Niels Iuel Reventlow

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Iuel Reventlow"

Transkript

1 ÅRET Efter 6 års stilstand og afvikling sker der omsider noget i dansk skovpolitik: Regeringen nedsatte Skovpolitisk Udvalg i Skovforeningen har deltaget i udvalget, og vi har satset hårdt på at bidrage aktivt og konstruktivt. Gennem udvalgets arbejde vil vi opnå: Bred politisk erkendelse af at skovbruget kan levere bæredygtige løsninger på stribevis af vigtige behov: Bedre klima, energi, træ, biodiversitet, friluftsliv, sundhed, grundvand, liv i landdistrikterne og mere endnu. Bred politisk erkendelse af at bæredygtigt skovbrug forudsætter bæredygtig økonomi. Så der skal fokus på skovenes indtjening (både træproduktion og betaling for bløde værdier) og på skattens dårlige virkning på alle skovenes værdier og muligheder. I skrivende stund ved vi ikke hvad udvalget vil anbefale. Afrapporteringen ventes i sommeren Efter udvalget har afrapporteret, kommer Skovforeningens næste store opgave: At løbe politikere fra alle sider af Folketinget på dørene for at sikre at udvalgets arbejde omsættes bedst muligt til konkret politik. Skovforeningens indsats i Skovpolitisk Udvalg har kun været mulig med ekstraordinære økonomiske donationer. Den langsigtede indsats til opfølgning på udvalgets arbejde kræver at også Skovforeningens ordinære økonomi bliver større. Derfor er flere medlemmer nødvendige. Tak til alle nuværende medlemmer for opbakningen - og fortæl meget gerne andre skovejere om Skovforeningens arbejde og nødvendigheden af flere medlemskaber for at sikre skovejernes og skovbrugets interesser i fremtidens danske skovpolitik. Niels Iuel Reventlow 1

2 INDHOLD POLITIK... 4 Skovpolitisk udvalg... 4 Baggrunden for Skovpolitisk Udvalg... 4 Udvalgets kommissorium... 5 Udvalgets arbejde... 5 Skovforeningens arbejde i udvalget... 5 Tak for ekstraordinære donationer... 5 Skat på skov... 6 Skovforeningens 4 skatteforslag i Skovpolitisk Udvalg... 6 Skovenes 2010-vurdering faldt, men uden betydning for skatten... 6 SKAT skal tvinges til at fjerne herlighedsværdien fra skovenes grundværdi... 6 Send regnskabstal til Skovforeningen... 6 Træ til energi... 7 Klimakommissionen: Mere biomasse... 7 Regeringens Energistrategi 2050: Mere biomasse... 7 Træ er den mest lovende af alle biomasseressourcer... 7 men hvor hurtigt går det?... 7 Samarbejde mellem skovbrugets organisationer... 7 Naturbeskyttelse... 8 Afbrudt lovforslag om at forbyde dyrehaver i fredskov... 8 Beskyttelsen af flagermus og andre artikel 12-arter... 8 Serviceeftersyn af Naturbeskyttelseslovens Heller ikke Karen Ellemann vil fjerne fælderne for lodsejerne ved naturaftaler... 9 Natura og vandplaner Efter høringen: Fire anbefalinger til Natura Ejernes handlefrihed Skovforeningen fortsætter rådgivningen om Natura Nationalparker Der mangler opbakning fra lodsejerne Landdistrikter Der mangler inddragelse af skovene Stormfald Meningsløst: Skove må stadig ikke træde ind i gentilplantningsordningen Hugstaffald Skovbrugets særregel om afbrænding er tilbage Vejhjørner Sejr i højesteret: Også lastvogne skal kunne komme om hjørnet Vandløb Skovene snydes i forslag til ny vandløbslov International skovpolitik Forbud mod handel med illegalt træ Vejledning for offentligt indkøb af træ gælder stadig Måske en bindende skovkonvention i Europa

3 ØKONOMI OG RÅDGIVNING...16 Træmarkedet siden Nåletræ Løvtræ Certificering Revision af PEFC s skovstandard Status for certificering i Danmark Sundhed som produkt Skovforeningen rådgiver om sundhed gennem naturoplevelser Private skove til fremme af folkesundhed Husudlejning Aftale med Ejendomsforeningen Danmark Det virker at annoncere boliger gennem Skovforeningen Møder og ekskursioner Medlems- og skovkredsmøder Skovforeningens ekskursion 20. maj Netværk for skovejende kommuner Uddannelser Skovforeningen giver skovbrugsuddannelserne et eftersyn Vallø Prisen Hans Hedegaard blev første modtager af Vallø Prisen INFORMATION...24 Skoven i skolen Skovens skrald Relancering af Børn og Træer Udvikling og udbredelse af udeskole Skoven i Skolen Træ Er Miljø Folderen Træ Er Genialt Træ Er Miljøs baggrund Sponsorater for virksomheder Brugerundersøgelse på 26 Gratis nyhedsbrev om træ Bæredygtig Jagt Informationsarbejdet om jagt fortsætter Tidsskrifter Skoven og Skoven-Nyt Skovbrugets Indkøbsguide Dansk Skovbrugs Tidsskrift lukker Skovens dag Naturstyrelsen beskærer hjælp til lokal markedsføring Internettet Din hjemmeside kan laves af Skovforeningen Nyt ansigt til Skovforeningens hjemmeside DANSK SKOVFORENING...30 Foreningens økonomi Skovforeningens indtægter Medlemsstatus Hvervning af nye medlemmer DSHwood udvider til flere markeder Godt resultat i Strategi

