BORGMESTEREN KOM FORBI

Transkript

1 NR. 6 SOMMER 2010 GRATIS MAGASIN FRA BYDELSPROJEKT 3 i 1 BORGMESTEREN KOM FORBI MED ROS OG RIS TIL BYDELSPROJEKT 3I1 Har du rygerlunger? Tag en test Side 5 Kvaglund Kirke har plads til alle Side Mirna vandt Gonzo konkurrencen Side 13 BEBOERFOKUS NR 6 SOMMER 2010 BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND STENGÅRDSVEJ ØSTERBYEN

2 Lederen SUSANNE RØNNE Der har været meget snak om Stengårdsvej den seneste tid, ikke mindst i pressen. Det er desværre dårlig omtale, fordi ganske få personer gør livet surt for mange. Jeg vil gerne understrege, at den opførsel, vi har set, er helt uacceptabel, og Bydelsprojekt 3i1 igangsætter i samarbejde med, SSP, klubben og skolen initiativer målrettet børn og unge. alle forvaltninger, afdelinger, direktion og byrådet i samt eksterne aktører og alle borgerne, havde vi ikke opnået så fine resultater. Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen og samarbejdet, som vi glæder os til at fortsætte. Jeg vil også gerne takke alle medarbejderne/ildsjælene i Bydelsprojekt 3 i 1 for en fantastisk indsats og et stort engagement. Man skal naturligvis altid være på vagt overfor instanser, der kontrollerer sig selv, og derfor har Bydelsprojekt 3i1 henvendt sig til det uvildige konsulentfirma LG Insight, der er i gang LEDERPANELET med en større midtvejsevaluering. Arbejdet afsluttes i sensommeren og resultaterne offentliggøres på et seminar i efteråret Jeg håber, at vi sammen kan gøre en forskel og gøre andre opmærksom på de mange ressourcer og kvaliteter, som Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen besidder. Til sidst vil jeg ønske alle medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere en rigtig god sommer. Susanne rønne projektchef Gennem de seneste to år har Bydelsprojekt 3i1 gennemført en boligsocial indsats i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Vi har nu gjort status og kan dokumentere, at vores indsats har haft en positiv effekt. Hele borgere har henvendt sig i perioden, og det er langt over succeskriteriet. De gode resultater kan nu ses sort på hvidt, og det er godt og motiverende både for medarbejderne og de samarbejdspartnere, der tager del i projektet. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger på statusrapporten, og derfor vil jeg skynde mig at sige: Uden opbakningen og et fantastisk godt og konstruktivt samarbejde med Ungdomsbo og B 32 s medarbejdere, organisations- og afdelingsbestyrelser samt beboere og projektchef SuSaNNe røn- Ne formand for ungdomsbo claus-peter aanum forretningsfører I ungdomsbo TONNy NISSeN formand for boligforenigen 32 bernd michelsen kontorleder I boligforeningen 32 lisbeth N. jacobsen Hvorfor Beboerfokus? Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos Bydelsprojekt 3 i 1 og i de fleste forretninger i bydelene. B E B O E R F O K U S N R. 6 S O M M E R TrykT udgave ISSN: digital udgave ISSN: Oplag eksemplarer udgiver Bydelsprojekt 3 i 1 Kvaglundparken Esbjerg Ø www. bydelsprojekt3i1.com ansvarshavende redaktør Projektchef Susanne Rønne redaktion, TekST Og fotos Journalist Tor Stenstrop redaktionsudvalg Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund Søren Egdal, Østerbyen Karen Grinderslev, Stengårdsvej Per Bengtsen, Østerbyen Peter Rostgaard, projektmedarbejder Steen Bach, SSP, kontakt Telefon: redaktion@bydelsprojekt3i1.com layout Kiva Grafisk Tryk Grafisk Produktion, Ribe Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen 32 eller Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere. Næste nr. i september 2010 Deadline 20 augustj B E B O E R F O K U S S O M M E R

3 PRÆSTEBAKKEN TAGER NYE METODER I BRUG Bestyrelsen på Præstebakken er begyndt at tage visuelle midler i brug, når der er nyheder til beboerne. Forleden var der indvielse på den nye teknologi og service. Fremover skal informationsskærme fortælle beboerne på Præstebakken om nyheder fra bestyrelsen. Der er foreløbig sat to skærme op - én i cafeen og én i vinduet i Beboerhuset. - Fra den 1. juni skal alle afdelingsbestyrelser ifølge loven informere beboerne om, hvad der er blevet besluttet på bestyrelsesmøderne. Dagsordener og referater skal fremover være offentlige. For at spare en masse papir har vi her på Præstebakken valgt at gøre det ved hjælp af en server og skærmene, siger Jan Nielsen, der er afdelingsformand. Det er Præstebakken internetudbyder A+, der står for internetløsningen. Den 25. maj var der indvielse af informationsskærmene i Beboerhuset, og ca. 50 beboere dukkede op for at se det nye isenkram. Her havde de også lejlighed til at møde boligafdelingens nye vicevært. REJSEGILDE PÅ DET NYE EGEHUS Der var høj blå himmel og hele syv kranse over spærene, da der blev holdt rejsegilde på Hedegårdenes nye beboerhus. - Hurra, hurra hurra! Forleden blev der råbt både hurra og skål for Hedegårdenes beboerhus Egehuset. Murerne og tømrerne er nemlig så langt med udbygningen, at der den 4. juni kunne holdes rejsegilde. Derfor var Nillers Pølsevogn kørt i stilling til at forsyne håndværkere, beboere og gæster med okse- og grillpølser i lange baner. En bar supplerede desuden tørre ganer med våde varer i form af gratis øl og vand. Nej, der manglede skam ikke noget på denne strålende og skyfri festdag i Kvaglund. - Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de mennesker, der har arbejdet på dette projekt, for det har taget rigtigt mange år. Det er vigtigt for os, at vi får dette hus, og at det kan blive det sociale omdrejningspunkt både for afdeling 8 og hele Kvaglund. Det er meningen med det. Lad os udråbe en skål for håndværkerne, sagde afdelingsformand Per Erik Mazanti-Andersen. - Jeg vil gerne på vegne af ingeniør- og arkitektfirma ønske hjerteligt tillykke med rejsegildet i dag. Særlig tak til håndværkerne, der yder en stor indsats. Det er dejligt, at vi nu er nået så langt. De første streger blev slået helt tilbage i marts 2003, så det er godt byggeriet ikke tager lige så lang tid, som at tegne det, sagde fra arkitektfirmaet Rudolf Lolk, der også repræsenterede det rådgivende ingeniørfirma Olav Christensen. Budgettet lyder på kroner til ombygningen og udvidelsen af Egehuset. Byggeriet startede i efteråret 2009 og er skredet planmæssigt frem. Dog har der været lidt problemer med tyveri og hærværk på byggepladsen, fortæller inspektør Bent Sejerup: - I starten var der lidt drengestreger, som vi har fået styr på, men senest tyveri begået af udefrakommende, som har klippet og stjålet elkabler til lamperne i terrænet. Det er både dyrt og besværligt at retablere efter dette, og derfor har vi i en to måneders periode entreret med et vagtselskab, som sonderer området og Egehusets byggeplads om aftenen og natten. Byggeriet af det nye beboerhus forventes afsluttet i midten af oktober 2010, så det kan tages i brug til efterårsferien. B E B O E R F O K U S F O R Å R

