Elevrådet kan udvælge 2 UMR blandt skolens ældste elever, som herefter tilbydes kursus

Transkript

1 Undervisningsningsmiljøvurdering 2011 Der anvendes følgende forkortelser: UM = undervisningsmiljørepræsentanter AMR = arbejdsmiljørepræsentanten AMO = arbejdsmiljøorganisation UMV = undervisningsmiljøvurdering UMR = undervisningsmiljørepræsentanter Oversigt Elevantal: 450 elever pr. 5/ Opdeling: 2 parallelklasser fra 0. til 9. klasse, som årgangsopdelt: kl.: indskoling; klasse: mellemtrin; klasse: udskoling. SFO: for elever fra 0. til 3. klasse Elevråd: Der vælges repræsentanter fra klasse. UMR: På Johannesskolen kan elevrådet udpege/vælge 2 UMR. Der er på skolen oprettet et elevråd ( klasse) med en kontaktlærer. Kontaktlæreren har møde med skolelederen efter hvert elevrådsmøde. Det tilsigtes, at elevrådet får foretræde én gang årligt for lærerrådet for at drøfte aktuelle problemstillinger. Elevrådet kan udvælge 2 UMR blandt skolens ældste elever, som herefter tilbydes kursus UMR deltager i AMO, når der behandles forhold af betydning for elevernes undervisningsmiljø. AMO har samarbejde med UMR. Skolen har egen bus som transportmulighed for elever og lærere. Der er således kørselsmulighed fra stationen til skolen hver morgen samt kørsel til svømmehal og ved ekskursioner. Skolen har udarbejdet en sorg-kriseplan, således at der er et beredskab, der træder i kraft i tilfælde af kritisk sygdom, ulykker, dødsfald mv. Der er IT-undervisning i 4. klasse (jf. IT-læseplanen) Der er IT-mulighed for eleverne via biblioteket (jf. IT-regler) Elever fra klasse får egen kode og mail adresse til brug af computerne Der er oprettet musik/dramahold for eleverne i 6. klasser Via skoleintra har hver klasse sin egen klasseside.

2 Fællesaktiviteter: Daglig morgensang (enten fælles eller i klasserne), idrætsdag (0.-3, 4.-8., 9.), motionsdag (0.-3., 4.-8.), juleafslutning (for alle), sommerudflugt ((bh-7), sommerafslutning, skiftende elevudstillinger på fællesarealerne, julestue hvert andet år, sponsorløb hvert andet år, dramaforestillinger 2 gange årligt, lejrskoleophold(5., 7. og 9. klasserne), lejlighedsvise koncerter, årsskrift, ekstern skolevejlederordning, erhvervspraktik i 9. klasse. Der er mulighed for at købe mad i spisefrikvarteret samt mælkeordning. På fællesarealerne er opstillet borde, bænke, legeredskaber, bordtennisborde, basketballbaner mv. Der er oprettet en sociallærerordning under Resursecentret. Eleverne kommer til i 2012 at besvare et trivselsundersøgelsesskema (Termometret udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljøvurdering) Strategiproces Bestyrelsen har iværksat en strategiproces, hvor skolens interessenter inviteres til at byde ind med de ønsker, de måtte have for skolen i de næste 5 år. Eleverne har deltaget i processen. De har udarbejdet materialer og kommunikeret deres ønsker på den måde, det er relevant for klassetrinnet. Alle elever har haft mulighed for til kamera at udtale sig om det, de sætter pris på og som de ønsker at se mere af. Processen har været præget af den anerkendende tilgang. Samarbejde med Kræftens Bekæmpelse I forbindelse med et ønske om at anlægge en ny legeplads er vi indgået i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse (KB), der har et projekt, de kalder Drøn på skolegården. I den forbindelse har de lavet en undersøgelse blandt eleverne som handler om bevægelsesmønstre og trivsel. Undersøgelsen er offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. På Johannesskolen går der i alt 90 elever i 1., 3., 5. og 7. klasse, som havde mulighed for at deltage i projektet i den uge, hvor KB indsamlede data. I alt deltog 78 elever, svarende til en total deltagelsesprocent 87 %. 1. kl. 3.kl 5.kl. 7.kl. 55% 91% 100% 100% 12 ud 22 elever 20 ud af 22 elever 22 ud af 22 elever 24 ud af 24 Deltagelsesprocent fordelt på klassetrin

