Udbud De med gråt markerede felter, er spørgsmål og svar som tidligere er udgivet. Nr. Udbudsgruppe. Spørgsmål Svar Rettelsesblad

Transkript

1 Dato 29. juni 2017 Sagsbehandler Anja Ernfelt Poulsen/KBPrahl Mail Telefon Dokument 17/ Side 1/68 Udbud 2017 Spørgsmål fra de bydende: Vejdirektoratet har modtaget følgende spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår nedenfor: Spørgsmål vil så vidt muligt være anonymiserede, og anført i den rækkefølge de bliver besvaret. Spørgsmål, som er fremsendt men som ikke fremgår af nedenstående liste, vil blive besvaret i en efterfølgende opdatering. Hvis spørgsmålet eller svaret giver anledning til rettelser i udbudsmaterialet, vil der i kolonnen Rettelsesblad nr. være en henvisning til det pågældende rettelsesblad. De med gråt markerede felter, er spørgsmål og svar som tidligere er udgivet. Nr. Udbudsgruppe Spørgsmål Svar Rettelsesblad nr. 221 LVD Storbrodrift Rammeaftale RA-LVD-SBD-SD Afsnit 2, anciennitet og løn, i dette skema ønsker vi oplyst for hver af de to medarbejdere, Timeløn, skalaløn/basisløn, fas tillæg, pensionsbidrag, ATP og øvrige lovpligtige bidrag (Udeladt af oplysningerne i gråt markerede felter i skema på side 3) 220 LVD Storbrodrift Tilbudspost Indeholder denne post omkostningen til de 2 medarbejdere, der er ansat ved Ny Lillebæltsbro? Vejdirektoratet afgiver ikke individuelle lønoplysninger på personniveau. Posten er ikke målrettet bestemte af entreprenørens ansatte. Posten benyttes ved arbejder, der ikke er afgivet fast pris for. Når de virksomhedsoverdragne medarbejdere udfører timelønsarbejde i entreprisen aflønnes de herfra. Omkostningen til de virksomhedsoverdragne medarbejdere afholdes af driftsentreprenøren.

2 219 LVD I det netop udsendte Spørgsmål og svar rev.k og Rettelsesblad nr.7 er der som følge af spørgsmål 214 og den deraf følgende rettelse i rettelsesbladet vedr. post , lavet en større ændring af udbuddet ved at enheden ændres, idet dette betyder en fundamental ændring af, hvorledes hele posten skal forstås og prissættes. Vi har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorledes posterne skal forstås og afregnes, men dette er der nu fundamentalt ændret på. Det er på nuværende tidspunkt praktisk umuligt for en entreprenør at gennemkøre hele vejnettets 4000 km vej for at registrere hvad der skal udføres. Det betyder, at vi ikke har mulighed for tilvejebringe et kvalificeret grundlag for prissætning. Samtidig giver det de nuværende driftsentreprenører en urimelig fordel, idet de har udført opgaven og derfor har kendskab til de mængder der skal udføres. Det kan diskuteres, om det ikke strider mod ligebehandlingsprincippet i udbudsdirektivet, at udbyde opgaven på denne måde! Vi må derfor kraftigt henstille til, at denne rettelse rulles tilbage og tilbudslisten tilbageføres til enhederne KM og at VD så evt. stipulerer mængderne der skal prissættes og at afregning vil foregå efter faktisk opmåling. Vejdirektoratet har ved sin offentliggørelse af Spørgsmål/svarskemaet den 16. juni 2017 præciseret og klart redegjort for hvorledes posten skal forstås og prissættes. Vejdirektoratet beklager at rettelsen af "enhed" i TBL først er indarbejdet i rettelsesblad nr. 7, udsendt den 26. juni Vejdirektoratet finder at der har været passende tid fra præciseringens offentliggørelse til Licitationsdagen til at prissætte opgaven, og fastholder at arbejdet udbydes til tilstandskrav til en fast pris for hver rammeaftale. 218 LVD Spørgsmål 189 genfremsættes. Driftsherren revurderer svaret til spørgsmål nr. 189 RET 7-AUTO 217 LVD I TAG for asfaltreparationer og genmarkering side 5 af 9 Hp 02 po 92 Sidste 2 liner Særligt for afspærringsarbejder For afspærringsarbejde ydes ikke tillæg for spærretid og natarbejde. Kan det tænkes det er en line fra udbuddet sidste gang da tillægget var en procentsats. Går ud fra der kun bydes på afspærring hvor vi selv udføre arbejde, og tillægget udbetales som en sum uanset hvad der bliver lavet. 216 LVD+ME Hej, Er det muligt at få tilsendt Tilbudsbrevet i en word-fil? Der er kun givet en pdf-fil i udbudsmaterialet. 2 Tillægget ydes for arbejdet med asfaltreparationer eller genmarkering. Afmærkning er et følgearbejde, som der ikke gives selvstændigt tillæg for. Nej. Tilbudsbrevet er at betragte som et paradigme, hvori der er anført hvilke oplysninger tilbudsgiver skal anføre i sit eget tilbudsbrev. Der er ingen formatkrav til tilbudsbrevets udseende.

3 215 LVD Vi har stillet følgende spørgsmål den (kl. 5.17). Se svar nr. 203 Yderligere et par spørgsmål vedr. autoværn: Post Påkørselsdæmpere: 1) Typisk vil det eksisterende produkt på statsvejnettet i denne kategori være type Euro-Tracc, skal en evt. reparation udføres med denne type? Eller må der anvendes et produkt med samme klassefisering, men med et andet udseendet? 2) Må der anvendes produkter testet efter EN ? 3) Må der anvendes produkter testet efter EN ? 4) Må der anvendes produkter med skadesklasse B? 214 LVD LVD-DRI, Spørgsmål/svar nr. 153 og rettelsesblad 6 samt tilbudslisten post Ifølge svaret på spørgsmålet skal tilbudsgiver beregne en samlet årlig sum for fritrumsbeskæringen for alle arealer i hele entreprisen for hver delaftale. Svaret i nr. 153 er suppleret med en note om at der vil komme en rettelse i rettelsesblad nr.6. Men en sådan rettelse er ikke at finde i rettelse 6, som netop er udsendt. I tilbudslisten revision 1 er der fortsat angivet enheden km. og mængden 1 for hver underpost. Vi er altså henvist til at prissætte det, der står: 1 km. Vil Vejdirektoratet ændre enheden til sum? Det vil Vejdirektoratet gerne. Enheden ændres fra "km" til "sum". RET-7-DRI 3