4 MANGE RYGERE I ESBJERG Ø Borgerne i Esbjerg Ø ryger mere end landsgennemsnittet, men til gengæld drikker de meget mindre alkohol, viser tal fra sundhuset. Borgerne i Esbjerg Ø ryger mere end landsgennemsnittet, men til gengæld drikker de meget mindre alkohol. Det viser resultater fra en sundhedsprofil, som Sundhuset har gennemført. Den østlige bydel af Esbjerg dækker Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen. I Sundhedsprofilen beskrives sundhed og sygdom blandt borgerne i den østlige bydel af Esbjerg. I alt ryger 34,4 % af borgere i den østlige bydel af Esbjerg dagligt. Dette er en større andel sammenlignet med Danmark som helhed (29,6 %). Både blandt mænd og kvinder er andelen, der ryger dagligt, størst i aldersgruppen år. Til gengæld er andelen af borgere, der har overskredet sundhedsstyrelsens alkoholgrænser inden for den seneste uge kun 1 %. Dette er mindre end andelen i Danmark som helhed (14,3 %). Blandt kvinder er andelen, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse størst i aldersgruppen år, mens der ikke er forskel mellem aldersgrupperne blandt mænd. Med hensyn til socialt netværk ser det samlet set ikke så godt ud. I den østlige bydel af Esbjerg siger 7,8 %, at de ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Dette er en større andel end i Danmark som helhed (3,2 %). Der er en relativ stor andel, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene, blandt mænd i aldersgruppen år (5,8 %) og for kvinder i aldersgruppen 65+årige (12,2 %). Sundhedsprofilen er baseret på besvarelser fra 1160 borgere i alderen 16 år og derover og som er bosiddende i den østlige bydel af Esbjerg pr. 1. januar Esbjergs borgmester Johnny Søtrup er glad for at få belyst borgernes sundhed i bydelen. - Sundhedsprofilen viser, at der er en overrepræsentation af livsstilssygdomme i området, og Sundhuset gør allerede en stor indsats. Der skal fortsat være fokus på beboerne, for der er et stort forebyggelsespotentiale, siger borgmesteren i en kommentar til Sundhedsprofilens resultater. Sundhuset vil fremover netop sætte fokus på rygning, motion og ensomhed. HJEM IGEN MED ØKONOMISK STØTTE Mange ville høre om mulighederne for at vende hjem til hjemlandet med økonomisk støtte, da JobShop arrangerede et informationsmøde om repatriering. Repatriering betyder at man frivilligt vender hjem til hjemlandet for at bo permanent. Det kan i nogle tilfælde ske med støtte fra den danske stat, og det er der stor interesse for. Der var i hvert fald massivt fremmøde, da JobShop i april holdt informationsmøde om repatriering. Der blev afholdt to møder, et i Mosaikken for vietnamesere, og et i festsalen på Stengårdsvej for bosniere. Der deltog omkring 15 vietnamesere om eftermiddagen og 55 bosniere om aftenen. Bosnisk tv var desuden til stede for at optage et indslag. - Formålet var, at borgerne fik informationer fra førstehånd, da der har været stor efterspørgsel om emnet. Vi havde inviteret Asim Perendija fra Dansk Flygtning hjælp, som forklarede de nye regler, der blev vedtaget i marts 2010 om repatriering, samt informerede om en ny regel for pensionister ved rejser, der tager mere end to måneder, fortæller Ozana Pehlic fra JobShop. 4 B E B O E R F O K U S S O M M E R

5 HAR DU RYGERLUNGER? Det gælder om at få behandlet rygerlunger. tilbyder derfor en lungefunktionsmåling og en samtale om resultaterne. Har du rygerlunger? Det kan du få testet med en lungefunktionsmåling, og dermed forhindre at sygdommen udvikler sig. Få testet dine lunger - Vi ønsker at formidle tilbuddet til alle, som er i risikogruppe for at udvikle KOL (som man tidligere kaldte rygerlunger). Ved at få lavet en måling kan man måske opdage sygdommen i et tidligt stadie og stoppe udviklingen med den rette behandling og rygestop, siger Louise Barkan Staal, projektleder i Sundhedsfremme og forebyggelse,. er du ryger eller eksryger og over 35 år, så kan du få lavet en lungefunktionsmåling, hvis du har ét eller flere af disse symptomer: Hoste Åndenød Hvæsende vejrtrækning Opspyt Tendens til lungebetændelse Ring og hør hvornår vi er i dit lokalområde og få en aftale. Tlf dinsundhed@esbjergkommune.dk KOL er en sygdom, som ubehandlet bliver værre med tiden, og som ofte giver patienterne en meget dårlig livskvalitet, fordi de bliver meget hæmmet i deres vejrtrækning og dermed også fysisk. Hvis sygdommen udvikler sig, kan man blive afskåret fra mange dagligdags ting, fordi man rent fysisk er så dårlig, at de ikke er mulige at gøre. Rigtigt mange mennesker går rundt med KOL i en eller anden grad uden at have fået diagnosen, og derfor udvikler sygdommen sig hele tiden i negativ retning. Det estimeres, at op mod har sygdommen i Danmark. - Vi ved, at der er rigtig mange i Esbjerg Ø, som ryger og som ville få stor gavn af at få diagnosticeret sygdommen, før den udvikler sig til at blive alt for hæmmende. Hvis de har tegn på KOL, vil de nemlig kunne få behandling og naturligvis tilbud om rygestop, hvis de ønsker det, og dermed stoppe sygdomsudviklingen. Vi tilbyder at komme ud og foretage målingerne med vores mandskabsvogn, så folk slipper for at skulle helt ud i den anden ende af byen, siger Louise Barkan Staal. Det kan altså være til stor gavn for dig at få testet din lungefunktion. Måske går du rundt med en sygdom, som kan standses og dermed kan du undgå at miste livskvalitet på længere sigt i takt med sygdommen forværres. B E B O E R F O K U S S O M M E R

