DeIC Kompetencecenter. Resultater og anbefalinger fra den nedsatte Task force. Endelig rapport 14. september 2012
|
|
- Amanda Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DeIC Kompetencecenter Resultater og anbefalinger fra den nedsatte Task force Endelig rapport 14. september
2 DeIC Sekretariatet 5. september 2012 Gitte Kudsk Forord DeIC Danish e Infrastructure Cooperation blev dannet i april 2012 som en sammenlægning af Dansk Center for Scientific Computing og Forskningsnettet. DeICs mandat er beskrevet i: Aftale med universiteterne om reorganisering og styrkelse af dansk e science af 30. september 2011 Vedtægter for Dansk e Infrastruktur Samarbejde fra Styrelsen for Forskning og Innovation Aktstykke vedtaget af Finansudvalget 19. april 2012 Af mandatet fremgår, at en af de aktiviteter DeIC forventes at sætte i gang er etableringen af et kompetencecenter, der skal opsamle, formidle og danne en national platform for viden om videnskabelige beregninger og datalagring. Til nærmere at definere brugernes krav og forventninger til et nationalt kompetencecenter vedtog DeICs bestyrelse at nedsætte en TaskForce bestående af en bred sammensat kreds af repræsentanter fra e Infrastruktur roadmap panelerne samt repræsentanter fra universiteternes it organisationer og supercomputing driftscentre. I alt kom TaskForcen til at bestå af 10 personer. Grundet praktiske problemer med fastlæggelse af et mødetidspunkt, blev TaskForcen delt i to grupper. For hvert møde blev udarbejdet en rapport, som blev sendt til kommentarer i gruppen. Dette er den samlede rapport efter de to møder. Rapporten indeholder to forslag til hvordan kompetencecentret kan udformes. I rapporten anvendes følgende definitioner: e Science = indsamling, behandling og anvendelse af videnskabelig information i dataform e Infrastruktur = højkvalitetsnetværk, regnekraft, lagringskapacitet og anvendelseskompetencer Materialet fra de to møder er blevet bearbejdet med baggrund i de to første rapporter, så forslagene er skarpere ridset op. Grundtanker og udsagn er forsøgt bibeholdt, men er brugt som argumenter for det forslag de er en del af. Forslag 1 indeholder således grundtankerne fra taskforce gruppe 1 og tilsvarende indeholder forslag 2 grundtankerne fra taskforce gruppe 2, men det betyder ikke at holdningerne i de to grupper er i modstrid på alle punkter. De enkelte punkter blev ikke behandlet lige meget af de to grupper. For at kunne give et ligeværdigt billede af de to løsningsforslag er der derfor arbejdet videre ud fra de synspunkter, der fremkom på mødet. Rapporten har været sendt til taskforce deltagerne til kommentarer. Disse er indarbejdet i denne version. 2
3 En endelig rapport indgår i materialet til DeIC bestyrelsesseminar den september. Bestyrelsen tager den endelige beslutning om Kompetencecentrets udformning. 3
4 Task force medlemmer Gruppe 1 (møde 22. august) Gruppe 2 (møde 30. august) Morten Schaff, Styrelsen for Forskning og Innovation. (Repr. FI + ESS DMC) Mette Thunø, ARTS, Aarhus Universitet (Repr. Humaniora og samfundsfag) Andreas Kjær, Rigshospitalet (Repr. Biotek, Josva Kleist, NORDUnet (Repr. E science) sundhed og lifescience) Niels Carl Hansen, Aarhus Universitet (Repr. Kurt Gammelgaard Nielsen, IT chef, DCSC centrene) Syddansk Universitet (Repr. CIO forum) Lars Nielsen, Institut for Geografi og Frank Jensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet (Repr. Materiale og geologi, Københavns Universitet (Repr. Fysik og Univers) nanoteknologi) Thomas Buhl, DTU (Repr. Energi, klima og Jørgen Stauntrup, IT universitetet (repr. Net miljø)(afbud sygdom) og sikkerhed) Fra DeIC deltog: Steen Pedersen, CEO Martin Bech, Divisionsdirektør net og tjenester Rene Belsø, CTO Computing (afbud til møde 22. august) Egon Loke, DTU Ekstern proceskonsulent Gitte Kudsk, Sekretariatsleder (referent) Rapportens opbygning Rapporten tager udgangspunkt i 2 forslag til udformning af et kompetencecenter. Opbygningen følger det kommissorium for TaskForcen, som er vedtaget af bestyrelsen. Punkterne i kommissoriet er udvidet med andre emner, hvor det har været relevant efter forslagene. De 2 forslag beskrives, bortset fra forholdet til ESS DataManagementCenter, som beskrives i et særskilt afsnit, da det primært blev behandlet på det første møde. Rapporten har følgende afsnit: 4
5 1. Forslag 1: Kompetencecentret som single point of contact 1.1 Kompetencecentrets formål 1.2 Opgaver Kommunikation og udbredelse 1.3 Organisering forhold til it afdelinger forhold til driftscentre forhold til øvrig DeIC support 1.4 Økonomi 1.5 Kompetencecentrets brugere 2. Forslag 1: Kompetencecentret som single point of contact 2.1 Kompetencecentrets formål 2.2 Opgaver Kommunikation og udbredelse 2.3 Organisering forhold til it afdelinger forhold til driftscentre forhold til øvrig DeIC support 2.4 Økonomi 2.5 Kompetencecentrets brugere 3. Kompetencecentret og relationen til ESS DataManagementCenter 5