4 213 LVD SAB-TEK, yderrabatter på motorveje TBL-DRI, ark vedrørende M50, element RU01NT, RU01TS, G01_F, G01_E og BF01 Vi kan konstatere, at Vejdirektoratet nogle steder på motorvejsnettet udpeger rabatter langs del strækninger i det hurtige spor, som yderrabat. Det gælder f.eks. for renhold og rabatslåning, hvor vi lokalt for M50 har lokaliseret ca. 10 km. Muligvis gælder det også for fritrumsbeskæring, men her har Vejdirektoratet ikke oplyst konkrete mængder eller udpeget elementerne på kort / lister, hvorfor det ikke er klart defineret om det også gælder for det hurtige spor. Ad 1 og 2) Der må ikke forekomme yderrabatter langs det hurtige spor. Hvis det er tilfældet, vil dette blive rettet i forbindelse med afregning af arbejderne. Afmærkning ifm. arbejder langs det hurtige spor er ikke indeholdt i pris jf. TAG, afsnit Renhold i og græsslåning af yderrabatter kan almindeligvis udføres bag en begrænset afmærkning. For arbejder der skal udføres fra det hurtige spor, er omkostningen til afmærkning helt anderledes. Mener Vejdirektoratet, at arbejder der udføres i yderrabatter langs det hurtige spor på motorvejene, skal være inklusiv afmærkning? Eller er der tale om tillægsydelse, hvor der afregnes særskilt for afmærkningen? 2. Skal omkostningen til afmærkning være indeholdt i prisen uanset, at der arbejdes fra det hurtige spor, bedes Vejdirektoratet, i detaljer, udpege motorvejsstrækninger, hvor der skal påregnes arbejde fra det hurtige spor, f.eks. i forbindelse med slåning af yderrabatter, renhold for affald og fritrumsbeskæring. 212 LVD Udbud2017 Løbende Vejdrift Spørgsmål vedr. Beplantning, Fritrumsbeskæring Vedr. post nr BF BF BF BF BF05 Enheder er angivet som km, bør de ikke være angivet som stk. for at få en årlig sum 4 Se spørgsmål og svar nr. 191 og 214

5 211 LVD Udbud2017 Løbende Vejdrift Spørgsmål vedr. Vejmandstilsyn Vedr. post nr Der forespørges pris for 1 gennemkørsel pr. km. Skal prisen ikke angives som en årlig pris? 210 ME Spørgsmål til udbudsmaterialet ME-BY 3. ESPD-"er det tilstrækkeligt at udfylde èn ESPD pr. entreprisetype, f.eks. Bygværkstekniske installationer (BY), hvor ét udfyldt ESPD dækker delaftalerne: BY-LTUN, BY-STUN, BY- BTUN&FTUN og BY-GTUN?" 209 ME Spørgsmål til udbudsmaterialet ME-BY 2.Tilbudspost Afdrænet slam, bortskaffelse og deponi. Kan dette afdrænet slam nærmere beskrives? Er slam fra tunnel rengøring at betragte som "Feje sand" eller den langt mere giftige slam der indeholder store rester af bildæk og støv fra bremser "bassin sand"? 208 ME Spørgsmål til udbudsmaterialet ME-BY 1. tilbuds post Supplerende vask, hvad indeholder denne post. Denne er ikke beskrevet i SAB-TEK-BY Bilag C. 207 ME Udbud2017 M&E-drift,,Spørgsmål vedr. FV-TBL punkt XX Forstår ikke helt om der med etablering i TBL punkt XX menes en udskiftning eller en nyetablering. Der kan være stor forskel på priserne. Ved et kabelskab er det billigt at erstatte/udskifte skabet, men meget dyrt at nyetablere det på grund af håndteringen af el med forsyningsselskab og der skal evt. være eltavle med PFI i skabet etc. Ligeledes kan der være stor forskel på den type skab der skal anvendes til kun kabler eller anden anvendelse for f.eks. elektronik. 5 Se svar nr. 195 Tilbudsgiver må gerne aflevere en samlet ESPD for alle de entrepriser tilbudsgiver ønsker at byde på indenfor samme udbudsgruppe. ESPD dokumentet skal i dette tilfælde indeholde alle oplysninger der er krævet på de pågældende entrepriser. Tilbudsgiver kan også vælge at aflevere én ESPD pr. entreprise. Det er muligt at kopiere oplysninger fra en ESPD til en anden. Dvs. hvis tilbudsgiver har udfyldt én ESPD kan man når man starter en ny ESPD op vælge at slå to ESPD'er sammen. Derved henter den alle oplysningerne fra den ESPD du ønsker at kopiere. Afdrænet slam er at betragte som bassinsand, dvs. meget forurenet slam og sand. Se svar nr. 185, idet der supplerende kan henvises til tjekskemaerne nr. 12, 13 og 14. Etablering er nye ting. Dvs. opsætning af ny fartviser med tilhørende nødvendige dele. Herunder kabelskab. Det er som udgangspunkt kabelskabe svarende til de nuværende kabelskabe, der bruges til VD s nuværende fartvisere.

6 206 ME Udbud2017 M&E-drift,,Spørgsmål vedr. FV-TBL punkt og Har umiddelbart svært ved at forstå hvad en vejstation er. Synes jeg så en beskrivelse om kabler der blev samlet der. Jeg ved af erfaring at elektronik til fartviser nogen gange er placeret i et skab sammen med afbryder og PFI etc. Ligeledes er der nogle gange en komplet tællestation med kommunikation i skabet sammen med styring af fartviser. Der er kan være forskel på at lave et eftersyn af nogle kabler og deres samlinger og så et eftersyn på styreelektronik, så derfor spørger jeg efter bedre beskrivelse af skabets indhold? Ligeledes forstår jeg ikke forskellen på betegnelsen vejstation i post og kabelskab i post Er det det samme der omtales med 2 forskellige betegnelser? 205 ME Udbud2017 M&E-drift,,Spørgsmål vedr. FV-TBL punkt og TBL punkt og er enslydende i tekst både i TBL og TAG. Kan jeg få en yderligere beskrivelse af punkterne eller forskellen imellem dem? 204 ME 3. Hvordan og hvilket dataformat forventes at skulle integrere med ny VD-brugerflade for GPS-Koordinator? 203 LVD Yderligere et par spørgsmål vedr. autoværn: Post Påkørselsdæmpere: 1) Typisk vil det eksisterende produkt på statsvejnettet i denne kategori være type Euro-Tracc, skal en evt. reparation udføres med denne type? Eller må der anvendes et produkt med samme klassefisering, men med et andet udseendet? 2) Må der anvendes produkter testet efter EN ? 3) Må der anvendes produkter testet efter EN ? 4) Må der anvendes produkter med skadesklasse B? En vejstation og et kabelskab er det samme. Skabets indhold kan være alt fra el-forsyning til overvågningsenheder mm. Opgaven går på at kontrollere om skabet ser ordentlig ud - er pænt, rent og ordentlig, samt om der er fejl eller risiko for fejl på udstyret. Arbejdet omfatter en tilstandsvurdering, samt efterspænding og rengøring. Post udgår af TBL og TAG Dataformat og protokol for levering af GPS-spor fremgår af dokumentet "GPS spor TrackImport V2 Design", som for ME findes som bilag bagest i SAB-SOS-ME. Ad 1) Af rettelsesblad nr. 5 fremgår: "For det tilhørende udstyr gælder, at udskiftning ligeledes skal ske til tilsvarende klassificering, ydeevne og udseende.". Ad 2) Se SAB-TEK afsnit 1.4 Ad 3) Se SAB-TEK afsnit 1.4 Ad 4) Ja. For opfangende påkørselsdæmpere accepteres skadesrisiko-niveau klasse B, svarende til et ASI på maksimalt 1,4. Påkørselsdæmpere skal som udgangspunkt opfylde kravene til udbøjningsklasse D1. RET-7-ME RET 7-ME 6

