Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr
|
|
- Ida Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., Borehulslogging DGU nr Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/1
2 Rekvirent Benløse Runding Vandværk Roskildevej Ringsted Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon alp@orbicon.dk Sag Projektleder Allan Petersen Kvalitetssikring Henrik Andersen Revisionsnr. 1 Godkendt af Omar Thomsen Udgivet November 2008 Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Feltarbejde Resultater Videoinspektion Borehulslogging Sammenfatning... 6 Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
4 Bilagsoversigt Bilag 1: Videoinspektion DVD med den samlede videooptagelse Bilag 2: Loggingresultater Samlet plot der viser de optagede loggingspor Appendiks Appendiks 1: Geofysiske metoder: Videoinspektion Appendiks 2: Geofysiske metoder: Borehulslogging Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
5 1 Indledning Orbicon har for Benløse-Runding Vandværk udført boringsundersøgelse i form af videoinspektion og borehulslogging i en boring ved Benløse. Den omtrentlige placering af boringen fremgår af figur 1. Borehulslogging er foretaget som flowlog, caliperlog, naturlig gammalog, fluid-resistivitetslog og temperaturlog. Ydelsen på boringen er faldet og formålet med boringsundersøgelsen er, at undersøge boringens generelle tilstand og belyse eventuelle problematiske elementer. DGU nr Figur 1: Lokaliseringskort, der viser den undersøgte borings beliggenhed. Kortgrundlag KMS1: Feltarbejde Undersøgelserne i boringen med DGU nr blev udført den 25. november Anvendelsen og tolkningen af naturlig gammalog, fluidresistivitetslog og temperaturlog findes beskrevet i appendiks. For yderligere beskrivelse af principperne bag borehulslogging henvises til referencerne. Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
6 3 Resultater 3.1 Videoinspektion Resultaterne af den udførte videoinspektion fremgår af bilag 1. Videoinspektionen er foretaget med et avanceret kamera, som er beskrevet i appendiks 1. Kameraet er udstyret med både en front- og en sidelinse, hvor sidstnævnte kan roteres 360 o /1/. Videoinspektionen er foretaget med anvendelse af top forerør som referenceniveau. Dybderne vist på DVD en angiver dybden til kameraets sidelinse. Ved videoinspektionen er der gjort en række observationer, som er anført i skematisk form. Videoinspektionen blev gennemført til en dybde af 75,60 meter under reference (m.u.r.), hvor kameraet stillede sig på bunden af boringen. Usikkerheden på dybdeangivelsen på videooptagelsen vurderes at være mindre end 0,2 meter. Dybde meter under Observation reference 0,00 Start optagelse. Forerøret er af metal og fremstår tæret. 16,62 Vandspejl. Forerøret fremstår belagt under vandspejlet. 23,00 Der ses begyndende knoldede udvækster på røret. 26,55 Hul i forerøret. Hullet ses i forlængelse af afskrabning på røret. Formentlig en del af pumpen der slår på røret under tænd og sluk. Det ses at vand strømmer ind i boringen gennem hullet Forerøret fremstår kraftigt tæret i dette niveau. Røret skaller af og der ses grube tæringer og knoldede udvækster. 44,48 Bund af forerør. Overgang til åbent hul. 75,60 Bund af boring. Opkørsel filmes med sidekamera. Tabel 1: De væsentlige observationer ved videoinspektionen er samlet i overskuelig form i tabellen herover. For yderligere detaljering henvises til bilag 1. Sammenfatning Forerøret er af metal og fremstår tæret. Der blev kun erkendt en samling. Formentlig svejset. Den åbne del af boringen fremstod svagt belagt. Tilstanden af boringen vurderes samlet at være kritisk pga. tæring og hul i forerøret, jf. appendiks. Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
7 3.2 Borehulslogging Resultaterne af den udførte borehulslogging fremgår af bilag 2. Gammaloggen viser tælletal i intervallet cps fra 0-41 m.u.r., hvilket svarer til moræneler og morænesand. Fra m.u.r. ses der tælletal omkring 20 cps, hvilket svarer til mergel. Fra m.u.r. ses tælletallene stige op til 35 cps, hvilket indikerer at lerindholdet stiger. Under 70 m.u.r. ses tælletallene at falde igen. Forerørets diameter blev målt til 209 mm ved referencepunktet. Caliperloggen viser, at diameteren af det åbne hul er ca. 300 mm lige under forerøret, 44 m.u.r., og at diameteren aftager ned af. Fra er diameteren mm med at par sprækker fra m.u.r. Flowloggen, Fluid-resistivitetsloggen og temperaturloggen blev udført under pumpning med 23 m³/t og en afsænkning på ca. 6,7 m. Tolkningen af flowloggen viser, at stort set alt indstrømning sker fra bunden af boringen. Fluid-resistivitetsloggen viser ringe påvirkning i vandsøjlen under pumpning, hvilket indikerer, at vandet tilstrømmer i bunden af boringen. Fluidresistivitetsloggen udført uden pumpning viser, at der strømmer vand ind i boringen 26,5 m.u.r. (kraftigt fald i resistiviteten i dette niveau). Desuden ses en stigning i resitiviteten i bunden af boringen. Temperaturloggen udført under pumpning viser ingen påvirkning i vandsøjlen. 