Niels Iuel Reventlow

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Iuel Reventlow"

Transkript

1 ÅRET Efter 6 års stilstand og afvikling sker der omsider noget i dansk skovpolitik: Regeringen nedsatte Skovpolitisk Udvalg i Skovforeningen har deltaget i udvalget, og vi har satset hårdt på at bidrage aktivt og konstruktivt. Gennem udvalgets arbejde vil vi opnå: Bred politisk erkendelse af at skovbruget kan levere bæredygtige løsninger på stribevis af vigtige behov: Bedre klima, energi, træ, biodiversitet, friluftsliv, sundhed, grundvand, liv i landdistrikterne og mere endnu. Bred politisk erkendelse af at bæredygtigt skovbrug forudsætter bæredygtig økonomi. Så der skal fokus på skovenes indtjening (både træproduktion og betaling for bløde værdier) og på skattens dårlige virkning på alle skovenes værdier og muligheder. I skrivende stund ved vi ikke hvad udvalget vil anbefale. Afrapporteringen ventes i sommeren Efter udvalget har afrapporteret, kommer Skovforeningens næste store opgave: At løbe politikere fra alle sider af Folketinget på dørene for at sikre at udvalgets arbejde omsættes bedst muligt til konkret politik. Skovforeningens indsats i Skovpolitisk Udvalg har kun været mulig med ekstraordinære økonomiske donationer. Den langsigtede indsats til opfølgning på udvalgets arbejde kræver at også Skovforeningens ordinære økonomi bliver større. Derfor er flere medlemmer nødvendige. Tak til alle nuværende medlemmer for opbakningen - og fortæl meget gerne andre skovejere om Skovforeningens arbejde og nødvendigheden af flere medlemskaber for at sikre skovejernes og skovbrugets interesser i fremtidens danske skovpolitik. Niels Iuel Reventlow 1

2 INDHOLD POLITIK... 4 Skovpolitisk udvalg... 4 Baggrunden for Skovpolitisk Udvalg... 4 Udvalgets kommissorium... 5 Udvalgets arbejde... 5 Skovforeningens arbejde i udvalget... 5 Tak for ekstraordinære donationer... 5 Skat på skov... 6 Skovforeningens 4 skatteforslag i Skovpolitisk Udvalg... 6 Skovenes 2010-vurdering faldt, men uden betydning for skatten... 6 SKAT skal tvinges til at fjerne herlighedsværdien fra skovenes grundværdi... 6 Send regnskabstal til Skovforeningen... 6 Træ til energi... 7 Klimakommissionen: Mere biomasse... 7 Regeringens Energistrategi 2050: Mere biomasse... 7 Træ er den mest lovende af alle biomasseressourcer... 7 men hvor hurtigt går det?... 7 Samarbejde mellem skovbrugets organisationer... 7 Naturbeskyttelse... 8 Afbrudt lovforslag om at forbyde dyrehaver i fredskov... 8 Beskyttelsen af flagermus og andre artikel 12-arter... 8 Serviceeftersyn af Naturbeskyttelseslovens Heller ikke Karen Ellemann vil fjerne fælderne for lodsejerne ved naturaftaler... 9 Natura og vandplaner Efter høringen: Fire anbefalinger til Natura Ejernes handlefrihed Skovforeningen fortsætter rådgivningen om Natura Nationalparker Der mangler opbakning fra lodsejerne Landdistrikter Der mangler inddragelse af skovene Stormfald Meningsløst: Skove må stadig ikke træde ind i gentilplantningsordningen Hugstaffald Skovbrugets særregel om afbrænding er tilbage Vejhjørner Sejr i højesteret: Også lastvogne skal kunne komme om hjørnet Vandløb Skovene snydes i forslag til ny vandløbslov International skovpolitik Forbud mod handel med illegalt træ Vejledning for offentligt indkøb af træ gælder stadig Måske en bindende skovkonvention i Europa

3 ØKONOMI OG RÅDGIVNING...16 Træmarkedet siden Nåletræ Løvtræ Certificering Revision af PEFC s skovstandard Status for certificering i Danmark Sundhed som produkt Skovforeningen rådgiver om sundhed gennem naturoplevelser Private skove til fremme af folkesundhed Husudlejning Aftale med Ejendomsforeningen Danmark Det virker at annoncere boliger gennem Skovforeningen Møder og ekskursioner Medlems- og skovkredsmøder Skovforeningens ekskursion 20. maj Netværk for skovejende kommuner Uddannelser Skovforeningen giver skovbrugsuddannelserne et eftersyn Vallø Prisen Hans Hedegaard blev første modtager af Vallø Prisen INFORMATION...24 Skoven i skolen Skovens skrald Relancering af Børn og Træer Udvikling og udbredelse af udeskole Skoven i Skolen Træ Er Miljø Folderen Træ Er Genialt Træ Er Miljøs baggrund Sponsorater for virksomheder Brugerundersøgelse på 26 Gratis nyhedsbrev om træ Bæredygtig Jagt Informationsarbejdet om jagt fortsætter Tidsskrifter Skoven og Skoven-Nyt Skovbrugets Indkøbsguide Dansk Skovbrugs Tidsskrift lukker Skovens dag Naturstyrelsen beskærer hjælp til lokal markedsføring Internettet Din hjemmeside kan laves af Skovforeningen Nyt ansigt til Skovforeningens hjemmeside DANSK SKOVFORENING...30 Foreningens økonomi Skovforeningens indtægter Medlemsstatus Hvervning af nye medlemmer DSHwood udvider til flere markeder Godt resultat i Strategi