3 Deltagelsesprocenten fordelt på klassetrin ligger generelt højt. For 1. klasserne deltog der desværre kun 55 % af eleverne og svarprocenten er derfor meget lavere for dette klassetrin, sammenlignet med de større klasser. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 56 % drenge og 44 % piger, hvilket svarer til en nogenlunde realistisk kønsfordeling. Skolens fysiske rammer Skolens fysiske rammer indenfor og udenfor såvel som organisering af frikvartererne kan have betydning for elevernes aktivitetsniveau. Derfor blev der i undersøgelsen spurgt ind til elevernes opfattelse af faciliteterne på skolen. Generelt set mener de fleste elever, at der gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs, mens knap så mange angiver at dette er tilfældet indendørs. Trivsel i skole og generelt. Skolemiljøet har stor indflydelse på eleverne, ikke blot deres trivsel, indlæring og sociale liv, men det kan også have betydning for deres bevægelsesmønstre og fysiske aktivitetsniveau. Derfor spurgte KB i undersøgelsen ind til forskellige aspekter, som kan være med til at belyse elevernes skolemiljø og trivsel i skolen. Derudover er der inkluderet nogle mere generelle mål for trivsel såsom selvvurderet helbred, ensomhed og socialt netværk. Skoletrivsel Hele 97 % af eleverne har angivet virkelig godt at kunne lide deres skole for øjeblikket. Fordelt på klassetrinnene ses det, at alle elever fra 1. og 5. klasse er enige i udsagnet. I 3. klasse kan 95 % virkelig godt lide deres skole i øjeblikket, mens det for 7. klasse gælder for 96 % af eleverne. Dette resultat stemmer godt overens med andelen af elever, som synes det er rart at være på deres skole. Angående skoletrivsel angiver over 75 % i alle klasser at være helt enige eller enige i, at der er rart at være på deres skole. Størstedelen mener, at de andre elever i klassen er venlige og hjælpsomme, og at klassen kan lide at være sammen. Der er en lille kønsforskel blandt elevernes klassetrivsel. På Johannesskolen føler 61 % af eleverne sig aldrig ensomme. Der er dog 36 % som angiver at være ensomme af og til, mens 3 % som ofte føler sig ensomme. Sammenfatning/Konklusion Generelt kan vi se, at eleverne er meget fysisk aktive, trives godt i skolen og trives med venner, har et godt helbred og er glade for skolens udendørsområder. For at fremme den generelle fysiske aktivitet, skal man målrette ændringer efter de største klasser. Der er et potentiale for at fremme fysisk aktivitet ved at øge mulighederne for bevægelsesmulighederne indendørs.

4 Der er potentiale i øget fysisk aktivitet igennem udlån af legeudstyr, gøre områderne mere sjove og spændende og lave flere forskellige aktiviteter, især hos pigerne og i de ældste klasser Undersøgelse viser også, at det næsten kun er de mindste klasser som opholder sig på udendørs arealerne efter skoletid. Man kan undersøge, hvad der skal til for at de ældste klasser vil gøre det samme. For at forbedre udendørsarealet, kan man tage udgangspunkt i nogle af de andre aktiviteter som eleverne udøver, såsom parkour, løb, fægtning, bueskydning, fitness og tage udgangspunkt i friluftsliv. Skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø På Johannesskolen er vi meget optaget af, at skolen fremtræder pæn og rengjort. De fysiske faciliteter fremstår som indbydende, da skolen er velholdt, og når ting går i stykker, bliver de straks repareret. Der arbejdes vedvarende på at forbedre det æstetiske indtryk. Lærerne er meget optaget af at skabe nogle indbydende klasselokaler, ligesom der er fokus på gangarealerne. Her ophænges lister, hvor elevarbejder kan udstilles. Der er fokus på det psykiske undervisningsmiljø. Dette kommer helt specifikt til udtryk i oprettelsen af et Resursecenter (RC). Herfra kan man som lærer få supervision, ligesom eleverne kan få en samtale med en sociallærer. AKT-forløb (adfærd, kontakt, trivsel) arrangeres i de klasser, hvor der er behov for det. RC har gjort en markant forskel siden oprettelsen i Det betyder ligeledes, at vi ikke antager, at der er undervisningsmiljøproblemer på skolen, da vi er proaktive og går ind og forsøger at løse udfordringerne, inden de vokser sig store. Skolen har en antimobbepolitik som er lagt på skolens hjemmeside. Den indebærer, at vi, når vi bliver opmærksomme på, at der finder mobning sted, involverer de forskellige parter for at få løst problemerne. Fremadrettet vil vi fortsat arbejde på at skabe det bedste undervisnings- og fritidsmiljø for eleverne på Johannesskolen ved at være opmærksomme på det, der kan være med til at styrke livskvaliteten og glæden ved at gå i skole. Hillerød ultimo 2012 Jens Peter Rejkjær Skoleleder

5 Aktivitetsprofil for 1., 3., 5. og 7. klasse på Johannesskolen Udarbejdet på baggrund af GPS, accelrometermålinger samt spørgeskemadata samlet ind på Johannesskolen i foråret 2011 Caspar Sylvest