6 Forslag 1: Kompetencecentret som single-point-of-contact Viden om anvendelse af e science, generel support til anvendelse af e infrastruktur (DeIC services), kommunikation og udbredelse af anvendelse af e science til flere områder samlet i en funktion. Kompetencecentret henvender sig til slutbrugerne og er den direkte vej til hjælp til anvendelse af e infrastruktur. (Simpel principtegning illustrerer servicesammenhæng, ikke ledelsesforhold) Kompetencecenter (e scienceviden, support og udbredelse) Net og services Computing WAYF Sikkerhed Kompetencecentret består af medarbejdere på både nationalt og lokalt niveau. Der er ét sted (telefonnummer/mailadresse/ ) man kan henvende sig, hvor man er sikker på at få hjælp. Der bør også være en person på hvert universitet med en DeIC kompetencecenter kasket. Personen kan være delvis finansieret af universitetet. Kompetencecentret varetager kontakten med de lokale it afdelinger. Kompetencecentret er ansvarlig for udbredelsen af kendskabet til e science og kommunikation omkring DeIC i øvrigt. 1.1 Kompetencecentrets formål Vision DeIC kompetencecenter er det samlede sted ( single point of contact ), hvor man henvender sig for at få assistance til et e science spørgsmål. DeIC ved hvor de relevante kompetencer er. DeIC har overblikket. Ingen er på forhånd diskvalificeret til at få hjælp. Mission DeIC samler og deler viden om anvendelse af e Infrastruktur til e science i en national pulje 6
7 1.2 Opgaver Kompetencecentret skal kunne: Bringe faglige kompetencer sammen Samarbejde med den lokale it afdeling om den bedste løsning Koordinere større ansøgninger til internationale ressourcer/midler I et vist omfang også stå for international koordinering og kompetenceformidling Udfarende rolle til udvikling af nye områder og identifikation af nye brugere Udbrede e science til nye områder (HUM og SAMF) Støtte til allerede eksisterende HPC brugere gennem udvikling af nye initiativer Dele viden i en national pulje Tage det på sig, at finde en løsning for forskeren. Generisk kendskab til mange områder og viden om hvordan forskeren kommer videre Stå for uddannelsesaktiviteter indenfor e science/anvendelse af e infrastruktur Strategisk vejledning/rådgivning omkring udvikling af e science også på rektor/universitetsniveau og i forhold til Ministeriet/FI (Bemærkning fra Sekretariatet: mere en opgave, der ligger til DeIC bestyrelse/sekretariatet) Kommunikation og udbredelse Kompetencecentret er ansvarlig for udbredelsen af kendskabet til e infrastruktur til e science til nye brugere indenfor fagområderne og for kommunikation omkring DeICs serviceydelser i øvrigt. Kompetencecentret varetager dermed den generelle kommunikationsfunktion for DeIC med udarbejdelse af brochurer, vedligeholdelse af website mm. Kompetencecentrets lokale repræsentant på universiteterne er opsøgende overfor potentielle nye brugere og muligheder. 1.3 Organisering Principper (udtalelser fra TaskForce): Lokal forankring på universitetet. Nærhed er et issue. Der skal være både en lokal indgang (på det enkelte universitet) og en national indgang (der måske primært henvender sig til forskere udenfor universitetsmiljøerne, fx Rigshospitalet). En lokal mand med et netværk udadtil, så han ved hvor kompetencerne skal findes. Personen kunne være delt finansieret af universitetet og DeIC Der skal være en national koordinering af viden. Nok med en person pr. universitet uanset campus er spredt. Personen vandrer mellem de forskellige fagområder og får folk i gang. Det er en generisk person, der ved nok til at hjælpe, men som IKKE er specialist. Men personen skal kunne forstå opgaven/problemet og videreføre den til en løsning evt. ved andres hjælp. 7
8 DeIC løfter det generiske, så langt man kan nå Kompetencecentrets forhold til it afdelingerne Kompetencecentret skal have direkte kontakt med brugerne uden at by passe it afdelingerne. Der skal være et godt samarbejde mellem de(n) lokale DeIC person og it afdelingen. DeIC personen skal kende den lokale it afdelings kompetencer, og henvise den lokale forsker dertil, når løsningen er lokal. Itafdelingen og kompetencecentret skal i fællesskab finde den bedste løsning for forskeren Kompetencecentrets forhold til driftscentrene Driftscentrene er organiseret forskelligt på de forskellige universiteter. Et fælles forslag til organisering i forhold til driftscentrene giver derfor ikke umiddelbart mening, men skal defineres for det enkelte universitet. Hvor driftscentrene er en del af den centrale it organisation, og arbejder bredt for organisationen kan der etableres et samarbejde på linje med it afdelingen. Når der er tale om decentrale driftscentre primært tilknyttet et fakultet/institut/projekt, er det mere vanskeligt at etablere et samarbejde med kompetencecentret. Kompetencecentret bør dog have kontakt til disse driftscentre også, og have en viden om den kompetence, der er til stede der Kompetencecentrets forhold til øvrig DeIC support Som samlet indgang til assistance indenfor anvendelse af e infrastruktur til forskningsformål (e science) varetager kompetencecentret support i forbindelse med alle DeICs tjenester. 1.4 Økonomi Da kompetencecentret også udfylder opgaver fra kommunikation og support kan budgettet suppleres med midler herfra i det nuværende budget. 1.5 Kompetencecentrets brugere/kunder Kompetencecentret henvender sig til alle, der har behov for assistance til et e science problem og/eller anvendelse af e infrastruktur til forskning og uddannelse. Kompetencecentret er bindeleddet mellem forskeren og it afdelingen/deic services. 8