4 POLITIK SKOVPOLITISK UDVALG Skovpolitiske udvalg skulle have afrapporteret i marts 2011, men arbejdet trækker ud. Skovforeningen fastholder sin linje: Udvalget bør foreslå løsninger på reelle problemer så skovbruget bedst kan imødekomme samfundets behov. Derfor er det strengt nødvendigt at udvalget tager stilling til skovenes dårlige driftsøkonomi. Skovforeningen forhandler ikke ændringer i de formelle adgangsregler som fungerer fint. Baggrunden for Skovpolitisk Udvalg I 2008 bad Skovforeningen den daværende miljøminister nedsætte et skovpolitisk udvalg. Det første siden Baggrunden var at samfundets krav til skovene er større end nogensinde, mens skovbrugets muligheder for at levere varerne bliver stadig ringere. Skovbruget er ikke økonomisk bæredygtigt og kan ikke på længere sigt præstere en bæredygtig produktion af træ, natur, oplevelser og de mange andre ydelser som samfundet efterspørger. Der er brug for ændringer i lovgivning og administrativ praksis, så skovene får reelle muligheder for at imødekomme samfundets forventninger og krav. Det indebærer en skovpolitik der adresserer: Skovbrugets økonomiske rammebetingelser. Køb af biodiversitet og naturoplevelser i private skove så skatteyderne får mest for pengene. Øget brug af træ til energi og til varige produkter. Forskning og udvikling i blandt andet nye indtægter, øget biomasseudnyttelse uden negativ påvirkning af biodiversiteten, naturnær skovdrift, bioteknologiske løsninger, dyrkning af juletræer og pyntegrønt med mindst mulig påvirkning af miljøet. Styrkelse af skovbrugets fælles kommunikationsarbejde, herunder videndeling, formidling og rekruttering af unge til skovbrugsuddannelserne. Men regeringen nedsatte intet skovpolitisk udvalg i første omgang. Tværtimod fjernede man alle skovbrugets ordninger på finansloven og fremlagde i 2009 en Grøn Vækst-strategi uden skove. I 2009 foreslog Skovrådet, i fuld enighed og på ministerens anmodning, et kommissorium for et skovpolitisk udvalg. Men ministeren foretog sig intet derefter. Der skulle et beslutningsforslag fra oppositionen til: Forslaget fra april 2010 ville pålægge regeringen at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik med konkrete mål og virkemidler. Først herefter, i juni 2010, nedsatte regeringen det skovpolitiske udvalg. 4

5 Udvalgets kommissorium Udvalget fik et kommissorium der ikke var nær så konkret som Skovrådets forslag fra Hverken skovenes økonomi, forskning eller uddannelse er nævnt. Udvalget skal ifølge sit kommissorium:...kortlægge og analysere mulighederne for at opfylde de flersidige formål for skovbruget i Danmark. Det skal ske med udgangspunkt i følgende målsætninger: Fastholde og udvikle skoven som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skoven. Fastholde og udvikle skovenes potentiale i forhold til at bidrage til klima- og miljømål. Fremme bæredygtig skovdrift såvel globalt, regionalt (Europa) som i Norden og Østersø-området. Udvalget skal på den baggrund komme med en række anbefalinger til, hvordan samfundets interesser i private og offentlige skove, ud fra en helhedsvurdering, kan imødekommes. Udvalget blev bredt sammensat med 17 medlemmer fra skovbrug, træindustri, miljø-og brugerorganisationer, forskning og myndigheder. Udvalgets arbejde Arbejdet har særligt været koncentreret om 5 emner: 1. Økonomi og planlægning. 2. Klima og energi, bæredygtig produktion af biomasse og træ. 3. Natur, biodiversitet og miljøgoder. 4. Velfærd, friluftsliv og turisme. 5. Skovrejsning. Samtlige udvalgsmedlemmer tilsluttede sig i begyndelsen Skovforeningens opfattelse af at bæredygtigt skovbrug forudsætter økonomisk bæredygtighed. Men det har været vanskeligt at fastholde alle medlemmerne på denne forudsætning når det er kommet til konkrete økonomiske forslag. Oprindeligt skulle udvalget aflevere sin rapport til miljøministeren allerede i marts Men arbejdet har trukket ud, og i skrivende stund ser rapporten ud til at komme i juni Måske. Forsinkelsen har flere årsager: Interessemodsætninger mellem parterne, en uhensigtsmæssig proces i den indledende fase samt for få ressourcer til udvalgets sekretariat i Naturstyrelsen. Skovforeningens arbejde i udvalget Skovforeningen ønsker at udvalget anbefaler redskaber for de næste års skovpolitiske arbejde. Derfor bør udvalget ikke begrænse sine forslag til de aktuelle bevillinger eller forventninger til hvad politikkerne vil gennemføre lige nu. Se fx Skovforeningens 4 skatteforslag på side 6. Desuden bør træproduktionen styrkes, og skovbruget bør betales for at producere bløde værdier som fx biodiversitet og muligheder for friluftslivet. Så vil der blive produceret flere af disse værdier. I sidste ende vil i det altid være politikernes beslutning at vælge mål og midler, og udvalget bør ikke træffe sådanne beslutninger på forhånd for politikkerne. Tak for ekstraordinære donationer Skovforeningen har og vil fortsat have en kolossal opgave med at sikre det bedst mulige resultat fra udvalget. Dette arbejde har kun været muligt takket være ekstraordinære donationer fra flere af Skovforeningens medlemmer. 5

6 SKAT PÅ SKOV Skovforeningens 4 skatteforslag i Skovpolitisk Udvalg I Skovpolitisk Udvalg (se side 4 ff) har Skovforeningen stillet 4 forslag på områder med særlig betydning for erhvervets manglende økonomiske bæredygtighed: Generationsskifteskatten bør afskaffes som i flere af vore nabolande. Alternativt bør der indføres nedslag i beregningsgrundlaget og værnsregler der forhindrer spekulativt misbrug af lempelsen. Jordskatten bør afskaffes som i mange af vore nabolande. Ejendomsavanceskatten bør ophæves ved handel inden for familien, og beregningen af fortjenesten bør nedtrappes i forhold til ejertiden. En konjunkturudligningsordning bør etableres til brug både ved stormfald og generelt i den daglige drift. Skovenes 2010-vurdering faldt, men uden betydning for skatten Finanskrisens afmatning af ejendomsmarkedet er afspejlet i skovenes vurderinger. Men det får foreløbig ingen konsekvenser for beregningsgrundlaget for skovenes jordskat. SKAT skal tvinges til at fjerne herlighedsværdien fra skovenes grundværdi Landsskatteretten afgjorde i 2009 at skovenes grundværdi ikke kan indeholde herlighedsværdi til efterfølgende beskatning. Dermed har skovbruget i mange år har betalt jordskat af en for høj værdiansættelse. Det kræver dog et fortsat stort arbejde fra Skovforeningen at tvinge SKAT til at tage konsekvensen så skovenes jordskat nedbringes. SKAT fastholder at skovbrugets grundværdi er handelsværdien og ikke den driftsøkonomiske værdi. Derfor må der gerne gives et tillæg (i realiteten herlighedsværdien selv om den ikke må hedde sådan efter Landsskatterettens kendelse) for at få grundværdien op på handelsprisniveauet. SKAT har haft dette synspunkt i år og mener at det vil få uoverskuelige økonomiske konsekvenser hvis Skovforeningens holdning bliver gældende ret. Skovforeningen er lodret uenig i SKATs fortolkning af juraen (vurderingslovens 15) og af Landsrettens kendelse. Og både Dansk Ejendomsmæglerforening og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udtrykker at Landsskatterettens kendelse kun kan tolkes på Skovforeningens måde. Men Skovforeningen kan ikke få foretræde for Skatterådet med et principielt spørgsmål som dette. Kun på baggrund af et medlems konkrete økonomiske dispositioner i henhold til grundværdiafgørelsen kan vi få taget det principielle spørgsmål om grundværdiansættelsen op i Skatterådet. Skovforeningen vil derfor søge den mulighed. I forhold til 2008-vurderingen faldt ejendomsværdien for de selvstændigt vurderede skove 8% som landsgennemsnit, mens grundværdien faldt 10%. Der er dog betydelige udsving over landet. Det får dog ingen betydning for beregningsgrundlaget for jordskatten på skovene foreløbig. Det skyldes at loftet over de maksimale stigninger i grundlaget for beregning af jordskatten stadig ligger under den nye nedsatte grundværdi. Derimod betød nedsættelsen af grundskyldspromillen en lempelse af jordskatten fra Send regnskabstal til Skovforeningen Skovforeningen har i over 70 år udgivet årlige regnskabsoversigter for de private skove. Oversigterne er afgørende for vores politiske arbejde. Men skovenes deltagelse falder. Det er et problem. Der er brug for så solid dokumentation af skovenes økonomi som muligt. Vi beder alle medlemmer bidrage med lidt arbejde ved at udfylde Skovforeningens skema så snart skovens regnskab i øvrigt er klart. Skemaet kan både udfyldes på papir og direkte via 6

