Klar parat skolestart

Transkript

1 Klar parat skolestart Med modtagelsen 42 nye elever fordelt på to børnehaveklasser er alle ombord på det gode skib Matthæus, og kursen er sat mod nye mål. Et nyt skoleår på Matthæusgades Skole er som et nyt Asterixalbum, fyldt med eventyr; spændende og ikke mindst uventede ting på den ene side og det forudsigelige og trygge på den anden. For at handlingen skal tage fart kræver det, at alle er sig deres roller bevidst. Roller skal indimellem fortolkes på en ny måde, så man ikke hænger fast i gamle mønstre. På den måde bliver hverdagen sjovere og mere spændende. Allerede nu er der mange ideer til skoleårets undervisning. I takt med afholdelse af de første forældremøder, vil ideerne blive fastlagt i årsplaner. En plan for året må dog aldrig blive begrænsende for nye ideer til ar gøre tingene bedre. På Matthæusgades Skole har alle - elever, forældre og lærere - ret og pligt til at komme med ideer og forslag til at gøre skolen bedre og sjovere. I den anledning vil jeg henlede opmærksomheden på de muligheder, der ligger i det klasseråd, som nu er i alle klasser. På skolens hjemmeside kan I følge skolens liv helt ned i detaljen. Siden bliver jævnligt opdateret, fra skemaer og årsplaner til billeder og tekst om begivenheder i forbindelse med skolen. Allerede nu kan I se, hvordan modtagelsen af 0.u og 0.v samt 1.u gik. Hvis I har ting, som I synes kunne være interessant for hele skolen, kan I e til vores web-master, viceskoleinspektør Jens Christian Jensen, på adressen jcj@matt.dk - han vil hjælpe med opsætning og andre praktiske ting. Vel mødt til et nyt skoleår. Søren Sørensen årgang 2003/04 nr. 1 august

2 Nyt fra skolebestyrelsen Endelig på lejrskole! Året starter med en god nyhed: klasserne kan atter komme på lejrskole, efter at skolen i et par år har set sig nødsaget til at droppe lejrskolerne på grund af nedskæringer i lærernes timetal. Det er desværre ikke fordi byens politikere har valgt at tilbageføre resurser til skolerne, men fordi folkeskoleloven giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelægning af undervisningstiden. Loven fastlægger nu den såkaldte timefordelingsplan i årsnormer i stedet for i ugenormer. Man tæller undervisningstimerne i år, i stedet for i uger. Sidste år skulle klasserne have et bestemt antal timer hver uge i de enkelte fag. Nu skal klasserne i løbet af hele skoleår have et givet antal timer i de enkelte fag. Derfor kan klasserne opleve, at det ugentlige timetal ændrer sig lidt i løbet af året. Det er fordi klassen sparer timer op til fx lejrskole, tema -, kursusforløb, el lign. Skolen har gennem årene samlet erfaringer med anderledes organisering af undervisningen, fx helhedsundervisning, undervisning på Økobasen, udaf-huset oplevelser mv. Derfor ved vi, at læring kan ske mange andre steder end i klasseværelset. Og at skolens medarbejdere mestrer at skabe undervisningsrum næsten hvor som helst. Skolebestyrelsen er derfor helt tryg ved, at der bruges undervisningstid til lejrskoler. Vi mener at den tid klassen får sammen på lejrskole kommer mange gange igen i form af øget trivsel og fællesskab. Claus Nielsen, fmd. skolebestyrelsen - 2 -