9 2. Forslag 2: Kompetencecentret som en vidensservice Viden om og støtte til anvendelse af e science (kompetenceenhed) er en service på linje med andre tjenester fra DeIC. Kompetenceenheden benytter sig af lokale eksperter på forskellige områder. Eksperterne er enten delvist lønkompenseret af DeIC eller honoreres efter behov. Kompetenceenheden har en 100% dedikeret leder (og måske enkelte faste medarbejdere), der sikrer at eksperterne føler et tilhørsforhold til DeIC og yder den nødvendige konsulentbistand. Den centrale funktion har en edderkoppe funktion, der ved hvor ekspertviden findes lokalt, nationalt og internationalt. (Simpel principtegning illustrerer servicesammenhæng, ikke ledelsesforhold) Kommunikation og udbredelse Support Net og services Computing WAYF Kompetence center Kompetencecentret varetager ikke support for DeIC tjenesterne. Support varetages som i dag (eller tilsvarende) af driftsorganisationen, med de lokale it afdelinger som first line support for slutbrugeren. Supporten både centralt og decentralt skal kende mulighederne i kompetencecentret og kunne henvise hertil. Kommunikationen og udbredelse varetages i et samarbejde mellem DeICs kommunikations/outreach afdeling ( i dag en del af Sekretariatet) og de lokale it afdelinger. Der bør være en DeIC ambassadør/ evangelist på de tilknyttede institutioner, som DeIC har et tæt samarbejde med til fælles nytte. 9
10 2.1. Kompetencecentrets formål Vision Der skabes nye forskningsresultater på internationalt niveau gennem anvendelse af e science. Mission Udbrede og støtte anvendelsen af e Infrastruktur til forskning til alle forskningsområder. Strategiske mål Dansk e science er så attraktivt, at * Danske forskere deltager i internationale aktiviteter * Udenlandske forskere tager til Danmark både for korte projekter og for fastansættelser *Danske forskningsdata bringes i spil internationalt 2.2. Kompetencecentrets opgaver Kompetencecentret skal: Være en central edderkoppefunktion, der har et godt kendskab til de enkelte organisationer og en viden om hvor de faglige kompetencer skal findes, lokalt, nationalt og internationalt. Forstå en e science opgave/udfordring bredt nok til at kunne bringe brugeren i kontakt med den rette faglige kompetence Samarbejde med de lokale it afdelinger omkring den bedste løsning for det enkelte projekt. Udvikle Seminarer/kurser om fælles problemstillinger, evt. i samarbejde med Ph.D kurser (DeIC Kompetencecenter bør ikke lave PH.D kurser selv, der er en eksisterende national struktur for det) Gennem eksperterne varetage internationale relationer på det tekniske område (mens de politiske relationer varetages af Sekretariatet Viden i kompetencecentret ( s portefølje) Anvendelse af Hardware (computing) Anvendelse af og kendskab til forskellige former for software Storage Annotation DataManagement Jura og persondatalov Sikring af data Etisk databehandling Internationale projektansøgninger. Koordinering af ansøgninger om ressourcer/midler 10
11 2.2.1 Kommunikation og udbredelse Kommunikation, der vedrører kompetencecentret og udbredelse af e science varetages af en central funktion på linje med øvrige kommunikationsopgaver. Brugerne skal kende DeIC, kompetencecenter og services, men gennem deres egen institution. Derfor skal DeIC være kendt hos og være i tæt kontakt med 1. it afdelingerne og 2. dekaner og institutledere. Det kræver en væsentlig opsøgende indsats overfor de to grupper og assistance til at sikre, at viden viderebringes (seminarer, konferencer, materiale..) Et relevant sted at komme ind er med et oplæg er på dekanmøderne. Der bør være en ambassadør på hver institution, som har et gennemgående kendskab til DeIC og services. Kommunikation og udbredelse foregår i et samarbejde med denne person og it afdelingen på den enkelte institution Forslag til organisering Pointer fra TaskForcen: Nærhed er vigtig i dagligdagen, men de kompetencer, der kan findes i kompetencecentret vejer mest. Lokale kompetencer, men ikke på alle fagområder. Det bør hedde en kompetenceenhed og ikke et center, for at skildre, at det ikke er en tung organisation. Det er vigtigt med en 100% dedikeret/synlig leder, som sikrer samling og kontakt til medarbejderne (konsulenterne), der sidder ude i landet. Lederen bør være ansvarlig overfor bestyrelsen og referere til DeIC chefen. Medarbejdere/konsulenter tilknyttet kompetencecentret er fag personer med viden indenfor et bredt spektrum af felter knyttet til e science problematikker. Personerne er delvist/ad hoc ansat af DeIC. Det er vigtigt, at medarbejderne føler et tilhørsforhold til DeIC og IKKE (kun) til det universitet de er på. Men de skal sidde i det miljø, hvor de kan bibeholde deres faglige tilhørsforhold/input Kompetencecentrets forhold til it afdelingerne En bruger på et universitet vil/kan/bør henvende sig til sin lokale it afdeling, når der er behov for hjælp omkring it/e infrastruktur. Har en bruger behov for storage, henvender han sig til it afdelingen. Hvis universitetet ikke selv kan hjælpe brugeren, formidles kontakt til DeIC. 11
