Vindmøller ved Bedsted Overdrev

Transkript

1 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar 2010

2 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt miljøvurdering af planforslag (MV). Januar Udarbejdet for: Ringsted Kommune Rådhuset, Sct. Bendtsgade Ringsted Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth Magnoliavej Thisted Bidrag fra: Wind1 A/S (WindPro-beregninger) Biolog Jan Durinck Bygherre: Wind1 A/S Holgersgade Nykøbing Mors INDHOLD 1. FORORD INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Redegørelsens opbygning Lovgivning og planlægning Sammenfattende tabel PROJEKTBESKRIVELSE Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Demontering af vindmøller PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuel påvirkning Visualiseringer Samlet vurdering af landskabelige forhold FORHOLD TIL NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Samlet vurdering af naboforhold PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening og klima Geologi og jordbund Naturbeskyttelse Arealanvendelse og ejendomsforhold Ressourcer og affald Lufttrafik Radiokæder Befolkning og sundhed Øvrige miljømæssige forhold Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD alternativet Manglende viden Overvågning REFERENCER Forside- og bagsidefoto: Henholdsvis projektforslaget og eksisterende forhold set fra området nord for Nordrup. 2

3 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering af planforslag (MV) Januar

4 1. FORORD Projekt for nye vindmøller På baggrund af et konkret indkommet projektforslag, besluttede Ringsted Kommune i juni 2007 at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt ved Bedsted Overdrev ca. 4 km øst for Ringsted. I efteråret 2007 blev der gennemført en debatfase, hvorefter det blev besluttet at afvente en samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget i maj På denne baggrund blev det besluttet at videreføre planlægningen for projektet ved Bedsted Overdrev. Ringsted Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for vindmølleprojektet ved Bedsted Overdrev samt et forslag til lokalplan. Nærværende redegørelse indeholder en beskrivelse af projektet ved Bedsted Overdrev og et 0-alternativ (det vil sige konsekvenserne af at projektet ikke gennemføres), samt en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er udformet så den tillige opfylder kravene til miljøvurdering (MV) af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr VVM-proces og Miljøvurdering I afsnit 2.4 er der redegjort nærmere for lovgivningens krav til procedurer og til redegørelsens indhold, herunder de særskilte krav, der er gældende for miljøvurdering af planforslagene. Det fremgår heraf, at der er krav om høring af andre myndigheder i forbindelse med fastlæggelse af miljøvurderingens omfang, og der er redegjort for de udtalelser, som er indkommet fra Statens Luftfartsvæsen, der har været hørt som berørt myndighed. I forbindelse med miljøvurderingen skal der desuden redegøres for påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Dette er beskrevet i afsnit 7.3, hvoraf det fremgår, at det er vurderet, at støjen fra vindmøllerne er den væsentligste miljøpåvirkning, som kræver overvågning. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der herudover krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvorledes miljørapporten og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden redegøre for, hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, der også har været behandlet, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planerne. Den kombinerede VVM-redegørelse og MV-rapport ligger til grund for et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingernes væsentligste pointer er gengivet. Det ikke-tekniske resumé er indsat som bilag til lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg for vindmølleområdet. 4