4 Sammenfatning Boringens tilstand vurderes at være kritisk, da forerøret er kraftigt tæret og der tilstrømmer vand gennem et hul i forerøret 26,5 m.u.r. Tolkning af data fra boringensundersøgelsen viser, at der ikke tilstrømmer vand i den åbne mergel. Tilstrømningen foregår overvejende fra bunden af boringen. Det har under videoinspektionen og borehulslogging kunne konstateres, at boringen er ca. 3 meter kortere end opgivet til GEUS. En eventuel nedsat ydelse kan skyldes nedfalden mergel der lukker sprækker i kalken i bunden af boringen. Benløse-Runding Vandværk, DGU nr November /6
8 Borelokalitet Adresse: Benløse Runding Vandværk Roskildevej Ringsted Litologi (GEUS) og boringsudbygning Forerør Morænesand Ler Flowlog, data Lithologi og udbygning Vandspejl i ro Vandspejl ved Q=23m 3 meter under reference (mur) Tolket indstrømning Relativ strømning Fluid resistivitetslog meter under reference (mur) Naturlig gammalog Temperaturlog Caliperlog Borehulslogging Rekvirent: Benløse-Runding Vandværk 4100 Ringsted Titel: Boringsundersøgelse DGU nr Dybdeinterval 0-80 m.u.r. Kurveinformation - panel#1 Aktivt løb#1 Aktivt løb#2 Aktivt løb#3 Uden pumpning Kurveinformation - panel#3 Væske modstand NB: lineær scala Smeltevandsgrus Moræneler Væske modstand under pumpning Kurveinformation - panel#4 Naturlig gammalog Temperaturlog Caliperlog Data og optageinformationer Dybdereference niveau : Top forerør Optagelser udført : /ALP Sti: \2008\\ \benløse\ Data\211_208.grf Ler, Kertemindemergel Flowlog: Hast. : 10 m/min (ned), Datafil : f1-5.las Sampling: 10 cm, Filter : mean 25 cm Q=23 m3 Fluid Resistivitetslog: Hast. : 8 m/min (ned), Datafil : wa1.las Sampling: 2,5 cm, Filter : Ingen Q=23 m3 Naturlig gammalog Hast. : 3 m/min (op), Datafil : ca1.las Sampling: 1 cm, Filter : non-spike mean 25 cm Temperaturlog: Hast. : 8 m/min (ned), Datafil : wa1.las Sampling: 2,5 cm, Filter : Ingen Q=23 m3 Caliperlog Hast. : 3 m/min (op), Datafil : ca1.las Sampling: 1 cm, Filter : ingen Bemærkninger: Referencepunkt er top forerør Kalk Grønsandskalk Sagsnr. Dato: Udarbejdet: Kontrol: ALP HAN Jens Juuls Vej Viby J Telefon Telefax [cps] [%] Ohmm [cps/ºc/cm]
9 Geofysiske metoder Videoinspektion Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby J Telefon Telefax Udført Henrik Andersen Kvalitetssikring Ole Silkjær Godkendt Lars Sloth Udgivet 11. november 2003 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Videoinspektion.doc
10 Geofysiske metoder Videoinspektion INDLEDNING 3 VIDEOINSPEKTION 4 TILSTANDSVURDERING AF BORINGEN 5 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Videoinspektion.doc Side 2
11 Geofysiske metoder Videoinspektion Indledning Med videoinspektion forstås de undersøgelser, som foregår ved, at et kamera sænkes eller føres ned i et borehul, og optager et visuelt respons fra boringen. Optagelsen lagres enten analogt på et traditionelt videobånd eller digitalt på et digitalt medie (CD, DVD, Harddisk osv.). Det er muligt at foretaget kommentering af optagelserne direkte under optagelsen som speak eller skrevne kommentarer eller som en efterfølgende kommentering. En væsentlig forudsætning for udførelse af videoinspektion er, at væsken i boringen er gennemsigtig for synligt lys. Der findes andre metoder til at danne et billede af boringen, som er mindre afhængige af væskens gennemsigtighed for synligt lys f.eks. akustisk scanning, herved bliver dog alene overfladens struktur og tekstur tydelig. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Videoinspektion.doc Side 3