12 DeIC bør have en tæt tilknyttet person (ambassadør/evangelist) i alle it afdelingerne. Personen skal kende DeICs tjenester, inkl. kompetencecentret, men også kende evt. lokale løsninger på brugerens problem. Personen skal kunne henvise videre til personer i kompetencecentret, når brugerens behov er på et af kompetenceområderne. Personen kan evt. være (delvist) aflønnet af DeIC Kompetencecentrets forhold til driftscentrene Den viden, der er i dag omkring anvendelse af high performance computing må ikke gå tabt, men bør henvende til flere fagområder. Det vil være naturligt, at lade kompetencerne fra driftscentrene indgå i kompetencecentrets ekspertgruppe, med hel eller delvis aflønning. Viden ligger på traditionel HPC, men der er stadig et vidensbehov på de traditionelle områder, samtidig med at nye områder som fx økonomi har brug for den traditionelle form for HPC. Det vil være en fordel hvis driftscentret bliver en mere central (fælles) del af universitetet, end det er tilfældet nogle steder i dag. Det er udenfor DeICs mandat at medvirke til denne proces, som er afhængig af det enkelte universitets prioriteringer. (Iflg. Mette Thunø er den proces i gang på AU, og på SDU og AU er driftscentrene integreret i eller i tæt samarbejde med it afdelingerne.) Kompetencecentrets forhold til øvrig DeIC support Support bør ikke belaste kompetencecentrets budget. Der er en vis mængde support i de eksisterende tjenester i dag, og resten varetages af universiteterne. Hvis det skal ændres skal forholdet mellem DeIC og universiteterne omdefineres. IT afdelingen er brugerens indgang til DeIC services. Det kræver, at der er en person (en ambasadør ) på universiteterne som kender DeICs tjenester (incl. kompetencecenter opgaverne) og kan hjælpe den almindelige bruger videre Økonomi Forslaget til budget til kompetencecentret er på 4 mill/år i perioden Budgettet er derfor ikke til en stor organisation, men svarer til 5 6 årsværk. TaskForcen foreslår derfor en fleksibel model, der kan skaleres efter hvilke (faglige )kompetencer der prioriteres/er behov for på et givet tidspunkt. Personer i kompetencecentret (konsulenter) kan ansættes for perioder, hvor en given kompetence er ønsket. 12
13 Dermed kan kompetencecentret bestå af personer med forskellige årsværk. Det er dog vigtigt, at personen føler et tilhørsforhold til DeIC. Der bør udtænkes en model, der tager højde for forskellen mellem VIP og AC TAP, og muligheden for at dele personen med universiteterne. Mange af de ønskede kompetencer kan formentlig findes hos AC TAP er. TaskForcen foreslår, at der etableres en Udviklingspulje til anskaffelse af specielle kompetencer ifbm med strategisk vigtige projekter. Der etableres en model for godkendelse af anvendelse af disse midler (på tilsvarende vis, som udviklingspuljen for den øvrige del af DeIC.) 2.5 Kompetencecentrets brugere/kunder: Henvisning til kompetencecentret vil som regel ske fra ledelsen i forbindelse med et projekt, hvor e science kan/skal anvendes eller via it afdelingen. De primære kunder/brugere for kompetencecentret vil være forskningsprojekter, der skal hjælpes i gang med eller videre med et e science projekt. Det er på projekt siden, det vil gøre en forskel at have et kompetencecenter. Kompetencecentret vil ikke med den økonomiske ramme kunne løfte opgaven, hvis den enkelte bruger kan henvende sig. Der er for mange brugere kompetencecentret vil drukne i henvendelser. Som enkeltbruger kan man ikke starte et e science projekt, men kompetencecenteret kan hjælpe med at samle grupper af personer med ensartede problemer. 13
14 5. Forhold til ESS Datamanagementcenter (ESS DMC) Morten Schaff: ESS er en international facilitet, det er altså ikke Københavns Universitet. Der forventes 60 ansatte, (men hvor mange af dem, der bliver danske vides ikke) og en stor computer. FI forventer DeIC kan være med i afklaringen af hvordan vi fra dansk side skal kunne udnytte denne kapacitet. Hvad skal gøres for at opnå en dansk synergi effekt af at have ESS DMC placeret i Danmark. DeIC bør være drivkraften til identifikation og udvikling af synergiområder med ESS DMC. ESS DMC har ingen pligt til at yde (konsulent )bistand ud af huset. Men nogle af personerne vil ikke skulle arbejde 100% for ESS DMC, og kunne så måske identificeres. Ny direktør forventes udpeget til 1. december Morten Schaff s input til taskforce 1 blev gengivet for deltagerne i taskforce 2. Der fremkom ikke noget nyt. Konklusioner: ESS DMC er en international facilitet på dansk grund. Initiativ overfor ESS DMC ligger hos DeIC, hvis der skal opnås nationale synergier ved placeringen i Danmark. FI forventer DeIC (kompetencecenter eller organisation) identificerer de synergieffekter, der kan opnås ved at have en facilitet som ESS DMC på dansk grund. 14