5 2. INDLEDNING 2.1. Forslag og alternativer Projektforslaget omfatter to nye vindmøller, som placeres ca. 4 km øst for Ringsted ved Bedsted Overdrev i et landskabsområde, som allerede i dag er påvirket af tekniske anlæg, idet der står en 69 m høj vindmølle på 750 kw. Denne mølle forudsættes nedtaget ved opstillingen af de nye møller. Derudover står der to møller, som ligeledes har en højde på 69 m, ca. 1½-2 km vest for Bedsted Overdrev. De planlagte nye vindmøller Kort 2.1. Vindmølleområdets placering. Mål 1: har en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 90 m, hvilket giver en totalhøjde til øverste vingespids på 125 m over terræn. Vindmøllerne har hver især en effekt på 1,8 MW. Ringsted Kommune gennemførte i efteråret 2007 en debatfase for projektet ved Bedsted Overdrev og for et projekt ved Eskilstrup i den sydøstlige del af kommunen. Begge områder var udlagt til vindmøller i Regionplan for Vestsjællands Amt. I debatoplægget var der lagt op til at projekterne skulle gennemføres under statens saneringsordning, som har til formål at fremme udbygningen af vindkraft på land og øge andelen af vedvarende energi. Der ydes således økonomisk kompensation til projekter, hvori der indgår nedtagning af ældre vindmøller med effekter på 450 kw og derunder. Efterfølgende blev det imidlertid i december 2007 besluttet, at den videre planlægning for de to projekter skulle afvente en ny samlet vindmølleplan for kommunen. Denne er udarbejdet i forbindelse med Kommuneplan , som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 11. maj Tidsplanen for vindmølleprojektet indebærer, at det ikke længere er muligt at gennemføre projektet under saneringsordningen, som forudsætter at de nye møller er sat i drift inden udgangen af Der vil derfor ikke indgå sanering af ældre møller i projektet udover nedtagning af den eksisterende mølle i området ved Bedsted Overdrev. I debatfasen fremkom generelle forslag om alternative placeringer af vindmøller på havet, langs motorvejsnettet eller i Åmosen, samt et forslag om at opstille mindre vindmøller. Kommunen kan ikke planlægge for opstilling af vindmøller på havet eller i nabokommunerne, herunder i Åmosen, som i øvrigt indgår i et større uforstyrret landskab og er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og omfattet af fredninger mv. I Kommuneplan for Ringsted Kommune udlægges i alt 13 områder til store vindmøller, herunder området ved Bedsted Overdrev. Der skal gennemføres særskilt planlægning med VVM-redegørelser for konkrete projekter i hvert enkelt område, der således ikke i planlægningsmæssig sammenhæng skal betragtes som alternativer. Et alternativ med opstilling af mindre vindmøller svarende til den eksisterende mølle i området er ikke tidssvarende i forhold til de møller, som er på markedet i dag, og områdets vindressourcer vil ikke blive udnyttet optimalt. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønsket om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Ringsted Kommune valgt ikke at undersøge de foreslåede alternativer nærmere. Bygherren har herudover undersøgt mulighederne for alternative opstillinger med i alt tre møller eller med to møller, som placeres med mindre indbyrdes afstand, men det har ikke været muligt at opnå de nødvendige lodsejeraftaler. Ud fra et samlet skøn er det vurderet, at det aktuelle projektforslag med to møller på 125 m vil være mest optimalt i forhold til etableringsomkostninger, forventet produktion mv. Sideløbende med projektet ved Bedsted Overdrev gennemføres særskilt planlægning for et projekt for opstilling af op til tre store vindmøller ved Eskilstrup i den sydøstlige del af Ringsted Kommune. Dette projekt behandles således ikke nærmere i nærværende VVM-redegørelse, som dog redegør for det visuelle samspil mellem de to anlæg. 5

6 PROJEKTFORSLAG Det undersøgte projekt omfatter opstilling af to nye møller med en totalhøjde på 125 m, og herudover er der redegjort for 0-alternativet. Ved en realisering af projektet vil den eksisterende vindmølle i området blive nedtaget. I forbindelse med 0-alternativet vil den eksisterende vindmølle i området blive stående. Kort 2.2. Vindressourcer i Ringsted Kommune. Kortet viser vindens energiindhold i W/m² i en højde på 70 m over terræn [14]. Ud fra et vindteknisk synspunkt vurderes området at være egnet til opstilling af de store vindmøller, der er udviklet til områder med lav til middel vind. Det er kun i kystområder, at vindens energiindhold er væsentligt højere. Produktion En afgørende faktor for en vindmølles produktion er rotorens størrelse. Jo større areal, der bestryges af vingerne, desto mere energi kan der hentes ud af vinden. De to vindmøller i projektforslaget har hver et bestrøget areal på ca m² svarende til i alt ca m². Til sammenligning har den eksisterende mølle i vindmølleområdet ved Bedsted Overdrev et bestrøget areal på ca m². De nye vindmøller vil desuden kunne drage fordel af de højere vindhastigheder, som hersker i større højder over terræn. Projektforslagets samlede produktion er vurderet til ca MWh pr. år, svarende til ca husstandes årlige elforbrug (3.540 kwh/husholdning/år i 2007) [16]. Den eksisterende vindmølle i 0-alternativet har en årlig produktion på ca MWh pr. år, svarende til ca. 390 husstandes årlige elforbrug Hovedproblemer De to vindmøller, der planlægges opstillet ved Bedsted Overdrev, placeres i et område med relativt stor afstand til de nærmeste nabobebyggelser, hvilket muliggør opstilling af store vindmøller, og begrænser gener i form af støj og skygge. I kraft af møllernes højde og rotordiameter kan der sikres en optimal udnyttelse af områdets vindenergi. Placeringen rejser følgende hovedproblemer, som særligt beskrives og vurderes i redegørelsen: Støj- og skyggepåvirkning: To vindmøller à 125 m vil blandt andet give skyggekast over et stort område. Landskabelig påvirkning: Der vil være stor forskel mellem vindmøllernes skala og de øvrige landskabselementer. De store møller vil kunne være synlige over meget stor afstand. Møllerne opstilles med relativt stor indbyrdes afstand. Påvirkning af natur: Der skal tages hensyn til beskyttede naturarealer mv. Påvirkning af kulturarv: Der skal tages hensyn til arkæologiske interesser og kulturhistoriske bygninger og anlæg i landskabet. Der er bl.a. beskyttede diger i området. Påvirkning af luftfartssikkerhed: Møller med totalhøjder på over 100 m kan udgøre en fare for lufttrafikken og kan kræves afmærket. Møllerne placeres ca. 4 km øst for Ringsted Flyveplads, der er beliggende i den sydøstlige udkant af Ringsted Redegørelsens opbygning Redegørelsen med vurderinger af virkningerne på miljøet er inddelt i 7 afsnit, hvoraf det første er et forord. 2. Indledning omfatter en overordnet præsentation af projektet og en redegørelse for de lov- og planlægningsmæssige forudsætninger. 3. Projektbeskrivelse omfatter en nærmere teknisk beskrivelse af projektforslaget. 4. Påvirkning af landskabet omfatter en redegørelse og vurdering af påvirkningen af kulturlandskabet og den visuelle påvirkning illustreret med visualiseringer. 6