6 BORGMESTEREN KOM FORBI - Jeg går og praler lidt af jeres indsats. Det sagde borgmester Johnny Søtrup, da han en tidlig morgen lagde vejen forbi Bydelsprojekt 3i1 og delte verbale roser ud. Borgmesteren opfordrede også til, at 3i1 arbejder mod en større synlighed i Esbjerg. - Bydelsprojekt 3i1 er alle pengene værd. Sådan lød de rosende ord fra Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup, da han kom forbi den 27. maj til en samtale med projektchef Susanne Rønne. Emnet var Bydelsprojektets nye statusrapport. - Det er en rigtig god rapport. Jeg har haft en fornemmelse af, hvordan tingene fungerer, men det er dejligt at få syn for sagen, og den bekræfter de tanker, jeg har haft omkring bydelsprojektet sort på hvidt, sagde borgmesteren, der havde haft lejlighed til at sætte sig ind i rapporten. - Det er overbevisende læsning. Når man kigger på data, kan man ikke være i tvivl om, at bydelsprojektet er alle pengene værd. Det er hovedkonklusionen hos mig, sagde han og tilføjede er et imponerende antal borgerhenvendelser. - Ja, det er langt over vores succeskriterium, fortalte Susanne Rønne. rådgivningen er guld værd for kommunen - Der er mange henvendelser i forbindelse med jobsøgning, og 200 er kommet i job, det er flot. Men for mig som kommunemand er det også imponerende, at I har rådgivet borgere, der er ved at komme i klemme hele gange. Det er positivt, for det er folk, som er i nød. Og hvis de først bliver hvirvlet ind i vores store og på mange måder komplicerede system, så går nogle af dem i stykker. Jeg tror, I redder nogle fra at få en dårligere skæbne, end de ellers ville have fået. Der har I en super effekt, for I fanger dem i god tid, bemærkede Søtrup. - Det tror jeg, du har helt ret i, sagde Susanne Rønne: - Også i forhold til borgere, der ikke forstår kommunens breve og lignende tilfælde. Der kan vi netop strukturere de personlige papirer for dem, og kontakte jer på borgerens vegne. Stolt over faldende kriminalitet - Jeg er på byens vegne stolt over, at vi har sådan et projekt. I har en stærk præventiv effekt på ungdomskriminalitet. Tag de seneste hændelser på Stengårdsvej. Hvis ikke vi havde et velfungerende system, der tog affære med det samme, ville det få lov at eskalere. Vi har aldrig haft de samme problemer som i Gjellerupparken eller Vollsmose, og det tilskriver jeg de boligsociale indsatser, I udfører. Jeg går faktisk og praler lidt af jer, når jeg er ude hos mine kolleger, sagde Johnny Søtrup. - Samarbejdet med SSP, klubberne og skolerne gør en væsentlig forskel. Vi arbejder alle i samme retning, svarede Susanne Rønne. kom bedre ud over rampen! - Vi er nogle, der kender Bydelsprojekt 3i1 godt, men hvis du gik ned i gågaden og spurgte ti mennesker: hvad kan du fortælle mig om 3i1? Så er jeg bange for at otte ud af ti ville sige: hvad for et? Derfor har I en opgave i at komme lidt ud over dørtrinnet. En måde var at komme på Tv Esbjerg, der kører i sløjfer, med 5-7 minutters indslag. Der sker så meget herude, som fok ikke kender til. - Ja, det er en god idé, svarede projektchefen. - Kunne I måske også være lidt mere udfarende og opsøgende overfor borgerne herude? Mange kommer af sig selv, fordi de har brug for akut hjælp. Kunne I mon få fat på flere. Også omkring jobsøgning? I kunne måske få fat på flere af dem der går derhjemme på dagpenge eller kontanthjælp og mangler et pænt lille skub. - Vi kommer skam også ud i boligområderne med vores bus som led i vores opsøgende arbejde. Og Sundhuset er begyndt at dele frugt ud ved de lokale butikker med stor succes. Mange fik et sundhedstjek ved samme lejlighed. Men vi kunne være endnu bedre, ja. borgmesteren er glad for engagementet i 3i1 - Hvad synes du om at kommunen lægger medarbejdertimer og lokaler i bydelsprojektet i stedet for kontante beløb? - Det er en god måde at gøre det måde. Ellers tror jeg det havde været sværere at løfte det. Alle kommuner er jo presset på økonomien, derfor er de sværere at investere kroner og ører, som så skal tages fra et andet budgetområde. Medarbejderne har vi jo, så det er godt set. Der har heller aldrig været negative vibrationer omkring projektet, og det er en styrke. Der er god opbakning hele vejen rundt. Og samarbejdet er meget tættere end hvis vi bare havde givet kroner og ører. Det er væsentlig at have med. 6 B E B O E R F O K U S S O M M E R