15 BILAG: Forudsætninger for kompetencecenter Forslag 1 Vedrørende behovet for maskiner til beregning Frank Jensen: Det giver ikke mening at have at have et kompetencecenter, hvis der ikke gives økonomisk støtte til hardware til computing centre. Supercomputing centrene står overfor en væsentlig udfordring idet antallet af kerner der stilles til rådighed for projekterne skal øges væsentligt indenfor en kort periode. Her kunne bistand fra et kompetencecenter og/eller DeIC være væsentligt. Hvis universiteterne selv skal betale for hardware dør området, så er der ikke behov for et kompetencecenter. Hvorfor skulle universiteterne støtte e science frem for andre forskningsprojekter? Det er et problem for de projekter, der tidligere fik beregningskapacitet gennem midler fra DCSC. Om driftscentrenes forskellighed: På SDU er computing centret en del af it afdelingen. Derudover eksisterer allerede en kompetencecenterlignende funktion (kaldet Science IT), som består af en person, der organisatorisk er placeret i itafdelingen, men har sin daglige gang blandt forskerne. På AU er der ingen officiel sammenhæng mellem computing centret og it afdelingen. Computing centret er en del af forskningsmiljøet, og nært tilknyttet projekterne også økonomisk. (Placeret på Institut for Fysik og Astronomi). Herfra ses kompetencecenter behov mest som muligheden for samarbejde om løsning af fælles problemer, fx øgning i anvendelsen af kerner. Tilsvarende struktur gør sig gældende på DTU, hvor flere uafhængige computing centre er placeret på institutterne. Vedrørende strategisk rådgivning som et DeIC kompetenceområde Morten Schaff: Der er et behov for rådgivning omkring den nationale udvikling indenfor e science området. Her bør DeIC spille en rolle. Også rådgivning overfor universiteternes ledelse. 15
16 BILAG: Forudsætninger for kompetencecenter Forslag 2 Mette Thunø: Der er behov for videndeling mellem de forskellige fagområder indenfor anvendelse af e science. De tørre områder (HUM/SAMF) har masser af guldæg, men ved ikke hvordan det kan udnyttes. Der er et stigende internationalt pres. vi bliver nødt til at gøre noget fælles i Danmark. Nogle af de vigtige data findes udenfor universiteterne, hos bibliotekerne og museerne fx, (som er under Kulturministeriet). Samarbejdet indenfor e infrastruktur gælder også til disse områder. Anvendelse af e science sker i dag kun af ildsjæle, der er ingen støttende vidensfunktioner. Vi ved fra udlandet, at der er mere at hente. Kompetencecentret bør ikke være det sted, hvor den enkelte bruger kommer, der er for mange af dem. Det bør være projektområder, der opsøger kompetencecentret for at komme videre. Josva Kleist: Holdningen fra roadmap arbejdet var, at ved at holde novicerne bare en lille smule i hånden ville man kunne nå meget langt videnskabeligt. Man skal tænke internationalt. Hvorfor skal vi have 1 mill kerner i Danmark, de findes internationalt. Niels Carl Hansen: DCSC/AU har gennem årene hjulpet mange forskningsprojekter i gang, hvor datamængden/databehandlingen var "vokset ud af" brugerens PC. DCSC's "sandkasseordning" (10% af maskinen til andre formål) har været uvurderlig i den forbindelse. Brugerprofilen blandt brugere kan afbilledes som en "normalfordeling" med maskinstørrelse på 1. aksen, og antal brugere på 2. aksen. De brugere som DCSC typisk henvendte sig til var det store midterfelt, hvor mange brugere har behov for maskiner af en relativt moderat størrelse. Disse brugere var stort set tilfredse med de ressourcer de fik. For disse brugere var den eneste værdi i en evt. større maskine, at ventetiden i køen måske blev kortere, projektet kunne sagtens gennemføres på den maskine der blev tilvejebragt. Sammen med disse brugere "kalibrerede" sysadm'erne på driftcentrene maskinerne hårfint så den maksimale nytte blev opnået, dels ved meget projekt dedikerede indkøb og dels ved justering af HW og SW (køsystem, schedulere, system parametre, I/O system, netværk, mv.) Problemet var de relativt få brugere i hver ende af ormalfordelingen. Brugerne længst til højre, altså de meget få brugere med krav til meget store maskiner, ville DCSC aldrig kunne gøre tilfredse med de ganske små midler der var til rådighed til SC i Danmark. Disse brugere har typisk behov for at benytte de store udenlandske regnecentre, men de vil ofte også have behov for en lokal ressource hvor de kan forberede deres kørsler. De er som regel "selvkørende", men kunne evt. have behov for hjælp til at ansøge om regnetid på f.eks. PRACE centrene. 16
17 Brugerne længst til venstre, er nye brugere hvis HW behov i starten nok er ganske behersket og som følge deraf sjældent fik bevilling fra DCSC. Disse brugere har typisk behov for både rådgivning og HW, ofte i en kombination i form af skræddersyede løsninger tilvirket på det lokale center. Alle vil derfor have behov for at der stadig er decentral HW, men finansieringen er jo selvfølgelig et problem i det nye regi. DCSC løftede det decentrale aspekt glimrende, men der var visse mangler. Der kunne godt have været mere kommunikation og samarbejde mellem centrene, f.eks. i form af tekniske fora, arrangementer og seminarer hvor viden blev delt mellem flere. Deltagelse i Supercomputing konferencerne i USA var/er glimrende, og den viden der blev høstet dér er tydeligvis blevet anvendt. Lars Nielsen: Reelt står HUM/SAMF overfor samme udfordringer, som geologerne i slut 90 erne med at komme i gang med e science. Her fik LN via DCSC kontakt til NCH og kom i gang. Vi kan lære meget af DCSC historien omkring samarbejde og formidling af viden nationalt. Fordelen ved DCSC var, at der var så få led man skulle igennem for at få en opgave løst. 17
DeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereAktiviteter og resultater
Aktiviteter og resultater 2012-2018 Børge Obel, bestyrelsesformand, DeiC DeiC konference 2018 10/12/2018 S 1 > Baggrunden > Etableret 2012 ved en aftale mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og universiteterne.