7 5. Forhold til naboer omfatter en redegørelse for nabobeboelser med afstandsforhold, visuel påvirkning, støj og skyggekast. 6. Påvirkning af miljøet i øvrigt omfatter en redegørelse for øvrige miljøpåvirkninger i form af sparet emission til luften, flora, fugle og fauna i øvrigt, grundvand, lufttrafik og radiokæder mv. 7. Andre forhold omfatter en redegørelse for 0- alternativet. Endvidere omtales manglende viden på området og overvågningsprogram til kontrol af kommuneplantillæggets og lokalplanens miljøkonsekvenser. Anvendte metoder omtales i tilknytning til beskrivelsen af de enkelte miljøkonsekvenser, ligesom eventuelle afhjælpende foranstaltninger behandles direkte i de enkelte afsnit. I lokalplanen med det tilhørende kommuneplantillæg forefindes et ikke-teknisk resumé Lovgivning og planlægning PLANLOVEN Vurdering af virkninger på miljøet 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning' [39] fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses. Der skal endvidere være en oversigt over øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, herunder 0- alternativet, dvs. konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives. Dette gælder navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald. Anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet skal ligeledes beskrives. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering. Offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' [40] fastsætter blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet. I vejledningen til cirkulæret [42] anbefales blandt 7

8 andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller må desuden ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljørapport for navngivne anlæg i loven, herunder blandt andet vindmølleanlæg. Andre myndigheder, hvis myndighedsområde berøres, skal høres i forbindelse med fastlæggelsen af miljøvurderingens indhold. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillæggets og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold, der emnemæssigt overlapper meget med den VVM-redegørelse, der skal udarbejdes for vindmølleanlægget i medfør af planloven. Herudover skal miljørapporten indeholde oplysninger om de miljøbeskyttelsesmål, der måtte være relevante for planerne, den sandsynlige væsentlige indvirkning på den biologiske mangfoldighed, menneskers sundhed samt kirker og deres omgivelser. Endelig skal miljørapporten indeholde de påtænkte foranstaltninger vedrørende et overvågningsprogram for planernes væsentlige miljøpåvirkninger. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVM-redegørelse for vindmølleanlægget, som således udgør en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, vil kommunen skulle udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planerne eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) [31]. Værditabsordning Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr for behandling af kravet. Ejere af ejendomme, som er beliggende mindre end 6 gange højden af de planlagte møller, skal ikke indbetale et gebyr for at få kravet behandlet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne 8

9 opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på kwh pr. andel. Grøn ordning Loven fastsætter bestemmelser om en grøn ordning. Denne ordning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. Formålet hermed er at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der kan ydes tilskud med et beløb som svarer til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer. Dette indebærer, at projektets to nye møller vil kunne opnå en ramme på ca kr. Garantiordning Der er endvidere bestemmelser for en garantifond, hvor lokale vindmøllelav eller vindmølleinitiativer med mindst 10 deltagere kan søge om garanti på maksimalt kr. for lån til finansiering af forundersøgelser for nye vindmølleprojekter. PLANLÆGNING Kommuneplan Efter nedlæggelsen af Vestsjællands Amt har Kort 2.3. Kort med udlagte vindmølleområder i Ringsted Kommune samt eksisterende møller. 9