6 Hanne B. Scheller 26. oktober 2011

7 Indhold 1. Indledning Formål Design og målgruppe Deltagelse Opbygning Begrebsafklaringer Fysisk aktivitet i fritiden og i skoletiden Fysisk aktivitet i fritiden Elevernes selvvurderede aktivitetsniveau Begrundelse for inaktivitet Idrætsaktiviteter i foreninger, sportsklubber m.m Grunde til fysisk aktivitet Fysisk aktivitet blandt familie, venner og klassekammerater Fysisk aktivitet i skolen Fysisk aktivitet i frikvartererne Skolens fysiske rammer Brug af skolens ude arealer efter skoletid GPS-data sammenlignet med selvrapporteret fysisk aktivitet Trivsel i skole og generelt Skoletrivsel Klassetrivsel Elevernes selvvurderede helbred og symptombelastning Sammenfatning/Konklusion... 3

8 9. Referencer Indledning Fra børn er 6 til 15 år, sker der et stort fald i, hvor fysisk aktive de er. Undersøgelser tyder på, at den måde, vi indretter byer på, har en betydning. F.eks. kan det føles usikkert at cykle, eller lege udenfor, hvis der er for meget trafik. Drøn på skolegården vil derfor undersøge hvilke faktorer og omgivelser, der gør børn fysisk aktive, når de er udenfor. Projektets resultater skal bl.a. bruges til på sigt, at skabe bedre udendørs områder for børn og unge. Denne profil er lavet på baggrund af et pilotprojekt i Drøn på skolegården. 1.1 Formål Det overordnede formål med Drøn på skolegården er, at øge elevers fysiske aktivitetsniveau i løbet af skoledagen, specielt i frikvartererne. Det langsigtede mål er at forebygge den tiltagende fysiske inaktivitet, der generelt kendetegner den danske befolkning, samt de medfølgende livsstilssygdomme. Projektet skal afdække hvordan de fysiske og organisatoriske rammer i skolegården kan være med til at fremme fysisk aktivitet bedst muligt hos eleverne. Der vil især sættes fokus på de elever, som er mindst aktive i løbet af skoledagen. Ved hjælp af GPS ere og accelrometrer, som eleverne bærer i en uge er formålet med projektet derudover helt generelt at belyse børns bevægelsesmønstre, når de er udenfor i frikvartererne. Den viden, som projektet skaber, skal hjælpe danske kommuner og skoler i forhold til at blive bedre til at indrette skolegårde, som har en positiv påvirkning på elevernes fysiske aktivitetsniveau. 1.2 Design og målgruppe Johannesskolen, Tuse skole og Rosengårdskolen deltager i pilotprojektet. Der er foretaget 1 måling på de deltagende skoler i foråret En måling består af: 1. Alle eleverne udfylder et computerbaseret spørgeskema. 2. Eleverne udstyres med accelerometre, der måler fysisk aktivitetsniveau, og GPS er, der registrerer børnenes bevægelsesmønstre. Dette udstyr skal eleverne bære i en uge i deres vågne timer. Denne aktivitetsprofil afrapporterer udvalgte data fra undersøgelsen på Johannesskolen. Deltagelse

9 På Johannesskolen gik der i alt 90 elever i 1., 3., 5. og 7. klasse, som havde mulighed for at deltage i projektet i den uge, hvor vi indsamlede data.. I alt deltog 78 elever, svarende til en total deltagelsesprocent 87 %. 1. kl. 3.kl 5.kl. 7.kl. 55% 91% 100% 100% 12 ud 22 elever 20 ud af 22 elever 22 ud af 22 elever 24 ud af 24 Tabel 2.1 Deltagelsesprocent fordelt på klassetrin Deltagelsesprocenten fordelt på klassetrin ligger generelt højt. For 1. klasserne deltog der desværre kun 55 % af eleverne og svarprocenten er derfor meget lavere for dette klassetrin, sammenlignet med de større klasser. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 56 % drenge og 44 % piger, hvilket svarer til en nogenlunde realistisk kønsfordeling. Opbygning Aktivitetsprofilen er bygget op således, at der først afrapporteres data om elevernes fysiske aktivitet i deres fritid, i skolen, i lokalområde samt transport og inaktivitet m.m. Dernæst belyses elevernes overordnede trivsel både i skolen samt andre livsstilsfaktorer. Data fra spørgeskemaet afrapporteres efter følgende principper: 1. Da spørgeskemaet var computerbaseret har alle elever stort set svaret på alle spørgsmål. Med mindre andet er beskrevet i tekst eller tabeller opgøres svarene ud fra det samlede antal besvarelser, altså 78 elever. 2. For at sikre elevernes anonymitet afrapporteres der kun svar, som flere end fem elever har valgt. Begrebsafklaringer I rapporten bruges fagbegreber om bevægelse, som bliver defineret i nedenstående afsnit. Definitionerne svarer til Sundhedsstyrelsens begrebsafklaringer (Sundhedsstyrelsen, 2011). Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Herunder fx bevægelse i frikvartererne, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og forskellige former for lege. Alle aktiviteter hvor pulsen skal op, og hvor man stadig kan tale med andre imens kaldes for moderat fysisk aktivitet. Eksempler er at cykle eller gå til skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motion.

