, Bellinge og Fraugde. Senest er der udpeget nye attraktiver boligområder i Dyrup, Villestofte og nord for Åsum. Ved Falen er der udlagt et attraktivt nyt boligområde nær golfbanen. På lidt længere sigt vil der blive yderligere mulighed for særligt attraktive grunde i Villestofte syd. Kommunen søger løbende gennem planlægning og byggesagsbehandling at tilskynde til udformning af gode boligområder og gode boliger. Også i bymidten, forventes opført nye boliger af høj kvalitet. Rækkefølge for udbygning Det er vigtigt at udnytte de samfundsmæssige og kommunale investeringer i skoler, veje mv. bedst muligt. Det kan gøres ved at afpasse og styre boligudbygningen inden for de områder, kommuneplanen udlægger til boligformål - se retningslinierne for boligudbygning. Strider opførelsen af nye boliger mod den fastlagte udbygningsrækkefølge må kommunen ikke give de nødvendige tilladelser til udstykning og byggeri, 9 Boligudbygning (rød) og rummelighed (grøn) rummelighed efter 2016 år år år Lumby Næsbyhoved-Broby Stige Korup 10 8 Sanderum 7 Næsby Tarup Område Dalum 1 Odense Hjallese Bullerup 3 Seden 6 4 Bellinge Højby også selv om det aktuelle område er udlagt til boligformål i kommuneplanen. Undtaget herfra er områder, som allerede er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, hvori overvejelser vedrørende rækkefølgen ikke indgår. Kommunen kan afvise at lave en lokalplan for et boligområde, hvis udbygningen strider mod kommuneplanens rækkefølge for boligudbygning. Tornbjerg Tietgenbyen Fraugde

21 MÅL Udlæg og byggemodning af nye boligområder skal primært finde sted, hvor der allerede er anlagt veje, spildevandsledninger mv. og hvor der er fjernvarme, kollektiv trafik og skolekapacitet. Odense Kommune skal så vidt muligt sikre, at der placerings- og kvalitetsmæssigt er et bredt udbud af parcelhusgrunde i kommunen. 21 RETNINGSLINJER Rækkefølgen for boligudbygningen er angivet i skemaet overfor. Der er kun angivet arealer med plads til mere end 20 boliger. Fremtidige boligområder skal indpasses under hensyn til naturen og eksisterende landsbymiljøer. I større fremtidige boligområder skal der tilstræbes en varieret befolkningssammensætning. Der bør sikres arealer til service, herunder daginstitutioner, idrætsanlæg, aktivitetshuse mv. I samtlige fremtidige boligområder skal der sikres tilstrækkelige friarealer. Der skal skabes gode forbindelser og adgangsforhold, der sikre at både børn og voksne får let adgang til friarealer og udflugtssteder. Der skal tilstræbes et differentieret trafiksystem, så svage trafikanter ikke tvinges ud på trafikerede veje. Der skal skabes trafiksikre stier til besøgsmål i og udenfor boligområderne. Arealer, der foreslås tilbageført til landzone, kan ses i rammehæftet. INITIATIVER Der udarbejdes hvert år en mere detaljeret planlægning af boligudbygningen i kommunen i overensstemmelse med de overordnede mål og den overordnede udbygningsrækkefølge. Der udarbejdes en produktionsplan for byggegrunde for kommunalt ejet jord. Produktionsplanen tilpasses løbende udbud og efterspørgsel. Hidtidige boligarealer, der i planen foreslås ført tilbage til landzone, tilbageføres, når ejerne er positive over for dette. Planlagt boligområde vest for Stærehusvej. Rækkefølge for boligudbygning : Første prioritet : Område 0 Område 2 Område 6 Klosterbakken Nyborgvej/Ejbygade Engsvinget Rosenbækkarreen Toftevej Bellinge rest Fælledvej/Sukkerlagret Sdr. Boulevard 160 Dyrupgårds Allé Rytterkasernen Solfaldsvej Støttecenter Bakketoppen Th. B. Thrigesgade 85 Hannerupgårdsvej del af Bellinge NV Rugårdsvej 60 Sdr. Boulevard Kasernen Område 7 Thrige-Titan Sdr. Boulevard 39 Falen/ved golfbanen