Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole

Transkript

1 Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole Alle har en mening om folkeskolen, for vi har næsten alle prøvet, hvordan det er. Politikere, medier og andre har stor opmærksomhed om skolens arbejde. Elevernes udbytte af undervisningen bliver målt, sammenlignet og diskuteret. Det bliver vedtaget love, sat nye mål, og udstukket indsatsområder. Folkeskolen er i konstant forandring. Folkeskoleloven siger bl. a. at skolen skal samarbejde med forældrene om, at eleverne lærer noget. Samarbejdet skal være ligeværdigt. Og det er en helt anden slags samarbejde, end den gang vi forældre gik i skole. Derfor er det vigtigt, at der er en åben dialog mellem skole og hjem, så vi forstår hinanden, er trygge og bedst muligt kan hjælpe eleverne. Både skolen og forældrene skal bevæge sig hen imod fælles forståelse. Det er vigtigt, at forældrene kommer med deres tanker og bekymringer til skolen, for at skolen kan flytte sig. Vi synes, at mangfoldighed er en berigende udfordring, der er med til at skabe glæde og sammenhæng i elevernes hverdag. Formålet med dette hefte er bl.a. at fortælle om, hvad skolen forventer af forældre og elever, og hvad hjemmene på den anden side kan forvente af skolen. Dette særnummer af Matthæusposten er også udgivet i engelsk og urdu udgave. Resten af dette hefte har samme indhold som de to øvrige. Særnummer af MatthæusPosten, 2003/2004

2 Matthæusgades Skoles demokrati Folkeskoleloven bygger på samarbejde mellem skole og hjem. Folkeskolen tager udgangspunkt i den enkelte elev den enkelte elevs muligheder og behov skal være i centrum. Matthæusgades Skoles ledelse og medarbejdere Matthæusgades Skole praktiserer en åben ledelsesstil. Skoleinspektørens dør står næsten altid åben, så du kan komme ind og få en snak eller træffe en aftale. Klasselærerne er også indstillet på at blive ringet op, hvis forældrene har noget på hjerte. Du har som forælder ret til en samtale med klasselæreren og ledelsen, hvis du ønsker det. Hvis du har brug for en tolk, sørger skolen for det, og du kan tage en bekendt eller en forældrerepræsentant fra klasseråd eller skolebestyrelse med. Matthæusgades Skoles elever og forældre Fælles for Matthæusgades Skoles børn og forældre er, at vi mødes til daglig både på og uden for skolen. Vi deler supermarked, legeplads og fritidstilbud, og nogle af os ses også på skolen senere på dagen, fordi vi bruger kulturcentret uden for skoletiden. Den nære tryghed vi føler i bydelen, bør også gælde vores forhold til skolen. Skolen er demokratisk - alle kan komme til orde og give deres besyv med gennem elevråd, klasseråd eller gennem en uformel samtale. Klasseråd og forældrene i skolebestyrelsen mødes to gange årligt i forbindelse med forældremøderne. Her tages aktuelle emner op. Hvis der er anledning til at lave principielle ændringer, går det videre til skolebestyrelsen, som er skolens øverste organ. Skolebestyrelsen består af to elever, to lærere, syv forældre og inspektøren. Skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens arbejde, godkender budgetter, m.v. Klasseråd Klasserådets område dækker først og fremmest skole/hjem-samarbejdet og klassens sociale liv. Klasserådet kan dels tage forskellige emner op, som er aktuelle for klassen, dels søge at styrke elevernes sammenhold og forældrenes deltagelse i klassens liv ved at tage initiativ til forskellige sociale arrangementer. Klasserådet består af klasselæreren og 3-5 forældre fra klassen. For at involvere så mange som

3 Folkeskoleloven i uddrag muligt er det en god ide jævnligt at holde møder, hvor man inviterer resten af klassens forældre med og også gerne eleverne, hvis emnet for mødet egner sig til det. Her er nogle forslag til, hvad man kan bruge klasserådet til: Diskussion af aktuelle problemer i klassen, fx konflikter eller mobning. Disse møder kan evt. foregå som gruppearbejde, hvor børnene også kan deltage Fastlæggelse af klassens 10 bud et regelsæt for klassen, der går på, hvordan man skal opføre sig over for hinanden, være gode venner osv. fastlagt af elever, lærere og forældre i fællesskab Temaaftener med oplægsholdere udefra eller fra forældregruppen Fælles ture med forældrene, fx skovture, bif-ture, teaterture Fester for børnene her kan de deltage i planlægningen Filmaftener på skolen Planlægning af forældremøder og skole/ hjem-samtaler. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