10 Aktiviteter, hvor pulsen stiger så man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale, kaldes for fysisk aktivitet af høj intensitet. Det kan være planlagt træning/sport, som gennemføres 2 gange om ugen af minutters varighed for at forbedre konditionen. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, styrketræning eller boldspil. Fysisk inaktivitet defineres som en tilværelse uden bevægelse, med mange stillesiddende aktiviteter. Stillesiddende aktiviteter er fx at spille computerspil eller at se tv. Fysisk aktivitet i fritiden og i skoletiden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter dagligt. Og mindst to gange om ugen skal pulsen være helt i top i minimum 20 minutter. Aktiviteterne kan f.eks. omfatte sport og idræt, leg eller at gå eller cykle mellem hjem og skole (Sundhedsstyrelsen, 2011). Tidligere undersøgelser har vist, at der er blevet større forskel mellem børnene med den bedste og den dårligste kondition. Med andre ord er der gennem de sidste år sket en polarisering af det fysiske aktivitetsniveau hos henholdsvis 9-10-årige og årige. Undersøgelser har også vist, at to tredjedele af de årige ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Sundhedsstyrelsen, 2005). Der er mange forskellige kilder til fysisk aktivitet i hverdagen: Transport (f.eks. at cykle til skole, tage trappen i stedet for elevatoren), skoleidrætstimer, frikvarter (leg og bevægelse), organiseret fysisk aktivitet (f.eks. svømmeklub, boldklub) eller anden ikke organiseret fysisk aktivitet i fritiden (f.eks. rundbold på fællesareal i lokalområdet). 4.1 Fysisk aktivitet i fritiden For at få et indblik i elevernes fysiske aktiviteter i fritiden og om de lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger blev der i undersøgelsen spurgt ind til elevernes selvvurderede aktivitets niveau. Selvvurderet fysisk aktivitet har i andre undersøgelser vist sig at være en god indikator for den objektive fysiske aktivitet. Udover den fysiske aktivitet blev der ligeledes spurgt til de mest populære sportsgrene, de 5 hyppigste grunde til at dyrke fysisk aktivitet, andelen af familie og venner der er fysisk aktive, samt andelen af eleverne der er inaktive i mere end 3 timer dagligt Elevernes selvvurderede aktivitetsniveau Overordnet ses der i figur 5.1 en forskel mellem piger og drengenes selvvurderede aktivitetsniveau, hvor lidt flere piger angiver at træne hårdt flere gange ugentligt.

11 Pige; Moderat Pige; Hård fysisk Dreng; fysisk Moderat aktivitet; 47 Dreng; aktivitet; Hård 44 fysisk aktivitet; 44 fysisk aktivitet; 42 Dreng Pige Dreng; Let fysisk aktivitet; Pige; 12 Let fysisk aktivitet; 9 Dreng; Stillesiddende Pige; aktiviteter; Stillesiddende 2 aktiviteter; 0 Figur 5.1 Fysisk aktivitetsniveau blandt eleverne opdelt på køn I spørgeskemaet var hård fysisk aktivitet defineret som jeg går til sport flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt. Moderat fysisk aktivitet var defineret som Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, leger eller går. Denne definition lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling: Børn og unge under 18 år skal dyrke moderat fysisk aktivitet 60 minutter dagligt. To gange ugentligt skal træningen være af høj intensitet af minutters varighed. (Sundhedsstyrelsen, 2011) Resultaterne viser at 42 % af drengene og 44 % af pigerne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvorimod % af eleverne har et moderat fysisk aktivitetsniveau i fritiden Begrundelse for inaktivitet I forbindelse med elevernes fysiske aktivitet angav 2 elever fra Johannesskolen ikke at have været fysisk aktiv indenfor de seneste 12 måneder. Således er kun 2,5 % af de deltagende elever på Johannesskolen inaktive. Begrundelserne for deres fysiske inaktivitet var hhv. at være dårlig til sport, at det ikke er muligt at gå til det, som eleven har lyst til, at det ikke interesserer dem, samt at idrætsaktiviteter er for dyre Idrætsaktiviteter i foreninger, sportsklubber m.m. Tabel 5.1 viser der otte mest populære sportsgrene for både drenge og piger. Det er især fodbold, dans, svømning og gymnastik, der er populært på Johannesskolen. Disse sportsgrene går eleverne typisk til 1-2 gange om ugen. At svømning er populær skyldes nok at eleverne har