7 6.000 BEBOERE GENNEM BYDELSPROJEKT 3I1 Bydelsprojekt 3i1 har gjort status for de to første år i en ny rapport. Her kan du læse om nogle af resultaterne. Ca beboerhenvendelser fordelt på ca beboere. Det har der været i 2008 og 2009, viser Bydelsprojekt 3i1 s egen statusopgørelse beboere har været til sundhedstjek i Sundhuset. 60 beboere er sluset over på foreningshold, 46 beboere har deltaget på motionshold, og der har været lejlighed til at gennemføre en sundhedsprofil med interviews af beboere.bydelsprojektet har fået ca henvendelser fra beboere, som har modtaget almen rådgivning og vejledning. Ca beboere har fået eller anden form for rådgivning i jobsøgning, og 200 af dem er kommet i job. Projekthuset og Gadehjørnet har desuden del i indsatsen bag en faldende kriminalitetsrate fra 156 sager til 98 sager. - Jeg er meget tilfreds. Uden opbakningen og et fantastisk godt og konstruktivt samarbejde med Ungdomsbo og B 32 s medarbejdere, organisations- og afdelingsbestyrelser samt beboere og alle forvaltninger, afdelinger, direktion og byrådet i og alle borgerne, havde vi ikke opnået så fine resultater, siger projektchef Susanne Rønne. Statusrapporten kan fås ved henvendelse til Bydelsprojekt 3i1 eller hentes på hjemmesiden DER ER MANGE DER ARBEJDER FOR DIG Bydelsprojekt 3i1 har fået en ny struktur, der sikrer beboerne mere indflydelse og medinddragelse. Her kan du se medlemmerne af de forskellige udvalg og den nye bestyrelse. bestyrelse Bestyrelsen beslutter og godkender mål, helhedsplan, budgetter og regnskaber. Tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo Lisbeth Jacobsen, kontorleder i B'32 Claus-Peter Aanum, formand for Ungdomsbo Berit Skanderup, næstformand i Ungdomsbo Bernd Michelsen, formand for B'32 Per Mazanti-Andersen, medlem af B'32 s bestyrelse Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg, Svend Kviesgaard, sekretariatschef i Børn & Kultur, Mogens Kiesbye, distriktsklubleder, Kultur & Borgerservice, Henning Andersen, sekretariatschef i Borger & Arbejdsmarked, Susanne Rønne, projektchef i Bydelsprojekt 3i1 forretningsudvalg Forretningsudvalget indstiller, koordinerer og udfører opgaverne. Tonny Nissen, forretningsfører i Ungdomsbo Lisbeth Jacobsen, kontorleder i B'32 Claus-Peter Aanum, formand for Ungdomsbo Søren Egdal, medlem af Ungdomsbos bestyrelse Per Mazanti-Andersen, medlem af B'32 s bestyrelse Per Bengtsen, medlem af B'32 s bestyrelse Henning Andersen, sekretariatschef for Borger & Arbejdsmarked, Ingelise Mølgård, udviklingskonsulent i Børn & Kultur, Anna Marie Nielsen, kontorchef Borger & Arbejdsmarked, Rolf Jakobsen, leder af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Susanne Rønne, projektchef i Bydelsprojekt 3i1 projektudvalg Projektudvalget koordinerer, udfører og nedsætterprojektgrupper. Ingelise Mølgård, udviklingskonsulent i Børn & Kultur, Steen Bach, leder af SSP og Forebyggelse, Esbjerg Kommune Sanne Hansen, projektleder i Sundhed & Omsorg, Lars K. Olsen, Sektionsleder i Jobcenter Esbjerg, Margrethe Cæsar Bjerg, konsulent, Borger & Arbejdsmarked, Poul Larsen, leder af Nærpolitietl Syd- og Sønderjyllands Politi Susanne Rønne, projektchef i Bydelsprojekt 3i1 Rikke Skipper Hansen, projektleder i Sundhuset, Bydelsprojekt 3i1 Jørgen Nielsen, repræsentant fra Beboerforum, Kvaglund Cassandra Keldebæk, repræsentant fra Beboerforum, Stengårdsvej Lars Hansen, repræsentant fra Beboerforum, Østerbyen Repræsentant fra Beboerforum, Gjesing Nord beboerforum Det nye beboerforum sikrer beboernes inddragelse og indflydelse. Medlemmerne påvirker projektets udvikling, og de deltager i projektgrupper og udvalg. Jørgen Nielsen, Kvaglundparken, B 32, Afd. 30 Carsten Hille Rasmussen, Hedegårdene, B 32, Afd. 8 Elva Lyth, Stengårdsvej, UB, afd. 8 Per Hansen, Stengårdsvej, UB, afd. 14 Kaj Nielsen, Stengårdsvej, UB, afd. 15 Cassandra Keldebæk, Stengårdsvej, UB, afd. 18 Ole Antonsen, Platanvej, Skolebakken, J.L. Heibergs Allé, UB, afd. 6,7,37 Vera Jensen, Præstebakken, B 32, afd. 5 Kirsten Kirkegaard, Tinghøjs Alle, B 32, afd. 6 Per Knudsen, Blaabjergparken, B 32, afd. 12 B E B O E R F O K U S S O M M E R

8 DANSK OG EKSOTISK MAD PÅ MENUEN KULINARISK OPLEVELSE. Der var lækre danske og eksotiske retter på menuen, da Bydelsprojekt 3i1 rykkede ud på Kvaglund Centertorv med grill og lokale kokke. De købte ind, de kom til Kvaglund, og de tryllede. Seks lokale beboerkokke og deres unge assistenter foldede sig onsdag den 9. juni ud med gryder og grill for at give folk en kulinarisk oplevelse. Det var Bydelsprojekt 3i1, der stod for arrangementet, der fandt sted mellem kl. 15 og 18 til stor fryd for dem, der lagde vejen forbi Kvaglund Centret. Der var nemlig gratis smagsprøver til folket! Det vil sige, smagsprøver var det næppe, for kokkene delte så store portioner ud, at det rent faktisk var rene måltider. En lille spontan fest i den travle hverdag. Og det var noget, der gav opmærksomhed fra de forbipasserende og handlende på Kvaglund Centertorv. - Hvad har I gang i her, blev der spurgt. - Hvad er Bydelsprojekt 3i1 egentlig for noget, lød det. Svaret kom prompte i form af en delikat anretning og en forklaring fra en af bydelsprojektets medarbejdere: - Vores job er at have fokus på beboerne. Kig gerne forbi vores kontor i Kvaglundparken 4. Omkring 150 kom forbi boden og fik smag for lækkerierne. Og mange af dem fik desuden lejlighed til en god snak med naboer og venner. SÅ ER DER DØMT GRILLSÆSON! 8 B E B O E R F O K U S S O M M E R