Nørregade/Gravene Ravnholtvænget Område 8 Rugårdsvej/Ålløkke Allé Område 3 Villestofte etape 3 Vindegade 100 Bullerup Skovgård Snorresvej 4 Kongensgade 59b Bjerggårdssvinget Jeppe Åkjærs Allé Benediktsgade Hvenekildeløkken Villestofte Skovvej Bredstedgade 58 Åsum Nord Område 9 Engeltoftsgade 13 del af Seden Syd etape 3 Hvidtjørnvej Bymidten rest Område 4 Ejlstrup rest Område 1 Herluf Trolles Vej Område 10 Skt. Hansgade Nørrebjerg Runddel Kirkendrupmarken Skibhusvej 270/Marienlund Østparken Fraugde Kirkendrup N Kochsgade 97 del af Over Holluf Højager 25 havneområdet Rørhatten Hjulkronevænget del af Marienlund/Sandhusvej Område 5 Område 11 del af Dahlsvej Paulinevænget Hestehaven 12 Højby Nr. Lyndelsevej Anden prioritet: Område 1 Område 4 Område 6 Egebæksvej del af Over Holluf del af Bellinge NV del af Marienlund/Sandhusvej Område 5 Område 8 Område 3 del af Dahlsvej del af Villestofte Syd del af Markhaven Område 10 del af Seden Syd etape 3 del af Næsbyhoved Broby Tredie prioritet: Område 3 Område 5 Område 8 del af Markhaven del af Dahlsvej del af Villestofte Syd Område 6 Område 10 del af Bellinge NV del af Næsbyhoved Broby Ny byudvikling

22 22 rækker frem til En langtidsprognose er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, men med denne prognose er det imidlertid muligt at forudsige tendenser i servicebehovet for børnepasning, skolegang, ældrepleje og fritidstilbud i kommunens enkelte bydele. Befolkningen ventes at vokse fra i 2004 til i Befolkningen ventes især at vokse i bymidten, Skibhuskvarteret, Paarup, Bellinge og Fraugde. Nedgang i indbyggertallet kan ventes i bydelene Dalum, Hjallese, Korup og Næsby. Odense SØ, arealerne ved universitetet og forskerparken. Ny byudvikling Ledige servicearealer Behovet for servicearealer ændres over tid i takt med ændringer i velfærd, befolkning og familie- og adfærdsmønster. For tiden er der overskud af servicearealer, som imidlertid ikke er jævnt fordelt. Servicearealer skal anvendes til forskellige formål, deres placering og størrelse skal passe til de behov der stilles idag. Kvaliteten og udlægget af servicearealer i de enkelte bydele undersøges inden ledige servicearealer anvendes til andre formål fx boliger eller friarealer. Ny offentlig service skal helst placeres i serviceområder eller centerområder. Odense Kommune har 134 serviceområder og 57 centerområder. I 2000 viste en opgørelse, at de fleste områder allerede var udbygget. Kun i 50 områder var der endnu ledige servicearealer. Der var ca. 80 ha ledigt i hele kommunen, heraf lå 32 ha ved universitetet og forskerparken. Disse arealer er siden indskrænket i takt med udvidelsen af universitetet. I det øvrige Odense SØ var der 22 ha ledig areal i service- og centerområder. Syd for bymidten, i Odense SV samt Odense V var der kun få ledige servicearealer tilbage. Offentlig service i fremtiden Odense Kommune tilbyder en række serviceydelser til borgerne. Dette sker i samspil med den fysiske planlægning og med en løbende tilpasning til befolkningsudviklingen. I de enkelte bydele ændrer borgernes behov for offentlig service sig forskelligt. Den offentlige service og den fysiske planlægning skal derfor koordineres. Det er nødvendigt at følge og forudse de ændrede behov ved hjælp af bl.a. befolkningsprognoser. Der er udarbejdet en langtidsbefolkningsprognose, der INITIATIVER Der skal udarbejdes en langsigtet plan, der sikrer tilstrækkelige serviceområder i de enkelte bydele, herunder om allerede udlagte serviceområder kan anvendes bedre til andre formål. Ud fra langtidsbefolkningsprognosen og kommunens målsætninger for service vurderes behovet for offentlig service i kommunens enkelte bydele.