7 TRÆ TIL ENERGI Det tegner lyst for øget brug af træ til energi i Danmark. Men der er stadig mange løse ender. Skovforeningen skal nu arbejde for at sikre konkurrencevilkårene for dansk træproduktion så lokalt træ med kort transport får en central rolle i energiforsyningen. Klimakommissionen: Mere biomasse Regeringens klimakommission konkluderede i 2010 blandt andet at Danmark bør satse massivt på biomasse for at få en fossilfri energiforsyning i Så langt så godt. Biomasse dækker over mange forskellige naturressourcer, og Klimakommissionen diskuterer ikke hvilke Danmark bør satse på frem for andre. Eller hvordan og hvornår satsninger bør ske. Det er det næste store spørgsmål i energi- og klimapolitikken. Regeringens Energistrategi 2050: Mere biomasse Også regeringen vil med sin Energistrategi 2050 bruge meget mere biomasse. Planen er at fase kul ud på kraftværkerne, og de decentrale kraftvarmeværker må nu endelig frit vælge brændsel. I 2020 forventes ca. 30 % større brug af biomasse end i dag. Skovforeningen er meget tilfreds med at Regeringen indfrier vores længe fremførte ønske om frit brændselsvalg for de decentrale kraftvarmeværker. Det hidtidige de-facto-forbud har i mange år hindret værkerne i at anvende træ som brændsel, selvom træ både gavner miljøet og varmekundernes pengepung. Træ er den mest lovende af alle biomasseressourcer Træ produceres i skove med alle de ekstra værdier det giver samfundet (beskæftigelse i landdistrikterne, naturværdier, friluftsliv). Træ produceres i Danmark praktisk talt uden gødning og pesticider. Træ har bedre egenskaber som brændsel end andre biomasseafgrøder. Der er rigeligt med træ i de danske skove. Produktionen af energitræ kan fordobles i løbet af få år og flerdobles på længere sigt. Derfor er Skovforeningen ikke i tvivl om at træ kommer til at spille en enorm og positiv rolle i Danmarks energiforsyning. Træ er allerede i dag den største kilde til vedvarende energi i Danmark. Med mere vindkraft i de kommende år bliver der også større behov for træ: Træ er en stabiliserende og fleksibel energikilde som er til rådighed, også når vindenergien ikke slår til. Der er et stort potentiale for at øge produktionen af energitræ i de danske skove. På få år er en fordobling mulig, på længere sigt en flerdobling. men hvor hurtigt går det? Det er uklart hvor hurtigt politikerne tager konsekvensen og sætter den nødvendige udvikling i gang. Der er behov for en stribe aktiviteter: Planlægning af fremtidens plantning og skovdyrkning så træproduktionen øges jævnt og bæredygtigt. Dertil skal opbygges logistik og udvikles teknologi, og der skal satses på forskning og rådgivning til skovejere. Ligestilling af vilkårene for at producere og levere biomasse, uanset om den er dyrket på mark eller i skov. I øjeblikket får landbrugets biomasse, fx energipil, konkurrencefordele overfor skovenes træ. Staten må betale det samme for CO2- reduktionerne, uanset hvem der leverer dem. Ellers får man ikke nok for skattepengene. Samarbejde mellem skovbrugets organisationer Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne har haft et godt samarbejde med skovbrugets forskere og fagforeninger om at skabe opmærksomhed om skovenes mange muligheder for at levere miljørigtig og fossilfri energi. Det samarbejde vil vi fortsætte. Skovforeningen ser frem til at bidrage til Regeringens analyse af brugen af biomasse så skovbruget kan planlægge fremtidens plantning og skovdyrkning på et stabilt, forudsigeligt og bæredygtigt grundlag. Vi vil også arbejde for at Regeringen med sin nye forsyningssikkerhedsafgift ikke forringer konkurrencevilkårene for dansk træproduktion. Lokalt produceret træ med korte transportveje bør få en central rolle i energiforsyningen. 7