9 DANSK GRILLMAD MED STEG OG PØLSER OPSKRIFTER OG EN VIDEO FRA Bydelsprojekt 3i1 skød grillesæsonen ind med traditionelle danske grillretter tilberedt og anrettet af Per Erik Mazanti-Andersen og Per Bengtsen. Med sig havde de Michael som assistent. De kokkererede marinerede okseculotter, svinefilet og to forskellige grillpølser, frankfurtere og herregårdspølser. - Pølserne er til ungerne, og så et godt stykke kød til de voksne. En culotte skal have mellem 40 og 45 minutter pr. kilo. Når du steger den, skal du være over den hele tiden. Og i en kuglegrill er du nødt til at lægge kullene ud til siden, ellers bliver det for varmt, sagde Per Bengtsen, der er uddannet søkok og initiativtager til det kulinariske arrangement. - Jeg vil gerne med det her opfordre beboerne til at komme ud i det grønne og grille. Vi har så mange dejlige steder i boligområderne, og at grille skaber ofte samvær med naboerne. Men vær opmærksom på hygiejnen. Dæk madvarerne til, og pas på at kødsaften ikke bliver blandet med grøntsagerne. Brug din sunde fornuft, sagde kokken og tilføjede, at marinaden til kødet kan baseres på olie, urter, salt, peber og eventuelt lidt flåede tomater. ARRANGEMENTET KAN SES PÅ EKSOTISKE RETTER MED KYLLING OG RIS Der var hele tre fremmedartede retter på menuen: En burmesisk, en malaysisk og en palæstinensisk. Alle med kylling. Harunissa Rashid på 19 år og hendes far Rashid Zalal lavede malaysisk/indisk BIRYANI, en velsmagende kyllingeret med ris, der var farvet gule af gurkemejekrydderi. Harunissa og Rashid bor begge i Kvaglund. Søstrene Abir og Fadia Abdulraouf fremtryllede retten KAPSE, en appetitvækkende risret med kylling og salat. De er palæstinensere, tidligere bosat i Libanon og bor nu henholdsvis på Stengårdsvej og i Kvaglund. Med sig havde de børnene Sahar Alaaeldin og Wadan Abdulraouf som assistenter. Meras Yussuf fra Burma leverede en velsmagende burmesisk ret med tomater, løg og kyllingestykker. - Det har været rigtigt hyggeligt at lave mad sammen de andre, sagde Harunissa, der har boet i Danmark i 6 år. B E B O E R F O K U S S O M M E R

10 »VORES KIRKE HAR PLADS TIL ALLE MENNESKER«Hvis der er et budskab, Kvaglund Kirke gerne vil sende, så er det, at kirken har plads til alle og brug for alle. Derfor står døren bogstaveligt talt altid åben i kirken, der lige har rundet 25 år. "Plads til alle - brug for alle". Det slogan og den ånd møder det menneske, der træder ind over dørtærsklen til Kvaglund Kirke. At der er plads til alle, det ved de fleste, men mange ved ikke, at kirken også har brug for dem. Det er en overraskelse for mange, fortæller sognepræst Jens Fischer-Nielsen. Vi møder ham og formand for menighedsrådet, Karin Blok Kristensen, i forbindelse med kirkens 25-års fødselsdag til en snak om kirkens virke. Selve kirkens historie lægger de to ikke så meget vægt på. - Det vigtige er, at folk ved, de kan komme her. Der sker så meget i kirken dag, og det er det, der er spændende, siger Karin Blok Kristensen, der har været formand i 20 år og medlem af menighedsrådet i 26 år længere end kirkens eksistens. Hun kom selv til Kvaglund i Gudstjenesten om søndagen er vigtigst. Men det hele er vigtigt, tilføjer hun. - Gudstjenesten er den event, der samler flest mennesker, fortsætter præsten: - Vi lægger vægt på, at den er for almindelige mennesker, og vi siger, at hvis børnene kan trives, kan alle trives. Derfor har vi børnekirke midtvejs i gudstjenesten, hvor børnene går med klovnen ud til et frikvarter med farver, bibelhistorie, film og bevægelsessange. - Alle er velkomne! Der er ikke nogle, som ikke er fromme nok, siger formanden og tilføjer: - Også dem som ikke er, som folk er flest, og dem, der ikke fungerer så godt. Vi oversætter desuden til engelsk, så beboere med anden etnisk baggrund end dansk kan forstå ordene. Sig dav til en fremmed - Vi har to spor i kirken. Præsten Georg Græsholt, der er på halv tid, kører et traditionel spor, og jeg holder mig til en friere kirkeligt stil. Nogen kan bedst lide det ene og nogle det andet. Men vi gør det så menneskevenligt, at vi også bruger rytmiske sange, gospel og illustrationer undervejs, siger Jens Fischer-Nielsen. - Der er mange, der gerne vil den utraditionelle del, indskyder Karin Blok Kristensen: - Derfor skal vi ikke kun hænge fast i de gamle traditioner i kirkerne, og sige vi vil ikke mere. For folk vil gerne mere, kan vi se. Vi er mellem 80 og 100 i kirke på en almindelig søndag. - Hvis der foregår noget særligt, for eksempel barnedåb, er der straks flere, vi kan let være det supplerer præsten: - Så er det vores opgave at levere en anledning til at komme igen hver søndag. Det satser vi på. - Fischer kan godt finde på at sige, at nu skal I rejse jer op og hilse på en person, I ikke har hilst på før. Første gang tænkte jeg Åh nej, men det er jo bare dejligt at opleve en person, man ikke har set før og give dem hånden. Så føler folk sig velkommen. Ja, det er svært at gå hen til en fremmed, men Jens har jo sagt det, så derfor har jeg fået en anledning til at gøre det, smiler en glad formand: - Du kan bare sige Præsten har sagt det, og jeg har vist ikke snakket med dig før. Så griner man lidt af det og så kommer man i snak. det bedste budskab i verden - Gudstjenesterne er ikke kun præstens show. Vi har mange frivillige medarbejdere, som hjælper med forskellige funktioner. Hver søndag samles alle dem, der har en tjans omkring dette bord, hvor vi beder Guds ånd om at virke, og så går vi til opgaverne. Vores teams giver folk medansvar, og det bygger også på en teologisk holdning om, at menigheden er et billede på Kristi legeme. Jesus er hovedet, menigheden er kroppen og lemmerne er de forskellige kristne. I det billede ligger der, at vi alle sammen får lov til at være lemmer på legemet. Det giver mig utrolig meget mening, forklarer Jens Fischer-Nielsen, og tilføjer: - Man kan godt blive ensom som præst, hvis det hele kører ved hjælp af professionelle folk. Vi har en kirketjener, en organist og et par præster, og så har vi projektmedarbejdere for eksempel til at lede korene. Resten er engagerede frivillige. - Jeg kan godt lide det billede, at vi er grenene på vintræet. Og grenenes formål er at bære frugt. Til gudstjenesten får vi kraft fra stammen, Guds ånd, og går ud i verden og er i kontakt med vore medmennesker, siger Karin Blok Kristensen. - Vi har det bedste budskab, der findes i denne verden. Det repræsenterer kirken. Derfor er det vigtig, at vi ikke bare holder det indenfor disse fire vægge. Vi må prøve at formidle det på en måde, som mennesker kan forstå. Vi er ikke bare sat til at fortælle nogle ord, men leve Guds kærlighed ud i verden. Med hjerte, med mund og hænder. Vi prøver at ramme bredt med vores aktiviteter. At ramme alle aspekter i livet, bemærker Fischer-Nielsen. - Det er noget med at putte nogle nye tanker ind i folks hoveder. Du fik os til at se, at kirken kan bruges til nogle andre ting. Nogle gange synes jeg, det er helt vildt, hvad du finder på, men jeg siger: OK, lad os da se hvad der sker. Første gang du sagde, kirkedøren skulle stå åben, tænkte jeg: jamen, de render med det hele!. Men det var slet ikke så farligt, siger menighedsrådsformanden. Og Kvaglundpræsten supplerer: - Der har Karin været rigtigt god, for der skal skabes rum til idéer. Hun er med på den, selvom jeg har mange idéer. Rum giver muligheder. Og det er vores forum af frivillige gør, at der kan ske noget. - Det gør os til en moderne kirke i allerhøjeste grad, siger Karin Blok Kristensen. 1 0 B E B O E R F O K U S S O M M E R