23 Nye erhvervsområder ved motorvejen Miljøopdelte erhvervsområder 23 De største erhvervsarealer ligger nær motorvejen for at tilbyde lokale, nationale og internationale virksomheder af alle typer og størrelser gode etableringsmuligheder. Det er vigtigt allerede i planlægningen af nye erhvervsarealer at sikre: gode adgangsforhold fleksibilitet i arealanvendelse og udbygningsmulighed etapevis byggemodning investeringssikkerhed gennem områdeopdeling og miljøsikring. Lokale erhvervsområder Virksomheder, der foretrækker en lokal placering, kan også finde plads i et mindre erhvervsområde i de øvrige bydele. Samtidig har små virksomheder uden miljøgener mulighed for at placere sig sammen med boliger, butikker mv. i bolig- eller centerområder. Der er udlagt erhvervsområder i hele kommunen. De største erhvervsområder er hensigtsmæssigt placeret i tilknytning til de store indfaldsvej nær motorvejen. Det minimerer erhvervstrafikken gennem byen og boligområderne mest muligt. Erhvervsområderne er miljøsikret gennem en opdeling i delområder, som hver især er forbeholdt virksomheder med nogenlunde ensartet miljøbelastning. Der er: - Industriområder, som er miljørobuste områder, fortrinsvis forbeholdt egentlige produktionsvirksomheder og mere miljøtunge anlæg. - Lettere industriområder, som er miljøtilpassede områder, der er forbeholdt lettere industri, håndværksvirksomhed, lager/transportvirksomhed samt servicefunktioner. - Kontor- og serviceområder, som er miljøfølsomme områder, der er forbeholdt ikke forurenende virksomheder og serviceerhverv. Virksomheder der er etableret før ovenstående områdebestemmelser trådte i kraft kan producere som hidtil, men ved ophør eller lignende skal de nye områdebestemmelser anvendes. Lumby Næsbyhoved-Broby Stige Korup Næsby Seden Tarup 1 Bullerup Odense 2 Sanderum 7 Dalum Hjallese Tornbjerg Tietgenbyen 6 Fraugde 4 Erhvervsområder industri lettere industri kontor/service Bellinge 5 Højby Erhvervsområderne i Odense er inddelt efter anvendelse. Ny byudvikling

24 24 Erhvervsudviklingen sker ved motorvejen Erhvervs- og Planlægningskontoret undersøgte i 1999 omfanget af ledige arealer i industriområder(ea), lettere industriområder(eb) og kontor- og serviceområder(ec) i Odense. Undersøgelsen omfatter både private og offentligt ejede ubebyggede arealer, hvor der er en potentiel byggemulighed. Havneområdet var ikke omfattet af undersøgelsen. En ny undersøgelse viser at de ledige erhvervsarealer i disse områder er reduceret med 107 ha. Heraf er 18 ha anvendt til boligudbygning i Kirkendrup, Tornbjerg og Over Holluf. Den reelle erhvervsudbygning i EA-, EB- og EC-områder har fra været på 89 ha, heraf ligger 85 ha i kommuneplanområderne 4, 5 og 6. Det kan derfor konstateres at erhvervsudbygningen i Odense sker langs motorvejen. Den største erhvervsudbygning har fundet sted i Hjallese i erhvervsområderne ved Svendborgvej og motorvejen, samt i den sydøstlige bydel ved Ny Svendborgvej, Agerhatten og i Tietgenbyen. I kommuneplanområde 6 er der sket en erhvervsudbygning på 9 ha i erhvervsområderne mellem Højme og motorvejen. I erhvervsområderne udenfor de nævnte kommuneplanområder har erhvervsudbygningen været på tilsammen 4 ha. I Kirkendrup er 8 ha erhvervsjord ændret til boligområde. Den årlige erhvervsudbygning har været på 21 ha/år i perioden Ledige erhvervsarealer(ea/eb/ec) i ha område jan.1999 jan.2004 forbrug i alt ,3% Bebygget erhvervsjord i ha ,9% Ledige erhvervsarealer januar 2004 er markeret med grønt ,8% Lumby 11 Industri Letindustri kontor/service Næsbyhoved-Broby Stige Korup Næsby Seden De ledige erhvervsarealer Ny byudvikling 9 6 Bellinge 8 Sanderum 7 Tarup 0 Odense Dalum Hjallese Højby Bullerup 3 Tornbjerg Tietgenbyen Fraugde 4 Kun 1/5 af byzonen i Odense bliver anvendt til erhvervsområder. De ledige erhvervsarealer til industri, let industri og kontor/servicevirksomheder udgør i alt ca. 840 ha, hvoraf ca. 570 ha ligger i Odense SØ. Med den nuværende udbygningstakt vil der være erhvervsarealer til de næste ca. 40 år. Der er også ledige erhvervsarealer i Odense S og SV, men få ledige arealer i Odense V og N. De ledige arealer til kontor/service ligger primært i Odense SØ. Ved kommuneplanrevisionen år 2000 blev der udlagt et nyt kontor/ servicearealer i Odense SV og et nyt lettere industriområde i Korup. Der er ingen ledige industriarealer i bymidten og i Bolbro.