8 NATURBESKYTTELSE Afbrudt lovforslag om at forbyde dyrehaver i fredskov Beskyttelsen af flagermus og andre artikel 12-arter Gammel aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti medførte forslag om at forbyde dyrehaver i fredskov. Skovforeningen, Friluftsrådet og Nepenthes protesterede i en fælles pressemeddelelse. Så afstod miljøministeren fra at fremsætte forslaget. Skovloven fra 2004 åbnede som noget nyt for etablering af dyrehaver i skov til gavn for biodiversiteten. Dyrehaver giver også gode oplevelser for befolkningen med hjortevildt, åbne arealer og fritstående træer. Men da Karen Ellemann tiltrådte som Miljøminister i foråret 2010 arvede hun en aftale mellem sin forgænger og Dansk Folkeparti om at forbyde dyrehaver i fredskov. Det udsendte hun et lovforslag om i juni. Hun begrundede regeringens kovending efter 2004 med forestillinger om hegn overalt i den danske natur. Lovforslaget mødte massiv modstand i både Vildtforvaltningsrådet og Skovrådet. At forbyde dyrehaver strider imod regeringens egne mål og internationale aftaler om sikring af biodiversiteten. Og argumentationen bag forslaget var ikke troværdig: Intet tyder på at dyrehaver og hegn i naturen bliver meget udbredt. Siden 2004 er der ansøgt og givet tilladelser til tre nye dyrehaver. I alt 2000 hektar eller 0,4 % af Danmarks skovareal. Dyrehaver hindrer ikke folks adgang til naturen. Både skovloven og naturbeskyttelsesloven kræver mindst samme adgang til en dyrehave som til skoven inden der blev sat hegn. I august udsendte Skovforeningen, Friluftsrådet og Nepenthes den fælles pressemeddelelse Skrækfantasier skal stoppe nye dyrehaver. I september besluttede miljøministeren ikke at fremsætte lovforslaget, men bad i stedet Skovpolitisk Udvalg drøfte sagen. Skovforeningen er tilfreds med denne foreløbige løsning. Skovpolitisk Udvalg er et naturligt sted at diskutere fremtiden for dyrehaver i skov, sammen med alle de øvrige muligheder i Danmarks skove. Vi er fortsat stærke tilhængere af skovloven fra 2004 som øgede skovejernes muligheder for at etablere dyrehaver og dermed skabe nye værdier i skovene, fx biodiversitet og gode oplevelser til danskerne. Skov- og Naturstyrelsen udsendte to vejledninger om sikring artikel 12-arter. Skovforeningen hjalp med den ene så beskyttelsen af flagermus ikke ender med diktater for skovdriften. Skovforeningens samarbejder med Landbrug & Fødevarer og Naturfredningsforeningen om et forslag til målrettet og effektiv tilskudsordning for særligt habitatkrævende arter. Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 2010 to vejledninger til lodsejere om beskyttelse af arter i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 12: God praksis for skovarealer med flagermus og Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder. Skovforeningen hjalp med at skrive vejledningen om flagermus så den kan fungere så konstruktivt som muligt i denne sag om tvungne, erstatningsfrie og helt unødvendige foranstaltninger for skovdriften. Vejledningen giver gode råd til hvordan beskyttelsen skal forstås og hvordan skov kan drives for at beskytte flagermus. Vigtigst for Skovforeningen har været at vejledningen ikke giver en facitliste eller et diktat for hvordan skovene skal drives. Dermed er der stadig et stort spillerum for den enkelte ejer til at vælge driftsform. De kommende år vil vise hvor stor en belastning den overflødige beskyttelse af flagermus i praksis bliver for driften af løvskove. I bedste fald vil reglerne ikke kunne mærkes. Det vil i høj grad afhænge af myndighedernes fortolkning og administration af reglerne Nogle arter, fx hassel- og birkemus, stiller så specielle krav at der ofte skal gennemføres særlige tiltag for at sikre disse arters habitater. Naturstyrelsen har foreslået en ordning som næppe vil virke fordi den ikke er interessant for ejerne. Derfor samarbejder Skovforeningen nu med Landbrug & Fødevarer og Naturfredningsforeningen om at udvikle en betalingsmodel der giver succes: Udover at dække ejerens direkte tab skal ordningen give ejeren et økonomisk incitament til at indgå en aftale. 8

9 Serviceeftersyn af Naturbeskyttelseslovens 3 Heller ikke Karen Ellemann vil fjerne fælderne for lodsejerne ved naturaftaler Miljøministeren igangsatte i 2010 et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens 3. Det medfører bedre information til lodsejerne og bedre registreringer. 3 forbyder ændringer i tilstanden af søer, vandløb, heder, moser, strandenge, sumpe, enge og overdrev. Mange lodsejere mangler viden om denne regel. Miljøministeriets udsendte derfor en informationsfolder om 3 til alle jordejere i Skovforeningen har bidraget til arbejdet med folderen. Eftersynet har også analyseret registreringerne af 3-natur. Der viste sig mange store afvigelser mellem de eksisterende registreringer og arealernes faktiske forhold. Derfor har ministeren nu afsat midler til at opdatere registreringerne i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Skovforeningen deltager i en følgegruppe til dette arbejde. Heller ikke den nuværende miljøminister vil løse dette unødvendige problem: Skov- og naturejere løber en juridisk og økonomisk risiko ved tidsbegrænsede aftaler om naturpleje og beskyttelse. Det vil koste samfundet aftaler. Siden 2008 har Skovforeningen søgt at få skiftende miljøministre til at fjerne en række juridiske fælder der kan pålægge lodsejere permanente forpligtelser som utilsigtet følge af tidsbegrænsede naturaftaler. Fælderne kan medføre mistet genopdyrkningsret, uden erstatning hvis: Loven i aftaleperioden ændres så den omfatter den opståede naturtype. Ejeren midlertidigt forhindres i genopdyrkning på grund af en fredningssag der ikke gennemføres. Arealet i aftaleperioden er blevet hjemsted for en artikel 12-beskyttet art. Da Miljøministeren i 2010 lancerede en høring af ændrede regler for MVJ-aftaler og muligheden for genopdyrkning under overskriften Landmænd skal kunne stole på miljøaftaler tog Skovforeningen hende på ordet og opfordrede hende til at fjerne fælderne. Men ministeren fastholder at problemet er begrænset og melder at hun ikke har aktuelle planer om at ændre 3-beskyttelsen. Derfor må Skovforeningen fastholde vores advarsler: Vi advarer skovejere imod at indgå tidsbegrænsede aftaler om naturpleje og beskyttelse uden at have overvejet de juridiske fælder. Vi advarer politikere og samfund om at de tre juridiske fælder vil afholde mange lodsejere fra at indgå aftaler om naturpleje og beskyttelse. Vi vil også søge den næste miljøministers forståelse for at dette unødvendige problem kan og bør fjernes straks. Det vil ikke koste en krone, og det vil gavne både Danmarks natur og samarbejdet mellem samfundet og lodsejerne. 9