12 svømning i skolen. 92 % af 1. klasses og 65 % af 3. klasses eleverne angiver at svømme 2 gange ugentligt, hvilket tyder på at eleverne har medtaget svømning i skoletiden som en fritidsaktivitet. Over 4,8 % af pigerne og 12,7 % af drengene deltager i andre aktiviteter, som fx løb, parkour, bueskydning, fægtning og fitness. I gennemsnit bruger eleverne flest timer om ugen på at deltage i fodbold (2 timer), håndbold (3 timer) og ridning (4 timer), hvor ridning kun udøves af piger. Sportsgren Pige Dreng Samlet antal Gns. gange Gns. Antal timer udøvere om ugen om ugen Svømning 28,6% 32,4% 35 (12,23) 1 0,9 Fodbold 19,0% 25,4% 26 (8,18) 2 4,3 Andre aktiviteter 4,8% 12,7% 11 (2,9) 1 2,4 Gymnastik 14,3% 7,0% 11 (6,5) 1 2,2 Badminton 4,8% 9,9% 9 (2,7) 1 1,8 Spejder/Friluftsliv 2,4% 9,9% 8 (1,7) 2 2,0 Ridning 16,7% 0,0% 7 (7,0) 4 4,6 Håndbold 2,8% 2,8% 6 (4,2) 3 4,3 Tabel 5.1 De 8 mest populære sportsgrene blandt eleverne opdelt på køn, hvor mange gange om ugen og hvor mange timer de gennemsnitlig går til sport de seneste 12 måneder Grunde til fysisk aktivitet I spørgeskemaet blev eleverne bedt om at angive de tre vigtigste grunde til, at de er fysisk aktive. I tabel 5.2 kan det ses at den primære grund til at eleverne dyrke fysisk aktivitet i fritiden angives at være, for at have det sjovt for både piger og drenge. Piger og drenge er generelt meget enige i grunde til fysisk aktivitet. For pigerne er der dog flere som nævner fordi jeg kan lide at bruge min krop som en vigtig grund. hvor der for drengene er flere som nævner for at det sjovt. Piger Drenge For at have det sjovt 55,9% 68,2% Fordi jeg kan lide at bruge min krop 50,0% 38,6% For at få en god kondition 38,2% 38,6% For at blive sundere 32,4% 29,5% For at være god til sport 29,4% 29,5% Tabel 5.2 De 5 mest hyppige grunde til fysisk aktivitet opdelt på køn Fysisk aktivitet blandt familie, venner og klassekammerater I forhold til familien, vurderer eleverne at deres far oftere er fysisk aktiv end deres mor. Figur 5.3 viser hvordan den fysiske aktivitet af familiemedlemmer og venner er fordelt. Over 76 % af familiens medlemmer er ofte eller nogle gange fysiske aktive, hvor elevernes søskende er de mest aktive (86 %). Elevernes bedste venner er mindre fysisk aktive end andre venner, men med 87 % ofte fysisk aktivitet er vennerne de mest fysisk aktive i elevernes omgangskreds.

13 Serie1; Mor; 76 Serie1; Far; 80 Serie1; Søskende; 86 Serie1; Bedste ven; 87 Serie1; Andre venner; 92 Figur 5.3 Andel blandt elevernes familie og venner som ofte eller nogle gange er fysisk aktive Den samme tendens afspejles af spørgsmålet om hvor ofte eleverne dyrker sport med deres familie eller venner. Eleverne dyrker oftest sport med deres bedste ven (47 %) eller andre venner (43 %). Flere elever dyrker sport med deres søskende (32 %) og deres far (17 %), og kun 16 % dyrker ofte sport med deres mor. Disse resultater stemmer overens med den vurderede fysiske aktivitet af venner og familie. Det kan formodes at eleverne vurderer at de personer til at være mere fysisk aktive, som de selv dyrker fysisk aktivitet sammen med.

14 ofte; Bedste ven; 47 ofte; Andre venner; 43 ofte; Mor; 16 ofte; Far; 17 ofte; Søskende; 32 aldrig sjældent nogle gange ofte Figur 5.4 Fordeling af hvem eleverne dyrker sport sammen med Eleverne blev også spurgt om, hvem de taler om sport med og hvor ofte det sker. Figur 5.5 viser, at størstedelen af eleverne taler ofte eller nogle gange med deres forældre om sport. 46 % taler ofte med deres far om sport, mens 40 % nogle gange taler om sport med deres mor. Kun % af eleverne taler med deres søskende og venner ofte om sport. Sammenlignet med ovenstående resultater viser det, at de personer som eleverne dyrker mest sport med (deres søskende og bedste ven) taler de mindst om sport med.