4 Matthæusgades Skoles målsætning Det er Matthæusgades Skoles målsætning at leve op til Folkeskolens formål på en sådan måde at skolen er en glad og inspirerende arbejdsplads for alle, der har deres daglige gang her at de enkelte elevers forskellige forudsætninger, behov og interesser tilgodeses, så alle elever får de bedst mulige udviklingsbetingelser at eleverne i bred forstand i løbet af de år af deres udviklingsforløb, hvor de går på skolen, har mulighed for at leve deres arbejdsliv sammen med andre børn og voksne i gensidig værdighed på tværs af evner, køn, race og andre voksenskabte skel mellem mennesker Vores mål og handleplaner Det er vores mål at udvikle elevernes personlighed: at eleverne lærer at tro på sig selv og give udtryk for egne meninger at eleverne lærer at arbejde demokratisk i klassen, i elevrådet og i skolebestyrelsen at eleverne udvikler deres kreative evner til glæde for sig selv og andre at eleverne lærer selv at opsøge og tilegne sig viden Derfor er vi en folkeskole med opmærksomhed omkring den enkelte elev: hvor fremadrettet evaluering og individuelle handleplaner indgår i undervisningens planlægning og gennemførelse Det er vores mål at udvikle elevernes sociale liv: at eleverne lærer at deltage i det sociale liv og bliver tolerante sociale personer at være en skole, der lægger vægt på kontakten til det omgivende samfund at være en skole, hvor der er et godt fællesskab mellem små og store elever Derfor er vi en folkeskole med en bred opfattelse af, hvad undervisning er: hvor udgangspunktet er fællesskabet i klassen hvor eleverne tit kommer på ekskursioner, lejrskoler, virksomhedsbesøg, naturskole, teaterture, koncerter, museer m.m.m. hvor eleverne arbejder med natur/teknik i naturen hvor små og store elever lærer hinanden at kende som venskabsklasser

5 Det er vores mål at udvikle elevernes faglige viden: at eleverne lærer de enkelte fags grundlag at kende at eleverne ved afslutningen af skoleforløbet er ført op på et fagligt niveau, som umiddelbart tillader dem at fortsætte i et ønsket uddannelsesforløb at eleverne er motiverede til at gå i gang med en uddannelse eller et arbejde umiddelbart efter afsluttet skolegang Derfor er vi en folkeskole med tre pædagogiske hovedsøjler på alle klassetrin: en fagligt begrundet helhedsundervisning en to-lærer-ordning en vægtning af den praktisk-musiske dimension i en projektorienteret undervisning med en børnehaveklasse, der i høj grad er åben mod omverdenen der får eleverne til fortsat at være nysgerrige Det er vores mål at udvikle skolen: at have en udbygget kontakt mellem skole og hjem bl.a. med hjemmebesøg i skolestarten at være en skole, der bestandigt er præget af pædagogisk udviklingsarbejde Derfor er vi en folkeskole med vægt på samarbejdet mellem forældre, elever og lærere: der satser på et aktivt elevråd, aktive klasseråd, en aktiv skolebestyrelse og et aktivt pædagogisk råd hvor det forventes, at forældrene er engageret i deres børns skolegang, bl.a. ved aktiv deltagelse i skole/hjem-samarbejdet hvor lærerne arbejder i team omkring den enkelte klasse, og hvor alle er indbyrdes lige ansvarlige for undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering med klasselæreren som koordinator der bliver mere og mere sig selv, men aldrig sig selv nok Målsætningen er vedtaget af skolebestyrelsen i november 1997