3 Ideer til klasserådsarbejdet Hvem deltager? Klasserådet består af klasselæreren og 3-5 forældre fra klassen. For at involvere så mange som muligt er det en god ide jævnligt at holde møder, hvor resten af klassens forældre og også gerne eleverne inviteres med. Hvis emnet for et møde ikke egner sig til, at børnene deltager, kan man arrangere, at der bliver vist en film, mens de voksne holder møde. Hvad kan klasserådet bruges til? Klasserådets område dækker først og fremmest skole -/hjem-samarbejdet og klassens sociale liv. Klasserådet kan dels tage forskellige emner op, som er aktuelle for klassen, dels søge at styrke elevernes sammenhold og forældrenes deltagelse i klassens liv ved at tage initiativ til forskellige sociale arrangementer. På det første møde i klasserådet kan det være en god idé at invitere alle forældrene i klassen, så man sammen kan finde ud af, hvad man vil bruge klasserådet til. I næste spalte ses nogle forslag. Diskussion af aktuelle problemer i klassen, fx konflikter eller mobning. Disse møder kan evt. foregå som gruppearbejde, hvor børnene også kan deltage. Fastlæggels e af klassens 10 bud et regelsæt for klassen, der går på, hvordan man skal opføre sig over for hinanden, være gode venner osv. fastlagt af elever, lærere og forældre i fællesskab. En aften med værdispil, hvor man i grupper tager stilling til forskellige udsagn, fx Det er skolens opgave at lære børnene at opføre sig ordentligt eller Det faglige er det vigtigste i skolen - det kan bruges til at nå frem til en fælles forståelse af, hvad skolens rolle er og hvad forældrenes rolle er. Temaaftener med oplægsholdere udefra eller fra forældregruppen. Fælles ture med forældrene, fx skovture, bif-ture eller teaterture. Fester for børnene her kan de deltage i planlægningen. Filmaftener på skolen. Planlægning af forældremøder og skole-/hjemsamtaler. Hjælp i forbindelse med skolens forskellige arrangementer. Sanne Løje, medlem af skolebestyrelsen - 3 -

4 Formål for Matthæusgades Skole Det er Matthæusgades Skoles målsætning at leve op til Folkeskolens formål på en sådan måde: at skolen er en glad og inspirerende arbejdsplads for alle, der har deres daglige gang her at de enkelte elevers forskellige forudsætninger, behov og interesser tilgodeses, så alle elever får de bedst mulige udviklingsbetingelser at eleverne i bred forstand i løbet af de år af deres udviklingsforløb, hvor de går på skolen, har mulighed for at leve deres arbejdsliv sammen med andre børn og voksne i gensidig værdighed på tværs af evner, køn, race og andre voksenskabte skel mellem mennesker Folkeskolens formål: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. (Lov om folkeskolen, 1) - 4 -

5 Vores mål mål... og... og handleplaner Det er vores mål at udvikle elevernes personlighed: at at eleverne lærer at at tro tro på på sig sig selv og give udtryk for egne egne meninger at eleverne at eleverne lærer lærer at arbejde at arbejde demokratisk demokratisk i klassen, i klassen, i elevrådet i elevrådet og i og i skolebestyrelsen at eleverne at eleverne udvikler udvikler deres deres kreative kreative evner evner til glæde til glæde sig for selv sig og selv andre og for andre at eleverne at eleverne lærer lærer selv at selv at opsøge opsøge og tilegne og tilegne sig viden sig viden Det er vores mål at udvikle elevernes sociale liv: at eleverne lærer at deltage i det sociale liv og bliver tolerante sociale personer at være en skole, der lægger vægt på kontakten til det omgivende samfund at være en skole, hvor der er et godt fællesskab mellem små og store elever Derfor er vi en folkeskole med opmærksomhed omkring den enkelte elev: hvor fremadrettet evaluering og individuelle handleplaner indgår i undervisningens planlægning og gennemførelse Derfor er vi en folkeskole med en bred opfattelse af, hvad undervisning er: hvor udgangspunktet er fællesskabet i klassen hvor eleverne tit kommer på ekskursioner, lejrskoler, virksomhedsbesøg, naturskole, teaterture, koncerter, museer m.m.m. hvor eleverne arbejder med natur/teknik i naturen hvor små og store elever lærer hinanden at kende som venskabsklasser - 5 -