10 NATURA OG VANDPLANER Efter høringen: Fire anbefalinger til Natura 2000 I et halvt år har 246 Natura 2000-planer og 23 vandplaner været i høring hos de berørte lodsejere. Skovforeningen har fire anbefalinger til myndighederne for det fortsatte arbejde. Nu skal Naturstyrelsen arbejde sig igennem den enorme stak af svar. Styrelsen og kommunerne skal lave konkrete handleplaner for områderne og forhåbentlig i 2012 begynde forhandlinger med hver enkelt ejer om aftaler til gennemførelse af planerne. Skovforeningen har rådgivet masser af ejere og administratorer gennem høringsperioden. På den baggrund anbefaler vi myndighederne: Akut politisk opgave: Finansieringen skal på plads Dette er den vigtigste forudsætning for at planerne bliver en succes. Men finansieringen er ikke på plads, og slet ikke for skovene. Særligt urovækkende lægges op til finansiering via landdistriktsprogrammet (hvor EU betaler halvdelen), som ikke kan betale til lysåbne naturtyper i skov. Det er afgørende at myndigheder og politikere får sidestillet skov med landbrug i landdistriktsordningen. Inddrag ejerne nu Ejerne kender de konkrete arealer bedre end nogen. Inddragelse fører til bedre handleplaner, sparer tid og penge for alle og skaber større samarbejdsvilje hos ejerne som skal udføre handleplanerne. Mange ejere er uforstående og frustrerede over at de ikke har været inddraget for længst. Ret alle fejlregistreringer Mange ejere er bekymrede for fejlregistreringer. Det er vigtigt at de fejl som ejerne har påpeget, noteres i planerne og rettes. Ellers risikerer ejerne at blive holdt ansvarlig for en naturtype der aldrig har været der. Revider Natura 2000-områdernes grænser og grundlag Udpegningerne skete i sin tid på et spinkelt og tilfældigt grundlag. Efter den konkrete kortlægning og den nylige høringsproces er alle blevet klogere. Det vil være logisk og tillidsskabende at revurdere Natura 2000-områdernes afgrænsning og udpegningsgrundlag nu. Ejernes handlefrihed Natura 2000 ERFA-gruppen mødtes den 26. januar til en god diskussion om hvad der er op og ned på Natura 2000 planerne. Skovforeningens Natura 2000 ERFA-gruppe mødtes under høringen af Natura og vandplanerne. Det står klart at det vigtige for ejerne er reel handlefrihed: Skoven skal drives af ejeren på baggrund af ejerens daglige iagttagelser, analyser og bedømmelser for at opnå de fastlagte langsigtede mål. Det oprindelige løfte i 1990erne var at Natura udpegningerne ikke ville betyde noget for den enkelte ejer. Men det er sikkert at ejerne ikke får friheden til at gøre som de vil. Skovforeningen arbejder for maksimal handlefrihed for ejerne til at nå målene. Samtidig med at myndighederne fastholder deres medansvar for områdernes udvikling. Skovforeningen fortsætter rådgivningen om Natura 2000 Efter fornyet aftale med Naturstyrelsen kan Skovforeningen fortsat tilbyde gratis rådgivning til alle ejere af Natura 2000 områder i fredskov. Det bliver blandt andet vigtigt for hver enkelt ejer der skal indgå aftaler i områderne. Der har været stort træk på rådgivningen i høringsfasen. Vi har blandt meget andet screenet planer og kommenteret ejernes udkast til høringssvar. Desuden har vi informeret bredt på blandt andet Skovforeningens hjemmeside og i Skoven. 10

11 NATIONALPARKER LANDDISTRIKTER Der mangler opbakning fra lodsejerne Der mangler inddragelse af skovene Nationalparkplanerne har ikke vundet lodsejernes opbakning. Ejernes tillid til systemet skal genskabes for at parkerne kan blive til en succes. Indtil da ser Skovforeningen intet formål i at deltage i pilotprojekter om oprettelse af naturparker. Lokalt fortsætter kommunalbestyrelser og nationalparkbestyrelser arbejdet med at virkeliggøre planerne i både udpegede og påtænkte nationalparkområder. Det er nu 4 år siden politikerne vedtog loven, og dengang forstod alle den simple og nødvendige strategi for positiv inddragelse af lodsejerne: Det skal være bedre at ligge indenfor end udenfor en nationalpark. Indtil videre mangler den strategi at blive virkeliggjort: Ingen lodsejere kender konsekvenserne af at ligge i en nationalpark, fx for indtjeningsmuligheder, offentlig adgang og slid på naturen. Sideløbende arbejder Friluftsrådet på at etablere et netværk af naturparker. Sammen med flere kommuner planlægges pilotprojekter for nye og eksisterende naturparker. Indholdet af begrebet naturpark er uklart. Skovforeningen ser ingen grund til at introduceres nye naturparkvarianter så længe ingen kender konsekvenserne for lodsejerne af at ligge i de nationalparker som allerede er på kortet. Naturbeskyttelse var politikernes oprindelige intention med nationalparkerne, men sådan prioriteres ikke i praksis. Meget hurtigt drejer lokale ønsker projekterne over på fx turisme og øget offentlig adgang. Og dermed byrder og begrænsninger for lodsejerne. Det giver lodsejerne mistillid til processerne, og myndighederne spilder ressourcer på konflikter. Skovene har spillet en enorm rolle i udviklingen af landdistrikter i Danmarks historie. Det kan skovene også gøre i fremtiden, men politisk er mulighederne blevet forsømt. Skovforeningen arbejder for at få skovene med i det landdistriktsprogram der skal gælde fra For 10 år siden kæmpede Skovforeningen og de øvrige europæiske skovejerorganisationer med held for at få skovene med i EU's landdistriktsforordning. Dermed kunne skovene også komme med i de nationale landdistriktsprogrammer. Det er betingelsen for EU s medfinansiering, og det skete i næsten alle medlemslande. Skovforeningen måtte kæmpe hårdt igen i for at få skovene med i Danmarks landdistriktsprogram frem til Det lykkedes formelt set. Men reelt blev skovene udelukket fordi EU-kommissionen ikke godkendte håndteringen af skovene i Danmarks landdistriktsprogram og fordi regeringen kort efter fjernede pengene fra skovbrugets ordninger. Det er absurd at udelukke skove når der skal skabes udvikling, aktivitet, livskvalitet og naturværdier på landet. På masser af punkter kan skovbruget levere mere for pengene end nogen anden aktivitet. Næste landdistriktsprogram skal gælde fra Skovforeningen har begyndt det politiske benarbejde for at få skovene reelt med i denne vigtige politik. Skovforeningen opfordrer skov- og naturejerne i udpegede og påtænkte nationalparkområder til at engagere sig og påvirke lokale beslutninger tidligst muligt. Det siger alle erfaringer giver de bedste resultater. Langt det meste lokale arbejde for at sikre ejernes vilkår i nationalparken skal gøres af ejerne selv. Skovforeningen giver råd til organisering, lokalpolitisk arbejde, medieomtale samt kontakt til kolleger i andre nationalparker og til myndigheder og politikere. Parallelt vil Skovforeningen holde Folketinget og miljøministeren fast på strategien om at det for lodsejerne skal være bedre at ligge indenfor end udenfor en nationalpark. 11