10 Regionplan [63] fået status som landsplandirektiv. Landsplandirektivets retningslinjer for vindmølleplanlægning i Ringsted Kommune er i dag erstattet af bestemmelserne i kommuneplanen. Kommuneplan for Ringsted Kommune [54] fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller. Der må kun opstilles og udskiftes vindmøller indenfor de vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanen. Området ved Bedsted Overdrev er blandt de i alt 13 udlagte vindmølleområder. Kommuneplanens retningslinjer fastsætter blandt andet, at rotordiameteren på møller med en totalhøjde på over 100 m må overstige navhøjden med op til 35 %, og at møllerne skal opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand, som maksimalt må være 5 gange rotordiameteren. Ved opstilling af vindmøller i et vindmølleområde, der er nærmere end 4,5 km fra andre mølleområder, skal opstillingen ske efter en landskabelig vurdering af samspillet mellem vindmølleområderne. Møllerne i projektforslaget har en større indbyrdes afstand end angivet i kommuneplanens retningslinjer. For at gennemføre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som i henhold til Vindmøllecirkulæret blandt andet fastlægger bestemmelser for møllernes forventede maksimale antal og størrelse, samt til den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Lokalplan Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet. I henhold til vindmøllecirkulæret skal der blandt andet fastsættes bestemmelser for møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. MILJØBESKYTTELSESMÅL Danmark har i henhold til Kyoto-protokollen fra 1997 en forpligtelse til i perioden at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990-niveau [49]. Regeringens Energistrategi 2025 [51] følger op på dette ved at fastsætte en målsætning om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i 2025 samtidig med, at anvendelsen af fossile brændsler reduceres med mindst 15 %. I januar 2008 fremlagde EU-kommissionen et oplæg til en klima- og energipakke indeholdende forslag til fælles EU-lovgivning, herunder et direktiv om fremme af vedvarende energikilder [32]. I henhold til forslaget, som er vedtaget på Det Europæiske Råds topmøde og af Europa- Parlamentet, er målsætningen for Danmarks vedkommende, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i For at fremme opstillingen af nye vindmøller på land indgik regeringen i 2004 en bred aftale i Folketinget om en skrotningsordning for landvindmøller [50]. Herefter ydes et ekstra pristillæg til nye landbaserede vindmøller, forudsat, at ejeren har et skrotningsbevis for en vindmølle med en installeret effekt på 450 kw eller derunder, som er nedtaget inden for perioden 15. december 2004 til 15. december I 2008 har regeringen indgået en bred aftale i Folketinget om energipolitikken i årene [52]. Heri indgår en målsætning om, at vedvarende energi skal dække 20 % af energiforbruget i For at opfylde denne målsætning er der blandt andet vedtaget den nye lov om fremme af vedvarende energi, hvor den ovennævnte skrotningsordning forlænges til udgangen af 2010, og hvor der indgår en række nye initiativer til fremme af kommunernes planlægning for opstilling af vindmøller. Disse initiativer omfatter blandt andet en værditabsordning, en køberetsordning, en grøn ordning og en garantiordning som tidligere beskrevet. Det fremgår af kommuneplanen, at Byrådet i Ringsted Kommune ønsker at fremme en miljøvenlig energiforsyning ved blandt andet at øge energiproduktionen fra vindmøller gennem udskiftning af forældede møller uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes. Byrådet vil arbejde for, at mindst 30 % af elforbruget i kommunen kan dækkes med vedvarende energi, herunder energi fra vindmøller. Kommunetillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af disse målsætninger. På grund af leveringstider på vindmøller og nettilslutning er det ikke muligt at gennemføre projektet som et saneringsprojekt under den statslige saneringsordning, men områdets eksisterende 750 kw mølle vil blive nedtaget. HØRING AF BERØRTE MYNDIGHEDER Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer [41] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder. Myndighederne er fremkommet med de oplistede bemærkninger til MV-rapportens indhold. 10

11 Statens Luftfartsvæsen [58]: PROJEKTFORSLAG 0-ALTERNATIV Vindmøllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys på min. 10 candela. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet, og de lavintensive lys skal opfylde de gældende specifikationer. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. For at opnå den bedst mulige synlighed i forhold til det bagvedliggende mørkere landskab henstilles det, at vindmøllens bemaling er så lys som muligt. Opførelsen af vindmøllerne må ikke påbegyndes, før det endelige projekt er anmeldt til Statens Luftfartsvæsen, og der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. PROJEKTDATA Antal møller 2 stk. 1 stk. Rotordiameter 90 m 48 m Navhøjde 80 m 45 m Totalhøjde 125 m 69 m Effekt pr. mølle 1,8 MW 750 kw Forventet samlet produktion pr. år MWh MWh SPARET EMISSION PR. ÅR Kuldioxid ton ton Svovldioxid 2,4 ton 0,3 ton Kvælstofilter 6,0 ton 0,7 ton PÅVIRKNING AF NABOER Støj (maksimal værdi) 41,4 db(a) ved 8 m/s 32,9 db(a) ved 8 m/s Skygge (maksimal værdi) 6: 57 timer pr. år 1: 11 time pr. år PÅVIRKNING AF LANDSKAB 2.5. Sammenfattende tabel Visuel påvirkning Synlig på stor afstand og dominerende på nært hold. Mindre synlig på stor afstand. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser er sammenfattet i tabel 2.1. Møllens udseende Rolig fremtræden pga. langsom rotation. Fremtræder ikke entydigt som samlet anlæg pga. stor indbyrdes afstand mellem møllerne. Knap så rolig fremtræden pga. lidt hurtigere rotation. PÅVIRKNING AF NATUR International naturbeskyttelse Nye møller har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. Eksisterende mølle har ikke betydning for internationale naturbeskyttelsesområder. 3-områder Ingen møller eller veje inden for 3-områder. Ingen mølle eller vej inden for 3-områder. Tabel 2.1. Sammendrag af VVM-redegørelsen og MV-rapporten. Hoveddata og de væsentligste miljømæssige konsekvenser ved opstilling af vindmøller ved Bedsted Overdrev og vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Beskyttelseslinjer m.m. Ingen møller inden for beskyttelseslinjer omkring skove, søer og åer. Begge møller placeres inden for økologisk forbindelse omkring vandløb på dyrket mark, og vurderes derfor ikke at få væsentlig betydning for forbindelsen. Møllen i projektområdet ved Bedsted Overdrev står inden for økologisk forbindelse. 11