12 Geofysiske metoder Videoinspektion Videoinspektion Videoinspektion udført af Orbicon er foretaget under anvendelse af kameraet R-40 Dual Cam fra Laval Underground Surveys. Dette kamera er udstyret med både en vertikal og en horisontal linse, hvor sidstnævnte kan roteres 360 o. Optagelsen foregår ved, at der under langsom nedkørsel filmes med den vertikale (nedad rettede) linse og derved opnås et overblik over boringens generelle tilstand. Ved observation af uregelmæssigheder, samlinger, ændringer i rørdiameter eller kaviteter i åbent hul skiftes til den horisontale linse, og der optages billeder vandret ind mod forerøret/borehulsvæggen. Afhængig af forerørets/borehullets diameter svarer højden på et skærmbillede optaget med den horisontale linse til et ca. 4-9 cm s udsnit af forerøret/borehullet. Dybderne vist på de optagne video angiver dybden til sidekameraets linse og er udmålt i forhold til dybdereferencen angivet i rapporten. Dybdereference Sidekamera Sidelys Frontkamera Frontlys 300 mm 410 mm Figur 1. Hedeselskabets kamera til videoinspektion af drikkevandsboringer. De angivne længdeangivelser refererer til afstanden fra synsfelt frontkamera til midten af sidekameraets linse og afstanden fra frontlysets sokkel til sidekameraets linse. Optagelserne kommenteres efterfølgende i listeform, hvor beskrivelser af observerede uregelmæssigheder indplaceres dybdemæssigt, og kommentarlisten afsluttes med en vurdering af boringens tilstand, hvor eventuelle særlige forhold fremhæves. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Videoinspektion.doc Side 4
13 Geofysiske metoder Videoinspektion Tilstandsvurdering af boringen Boringens fysiske tilstand vurderes i forhold til de eventuelt observerede fysiske mangler eller defekters betydning. Ved tilstandsvurderingen anvendes en klassificering i fire trin: God, mindre god, ringe eller kritisk tilstand. God tilstand anvendes, hvis der ikke er tegn på uregelmæssigheder i boringens konstruktion, eller hvis observerede uregelmæssigheder skønnes uvæsentlige i forhold til boringens funktion. Mindre god tilstand anvendes ved boringer, hvor observerede uregelmæssigheder på længere sigt kan udvikles til driftsforstyrrelser eller forurening af grundvandet ved uønsket indstrømning. Ringe tilstand anvendes, når observerede uregelmæssigheder på kort sigt kan udvikles til forurening af grundvandet ved uønsket indstrømning. Eller hvis boringens funktion er nedsat som følge af kraftige belægninger på fore- eller filterrør. Kritisk tilstand anvendes, når der er observeret brud på fore- eller filterrør, eller såfremt der konstateres uønsket indstrømning fra overfladenært niveau. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Videoinspektion.doc Side 5
14 Geofysiske metoder Borehulslogging Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby J Telefon Telefax Udført Henrik Andersen Kvalitetssikring Anders Edsen Godkendt Lars Sloth Udgivet 5. november 2003 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc
15 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder INDLEDNING 3 NATURLIG GAMMALOG 4 INDUKTIONSLOG 5 RESISTIVITETSLOG 6 FLUID RESISTIVITET 7 FLOWLOG 8 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 2
16 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Indledning Med geofysisk borehulslogging forstås de undersøgelser, som foregår ved, at et instrument (en sonde) sænkes ned i et borehul, og måler forskellige fysiske parametre eller hydrauliske parametre. Ved en efterfølgende fortolkning af disse målinger er det muligt at beskrive en række fysiske egenskaber ved de gennemborede geologiske aflejringer samt udtale sig om hydrauliske forhold i boringen. Endvidere er muligt at karakterisere bagfyldets beskaffenhed. Borehulslogging kan udføres ved, at der udsendes et signal (lydbølge, elektrisk strøm, radioaktiv stråling osv.) fra sonden selv eller fra overfladen ud i jorden og et respons fra jordlagene opsamles som målinger (logges). Eller som en passiv måling af fysiske egenskaber ved jordlagene eller væsken i borehullet (naturlig gammastråling, væsketemperatur, ledningsevne osv.). Afhængig af hvilke fysiske parametre, der ønskes beskrevet, anvendes sonder med forskellige egenskaber, men fælles for alle typer er, at målingerne foregår, mens sonden bevæges op eller ned i borehullet (undtaget heat-pulse). Hastigheden sonden bevæges med og målefrekvensen afgøres i forhold til den enkelte sondes målefølsomhed og den ønskede datatæthed. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 3