12 STORMFALD HUGSTAFFALD Meningsløst: Skove må stadig ikke træde ind i gentilplantningsordningen Skovbrugets særregel om afbrænding er tilbage Folketinget reviderede stormfaldsloven i 2010, men skovejere der ikke fik tilmeldt sig i 2001 er fortsat afskåret fra gentilplantningsordningen. Skovbrugets særlige tilladelse til at brænde hugstaffald forsvandt i Skovforeningen har fået reglen tilbage igen. Embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet har konsekvent modarbejdet en åbning af ordningen til genplantning af robuste og varierede skove efter næste stormfald. Ministeriet har fremført åbenlyst fejlagtige argumenter, herunder at det skulle øge statens udgifter at udvide ordningen. Men det er forkert: Ordningen finansieres ikke af staten, men af en lille afgift på skadespolicer, fx alle brandforsikringer på boliger. Skovforeningen har forklaret dette mundtligt og skriftligt for Folketingets Erhvervsudvalg som var overraskede og interesserede. Men Folketinget fastholdt adgangsstoppet i den reviderede stormfaldslov. Adgangsstoppet til gentilplantningsordningen gælder halvdelen af de private skove og enhver kommunal skov. Det er meningsløst, og det giver samfundsspild: Ordningen har medført det største og hurtigste træartsskifte fra nål til løv nogensinde i Danmarks historie. Det er fortsat på Skovforeningens dagsorden at få gentilplantningsordningen åbnet for alle skovejere. Afbrænding af hugstaffald i skove har altid været almindelig praksis da det hverken er praktisk muligt eller fornuftigt at fjerne al hugstaffaldet fra skovene. Derfor er der en særlig bekendtgørelse om afbrænding hvor 5 fastsætter regler for afbrænding af hugstaffald i skove. Heraf fremgår det at Afbrænding af hugstaffald, kvas og træstød fra skovbruget, der sker som en integreret del af den almindelige skovdrift, må kun foretages i overensstemmelse med de af Miljø- og Energiministeriet udarbejdede bestemmelser herom I bekendtgørelsen om afbrænding refereres til affaldsbekendtgørelsen. Her har skovbruget haft en undtagelse fra det generelle krav om at afbrænding kun må ske på godkendte anlæg. Imidlertid faldt denne særregel for skovbruget ud ved en fejl under en revision af affaldsbekendtgørelse i Dermed forhindrede affaldsbekendtgørelsen formelt set skovbrugets afbrænding af hugstaffald. Skovforeningen kontaktede Miljøstyrelsen som beklagede og lovede at rette fejlen. Det er sket nu. Den nye affaldsbekendtgørelse fra 7. marts 2011 siger i 46, stk. 3 at "Afbrænding af træstød og hugstaffald er tilladt i sammenhængende bevoksninger af skovtræarter på mindst 0,5 ha og mindst 20 meters bredde (skovbrug)". Så nu må skovbruget igen brænde sit hugstaffald. 12

13 VEJHJØRNER VANDLØB Sejr i højesteret: Også lastvogne skal kunne komme om hjørnet Skovforeningen har deltaget i en Højesteretssag til støtte for et medlem med en tinglyst vejrettighed over anden mands ejendom. Vores medlem fik medhold. Dommen har betydning for de mange som har ret til at benytte andres private veje som adgangsvej til egen ejendom - og for de mange som på deres ejendom har en vej der fører til anden mands ejendom. Tinglyste vejrettigheder er udbredte, også i skovbruget. Men ofte er det nærmere indhold af en vejrettighed ikke beskrevet. Der er blot tinglyst en ret til at anvende en vej fx som led i erhvervsmæssig drift af en skov. I den konkrete sag havde vejejeren opstillet faste genstande uden for selve vejarealet, men på nødvendige svingarealer ved vejens udmunding til offentlig vej. De faste genstande forhindrede udkørsel med store lastvognstog. Sagen endte i Højesteret som gav Skovforeningens medlem medhold: Den tinglyst servitut fra 1924 ( Køberen af parcellen maa taale den over parcellen i retningen øst til vest førende markvej ) indebærer at ejeren af ejendommen hvor vejen ligger, skal tåle svingningsarealer (hjørneafskæringer) ved markvejens udmunding så tunge og lange køretøjer kan svinge ud på den offentlige vej. Det er første gang i mange år at Højesteret har fortolket rækkevidden af en gammel vejservitut. Sagen vil formentlig få betydning for mange grundejere og for lige så mange vejberettigede landet over. Højesteret har fastslået: at der til en vej hører svingningsarealer. at gamle og uspecificerede vejrettigheder følger med tiden, selvom servitutten ikke beskriver færdselens art eller omfang. Skovene snydes i forslag til ny vandløbslov Regeringens lovpakke efter Grøn Vækst kan påføre jordbrugsejendomme tab gennem krav om mindsket vandløbsvedligeholdelse. Den har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og især for skovejerne. Ny vandløbslov vil påføre lodsejere tab ved at øge vandstanden og begrænse dyrkningen. Forringede ejendomsværdier erstattes kun gennem tilskud efter ansøgning, og da kun gennem landdistriktsprogrammet hvis fremtidige indhold ingen kender. Det har urimelige økonomiske konsekvenser for lodsejerne og særligt for skovejerne: Skovene kan ikke få deres tab erstattet af landdistriktsmidlerne. Skovene er nemlig ikke omfattet af det danske landdistriktsprogram (i modsætning til det øvrige EU). Lodsejerne får ikke retskrav på erstatningen når den gives som tilskud efter ansøgning. Lodsejerne kan ikke regne med en erstatning der svarer til ejendommens tabte handelsværdi. Landdistriktsprogrammet begrænser nemlig både de årlige udbetalinger og tilskuddenes varighed. Ejere med oversvømmede arealer efter manglende vandløbsvedligehold (tilskud efter landdistriktsprogrammet) stilles ringere end ejere med oversvømmede arealer efter fx naturgenopretning (erstatning efter almindelige regler om tabt handelsværdi, ekspropriation og taksation). Skovforeningen foreslog i 2010 at de almindelige regler også skal gælde lodsejere der rammes af tab efter myndighedskrav om mindsket vandløbsvedligehold. Men politikere og embedsmænd har ikke lyttet. Landdistriktsmidlerne er stadig finansieringskilde, så erstatninger kan umiddelbart ikke gives til skove. Skovforeningen har bedt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg sikre at alle der lider tab efter krav om ændret vandløbsvedligehold får samme vilkår. Vi har også orienteret miljøministeren, fødevareministeren og Folketingets fødevareudvalg. Miljøministeren erkender at den foreslåede model ikke sikrer skovene erstatning for tab og har bedt Naturstyrelsen vurdere problemets omfang. 13