12 3. PROJEKTBESKRIVELSE 3.1. Anlægget PROJEKTFORSLAG Vindmøllerne Projektet omfatter to vindmøller, som placeres med en indbyrdes afstand på ca. 643 m. Møllerne har en rotordiameter på 90 m og en navhøjde på 80 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 125 m over terræn. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 9-15 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Vindmøllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Fundamenter, veje og vendepladser Fundamenternes størrelse afhænger af de geotekniske forhold. Et traditionelt pladefundament er på ca. 17x17 m og 2 m dybt. Det består af i alt ca. 500 m³ armeret beton. Der anlægges tilkørselsveje samt arbejds- og vendepladser i tilknytning til hver vindmølle. Tilslutning til offentlig vej sker fra henholdsvis Skovvej mod nord og fra Hættevej via Gilsagervej mod vest. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjerne i vejloven. I det omfang der er behov for forstærkning eller udvidelse af de offentlige vejstrækninger i tilknytning til anlægsområdet, vil der blive optaget forhandling mellem bygherre og vejmyndighed. Ca. 600 m eksisterende privat vej udvides og forstærkes i nødvendigt omfang, og herudover etableres i alt ca. 800 m ny, permanent tilkørselsvej. Nye veje anlægges som markveje med en bredde på 5 m, og vejene placeres langs skel under hensyntagen til naturen og driften af markerne samt med henblik på at store køretøjer, herunder kraner og lastvogne, skal kunne komme hen til møllerne. Belægningen udføres med ca. 25 cm grus eller et andet godkendt vejmateriale, og i tilfælde af blød bund eller lignende etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Ved hvert fundament afsættes en arbejds- og vendeplads på ca. 20x40 m, hvorfra indtil 3 kraner kan operere samtidigt, og hvor større vindmølledele kan opbevares forud for opsætningen. Arbejdsarealerne etableres med en belægning svarende til adgangsvejene. Ved behov for midlertidige, supplerende kørselseller arbejdsarealer udlægges grus eller køreplader. I forbindelse med anlægsfasen forventes der etableret i alt ca. 200 m midlertidig adgangsvej ved den nordøstligste del af Hættevej af hensyn til transporten af vindmølledelene. I anlægsfasen er der behov for et samlet midlertidigt arbejdsareal på indtil 70x70 m ved hver mølle til opbevaring af mølledele og afgravet jord mv. Nettilslutning Ved hver vindmølle etableres en kabelbrønd, hvorfra den enkelte mølle kan tilkobles elnettet. Kort 3.1. Projektforslagets placering af møller, vendepladser og veje. Nye veje og vendepladser er angivet med lilla, og eksisterende veje, som forstærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1:

13 Transformatoren vil være placeret i nacellen eller i mølletårnet, men herudover skal der evt. etableres et koblingshus i forbindelse med vindmølleområdet, som tilsluttes en transformerstation efter gældende lovgivning Aktiviteter i anlægsfasen OPSTILLING AF VINDMØLLER Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år og forberedelsen af nettilslutning varer ½-1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er tilendebragt, og de to vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl. 7:00 til 17:00. Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Gener herfra vurderes at være acceptable. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejderne for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet vil strække sig over ca. 1-2 uger. Fundamenter Fundamenter til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det vil evt. være nødvendigt at foretage ramning af pæle. Det skønnes, at der til støbning af et enkelt fundament skal bruges ca læs beton. Hertil kommer blandt andet armeringsjern og en fundamentsektion i stål. Arbejdet vil strække sig over 2-3 uger. Nettilslutning Kabeludbygningen mellem transformerstation og vindmølleområde sker i jordlagte kabler. Vindmølleområdet forventes tilsluttet en eksisterende 10 kv transformerstation i området nordvest for vindmølleområdet, hvilket indebærer, at der skal nedgraves ca. 2-4 km kabel. SEAS-NVE afklarer hvilken transformerstation, der bliver tale om, og fastlægger kabelføringen i forbindelse med detailprojekteringen, hvor elselskabet træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere. Kabelarbejderne forventes ikke at medføre væsentlige gener for miljøet. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. Vindmøller Til transport af tårn, nacelle, nav og vinger anvendes specialkøretøjer, og til montage af møllen anvendes en stor kran samt en til to mindre kraner. Under optimale forhold vil der kunne rejses en vindmølle pr. arbejdsdag, men afhængigt af vejrliget kan det dreje sig om op til 1 uge pr. mølle. Hertil kommer yderligere ca. 2 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. NEDTAGNING AF EKSISTERENDE MØLLE Inden de nye vindmøller opstilles og sættes i drift skal den eksisterende mølle i området nedtages. Perioden for demontering af møllen med tilhørende anlæg forventes at strække sig over ca. 1 måned. Placeringen af den eksisterende vindmølle, som nedtages i forbindelse med projektet, fremgår af kort 4.1 og Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed, herunder støjmålinger, som skal dokumentere, at de gældende støjkrav overholdes. Aktiviteter Dagligt tilsyn og kontrol med vindmølleanlægget foregår via fjernovervågningssystemer. Der regnes typisk med 2 årlige serviceeftersyn pr. vindmølle, og herudover må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 13