15 ofte; Mor; 43 ofte; Far; 46 ofte; Bedste ven; 36 ofte; Søskende; 28 aldrig ofte; Andre sjældent venner; 25 nogle gange ofte Figur 5.5 Fordeling af hvem eleverne taler om sport med Ses der på hvordan eleverne vurderer om der er mange af klassekammeraterne, der er fysisk aktive (figur 5.6) er der forskel mellem klassetrinnene. Forskellen er dog relativ lille mellem klassetrinnene (80-86 %), hvor 3. klassen vurderer færrest elever at mange af deres klassekammerater er fysisk aktive. Serie1; 5. Klasse; 86 Serie1; 1. Klasse; 83 Serie1; 7. Klasse; 83 Serie1; 3. Klasse; 80 Figur 5.6 Andel der er enige eller helt enige i at der i deres klasse er mange som dyrker sport eller motion, opdelt på klassetrin

16 4.2 Fysisk aktivitet i skolen Da fokus for denne undersøgelse i høj grad er på den ikke-organiserede fysiske aktivitet i skolegården, er der ikke spurgt ind til elevernes deltagelse i idrætstimerne. Vi kan derfor ikke sige noget om elevernes fysiske aktivitetsniveau i skoletiden baseret på spørgeskemaet. Det vi kan sige noget om er, hvor ofte eleverne er fysisk aktive i frikvartererne og hvordan de vurderer skolens fysiske rammer i forhold til fysisk aktivitet i og udenfor skoletiden Fysisk aktivitet i frikvartererne Den fysiske aktivitet i frikvartererne viser den samme tendens som den fysiske aktivitet i fritiden, hvor det i høj grad er de mindre klasser, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det højeste aktivitetsniveau var defineret som spiller bold, går eller løber flere gange om dagen. Resultaterne indikerer at 56 % af drengene og 58 % af pigerne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger, med et øget fysisk aktivitetsniveau flere gange dagligt. Derudover er 33 % af drengene og 18 % af pigerne fysisk aktiv mindst 1 gang om dagen i skoletiden. Disse resultater stemmer overens med elevernes selvvurderede fysiske aktivitet i fritiden, dog er det bemærkelsesværdigt at flere drenge end piger er fysisk aktive hver dag i frikvartererne. Ifølge elevernes fysiske aktivitet i fritiden har flere piger end drenge har et moderat fysisk aktivitetsniveau, dermed kan det formodes at drengene har mere ustruktureret fysisk aktivitet i frikvartererne. Flere piger end drenge er de mindst aktive i frikvartererne, hvor 15 % af pigerne er fysisk aktiv én gang om ugen, og 9 % sjældnere eller aldrig. Dreng; flere gange Pige; dagligt; flere gange 56 dagligt; 58 Dreng; hver dag; 33 Pige; hver dag; 18 Pige; hver uge; 15 Dreng; hver uge; 8 Dreng Pige Pige; sjældnere Dreng; eller aldrig; 9 sjældnere eller aldrig; 3 Figur 5.7 Fysisk aktivitetsniveau i frikvartererne blandt eleverne pdelt på køn

17 Forskellen mellem den fysiske aktivitet mellem klassetrinene ses i figur 5.2, hvor det er tydeligt at bevægelsesniveauet i frikvartererne falder proportionelt med alderen. I 1. klasse er 70 % af eleverne fysisk aktiv flere gange dagligt, hvorimod kun 30 % af eleverne i 9. klasse angiver at bevæge sig flere gange dagligt. Resultatet stemmer overens med andre data for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. Jo ældre skolebørn bliver, jo mindre fysisk aktive er de i frikvartererne (Sundhedsstyrelsen, 2005). hver uge; 3 klasse; hver dag; 1 klasse; hver dag; 3 klasse; 20 flere gange om dagen; 1 klasse; 75 flere gange om dagen; 3 klasse; 70 hver dag; 5 klasse; 35 flere gange om dagen; 5 klasse; 65 sjældnere eller aldrig; 7 klasse; 17 hver uge; 7 klasse; sjældnere 26 eller aldrig hver uge hver hver dag dag; 7 klasse; 26 flere gange om dagen flere gange om dagen; 7 klasse; 30 Figur 5.8 Fysisk aktivitetsniveau blandt eleverne i frikvartererne opdelt på klassetrin Skolens fysiske rammer Skolens fysiske rammer indenfor og udenfor såvel som organisering af frikvartererne kan have betydning for elevernes aktivitetsniveau. Derfor blev der i undersøgelsen spurgt ind til elevernes opfattelse af faciliteterne på skolen. Generelt set mener de flest elever at der gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs, mens knap så mange angiver at dette at tilfælde indendørs (figur 5.9 og 5.10).