11 Jens Fischer-Nielsen har været præst i Kvaglund i 11 år. Baggrund: Missionær i Bangladesh, hvor han lærte om den sammenhængende kirke, der både er til krop og ånd. Højskolelærer i Haslev i to år. Præst i Sædding i ni år. Aktiviteter og fællesskaber i Kvaglund Kirke fællesskaber (alle kan være med) Fællesskabsgrupper Mandeklub Litteraturkreds Kvinder møder kvinder Kristen kvindeklub Familieklynge aktiviteter Genbrugsland i Kvaglundcentret Gospelkor for voksne BørneGospel Ægteskabskursus Seniorkor gudstjenesteteams Forskellige teams som står for aktiviteter under gudstjenesten såsom alterdekoration, lyd og lys, oplæsning, power point, kirkekaffe, forbøn, børneprogram m.m. Alle kan få lov at være med. Spaghettigudstjeneste Børnegudstjenester med sange, fortællinger og spisning en onsdag om måneden. Kl historien bag kvaglund kirke I 1968 besluttede at udfærdige en bebyggelsesplan for Kvaglund. På dette tidspunkt var Kvaglund en del af Jerne Sogn og bestod af få landbrugsejendomme. I 1976 indviede man en midlertidig vandrekirke og den 1. december 1977 blev Kvaglund udskilt som selvstændigt sogn. Det nyvalgte menighedsråd nedsatte allerede den 23. februar 1978 et byggeudvalg, som begyndte at arbejde på opførelsen af en ny kirke. Den 2. april 1984 kunne man tage det første spadestik til den ny kirke og den 29. maj blev kirkens grundsten hentet fra Jerne Kirke og indmuret i Kvaglund Kirkes dåbsvæg. Den 12. maj 1985 blev Kvaglund Kirke indviet. B E B O E R F O K U S S O M M E R

12 UNG FOTOGRAF FRA ØSTERBYEN UDSTILLER I KOLDING 17-årige Aseel Al-Lami fra Østerbyen vil være reportage- eller kunstfotograf. Og med sin første fotoudstilling er hun godt på vej mod målet. Und dig selv at opleve fotoudstillingen Barn af Irak hvor 17-årige Aseel Al-Lami fra Esbjerg, har skabt et fantastisk univers af børnebilleder. Alle fotografierne er taget i Irak, og det er tydeligt at se, at Aseel er gået tæt på i en et land hvor politiske uligheder og ytringsfrihed er i fokus. Det er store ord, der pryder invitationen til den anderledes fotoudstilling fra Nicolai for Børn, der er en afdeling af kulturinstitutionen Nicolai Kunst & Design i Kolding. - Aseel har med sine bare 17 år skabt en historie om børn i Irak, der er en seperatudstilling værdig. I samarbejde med Nicolai for Børn er der skabt et univers, hvor fotografier møder tomme rum og persiske tæpper, musik og the giver fornemmelsen af at være et fremmed sted og dog i Danmark, siger Kristine Oestmann Karlshøj, leder af Nicolai for Børn. Aseels mor og far stammer fra Irak, men har boet i Esbjerg i 15 år. Aseel er selv født i en flygtningelejr i Saudiarabien, og hun havde aldrig set resten af sin familie indtil sidste sommer, da hun fik muligheden for at komme en tur til Basra. - Noget af det, der slog mig mest, da jeg var i Irak, var børnenes livsglæde trods de trange levevilkår. Med 50 graders sol og ingen airconditions, løber drengene alligevel ud og spiller fodbold, når solen står på sit højeste. Pigerne leger gerne ude i den åbne himmel, for alle andre steder er der blot mere ulidelig varme. Men trods alt dette så stopper legen aldrig. Dette fascinerede mig så meget, at jeg begyndte at fokusere mest på børnebilleder i løbet af denne tur, fortæller Aseel Al-Lami, der har fotograferet i tre år. Hun håber denne udstilling, blot er den første. - Mine bedsteforældre, mine onkler og deres familier bor i et stort hus og hjælper hinanden. Det handler om sammenhold, man er der for hinanden. Det er meget trygt, siger Aseel, der til daglig går i 2. G på Esbjerg Gymnasium. Der er gratis entré til udstillingen, der varer frem til 26. juni. Udstillingen er åben tirsdag fredag kl samt lørdag søndag Adressen er Skolegade 2 C, 6000 Kolding. 1 2 B E B O E R F O K U S S O M M E R