14 INTERNATIONAL SKOVPOLITIK Forbud mod handel med illegalt træ EU vedtog i 2010 en ny forordning (EUTR) som forbyder virksomheder at omsætte ulovligt fældet træ på EU's marked. Samtidig stilles dokumentationskrav som kan øge danske skovejeres besvær. Skovforeningen arbejder for at mindske problemet. Forordningen pålægger virksomheder der omsætter træ og træprodukter i EU første gang at indføre påpasselighedsordninger ("due diligence") som skal minimere risikoen for at der omsættes ulovligt træ. I praksis betyder det Europas skovejere skal etablere et system hvor de kan dokumentere at deres solgte træ er lovligt fældet. For danske skovejere kan det give ekstra problemer fordi Danmarks skovlov ikke kræver en skovplan eller ansøgning om hugsttilladelser. Dermed er der ikke som udgangspunkt et stykke papir på at dansk træ er lovligt fældet. Forordningen skal være fuldt implementeret i Inden da skal der fastlægges detaljerede regler for administration af ordningen. Skovforeningen er i dialog med Naturstyrelsen og vil arbejde for en pragmatisk løsning til håndtering af salget af træ fra danske skove. Vejledning for offentligt indkøb af træ gælder stadig Miljøministeren udsendte i 2010 en ny indkøbsvejledning for offentlige indkøbere af træ og træprodukter. Formålet er at gøre det lettere for offentlige indkøbere og byggeansvarlige at kræve dokumenteret lovligt og bæredygtigt træ. Miljøorganisationerne fandt vejledningen uambitiøs og ønskede forbud mod handel med illegalt træ i Danmark. Det har de nu fået gennem EU s forordning om handel med træ. Indkøbsvejledningen har siden offentliggørelsen levet et stille liv. Naturstyrelsen planlægger fortsat at kommunikere vejledningen ud, og Skovforeningen deltager i en følgegruppe til denne opgave. Måske en bindende skovkonvention i Europa Skovene rummer løsninger på mange af fremtidens vigtige politiske problemer. Derfor er der i Europa overvejelser om stærkere politiske instrumenter. Skovministerkonferencen i Oslo i juni 2011 kan begynde den udvikling. Skovforeningen ønsker en sammenhængende skovpolitik som giver retningslinjer for andre politikområder som påvirker skovbruget. Forest Europe, som er de europæiske skovministres politiske forum, analyserer nu muligheder og problemer ved en bindende skovaftale for de er europæiske lande. Processen fører frem til den 6. Europæiske Skovministerkonference i Oslo i juni En fælles vision for skoven og målsætninger for skovene i Europa kan blive en del af de politiske aftaler. Skovforeningen har gennem vores europæiske skovejerorganisation, CEPF, været aktiv i påvirkningen af processen gennem ekspertmøder, seminarer og workshops. Vores holdninger formuleres ud fra 3 grundlæggende principper: Respekt for ejendomsretten til skovene. Anerkendelse af bæredygtigt skovbrug som grundlaget for en eventuel politisk aftale. Stærkt internationalt samarbejde på områder hvor de enkelte lande ikke har mandat. En helhedsorienteret skovpolitik og øget europæisk samarbejde kan styrke hele skovsektoren. Vi savner en robust og sammenhængende skovpolitik som giver retningslinier for de mange andre politikområder som påvirker skovbruget. Vi ønsker fx et åbent og frit marked for bæredygtigt producerede skovprodukter på baggrund af harmoniserede miljøkrav mellem landene. Derfor vil vi fortsat deltage aktivt i processen og understrege at politiske beslutninger ikke opnår den ønskede effekt uden direkte involvering af skovejerne. 14

15 15

16 ØKONOMI OG RÅDGIVNING TRÆMARKEDET SIDEN 2010 Nåletræ Der er så småt kommet gang i byggeriet igen, og der er prisstigninger på stort set samtlige sortimenter i nål. Der er også stigende efterspørgsel efter træ til energi. Tømmer Prisstigningen på både kort og uafkortet tømmer efter sommeren 2009 er fortsat siden. Prisen for uafkortet rødgrantømmer er tilbage på niveau. Og prisen for uafkortet tømmer af picea m.fl. er næsten på niveau med rødgran og det højeste niveau meget længe. Mængdemæssigt er der dog afsat mindre end de foregående år. Korttømmeret viser nogenlunde samme tendenser som det uafkortede tømmer. 16

17 Cellulosetræ Efter et fald i prisen på cellulosetræ først i 2009 og en stilstand resten af året har prisen igen rettet sig og er steget gennem hele I begyndelsen af 2011 nåede prisen op omkring 260 kr/m3. Der har været afsat lidt større mængder i 2010 end i Emballagetræ Der er indberettet større mængder emballagetræ i perioden end året før, særligt for de hvide arter. Prisen har fulgt med op og har siden august 2010 ligget over 350 kr/m3. Det er også over niveauet fra før krisen satte ind. Energitræ Prisen for energitræ har i perioden ligget og svinget mellem 200 og 250 kr/m3. Prisen er således steget siden Mængdemæssigt stemmer statistikken dog ikke med tendenserne i begyndelsen af 2010 hvor det så ud som om der var ved at komme gang i energimarkedet igen. Der er således afsat mindre mængder energitræ af nål i 2010 end i

18 Løvtræ Løvtræmarkedet ser ud til at have stabiliseret sig og for enkelte sortimenter kan spores en god fremgang. Der har været god og jævn efterspørgsel på bøg til stort set uændrede lave priser. Eg og ask er meget efterspurgt og til stigende priser. Bøg Indberetningerne til prisstatistikken viser at omsætningen af bøg fra april 2010 til april 2011 ser ud til at have stabiliseret sig og ligger på samme niveau som året før, men stadig langt fra tidligere års omsætning. Priserne for B- og C-kævler har ligget rimeligt stabilt med tendens til en lille stigning, mens der har været store udsving i priserne på A-kævler siden februar Den omsætningsvejede middelpris for perioden har været svagt stigende og har ligget lige over 600 kr/m3 i perioden. Eg Tendensen for eg fra forrige periode er fortsat i første halvdel af denne periode, hvor der var en lav omsætning af eg. Fra december 2010 ses dog en stigning både i de omsatte mængder og i prisen for A og B-kævler. I februar er middelprisen på A-kævler helt oppe på over kr/m3. Det er det højeste i prisstatistikken de seneste 10 år. C-kævlerne ligger stabilt omkring kr/m3. 18