14 3.4. Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne ved Bedsted Overdrev vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne. Blandt de seneste eksempler på havarier i Danmark er to vindmøller, som i februar 2008 havarerede i kraftig blæst. I det ene tilfælde knækkede en vinge af, som følge af manglende tilspænding af bolte, og ramte jorden ca. 60 m fra møllen. I det andet tilfælde løb en mølle løbsk under et serviceeftersyn i forbindelse med en fejl ved bremsefunktionen. Vingerne kollapsede og ramte tårnet, hvorved møllehatten og den øverste halvdel af tårnet styrtede til jorden, og større stykker af vingerne landede m borte, mens mindre stykker skønnedes at være fløjet op til 500 m. I redegørelsen for den foreløbige undersøgelse af havarierne anbefales, at krav til løbende vedligeholdelse tydeligere fremgår af type- og projektgodkendelserne, og at det sikres, at alle vindmøller får den nødvendige service og vedligeholdelse på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde [55]. I henhold til den seneste tekniske godkendelsesordning for vindmøller [30] har ejeren af en vindmølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt er vedligeholdt og serviceret af en certificeret eller godkendt virksomhed. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Bedsted Overdrev vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den aktuelle afstand til kysten vurderes mølleområdet ved Bedsted Overdrev ikke at rumme væsentlig risiko for overisning og nedfald af is. Møllernes styresystem registrerer, hvis der er ubalance i vingerne på grund af eksempelvis isdannelser, så møllen stoppes og ikke startes op igen før ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltet helt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, når møllen starter, og falde lodret ned. Der vil typisk være tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm, som på grund af den ringe tykkelse falder ned i små stykker uden at forvolde skader. Møllerne placeres ca. 500 m fra de nærmeste bebyggelser, og der er ligeledes ca. 600 m til Skovvej mod nord, som er den nærmeste offentligt befærdede vej. Der vurderes på denne baggrund ikke at være væsentlig risiko for, at mennesker eller dyr bliver ramt af nedfaldende is Demontering af vindmøller Vindmøllerne har en levetid på 20 til 30 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af vindmølleanlægget ned til minimum en meter under terræn eller i et omfang som modsvarer de krav, som måtte gælde på afviklingstidspunktet. Perioden for demonteringen skønnes at strække sig over 2-3 måneder, og det vurderes, at aktiviteternes påvirkning af miljøet i karakter og omfang vil svare til påvirkningerne i anlægsfasen. Vindmøller Ved demontering af henholdsvis rotor, nacelle og tårn vil der blive anvendt kraner og transportkøretøjer mv. af tilsvarende type som i forbindelse med opstillingen. Demonteringen vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Materialerne bortskaffes til genbrug eller deponering i henhold til affaldsregulativerne. Det er i dag muligt at genanvende ca. 80 % af materialerne, idet det blandt andet ikke er muligt at genanvende kompositmaterialer fra vinger og kabine. På afviklingstidspunktet kan det imidlertid forventes, at en større andel af materialerne vil kunne genanvendes, idet der forskes i at opnå 100 % genanvendelse. 14

15 Fundamenter Fundamenter fjernes ved mekanisk nedbrydning eller ved sprængning, hvorved der vil forekomme mindre rystelser. Med en afstand på mere end 500 m til den nærmeste bygning, vurderes rystelserne ikke at være kritiske. Betonen knuses og armeringen separeres, hvorefter materialerne bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Kabler Nedgravede kabler og øvrige elinstallationer opgraves og bortskaffes til genbrug hos godkendt modtager. Adgangsveje og vendepladser Etablerede adgangsveje og vendepladser fjernes ved opgravning. De anvendte materialer kan evt. genbruges i forbindelse med andre anlægsprojekter. Retablering De anvendte arealer retableres med henblik på at kunne indgå i normal landbrugsdrift. 15