4 POLITIK SKOVPOLITISK UDVALG Skovpolitiske udvalg skulle have afrapporteret i marts 2011, men arbejdet trækker ud. Skovforeningen fastholder sin linje: Udvalget bør foreslå løsninger på reelle problemer så skovbruget bedst kan imødekomme samfundets behov. Derfor er det strengt nødvendigt at udvalget tager stilling til skovenes dårlige driftsøkonomi. Skovforeningen forhandler ikke ændringer i de formelle adgangsregler som fungerer fint. Baggrunden for Skovpolitisk Udvalg I 2008 bad Skovforeningen den daværende miljøminister nedsætte et skovpolitisk udvalg. Det første siden Baggrunden var at samfundets krav til skovene er større end nogensinde, mens skovbrugets muligheder for at levere varerne bliver stadig ringere. Skovbruget er ikke økonomisk bæredygtigt og kan ikke på længere sigt præstere en bæredygtig produktion af træ, natur, oplevelser og de mange andre ydelser som samfundet efterspørger. Der er brug for ændringer i lovgivning og administrativ praksis, så skovene får reelle muligheder for at imødekomme samfundets forventninger og krav. Det indebærer en skovpolitik der adresserer: Skovbrugets økonomiske rammebetingelser. Køb af biodiversitet og naturoplevelser i private skove så skatteyderne får mest for pengene. Øget brug af træ til energi og til varige produkter. Forskning og udvikling i blandt andet nye indtægter, øget biomasseudnyttelse uden negativ påvirkning af biodiversiteten, naturnær skovdrift, bioteknologiske løsninger, dyrkning af juletræer og pyntegrønt med mindst mulig påvirkning af miljøet. Styrkelse af skovbrugets fælles kommunikationsarbejde, herunder videndeling, formidling og rekruttering af unge til skovbrugsuddannelserne. Men regeringen nedsatte intet skovpolitisk udvalg i første omgang. Tværtimod fjernede man alle skovbrugets ordninger på finansloven og fremlagde i 2009 en Grøn Vækst-strategi uden skove. I 2009 foreslog Skovrådet, i fuld enighed og på ministerens anmodning, et kommissorium for et skovpolitisk udvalg. Men ministeren foretog sig intet derefter. Der skulle et beslutningsforslag fra oppositionen til: Forslaget fra april 2010 ville pålægge regeringen at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik med konkrete mål og virkemidler. Først herefter, i juni 2010, nedsatte regeringen det skovpolitiske udvalg. 4

5 Udvalgets kommissorium Udvalget fik et kommissorium der ikke var nær så konkret som Skovrådets forslag fra Hverken skovenes økonomi, forskning eller uddannelse er nævnt. Udvalget skal ifølge sit kommissorium:...kortlægge og analysere mulighederne for at opfylde de flersidige formål for skovbruget i Danmark. Det skal ske med udgangspunkt i følgende målsætninger: Fastholde og udvikle skoven som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skoven. Fastholde og udvikle skovenes potentiale i forhold til at bidrage til klima- og miljømål. Fremme bæredygtig skovdrift såvel globalt, regionalt (Europa) som i Norden og Østersø-området. Udvalget skal på den baggrund komme med en række anbefalinger til, hvordan samfundets interesser i private og offentlige skove, ud fra en helhedsvurdering, kan imødekommes. Udvalget blev bredt sammensat med 17 medlemmer fra skovbrug, træindustri, miljø-og brugerorganisationer, forskning og myndigheder. Udvalgets arbejde Arbejdet har særligt været koncentreret om 5 emner: 1. Økonomi og planlægning. 2. Klima og energi, bæredygtig produktion af biomasse og træ. 3. Natur, biodiversitet og miljøgoder. 4. Velfærd, friluftsliv og turisme. 5. Skovrejsning. Samtlige udvalgsmedlemmer tilsluttede sig i begyndelsen Skovforeningens opfattelse af at bæredygtigt skovbrug forudsætter økonomisk bæredygtighed. Men det har været vanskeligt at fastholde alle medlemmerne på denne forudsætning når det er kommet til konkrete økonomiske forslag. Oprindeligt skulle udvalget aflevere sin rapport til miljøministeren allerede i marts Men arbejdet har trukket ud, og i skrivende stund ser rapporten ud til at komme i juni Måske. Forsinkelsen har flere årsager: Interessemodsætninger mellem parterne, en uhensigtsmæssig proces i den indledende fase samt for få ressourcer til udvalgets sekretariat i Naturstyrelsen. Skovforeningens arbejde i udvalget Skovforeningen ønsker at udvalget anbefaler redskaber for de næste års skovpolitiske arbejde. Derfor bør udvalget ikke begrænse sine forslag til de aktuelle bevillinger eller forventninger til hvad politikkerne vil gennemføre lige nu. Se fx Skovforeningens 4 skatteforslag på side 6. Desuden bør træproduktionen styrkes, og skovbruget bør betales for at producere bløde værdier som fx biodiversitet og muligheder for friluftslivet. Så vil der blive produceret flere af disse værdier. I sidste ende vil i det altid være politikernes beslutning at vælge mål og midler, og udvalget bør ikke træffe sådanne beslutninger på forhånd for politikkerne. Tak for ekstraordinære donationer Skovforeningen har og vil fortsat have en kolossal opgave med at sikre det bedst mulige resultat fra udvalget. Dette arbejde har kun været muligt takket være ekstraordinære donationer fra flere af Skovforeningens medlemmer. 5

6 SKAT PÅ SKOV Skovforeningens 4 skatteforslag i Skovpolitisk Udvalg I Skovpolitisk Udvalg (se side 4 ff) har Skovforeningen stillet 4 forslag på områder med særlig betydning for erhvervets manglende økonomiske bæredygtighed: Generationsskifteskatten bør afskaffes som i flere af vore nabolande. Alternativt bør der indføres nedslag i beregningsgrundlaget og værnsregler der forhindrer spekulativt misbrug af lempelsen. Jordskatten bør afskaffes som i mange af vore nabolande. Ejendomsavanceskatten bør ophæves ved handel inden for familien, og beregningen af fortjenesten bør nedtrappes i forhold til ejertiden. En konjunkturudligningsordning bør etableres til brug både ved stormfald og generelt i den daglige drift. Skovenes 2010-vurdering faldt, men uden betydning for skatten Finanskrisens afmatning af ejendomsmarkedet er afspejlet i skovenes vurderinger. Men det får foreløbig ingen konsekvenser for beregningsgrundlaget for skovenes jordskat. SKAT skal tvinges til at fjerne herlighedsværdien fra skovenes grundværdi Landsskatteretten afgjorde i 2009 at skovenes grundværdi ikke kan indeholde herlighedsværdi til efterfølgende beskatning. Dermed har skovbruget i mange år har betalt jordskat af en for høj værdiansættelse. Det kræver dog et fortsat stort arbejde fra Skovforeningen at tvinge SKAT til at tage konsekvensen så skovenes jordskat nedbringes. SKAT fastholder at skovbrugets grundværdi er handelsværdien og ikke den driftsøkonomiske værdi. Derfor må der gerne gives et tillæg (i realiteten herlighedsværdien selv om den ikke må hedde sådan efter Landsskatterettens kendelse) for at få grundværdien op på handelsprisniveauet. SKAT har haft dette synspunkt i år og mener at det vil få uoverskuelige økonomiske konsekvenser hvis Skovforeningens holdning bliver gældende ret. Skovforeningen er lodret uenig i SKATs fortolkning af juraen (vurderingslovens 15) og af Landsrettens kendelse. Og både Dansk Ejendomsmæglerforening og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udtrykker at Landsskatterettens kendelse kun kan tolkes på Skovforeningens måde. Men Skovforeningen kan ikke få foretræde for Skatterådet med et principielt spørgsmål som dette. Kun på baggrund af et medlems konkrete økonomiske dispositioner i henhold til grundværdiafgørelsen kan vi få taget det principielle spørgsmål om grundværdiansættelsen op i Skatterådet. Skovforeningen vil derfor søge den mulighed. I forhold til 2008-vurderingen faldt ejendomsværdien for de selvstændigt vurderede skove 8% som landsgennemsnit, mens grundværdien faldt 10%. Der er dog betydelige udsving over landet. Det får dog ingen betydning for beregningsgrundlaget for jordskatten på skovene foreløbig. Det skyldes at loftet over de maksimale stigninger i grundlaget for beregning af jordskatten stadig ligger under den nye nedsatte grundværdi. Derimod betød nedsættelsen af grundskyldspromillen en lempelse af jordskatten fra Send regnskabstal til Skovforeningen Skovforeningen har i over 70 år udgivet årlige regnskabsoversigter for de private skove. Oversigterne er afgørende for vores politiske arbejde. Men skovenes deltagelse falder. Det er et problem. Der er brug for så solid dokumentation af skovenes økonomi som muligt. Vi beder alle medlemmer bidrage med lidt arbejde ved at udfylde Skovforeningens skema så snart skovens regnskab i øvrigt er klart. Skemaet kan både udfyldes på papir og direkte via 6