13 MIRNA ER TOTAL GONZO Det blev Mirna Pehlic, 15 år, der med en meget personlig artikel, vandt Beboerfokus skrivekonkurrence GONZO. Læs den her. LÆS HELE MIRNAS ARTIKEL PÅ at være ny Det nye er altid ukendt. Livet er nyt, om man er gammel eller ung. Man har aldrig set alt. De nye ting i livet er muligvis gode. Sådan er det dog ikke altid. Nye ting kan overraske en, gøre en glad, men også ulykkelig. Når man lige er startet i skole, er der jo altid nogle, der bare er bedste venner med den første, de ser. Børn har jo ikke de bekymringer: "Hvad nu hvis personen ikke kan lide mig?". De tænker kun på at have det sjovt. Så heldige er børn. De har ingen bekymringer i verden. Dog hvis man kommer i skole og ikke kan dansk. Som i mit tilfælde. Jeg kom i børnehave uden at kunne dansk. Jeg gik alene det meste af tiden. Kunne jo ikke være sammen med nogen, man ikke forstår. Jeg var så også den stille type. Dengang... At være ny i Danmark er svært. Jeg kommer fra en hårdtarbejdende familie, som kom til Danmark uden penge, kun nogle kufferter og billeder. Deres liv var bag dem, lagt i ruiner og stadig formår de at leve et normalt liv. en simpel hverdag som min Jeg ser ud af vinduet. Solen titter frem, og jeg ligger i min seng. Venter på at alarmen på min mobil skal ringe. En ny dag i skolen venter forude. Jeg er den underlige udadvendte pige, som ser hver dag som noget nyt. Noget spændende. Livet går mig imod, men smilet forbliver på min læbe, hvis jeg er omkring andre. Når jeg er alene, så flyver tankerne, de irriterer mig om natten, når jeg vil sove. På grund af mine tanker kan jeg ikke sove. Jeg ligner en ganske normal pige. I Bosnien kunne jeg gå for at være bosnier, i Danmark kunne jeg gå for at være dansker. Jeg snakker begge sprog flydende. Dog er den bosniske grammatik svær, men jeg kan den. Jeg skal bare tænke mig lidt om engang imellem. Jeg overrasker mig selv ret tit, når det gælder bosnisk. For ingen har nogensinde sat sig ned og lært mig grammatikken. Ingen har lært mig de bosniske bogstaver eller hvordan man læser. Dog kan jeg det hele. Folkeskolen har aldrig været hård for mig. Har altid været en outsider, dog ikke på grund af min etniske baggrund. Mere fordi jeg ikke er den normale pige. Jeg har forskellige interesser end andre piger i min klasse. Det gør at jeg Mirna Pehlic vinder med denne tekst et gavekort på 500 kroner til Esbjerg City. Der var desværre ingen indlæg i drengekategorien, så det var ikke muligt at kåre en vinder i denne kategori. De har familie, et hus, en bil og alt andet de skal bruge. Og så er der mig... ikke rigtig har noget tilfælles med dem. Jeg har dog fantastiske venner og veninder. De eneste jeg har brug for. At være halvt bosnier har aldrig været et problem. Dog har det. For jeg kan ikke finde ud af, hvem jeg er. Er jeg bosnier, eller er jeg dansker? Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg går vel ud fra jeg bare er mig. B E B O E R F O K U S S O M M E R

14 ER VI DEM DE ANDRE IKKE VIL LEGE MED? INDSPARK SKREVET AF Per Erik Mazanti-Andersen Vores trang til at markere forskelle til andre er et levn fra en fjern fortid på stepperne, hvor vores forfædre fandt sammen i mindre grupper og betragtede andre grupper som fjender, noget som vi stadig bruger til at styrke vores identitet med i dag. 1 Næsten hvor end man vender sig hen, er der bare nogen, som har en fordomsfuld mening, om mennesker, udseende, byområder og hvad ved jeg. Fordomsfuld fordi den ikke er baseret på fakta, men på rygter, ikke rationelle forestillinger og generel uvidenhed. Skillelinjen går naturligvis mellem de godhjertede drillerier og den ondsindede stigmatiseringer af hele befolkningsgrupper. Det moderne og i mine øre grimme ord er stigmatisering (stemplingsteorien), en teori som forudsætter at afvigelser (som jo egentlig blot er en naturlig forekommende forskellighed/mangfoldighed/afvigelser) ikke opfattes som en kvalitet. Man kan groft sige der er to typer af stemplinger, dem som man kan være ligeglad med, fx hvad andre mener om det boligområde man bor i, og så dem som ikke er til at komme uden om, fx besvær med at finde en bank, få en forsikring eller personlige angreb. Uanset hvad, er intet tabt. Den kloge (psykologiske) version er, at der findes to typer af fordomme. Den reversible fordom og den ikke reversible fordom. Som på dansk henholdsvis betyder, at man er villig til at ændre (reversible) synsvinkel efter at være blevet præsenteret for sagens rette sammenhæng, mens den anden gruppe uanset fakta stædigt holder fast i deres verdensbillede (ikke reversible). Dette fordi de folk har brug for syndebukke (psykologisk: det autoritære kompleks). Syndebukken kommer fra:...et ritual i Det Gamle Testamente, der indgik i forsoningsdagen (yom kippur), hvor folkets synder blev lagt på en buk, der derpå blev ført ud i ørkenen. Bukken var bærer af, og vel "forurenet" af, synden, men ikke "skyldig". Citat: Den Store Danske Encyklopædi. vigtigt med stærk egenidentitet Det er vigtig at kunne skelne mellem hvad og hvem man kan ændre på og hvad som må betragtes enten som en uoverkommelig opgave (fysisk, tidsmæssigt eller økonomisk) eller direkte umulig opgave, fx findes der jo mennesker som er uden for pædagogiske rækkevidde (dem med syndebukken). Og her fristes jeg til at mene, så lad dem dog være udenfor pædagogisk rækkevidde. Jo stærkere ens egenidentitet er, jo sværere er det at føle sig ramt, og dermed også at blive ramt, og når det gælder egenidentiteten har den enkelte rigtig mange muligheder for at skabe sig et liv med kvalitet og indhold, uden at det sker på bekostning af andre. Egenidentiteten må altså ikke udelukkende basere sig på forholdet til andre grupper, men i lige så høj grad i forholdet til en selv og ens egen gruppe, noget som ellers kan være tillært igennem den social arv. Det betyder også, at man selv må gøre op med ens egne fordomsfulde forestillinger om andre, for ellers er vi tilbage til udgangspunktet, når de stigmatiserede, blot stigmatisere andre. accepter verdens mangfoldighed Når det kommer til den praktiske del af frigørelse af stigmatiseringer på områder, man ikke selv direkte kan øve indflydelse på, for eksempel kommercielle, må man benytte de demokratiske kanaler af egen drift eller håbe/frygte, at problemerne bliver så store, at politikerne selv tager sagen op. Men i det daglige, helt nede på jorden, mellem dig og mig, kan alle sagtens, uden større sværdslag, gøre en forskel, nemlig ved at tolerere verdens mangfoldighed i stedet for at være bange for den, som vores fjerne forfædre var. Det var deres behov dengang, men nødvendigvis ikke vores i Psykologiprofessor Henrik Høgh-Olesen 1 4 B E B O E R F O K U S S O M M E R