6 Praktiske oplysninger Matthæusgades Skole tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det er almindeligt, at eleverne følges ad fra børnehaveklasse til 9. klasse, og nogle fortsætter i 10. klasse, som for Vesterbroskolernes vedkommende er samlet i et 10. klasse-center på Alsgades Skole. Kulturcentret ligger på skolen og bygger på en tradition for et mødested i lokalsamfundet. I kulturcentret kan du låne lokaler til næsten ethvert tænkeligt formål: gymnastiksal køkken håndarbejdslokale træsløjdværksted musiklokale mødelokaler, og så har du mulighed for at benytte skolebiblioteket og det åbne dataværksted. Kulturcentret har kontortid tirsdag kl Dataværkstedet er åbent tirsdag og torsdag Tolkning. Hvis forældre i klassen ønsker det, sørger skolen for at bestille en tolk til skole/hjem-samtaler eller forældremøder. Kontakt klasselæreren eller skolens kontor mindst en uge før mødet, hvis der er behov for en tolk. Den kommunalt ansatte skolelæge tilbyder den enkelte elev to helbredsundersøgelser. Første gang sker mens eleven går i børnehaveklasse. Det er vigtigt at en af forældrene deltager i undersøgelsen evt. med tolk. Anden gang sker i 9. klasse. Der er mulighed for lægeundersøgelse på skolen efter behov. Sundhedsplejersken træffes en dag om ugen på skolen. Eleverne bliver regelmæssigt tilbudt sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser. Derudover besøg i hjemmet eller undersøgelser efter behov. Tandpleje sker på den kommunale tandplejeklinik på Ny Carlsberg Vejens Skole. Eleverne følges til og fra klinikken i de mindre klasser. Sygdom skal meldes inden kl til kontoret på tlf Det er især vigtigt i de mindre klasser, som ofte tager på udflugter. Telefonliste i klassen sikrer, at forældre og elever kan komme i kontakt med hinanden.

7 Årets fridage og mærkedage Ferier og undervisningspligt Længere tids fravær uden for skoleferierne, der ikke skyldes sygdom, er ulovlig forsømmelse. Hvis eleven er væk fra undervisningen i længere tid, kan det betyde, at det bliver svært at indhente det forsømte gennem den daglige undervisning. Andre religioners højtider falder som regel på andre tidspunkter end skolens fridag. Skolen imødekommer ønsker om 1-2 fridag ved højtider, hvis I beder om fri hos klasselæreren. Skolens arbejdsform betyder, at eleverne er afhængige af hinanden i den daglige undervisning. Derfor er det vigtigt at give besked i så god tid som muligt, hvis eleven af den ene eller anden grund bedes fritaget for undervisning. Så har klasselæreren mulighed for at tilrettelægge undervisningen herefter. Højtider Eleverne har fri i forbindelse med påske, store bededag, Kristi himmelfartsdag, 1. maj, og grundlovsdag. Fridagene fremgår af skolens ferieplan. Her kan I også se datoer for mærkedagene herunder. Mærkedage, hvor forældre også er velkomne: Motionsdagen holdes den sidste dag før efterårsferien og foregår i Søndermarken. Eleverne vælger mellem at løbe en distance på 3, 5 eller 10 km. Det er vigtigt at have passende påklædning til at motionere i. Julen byder på mange gamle traditioner. Klippe-klistredag i begyndelsen af december er dagen, hvor klasserne klipper julepynt og udsmykker klasselokalerne og resten af skolen. Lucia og banko i midten af december byder på Luciaoptog, hvor Luciabruden følges af børn, der to og to bærer lys og efter gammel tradition synger julen ind. Senere er der banko i klasselokalerne. Juleafslutning er sidste dag før juleferien, hvor alle hygger sig med hinanden og danser omkring juletræet. Fastelavn er oprindeligt indledningen til fasten og fejres nu i skolen med, at eleverne møder udklædte og slår katten af tønden. Det er en oplevelse at se de flotte udklædninger. Karameldagen er sidste skoledag for 9. klasse. Dagens højdepunkt er udkastning af karameller til de andre elever. I en del af skolegården kan der også blive kastet med vand, så det er en god ide med skiftetøj. Fastelavn er oprindeligt indledningen til fasten og fejres nu i skolen med, at eleverne møder udklædte og slår katten af tønden. Det er en oplevelse at se de flotte udklædninger. Åbent hus er lørdagen efter skolens emneuge, hvor eleverne præsenterer resultaterne af deres projekter.

8 Matthæusgades Skole Matthæusgade København V Venner er gode Venner er gode fordi det er nogen man kan stole på. Venner kan også være dumme. Venner er ikke nogen der sladrer om en. Venner er heller ikke nogen som man får tæsk af. Venner er nogen man kan blive trøstet af. Venner det er ikke nogen man bliver mobbet af. Venner er gode fordi man kan sammenarbejde med dem. Venner behøves ikke være fra samme land. Skrevet af Huzaifa, 5. u, 2002 Skolens kontor Lærerværelset Servicepersonale Skolevejleder Skolebiblioteket Kulturcentret tirsdage Skolens mobil Skolepsykolog træffes torsdage Talepædagog træffes onsdage Sundhedsplejerske træffes onsdage Børnelæge Skoletandlægen Ny Carlsberg Vejens Skole Ungdomsskolen Skolebestyrelsen Elevrådet Absalon Garvergården Saxogården