7 TRÆ TIL ENERGI Det tegner lyst for øget brug af træ til energi i Danmark. Men der er stadig mange løse ender. Skovforeningen skal nu arbejde for at sikre konkurrencevilkårene for dansk træproduktion så lokalt træ med kort transport får en central rolle i energiforsyningen. Klimakommissionen: Mere biomasse Regeringens klimakommission konkluderede i 2010 blandt andet at Danmark bør satse massivt på biomasse for at få en fossilfri energiforsyning i Så langt så godt. Biomasse dækker over mange forskellige naturressourcer, og Klimakommissionen diskuterer ikke hvilke Danmark bør satse på frem for andre. Eller hvordan og hvornår satsninger bør ske. Det er det næste store spørgsmål i energi- og klimapolitikken. Regeringens Energistrategi 2050: Mere biomasse Også regeringen vil med sin Energistrategi 2050 bruge meget mere biomasse. Planen er at fase kul ud på kraftværkerne, og de decentrale kraftvarmeværker må nu endelig frit vælge brændsel. I 2020 forventes ca. 30 % større brug af biomasse end i dag. Skovforeningen er meget tilfreds med at Regeringen indfrier vores længe fremførte ønske om frit brændselsvalg for de decentrale kraftvarmeværker. Det hidtidige de-facto-forbud har i mange år hindret værkerne i at anvende træ som brændsel, selvom træ både gavner miljøet og varmekundernes pengepung. Træ er den mest lovende af alle biomasseressourcer Træ produceres i skove med alle de ekstra værdier det giver samfundet (beskæftigelse i landdistrikterne, naturværdier, friluftsliv). Træ produceres i Danmark praktisk talt uden gødning og pesticider. Træ har bedre egenskaber som brændsel end andre biomasseafgrøder. Der er rigeligt med træ i de danske skove. Produktionen af energitræ kan fordobles i løbet af få år og flerdobles på længere sigt. Derfor er Skovforeningen ikke i tvivl om at træ kommer til at spille en enorm og positiv rolle i Danmarks energiforsyning. Træ er allerede i dag den største kilde til vedvarende energi i Danmark. Med mere vindkraft i de kommende år bliver der også større behov for træ: Træ er en stabiliserende og fleksibel energikilde som er til rådighed, også når vindenergien ikke slår til. Der er et stort potentiale for at øge produktionen af energitræ i de danske skove. På få år er en fordobling mulig, på længere sigt en flerdobling. men hvor hurtigt går det? Det er uklart hvor hurtigt politikerne tager konsekvensen og sætter den nødvendige udvikling i gang. Der er behov for en stribe aktiviteter: Planlægning af fremtidens plantning og skovdyrkning så træproduktionen øges jævnt og bæredygtigt. Dertil skal opbygges logistik og udvikles teknologi, og der skal satses på forskning og rådgivning til skovejere. Ligestilling af vilkårene for at producere og levere biomasse, uanset om den er dyrket på mark eller i skov. I øjeblikket får landbrugets biomasse, fx energipil, konkurrencefordele overfor skovenes træ. Staten må betale det samme for CO2- reduktionerne, uanset hvem der leverer dem. Ellers får man ikke nok for skattepengene. Samarbejde mellem skovbrugets organisationer Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne har haft et godt samarbejde med skovbrugets forskere og fagforeninger om at skabe opmærksomhed om skovenes mange muligheder for at levere miljørigtig og fossilfri energi. Det samarbejde vil vi fortsætte. Skovforeningen ser frem til at bidrage til Regeringens analyse af brugen af biomasse så skovbruget kan planlægge fremtidens plantning og skovdyrkning på et stabilt, forudsigeligt og bæredygtigt grundlag. Vi vil også arbejde for at Regeringen med sin nye forsyningssikkerhedsafgift ikke forringer konkurrencevilkårene for dansk træproduktion. Lokalt produceret træ med korte transportveje bør få en central rolle i energiforsyningen. 7