18 muligheder for bevægelse udendørs; Drenge; 45 muligheder for bevægelse indendørs; Drenge; 16 muligheder for bevægelse udendørs; Piger; 31 muligheder for bevægelse udendørs muligheder for bevægelse indendørs muligheder for bevægelse indendørs; Piger; 5 Figur 5.9 Andel af eleverne der er enige eller helt enige i, at der er rart at være på skolen, samt at der er gode udendørs og indendørs muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet i frikvartererne, opdelt på køn muligheder for bevægelse indendørs; 1. klasse; 17 muligheder for bevægelse udendørs; 3. klasse; 95 muligheder for bevægelse indendørs; 3. klasse; 37 muligheder for bevægelse udendørs; 5. klasse; 70 muligheder for bevægelse udendørs; 7. muligheder klasse; for 54 bevægelse udendørs indendørs muligheder for bevægelse indendørs; 5. klasse; 15 muligheder for bevægelse muligheder for bevægelse indendørs; 7. klasse; 17 Figur 5.10 Andel af eleverne der er enige eller helt enige i, at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet i frikvartererne udendørs og indendørs, opdelt på klassetrin Figurerne 5.11 og 5.12 viser hvad eleverne mener om deres skoles udendørs arealer opdelt på hhv. køn og klassetrin. Ud fra en række beskrivelser af udendørs faciliteter ses det at 48 % af

19 pigerne og 69 % af drengene mener, at der er sjove og spændende faciliteter udendørs (figur 5.11). For de enkelte klassetrin ses der ligeledes en forskel i, hvordan udendørs faciliteterne vurderes. I 3. klasse mener 78 % at udendørs faciliteterne er sjove og spændende, men i 7. klasse er kun 30 % er enige i dette udsagn (figur 5.12). drenge piger; ; Gode Gode til til piger; Meget drenge grønt; ; Der er god drenge ; Mange boldspil; boldspil; 92 drenge 91 ; Meget 94 grønt; drenge ; Mange plads; forskellige aktiviteter; steder at opholde sig; piger; Der er god drenge ; Sjove og piger; Mange steder plads; 73 spændende; 69 at opholde sig; 67 piger; Mange drenge ; Kan låne forskellige aktiviteter; legeudstyr; 56 piger; Sjove og 52 spændende; 48 drenge piger; piger Kan låne legeudstyr; 36 Figur 5.11 Andel af eleverne der er enige eller helt enige i en række udsagn om de udendørs områder på deres skole, opdelt på køn, angivet i procent

20 1. klasse 3. klasse 5. klasse 7. klasse Figur 5.12 Andel af eleverne der er enige eller helt enige i en række udsagn om de udendørs områder på deres skole, opdelt på klassetrin Brug af skolens ude arealer efter skoletid Sjældnere eller aldrig; 1. klasse; 23 Ikke hver dag, men hver uge; 1. klasse; 15 Hver dag eller næsten hver dag; 1. klasse; 62 Sjældnere eller aldrig; 3. klasse; 39 Ikke hver dag, men hver uge; 3. klasse; 22 Hver dag eller næsten hver dag; 3. klasse; 39 Sjældnere eller aldrig; 5. klasse; 32 Sjældnere eller aldrig; 7. klasse; 70 Ikke hver dag, men Sjældnere eller aldrig hver uge; 5. klasse; Ikke hver dag, men hver uge 32 Hver dag eller næsten hver dag Hver dag eller næsten hver dag; 5. klasse; 37 Ikke hver dag, men hver uge; 7. klasse; 17 Hver dag eller næsten hver dag; 7. klasse; 13 Figur 5.13 Elevernes brug af skolens udendørs områder efter skoletid og i weekenden, opdelt på klassetrin Brugen af skolens udendørs områder efter skole ser ud til at være forholdsvis lige for 3. og 5. klassetrin, her angiver % at de sjældent eller aldrig bruger skolens udendørs områder efter

21 skole. For 7. Klassetrin er dette dog noget højere, hvor 70 % af eleverne ikke bruger skolens udendørs arealer efter skoletid. De yngste bruger skolegården hyppigere end de ældre elever, 62% bruger skolegården dagligt efter skoletid. GPS-data sammenlignet med selvrapporteret fysisk aktivitet

22 Trivsel i skole og generelt. Skolemiljøet har stor indflydelse på eleverne, ikke blot deres trivsel, indlæring og sociale liv, men det kan også have betydning for deres bevægelsesmønstre og fysiske aktivitetsniveau. Derfor spurgte vi i undersøgelsen ind til forskellige aspekter, som kan være med til at belyse elevernes skolemiljø og trivsel i skolen. Derudover er der inkluderet nogle mere generelle mål for trivsel såsom selvvurderet helbred, ensomhed og socialt netværk. 6.1 Skoletrivsel Hele 97 % af eleverne har angivet virkelig godt at kunne lide deres skole for øjeblikket. Fordelt på klassetrinnene ses det, at alle elever fra 1. og 5. klasse er enige i udsagnet. I 3. klasse kan 95 % virkelig godt lide deres skole i øjeblikket, mens det for 7. klasse gælder for 96 % af eleverne. Dette resultat stemmer godt overens med andelen af elever, som synes det er rart at være på deres skole (Figur 7.1).