17 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie MORÆNE m. fede partier svagt leret MORÆNE m. sandstriber 25 m.u.t Naturlig gammalog Naturlig Gammalog Med denne sonde måles variationer i jordlagenes gammastråling, der primært stammer fra henfald af naturligt forekommende isotoper af Uran, Thorium og Kalium. Aktiviteten registreres som tælletal i en detektor og angives i counts per second (cps). MORÆNE stærkt sandet I aflejringer som indeholder tungsand samt i lerholdige aflejringer specielt i leraflejringer fra tertiærtiden ses meget høje tælletal. I grusaflejringer med et højt indhold af krystalline bjergarter vil der også være en relativ høj gammaaktivitet. I kalkrige og sandholdige aflejringer findes generelt en noget lavere gammaaktivitet. Disse indbyrdes relationer benyttes ved den geologiske tolkning af den målte gammalog., fed, fed, fed sandet Gammaloggen kræver ikke nogen direkte kontakt til jordlagene og kan anvendes i både stål- og PVC-forede boringer. I forbindelse med et pågående borearbejde har Orbicon eksempelvis målt gammalog i en hul borestamme. Gammasonden, som Orbicon anvender, er 2PGA-1000 Poly Gamma Probe fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: Længde: 79.5 cm Diameter: 41 mm Vægt: 3.2 kg Detektor: NaI 0.875x3 SILT KALK [cps] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghast.(op) : 3.0 m/min Filter: Non-spike, gl. middel Filterbredde : 25 cm J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 4
18 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie MORÆNE m. fede partier svagt leret MORÆNE m. sandstriber 25 m.u.t Induktions-log Induktionslog Med denne sonde måles variationer af den elektriske modstand i de gennemborede jordlag ved elektromagnetisk induktion. I sonden sendes en strøm rundt i en senderspole, og herved skabes et magnetfelt, der inducerer en sekundær elektrisk strøm i jordlagene omkring sonden. Denne sekundære vekselstrøm danner et sekundært magnetfelt, der sammen med det primære felt fra senderspolen registreres i en modtagerspole i sonden. På baggrund heraf bestemmes jordlagenes resistivitet. MORÆNE stærkt sandet Ved tolkningen af data fra induktionsloggen benyttes, at geologiske aflejringer (grus, sand, kalk, ler osv.) har forskellig evne til at lede elektrisk strøm og dermed en forskellig elektrisk modstand (resistivitet). Foruden selve aflejringens art afhænger resistiviteten også af porøsiteten, vandindholdet samt porevæskens elektriske ledningsevne., fed, fed, fed sandet SILT Induktionsloggen kræver ikke nogen direkte kontakt til jordlagene og kan således anvendes i boringer forede med plastikmaterialer som f.eks. PVC. Er der i forbindelse med PVC-rørene anvendt stål-skruer og/eller -styr vil disse dog give synlige forstyrrelser på induktionsloggen. For en ordens skyld nævnes, at induktionsloggen ikke kan anvendes i metalliske forerør. Induktionssonden er 2PIA-1000 Poly Induction Probe fra Mount Sopris Instruments og har følgende data: Længde : 170 cm Diameter : 39 mm Vægt : 3.2 kg Spoleafstand : 50 cm Mindste følsomhedsradius : 10 cm Radius v. størst følsomhed : 28 cm KALK [ohmm] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghastighed (op) : 3.5 m/min Filter : Ingen Borehulslogging er her foretaget i åbent hul og forstyrrelserne på logkurven set f.eks. omkring 87 m.u.t. skyldes metaldele efterladt i formationen i forbindelse med boreprocessen. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 5
19 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie MORÆNE m. fede partier svagt leret MORÆNE m. sandstriber MORÆNE stærkt sandet 25 m.u.t Resistivitets-log Resistivitetslog Med resistivitetsloggen registreres den elektriske modstand ved at måle på en elektrisk strøm, der gennem væsken i borehullet sendes ud i de gennemborede jordlag. Denne log kan således kun anvendes i den (evt. kunstigt) væskefyldte del af borehullet og ikke i forede boringer. Ved tolkningen af data fra resistivitetsloggen benyttes, at geologiske aflejringer (grus, sand, kalk, ler m. fl.) har forskellig evne til at lede elektrisk strøm og dermed en forskellig elektrisk modstand (resistivitet). Foruden selve aflejringens art afhænger resistiviteten også af porøsiteten, vandindholdet samt porevæskens elektriske ledningsevne., fed, fed Den resistivitetssonde, som Orbicon anvender, måler med 4 forskellige elektrodeafstande (8, 16, 32 og 64 normallog). Ved de korte elektrodeafstande ses en tydelig indflydelse fra væsken i borehullet, men ved længere afstande måles i et større jordvolumen, og derfor aftager borevæskens indflydelse. Med 4 elektrodeafstande er det således muligt at få en bedre bestemmelse af jordlagenes modstand. Foruden normalloggen registrerer sonden også en single point resistivitetslog., fed sandet 75 Resistivitetssonden er 2PEA-1000 Poly Electric Probe fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: Længde : 188 cm Diameter : 40 mm Vægt : 7.3 kg Elektrodeafstande : 16, 32, 64 og 128 SILT KALK Normallog 8" Normallog 16" Normallog 32" Normallog 64" Single point [ohmm] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghastighed (op) : 3.5 m/min Filter : Ingen J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 6