8 NATURBESKYTTELSE Afbrudt lovforslag om at forbyde dyrehaver i fredskov Beskyttelsen af flagermus og andre artikel 12-arter Gammel aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti medførte forslag om at forbyde dyrehaver i fredskov. Skovforeningen, Friluftsrådet og Nepenthes protesterede i en fælles pressemeddelelse. Så afstod miljøministeren fra at fremsætte forslaget. Skovloven fra 2004 åbnede som noget nyt for etablering af dyrehaver i skov til gavn for biodiversiteten. Dyrehaver giver også gode oplevelser for befolkningen med hjortevildt, åbne arealer og fritstående træer. Men da Karen Ellemann tiltrådte som Miljøminister i foråret 2010 arvede hun en aftale mellem sin forgænger og Dansk Folkeparti om at forbyde dyrehaver i fredskov. Det udsendte hun et lovforslag om i juni. Hun begrundede regeringens kovending efter 2004 med forestillinger om hegn overalt i den danske natur. Lovforslaget mødte massiv modstand i både Vildtforvaltningsrådet og Skovrådet. At forbyde dyrehaver strider imod regeringens egne mål og internationale aftaler om sikring af biodiversiteten. Og argumentationen bag forslaget var ikke troværdig: Intet tyder på at dyrehaver og hegn i naturen bliver meget udbredt. Siden 2004 er der ansøgt og givet tilladelser til tre nye dyrehaver. I alt 2000 hektar eller 0,4 % af Danmarks skovareal. Dyrehaver hindrer ikke folks adgang til naturen. Både skovloven og naturbeskyttelsesloven kræver mindst samme adgang til en dyrehave som til skoven inden der blev sat hegn. I august udsendte Skovforeningen, Friluftsrådet og Nepenthes den fælles pressemeddelelse Skrækfantasier skal stoppe nye dyrehaver. I september besluttede miljøministeren ikke at fremsætte lovforslaget, men bad i stedet Skovpolitisk Udvalg drøfte sagen. Skovforeningen er tilfreds med denne foreløbige løsning. Skovpolitisk Udvalg er et naturligt sted at diskutere fremtiden for dyrehaver i skov, sammen med alle de øvrige muligheder i Danmarks skove. Vi er fortsat stærke tilhængere af skovloven fra 2004 som øgede skovejernes muligheder for at etablere dyrehaver og dermed skabe nye værdier i skovene, fx biodiversitet og gode oplevelser til danskerne. Skov- og Naturstyrelsen udsendte to vejledninger om sikring artikel 12-arter. Skovforeningen hjalp med den ene så beskyttelsen af flagermus ikke ender med diktater for skovdriften. Skovforeningens samarbejder med Landbrug & Fødevarer og Naturfredningsforeningen om et forslag til målrettet og effektiv tilskudsordning for særligt habitatkrævende arter. Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 2010 to vejledninger til lodsejere om beskyttelse af arter i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 12: God praksis for skovarealer med flagermus og Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder. Skovforeningen hjalp med at skrive vejledningen om flagermus så den kan fungere så konstruktivt som muligt i denne sag om tvungne, erstatningsfrie og helt unødvendige foranstaltninger for skovdriften. Vejledningen giver gode råd til hvordan beskyttelsen skal forstås og hvordan skov kan drives for at beskytte flagermus. Vigtigst for Skovforeningen har været at vejledningen ikke giver en facitliste eller et diktat for hvordan skovene skal drives. Dermed er der stadig et stort spillerum for den enkelte ejer til at vælge driftsform. De kommende år vil vise hvor stor en belastning den overflødige beskyttelse af flagermus i praksis bliver for driften af løvskove. I bedste fald vil reglerne ikke kunne mærkes. Det vil i høj grad afhænge af myndighedernes fortolkning og administration af reglerne Nogle arter, fx hassel- og birkemus, stiller så specielle krav at der ofte skal gennemføres særlige tiltag for at sikre disse arters habitater. Naturstyrelsen har foreslået en ordning som næppe vil virke fordi den ikke er interessant for ejerne. Derfor samarbejder Skovforeningen nu med Landbrug & Fødevarer og Naturfredningsforeningen om at udvikle en betalingsmodel der giver succes: Udover at dække ejerens direkte tab skal ordningen give ejeren et økonomisk incitament til at indgå en aftale. 8

9 Serviceeftersyn af Naturbeskyttelseslovens 3 Heller ikke Karen Ellemann vil fjerne fælderne for lodsejerne ved naturaftaler Miljøministeren igangsatte i 2010 et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens 3. Det medfører bedre information til lodsejerne og bedre registreringer. 3 forbyder ændringer i tilstanden af søer, vandløb, heder, moser, strandenge, sumpe, enge og overdrev. Mange lodsejere mangler viden om denne regel. Miljøministeriets udsendte derfor en informationsfolder om 3 til alle jordejere i Skovforeningen har bidraget til arbejdet med folderen. Eftersynet har også analyseret registreringerne af 3-natur. Der viste sig mange store afvigelser mellem de eksisterende registreringer og arealernes faktiske forhold. Derfor har ministeren nu afsat midler til at opdatere registreringerne i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Skovforeningen deltager i en følgegruppe til dette arbejde. Heller ikke den nuværende miljøminister vil løse dette unødvendige problem: Skov- og naturejere løber en juridisk og økonomisk risiko ved tidsbegrænsede aftaler om naturpleje og beskyttelse. Det vil koste samfundet aftaler. Siden 2008 har Skovforeningen søgt at få skiftende miljøministre til at fjerne en række juridiske fælder der kan pålægge lodsejere permanente forpligtelser som utilsigtet følge af tidsbegrænsede naturaftaler. Fælderne kan medføre mistet genopdyrkningsret, uden erstatning hvis: Loven i aftaleperioden ændres så den omfatter den opståede naturtype. Ejeren midlertidigt forhindres i genopdyrkning på grund af en fredningssag der ikke gennemføres. Arealet i aftaleperioden er blevet hjemsted for en artikel 12-beskyttet art. Da Miljøministeren i 2010 lancerede en høring af ændrede regler for MVJ-aftaler og muligheden for genopdyrkning under overskriften Landmænd skal kunne stole på miljøaftaler tog Skovforeningen hende på ordet og opfordrede hende til at fjerne fælderne. Men ministeren fastholder at problemet er begrænset og melder at hun ikke har aktuelle planer om at ændre 3-beskyttelsen. Derfor må Skovforeningen fastholde vores advarsler: Vi advarer skovejere imod at indgå tidsbegrænsede aftaler om naturpleje og beskyttelse uden at have overvejet de juridiske fælder. Vi advarer politikere og samfund om at de tre juridiske fælder vil afholde mange lodsejere fra at indgå aftaler om naturpleje og beskyttelse. Vi vil også søge den næste miljøministers forståelse for at dette unødvendige problem kan og bør fjernes straks. Det vil ikke koste en krone, og det vil gavne både Danmarks natur og samarbejdet mellem samfundet og lodsejerne. 9