Læs mereHvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe
Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013
Sekretariatet 15. september 2013 Gitte Kudsk Referat af Bestyrelsesmøde i DeIC 5. september 2013 Dato: 5 september 2013 Tid: 10.00 17.00 Sted: KU Konsistoriums mødelokale Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg
Læs mereDeIC status Oktober 2015
DeIC status Oktober 2015 Steen Pedersen Oversigt DeIC fra starten DeICs strategi og mål De seks strategiske mål DeICs organisering som et netværk DeICs internationale relationer Géant project, Dante og
Læs mere> Danmarks nationale supercomputere: Abacus2.0, Computerome og Kulturarvscluster
> Danmarks nationale supercomputere: Abacus2.0, Computerome og Kulturarvscluster > Hvor langt er vi mht. national synergi af en e-infrastruktur og e-science? > Er der udfordringer og sten på vejen? > Steen
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde , den 12. november 2012
Sekretariatet 16. november 2012 Gitte Kudsk Referat af bestyrelsesmøde 2-2012, den 12. november 2012 Dato: 12. november 2012 Tid: 13.00 17.00 Sted: Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart Til
Læs mereDagsorden møde i HPC LedelsesCAB 29. januar 2016
sekretariatet 22. januar 2016 Gitte Kudsk Dagsorden møde i HPC LedelsesCAB 29. januar 2016 Tid: 10.00-12.00 Sted: DTU, Bygning 101, Anker Engelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby mødelokale S08 Deltagere: Martin
Læs mereBestyrelsesmøde i DeIC
Sekretariatet 6. december 2013 Gitte Kudsk Bestyrelsesmøde i DeIC Dato: 29. november 2013 Tid: 12.30 16.30 Sted: Styrelsen for Forskning og Innovation Lokale 024 Bredgade 40 1260 København K Tilstede:
Læs mereDeIC Bestyrelsesseminar og ordinært bestyrelsesmøde 24. september 2015
DeIC Bestyrelsesseminar og ordinært bestyrelsesmøde 24. september 2015 Dato: 23-24. september 2015 Sted: Molskroen, Ebeltoft Sekretariatet 30. september 2015 Gitte Kudsk Indledning: Forud for det ordinære
Læs mereDeIC Danish e-infrastructure Cooperation
DeIC Danish e-infrastructure Cooperation Trends i Dansk escience Lene Krøl Andersen, Ph.d, MBA Leder af DeICs escience Kompetencecenter DeIC escience Kompetencecenter; snart 1 år! Video - escience https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=73b
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde , den 4. marts 2013
Sekretariatet 6. marts 2013 Gitte Kudsk Referat af bestyrelsesmøde 1-2013, den 4. marts 2013 Dato: 4. marts 2013 Tid: 10.00 15.00 Sted: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Til stede:
Læs mereVedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel
Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde Præambel I forlængelse af offentliggørelsen af den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur i april 2011 og et efterfølgende udvalgsarbejde etableres
Læs mereDeIC escience komité møde
DeIC escience komité møde Tidspunkt: Mandag den 20. januar 2014 kl. 10.30 14.30 Sted: NorduNet, Kastruplundgade 22, 2770 Kastrup se her: http://www.nordu.net/ndnweb/visiting_nordunet.html Dagsorden: 1.