25 Ledige 237 ha byggemodnede erhvervsarealer De ledige byggemodnede arealer er koncentreret i Odenses nordøstlige og sydlige bydel, 111 ha ligger i Odense SØ. 50% af det byggemodnede areal er planlagt anvendt til industri. Kun Odense SØ har ledige byggemodnede arealer til kontor/service formål. 603 ha erhvervsareal er ledigt, men ikke byggemodnet - heraf ligger 462 ha i Odense SØ. Salg af erhvervsarealer Salget af kommunale erhvervsarealer svinger fra år til år. I de sidste fem år har Odense Kommunes årlige salg af erhvervsarealer ligget på godt 20 ha i gennemsnit. I 2003 blev der solgt 10,4 ha kommunalt erhvervsjord. Salget af erhvervsjord er sket i erhvervsområderne nær motorvejen i kommuneplanområderne 4, 5 og 6. Det private salg er ikke opgjort, men skønnes til ca. 20% af det samlede salg. Erhvervsbyggeri Antal bygninger over 500 m2 10 industri transport kontor/adm/lager undervis/forskning 9 Næsbyhoved-Broby Korup 6 Bellinge 10 Lumby % % Næsby Tarup 1 Bullerup Odense Sanderum 7 Dalum 11 Stige 2 Erhvervsarealer 2004 i ha udnyttet erhv. (by) ledigt byg.modnet erhv. (by) 155 7% Hjallese Højby ledigt ikke byg.modnet erhv. (by) ledigt ikke byg.modnet (land) Erhvervsbyggeri i Odense Seden Tornbjerg 4 Tietgenbyen Fraugde % Erhvervsbyggeriet til industri, transport, handel, adm., lager og undervisning er fra steget fra ca m 2 pr. år til m 2 pr. år ifølge Danmarks Statistik. I de sidste 5 år er der fuldført 316 nye erhvervsbygninger ifølge Bynings- og Boligregistret (BBR). Heraf er 206 bygninger små bygninger under 500 m 2, hvoraf en del ligger udenfor erhvervsområderne. 110 bygninger er over 500 m 2 - se kortet. De store nye Erhvervsbyggeri , blå prikker viser nye erhvervsbygninger over 500 m 2. erhvervsbygninger er oftest placeret indenfor erhvervsområderne og ofte nær motorvejen. Udviklingen i Tietgenbyen Tietgenbyen er et nyt stort erhvervsområde på 280 ha mellem Tornbjerg og Fraugde. Erhvervsundersøgelsen fra 1999 viste, at der manglede byggemodnet jord til industri og lettere industri i Odense SØ. For fire år siden bevilligede byrådet midlerne til at byggemodne 1. etape af Tietgenbyen omfattende vejadgangen fra Nørrebjergvej/Ørbækvej mod øst og nord til Trællebjergvej og herfra til Stat-Ene-Vej. 1. etape er på ca. 120 ha. Yderligere byggemodning i området vil ske efter behov. Tietgenbyen er i 2003 tilsluttet til motorvejen. Færdiggørelsen af Ring 3 og Niels Bohrs Allé's forlængelse til motorvejen vil give optimale vejadgange til erhvervsområdet fra alle retninger. Fragtcentralen og Harald Nyborg a/s er blandt de første virksomheder der er flyttet ind i Tietgenbyen. Der er pr i alt solgt 40 ha erhvervsjord i Tietgenbyen, hvoraf 6 ha er solgt i Ny byudvikling