10 NATURA OG VANDPLANER Efter høringen: Fire anbefalinger til Natura 2000 I et halvt år har 246 Natura 2000-planer og 23 vandplaner været i høring hos de berørte lodsejere. Skovforeningen har fire anbefalinger til myndighederne for det fortsatte arbejde. Nu skal Naturstyrelsen arbejde sig igennem den enorme stak af svar. Styrelsen og kommunerne skal lave konkrete handleplaner for områderne og forhåbentlig i 2012 begynde forhandlinger med hver enkelt ejer om aftaler til gennemførelse af planerne. Skovforeningen har rådgivet masser af ejere og administratorer gennem høringsperioden. På den baggrund anbefaler vi myndighederne: Akut politisk opgave: Finansieringen skal på plads Dette er den vigtigste forudsætning for at planerne bliver en succes. Men finansieringen er ikke på plads, og slet ikke for skovene. Særligt urovækkende lægges op til finansiering via landdistriktsprogrammet (hvor EU betaler halvdelen), som ikke kan betale til lysåbne naturtyper i skov. Det er afgørende at myndigheder og politikere får sidestillet skov med landbrug i landdistriktsordningen. Inddrag ejerne nu Ejerne kender de konkrete arealer bedre end nogen. Inddragelse fører til bedre handleplaner, sparer tid og penge for alle og skaber større samarbejdsvilje hos ejerne som skal udføre handleplanerne. Mange ejere er uforstående og frustrerede over at de ikke har været inddraget for længst. Ret alle fejlregistreringer Mange ejere er bekymrede for fejlregistreringer. Det er vigtigt at de fejl som ejerne har påpeget, noteres i planerne og rettes. Ellers risikerer ejerne at blive holdt ansvarlig for en naturtype der aldrig har været der. Revider Natura 2000-områdernes grænser og grundlag Udpegningerne skete i sin tid på et spinkelt og tilfældigt grundlag. Efter den konkrete kortlægning og den nylige høringsproces er alle blevet klogere. Det vil være logisk og tillidsskabende at revurdere Natura 2000-områdernes afgrænsning og udpegningsgrundlag nu. Ejernes handlefrihed Natura 2000 ERFA-gruppen mødtes den 26. januar til en god diskussion om hvad der er op og ned på Natura 2000 planerne. Skovforeningens Natura 2000 ERFA-gruppe mødtes under høringen af Natura og vandplanerne. Det står klart at det vigtige for ejerne er reel handlefrihed: Skoven skal drives af ejeren på baggrund af ejerens daglige iagttagelser, analyser og bedømmelser for at opnå de fastlagte langsigtede mål. Det oprindelige løfte i 1990erne var at Natura udpegningerne ikke ville betyde noget for den enkelte ejer. Men det er sikkert at ejerne ikke får friheden til at gøre som de vil. Skovforeningen arbejder for maksimal handlefrihed for ejerne til at nå målene. Samtidig med at myndighederne fastholder deres medansvar for områdernes udvikling. Skovforeningen fortsætter rådgivningen om Natura 2000 Efter fornyet aftale med Naturstyrelsen kan Skovforeningen fortsat tilbyde gratis rådgivning til alle ejere af Natura 2000 områder i fredskov. Det bliver blandt andet vigtigt for hver enkelt ejer der skal indgå aftaler i områderne. Der har været stort træk på rådgivningen i høringsfasen. Vi har blandt meget andet screenet planer og kommenteret ejernes udkast til høringssvar. Desuden har vi informeret bredt på blandt andet Skovforeningens hjemmeside og i Skoven. 10

11 NATIONALPARKER LANDDISTRIKTER Der mangler opbakning fra lodsejerne Der mangler inddragelse af skovene Nationalparkplanerne har ikke vundet lodsejernes opbakning. Ejernes tillid til systemet skal genskabes for at parkerne kan blive til en succes. Indtil da ser Skovforeningen intet formål i at deltage i pilotprojekter om oprettelse af naturparker. Lokalt fortsætter kommunalbestyrelser og nationalparkbestyrelser arbejdet med at virkeliggøre planerne i både udpegede og påtænkte nationalparkområder. Det er nu 4 år siden politikerne vedtog loven, og dengang forstod alle den simple og nødvendige strategi for positiv inddragelse af lodsejerne: Det skal være bedre at ligge indenfor end udenfor en nationalpark. Indtil videre mangler den strategi at blive virkeliggjort: Ingen lodsejere kender konsekvenserne af at ligge i en nationalpark, fx for indtjeningsmuligheder, offentlig adgang og slid på naturen. Sideløbende arbejder Friluftsrådet på at etablere et netværk af naturparker. Sammen med flere kommuner planlægges pilotprojekter for nye og eksisterende naturparker. Indholdet af begrebet naturpark er uklart. Skovforeningen ser ingen grund til at introduceres nye naturparkvarianter så længe ingen kender konsekvenserne for lodsejerne af at ligge i de nationalparker som allerede er på kortet. Naturbeskyttelse var politikernes oprindelige intention med nationalparkerne, men sådan prioriteres ikke i praksis. Meget hurtigt drejer lokale ønsker projekterne over på fx turisme og øget offentlig adgang. Og dermed byrder og begrænsninger for lodsejerne. Det giver lodsejerne mistillid til processerne, og myndighederne spilder ressourcer på konflikter. Skovene har spillet en enorm rolle i udviklingen af landdistrikter i Danmarks historie. Det kan skovene også gøre i fremtiden, men politisk er mulighederne blevet forsømt. Skovforeningen arbejder for at få skovene med i det landdistriktsprogram der skal gælde fra For 10 år siden kæmpede Skovforeningen og de øvrige europæiske skovejerorganisationer med held for at få skovene med i EU's landdistriktsforordning. Dermed kunne skovene også komme med i de nationale landdistriktsprogrammer. Det er betingelsen for EU s medfinansiering, og det skete i næsten alle medlemslande. Skovforeningen måtte kæmpe hårdt igen i for at få skovene med i Danmarks landdistriktsprogram frem til Det lykkedes formelt set. Men reelt blev skovene udelukket fordi EU-kommissionen ikke godkendte håndteringen af skovene i Danmarks landdistriktsprogram og fordi regeringen kort efter fjernede pengene fra skovbrugets ordninger. Det er absurd at udelukke skove når der skal skabes udvikling, aktivitet, livskvalitet og naturværdier på landet. På masser af punkter kan skovbruget levere mere for pengene end nogen anden aktivitet. Næste landdistriktsprogram skal gælde fra Skovforeningen har begyndt det politiske benarbejde for at få skovene reelt med i denne vigtige politik. Skovforeningen opfordrer skov- og naturejerne i udpegede og påtænkte nationalparkområder til at engagere sig og påvirke lokale beslutninger tidligst muligt. Det siger alle erfaringer giver de bedste resultater. Langt det meste lokale arbejde for at sikre ejernes vilkår i nationalparken skal gøres af ejerne selv. Skovforeningen giver råd til organisering, lokalpolitisk arbejde, medieomtale samt kontakt til kolleger i andre nationalparker og til myndigheder og politikere. Parallelt vil Skovforeningen holde Folketinget og miljøministeren fast på strategien om at det for lodsejerne skal være bedre at ligge indenfor end udenfor en nationalpark. 11