6 Det er vores mål at udvikle elevernes faglige viden: at eleverne at eleverne lærer de lærer enkelte de enkelte fags grundlag fags at kende grundlag at at kende eleverne ved afslutningen af at skoleforløbet eleverne ved er afslut- ført nin- op på gen et fagligt af skoleforløbet niveau, er ført som umiddelbart op på et fagligt tillader niveau, dem at som fortsætte umiddelbart i et ønsket tillader uddannelsesforløb dem at fortsætte i et ønsket at eleverne uddannelsesforløb til at gå i gang med en ud- er motiverede at dannelse eleverne eller er motiverede et arbejde til umiddelbart at gå i gang efter med afsluttet en uddannelse skolegang eller et arbejde umiddelbart efter afsluttet Det er vores mål at udvikle skolen: at have en udbygget kontakt mellem skole og hjem bl.a. med hjemmebesøg i skolestarten at være en skole, der bestandigt er præget af pædagogisk udviklingsarbejde Derfor er vi en folkeskole med fire pædagogiske hovedsøjler på alle klassetrin: 1) en fagligt begrundet helhedsundervisning 2) to-lærer-ordning i en teamteaching model 3) vægt på den praktisk/- musiske dimension 4) den projektorienterede undervisningsform med børnehaveklasser, der i høj grad er åbne mod omverdenen der får eleverne til fortsat at være nysgerrige Derfor er vi en folkeskole med vægt på samarbejdet mellem forældre, elever og lærere: der satser på et aktivt elevråd, aktive klasseråd, en aktiv skolebestyrelse og et aktivt pædagogisk råd hvor det forventes, at forældrene er engageret i deres børns skolegang, bl.a. ved aktiv deltagelse i skole/hjemsamarbejdet hvor lærerne arbejder i team omkring den enkelte klasse, og hvor alle er indbyrdes lige ansvarlige for undervisningens tilrettelæggelse, gennem førelse og evaluering med klasselæreren som koordinator der bliver mere og mere sig selv, men aldrig sig selv nok - 6 -

7 Timefordelingsplanen Vi starter med et spørgsmål: I en klasse har man besluttet at lave et projektarbejde med emnet "Menneskets blodkredsløb". Der studeres faglitteratur om emnet: Hjertets funktion, pulsårer og blodårer, blodets funktion. Der hentes også viden fra Internettet om emnet (det er på engelsk). Der regnes på, hvor meget blod hjertet pumper ud i kroppen for henholdsvis en baby, et barn og en voksen. I grupper tager man hinandens puls i udhvilet tilstand og igen efter henholdsvis 3, 6 og 9 minutters hårdt løb rundt i skolegården. De indsamlede pulstal behandles statistisk i et regneark og der tegnes blokdiagrammer på millimeterpapir. - Spørgsmålet er nu: Hvilket "fag" har klassen? Biologi, matematik, natur/teknik, dansk, sundhedslære, idræt, engelsk? På Matthæusgades Skole har vi valgt at samle fagene i det, vi kalder helhedsundervisning. På de to næste sider i Matthæusposten kan du se den timefordelingsplan, der viser med hvilket timetal de enkelte fags timetal indgår i helhedsundervisningen på de forskellige klassetrin. For eksempel har 6. klasse helhedsundervisning i 26 lektioner om ugen. Heri indgår fagene, der fremgår af oversigten. I de aktiviteter, der foregår i helhedsundervisningen (hvadenten det er projekter eller "røv-til-bænk" (basis - undervisning), er vi forpligtet til at opfylde fagenes mål og læseplaner. Af opstillingen kan man endvidere se, at der er i 10 ressourcetimer i 6. klasse. Disse bruges til at løse en række opgaver, hvor det er nødvendigt at dele klassen i mindre hold med hver sin lærer, fx specialundervisning. Når nogle af tallene er decimaltal - fx skal 6. klasse have 5,67 lektioner i dansk om ugen - hænger det sammen med, at det er gennemsnitstal. Den nye folkeskolelov opererer nemlig med et samlet klokketimetal for fagene. Der er endvidere lavet en opdeling, så man betragter hhv klassetrin, klassetrin og klassetrin under et. På klassetrin skal eleverne således have dansk i 510 klokketimer, hvilket svarer til i gennemsnitligt 5,67 lektioner pr. uge om året i de tre år. Dette stiller selvsagt krav til en ændret organisering af undervisningen, hvilket vi jo heldigvis har arbejdet med her på Matthæusgades Skole i de seneste år. En sidegevinst ved denne nye måde at betragte undervisningens organisering på er, at lejrskoler kan tænkes ind i denne sammenhæng - jf. artiklen fra skolebestyrelsen på side 2. Matthæusgades Skoles lektionsfordelingsplan er, som så meget andet af det, der foregår her på skolen, et resultat af mange års udviklingsarbejde og en vigtig del af grundlaget for skolens pædagogik. Dette, og meget andet, kan man finde flere oplysninger på skolens hjemmeside bl.a. findes skolens udviklingsplan på skolens hjemmeside. Jens Christian Jensen Søren Sørensen - 7 -