7 202 LVD I henhold til rettelsesblad 5 udsendt 9. juni 2017 vil vi gerne bede om en nærmere præcisering vedr. SAB-TEK-LVD-AUTO side 6 pkt. 3-udførelse linje 5 Spørgsmål 3: Når et system ændres i henhold til den test som systemet har undergået, og ved en påkørsel ikke virker efter hensigten. Hvem bærer så ansvaret? Underforstået at vi lever op til den præcisering som er i den vedhæftede tekst. 201 TAG-LVD-DRI, rabatter tilstandskrav, TBL , samt Spørgsmål/svar nr. 111: Vil Vejdirektoratet i forlængelse af det seneste svar på spørgsmål 111 bekræfte, at den angivne mængde i tilbudslisterne for denne post er den samlede vejstrækning og at mængden af rabatter angivet i tilbudsposterne, der skal udføres arbejde på derfor, er det dobbelte? Den reparerede strækning skal opfylde kravene til ét godkendt "system". Det er entreprenørens ansvar, at den reparerede strækning kan fungere sammen med de omkringliggende strækninger og sammen med disse opfylde krav til klassificering og ydeevne. Specificering af svar til spørgsmål nr. 111: Det kan generelt ikke antages, at der er rabatter i begge sider af vejen. Den angivne mængde er systemlinjens længde. Afregning af rabatter på tilstandskrav under pkt sker pr. m. vej, hvorfor der henvises til specifikke vejdele. Der kan således på strækningerne være rabatter i begge sider af vejen, ligesom der kan forekomme rabatter i den ene side af vejen eller slet ingen rabatter på dele af strækningen (f.eks. byer). Vejdirektoratet kan således ikke bekræfte, at længden af rabatterne er det dobbelte af vejlængden angivet i TBL. Entreprenøren er forpligtiget til ved gennemkørsel af vejnettet, at vurdere omfanget af rabatter jf. elementbeskrivelse A04. 7

8 200 LVD DRI SAB-TEK Renhold, Side 57 Elementbeskrivelse for R23 Gennemfaldsareal på rist Element R23 Gennemfaldsareal på rist er beskrevet med et tilstandskrav hvor maksimalt 10% af gennemfaldsarealet må være tildækket, samt at tilstødende arealer skal renholdes så tilstrømningen ikke forsinkes. Element R23 er beskrevet til, at forekomme i befæstede og ubefæstede arealer. For befæstede arealer/elementer beskriver tilstandskravene under serviceniveau 2, at der for affaldskategorierne mindre affald og større affald accepteres tilstanden Udbredt og Spredt. Ved Udbredt accepteres at elementets funktion forringes/reduceres. Vejdirektoratet pålægger i elementet R23 dermed entreprenøren et muligt højere niveau end der er beskrevet i elementbeskrivelsen for det tilstødende areal. Vi mener det kan fører til diskussion om, hvorvidt tilstandskravet er opfyldt for R23 Gennemfaldsareal på rist, specielt da de tilstødende arealer, ikke er nærmere defineret med et konkret omfang. For ubefæstede arealer er tilstandskravene tilsvarende eller ringere som på befæstede arealer. Dog vil element R23 Gennemfaldsareal på rist her snare være påvirket af Vejdirektoratets bestilling af arbejder efter udførelseskrav f.eks. i form af græsslåning, oprensning af grøfter mv. Igen mangler der en specifikation af, hvilket omfang der er for tilstødende arealer til R23. Vi mener, at der er et misforhold mellem tilstandskravet for ristens gennemfaldsareal og tilstandskravene for de tilstødende arealer, samt at Vejdirektoratets prioritering af arbejder efter udførelseskrav ligeledes er i et misforhold i forhold til tilstandskravet for element R23. For riste er der beskrevet to tilstandskrav, der begge skal være opfyldt: Generelt: at riste og brønddæksler skal renholdes til tilstandskrav for det omkringliggende areal Specielt: at riste skal renholdes til tilstandskrav hvor maksimalt 10% af gennemfaldsarealet må være tildækket. AD 1) De to tilstandskrav er ikke sammenlignelige. Uanset at Vejdirektoratet accepterer mere affald på rabatter, skal vandet kunne føres væk. Tilstandskravet for R23 fastholdes med nedenstående tilføjelser. Ad 2) De tilstødende arealer skal renholdes i henhold til arealernes tilstandskrav. Entreprenøren anbefales dog, at fjerne affald på tilstødende arealer, der vil forhindre hans opfyldelse af tilstandskravet på risten (R23). Ad 3-12) Alle riste placeret i midterrabatter på motorveje udgår af dette tilstandskrav. For alle riste beliggende i befæstet arealer, bibeholdes kravet til maks. 10% tildækning. For alle riste beliggende i ubefæstet arealer, ændres tilstandskravet til maks 50 % tildækning. Vejdirektoratet kender ikke fordelingen af riste samt deres placering i hhv befæstet og ubefæstet arealer. Entreprenøren er forpligtiget til ved gennemkørsel af vejnettet at vurdere dette for sin tilbudsgivning. RET-7 DRI 1 Det er urimeligt at opretholde et lavere tilstandskrav på de tilstødende elementer, for det påvirker i den krad tilstandskravet på ristene, som fyldes hurtigere, jo mere tilsmudsede de omkring liggende arealer er. Vil Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23 så det er det samme tilstandskrav for R23 som for de tilstødende elementer? Spørgsmålet fortsætter som spørgsmål 196, 197 og Vejdirektoratet bedes definere Udstrækningen af de tilstødende arealer. 8 3 kravet om at maksimalt 10 % af gennemfaldsarealet er et meget omfattende krav og meget langt fra de nuværende krav

9 199 LVD TBL-LDV-DRI Sp16 post : I henhold til TAG findes tilbudspris ved at gange mængde med enhedspris og tildelingsfaktor. For denne post er der imidlertid under antal udførelser angivet at det skal udføres 2 gange. Dette medregnes ikke i tilbudsprisen. Skal vi derfor forstå det således at den mængde der er angivet f.eks. i OD4 på 304 stk., svarer til den mængde der udføres på et helt år (altså at der 2 gange om året skal fejes 152 stk. spærreflader)?. I TAG side 10 er anført: For udførelsesarbejder er angivet det antal gange arbejdet forventes udført pr. år. Den anførte mængde er årlig mængde, svarende til produktet af antal gange og mængde pr. gang. Det er altså korrekt, at tilbudsmængden for OD4 omfatter at der 2gange om året skal fejes 152 stk. spærreflader. 9