12 STORMFALD HUGSTAFFALD Meningsløst: Skove må stadig ikke træde ind i gentilplantningsordningen Skovbrugets særregel om afbrænding er tilbage Folketinget reviderede stormfaldsloven i 2010, men skovejere der ikke fik tilmeldt sig i 2001 er fortsat afskåret fra gentilplantningsordningen. Skovbrugets særlige tilladelse til at brænde hugstaffald forsvandt i Skovforeningen har fået reglen tilbage igen. Embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet har konsekvent modarbejdet en åbning af ordningen til genplantning af robuste og varierede skove efter næste stormfald. Ministeriet har fremført åbenlyst fejlagtige argumenter, herunder at det skulle øge statens udgifter at udvide ordningen. Men det er forkert: Ordningen finansieres ikke af staten, men af en lille afgift på skadespolicer, fx alle brandforsikringer på boliger. Skovforeningen har forklaret dette mundtligt og skriftligt for Folketingets Erhvervsudvalg som var overraskede og interesserede. Men Folketinget fastholdt adgangsstoppet i den reviderede stormfaldslov. Adgangsstoppet til gentilplantningsordningen gælder halvdelen af de private skove og enhver kommunal skov. Det er meningsløst, og det giver samfundsspild: Ordningen har medført det største og hurtigste træartsskifte fra nål til løv nogensinde i Danmarks historie. Det er fortsat på Skovforeningens dagsorden at få gentilplantningsordningen åbnet for alle skovejere. Afbrænding af hugstaffald i skove har altid været almindelig praksis da det hverken er praktisk muligt eller fornuftigt at fjerne al hugstaffaldet fra skovene. Derfor er der en særlig bekendtgørelse om afbrænding hvor 5 fastsætter regler for afbrænding af hugstaffald i skove. Heraf fremgår det at Afbrænding af hugstaffald, kvas og træstød fra skovbruget, der sker som en integreret del af den almindelige skovdrift, må kun foretages i overensstemmelse med de af Miljø- og Energiministeriet udarbejdede bestemmelser herom I bekendtgørelsen om afbrænding refereres til affaldsbekendtgørelsen. Her har skovbruget haft en undtagelse fra det generelle krav om at afbrænding kun må ske på godkendte anlæg. Imidlertid faldt denne særregel for skovbruget ud ved en fejl under en revision af affaldsbekendtgørelse i Dermed forhindrede affaldsbekendtgørelsen formelt set skovbrugets afbrænding af hugstaffald. Skovforeningen kontaktede Miljøstyrelsen som beklagede og lovede at rette fejlen. Det er sket nu. Den nye affaldsbekendtgørelse fra 7. marts 2011 siger i 46, stk. 3 at "Afbrænding af træstød og hugstaffald er tilladt i sammenhængende bevoksninger af skovtræarter på mindst 0,5 ha og mindst 20 meters bredde (skovbrug)". Så nu må skovbruget igen brænde sit hugstaffald. 12

13 VEJHJØRNER VANDLØB Sejr i højesteret: Også lastvogne skal kunne komme om hjørnet Skovforeningen har deltaget i en Højesteretssag til støtte for et medlem med en tinglyst vejrettighed over anden mands ejendom. Vores medlem fik medhold. Dommen har betydning for de mange som har ret til at benytte andres private veje som adgangsvej til egen ejendom - og for de mange som på deres ejendom har en vej der fører til anden mands ejendom. Tinglyste vejrettigheder er udbredte, også i skovbruget. Men ofte er det nærmere indhold af en vejrettighed ikke beskrevet. Der er blot tinglyst en ret til at anvende en vej fx som led i erhvervsmæssig drift af en skov. I den konkrete sag havde vejejeren opstillet faste genstande uden for selve vejarealet, men på nødvendige svingarealer ved vejens udmunding til offentlig vej. De faste genstande forhindrede udkørsel med store lastvognstog. Sagen endte i Højesteret som gav Skovforeningens medlem medhold: Den tinglyst servitut fra 1924 ( Køberen af parcellen maa taale den over parcellen i retningen øst til vest førende markvej ) indebærer at ejeren af ejendommen hvor vejen ligger, skal tåle svingningsarealer (hjørneafskæringer) ved markvejens udmunding så tunge og lange køretøjer kan svinge ud på den offentlige vej. Det er første gang i mange år at Højesteret har fortolket rækkevidden af en gammel vejservitut. Sagen vil formentlig få betydning for mange grundejere og for lige så mange vejberettigede landet over. Højesteret har fastslået: at der til en vej hører svingningsarealer. at gamle og uspecificerede vejrettigheder følger med tiden, selvom servitutten ikke beskriver færdselens art eller omfang. Skovene snydes i forslag til ny vandløbslov Regeringens lovpakke efter Grøn Vækst kan påføre jordbrugsejendomme tab gennem krav om mindsket vandløbsvedligeholdelse. Den har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og især for skovejerne. Ny vandløbslov vil påføre lodsejere tab ved at øge vandstanden og begrænse dyrkningen. Forringede ejendomsværdier erstattes kun gennem tilskud efter ansøgning, og da kun gennem landdistriktsprogrammet hvis fremtidige indhold ingen kender. Det har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og særligt for skovejerne: Skovene kan ikke få deres tab erstattet af landdistriktsmidlerne. Skovene er nemlig ikke omfattet af det danske landdistriktsprogram (i modsætning til det øvrige EU). Lodsejerne får ikke retskrav på erstatningen når den gives som tilskud efter ansøgning. Lodsejerne kan ikke regne med en erstatning der svarer til ejendommens tabte handelsværdi. Landdistriktsprogrammet begrænser nemlig både de årlige udbetalinger og tilskuddenes varighed. Ejere med oversvømmede arealer efter manglende vandløbsvedligehold (tilskud efter landdistriktsprogrammet) stilles ringere end ejere med oversvømmede arealer efter fx naturgenopretning (erstatning efter almindelige regler om tabt handelsværdi, ekspropriation og taksation). Skovforeningen foreslog i 2010 at de almindelige regler også skal gælde lodsejere der rammes af tab efter myndighedskrav om mindsket vandløbsvedligehold. Men politikere og embedsmænd har ikke lyttet. Landdistriktsmidlerne er stadig finansieringskilde, så erstatninger kan umiddelbart ikke gives til skove. Skovforeningen har bedt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg sikre at alle der lider tab efter krav om ændret vandløbsvedligehold får samme vilkår. Vi har også orienteret miljøministeren, fødevareministeren og Folketingets fødevareudvalg. Miljøministeren erkender at den foreslåede model ikke sikrer skovene erstatning for tab og har bedt Naturstyrelsen vurdere problemets omfang. 13