16 4. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 4.1. Landskabet TERRÆN Det midtsjællandske landskab er formet af gletschere og smeltevand under den sidste istids afslutning. Gletscheren er trængt frem fra sydøst og har udglattet de tidligere moræneaflejringer, og ved afsmeltningen er der dannet markante tunneldale under isen samt smeltevandsdale, som er formet af smeltevandets afstrømning mod nordvest. I tilknytning til tunneldalene ses åse, som er voldformede bakker, der slynger sig gennem landskabet, og som er dannet af aflejringer fra smeltevandsfloder i sprækker mellem isen. Mange af åsene er i dag helt eller delvist bortgravede i forbindelse med grusgravning. Under afsmeltningen er ismasser blevet isoleret som dødis, hvor morænefladen efter isens afsmeltning fremstår med en småbakket overflade og talrige afløbsløse lavninger. Dødislandskaberne kan ligeledes bestå af ofte højtliggende fladbakker, som er dannet af bundaflejringer i issøer [18; 29; 56; 60]. De planlagte vindmøller opstilles i det jævnt bølgede morænelandskab øst for Ringsted, som er udglattet af den is, som i sin tid gled hen over området. Længere mod syd i området vest for Haslev har dødis opdæmmet en stor, lavtliggende sø, som har efterladt en næsten plan flade af leraflejringer, der brydes af flade, parallelle øst-vestgående morænerygge. I den sydlige del af den tidligere issø ligger den store Holmegårds Mose ved Fensmark nord for Næstved [18; 29; 60]. Den jævnt bølgede flade med terrænhøjder på m afvandes af flere mindre vandløb. Fjællebroløbet i umiddelbar nærhed af de planlagte vindmøller løber mod nord via Vigersdal Å til Haraldsted Sø nord for Ringsted. Haraldsted Sø ligger ligesom Gyrstinge Sø længere mod vest i et markant øst-vestgående tunneldalssystem, der strækker sig fra Køge Bugt til Åmosen, og som under isen har ført smeltevand frem til isranden mod vest. Nord for tunneldalssystemet ligger et kuperet dødisområde med talrige søer samt randmoræner og fladbakker dannet af aflejringer i issøer. Det højtliggende terræn kulminerer med Gyldenløveshøj, der ligger 126 m over havet og udgør Sjællands højeste punkt. De store søer i området nord for Ringsted afvandes af Ringsted Å, som i en smeltevandsdal vest for Ringsted løber mod syd til Suså, der har sit løb i en dyb smeltevandsdal, som skærer sig ned i det storbakkede landskab sydvest for Ringsted. Landskabet består her overvejende af sydøst-nordvestorienterede, aflange morænebakker, som når op i højder på m over havet [18]. I morænelandskabet mod øst mellem Haslev og Bjæverskov er der flere randmorænebakker med terrænhøjder på m over havet, og syd for Haslev ligger et stærkt kuperet dødislandskab med mange søer og terrænhøjder på m over havet, som danner en stærk kontrast til det jævne terræn vest for Haslev, der mod syd ligeledes afgrænses af et bakket dødislandskab med randmoræner [18; 29; 60]. BEBYGGELSE OG VEJE MV. Bebyggelse De planlagte vindmøller opstilles ca. 4 km øst for Ringsted i et relativt tyndt befolket landområde med kun enkelte, mindre bysamfund. Den nærmeste by (byzonelandsby) er Nordrup ca. 1,5 km mod sydøst, og der er ca. 3,5 km til henholdsvis Kværkeby mod nord og Sneslev mod syd. Udover Ringsted er den nærmeste større by Haslev, som ligger ca. 10,5 km mod sydøst i Faxe Kommune. Den øvrige bebyggelse i landzonen består af mindre landsbyer og samlinger af gårde og huse, samt fritliggende gårde og huse spredt i landskabet. Mulstrup godt 2 km mod sydvest udgør den nærmeste landzonelandsby, mens der er ca. 2,5 km til Farendløse mod syd. Umiddelbart nord for vindmøllerne ved Bedsted Overdrev ligger en større enklave af husmandssteder, og ca. 1 km mod sydvest er der ligeledes enklaver af husmandssteder ved Indelukket og Hætterne. Der er ingen sommerhusbebyggelser, campingpladser eller tilsvarende rekreative anlæg i nærheden af vindmølleområdet. Veje Den nærmeste hovedfærdselsåre i området er Haslevvej (rute 269) mellem Ringsted og Haslev, som passerer ca. 2,5 km sydvest for de planlagte vindmøller, samt Køgevej (rute 150) og Vestmotorvejen (E20), som fra Ringsted fører mod øst, og som begge er placeret ca. 3 km nord for møllerne. Godt 5 km mod vest fører Næstvedvej (rute 14) fra Ringsted mod syd til Næstved. 16