10 198 Fortsat fra ovennævnte spørgsmål 200: 1 Det er urimeligt at opretholde et lavere tilstandskrav på de tilstødende elementer, for det påvirker i den krad tilstandskravet på ristene, som fyldes hurtigere, jo mere tilsmudsede de omkring liggende arealer er. Vil Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23 så det er det samme tilstandskrav for R23 som for de tilstødende elementer? 2 - Vejdirektoratet bedes definere Udstrækningen af de tilstødende arealer. 3 kravet om at maksimalt 10 % af gennemfaldsarealet er et meget omfattende krav og meget langt fra de nuværende krav om at op til 75 % af gennemfaldsarealet må være dækket og det betyder som udgangspunkt en meget høj pris, idet ristene stort set skal kontrolleres hele tiden. Vil Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23 så det i højere grad svarer til de nuværende krav. 4 - Tistandskravet gælder for såvel i befæstet areal som i ubefæstet areal. Et tilstandskrav for riste i befæstet areal er logisk nok, mens det virker ulogisk og unødigt fordyrende at opretholde et tilstandskrav for riste i ubefæstet areal. Vil Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23 så det kun gælder for riste i befæstet areal. 5 Såfremt Vejdirektoratet ikke vil frafalde kravet for riste i ubefæstet areal, vil Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23 så tilstandskravet er mindre for riste i ubefæstet areal. 6 En del riste i ubefæstet areal ligger i bund af grøfter. Eftersom efterslæbet på oprensning af grøfter er meget omfattende, så kan tilstandskravet her først opretholdes, når Vejdirektoratet ikke længere har efterslæb på grøfteoprensning. Hvor mange riste ligger i grøfter? 7 - Vil Vejdirektoratet bekræfte at tilstandskravet på riste i grøfter først skal opretholdes, når Vejdirektoratet ikke længere har efterslæb på grøfteoprensning? 8 - Såfremt Vejdirektoratet ikke vil frafalde kravet for riste i ubefæstet areal, så ønsker vi oplyst fordelingen mellem antal riste i befæstet areal og antal riste i ubefæstet areal. 10 Se svar nr. 200

11 197 Fortsat fra ovenstående spørgsmål 198: 6 En del riste i ubefæstet areal ligger i bund af grøfter. Eftersom efterslæbet på oprensning af grøfter er meget omfattende, så kan tilstandskravet her først opretholdes, når Vejdirektoratet ikke længere har efterslæb på grøfteoprensning. Hvor mange riste ligger i grøfter? Se svar nr Vil Vejdirektoratet bekræfte at tilstandskravet på riste i grøfter først skal opretholdes, når Vejdirektoratet ikke længere har efterslæb på grøfteoprensning? 8 - Såfremt Vejdirektoratet ikke vil frafalde kravet for riste i ubefæstet areal, så ønsker vi oplyst fordelingen mellem antal riste i befæstet areal og antal riste i ubefæstet areal. 9 Eftersom riste i ubefæstet areal som hovedregel ikke er synlige, bedes Vejdirektoratet bekræfte at alle riste er indtegnet i Vejmand.dk, så de er til at finde i forbindelse med udførsel Tilstandskravet for R23 er også gældende for riste i midterrabat på motorveje og motortrafikveje. Arbejde i midterrabat er utilgængeligt uden omfattende afspærring. Opretholdelse af et tilstandskrav betyder løbende tilsyn og løbende tilsyn i midterrabatten kræver en bevægelig afspærring flere gange om måneden, i perioder med regnvejr måske flere gange om ugen. Det bliver tilbudslistens absolut dyreste post. Derudover får det store konsekvenser for fremkommelighed og trafiksikkerhed. Hvordan forestiller Vejdirektoratet at et tilstandskrav i midterrabat skal prissættes. Er det ikke en fejl at tilstandskravet også er gældende for midterrabatten I de 5 delentrepriser er der i alt riste, så det er et betydeligt element med omfattende arbejdsindsats. Såfremt det ikke er en fejl at tilstandskravet for R23 om gælder i midterrabatten, så er det nødvendigt at vi får oplyst fordelingen mellem antal riste i midterrabat og antal riste i yderrabat. 12 Såfremt det ikke er en fejl at tilstandskravet for R23 om gælder i midterrabatten, bør Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23, så afspærring honoreres særskilt for så vidt angår tilstandskravet i midterrabatten. 11

12 196 Fortsat fra ovenstående spørgsmål I de 5 delentrepriser er der i alt riste, så det er et betydeligt element med omfattende arbejdsindsats. Såfremt det ikke er en fejl at tilstandskravet for R23 om gælder i midterrabatten, så er det nødvendigt at vi får oplyst fordelingen mellem antal riste i midterrabat og antal riste i yderrabat. Se svar nr Såfremt det ikke er en fejl at tilstandskravet for R23 om gælder i midterrabatten, bør Vejdirektoratet overveje og ændre tilstandskravet for R23, så afspærring honoreres særskilt for så vidt angår tilstandskravet i midterrabatten. 195 LVD TBL post og Vejmandstilsyn, rettelsesblad 3 side 4 samt spørgsmål og svar nr. 65 Af svaret på spørgsmål 65 og tilhørende rettelse i rettelsesblad 3 og TBL rev.1 fremgår det at VMT er et udførelseskrav. Vil Vejdirektoratet præcisere at tilbudsgiverne skal beregne en samlet sum for udførelsen af VMT i sin helhed som beskrevet i SAB for et helt år på de angivne km? 194 ME Kan ikke finde beskrivelse af hvilken fartviser der ønskes leveret og etableret i TBL punkt og relevante afsnit i TAG. Det er f.eks. ikke specificeret om det skal være en fartviser på radar, spoler og/eller solceller. Ligeledes er det ikke specificeret om der ønskes dataopsamling, driftovervågning eller anden kommunikation med fartviser og hvorledes kommunikationsafgifter evt. afregnes. Vejdirektoratet præciserer hermed, at tilbudsgiverne skal beregne en samlet sum for udførelsen af VMT i sin helhed som beskrevet i SAB for et helt år på de angivne km. Der skal gives pris på det der står, dvs. ikke på spoler, solcelller osv., men på en fartviser der via strøm og radar viser fart. Alt andet er ekstra udstyr. 193 ME LVD Hvis man f.eks skal udskifte en fartviser på spoler og har angivet en pris for en på radar - kan der være en betydelig forskel i pris. Spm. 2: Må der vedlægges bilag til ESPD erne? Nej, der må ikke vedlægges bilag til ESPD dokumentet. Alle oplysninger skal fremgå af ESPD dokumentet. 12

13 192 ME LVD Jeg har et par spørgsmål vedrørende udfærdigelse af ESPD, Teknisk og Faglig kapacitet: Spm. 1: Forventes der, at der udarbejdes ét ESPD pr. fagområde eks.: BY, FV, TL og YS, således der modtages fire separate ESPD er? Eller skal der kun afleveres én samlet ESPD for hele rammeaftalen, uanset hvor mange fagområder/delkontakter, der bydes på? Tilbudsgiver må gerne aflevere en samlet ESPD for alle de entrepriser tilbudsgiver ønsker at byde på indenfor samme udbudsgruppe. ESPD dokumentet skal i dette tilfælde indeholde alle oplysninger der er krævet på de pågældende entrepriser. Tilbudsgiver kan også vælge at aflevere én ESPD pr. entreprise. Det er muligt at kopiere oplysninger fra en ESPD til en anden. Dvs. hvis tilbudsgiver har udfyldt én ESPD kan man når man starter en ny ESPD op vælge at slå to ESPD'er sammen. Derved henter den alle oplysningerne fra den ESPD du ønsker at kopierer. 13