8 Se timefordelingsplanen un - 8 -

9 der menupunktet 'Skemaer' - 9 -

10 Ordensregler Den gyldne regel: Man skal behandle hinanden ordentligt! Der skal være fri gennemgang ved skolens indgange. Tasker må ikke stilles i gange eller forgårde. Tyggegummi, glasflasker, snacks og legetøj der er farligt for andre er forbudt. Når klokken ringer ind skal overtøjet anbringes i gaderoben. Mobiltelefoner skal være slukkede på skolens område i skoletiden. Regler for Lillegård klasse må ikke være i Lillegård. Ingen leg på WC erne. Regler for Storegård Adgang fra klasse. Man må kun spille fodbold i 12-frikvarteret. Man må ikke spille fodbold foran toiletterne. Man må ikke kaste med sne. Man må ikke lege på toiletterne. Regler for Stillegård Adgang fra klasse. Ingen adgang i cykelskur og skralderum. Små bolde er tilladt. Fredelige lege. Pas på beplantningen. Sneboldkampe tilladt overalt. Regler for Hullet i gulvet klasse må være der. Kun rolige aktiviteter. Regler for den tidligere tandlægeklinik Den skal fungere som Hullet i gulvet, men for de store elever Indeordning Ophold på gange, trapper, i gaderober og faglokaler er ikke tilladt. Klasseværelserne skal være uaflåste når der er elever i lokalet. Når rummet forlades smækkes døren. Gennemgang mellem hoveddørene er ikke tilladt i stueetagen. Ordensreglerne er blevet til i samarbejde mellem elevrådet, pædagogisk råd og skolebestyrelsen STOR KONKURRENCE! Kom med et forslag til hvad vi skal kalde det nye elevopholdsrum til de store elever i den tidligere tandlægeklinik! Forslag afleveres til Matthæuspostens redaktion!

11 Bestemmelser vedrørende forsømmelser og fritagelser for undervisning Undtagelsesvis kan en elev fritages for undervisning en enkelt eller nogle få dage, men skolens tilladelse må da altid indhentes forud. Fravær uden gyldig grund betragtes som ulovlig forsømmelse og behandles som sådan, eventuelt under anvendelse af disciplinære foranstaltninger. Fravær på grund af sygdom må snarest meddeles skolen. Ved længere eller hyppige sygeperioder kan fraværsattest kræves. Udgift til evt. lægeattest afholdes af skolevæsenet. Elever kan efter motiveret skriftlig anmodning fra hjemmet fritages helt eller delvis for deltagelse i legemsøvelser for en uge ad gangen, normalt dog højst 4 sammenhængende uger. Ved længere eller hyppige fritagelser kan lægeattest kræves. Udgiften hertil afholdes af skolevæsenet. Beskadigelse af skolen inventar og af andres ejendele Forsætlig beskadigelse af skolens eller kammeraters ejendele påtales. Hvis det drejer sig om skolens ejendele, kan der blive tale om erstatningskrav. Drejer det sig om elevers ejendele, vil det normalt være et anliggende mellem de pågældendes hjem. Uforsætlig beskadigelse skal straks anmeldes af vedko m- mende selv til skolens ledelse eller til en af skolens lærere