Læs mereDeIC bestyrelsesmøde og brainstorm 7. september 2016
DeIC bestyrelsesmøde og brainstorm 7. september 2016 Deltagere: Bestyrelse: Børge Obel John Renner Hansen Karen Skovgaard Petersen Helle Rootzen Ingrid Melve Peder Thusgaard Ruhoff Malou Aamund Observatør:
Læs mereHvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter
Hvordan fremmer vi Danmark som escience nation? Lene Krøl Andersen DeIC escience Kompetencecenter escience & Supercomputing i DK (5 min) https://filesender.deic.dk/filesender/?vid=0d0 e68c7-6737-2a89-fa52-000035d00687
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 3. december 2015
Sekretariatet 23. November Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 3. december 2015 Dato: 3. december 2015 Tid: kl. 10.00 15.00 Sted: Microsoft A/S Kanalvej 2800 Lyngby Deltagere: Børge Obel, Peder Thusgaard
Læs mereBliv sponsor! DeIC konference 2016
Bliv sponsor! DeIC konference 2016 En enestående chance for eksponering på årets konference for alle, der arbejder med e- Infrastruktur til forskning og uddannelse. Nye veje til escience Hvorfor sponsor
Læs mereBestyrelsesmøde i DeIC
Sekretariatet 13. maj 2013 Gitte Kudsk Bestyrelsesmøde i DeIC Dato: 21. maj 2013 Tid: 10.30 14.30 Sted: DTU Anker Engelundsvej 1 Bygning 101, lokale S09 2800 Kongens Lyngby Til stede: Børge Obel, Helle
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 12. december 2017
DeIC Ledelsessekretariatet 20. december 2017 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 12. december 2017 Sted: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1171 København K. Det Ovale Værelse Tid: kl. 14.00 18.00 Deltagere:
Læs mereSUPERCOMPUTING- TRENDS I DANSK FORSKNING. Et analyseprojekt bestilt af DeIC s escience Kompetencecenter
SUPERCOMPUTING- TRENDS I DANSK FORSKNING Et analyseprojekt bestilt af DeIC s escience Kompetencecenter DeIC konference 2016 4. oktober 2016 Business Relationship Manager Klaus Kilt 1 04-10-2016 OPGAVEN:
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 2. december 2016
DeIC Ledelsessekretariat 15. december 2016 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 2. december 2016 Dato: 2. december 2016 Tid: kl. 10.15 17.00 Sted: Danske Universiteter, Fiolstræde, København Deltagere:
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 3. december 2014
Sekretariatet 04. december 2014 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 3. december 2014 Dato: 3. december 2014 Tid: kl. 14.00 18.00 Sted: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1.th 1171 København K Det Grønne
Læs mereDeIC Danish e-infrastructure Cooperation. DeIC escience Komite 22. november 2017
DeIC Danish e-infrastructure Cooperation DeIC escience Komite 22. november 2017 Kl Emne 10:15 Velkommen, dagsorden etc JK 10:20 Nyt fra Kompetencecenteret, incl tilbagemelding omkring forskerinterviews
Læs mereReferat af Bestyrelsesmøde 3. juni 2016
Sekretariatet 15. juni 2016 Gitte Kudsk Referat af Bestyrelsesmøde 3. juni 2016 Dato: 3. juni 2016 Tid: kl. 10.00 15.00 Sted: DTU Anker Engelundsvej 1, Bygning 101 2800 Kgs. Lyngby Møderum 4 Deltagere:
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereDeIC escience komité møde
Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 24. februar 2015
Sekretariatet 27. februar 2015 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 24. februar 2015 Dato: 24. februar 2015 Tid: kl. 10.00 15.00 Sted: Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 16. marts 2018
DeIC Ledelsessekretariatet 27. marts 2018 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 16. marts 2018 Dato: 16. marts 2018 Tid: kl. 11.00 14.00 Sted: Københavns Universitet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Konsistoriums
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 10. juni 2015
Sekretariatet 10.juni 2015 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 10. juni 2015 Dato: 10. juni 2015 Tid: kl. 10.00 15.00 Sted: NORDUnet A/S Kastruplundgade 22 2770 Kastrup Deltagere: Bestyrelse: Børge Obel,
Læs mereDEFF Strategi og Open Science
DEFF Strategi og Open Science Mogens Sandfær Medlem af DEFF s styregruppe 23-02-2015 DFFU Vinterintenat 2015, 27. februar 2015 1 Indhold i 5 små kapitler 1. Open Science og DEFF 2. Strategi og virkemidler
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereReferat DeiC Bestyrelsesmøde
DeiC Ledelsessekretariatet 10. december 2018 Gitte Kudsk Referat DeiC Bestyrelsesmøde 4-2018 Dato: 4. december 2018 Tid: kl. 15.00 18.00 Sted: Danske Universiteter, Det Grønne Mødelokale Deltagere: Børge
Læs merePrincipper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri
Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Socialministeren har i sit brev af 18. august 2010 besluttet, at de 13 videnscentre og 3 vidensnetværk på området for handicap
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International
Læs mereMøde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30
DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 10. NOVEMBER 2010 Forum: FSU FAKULTETSSEKRETARIATET LEDELSESSEKRETARIAT Møde afholdt: tirsdag den 9. november 2010 kl. 13 14.30 Sted: Referent:
Læs mereNational supercomputing dag Muligheder og Udfordringer
National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 19. juni 2017
DeIC Ledelsessekretariatet 27. juni 2017 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 19. juni 2017 Dato: 19. juni 2016 Tid: kl. 17.00 19.00 Sted: Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Bredgade 40, 1260 København
Læs mereSTATUTTER FOR FACS CORE FACILITETEN (FCF) VED AARHUS UNIVERSITET
STATUTTER FOR FACS CORE FACILITETEN (FCF) VED AARHUS UNIVERSITET Kapitel 1 Baggrund og formål 1 Forskere ved Aarhus Universitets (AUs) basale og kliniske institutter skal have adgang til celle-/partikel-sorteringer
Læs mereReferat DeiC bestyrelsesmøde
DeiC Ledelsessekretariat 8. februar 2019 Gitte Kudsk Referat DeiC bestyrelsesmøde 1-2019 Dato: 16. januar 2019 Tid: 16.15-20.15 Sted: Deltagere: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1th, 1171 København
Læs mereKOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017
KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig
Læs mereHovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer
Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mereKoncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1
KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka
Læs mereAdministration på AU og Arts
7. Administration på AU og Arts Store forandringer mange spørgsmål AARHUS UNIVERSITET Hvorfor? Fagligt: For at sikre universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden Kunne skaffe bevillinger, forskere og
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereAdministration på AU og Arts