14 191 ME DRI-TBL post , fritrumsbeskæring Jf. Vejdirektoratets svar nr. 153 bedes der oplyst entydige enheder og mængder for posterne Vi er helt på det rene med, at tilstandskrav gælder for hele entreprisen, for de angivne vejledende mængder. Vi må dog også forvent, at de vejledende mængder, Vejdirektoratet udbyder, i et rimeligt omfang er retvisende. Vejdirektoratet bedes derfor oplyse: Km med fritrumsbeskæring Antal oversigter med beskæring Antal skilte Antal steder med oversigt i kurver Antal oversigter ved ramper og sammenfletninger Vejdirektoratet er ikke i stand til at oplyse de ønskede mængder. Tilbudsprisen skal bero på entreprenørens besigtigelse i marken. Ad. 1) Ja Ad. 2) Ja Ad. 3) Nej Samtidigt har vi følgende spørgsmål: 1. For skilte på ramper, kan der ofte ikke opnås den krævede sigtelængde til skiltet, i forhold til tilladt hastighed, på grund af vejens geometri. Accepterer Vejdirektoratet reduceret skiltesigt, hvis skiltesigtet er opretholdt når trafikanten kommer ind på rampen? 2. Ligeledes for oversigt i kurver på ramper kan der ikke opnås den korrekte fri oversigt på grund af vejens geometri. Accepterer Vejdirektoratet et reduceret oversigtsareal, når oversigt ikke kan etableres korrekt på grund vejens og de omgivende arealers geometri, samt etableret beplantning. 3. Forventer Vejdirektoratet udført anlægsarbejder (regulering af skråninger og jordvolde) eller fældning af samlede, etablerede beplantninger? 14

15 190 LVD DRI-TAG side 7-8, Planlagte og Uplanlagte arbejder I TAG, under afsnit 1.5 Arbejder der afregnes i regning beskrives der på side 7-8 Planlagte og Uplanlagte arbejder. For Uplanlagte arbejder er beskrevet til, at de rekvireres udført inden for en frist på ikke under 48 timer, eller arbejder som ønskes udført som akutarbejder. Vi forstår det således: Akutarbejder er arbejder der rekvireres udført inden 48 timer Vejdirektoratets bestilling. Uplanlagte arbejder, er arbejder der rekvireres til udførelse efter 48 timer fra Vejdirektoratets bestilling og med en aftalt udførelsesfrist. Der er ikke fastsat en øvre frist for rekvirering af Uplanlagte arbejder. Planlagte arbejder er ikke beskrevet med en nedre frist, hvorfor vi antager, at Planlagte arbejder rekvireres af Vejdirektoratet som en del af årsplanen. Af TAG side 6, afsnit 1.5, Arbejder der afregnes i regning, fremgår definitionen af planlagte og uplanlagte arbejder. 1. Vejdirektoratet bedes bekræfte, at beskrivelsen af Uplanlagte arbejder, herunder Akutarbejder, og Planlagte arbejder som ovenfor er korrekt. 2. Såfremt Vejdirektoratet ikke anser beskrivelsen for korrekt, bedes i klart definerer, hvornår der rekvireres Uplanlagte og Planlagte arbejder. 189 LVD Lvd - Spørgsmål vedr. autoværn, Auto-ND1/Auto ND-5. Yderligere et spørgsmål vedr. autoværnsentrepriserne: Vil bygherren overveje at fjerne posterne til ? 188 LVD Lvd - spørgsmål vedr. autoværn. Lige et spørgsmål til afregning af afmærkning. Driftsherren fjerner ikke posterne. Der er tale om regningsarbejder. De anførte mængder er bygherrens bedste skøn for omfang og behov. Er bygherren sikker på at mængdeangivelserne for post og er opgjort korrekt? 187 ME 8. Er det rigtigt at specialist ITV, medarb.kat.4, skal være i bediddelse Nej, udbudsmaterialet omfatter ikke krav om at Specialist ITV, af kompetencegivende kurser omhandlende Milestone medarb. Kat.4, skal være i besiddelse af kompetencegivende kur- VMS software. PT. er det nødvendigt med personlig certificering/træning ser omhandlende Milestone VMS software. Integration Technican (MCIT) samt Advanced træser ning (XPA) Udbudsmaterialet omfatter ingen beskrivelse herom. 15

16 186 ME 7. Er det rigtigt at punktet entrepriseledelse omfatter håndtering af alle trin, upload af bilag og supplerende beskrivelser, samt som beskrevet i TAG pkt. 1.3s.5. mv., i Jobmanger i samtlige jobs pr. entreprise? 185 ME 6. Kan der gives uddybende beskrivelse af BY-LTUN, TBL ? 184 ME 5. Kan der gives en beskrivelse af BY-BTUN/FTUN, TBL og ? 183 ME 4. Er det korrekt at driftsentreprenøren skal udvikle, levere og vedligeholde et IT-system til håndtering af data og log ifm. Alt afhjælpende vedligeholdelse? (SAB-TEK-ME-YS-DK Bilag C afsnit 11 stk. 2 m.fl.) 182 ME 2. Hvordan præcist forventes synergi fra bygherres side, i udbud 2017 mellem flere delentrepriser, når disse historisk set drives forskelligt som konsekvens af forskellige entreprisestyrere og bygherrerådgivere, forskellige kulturer, forskellige praradigmer for øvrige plangrundlag end PSS? 181 ME LVD 1. ESPD dokumentet Der skal under punktet "Teknisk og faglig formåen" vedlægges referencer med beskrivelse og kontraktsom på tilsvarende opgaver, skal disse referencebeløb revisorpåtegnes? Svaret fremgår af TAG afsnit 1.3 under punktet jobadministrative omkostninger med den her angivne forskel mellem entreprisetyperne på den ene side FV, PU, TL og YS og på den anden side BY Supplerende vask og slamsugning er beskrevet under TAG-ME som følgende: Posten omfatter alle entreprenørens ydelser til supplerende vask og renholdelse som beskrevet i SAB bilag C kapitel 9 med tilhørende underbilag. Trafikafspærring er ikke inkluderet i enhedsprisen, men afregnes iht. øvrige TBL-poster. I SAB bilag C er den supplerende renholdelse beskrevet i kapitel 9.6 og 9.7, ved henvisning til (TBL post ) Posten Supplerende renhold er beskrevet under TAG-ME som følgende: Posten omfatter alle entreprenørens ydelser til supplerende renholdelse som beskrevet i SAB bilag C kapitel 9 med tilhørende underbilag. Trafikafspærring er ikke inkluderet i enhedsprisen, men afregnes iht. øvrige TBL-poster. I SAB bilag C er den supplerende renholdelse beskrevet i kapitel 9.7, ved henvisning til (TBL post hhv ) Der stilles ikke krav om at udvikle, levere og vedligeholde et ITsystem. Det fremgår af SAB-TEK, bilag C Arbejdsbeskrivelser, afsnit 11, at driftsentreprenøren skal udvikle og føre en logbog. Der kan evt. hentes inspiration til udformning af logbog på Leverandørportalen under Afsluttede udbud, ID1140 (Titel:Udbud Levering af styreapparater til trafiksignaler inkl. aftale om drift og vedligeholdelse), Bilag 6 Udkast til logbog. Det er driftsherrens hensigt at ensrette arbejdsmetoder. Dette forventes opnået ved at entrepriseledere taler sammen på tværs af delentrepriserne og udbreder de gode metoder, der bl.a. opstår i samarbejde med entreprenørerne. Der er jf. BUT afsnit 8.2 ikke krav om at dokumentation for tilbudsgivers tekniske og faglige formåen skal være revisorpåtegnet. 16