20 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Induktionslog Fluid Resistivitet Grundvandsspejl 0m.u.t Naturlig gammalog Geologisk lagserie MOR NE sandet groft MOR NE sandet sv. siltet MOR NE sandet MOR MOR NE sandet NEGRUS Fluid resistivitet Med denne sonde måles variationer i resistiviteten (den elektriske modstand) i den væske, der står i borehullet. Ændringer i borehulsvæskens ionsammensætning vil afspejle sig som variationer i væskens resistivitet. Et salt grundvandsspejl i boringen vil således vise sig som et voldsomt fald i den målte resistivitet af borehulsvæsken. Ved en nøjagtig beregning af jordlagenes modstand regnes radiært ud fra borehullets midte. Her indgår borevæskens resistivitet som en væsentlig parameter på linie med jordlagenes resistivitet målt ved en induktionslog og resistivitetslog. Målingerne foretages fortrinsvis i åbne borehuller, men kan også anvendes i lange filterintervaller ved mistanke om et salt grundvandsspejl MORÆNE sandet MORÆNE st. sandet Orbicon anvender 2PFA-1000 Poly Aqua Probe fra Mount Sopris Instruments, som har følgende data: Længde: 38 mm Diameter: 56 cm Vægt: 2.3 kg Måleområde: ohmm 70 Induktionslog 75 Fluid resistivitet [ohmm] [cps] I det viste eksempel er der foretaget borehulslogging i et åbent hul stabiliseret med en flydende bentonitblanding. Resistiviteten af borehulsvæsken varierer kun ganske lidt ned gennem borehullet, og selv passagen af grundvandsspejlet 9.5 meter under terræn giver ikke anledning til nogen ændring. Dette skyldes, at borehulsvæsken dels er relativ tyktflydende og dels har en væsentlig højere massefylde end vand, og der sker derfor ingen opblanding i borehullet. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 7
21 Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder 90 m.u.t Indstr mning Flowlog 14 % 86 % Caliperlog Boringsdiameter 260 mm forer r < > < bent hul i kalken Flowlog Med en flowlog kan man registrere de niveauer, hvorfra der sker en indstrømning til boringen ved en given pumpeydelse. Målingen foregår ved at placere en pumpe i den øverste del af boringen og derefter med en propelsonde måle strømningshastighedens afhængighed af dybden. Indstrømning til boringen viser sig ved et fald i strømningshastighed i den pågældende dybde og på baggrund af målinger i hele borehullet kan det indbyrdes forhold mellem indstrømningen i forskellige niveauer fastlægges. En flowlog kan måles i forede boringer med lange og/eller flere filtre eller i kalkboringer uden filter. Flowsonden anvendt af Orbicon er FLP-2492 Impeller Flowmeter fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: Længde : 122 cm Diameter : 42 mm Vægt : 9.0 kg Måleinterval: 2-70 m/min Følsomhed : 0.3 m/min I eksemplet er flowloggen vist sammen med en caliperlog fra samme borehul. Caliperloggen bruges under fortolkningen af flowloggen, da ændringer i boringens diameter også afspejles i den registrerede strømningshastighed. Data er præsenteret med følgende parametre: Flowlog Referenceniveau : Hastighed (ned) : Filter : Pumpe : Terræn 7.0 m/min Gl. middel (50 cm 70 m 3 /time % [cps] > [cm] J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 8
Råsted Vandværk. Boringsundersøgelse DGU nr September Randers Jens Juuls Vej 18. Telefon Telefax
Råsted Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 58.479 September 2005 Rekvirent Rådgiver Råsted Vandværk Hedeselskabet Hobrovej 396 Miljø og Energi as 8900 Randers Jens Juuls Vej 18 Niels Kaas 82 Viby J Telefon
Læs mereBilag 11. Kvalitetssikringsdokumenter, noter
Bilag 11 Kvalitetssikringsdokumenter, noter DGU nr. Filterdybde m.u.t. Vandspejl Formål Bemærkning 109.283, 2 28-31? Pumpeboring En af de nye boringer 109.283, 1 36-46? 109.277 23-29 6,2 Observationsboring
Læs mereUndersøgelser ved Selling Vandværk boring 2
Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereMILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.
MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereGeofysisk borehulslogging