12 Skolebiblioteket Skolebiblioteket har igennem de senere år gennemgået en rivende udvikling, ikke mindst på grund af, at den projektorienterede undervisning har vundet større indpas, men også i forbindelse med inddragelsen af computere og medier i undervisningen. Fra at være et sted, hvor eleverne kom for at hente en spændende bog til at læse derhjemme, er skolebiblioteket i dag et sted med mange forskellige funktioner og muligheder. Det har derfor også fået den nye titel skolens pædagogiske center. Det er stadigvæk stedet, hvor eleverne kan låne gode bøger til at tage med hjem, men det er også stedet, hvor både elever og lærere kan hente materialer og få råd og vejledning i forbindelse med de emnearbejder/projekter, der efterhånden indgår som en betydelig del af skoleårets forløb. Alle skolebibliotekets materialer er EDB-registrerede og kan ses på Internettet (link findes på skolens hjemmeside: og derudover er der mulighed for via forskellige databaser at søge efter materialer, der kan fremskaffes på anden vis. Computeren har naturligt sin plads i forbindelse med skolebiblioteket. Alle skolens computere er koblet sammen i et lokalnet og koblet til sektornettet, hvilket medfører, at man på samtlige computere på skolens dataværksted og indskolingsværkstedet, der begge ligger i forbindelse med skolebiblioteket, kan komme på Internettet. Skolebibliotekarerne og de øvrige IT-vejledere har fået en stadig vigtigere funktion som vejledere i brugen af Internettet. Internettet er i sig selv en næsten uudtømmelig mængde af informationer, og der er derfor i høj grad brug for hjælp til at finde rundt i denne informationsjungle. Vi giver derfor eleverne nogle redskaber og lærer dem nogle metoder, som de kan bruge, når de arbejder på nettet. På Dataværkstedet kan eleverne desuden arbejde med bl.a. tekstbehandling, layout, multimedieproduktion, musik og forskellige træningsprogrammer. Skolebiblioteket er også stedet, hvor man kan lære at bruge et videokamera, et fotografiapparat (også digitalt) eller at redigere lyd- og videooptagelser. Medierne har stor betydning i vores hverdag, og det er derfor vigtigt, at eleverne lærer noget om, hvordan medierne virker, såvel rent teknisk, som hvilken påvirkning, medierne har på os, der bruger dem. Det er også blevet naturligt, at eleverne bruger medierne i forbindelse med udarbejdelse og fremvisning af deres projekter

13 I indskolingsværkstedet finder man udover computere og AV-udstyr også læseværkstedet, med en større samling af bøger til den første læsning. Vi er på skolen meget bevidste om at prioritere læsningen. Både som et redskab, der giver adgang til viden, men også som en disciplin, som giver læseren gode oplevelser. Skolebiblioteket er i øvrigt også en del af Kulturcenteret. Alle medlemmer af Kulturcenteret er derfor velkomne til at gøre brug af faciliteterne. I den forbindelse skal det nævnes, at vi fra tid til anden arrangerer foredrag/forfatteraftener i Kulturcenteret. Har I idéer til spændende emner, er I velkomne til at henvende jer! Til slut skal det nævnes, at skolebibliotekarerne igennem mange år har haft et velfungerende samarbejde med Vesterbro Bibliotek, også til gavn for skolens elever. Hvert år er flere af skolens klasser på besøg på biblioteket, hvor de ser og hører om de muligheder, biblioteket kan tilbyde, og forrige skoleår samarbejdede de to skolebibliotekarer med to børnebibliotekarer og børnehaveklasselederen om Projekt Læselyst, som fokuserede på overgangen mellem førskolebarn og skoleelev. Resultatet af dette projekt kan ses på skolens hjemmeside. Henrik Andersen, afdelingsleder i skolebiblioteket Kulturcenteret I Kulturcenteret kan du låne lokaler til næsten ethvert tænkeligt formål: gymnastiksal - køkken - håndarbejdslokale - træsløjdværksted - musiklokale - mødelokaler, og så har du mulighed for at benytte skolebiblioteket og det åbne dataværksted. Alt dette får du for kun 50 kr. pr. skoleår (400 kr. for en forening). Kulturcenterets kontortid: Tirsdag Dataværkstedets åbningstid: Tirsdag ca Torsdag ca Matthæusposten er medlemsblad for Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter samt skoleblad for Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 København V. Redaktionen: Søren Sørensen (ansvarshavende), Vibeke Nyfos og Jens Christian Jensen. Medarbejdere på dette nr.: Redaktionen Deadline for de næste numre: 9. september Indlæg modtages helst på diskette eller som til jcj@matt.dk Læs mere om Kulturcenteret på næste side i bladet!

