Midlerne på finansloven på kontorområdet er blevet anvendt til at finansiere to forskellige typer af energitiltag:

Transkript

1 Notat 12. april 2012 CSK/JAMAL Evaluering af energibevillingen på FL10 på kontorområdet I 2009 gennemførte Energistyrelsen en stramning af cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner, som indebar, at de statslige institutioner blev pålagt at tilvejebringe en besparelse på 10 pct. af energiforbruget fra 2006 til For at reducere det bygningsmæssige energiforbrug blev der afsat en bevilling til energioptimering af kontorejendomme på FL10 på samlet 130 mio. kr. med et samtidigt krav om huslejeindtægter på samlet 50 mio. kr. (10 mio. kr mio. kr. jf. boks 1). Boks 1. Energirenovering og vedligeholdelse af statens bygninger Energiforbruget i de statslige bygninger skal nedbringes i de kommende år. Ved at gennemføre energirenoveringer samtidig med almindelige vedligeholdelsesprojekter kan der opnås betydelige gevinster. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om en øget indsats for både vedligeholdelse og energirenovering af de statslige ejendomme i Indsatsen forventes at udgøre i alt 360 mio. kr. Der afsættes 130 mio. kr. i til statens kontorejendomme i Slots og Ejendomsstyrelsen. Heraf udgør fremrykket vedligehold 90 mio. kr., mens investeringerne i rentable energirenoveringsprojekter forventes at udgøre 40 mio. kr. Investeringerne i energirenovering finansieres gennem et huslejetillæg fra de statslige lejere, som samtidig vil realisere besparelserne ved det sænkede energiforbrug. Der afsættes desuden i alt 50 mio. kr. i til kontorejendomme med de dårligste energimærkninger. Det forventes, at 10 mio. kr. vil kunne finansieres af lejerne med henvisning til de medfølgende energibesparelser. Endvidere afsættes 100 mio. kr. til statens kulturejendomme (slotte mv.). Heraf afsættes 50 mio. kr. til egentlige energiinvesteringer og 50 mio. kr. til vedligeholdelse med fokus på energi. Endelig afsættes i alt 80 mio. kr. i til ejendomme i Universitets og Bygningsstyrelsen. Der fremrykkes planlagte projekter til 2010 for i alt 100 mio. kr. Fremrykningen finansieres gennem en reduceret indsats på 50 mio. kr. årligt i Tilhørende rentable investeringer i energirenovering forventes at udgøre 30 mio. kr., hvorved den samlede indsats i skønnes at udgøre 80 mio. kr. Investeringerne i energirenovering finansieres gennem et huslejetillæg fra lejerne, som samtidig vil realisere besparelserne ved det sænkede energiforbrug. (Fra Aftale om finansloven for 2010) Midlerne på finansloven på kontorområdet er blevet anvendt til at finansiere to forskellige typer af energitiltag: Fremrykkede vedligeholdelsesarbejder på tag, facade og vinduer og klimaskærm i øvrigt (90 mio. kr. fra FL bevillingen), hvor der samtidig har kunnet gennemføres rentable energitiltag. De rentable investeringer er finansieret ved et huslejetillæg beregnet som 5 pct. af investeringen i rentable energitiltag.

2 Side 2 af 7 Såkaldte bundløft (40 mio.kr. fra FL bevillingen), hvor ejendommen kan løftes mindst et trin på energimærket med energitiltag, der ikke er rentable. Det kan eksempelvis være opsætning af forsatsruder med energiglas, som samtidig giver øget komfort, fordi træk og kulde fra vinduespartier reduceres. Boks 2. Udvælgelse af ejendomme til energirenovering og udvælgelse af energitiltag De enkelte ejendomme, hvor der gennemføres energioptimering, er udvalgt på følgende grundlag: Det er ejendomme, hvor der er et langsigtet lejeforhold Der er vedligeholdelsesprojekter, som kan gennemføres sammen med energitiltagene, som nedsætter den samlede udgift for byggesagen Der er anbefalinger om energitiltag i energimærkerne Rentabilitet beregnet på grundlag af investeringskalkyle efter omkostningsprincipperne i budgetvejledningen (se rentabilitetsberegner på nedenfor). Der foreligger en forundersøgelse fra rådgiverne, der skal gennemføre byggeprojektet, om at det er teknisk muligt at gennemføre energitiltagene.

3 Side 3 af 7 Resultat af energibevillingen på FL10 Bevillingen på 130 mio. kr. er blevet anvendt til at gennemføre indtil nu 54 energiprojekter, og flere energiprojekter er under planlægning. Tabel 1 og 2 viser en samlet liste over energiprojekterne og de procentuelle besparelser, som forventes opnået ved energiprojekterne. Tabel 1 viser byggeprojekter, som afsluttes i 2011, og tabel 2 viser byggeprojekter, som forventes afsluttet i 2012 eller senere. Tabel 1. Energiprojekter på kontorområdet, hvor byggeriet afsluttes i 2011 Beregnet energibesparelse Forventet ændring af samlet årlig energiforbrug i pct. Nuværende Ej.Nr. Adresse Lejer Energiforbrug Byggesag afsluttet 19 Holmens Kanal 20 KBH K Beskæftigelsesmin , Holmens Kanal 42 KBH K Forsvar. og Besk , Skt. Annæ Plads KBH K Beskæftigelsesmin , Vermundsgade 5 KBH Ø UVM , Auktionsgade 9 Esbjerg MFLF Haderslevvej 45 Åbenrå Kulturministeriet , Munch Petersens Vej 8 Rønne Skatteministeriet , Gymnasievej 21 Køge Skatteministeriet , Lerchesgade 35 KBH K Skatteministeriet , Toldbodgade 3 Randers Skatteministeriet , Vester Allé 12 Århus C Kulturministeriet , Hestemøllestræde 4 6 KBH K Justitsministeriet Howitzvej 32 Frederiksberg Justitsministeriet , Damgade 4A Rønne Justitsministeriet Albanigade 28 Odense Justitsministeriet , Skovgade 30 Thisted Justitsministeriet , Egegårdsvej Rødovre Rigspolitiet , Rolfsgade/Kirkegade 76 Esbjerg Justitsministeriet , Bredgade 59 KBH K Justitsministeriet , Asiatisk Plads 2 KBH K Udenrigsministeriet , Frederiksholms Kanal KBH K UVM , Nybrogade 2 6 KBH K Kulturministeriet , Stormgade 2 6 KBH K KEBMIN , Mitchellsgade 21 KBH V Justitsministeriet , Artillerivej 51A E KBH S Rigspolitiet , Borups Allé 266 KBH NV Rigspolitiet , Stationsager 1 KBH NV Rigspolitiet , Kongsberg Allé 4 Køge Rigspolitiet , Vestergade 15 Nykøbing F Justitsministeriet , Nybrogade 5 Nakskov Justitsministeriet , Stendamsgade 9 Nyborg Rigspolitiet , Dragonvej 1 Randers Justitsministeriet , Jyllandsgade 27 Aalborg Justitsministeriet , Antal ejendomme: 32 Antal energiprojekter: 36 Gns: ,8 Note: Byggesag afsluttet defineres i denne sammenhæng som aflevering af byggeriet fra entreprenørerne. Tabellen er vist på ejendomsniveau, dvs. forskellige energiprojekter der evt. udføres på forskellige bygninger på samme ejendom er samlet. I gennemsnitsberegningerne er ejendom 108, og 187 dog udeladt pga. datamangel.

4 Tabel 1 viser, at energiprojekter afsluttet i 2011 forventes at nedbringe energiforbruget (målt i kwh) med i gennemsnit 15,8 pct. af det nuværende forbrug. Det svarer til i gennemsnit pr. energirenoveret ejendom. Den procentvise besparelse ligger over målsætningen om at nedbringe energiforbruget med 10 pct. i 2011 i forhold til 2006 i cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner. Side 4 af 7 Tabel 2. Energiprojekter på kontorområdet, hvor byggeriet afsluttes i 2012 (og senere) Forventet energiforbrug besparelse Forventet ændring af samlet årlig energiforbrug i pct. Nuværende Ej.Nr. Adresse Lejer Energiforbrug Byggesag afsluttet 18 Herluf Trollesg. 11 KBH K ISM , Skt. Annæ Palæ KBH K Finansministeriet , Tinghusgade 43 Svendborg Justitsministeriet , Vester Allé 10 Århus C Justitsministeriet , Frederiksholms Kanal KBH K UVM, TM og MLK , Vester Voldgade 123 KBH K UVM , Christiansborg Slot KBH K DEP STM HR , Slotsholmsgade 2 8 KBH K Finansministeriet , Anker Heegaardsgade 3 7 KBH K Rigspolitiet , Anker Heegaardsgade 1 KBH K Rigspolitiet , Kildegårdsvej 2 Farum Rigspolitiet , Ringridervej 37 Sønderborg Justitsministeriet , Energiprojektet på Otto Mønstedsgade 2, hvor byggeriet afsluttes i Otto Mønsteds Gade 2 KBH K Justitsministeriet , Antal ejendomme: 13 Antal energiprojekter: 18 Gns: ,8 Note: Byggesag afsluttet defineres i denne sammenhæng som aflevering af byggeriet fra entreprenørerne. Tabellen er vist på ejendomsniveau, dvs. forskellige energiprojekter der udføres på forskellige bygninger der er beliggende på samme ejendom er samlet. Tabel 2 viser, at energiprojekter med forventet afslutning i 2012 og senere forventes at give endnu større besparelser end projekter afsluttet i 2011 og nedbringe energiforbruget med i gennemsnit 23,8 pct. af det nuværende forbrug. Det svarer til i gennemsnit pr. energirenoveret ejendom. Den højere besparelse skyldes, at energiprojekterne typisk er mere omfattende med flere energimæssige tiltag. Det er også forklaringen på den senere udførelsesdato. Tabel 3. Samlet oversigt over energiprojekter på kontorområdet Energioptimering udført Antal ejendomme Antal energiprojekter Gns. nuværende energiforbrug pr. ejendom Gns. forventet energibesparelse pr. ejendom Gns. forventet ændring af samlet årlig energiforbrug pr. ejendom i pct. Afsluttes i ,8 Afsluttes i 2012 eller senere Energiprojekter samlet , ,8 I beregningerne er ejendom 108, og 187 udeladt pga. datamangel.

5 Tabel 3 viser, at samlet set vil energiprojekterne i gennemsnit generere en forventet energibesparelse på 18,8 pct. af det nuværende forbrug svarende til pr. energirenoveret ejendom. Side 5 af 7 Hvert enkelt projekt er nærmere beskrevet i vedlagte faktaark. Det skal bemærkes, at besparelserne på nuværende tidspunkt er de af rådgiverne beregnede besparelser i projekterne. Det er først muligt at sammenholde de teoretiske beregninger med det faktiske energiforbrug for året 2012, når dette kan aflæses primo Det skal dog bemærkes, at de bygningsmæssige besparelser kan blive delvis opvejet af stigende energiforbrug af andre årsager, herunder udvidelse af medarbejderstaben, øget it-understøttelse mv. Der kan på enkelte fakta ark ske justeringer som led i kvalitetssikring af data. Energibesparelser fordelt på ministerområder Cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner fastsætter, at de enkelte ministerier er ansvarlige for at opnå besparelsen på 10 pct. i 2011 i fht Tabel 4 viser energiinvesteringer og energibesparelser fordelt efter de ministerier, som er lokaliseret i de energioptimerede ejendomme. De bygningsmæssige besparelser vil tælle med i opgørelsen af de statslige institutioners besparelser. Tabel 4. Forventet udbytte af energiprojekterne fordelt på ministerium Ministerium Beregnede besparelser () Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi og Indenrigsministeriet Erhvervs og Vækstministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Social og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og V. Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Kulturministeriet Ligestillings og Kirkeministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Transportministeriet Klima, Energi og Bygningsministeriet Andet Total Note 1: Der er taget højde for koncernmæssige omstruktureringer i forbindelse med ressortændringen af Der er dog ikke taget højde for evt. fysiske flytninger af departementer og institutioner i denne forbindelse.