23 Rart at være; 1. klasse; 92 Rart at være; 3. klasse; 84 Rart at være; 5. klasse; 75 Rart at være; 7. klasse; klasse 3. klasse 5. klasse 7. klasse Figur 7.1 Andelen af elever der er helt enig eller enig i at der er rart at være på deres skole, opdelt på klassetrin. 6.2 Klassetrivsel Drenge; Klasse kan lide at Piger; være Klasse kan sammen; lide 92 at være sammen; 79 Drenge; Accept blandt elever; 77 Piger; Accept blandt elever; 65 Drenge; Elever er venlige og hjælpsomme; 85 Piger; Elever er venlige og hjælpsomme; 71 Drenge; Klasse laver mange ting sammen; 82 Piger; Klasse laver mange ting sammen; 56 Drenge Piger Figur 7.3 Andel af elever der er helt enige eller enige i en række udsagn om deres klasse, opdelt på køn

24 Angående skoletrivsel (figur 7.1) angiver over 75 % i alle klasser at være helt enige eller enige i at der er rart at være på deres skole. I figur 7.2. kan det ses at størstedelen mener at de andre elever i klassen er venlige og hjælpsomme og at klassen kan lide at være sammen. Der er en lille kønsforskel blandt elevernes klassetrivsel. På Johannesskolen føler 61 % af eleverne sig aldrig ensomme. Der er dog 36 % som angiver at være ensomme af og til, mens 3 % som ofte føler sig ensomme. 6.3 Elevernes selvvurderede helbred og symptombelastning Nogenlunde eller dårligt; Drenge; 13 Nogenlunde eller dårligt; Piger; 13 Godt ; Drenge; 47 Godt ; Piger; 48 Nogenlunde eller dårligt Godt Virkelig godt Virkelig godt; Drenge; 39 Virkelig godt; Piger; 39 Figur 7.3 Selvvurderet helbred, opdelt på køn Figur 7.3 viser at langt størstedelen (87 %) af eleverne vurderer deres eget helbred som virkelig godt eller godt; hvilket er meget positivt. Samtidig kan det ses i tabel 7.1 at de mest udbredte symptomer blandt piger og drenge er at være irritabel eller i dårligt humør og at have svært ved at falde i søvn. Svimmelhed ses at være hyppigere hos piger end hos drenge. Det samme gælder for at være ked af det og nervøsitet, hvor det primært er 7. klasses pigerne som angiver disse symptomer. Symptomer Piger Drenge Hovedpine 16 % 5 % Mavepine 10 % 11 % Ondt i ryg, nakke eller skuldre 19 % 13 % Været ked af det 48 % 18 % Været irritabel/i dårligt humør 48 % 21 % Været nervøs 29 % 16 % Søvnproblemer 35 % 32 % Svimmelhed 16 % 5 % Tabel 7.1 Andel af elever som angiver at have ovenstående symptomer dagligt eller ugentligt, opdelt på køn

25 Sammenfatning/Konklusion Generelt kan vi se, at elverne er meget fysisk aktive, trives godt i skolen og trives med venner, har et godt helbred og er glade for skolens udendørsområder. For at fremme den generelle fysisk aktivitet, så skal man målrette ændringer efter de største klasser. Der er et potentiale for at fremme fysisk aktivitet ved at øge mulighederne for bevægelses indendørs. Der er potentiale i øget fysisk aktivitet igennem udlån af legeudstyr, lave områderne mere sjove og spændende og lave flere forskellige aktiviteter især hos pigerne og i de ældste klasser Undersøgelse viser også, at det næsten kun er de mindste klasser som opholder sig på udendørs arealerne efter skoletid. Man kan undersøge, hvad der skal til for at de ældste klasser at bruge dem mere. For at forbedre udendørsarealet, så kan man tage udgangspunkt i nogle af de Andre aktiviteter som eleverne udøver såsom parkour, løb, fægtning, bueskydning, fitness og tage udgangspunkt i Friluftsliv. Referencer Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger til børn og unge Fysisk aktivitet. København. %20unge.aspx Sundhedsstyrelsen (2005). Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. København.

26