17 Herudover er der et vidtforgrenet net af biveje, som forbinder de omkringliggende mindre byer, landsbyer og bebyggelser i det åbne land. Fra Køgevej fører Bedstedvej mod syd til Bedsted Overdrev, hvor den bliver til Skovvej som fører mod øst og syd til Nordrup. Der er ca m til vindmøllerne fra disse vejstrækninger. Ca. 1,5 km syd for vindmøllerne ligger Nordrupvej, som forbinder Nordrup med Mulstrup ved Haslevvej mod vest. Mod sydøst er Skovvej og Nordrupvej forbundet af Nordruplundvej, som passerer ca. 900 m fra vindmøllerne. I området vest for møllerne i en afstand af ca. 750 m ligger Gilsagervej, som via Eskemosevej fører mod vest til Tolstrup ved Haslevvej. I sydvestlig retning er Gilsagervej forbundet med Haslevvej såvel som Nordrupvej via Hættevej og Indelukket. Tekniske anlæg I trafikkorridoren mod nord mellem motorvejen og Køgevej er der desuden tracéer af 50 og 400 kv højspændingsmaster. I den sydlige del af trafikkorridoren passerer jernbanen fra København til Odense, der er ført gennem Ringsted By. Mod vest går tillige jernbanen fra Ringsted til Næstved. I den sydøstlige udkant af Ringsted ligger Ringsted Flyveplads ca. 3,5 km vest for de planlagte vindmøller. Kort 4.1. De nye vindmøller ved Bedsted Overdrev samt eksisterende og planlagte vindmøller i det omkringliggende landskab. Mål 1:

18 VINDMØLLER I Ringsted Kommune er der i dag 20 moderne vindmøller herunder én husstandsmølle. Møllerne har generelt totalhøjder på mellem 40 og 75 m bortset fra en eksisterende mølle på 1,65 MW ved Eskilstrup, som har en totalhøjde på 100 m, og den nævnte husstandsmølle, som har en højde på under 25 m. Møllerne er placeret enkeltvis eller parvis og kun undtagelsesvist i grupper med tre møller (se kort 2.3). Den eksisterende mølle på 750 kw ved Bedsted Overdrev vil blive nedtaget ved opstillingen af de to nye møller, og ved en realisering af projektforslaget vil der være ca. 1,6-1,8 km til de nærmeste møller, som er henholdsvis en mølle på 750 kw ved Gilsager mod vest og en mølle på 660 kw ved Mulstrup mod sydvest. Der vil være ca. 4,3 km til en mølle på 1 MW, som er placeret mellem Sneslev og Hjelmsømagle mod sydvest, og ca. 5,5 km til mølleområdet ved Eskilstrup med den eksisterende mølle på 1,65 MW og et planlagt projekt med tre møller på 2,3 MW eller to møller på 3,0 MW, som erstatter tre ældre møller ved Kagstrup. De nærmeste møller mod nord er placeret i landskabet mellem Kværkeby og Vigersted ca. 5,5 km fra Bedsted Overdrev, og mod øst er de nærmeste møller placeret i området mellem Slimminge og Bjæverskov i Køge Kommune i en afstand af ca. 7,5 km. BEVOKSNING Området ved Bedsted Overdrev, hvor de planlagte vindmøller opstilles, fremstår med store åbne dyrkningsflader med vidt udsyn, hvilket ligeledes gælder de tilgrænsende marker i forbindelse med de omkringliggende hovedgårde. Landskabet afgrænses dog af flere mindre skovområder i forbindelse med Bedstedgård godt 1 km mod nord, og mod øst er der store sammenhængende skovarealer nord og øst for er Giesegård. Det jævnt bølgede landskab mod vest og syd består overvejende af landbrugsarealer, og i det åbne land mellem Ringsted og Haslev er der generelt kun få og mindre skovpartier, som ofte ligger i tilknytning til områdets vandløb og småsøer. Småskovene giver sammen med levende hegn langs markskellene og beplantninger i forbindelse med bebyggelserne et afvekslende landskab. Det kuperede terræn i den nordlige del af Ringsted Kommune er ligeledes præget af flere udstrakte skovområder. Mod sydøst ligger det nærmeste større skovområde ved Sofiedal umiddelbart nord for Haslev knap 10 km fra vindmøllerne ved Bedsted Overdrev, og i de kuperede dødis- og randmorænelandskaber øst og syd for Haslev er der ligeledes flere større skovområder. Mod syd er der store skovområder på arealerne omkring Holmegårds Mose, og spredt i det kuperede landskab vest herfor er der flere større skove blandt andet ved Tybjerg ca. 9,5 km sydvest for de planlagte vindmøller Kulturlandskabet ARKÆOLOGISKE INTERESSER Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden af de to nye vindmøller ved Bedsted Overdrev. Det nærmeste fortidsminde, som er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 m i henhold til naturbeskyttelsesloven, er en forstyrret stendysse nord for Nordrup knap 1 km fra den nærmeste af de nye vindmøller. Jævnfør Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder [33] er der herudover kun registreret få arkæologiske fund i det omgivende terræn. I tilknytning til den ovennævnte beskyttede dysse er der udpeget et kulturarvsareal på 18 ha. Arealet er udpeget på grundlag af et gravpladsfund bestående af fire rige jordfæstegrave fra romersk jernalder. Gravpladsen er ikke afgrænset, og placeringen af den tilhørende boplads er ukendt. Nord for kulturarvsarealet er der registre- Kort 4.2. Projektforslagets placering i forhold til beskyttede diger (orange). Nye veje og vendepladser er angivet med lilla, og eksisterende veje, som forstærkes er markeret med stiplet linje. Midlertidige veje er angivet med gult. Mål 1: