D E S I G N M A N U A L

Transkript

1 D E S I G N M A N U A L

2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt konkret så er udfordringen at begrænse sig, men også at overholde nogle helt simple grundregler for at undgå, at vores samlede udtryk og budskab til omverdenen kommer til at stritte i alle mulige retninger uden fastsat kurs. 2 Derfor vil DGI Storstrømmen fremadrettet have en samlet plan for, hvordan vores grafiske udtryk fungerer og ser ud, når vi kommunikerer med vores omverden. Det betyder samtidig, at der ikke vil være noget materiale, som forlader dette kontor, hverken af skriftlig eller digital karakter, medmindre det overholde disse simple regler. Og husk at I altid kan lade tingene passere kommunikationskonsulentens bord for tilretning både grafisk, visuelt og skriftligt. Skrift Vi bruger altid skrifttypen VERDANA i alle skriftlige publikationer, og der er ingen undskyldning for at bruge andre fonte, heller ikke i grafiske støtteelementer i eksempelvis kursusmateriale, brochurer eller lignende. Hvis I er i tvivl, så spørg men brug venligst nedenstående guidelines i forhold til almindelig brevkorrespondance. Overskrifter VERDANA, 14 punkt Underoverskrifter / mellemrubrikker VERDANA, 12 punkt Brødtekst VERDANA, 10 punkt

3 GRAFISKE STØTTEELEMENTER Grafiske støtteelementer Vi har en række forskellige logoer og andre grafiske elementer, som kan bruges aktivt i forhold til både PR, kommunikation og markedsføring. Det er vigtigt, at vi bruger de samme til de samme formål, så vi skaber en genkendelighed, men samtidig også en linje, som er ensartet og professionel. 3 Formel kommunikation; kommune, forbund, stat, ministerier etc. Formel kommunikation med idrætstema; kommune, forbund, stat, ministerier etc. Uformel kommunikation med samarbejdspartnere; foreninger, projektkommuner, frivillige etc. L2013 skal iscenesættes, når det er muligt, når vi kommunikerer ud af huset, og SKAL altid bruges i jeres mailsignatur.

4 GRAFISKE PRODUKTIONER Brevfod Kan lægges på eksempelvis brevkorrespondance, kursusmaterialer eller invitationer, hvor der skal være en kontaktperson eller lignende. 4 DGI Storstrømmen Gitte Larsen, direktør Direkte Mobil Valdemarsgade 43A 4760 Vordingborg gitte.larsen@dgi.dk Grafiske produktioner I det daglige arbejde med idrætterne får vi af og til behov for at udfærdige mindre grafiske opgaver enten til invitationer, programmer, præsentationer eller lignende. Til nogle af opgaverne ligger der nogle færdige skabeloner, som vil være brugbare i nogle tilfælde. Andre gange skal vi selv producere, forfatte og tilrettelægge grafisk, men det er ligeledes her vigtigt at forholde sig til designmanualen. Her er svar på skrifttype, fontstørrelse, farvevalg etc. De grafiske støtteelementer beskrevet tidligere i manualen kan selvfølgelig bruges frit, når retningslinjerne i øvrigt overholdes. I en overgangsperiode vil det derfor være hensigtsmæssigt, at alle oplæg til grafiske produktioner lige bliver sendt omkring kommunikationskonsulenten inden udsendelsen i det offentlige rum. Dette tiltag gøres udelukkende for at sikre, at ensartetheden er på plads. Der er selvfølgelig også mulighed for, at kommunikationskonsulenten kan hjælpe med at få omsat et gennemarbejdet oplæg til en færdig grafisk produktion, hvis I bestiller i god tid.

5 FARVEKODER Farvekoder til grafiske produktioner De nedenstående farvekoder er lige til at taste ind i eksempelvis PowerPoint. Vælg => FYLDFARVE TIL FIGUR => FLERE UDFYLDNINGSFARVER => VÆLG BRUGERDEFINERET I FANEN FOR OVEN => VÆLG RGB SOM FARVEMODEL OG TAST FARVEKODERNE FORNEDEN. 5 L2013 FARVER R: 242 G: 148 B: 47 R: 86 G: 195 B: 236 R: 0 G: 143 B: 203 R: 17 G: 90 B: 143 VORES PULS FARVER R: 0 G: 145 B: 218 R: 0 G: 193 B: 195 R: 3 G: 191 B: 0 R: 255 G: 199 B: 0 R: 255 G: 83 B: 0

6 TOTALKOMMUNIKATION MODEL Direct Mail 6 Hensigt Produkt Handling Kundskab Uddannelses -institutioner Udvalgs -medlemmer Partnere Nyhedsbrev Øvrige webkanaler Undervisnings -materiale

7 SKRIVEMANUAL generelt 7 Skriv bedre enkelt og nemt Her følger en vejledning til, hvordan vi kan lave de bedste og mest læsevenlige tekster til vores hjemmeside. Men det kan også bruges til de mange andre tekster, som vi sender ud af huset: Invitationer Kursusprogrammer Pressemeddelelser Brochurer Projektbeskrivelser Etc. Det er naturligvis helt op til jer, om I vil følge vejledningen. Men hvis vi gør det, kan vi alle sammen eliminere de fleste fejl, og så kan læseren holde fokus på indhold i stedet for fejl. Og samtidig kan vi sikre os en fælles form og et fælles udseende uden de hjemmebryggede løsninger, som man ofte griber til i skyndingen. Vigtigt En tekst er ikke bare en tekst. Der kan være ekstremt stor forskel på læsevenligheden. Hvis der er stavefejl eller grammatiske fejl, så er det forstyrrende elementer, der kan fjerne fokus fra indholdet. Og det kan samtidig være en kilde til irritation hos læseren, lige som DGI Storstrømmens brand vil miste momentum hos den pågældende. Det skal vi undgå, hvis vi overhovedet kan. Herunder følger derfor nogle få og meget velmenende råd til, hvordan vi kan gøre læseoplevelsen endnu bedre for vores mange samarbejdspartnere.

8 SKRIVEMANUAL på nettet 8 Webtekster Der er stor forskel på at læse en tekst på et stykke papir, i en avis eller et magasin i forhold til at læse den samme tekst på en skærm. Når vi læser på en skærm, bliver øjnene hurtigt trætte, da lyset fra skærmen får bogstaverne til at flyde sammen. Samtidig er læsefeltet ofte bredere på en skærm i forhold til en tekst i avisen eller i magasinet, hvor den ofte er delt op i smalle spalter. Derfor er det vigtigt, at webtekster opdeles i korte afsnit. Hvis muligt, hold gerne afsnit på 2-4 linjer. Brug afsnit og mellemrubrikker Del teksten op i afsnit og brug mellemrubrikker. Det har følgende to gode funktioner: Teksten bliver mere overskuelig at læse. Brug mellemrubrikker fordi de er en god indgang til en tekst. Selv om overskriften måske ikke har fanget opmærksomheden, kan mellemrubrikker fange læserens opmærksomhed. Hvis I vil have eksempler på dette, så prøv at læse et nummer af Illustreret Videnskab. Her har man gjort det til en videnskab at have mange indgange til samme tekst (mellemrubrikker, bokse med overskrifter, fortællende billedtekster, etc.). Brug korte sætninger Lange sætninger opdelt af mange kommaer gør læseren forpustet. Hjernen trækker vejret ved punktum. Sørg derfor for at dele sætninger op med brug af punktum. Så bliver det mere læsevenligt. Direct mail / nyhedsbreve Den direkte mailkorrespondance har ikke ret mange positive egenskaber, udover vores sikkerhed i at et budskab når sin modtager. Til gengæld har vi ingen garanti for, at vores meddelelse bliver læst, og en mail giver ingen anledning til f.eks. at klikke sig videre til andre relevante emner. Brug derfor nyhedsbrevsmodulet, eller link til vores hjemmeside så vidt muligt.

9 SKRIVEMANUAL Links og stavning 9 Links Vi har ofte brug for at linke til andre steder på vores hjemmeside, til filer eller til eksterne hjemmesider. Her er det vigtigt, at vi ikke sender læseren væk fra vores side eller får læseren til at lukke helt for den. Der er et par hovedregler, I kan følge. Så er vi sikre på, at vi alle gør det på samme måde, og at vi ikke sender vores læsere unødigt langt væk fra vores egen hjemmeside. Link til eksterne hjemmesider skal åbnes i et nyt vindue. Link til filer (pdf, Word, etc.) skal åbnes i et nyt vindue. Vi har som brugere vænnet os til, at når vi er færdige med at læse et dokument, så lukker vi det (dette er videnskabeligt bevist). Hvis dokumentet er åbnet i browserens eneste åbne vindue, så lukkes browseren, når læseren lukker dokumentet. Og så er læseren væk fra vores hjemmeside. Link til sider på dgi.dk skal åbnes i nyt vindue. Så er vi sikre på, at de kommer tilbage til Storstrømmens side efterfølgende. Link til sider på dgi.dk/storstroemmen kan åbnes i samme vindue. Vores system er tilsyneladende bygget sådan op, at alle link som udgangspunkt åbner i samme vindue. Så når I opdaterer tekster eller lægger nye ind, skal I sørge for, at link åbnes i nyt vindue jf. ovenstående. Sproget Det danske sprog kan være svært. Alligevel kan vi godt gøre os umage! Der er nogle gennemgående fejl, som rigtig mange mennesker laver, når de bruger det danske sprog. Dette være sig både i tale og på skrift. Nogle af dem er næsten ubetydelige (ingen fejl er helt ubetydelige), andre fejl er til irritation. Korrekt stavning Word og vores mailprogram har stavekontrol. Brug det. Også selv om nogle påstår, at korrekt stavning ikke har betydning. Brug stavekontrol. Eller spørg en kollega, hvis du er i tvivl. Stavefejl er grimme, og skal udryddes.

10 SKRIVEMANUAL grammatik I 10 Endelser: igelse/else. Denne endelse har rigtig mange rigtig svært ved. Nogle af de ord, som vi mest bruger med disse endelser, står herunder. Lær dem udenad eller slå op, når I skal bruge dem. Bekræftelse /bekræftigelse De nedenstående ord kan ifølge retskrivningsordbogen bruges med frit valg. Jeg foreslår dog, at vi bruger det første ord, da mange opfatter den lange form som fejl (inkl. mig selv). Forpligtelse / forpligtigelse Indvilge / indvillige Bevilge / bevillige -R på endelser Dette har mange problemer med. En god kontrolmetode er at sætte løbe/løber eller spise/spiser ind i stedet for det ord, som I er i tvivl om. Så bliver det tydeligt, om der skal -r på endelsen. Rummelig/rumlig Når vi taler om at kunne rumme andre mennesker, bruger vi rummelig. Rumlig er en fysisk form. En rumlig kasse En rumlig bil En rumlig person er et fysisk stort menneske Det handler om at være rummelig Lægger/ligger lagde/lå (et typisk, jysk problem) Aktiv/passiv form. Lægger/lagde er en aktiv handling: Jeg lægger mig Jeg gør noget aktivt (som dog sikkert bliver passiv, når jeg først har lagt mig) Jeg lagde bogen på bordet Ligger/lå er passiv form Jeg ligger i sengen Jeg lå i sengen

11 SKRIVEMANUAL grammatik II 11 Et eller to ord sammensatte ord Op ad /opad. Hvis der kommer noget efter forholdsordet, så skrives det i to ord: Han gik op ad bakken. / Han gik opad. Af eller ad Når vi udtaler det, lyder det ens. Men på skrift er der forskel. En god huskeregel er denne: Hvis du kan se igennem det, gå igennem det, gå på det eller læne dig op ad det, så bruges -ad. Ad kan ofte udskiftes med langs med, via eller gennem. Ad bruges også om målet for en bevægelse eller ytring: De råbte ad hinanden. Han vinkede ad postbuddet. Det går ad helvede til. I næsten alle andre tilfælde bruges -af. DGI Når vi skifter kasus eller bøjer DGI i køn og tal, skal der altid bruges apostrof: Det er DGI s målsætning at være foreningernes foretrukne samarbejdspartner. Hun har dyrket gymnastik i mange år, og er en rigtig DGI er. Hvis DGI bruges i sammensætning, skal der altid bruges bindestreg: Udøverne skal til et DGI-stævne. Talord Når I skriver tal, skal I blot huske følgende: Tal fra et-ni skrives med bogstaver. Tal fra 10 og op skrives med cifre. Dato I skriftsproget bruger vi ikke den. Det er udelukkende talesprog. Gymnastikopvisningen afholdes den 30. juni 2012 Gymnastikopvisningen afholdes 30. juni 2012