Geofysisk borehulslogging Kursus for medarbejdere i Naturstyrelsen 13. oktober 2011 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima og Energiministeriet Program Indledning Gennemgang
Læs mereKravspecifikation for udførelse af geofysisk borehulslogging i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Kravspecifikation for udførelse af geofysisk borehulslogging i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning November 2010 Version 1.0 Thomas Vangkilde-Pedersen De Nationale Geologiske
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereIndtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.
Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag
Læs mereMiljøcenter Århus Egebjerg boringer. Rekvirent. Rådgiver. Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Klaus Petersen Telefon
Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Klaus Petersen Telefon E-mail Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail han@orbicon.dk Sag 1311000003 Projektleder
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereRegion Syddanmark Dyb boring Grindsted - Etablering af DGU nr Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Region Syddanmark Jordforurening Damhaven 12 7100 Vejle Jørn K. Pedersen Telefon 76631930 E-mail Joern.K.Pedersen@Regionsyddanmark.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereVejledning til Pejling af en boring
Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/17 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 2 Undersøgelse af saltvandsgrænsen ved hjælp af geofysisk borehulslogging
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereVandforsyningen Brovst & Omegn
Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport
Læs mereSILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent
SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Læs mereSamspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik
Samspillet mellem boringsinformation, logs og overfladegeofysik Emneafgrænsning: Logs: naturlig gammalog og elektriske logs Overfladegeofysik: TEM i diverse udgaver Oktober 3 VS/IØ Boringer + overfladegeofysik
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereNotat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn
Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereUndersøgelsesrapport Boring 1 - DGU nr Råsted Vandværk
Undersøgelsesrapport 2005 Boring 1 - DGU nr. 58.479 Råsted Vandværk Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereØrum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014
Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.
Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1. Aktivitets og tidsplan for gennemførelse af boringer på Sydsamsø
Bilag 1 Aktivitets og tidsplan for gennemførelse af boringer på Sydsamsø Miljøcenter Århus Sydsamsø BILAG 1 Til Miljøcenter Århus Fra Henrik Andersen Sag Sydsamsø Dato 6. februar 9 Detaljeret arbejdsplan.
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mereSammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereFORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN
Fredensborg Kommune Juni FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN Geoteknisk undersøgelse PROJEKT Forhøjelse af dige i Nivå Havn Geoteknisk forundersøgelse Fredensborg Kommune. juni Bilagsfortegnelse: Version Udarbejdet
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mereAfprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer
Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,
Læs mereMiljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober 2009 1/1
Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer 1/1 Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Erling Fuglsang Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail
Læs mereRåstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND
Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Geofysikscreening 5 2.1 PACES 5 2.2 MEP 6 2.3 TEM 8 2.4 SkyTEM 8 3 Konklusion 10
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mereReferenceblad for vingeforsøg
Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg
Læs mereNy detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Læs mereSTITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1
VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereBilag 1.1: Oversigtskort over boringer
Titel: Rekvirent: Vor ref.: Deres ref.: Filnavn: Udført af: Dato: Ks udført af: Logging, Svendborg A. Højfeldt a/s 14 A_placering_af_boringer.wor RUP 1. maj 0 FFP Signaturforklaring: Boring med DGU nr.