19 Ask I vinteren 2010/11 ses en markant stigning (omkring 80 %) i omsætningen af ask i forhold til samme periode året før. Det skyldes givetvis askens toptørre. Ligesom sidste periode er priserne meget svingende, særligt for A- og B-kævler, mens prisen for BKkævler er mere stabil og tilmed udviser en svag stigning. Mængdemæssigt er flest kævler solgt som B-kævler. Dog er der sidst i perioden en højere andel af A-kævler. Ær Der er kun rapporteret mindre mængder af ær til prisstatistikken og til svingende priser. Det har primært været B- og C-kævler. Brænde Brændesalget er steget igen i Ikke overraskende gælder det særligt for ask som er mere end fordoblet i forhold til Salget af sankebrænde er dog faldet igen efter en stigning i

20 CERTIFICERING Revision af PEFC s skovstandard Status for certificering i Danmark PEFC Danmark reviderer sin skovstandard hvert 5. år. Den næste skal udsendes i Skovforeningen arbejder for at skovejerne får metodefrihed, mindre rigide regler og færre omkostninger i en ny og troværdig standard for bæredygtig skovdrift. En skov kan sagtens være bæredygtigt dyrket uden at være certificeret. Men det er et faktum at stadig større dele af træmarkedet ønsker dokumentation for hvordan skovene dyrkes. Derfor er certificering blevet aktuelt for mange af skovbrugets praktikere. Det er en afvejning af bedre adgang til træmarkedet kontra administration, omkostninger og mistede frihedsgrader i dyrkningen. I det seneste år er debatten taget til om den danske PEFC-standard. Skovbrugets praktikere ønsker metodefrihed og mindre rigide regler. Over for det står behovet for at bevare omverdenens tillid til at skovdyrkningen er bæredygtig. Kun når skovbruget kan overbevise omverdenen om at ændringer er fornuftige og øger bæredygtigheden, vil de andre parter i PEFC lade sig overbevise til at foreslå ændringer. Det certificerede skovareal i Danmark stiger fortsat. Dobbeltcertificering, det vil sige certificering efter både PEFC og FSC, er blevet mere udbredt. Det betyder at også det FSC-certificerede areal stiger for første gang i mange år. Det er nu ha hvoraf hovedparten af stigningen skyldes en opdatering af statens arealdata og kommunale skove. Men der er også en fremgang på godt ha for private arealer. Det samlede PEFC-certificerede areal pr. 1. april 2011 er ha. Det er ha mere end sidste år. Hovedparten af stigningen ligger på private arealer. Kun én af de FSC-certificerede ejendomme er ikke dobbeltcertificeret. Det samlede certificerede areal i Danmark er således omkring ha. Efter en medlemsdebat inviterede Skovforeningen i 2010 alle interesserede medlemmer til at deltage i en referencegruppe. Gruppen har foreslået en målsætning for en ny skovstandard, og målsætningen blev præsenteret og debatteret på Skovforeningens medlemsmøder i efteråret De overordnede mål er: At beskrive kravene til et bæredygtigt skovbrug uden at forudsætte en bestemt driftsform (metodefrihed). At indeholde en fleksibilitet som tilgodeser det lokalitetstilpassede skovbrug. At reducere de administrative krav så certificeringen billiggøres. At certificeringen er troværdig. Resultatet er blevet et konkret forhandlingsgrundlag som Skovforeningens bestyrelse bruger i forhandlingerne i PEFC Danmark i foråret Det har været en god skovbrugsfaglig debat, og Skovforeningens mål er at vi i 2012 får en endnu bedre standard for bæredygtig skovdyrkning. 20

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening

ÅRET 2009/2010. Dansk Skovforening ÅRET 2009/2010 Dansk Skovforening Året 2009/2010 Forside: I 2010 skulle nedgangen i Danmarks biodiversitet vende ifølge en EU-aftale. Det sker ikke. Blandt andet fordi samfundet ikke køber denne vare i

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008

Bestyrelsens beretning 2008 Bestyrelsens beretning 2008 Præsenteret af formand Niels Reventlow på Dansk Skovforenings generalforsamling i Rebild 12. juni 2008 Mine damer og herrer. Tilgiv mig hvis jeg begynder i den langhårede ende

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Naturstyrelsen Att.: c.c.: 21. oktober Vedr.: Høring over forslag til EU's skovstrategi

Naturstyrelsen Att.: c.c.:  21. oktober Vedr.: Høring over forslag til EU's skovstrategi Naturstyrelsen Att.: clj@nst.dk c.c.: niboe@nst.dk nps@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 21. oktober 2013 Vedr.: Høring over

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. De Danske Skovdyrkerforeninger. Forskningsråd for Natur og Univers

Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. De Danske Skovdyrkerforeninger. Forskningsråd for Natur og Univers Natur og Skov J.nr. SNS-302-00097 Ref. JOFVI Den 11. januar 2010 Udkast til referat af Skovrådets 4. ordinære møde den 13. november 2009. I mødet deltog: Niels Elers Koch (Formand) Tine Eggertsen Hans

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Att: Christian Lundmark Jensen Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende Forslag til lov om administration af visse af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter

Høringsnotat. vedrørende Forslag til lov om administration af visse af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter Miljøudvalget 2012-13 L 18 Bilag 1 Offentligt Naturplanlægning og biodiversitet J.nr. NST-959-00003 Ref. NIBOE Den 15. august 2012 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om administration af visse af

Læs mere

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby

Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2011-2012 Det kræver lige så stor tålmodighed at dyrke skovpolitik som at dyrke skov. Siden den udmærkede skovlov i 2004 er dansk skovpolitik blevet afviklet, og regeringsskiftet i 2011 har ikke vist

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

UDKAST 3. februar 2012

UDKAST 3. februar 2012 UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt DATO 8. december 2014 Til Dansk Folkeparti Igen en urimelig sag, hvor loven om strandbeskyttelseslinjen rammer skævt Vi er pensionister og bosiddende

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 Grøn Vækst), som hermed besvares.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 Grøn Vækst), som hermed besvares. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 165, endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 11. april 2011 Folketingets Miljø-

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Udkast til Natura

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odder Kommune Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: miljoe@odder.dk Odense, den 4. juli 2012 Bemærkninger til forslag til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014. NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7012-00030 Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR

VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR VEDTÆGTER FOR LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR 1 Navn Organisationens navn er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. 2 Hjemsted Landsforeningens hjemsted er adressen for Landsforeningens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.: 16-8156-000001 Dato: 13. april 2016 BENTHO/TIJU Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer

Læs mere