14 Velkommen til et nyt år i Kulturcenteret Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter blev stiftet den 12. september 1987, og i årene der er gået, har vi oplevet en mangfoldighed af aktiviteter i skolens lokaler. Det har fra starten været ideen med Kulturcenteret, at det er lokalområdets beboere, og dermed naturligvis også skolens elever og deres forældre, der bestemmer hvad, der skal foregå, og mange spændende idéer er blevet virkeliggjort. I praksis fungerer det på den måde, at skolen hver dag, når eleverne er færdige med den almindelige skolegang om eftermiddagen, benyttes af Kulturcenterets medlemmer. Alle skolens ansatte, elever og deres forældre er automatisk kontingentfrie medlemmer, mens andre brugere betaler et årligt kontingent, som pt. udgør 50 kr. for enkeltmedlemmer og 400 kr. for foreninger. Aktiviteterne koordineres fra Kulturcenterets kontor, som er beliggende i forbindelse med skolebiblioteket på 1. sal. Her kan enhver, som ønsker at låne et af skolens lokaler henvende sig, hvad enten det drejer sig om en enkelt aften, eller det drejer sig om en fast ugentlig mødedag. Vi er i langt de fleste tilfælde i stand til at imødekomme ønskerne, selv om det kan knibe i gymnastiksalene og i musiklokalet, som mange gerne vil bruge. Man er selvfølgelig også velkommen til at henvende sig for at høre hvilke aktiviteter, der allerede er i gang. Måske finder du det hold eller de folk, du har gået og ledt efter. I årets løb kan der være særlige arrangementer, som annonceres på skolens hjemmeside og i skolens blad Matthæusposten - for eksempel fisketure på Øresund, og der er mulighed for at benytte Dataværkstedet og de øvrige faciliteter, der findes på skolebiblioteket. Kom over på kontoret og hør nærmere. Henrik Andersen, kulturcenterleder ha@matt.dk PS Hvis I endnu ikke har betalt kontingent for sæsonen, kan det nås endnu!! Indbetal på det udsendte girokort eller henvend jer på kontoret

15 Husk at kigge på skolens hjemmeside:

16 Postbesørget blad (0900 KHC ) Bladnr Skolens kontor Skoleinspektør Søren Sørensen Viceskoleinspektør Jens Christian Jensen Skolesekretær Betina Groth Lærerværelset Servicepersonale Skolebetjent Alf Hansen Tilsynsassistent Jane Kysela Aftenskolebetjent Steen Hansen Skolevejleder Jytte Jessen Skolebiblioteket Kulturcenteret Kontoret (skolebiblioteket, 1. sal): tirsdag kl Telefax Skolens mobil Bruges på ekskursioner, m.v. Skolepsykolog Helle Hagh Talepædagog Winnie Holmsteen træffes onsdag Sundhedsplejerske Kari Ruud træffes onsdag Børnelæge Eva Due Ungdomsskolen Ungdomsskoleleder Kirsten Vyum Kontortid mandag til onsdag kl fra september til april Skolebestyrelsen Formand Claus Nielsen Elevrådet Formand Mathias Kure Absalon Fritidshjem knyttet til skolen Garvergården Fritidshjem knyttet til skolen Saxogården Fritidshjem knyttet til skolen Oversigt over skoleårets første forældremøder: 0.u 20. august 0.v 20. august 1.u 28. august 2.u 3. september 3.u 28. augus t 4.u 16. september 5.u 28. august 6.u 1. september 6.-9.x 19. september 7.u 10. september 8.u 2. september 9.u 20. augus t M august