Læs mereRenovering af kaj i Rudkøbing Havn
Langeland Kommune Renovering af kaj i Rudkøbing Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Rudkøbing Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereBoretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1
Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser
Læs mereBOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING?
BOREHULSLOGGING UDGIFT ELLER INVESTERING? GERT ANDERSEN RAMBØLL GEOFYSIK OG GEOHYDROLOGI BOREHULS LOGGING 1 20 ÅRS RÅVANDS ANALYSER BORINGS DYNAMIK - FLUID LEDNINGSEVNE Ledningsevne (før),under og efter
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereNedenfor følger de specifikationer, der vil blive anført ved udbud af boreentreprisen på den pågældende lokalitet.
Nyborg Kommune Natur & Miljø Torvet 1 5800 Nyborg Att.: Irene Reinholt Andersen MAEMOSEN VANDVÆRK - SPECIFIKATIONER PÅ BOREARBEJDE Ref.1: Ansøgning om etablering af undersøgelsesboring Nyborg Kommune har
Læs mereSprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech
Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech SAMMENFATNING 1. Biologisk betingede kanaler i sprækker kan spille en hovedrolle for strømning og forureningstransport til sekundært
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereRåstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik
Læs mereGeofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning
Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor
Læs mereMRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK
MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie
Læs mereSTRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed
Læs mereNotat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.
Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse
Læs mereGEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE:
GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 Rev. 1 HELSINGØR KONGEVEJEN SEPTEMBER 2007 BYGHERRE: Helsingør, Kongevejen Side 1 Klient : Vejdirektoratet Rekvirent : Carl Jensen Krogh: Grontmij Carl Bro Veje Øst Udgivelsesdato
Læs mereBoringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO
Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereOpmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger
Ringsted Kommune Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger Juni 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER...
Læs mereUTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1
UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mere-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre
BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereRenovering af kaj i Ristinge Havn
Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2
Læs mereVandforsyningen Brovst & Omegn
Undersøgelsesrapport 20 Vandforsyningen Brovst & Omegn Nyt kildefelt 2 nye indvindingsboringer Resultater, tolkninger og anbefalinger. 1. Baggrund 2. Kort beskrivelse af projekt. 3. Resultater fra de udførte
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved kommuner VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereBest Practice. for afpropning af boringer og sonderinger. Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck VIA
for afpropning af boringer og sonderinger Jens Baumann Mads Møller Maria Heisterberg Christian Buck Baggrund Temadag 2017 Tvivl om hvilke forseglingsmetoder er OK Udredningsprojekt, litteraturstudium,
Læs mereThyholm Private Fælles Vandværk
Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform
Læs mereBekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)
BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse
Læs mereBilag 1 - Borejournaler
Bilag 1 - Borejournaler Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +21,70 m 0 1 21 1 MORÆNELER, muldet Gl Gc 2 20 3 19 18 2 MORÆNELER, sv. sandet, sv. gruset,
Læs mereRegion Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereFORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Læs mereLovmæssige krav og standarder
Afpropning af boringer og sonderinger Lovmæssige krav og standarder for afpropning ATV Jord & Grundvand - Temadag om afpropning af boringer og sonderinger Vejle, 6. marts 2017 Helene Kring Jørgensen Civilingeniør
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1 - Situationsplan Byggegruben
Bilag 1 - Situationsplan Byggegruben Bilag 2 Placering af pejleboringer Formål (afkryds relevant felt til venstre i skemaet) Permanente pejleboringer Moniteringsboringer. Angiv formålet: Miljøtekniske
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Industrivej 7A, 7900 Nykøbing Mors Dato: 27. september 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0688 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs mereHorisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO
Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereAfpropning af sonderinger. Region Hovedstadens krav og anbefalinger
Afpropning af sonderinger Region Hovedstadens krav og anbefalinger ATV Temadag 6. marts 2017 Anna Toft Historik Sonderinger trykkes ned og fortrænger jord Lille diameter, lukker sig selv, derfor ikke risiko
Læs mere