17 180 ME Udbud M&E - drift - spørgsmål vedrørende egenkapital Med reference til udbudsmaterialet har vi følgende spørgsmål: Ref. BUT X.2.1/Egenkapital Der er, i udbudsmaterialet, stillet mindstekrav til fordelingen af egenkapitalen på de respektive delområder. Eftersom egenkapitalen er udtryk for de samlede anlægsaktiver sammenlagt med de samlede omsætningsaktiver, har vi vanskeligt ved at forstå hensigten med mindstekravet. Vil Vejdirektoratet uddybe hvorledes de forventer at vi skal kunne definere en specifik egenkapitalandel i de respektive landsdele? eller skal kravet tolkes derhen at det er den samlede egenkapital der skal udgøre mindst 0,07 mio. pr. delaftale, vælger man at betyde på 3 delaftaler vil det i givet fald betyde at leverandøren mindst skal have en egenkapital på 0,21 i det senest disponible regnskabsår? 179 LVD Lige et spørgsmål til autoværnsentrepriserne. 1) Type SW er i svaret for spørgsmål 78 antaget til at have funktion H1-W2, skal en eventuel udbedring ske med tilsvarende materiale med samme udseende, opbygning, godstykkelse, stålkvalitet, stolpetype? Eller kan udbedringen udføres med et CE-mærket system med ydeevne H1-W2? 2) Type SW er i svaret for spørgsmål 78 antaget til at have funktion H1-W3, skal en eventuel udbedring ske med tilsvarende materiale med samme udseende, opbygning, godstykkelse, stålkvalitet, stolpetype? Eller kan udbedringen udføres med et CE-mærket system med ydeevne H1-W3? 178 LVD I henhold til rettelsesblad 5 udsendt 9 juni 2017 vil vi gerne bede om en nærmere præcisering vedr. SAB-TEK-LVD-AUTO side 6 pkt. 3-udførelse linje 5 Spørgsmål 2: Hvordan definerer I udseende? Er det forstået således at udseendet forfra blot skal ligne det system der repareres på, eller skal udseendet bag B-profilet ligeledes være den samme. (samme type stolper, afst.holdere m.m.)? Egenkapitalkravet er rettet mod tilbudsgiveren som firma. Får tilbudsgiver overdraget én delaftale skal tilbudgivers egenkapital overstige kravet vedr. denne delaftale Får tilbudsgiver overdraget flere delaftaler skal tilbudsgivers egenkapital overstige summen af kravene vedr. disse delaftaler Af rettelsesblad nr. 5 fremgår: Det er et krav, at det alene er det beskadigede autoværn og brorækværk herunder broautoværn der udskiftes. Udskiftning skal ske med materialer som har samme klassificering og ydeevne samt udseende af autoværnplanke og sceptre mv. som de dele materialerne skal erstatte. Det beskadigede autoværn skal etableres og udskiftes på en sådan måde, at autoværnets Bprofil/planke og autoværnets sceptre/stolper, hver især, skal flugte med det eksisterende autoværn. For det tilhørende udstyr gælder, at udskiftning ligeledes skal ske til tilsvarende klassificering, ydeevne og udseende.". Af rettelsesblad nr. 5 fremgår: Det er et krav, at det alene er det beskadigede autoværn og brorækværk herunder broautoværn der udskiftes. Udskiftning skal ske med materialer som har samme klassificering og ydeevne samt udseende af autoværnplanke og sceptre mv. som de dele materialerne skal erstatte." 17

18 177 LVD I henhold til rettelsesblad 5 udsendt 9 juni 2017 vil vi gerne bede om en nærmere præcisering vedr. SAB-TEK-LVD-AUTO side 6 pkt. 3-udførelse linje 5 Det er korrekt forstået. Tekst ændret til: Det er et krav, at det alene er det beskadigede autoværn og brorækværk herunder broautoværn der udskiftes. Udskiftning skal ske med materialer som har samme klassificering og ydeevne samt udseende af autoværnplanke og sceptre mv. som de dele materialerne skal erstatte. Det beskadigede autoværn skal etableres og udskiftes på en sådan måde, at autoværnets B-profil/ planke og autoværnets sceptre/stolper, hver især, skal flugte med det eksisterende autoværn. For det tilhørende udstyr gælder, at udskiftning ligeledes skal ske til tilsvarende klassificering, ydeevne og udseende. Spørgsmål 1: Er det rigtigt forstået at vi kan udskifte autoværnsplanker (Bprofil) til en autoværnsprofil, som kommer fra et autoværnssystem af samme styrkeklasse og ydeevne? Eksempel: I dag står der et system (H1W4) med et B-profil i 3mm stål styrke S-235. Kan man så udskifte til et B-profil i 2,4 mm godstykkelse stål styrke S-235 fra et andet system (H1W4)? Det vil i så fald i praksis sige, at vi således kan skifte en meget stor procentdel af de 3mm B-profiler der indgår i de systemer, som i dag er monteret i Danmark - til 2,4 mm plader. 18

19 176 LVD SB-LVD-DRI, Klausul om beskæftigelse af praktikanter. 1. Vil Vejdirektoratet oplyse hvilke/-n erhvervsuddannelse der efter ordregivers overvejelser forud for udbuddet er vurderet relevante for arbejdsområdet inden for kontrakterne på LVD-DRI? 2. Vi vurderer at den eneste erhvervsuddannelse, der kan være relevant i kontrakterne inden for LVD-DRI er anlægsgartner inden for serviceopgaver. Der er ikke anlægsopgaver til en anlægsgartner grå eller en struktør. Vi finder at kravet til praktikantårsværk er ude af proportion i forhold til de faglige udfordringer eller den faglige variation der er mulighed for at beskæftige praktikanter med i opgaveudførelsen inden for delaftalerne. Størsteparten af de mulige praktikantopgaver drejer sig om renholdelse af arealer i form af affaldsopsamling og ukrudtsbekæmpelse ved gasbrænding. Egentlige pleje eller anlæg af beplantninger er ikke indeholdt i kontrakterne i et omfang der berettiger os til at sætte en elev på. Ifølge det faglige fællesudvalgs beskrivelse af kompetencemålene for praktikuddannelsen er ukrudtsbrænding en lille del men renholdelse er ikke en del af uddannelsen. Renholdelse indgår naturligt i de fleste elevers praktik. Men som kompetencemål må denne opgave type ikke fylde ret meget. Det betyder, at det ikke er realistisk at beskæftige anlægsgartnerelever på opgaven og samtidig overholde kravene fra det faglige fællesudvalg til elevernes kompetecemål i henhold til uddannelsesaftalerne. Ad 1: Yderligere uddannelser er chaufføruddannelserne, maskinføreruddannelser, og disse uddannelser kan også finde sted hos underentreprenører. Ad 2: Vejdirektoratet fastholder indholdet i de scociale klausuler, med henvisning til Bilag til SB, Klausul om beskæftigelse af praktikanter punkt 3, idet driftsherren og driftsentreprenøren i fællesskab vil afklare om ulempen for driftsentreprenøren ved at skulle oprette yderligere uddannelsespladser berettiger til at kravet ændres til virksomhedspraktik. RET 6-Alle 19