6 Side 6 af 7 Energiprojekterne giver en samlet forventet energibesparelse på ca. 10,4 mio. kwh årligt, jf. tabel 4. Det er især ejendomme under Justitsministeriet, hvor det har været muligt at gennemføre større rentable energirenoveringer. Det skyldes, at det har været muligt at gennemføre energirenoveringer sammen med nødvendige genopretninger af politi- og retsejendomme, og at mange af politiets ejendomme er arkitektonisk enkle betonbyggerier, der er mindre komplicerede at energirenovere. Bedre energimærker De bygningsmæssige energibesparelser har ført til en markant forbedring af energimærkerne i de energirenoverede ejendomme. I dag har 78 pct. af det samlede energirenoverede bygningsareal energimærkerne A-D, mens hovedparten tidligere lå i intervallet G-E. Den samlede forbedring af energimærkerne er belyst i nedenstående figur 1. De nye energimærker er beregnet af rådgiver som en del af energioptimeringen. Figur 1 Ændring af de energirenoverede ejendommes energimærker Før energioptimering Efter energioptimering Bygningsareal(m 2 ) G F E D C B A G F E D C B A Højt energiforbrug Lavt energiforbrug Højt energiforbrug Lavt energiforbrug Note: Ejendom 910 Prins Jørgens Gård 13(Statsministeriet og Højesteret) er udeladt af denne analyse pga. datamangel.

7 Priser på energibesparelser Tabel 5 viser gennemsnitlige priser på energibesparelser for kontor/handelsejendomme fordelt på opførselsperiode, som er beregnet af Statens Byggeforskningsinstitut. Det vil sige prisen for at gennemføre et energitiltag, der leder til besparelse af 1 kwh. Side 7 af 7 SBI s kontor og handelsejendomme er sammenlignelige med statens kontorejendomme med det forbehold, at der er en overvægt af ældre ejendomme og fredede ejendomme i den statslige ejendomsportefølje. Tabel 5. Energibesparelsespriser for kontor/handels ejendomme af SBI Ejendommens opførelsesperiode Investeret kr. pr. sparet BYGST energibesparelsespris 25 Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010: Danske bygningers energibehov i 2050, tabel 33. Priserne på energibesparelser er beregnet på grundlag af den samlede udgift til byggesagen. Det omfatter FL10 bevillingen på 130 mio.kr. og energihusleje og en række andre finansieringskilder, herunder vedligeholdelses- og genopretningsmidler til i forvejen projekterede vedligeholdelsesprojekter og genopretningsprojekter indenfor tag, vinduer, facader mv., samt energitiltag, der primært er rettet mod de tekniske basisinstallationer (fx udskiftning af ventilatorer og isolering af varmeanlæg og rør) finansieret over driften af ejendommene. På grundlag af Bygningsstyrelsens energiprojekter kan beregnes gennemsnitlige priser for besparelser i energiprojekterne. Bygningsstyrelsens energibesparelsespris er på omkring 25 kr./sparet kwh. Det er meget tæt på SBI s energibesparelsespris for ejendomme opført i perioden før 1930 på 23 kr. pr. sparet kwh pr. år. Det er tilfredsstillende, hvis man tager højde for at 60 pct. af de energirenoverede ejendomme blev opført før 1930, at mange ejendomme er fredede og generelt er vanskeligere at energirenovere end standard modulkontorbyggeri.