14 INTERNATIONAL SKOVPOLITIK Forbud mod handel med illegalt træ EU vedtog i 2010 en ny forordning (EUTR) som forbyder virksomheder at omsætte ulovligt fældet træ på EU's marked. Samtidig stilles dokumentationskrav som kan øge danske skovejeres besvær. Skovforeningen arbejder for at mindske problemet. Forordningen pålægger virksomheder der omsætter træ og træprodukter i EU første gang at indføre påpasselighedsordninger ("due diligence") som skal minimere risikoen for at der omsættes ulovligt træ. I praksis betyder det Europas skovejere skal etablere et system hvor de kan dokumentere at deres solgte træ er lovligt fældet. For danske skovejere kan det give ekstra problemer fordi Danmarks skovlov ikke kræver en skovplan eller ansøgning om hugsttilladelser. Dermed er der ikke som udgangspunkt et stykke papir på at dansk træ er lovligt fældet. Forordningen skal være fuldt implementeret i Inden da skal der fastlægges detaljerede regler for administration af ordningen. Skovforeningen er i dialog med Naturstyrelsen og vil arbejde for en pragmatisk løsning til håndtering af salget af træ fra danske skove. Vejledning for offentligt indkøb af træ gælder stadig Miljøministeren udsendte i 2010 en ny indkøbsvejledning for offentlige indkøbere af træ og træprodukter. Formålet er at gøre det lettere for offentlige indkøbere og byggeansvarlige at kræve dokumenteret lovligt og bæredygtigt træ. Miljøorganisationerne fandt vejledningen uambitiøs og ønskede forbud mod handel med illegalt træ i Danmark. Det har de nu fået gennem EU s forordning om handel med træ. Indkøbsvejledningen har siden offentliggørelsen levet et stille liv. Naturstyrelsen planlægger fortsat at kommunikere vejledningen ud, og Skovforeningen deltager i en følgegruppe til denne opgave. Måske en bindende skovkonvention i Europa Skovene rummer løsninger på mange af fremtidens vigtige politiske problemer. Derfor er der i Europa overvejelser om stærkere politiske instrumenter. Skovministerkonferencen i Oslo i juni 2011 kan begynde den udvikling. Skovforeningen ønsker en sammenhængende skovpolitik som giver retningslinjer for andre politikområder som påvirker skovbruget. Forest Europe, som er de europæiske skovministres politiske forum, analyserer nu muligheder og problemer ved en bindende skovaftale for de er europæiske lande. Processen fører frem til den 6. Europæiske Skovministerkonference i Oslo i juni En fælles vision for skoven og målsætninger for skovene i Europa kan blive en del af de politiske aftaler. Skovforeningen har gennem vores europæiske skovejerorganisation, CEPF, været aktiv i påvirkningen af processen gennem ekspertmøder, seminarer og workshops. Vores holdninger formuleres ud fra 3 grundlæggende principper: Respekt for ejendomsretten til skovene. Anerkendelse af bæredygtigt skovbrug som grundlaget for en eventuel politisk aftale. Stærkt internationalt samarbejde på områder hvor de enkelte lande ikke har mandat. En helhedsorienteret skovpolitik og øget europæisk samarbejde kan styrke hele skovsektoren. Vi savner en robust og sammenhængende skovpolitik som giver retningslinier for de mange andre politikområder som påvirker skovbruget. Vi ønsker fx et åbent og frit marked for bæredygtigt producerede skovprodukter på baggrund af harmoniserede miljøkrav mellem landene. Derfor vil vi fortsat deltage aktivt i processen og understrege at politiske beslutninger ikke opnår den ønskede effekt uden direkte involvering af skovejerne. 14

15 15

16 ØKONOMI OG RÅDGIVNING TRÆMARKEDET SIDEN 2010 Nåletræ Der er så småt kommet gang i byggeriet igen, og der er prisstigninger på stort set samtlige sortimenter i nål. Der er også stigende efterspørgsel efter træ til energi. Tømmer Prisstigningen på både kort og uafkortet tømmer efter sommeren 2009 er fortsat siden. Prisen for uafkortet rødgrantømmer er tilbage på niveau. Og prisen for uafkortet tømmer af picea m.fl. er næsten på niveau med rødgran og det højeste niveau meget længe. Mængdemæssigt er der dog afsat mindre end de foregående år. Korttømmeret viser nogenlunde samme tendenser som det uafkortede tømmer. 16

17 Cellulosetræ Efter et fald i prisen på cellulosetræ først i 2009 og en stilstand resten af året har prisen igen rettet sig og er steget gennem hele I begyndelsen af 2011 nåede prisen op omkring 260 kr/m3. Der har været afsat lidt større mængder i 2010 end i Emballagetræ Der er indberettet større mængder emballagetræ i perioden end året før, særligt for de hvide arter. Prisen har fulgt med op og har siden august 2010 ligget over 350 kr/m3. Det er også over niveauet fra før krisen satte ind. Energitræ Prisen for energitræ har i perioden ligget og svinget mellem 200 og 250 kr/m3. Prisen er således steget siden Mængdemæssigt stemmer statistikken dog ikke med tendenserne i begyndelsen af 2010 hvor det så ud som om der var ved at komme gang i energimarkedet igen. Der er således afsat mindre mængder energitræ af nål i 2010 end i