20 176 Fortsat fra ovenstående spørgsmål: For at vi kan overholde en uddannelsesaftale skal vi have en faglært gartner med sammen med en praktikant. Det er ikke proportionalt at udsætte leverandører for dette vilkår når arbejderne for hovedpartens vedkommende ikke kræver faglært personale. Hovedforløbet er samlet 3 år og 10 måneder. Heraf udgør praktikken ca. 80% eller 3 år. Det svarer til ca timers praktik i hele hovedforløbet. Hvis der eksempelvis i en delaftale kræves dokumentation for deltagelse af en praktikant i 2000 timer inkl. skoleophold, vil praktikandelen udgøre ca. 80% af den samlede uddannelsestid eller omkring 1600 timer årligt. Vi kan ikke overholde uddannelsesaftalen, hvis vi ikke sikrer den enkelte elev en variation, som kan godkendes og dokumenteres i henhold til kompetencemålene efter hvert praktikophold hos os. Derfor vil vi kun kunne beskæftige en elev i en mindre del af det samlede antal timer der kræves. Det giver ordregivers betingelser i den sociale klausul også mulighed for. Men hvis man ansætter den andel af de samlede antal praktiktimer, som vi kan beskæftige 1 elev med på de opgavetyper, der ligger i delaftalerne til 10%, vil vi altså kunne beskæftige eleven med samlet ca. 570 timer i hele uddannelsesaftalens løbetid. Det er i gennemsnit i omegnen af 190 timer årligt. Det betyder, at vi skal have mindst 8 elever at fordele de krævede 1600 timer på hvert år i kontraktens løbetid. På den måde kommer ordregivers betingelse til at afstedkomme et indirekte krav til leverandørens antal af uddannelsesaftaler i den opgave portefølje, som leverandøren har uden for VD-kontrakten. Så mange uddannelsesaftaler kan vi ikke godkendes til på de driftscentere i vores virksomhed, som skal håndtere kontrakterne for Vejdirektoratet. 20

21 176 Fortsat fra ovenstående spørgsmål: Desuden er en del af de uddannelsesaftaler, vi allerede har, knyttet til sociale klausuler i andre kontrakter for offentlige ordregivere. Hvis vi tager timer ud af disse uddannelsesforløb og flytter dem til delaftaler for Vejdirektoratet, vil vi misligholde vores aftale med de offentlige ordregivere, som aftalen oprindelig er oprettet til. Forslag til ændring af den sociale klausul: Derfor opfordrer vi Vejdirektoratet til at genoverveje kravet til antal praktikantårsværk i lyset af ovennævnte praktiske betragtninger. Vi vil opfordre VD til at nedsætte kravet til praktikantårsværk til maksimalt 5 10% af det nuværende årligt eller helt slette kravet til uddannelsespladser. Arbejdsopgaverne i delaftalerne på LVD-DRI er til gengæld særdeles velegnede til beskæftigelse af ledige som skal i virksomhedspraktik. Vi vil derfor samtidigt opfordre Vejdirektoratet til at ændre den sociale klausul til alene at omhandle beskæftigelse af ledige og mennesker med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, som har behov for virksomhedspraktik. Vil Vejdirektoratet ændre indholdet i den sociale klausul? 175 ME I Henhold til SAB-TEK-ME-YS-OD C.2.2, står der under materialeleverancer at, Erklæringer vedrørende levering af materialer til trafiksignaler er vedlagt udbudsmaterialet. Der er en erklæring fra Swarco Danmark, Dynniq og ITS Teknik. Kan bygherre oplyse hvad priserne er for materialerne, da enhedspriserne omfatter materialer? 174 ME I henhold til TAG-ME i YS YS AFHJÆLPENDE VEDLI- GEHOLD, MASTER Der står at, Mastetype/-fabrikat skal (designmæssigt) svare til øvrigt udstyr i pågældende signalanlæg. Hvordan skal entreprenøren forholde sig til den store prisforskel mellem stål og aluminiumsmaster? De bydende henvises til at indhente enhedspriser for materialerne hos de enkelte leverandører. Leverandørerne Swarco Danmark, Dynniq og ITS Teknik har skriftligt bekræftet, at de efter anmodning fra mulige tilbudsgivere vil oplyse priser vedrørende materialer og reservedele. De omtalte erklæringer er vedlagt som bilag til dokumentet Rammeaftale RA-ME-YS-OD. Entreprenøren må ved tilbudsgivning fastsætte en pris, som kan anvendes uanset, hvilken eftergivelig mastetype, der skal leveres. Af SAB-TEK, Bilag K Styklister kan aflæses hvilken mastetype, der er flest af i det enkelte anlæg og dermed hvilken type mast, som en ny mast designmæssigt skal svare til. Det fremgår af SAB-TEK, Bilag D Elementbeskrivelser, at ved udskiftning af master skal ny mast som udgangspunkt altid være eftergivelig og at hvor eksisterende master er ikke eftergivelige stålmaster, skal den nye mast i design og udseende, så vidt muligt svare til de øvrige master i anlægget. 21

22 173 ME I henhold til TAG-ME i YS AFHJÆLPENDE VEDLIGE- HOLD, LANTERNER. Der står at, Leverede lanterner skal designmæssigt passe til øvrigt udstyr, der generelt er anvendt i pågældende signalanlæg. Hvordan skal entreprenøren forholde sig til den store prisforskel mellem plast og aluminiumsignaler? 172 LVD TAG-Vejdrift (LVD) Sp26: pkt. 1.6 side 8-9: VD har i materialet indarbejdet en mulighed for at ændre på serviceniveauet for renholdelse i åbent land, ved at hæve niveauet fra serviceniveau 2 til 3, på en række elementer indenfor hhv. befæstede arealer (15 forskellige elementer) og ubefæstede arealer (8 forskellige elementer). Det fremgår dog ikke, hvorvidt en ændring af serviceniveauet vil omfatte alle elementerne indenfor henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer. Hvis der kan ændres serviceniveau for et enkelt element og ikke for de andre, vil være meget svært at administrere i praksis, idet mange af elementerne ligger direkte op ad hinanden og renholdelsen foregår som oftest i en sammenhæng (i værste tilfælde kunne vi risikere at f.eks. græsbefæstede nødspor var på serviceniveau 2, den efterfølgende ubefæstede yderrabat i 0 2,5 m var i serviceniveau 3, og den yderste rabat fra 2,5 m var i serviceniveau 2). Når der skal laves fælleskontrol, som er en visuel bedømmelse af tilstanden, vil det også i praksis være meget svært at adskille tilstanden på de forskellige elementer. Kan VD bekræfte, at en ændring af serviceniveauet vil omfatte alle elementerne indenfor henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer? 171 ME Udbud M&E-drift - Spørgsmål vedr. TAG-ME Pos : Definer venligst, hvad der forstås ved befæstet areal, idet der erfaringsvis er stor prisforskel på f.eks. belægningssten og asfalt. Entreprenøren må ved tilbudsgivning fastsætte en pris, som kan anvendes uanset, hvilken lanterne der skal leveres. Af SAB-TEK, Bilag K Styklister kan aflæses hvilken lanternetype, der er flest af i det enkelte anlæg og dermed hvilken type lanterne, som en ny lanterne designmæssigt skal passe til. Skemaet nedenfor indeholder oversigt over lanternetyper registreret i anlæggene. Entreprenøren er forpligtiget til at overholde det bestilte serviceniveau for de enkelte elementer, som beskrevet i SAB-TEK. Ved befæstet areal forstås at arealet opadtil er afsluttet med asfalt, belægningssten eller lignende. 5-ME 22