15 ULLA BOBLER AF GODE IDÉER Ulla Tved fra Stengårdsvej efterlyser andre beboere, der vil hjælpe med at starte nye aktiviteter op. Selv vil hun gerne undervise i grønlandsk perlesyning. - Jeg går mest og passer mest mig selv, og derfor vil jeg gerne have gang i nogle aktiviteter her i området, siger Ulla Tved, beboer på Stengårdsvej gennem 17 år. Når det kommer til spørgsmålet om, hvad det kunne være for nogle aktiviteter bobler hun nærmest over af idéer. - I gamle dage var der viseversaftener med sang og musik. Unge og gamle beboere kom og dansede. Det var tider, så dem vil jeg meget gerne have tilbage. Og så vil jeg også gerne arrangere nogle bankoaftener, siger Ulla Tved, der selv spiller banko over walkie talkien hver aften. Men idéerne stopper ikke her. Ulla Tved foreslår også aftener med seniordans, for hun kender en der gerne vil lede holdet. Hun forestiller sig også et nyt petanquehold, der kan spille på petanquebanen ved afdeling 15. Og hvad med et cykelhold, der cykler ud i det blå med madkurv i weekenden? - Jeg kunne også se et hold, der gik stavgang en gang om ugen. Til sidst, synes jeg, vi skal arrangere nogle udflugter i boligafdelingen, ligesom før i tiden. Vi kan tage en tur til Fanø eller ud og se på slotte og herregårde, smiler Ulla Tved, der selv gerne vil undervise interesserede i grønlandsk perlesyning. Det eneste, Ulla Tved mangler, er hjælp til at få sine idéer til aktiviteter og arrangementer ført ud i livet. Interesserede kan derfor henvende sig til Jette Sejerup i Projekthuset. Projekthuset ligger på Stengårdsvej nr. 163 og telefonnummeret er DEN ALMENE BOLIGFORM SKAL MARKEDSFØRES B 32 og Ungdomsbo har besluttet at holde åbent hus i weekenden den 11. og 12. september Ungdomsbo udstiller en nyrenoveret lejlighed i afdeling 5, Spangsbjerg Møllevej og åbner op til en lejlighed på Stengårdsvej. Her vil Bydelsprojekt 3i1 også være til stede. B 32 holder åbent hus i afdeling 5 og 8. B 32 vil i den forbindelse uddele udlejningsbrochurer og flyers ved en reklamebus i Kongensgade lørdag mellem kl. 10 og 14. Åbent Hus arrangementet sker i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening, som i samme weekend opfordrer alle almene boligafdelinger til at deltage i arrangementet. vidste du at der er almene boliger i alle kommuner. Almene boliger er udlejningsboliger ejet af boligforeninger eller -selskaber. I almene boliger er der beboerdemokrati, og der er ingen, som må tjene på huslejen. Danmarks almene boliger huser alle slags mennesker. Vi har en særlig forpligtelse i forhold til de grupper, der ikke umiddelbart kan slås på det private ejendomsmarked, men hos os er - og skal der være - plads til alle. beboerdemokrati er en hjørnesten i Danmarks almene boliger. Når beboerne selv bestemmer, hvor meget der skal istandsættes og hvordan huslejen skal bruges bliver man simpelthen nødt til at tale om tingene. kilde: LINEDANCE PÅ STENGÅRDSVEJ Der er oprettet linedancehold på Stengårdsvej med træning hver onsdag, og alle er meget velkomne til et par sjove timer. Onsdage fra kl for nybegyndere Onsdage fra kl for let øvede HUSK KVAGLUNDDAG DEN 4. SEP.! SE MERE PÅ LUNDDAG.DK B E B O E R F O K U S S O M M E R

16 BYDELSPROJEKT 3i1 Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej frem til Her har du alle medarbejderne. ledelse SekreTarIaTeT SekreTarIaTeT SekreTarIaTeT SekreTarIaTeT projekthuset projekthuset SuSaNNe rønne projektchef Thea IverSeN projektsekretær lisbeth h. SøreNSeN økonomimedarbejder eigil jørgensen økonomirådgiver TOr STeNSTrOp journalist peter rostgaard jette Sejerup INfOhuSeT INfOhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT SuNdhuSeT diana mose OlSeN projektleder pia moust rikke S. hansen projektleder eva-maria SchIrmer motion- Og kostvejleder camilla pedersen aktivitets medarbejder lene poulsen aktivitets medarbejder jobshop jobshop gadehjørnet gadehjørnet gadehjørnet gadehjørnet gadehjørnet line jensen projektleder OzaNa pehlic anders T. andersen erhan bektas ISa erzurum martin jakobsen morten NIelSeN SekreTarIaTeT Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , post@bydelsprojekt3i1.com, ÅbNINgSTIder: mandag kl kl TIrSdag kl kl ONSdag kl kl TOrSdag kl kl eller efter aftale projekthuset Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf , Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon Kontakt efter aftale. pr@projekthuset.com js@projekthuset.com INfOhuSeT Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf , mail: post@infohuset.com, ÅbNINgSTIder: mandag kl kl TIrSdag kl kl ONSdag kl kl TOrSdag kl kl eller efter aftale gadehjørnet Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Skolebakken 66, 6700 Esbjerg, Tlf Kontakt efter aftale. ata@gadehjoernet.com jobshop Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf post.jobshop@ungdomsbo.dk, ÅbNINgSTIder: mandag kl kl TIrSdag kl kl ONSdag kl kl TOrSdag kl kl eller efter aftale SuNdhuSeT Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø Tlf , ÅbNINgSTIder: mandag kl kl TIrSdag kl kl ONSdag kl kl TOrSdag kl kl eller efter aftale