7. Administration på AU og Arts AARHUS UNIVERSITET Fremtidens administration på fremtidens AU Forbedrede vilkår for den faglige udvikling af AU gennem: Ensartet og effektiv administration (90% - 10%) Professionalisering
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereKonklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter
Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,
Læs mereRapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune
April 2018 Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra forskellige frivilligområder samt fra Center Sundhed,
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereIndhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser
Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektleder Jens Dolin, Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE Øster Voldgade 3 1350 København K Telefon: +45 353-20420 Telefon
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 8. september 2017
DeIC Ledelsessekretariatet 16. september 2017 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 8. september 2017 Dato: 8. september 2017 Tid: kl. 10.30 15.30 Sted: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1.th, 1171 København
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs mereHR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013
Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mere3. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin
REFERAT 3. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin 2017-2020 Dato og sted Tirsdag 15. august 2017 kl. 16.00 18.00 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København
Læs meree-infrastruktur for registerforskning
e-infrastruktur for registerforskning Det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR) udgav i foråret 2017 rapporten Dansk Registerforskning, heri redegøres for udfordringer og muligheder for dansk
Læs mereAarhus Universitet. Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november PwC
Aarhus Universitet Organisering af Bygningsdriften Arbejdsudvalgets fremlæggelse på temadagen den 19. november 2010 PwC Arbejdsudvalget for bygningsdrift vurderer om den eksisterende decentrale organisering
Læs mereBeskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet
Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015
Læs mereProjektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereReferat af DeiC bestyrelsesmøde
DeiC Ledelsessekretariat 21. februar 2019 Gitte Kudsk Referat af DeiC bestyrelsesmøde 2-2019 Dato: 18. februar 2019 Tid: 09.00 18.00 Sted: Deltagere: Tivoli Hotel og Congress Center, Arni Magnussons Gade
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereOVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE
OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden
Læs mereReferat Bestyrelsesmøde 10. marts 2016
DeIC Ledelsessekretariat 15. marts 2016 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 10. marts 2016 Dato: 10. marts 2016 Tid: kl. 10.00 17.00 Sted: Københavns Universitet Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Mødelokale
Læs mereAktive børn i dagtilbud
Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt
Læs mereNATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN
NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske
Læs merePreben Bo Mortensen, professor, PI ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR
Preben Bo Mortensen, professor, PI ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR 1. Kobling af registre og store datamængder 2. Mangel på gensidig tillid til analysemiljøer 3. Decentral infrastruktur 4.
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereMed udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008
Læs mereProces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten
Læs mereREKTORSEKRETARIATET. Stillings- og profilbeskrivelse HR-chef Syddansk Universitet
REKTORSEKRETARIATET Stillings- og profilbeskrivelse HR-chef Syddansk Universitet 1 Oplysninger Stilling Adresse / tjenestested Refererer til HR-chef Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereHvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense
PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere
Læs mereCopenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl
Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation
Læs mere1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin 2017-2020 Dato og sted Torsdag 27. april 2017 kl. 16.00 18.00 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København
Læs mereNational strategi for Datamanagement
National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur
Læs mereDagsorden for DeiC bestyrelsesmøde
DeiC Ledelsessekretariat 15. april 2019 Gitte Kudsk Dagsorden for DeiC bestyrelsesmøde 3-2019 Dato: 26. april 2019 Tid: 13.30-18.00 Sted: Deltagere: Danske Universiteter, Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København
Læs mereINSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET LSAU den 13. november 2013 kl. 13.00-15.00 D118 GODKENDT REFERAT Medlemmer A-siden: Hanne Løngreen (afbud), Mette Mejlvang, Claus Holm Medlemmer
Læs mereKommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet. Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Kommentarer til Organisering af administrationen på Aarhus Universitet Peder Andersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Kort CV Cand oecon, lic. oecon, lektor, institutbestyrer, Aarhus
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereFrivillighed i Odense Bibliotekerne- en model
Frivillighed i Odense Bibliotekerne- en model 02-01-2017 Odense Bibliotekerne Kamilla Geisler 0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Organisering og fordeling af ansvar i arbejdet med frivillige.... 3 3. Interne
Læs mereINFORMATIONSMØDE, KEMI
27.09.2013 INFORMATIONSMØDE, KEMI DAGSORDEN Personale Renovering Økonomi Strategihandlingsplaner og KPI er Sprogpolitik Nyt design af medarbejdersiden Nyt navn til «Musehullet» Eventuelt 2 PERSONALE Charlotte
Læs mereForslag om regionalt kompetencecenter til styrket brug af Medicinsk Teknologivurdering (MTV) i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jakob Dragsdal Sørensen Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning E-mail: Jakob.Dragsdal.Soerensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09-3239 Telefon: 1349 Dato:
Læs mereBestyrelsesmøde i DSF 19. november København
Dagsorden Dagsorden for møde: Dato for møde: Bestyrelsesmøde i DSF 19. november 2014 10.00-16.00 For referat: Mette Østergaard Deltagere: Martin B. Josefsen Bente Andersen Bjarne Rittig-Rasmussen Hans
Læs mereTag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden
Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring
Læs mereGeneralforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014
Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mere