23 170 LVD SAB-TEK Vejdrift Drift af afvanding (AFV) Sp25: Side 16 A04 Rabatter, hovedlandeveje og ramper, 0-1m fra asfaltkant. Det fremgår ikke umiddelbart af teksten, men vi formoder at tilstandskravet kun omhandler driftsarbejder. Hvis der skal ske kanttilfyldning som følge af udførte asfalt/slidlagsarbejder, så går vi ud fra at dette udføres i forbindelse med asfaltarbejdet og ikke som en del af tilstandskravet, da vi jo ikke kender eller kan forudsige omfanget af dette og derfor på ingen måde kan kalkulere dette ind i prisen. Er det korrekt forstået? 169 LVD TBL-LDV-DRI Sp24: post : I forbindelse med disse poster skal der slås under autoværn. Ved slåning under autoværn skal der da slås rent omkring alle stolper? Hvis ja, kan det da accepteres, at der evt står små græstotter tilbage, da det jo kan være meget svært at komme helt ind til stolpen (som typisk er et I-profil)? Tilstandskravet til opretholdelse af rabattens profil omhandler alene udbedring af skader påført ved vejens almindelige drift. Kanttilfyldning i forbindelse med slidlagsarbejder er ikke en del af vejdriftsentreprisen. Det kan accepteres at der inde i stolpeprofilet forekommer mindre græstotter. Græsset må dog aldrig blive højere end som overkant af autoværnet. 23

24 168 LVD SAB-TEK Vejdrift Drift af afvanding (AFV) Sp23: Side 16 A04 Rabatter, hovedlandeveje og ramper, 0-1m fra asfaltkant. I forhold til beskrivelsen har vi konstateret, at der kan være mange måder at læse teksten på. Vi har derfor behov for at få præciseret om rabatafhøvling skal indgå i tilstandskravet? Hvis der svares ja til ovenstående, da ønskes følgende besvaret (ellers kan der ses bort fra det): Vi kan konstatere at der er rigtig mange steder hvor kanterne på nuværende tidspunkt ligger væsentligt udenfor det kvalitetskrav der stilles. Sker der en opretning af rabatterne så de overholder tilstandskravet inden opstart af entreprisen eller skal det afregnes som regningsarbejde i starten af entrepriseperioden? Hvis opretning skal ske i starten af entrepriseperioden, hvor lang afhjælpningstid bliver der da? (det er meget store mængder der skal udføres, og der er en begrænset kapacitet til rådighed i Danmark, så hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver den tilstrækkelig arbejdstid). Er kravene om maks +5 cm også gældende, hvis der er en kørebane med ensidig fald som hælder væk fra rabatten (altså afvander til den anden rabatside)? Vi går som en selvfølge ud fra, at beskrivelsen i pkt side 13 også er gældende for dette, d.v.s at vejdirektoratet anviser deponering, betaler kørsel til deponering og betaler evt. deponeringsafgift? Skal der også afhøvles med på skille rabatter, hvis det betyder at rabatten derved kommer under cykelstiens kant? Rabatafhøvling er ikke en del af tilstandskravet. Tilstandskravet omhandler 0-1 meter fra belægningskant og rabatafhøvling foretages uden for dette. 24

25 167 LVD I elementbeskrivelsen er følgende anført Efter reprofilering skal rabatten have et ensartet jævnt promillefald fra kørebanekant mod grøft/skel på normalt mellem 50 og 100. Dette betyder at rabattens overflade 2,5 m fra kørebanekant ved 50 skal ligge 12,5 cm og cm under kørebanens kant. Nogle steder er anlæggene slet ikke bygget efter dette og hvis man udfører det efter beskrivelsen risikerer vi at komme ned i et eventuelt bundsikringslag. Er dette tilladt? Entreprenøren kan tage udgangspunkt i, at reprofileringen som minimum kan tilvejebringes med 50. Entreprenøren kan ligge til grund for sin tilbudsgivning, at den første meter jf. tilstandskravet ligger korrekt og at en reprofilering med minimum 50 ikke vil medføre, at der opstår en kant, som vil give anledning til opsamling af vand. I elementbeskrivelsen er følgende anført: Der må ikke fremkomme en vandsamlende rende mellem asfaltkant og recipient ved rabatafhøvling. Rabatten skal have et jævnt fald mod grøft/trug. Dette kan vi ikke overholde idet tilstandskravet kun gælder for den første 1 m, og der vil efter rabatafhøvling normalt blive en kant efter den ene meter. For at overholde kravet kræver det at Vejdirektoratet bestiller en rabatafhøvling af den restende rabat som udførelseskrav. Kan man forvente, at Vejdirektoratet vil bestille dette, således at det kan udføres samtidig med rabatafhøvlingen på det område som er omfattet af tilstandskrav? 166 LVD Korrektion til spørgsmål 71 Rettelse var lovet fremsendet med RET-3. Se rettelsesblad nr. 7 7 LVD-DRI 165 LVD Korrektion til spørgsmål 70 Rettelse var lovet fremsendet med RET-3. Se rettelsesblad nr. 7 7 LVD-DRI 164 LVD SAB-TEK Græsslåning Sp13: s6+7. G01: i henhold til beskrivelsen skal der i efterårsslåningen slås rent under autoværn. Hvor mange lbm autoværn er der i yderrabatten i hver de 5 entrepriser? 163 LVD Spørgsmål udbud 2017, Løbende Vejdrift. SAB-TEK Græsslåning Sp22: Umiddelbart fremgår det ikke af beskrivelserne hvorvidt det skal slås rent omkring faste genstande. Skal der slås rent omkring faste genstande? Hvis ja, for hvilke af elementerne G01 G13 skal der slås rent? Se svar nr. 127 Der skal slås rent omkring alle faste genstande, som måtte forekomme i de enkelte elementer, jf. AAB for græsslåning pkt. 1.3 Udførelse. 25