18 Løvtræ Løvtræmarkedet ser ud til at have stabiliseret sig og for enkelte sortimenter kan spores en god fremgang. Der har været god og jævn efterspørgsel på bøg til stort set uændrede lave priser. Eg og ask er meget efterspurgt og til stigende priser. Bøg Indberetningerne til prisstatistikken viser at omsætningen af bøg fra april 2010 til april 2011 ser ud til at have stabiliseret sig og ligger på samme niveau som året før, men stadig langt fra tidligere års omsætning. Priserne for B- og C-kævler har ligget rimeligt stabilt med tendens til en lille stigning, mens der har været store udsving i priserne på A-kævler siden februar Den omsætningsvejede middelpris for perioden har været svagt stigende og har ligget lige over 600 kr/m3 i perioden. Eg Tendensen for eg fra forrige periode er fortsat i første halvdel af denne periode, hvor der var en lav omsætning af eg. Fra december 2010 ses dog en stigning både i de omsatte mængder og i prisen for A og B-kævler. I februar er middelprisen på A-kævler helt oppe på over kr/m3. Det er det højeste i prisstatistikken de seneste 10 år. C-kævlerne ligger stabilt omkring kr/m3. 18

19 Ask I vinteren 2010/11 ses en markant stigning (omkring 80 %) i omsætningen af ask i forhold til samme periode året før. Det skyldes givetvis askens toptørre. Ligesom sidste periode er priserne meget svingende, særligt for A- og B-kævler, mens prisen for BKkævler er mere stabil og tilmed udviser en svag stigning. Mængdemæssigt er flest kævler solgt som B-kævler. Dog er der sidst i perioden en højere andel af A-kævler. Ær Der er kun rapporteret mindre mængder af ær til prisstatistikken og til svingende priser. Det har primært været B- og C-kævler. Brænde Brændesalget er steget igen i Ikke overraskende gælder det særligt for ask som er mere end fordoblet i forhold til Salget af sankebrænde er dog faldet igen efter en stigning i

20 CERTIFICERING Revision af PEFC s skovstandard Status for certificering i Danmark PEFC Danmark reviderer sin skovstandard hvert 5. år. Den næste skal udsendes i Skovforeningen arbejder for at skovejerne får metodefrihed, mindre rigide regler og færre omkostninger i en ny og troværdig standard for bæredygtig skovdrift. En skov kan sagtens være bæredygtigt dyrket uden at være certificeret. Men det er et faktum at stadig større dele af træmarkedet ønsker dokumentation for hvordan skovene dyrkes. Derfor er certificering blevet aktuelt for mange af skovbrugets praktikere. Det er en afvejning af bedre adgang til træmarkedet kontra administration, omkostninger og mistede frihedsgrader i dyrkningen. I det seneste år er debatten taget til om den danske PEFC-standard. Skovbrugets praktikere ønsker metodefrihed og mindre rigide regler. Over for det står behovet for at bevare omverdenens tillid til at skovdyrkningen er bæredygtig. Kun når skovbruget kan overbevise omverdenen om at ændringer er fornuftige og øger bæredygtigheden, vil de andre parter i PEFC lade sig overbevise til at foreslå ændringer. Det certificerede skovareal i Danmark stiger fortsat. Dobbeltcertificering, det vil sige certificering efter både PEFC og FSC, er blevet mere udbredt. Det betyder at også det FSC-certificerede areal stiger for første gang i mange år. Det er nu ha hvoraf hovedparten af stigningen skyldes en opdatering af statens arealdata og kommunale skove. Men der er også en fremgang på godt ha for private arealer. Det samlede PEFC-certificerede areal pr. 1. april 2011 er ha. Det er ha mere end sidste år. Hovedparten af stigningen ligger på private arealer. Kun én af de FSC-certificerede ejendomme er ikke dobbeltcertificeret. Det samlede certificerede areal i Danmark er således omkring ha. Efter en medlemsdebat inviterede Skovforeningen i 2010 alle interesserede medlemmer til at deltage i en referencegruppe. Gruppen har foreslået en målsætning for en ny skovstandard, og målsætningen blev præsenteret og debatteret på Skovforeningens medlemsmøder i efteråret De overordnede mål er: At beskrive kravene til et bæredygtigt skovbrug uden at forudsætte en bestemt driftsform (metodefrihed). At indeholde en fleksibilitet som tilgodeser det lokalitetstilpassede skovbrug. At reducere de administrative krav så certificeringen billiggøres. At certificeringen er troværdig. Resultatet er blevet et konkret forhandlingsgrundlag som Skovforeningens bestyrelse bruger i forhandlingerne i PEFC Danmark i foråret Det har været en god skovbrugsfaglig debat, og Skovforeningens mål er at vi i 2012 får en endnu bedre standard for bæredygtig skovdyrkning. 20

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening ÅRET 2009/2010 Dansk Skovforening Året 2009/2010 Forside: I 2010 skulle nedgangen i Danmarks biodiversitet vende ifølge en EU-aftale. Det sker ikke. Blandt andet fordi samfundet ikke køber denne vare i

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2011-2012 Det kræver lige så stor tålmodighed at dyrke skovpolitik som at dyrke skov. Siden den udmærkede skovlov i 2004 er dansk skovpolitik blevet afviklet, og regeringsskiftet i 2011 har ikke vist

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2012-2013 Der er tegn på liv i skovpolitikken. Endelig. Politikernes opmærksomhed gælder især én af skovenes mange værdier: Biodiversiteten. Interessen vil givetvis vokse yderligere i de kommende

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 04-03- 2009 TILSYNET Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet anmodede ved brev af 15. juli 2008 Statsforvaltningen Midtjylland om en udtalelse til

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K

Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion 2014. Alleen er douglasgran fra 1880. Silkeborg Vesterskov

Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion 2014. Alleen er douglasgran fra 1880. Silkeborg Vesterskov ÅRET 2014/2015 Året 2014/2015 Forside: Skovforeningens årsmødeekskursion 2014. Alleen er douglasgran fra 1880. Silkeborg Vesterskov Bagside: En sag for brand-, tyveri og hærværksordningen. Hansted Skov,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere:

Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00. Deltagere: Referat 12. august 2015, overfart til Læsø kl. 8.00 Deltagere: Frode Thule Jensen, formand, medlem af byrådet Bo Storm, sekretær, Park & Vej Anders Brandt Sørensen, medlem af byrådet Rene Hylager Carlsen,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING

Lars Wilhjelm DANSK SKOVFORENING ÅRET 2003-2004 2004 vil gå over i skovhistorien som året hvor Danmark fik en ny og friere skovlov. Loven giver skovejerne større muligheder for at udvikle deres skov hvilket er godt både for ejerne og

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere