DEN LILLE ARKITEKT BEVAR DIN BOLIGS VÆRDIER, NÅR DU BYGGER OM

Transkript

1 DEN LILLE ARKITEKT BEVAR DIN BOLIGS VÆRDIER, NÅR DU BYGGER OM

2 INDHOLD DEN LILLE ARKITEKT... SIDE 02 DEN GODE ARKITEKTUR... SIDE 03 BORGERSKABETS HUSE... SIDE 06 BYEN ÅBNES... SIDE 09 FUNKTIONALISMEN... SIDE 13 DE BILLIGE HUSE... SIDE 16 RÆKKE-, KLYNGE- OG KÆDEHUSE... SIDE 18 ARKITEKTTEGNET... SIDE ERNE ERNE... SIDE ERNE ERNE... SIDE 28 HVOR KOMMER PENGENE FRA?... SIDE 29 LITTERATUR... SIDE 33

3 DEN LILLE ARKITEKT BEVAR DIN BOLIGS VÆRDIER, NÅR DU BYGGER OM Mange drømmer om at bygge om eller til. Måske er familien vokset. Måske har du fundet et drømmehus, der lige mangler det sidste. Eller du har bare fået det økonomiske overskud til endelig at gøre noget ved de drømme, der allerede var der, da boligen blev købt. Alternativet er selvfølgelig at flytte, men det koster også, og det er jo ikke sikkert, at du vil sige farvel til naboerne, børnenes skole og så videre. LEJLIGHEDERNE Beboelsesejendomme gemmer vi til en anden gang. De rummer selvfølgelig ligeså meget historie, deres bygge teknik er ofte mere avanceret og deres arkitektoniske udtryk er ofte både stærkere og mere betydende for omgivelserne. Før du går i gang, er det vigtigt, at du kender dit hus arkitektur, og hvad der gør det unikt. Det er nemlig fundamentet for, at du kan skabe smukke, harmoniske og funktionelle rum og facader. Og dermed bevare husets værdi. Til gengæld er de også mere regulerede. Både myndigheder og ejerforeninger sætter regler op for hvor meget man må lave om på facader, det skal oftest ske i fællesskabets regi. Det er baggrunden for denne bog. Brug den som inspiration og vejledning. Og kontakt fagfolk for specifik rådgivning og eventuel udførelse. 2

4 DEN GODE ARKITEKTUR Det gode og smukke hus får du ved at kende til arkitekturen og arbejde med indretningen. ARKITEKTUREN Enfamiliehuse i form af villaer, række-, kæde-, og dobbelthuse er i arkitekturhistorisk sammenhæng ganske nyt. Det tog fart omkring forrige århundredskifte. De store forstadskvarterer dukkede op i sidste halvdel af 1900-tallet. Før den tid boede vi i byhuse eller på landet. 3

5 Og pas på moden, den skifter. Tidligere skulle alle have sauna og svømmepøl. Nu er mange af disse igen nedlagt. Modelunet i øjeblikket er sort glaseret tegl, og ikke alle er enige i, at den stil holder på langt sigt. HVERDAGEN Første prioritet er, at rummene skal være smukke og en glæde i hverdagen og at hverdagen fungerer bedre i dem. Madlavningen, spisebordet, badet, entreen med plads til det våde vintertøj og større værelser er vigtigere end store stuer til familiefester. Derfor skal du analysere din families behov. Hør om andres erfaringer og tal eventuelt med en arkitekt. De er uddannede i at analysere folks adfærdsmønstre og rums funktioner. HVORDAN I forbindelse med en ombygning er det vigtigt, at du forstår dit hus arkitektur. I hvilken historisk periode, og i hvilken stil, er det bygget. Se på materialerne, detaljerne og dimensionerne. I facaden er det vigtigt at se på symmetrier, vinduesdimensioner og rytmer. Tagets hældning er lige så vigtig. MATERIALERNE I arkitektonisk sammenhæng skal du vurdere materialerne ud fra den oplevelse de giver dig. Let/tung, hård/blød, varm/kold, mat/blank. Tænk også over, hvordan de enkelte materialer ældes. Teaktræ har f.eks. en meget levende udvikling, hvorimod plastlaminat og stål ikke ændrer sig. Derefter kommer alle detaljerne og dimensionerne. Tagrenderne, inddækningerne og udsmykningen. Har du ingen argumenter for at ændre på dette, så lad være. 4

6 GØR-DET-GODT Grundlæggende for alt byggeri er den gode eftertanke. Tænk dig om Lav en plan, gerne på skrift Find ud af hvad du selv kan Få den nødvendige hjælp Lav holdbare aftaler Og gå så i gang med at bygge dine drømme. Du skal dog huske, at der er love og regler for dine byggearbejder. De findes i to bygningsreglementer BR S 98 og BR 95. Læs dem, og spørg på kommunen om der er lokale regler, du skal respektere. De er til for dig. Endelig kan du med fordel spørge hos dit forsikringsselskab, hvordan de forholder sig til ombygningen. MILJØET Du skal også overveje miljøet i forbindelse med de byggetekniske løsninger. Både for at spare på pengene og vore fælles ressourcer, men også for at skabe et godt indeklima. Det er også god arkitektur. VÆRDIEN Du kan øge dit hus værdi ved at holde de arkitektoniske værdier for øje, og føre dem videre. De ikke så kønne løsninger er mindre værd end de smukke. Ja, de kan faktisk gøre det svært at sælge huset. DET FORNUFTIGE OG ENKLE Du skal vælge de fornuftige og enkle løsninger. Og de skal kunne holdes ved lige i fremtiden. Det er ikke fornuftigt at renovere et hus ved at lægge lag på lag. En ny anden tagbelægning ovenpå en eksisterende kan give problemer med detaljer som at få rygning og tagrender til at passe. Et nyt tæppe ovenpå et vinylgulv kan give tekniske problemer i form af fugt i konstruktionen og ved den næste renovering. Besværet med at fjerne det gamle er værd at tage med for at bevare et sundt hus. 5

7 BORGERSKABETS HUSE De første villaer uden for byen var borgerskabets landvillaer. Her kunne familien trække ud en stor del af sommeren, og familiens overhoved, faderen, kom så om søndagen og måske også i et par ferieuger. I dag anvendes husene til helårsbrug. DISHARMONI Der var ingen stilistisk fællesnævner for husene, det var nærmere en disharmoni af sære huse efter byg herrernes egne drømme. Små palæer, blandet med pompøse træhuse og græsk, romersk eller engelsk inspirerede murede huse. En enkelt historie kan belyse ånden. På Strandvejen nord for Helsingør byggede jernstøber Rasmussen sin villa efter romantisk græsk inspiration. Men danske murere kunne jo ikke bygge de charmerende skævheder ind. Så hver morgen stillede arkitekten med en kasse øl for at få fuldendt denne detalje. 6

8 NATIONALROMANTIK OG JUGEND Efter at have annekteret den internationale Jugendstil i en årrække i starten af forrige århundrede søgte man frem mod en national byggestil. Der blev forsøgt med tegl og nordisk inspirerede træhuse, men nationalromantikken fandt ikke så godt fodfæste her som i de andre nordiske lande. Begge hustyper er karakteristiske med en meget detaljeret og markant udsmykning, der er værd at værne om. Søjler, søjlehoveder, pilastre og vinduesindramninger er med til at give huset karakter og bør bevares, eller kopieres, hvis du bygger til. DEN NY KLASSICISME Jugendstilen kom til udefra og har sat sit præg på enkelte indre forstadskvarterer. Derefter blev arkitektstilen meget asketisk, og der blev bygget en hel række enkle klassisk inspirerede huse. PATRICIERVILLAEN Det blev for meget med de vidt forskellige huse efterhånden som kvartererne voksede. Man begyndte i 1920 erne at bygge de store hvide villaer, populært kaldet patriciervillaer. Ordet patricier kommer fra latin, og dækker over de bedste borgere. Husene var ofte i to etager med frontespice, og et markant sort tag. Enkelheden til trods har husene udsmykninger, der med fordel kan bevares, for at glæde dig selv i hverdagen, og for at bevare husets værdi. 7

9 I NUTIDEN Borgerskabets huse har skabt mange af de inderste forstadskvarterer. Disse er i dag yderst attraktive, netop på grund af den bynære beliggenhed. Fælles for husene er, at de er store, lidt pyntelige og oftest udført i gedigent håndværk og gode materialer. Der er rigeligt med plads inde bag murene, hvilket gør det nemt at ændre og nyindrette. Det er sjældent, at du behøver at udvide et af de store huse. Men et nyt køkken eller et nyt badeværelse kan altid give glæde i hverdagen og forøge husets værdi. Ændrer du på facaderne, er det vigtigt at respektere det oprindelige hus. Genskab tagformen, symmetrien, rytmerne og detaljerne. Det giver et smukkere og mere værdifuldt hus, du kan glæde dig over i hverdagen. varmen udnyttes bedre ved en bedre styring eller en udskiftning af radiatorerne. Måske kan det betale sig at opgradere de elektriske installationer. Flere stik og lampeudtag eller et netværk kan give en bedre komfort. Og det kan øge værdien og glæden ved dit hus i dagligdagen. GULVENE Gulvkonstruktionerne og etageadskillelserne er ofte i træ. Det giver en god gangkomfort. Har du åbnet gulvene er det en god ide at eftergå indskudsler og lægge en isolationsmåtte ovenpå indskudslaget. Det giver en endnu bedre lydkomfort. HOLD ØJE MED I alle huse fra før 1970 erne skal isole ringen vurderes. De fleste er efterisoleret, og bygger du om, er det fornuftigt at kontrollere, om dette er udført korrekt. INSTALLATIONERNE På grund af husets alder kan det også være en ide at gennemgå installationerne. Måske står der et gammelt uøkonomisk fyr i kælderen. Måske kan 8

10 Haveboligforening. BYEN ÅBNES BILLIGERE OG BEDRE BOLIGER I slutningen af 1800-tallet så man fra alle politiske grupperinger i samfundet muligheden for at skaffe større og bedre boliger til folk. Københavns volde var ikke længere en begrænsning, og også andre byer udvidede deres grænser. Et af initiativerne, støttet af en ny lånelovgivning, gik ud på at skaffe flest mulige selvejere. Det skete i form af byggeforeninger og haveboligforeninger, hvor ofte op mod 100 familier gik sammen om at udvikle og udbygge et område. Kommunerne ville gerne have styr på udviklingen, så de stillede grunde til rådighed, hvor infrastrukturen var velplanlagt. Man ville ikke have vildtvoksende byer. Ofte lejedes grundene ud til bygherrerne. Men da det er mere end 100 år siden, er de fleste grunde i dag frikøbt af lejeaftalen, der ellers lagde en dæmper på husprisen. 9

11 Arbejderboligforening. BYGGEFORENINGERNE I radikale kredse blev lovene omkring byggeforeningerne brugt som løftestang for en række kvarterer med større huse, der var ejet privat fra starten af. Haveboligforeningerne tog et engelsk forbillede, hvor det var væsentligt med grønne haver og fællesarealer. De fleste af byggeforeningerne består af huse, der oprindeligt var beregnet til 2 eller 3 familier. Det var en sikrere måde at finansiere sit hus på. Boligforeninger blev bygget med simple, lidt romantiske udsmykninger og nydelige murskifter. Begge dele er meget karaktergivende og værd at bevare. I de socialdemokratiske kredse blev der dannet arbejderbyggeforeninger, hvor man sparede op og udloddede husene, efterhånden som de blev færdige. 10

12 ARBEJDERHUSENE I konservative kredse så man også muligheder i at bygge boliger til folket. Det skete enten i form af spekulationsbyggeri i byerne, eller, i denne sammenhæng mere interessant, i form af billige enfamiliehuse. De blev bygget af en virksomhed og lejet ud til dens medarbejdere. På landet byggede de store godser landarbejderboliger eller udstykkede husmandssteder. I alle tilfælde sikrede det en stabil og sund arbejdskraft også til virksomheder, der lå lidt fra alfarvej. I dag er disse boliger oftest udstykket til ejerboliger. Arbejderhusene var oftest enkle, velformede uden nogen form for udsmykning. Men udført i gode materialer. Indenfor er du friere stillet. Det er nemt at lave et nyt køkken eller et nyt badeværelse. Disse huse er ideelle, hvis du foretrækker flere mindre rum. I de 2-3 etages huse skal du være opmærksom på trapperne. Der er en del løben op og ned. Det har sin charme og er en fordel, hvis du ønsker at skille din bolig i en voksen og en børneafdeling. Eller at holde den underste etage åben for gæster og etagerne ovenpå helt private. Arbejderhusene er mindre, men ofte fritliggende, så du kan bygge til. Også her skal du holde øje med servitutter, der fortæller hvor og hvor meget du må. I NUTIDEN Byggeforeningerne ligger alle centralt og er derfor meget efterspurgte. De fleste er i dag udstykket individuelt. Hold øje med servitutter og anden lovgivning. De styrer dine udfoldelser for at holde kvarterets egenart ved lige. Du må sandsynligvis ikke ændre facader, vinduer og udsmykninger. De små lejligheder er oftest lagt sammen, så der er en ganske stor bolig på hver parcel. Arbejderhuse. 11

13 HOLD ØJE MED Grundlæggende er byggeforeningerne fornuftigt og sundt bygget. De ligger ofte tæt på bycentrene, hvilket af de fleste betragtes som en værdi i sig selv. Også arbejderhusene er fornuftigt bygget. De var jo en del af virksomhedens aktiver. Murværket er oftest med hulmur og også allerede efterisoleret. Du skal være opmærksom på fugt i kældre og på ydervægge i forbindelse med de tidligt udførte efterisoleringer. GULVENE Gulvkonstruktionerne og etageadskillelserne er ofte i træ. Det giver en god gangkomfort, men bygger du et nyt badeværelse, skal du være opmærksom på de særlige konstruktioner, det kræver. Flisegulv oven på træ er sjældent en god kombination. Har du åbnet gulvene, er det en god ide at efterse indskudsler og at lægge en isolationsmåtte ovenpå indskudslaget, det giver en bedre lydkomfort. Taget er i tegl og nemt at vedligeholde. Skal du udnytte tagetagen, skal du være opmærksom på, at konstruktionerne skal udføres omhyggeligt med dampspærrer og undertag, idet spær og lignende i fremtiden vil være lukket inde. INSTALLATIONERNE Installationerne, både vand, varme og el, er fra starten beskedne og skal måske udbygges for at leve op til dine krav. 12

14 FUNKTIONALISMEN Funktionalismen, populært kaldet funkis, gav os de hvide kubiske huse, som blandt andre Arne Jacobsen er kendt for. De er bygget i 1920 erne og 30 erne. Det var en tid, hvor byerne begyndte at vokse, og funkis ses derfor oftest i de inderste forstæder. Man havde store forhåbninger til den spirende industrialisme, der med betonen kunne give os store og billige huse. Tankegangen bag udformningen var international og rationel, ting fik deres eget usmykkede udseende, uden danske særkender. Beton kunne noget nyt i forhold til tid ligere. Det kunne bære over lange stræk og rundt om hjørner. Derfor blev det et must for et funktionelt hus at have vinduer i hjørnerne. Vinduer blev udført i støbejern med ganske smalle profiler. De to ting gav husene deres karakteristiske udseende. Siden hen blev stilen opblødt, og man begyndte at bruge teglsten, som et udtryk for en dansk egenart, mens den firkantede udformning blev bevaret. I VOR TID Funktionalismen fik stor betydning for alt fremtidigt byggeri. De funktionelle ideer er endnu ikke gået af mode, det rene og asketiske koblet sammen med den industrielle revolution og det funktionelle, er stadig baggrunden for meget byggeri. Men man har i dag ikke den samme æstetiske vurdering af industrialismen, så de hvide kubiske huse bygges ikke mere. 13

15 Et af de første funktionalistiske huse. Arkitekt: Le Klint. HUSET SOM MASKINE Det rationelle gav sig også udtryk i indretningen og møbleringen, der ofte blev snedkereret individuelt. I NUTIDEN De fleste funktionalistiske huse er velholdte. De købes af liebhavere, der tiltales af det særlige udseende. Alle funktioner blev analyseret som små maskiner. I køkkenet skulle husmoderen, det var stadig kvindens lod, kunne stå centralt og nå alle funktioner uden for mange unødige bevægelser. Køkkener og badeværelser blev derfor små, kompakte rum. Stuer og værelser er oftest store, så de indretningsmæssige udfordringer vil melde sig, hvis du ønsker et stort åbent køkken/alrum, eller et stort veludstyret badeværelse. Men der er ofte god plads at tage af, og god plads til at udvide. 14

16 Det er væsentligt at bevare husets karakteristiske udseende. Men det er heller ikke svært at bygge rette mure med frit satte vinduer. Du må godt sætte et vindue, hvor du vil have lys, der er ingen krav til symmetri. Vinduerne kan dog være en udfordring. De spinkle vindueskonstruktioner isolerer ikke, og kan ikke bære moderne termoruder. Der er derfor ingen vej udenom at skifte dem. Enten med specialstøbte jernrammer, eller med kraftigere træ/- aluminiumsrammer. De kraftigere rammer skal overvejes i forhold til husets karakteristiske udseende. Afsprængt beton. HOLD ØJE MED Der blev snydt på vægten. Betonteknikken var ikke udviklet tilstrækkeligt og nogle af konstruktionerne blev udført i pudset murværk. Derfor er der afstivende stålsøjler i hjørnerne bag vinduerne. Her og i vinduesrammerne kan der være problemer med kondens og rust, hvis huset er efterisoleret. Det klares med en grundig afrensning og en omhyggelig ny rustbeskyttelse og maling. Da betonteknikken ikke var færdigudviklet ses også afsprængninger af overflader og rusten/mangelfuld armering. Hvis det er tilfældet, kan det betale sig at tale med en murer eller byggetekniker. Disse ting bør bringes i orden for at bevare husets værdi. Efterisoleringen er nemmest, hvis huset er muret med hulrum. Ellers skal der isoleres indvendigt med træskelet og gips. Det tager lidt af arealet. 15

17 DE BILLIGE HUSE BEDRE BYGGESKIK Der opstod en del spekulationsbyggeri for enfamiliehusene. Derfor oprettede Arkitektforeningen i samarbejde med over 400 håndværkere foreningen Bedre Byggeskik. Aktiviteterne styredes i perioden af arkitekterne Ivar Bentsen, P.V. Jensen Klint og Harald Nielsen med udgangspunkt i Vallekilde Højskoles håndværkerlinje. Folk med byggedrømme kunne henvende sig og få tilsendt tegninger til et billigt og fornuftigt hus uden udsmykninger. Det skulle kunne bygges af enhver lille håndværksmester. Husene var velformede længehuse med saddeltag. Vinduessætningen var fast og symmetrisk. Planerne var enkle, delt i fire rum og eventuelt med værelser i tagetagen. Borgerskabets stadsestue blev afskaffet. Nu skulle alle de få kvadratmeter udnyttes i hverdagen. MURERMESTERHUSENE Foreningen var aktiv i perioden 1915 til slutningen af 1940 erne. Derefter fortsatte driftige håndværkere traditionen og byggede husene, der populært kaldes murermesterhuse. De blev ofte lidt større og dyrere i takt med den almindelige samfundsudvikling. BUNGALOWEN Endelig byggedes der fra 1930 erne og fremefter en hel række bungalows. Simple huse, der i sin grundform er kvadratisk med et lavt pyramideformet paptag. Fire rum i en kvadratisk plan. 16

18 I NUTIDEN Husene fra Bedre Byggeskik- og murermesterhuset er enkle og gode i sunde og forståelige materialer. Som ved andre ældre huse skal du arbejde omhyggeligt med efterisolering og opdatering af installationer. Rummene er små ligesom husene. Den enkle udformning gør det ofte nemt for dig at udvide huset uden at komme på kant med den oprindelige arkitektur. Du kan blot fortsætte med de samme materialer og de samme dimensioner. Men du har også gode muligheder for at sætte dit eget individuelle præg på huset, da det med sin stille udformning godt kan danne baggrund for lidt friere arkitektonisk spræl. Der er altså mange muligheder, blot du holder dig husenes fine rytme og symmetri for øje. HOLD ØJE MED Har dit hus kælder, gælder det om at holde øje med fugt. I takt med at kældrene udnyttes til mere end blot opbevaring, bliver rummene varmere og der kan optræde kondensfugt. Som på alle ældre huse skal du også udføre efterisoleringer med omhu og eftertanke. Men alle husene er med hulmur, så det er ikke så svært. Også i disse huse er det værd at overveje VVS- og elinstallationerne. 17

19 Klyngehuse fra 1970 erne. RÆKKEHUSE KLYNGE- OG KÆDEHUSE Rækkehuse er blevet bygget til alle tider. Kæde- og klyngehuse dukkede op i 1970 erne. Oftest bygget af driftige håndværkere og entreprenører, der gik sammen om at bygge de små kvarterer af billige huse på små grunde. Udformningen er meget varieret, men fælles for alle typerne er, at det tætte naboskab skaber en særlig stemning blandt beboerne. Det fungerer allerbedst hvor forhaverne er små, og køkkenerne vender mod vejen. For børnefamilier kan det være en fordel med de stille veje og det nære naboskab. Også ældre kan med fordel drage nytte af de mindre huse og de gode naboer. Alle sådanne kvarterer har regler for tilbygninger og deres udseende. De er skabt for at bevare en sammenhængende arkitektur. Så du skal ikke føle at de begrænser dig, men at de giver dig et smukkere og mere homogent kvarter. 18

20 Rækkehuse fra 1950 erne. TYPERNE Der er mange arkitektoniske varianter af rækkehuse, og den tekniske standard er ligeså varieret, men følger den almindelige byggeudvikling. Kæde- og klyngehuse er blevet bygget fra 1970 erne og frem med en aftagende tendens i de sidste ti år. De har ofte flade tage og er præget af en mere moderne byggeteknologi. 19

21 I NUTIDEN I takt med at vore boliger bliver større, finder mange børnefamilier rækkehusene for små. Det gælder ikke i samme grad kæde- og klyngehusene, der ofte er større. Men prisen er attraktiv. Derfor flytter flere og flere nystartede familier og enlige ældre i rækkehus, mens de store børnefamilier finder andre kvarterer. Det er lidt synd, da vejene ofte er stille og børnevenlige. Det er værd at overveje om de rammer, der er sat for udbygninger, kan tilfredsstille familiens behov. Husenes indretning varierer meget, men byggeteknikken er oftest simpel og forståelig. Væggene kan ofte let ændres. Derfor kan mange af dine indretningsønsker opfyldes. HOLD ØJE MED De mange varianter gør det svært at generalisere. Hold øje med for lette løsninger i de huse, der er opført i den billigste standard. Det kan de være både af spekulative årsager, men ligeså ofte er det sket for at skaffe billige huse til folk. Men husene er små og problemerne ligeså. Der er sjældent finurlige konstruktioner, undtaget måske i de tidlige industrielle løsninger. Her blev betonen brugt mindre kritisk, og der er ofte flade tage. 20

22 ARKITEKTTEGNET Arkitekter har til alle tider tegnet huse. Op til 1960 erne var det reelt deres domæne. Men i takt med at typehusene har vundet frem, er der opstået et populært begreb kaldet de arkitekttegnede huse. Det dækker over individuelt udformede huse tegnet af arkitekter til de enkelte familier. Det er ofte store og spændende huse, hvor arkitekterne tolkede nutiden og byggede huse, der blev retningsgivende for mange andre. Men det dækker også over nogle af de første typehusfirmaer, der var startet af arkitekter. Generelt opfattes husene lidt bedre end typehusene, men der er selvfølgelig også mange typehusfimaer, der bygger i høj standard. 21

23 Nyt funktionalistisk inspireret arkitekttegnet hus. FLOTTE Typisk er de arkitekttegnede huse store, velbeliggende og i høj standard. Bygherrerne var folk med økonomisk overskud og lyst til det individuelle. De er repræsentanter for det ypperste i deres tid. I NUTIDEN De fleste arkitekttegnede villaer er velholdte. Ligesom funkishusene ejes de af folk, der sætter pris på deres særpræg. Udvidelser er også nemme at gå til. Oftest er husene i en markant arkitektur, og det kan bedst betale sig for dig blot at bygge videre i samme stil. Du skal studere tagets udformning, murenes drøjde og vinduessætningens symmetri eller mangel på samme. Men du har også rige muligheder for at tilføje egne arkitektoniske elementer, blot de bliver ordentligt bearbejdet. De er ofte velindrettede, med store rum og giver derfor mange muligheder for dig, som ønsker at nyindrette. 22

24 HOLD ØJE MED Der er trods alt mange variationer i byggeteknik, selvom de fleste arkitekttegnede villaer er gedigent teglstensbyggeri. Generelt kan du være tryg ved disse huse. Men der kan være skavanker omkring særligt udformede løsninger. Store ovenlys med komplicerede inddækninger, store tagflader med skjulte tagrender og lignende skal holdes ved lige. For de ældre huse er det også værd at overveje installationernes standard. Det kan betyde meget at udskifte fyret med en tidssvarende, økonomisk og diskret udseende unit. Det kan give et ekstra rum, hvis fyrrummet kan nedlægges, eller gøres mere funktionelt som bryggers. Og det er dejligt at få tidssvarende elinstallationer. Begge dele er værdiskabende opgraderinger. 23

25 1960 ERNE 1970 ERNE 1960 erne og 1970 erne var spændende år. Byerne voksede ud over alle grænser i endeløse forstæder. Kritiseret af fagfolk, men elsket af beboerne. Alle kunne nu få deres egen lille herlige plet på jorden. Realprisen på byggeri var konstant faldende, inflationen stor. Den faldende realpris skyldtes især at industrien overtog en del af byggevaremarkedet. Spær, vinduer, køkkenelementer og meget mere blev industrielt fremstillet. Vægge blev bygget af træskeletter med de nye gips-plader på. Tagene blev ofte udført i eternit, også et billigt og godt materiale. Installationselementerne blev fremstillet i store mængder som følge af de mange byggerier ernes og 1970 ernes huse dækker over halvdelen af det danske boligmarked. I mindre provinsbyer findes de ofte meget tæt på bykerner og gamle handelscentre. I de største provinsbyer, og ved København, ligger de længere fra city og har ofte dannet egne forstæder med selvstændige handelscentre. 24

26 NYE TIDER Det var nye tider. Hvert barn skulle have sit eget værelse, og stadsestuen var for evigt afløst af dagligstuen, med pejs og med store panoramavinduer/- skydedøre. Men det lille effektive køkken eksisterede stadig. Måske med en minimal spiseplads. Men der kom også en oliekrise, der stillede nye krav til husenes isolering. De hule mure blev teknisk delt i en for- og en bagmur. Der kom også krav om vinduernes evne til at isolere. Det medførte i en lang periode, at huse blev bygget med meget små vinduer. Senere kom familiemønstret under angreb. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og familien samledes først i den blå time. De første store køkken/- alrum kom derfor til sidst i perioden. En ide der siden har vist sin bæredygtighed. 25

27 I NUTIDEN Husenes plan var typisk med små værelser og en lang central gang der mundede ud i entreen. På en plantegning lignede den en pistol og blev derfor kaldt pistolgang. Husene er generelt store og har gode muligheder i sig. Du skal ikke være bange for arkitekturen. Det ensformige udseende kan kun vinde ved at få tilføjet markante elementer. Og byggeteknikken er ofte forståelig let at gå til. Giv blot dit hus et par gode detaljer. Måske et markant ovenlys/vinduesparti. Eller en oppudsning af pejsen i en markant farve. Da væggene oftest er i lette konstruktioner, er det heller ikke svært at lave en buet væg. Er dit hus bygget efter energikrisen, og de skrappe krav til vinduesstørrelser, er det også værd at overveje, om der skal mere lys ind, eller skabes en bedre udsigt. I dag kan du med moderne termoruder isolere ligeså godt som med en mur. Mange af tidens huse har facadeelementer af træ, og de er nemme at ændre. Værelserne betragtes i dag som små. Husene betragtes ofte også som kedelige, men det er som nævnt ikke svært at gøre noget ved det. De lette gipsvægge kan du selv fjerne eller ændre. Så kan du skabe større værelser, åbne alrum og nedlægge den lange gang. Vær dog opmærksom på, om der står en bærende eller afstivende søjle inden i væggen. Pistolgang. 26

28 Totalrenoveret 1960 er hus. HOLD ØJE MED I de tidlige huse kan isoleringen være for spinkel og varmeanlægget ineffektivt. Man tænkte ikke meget over olieprisen før Vær opmærksom på, at der kan være meget lydt på grund af de lette vægge. Et ekstra lag gips og en isoleringsmåtte kan hjælpe meget. For eksempel kan de store duge, dampspærrerne og undertagene fra den tid give problemer. De er for spinkle, og de er monteret for lemfældigt indtil man lærte at udføre arbejdet med den store omhu det kræver. Hvis du har de problemer, kan det betale sig at få en ekspert til at vurdere situationen i forbindelse med større ombygninger. En del af industriens nye produkter kom for hurtigt og uefterprøvet på markedet. De kan derfor ikke helt leve op til det lovede. 27

29 1980 ERNE 1990 ERNE I forhold til udviklingen i de foregående årtier er 1980 erne og 1990 erne en stille tid. Der bygges ikke så meget, men til gengæld bliver der satset mere på kvalitet Husene bliver raffinerede, alrummet bliver standard og værelserne større. Arkitekturen bliver ofte mere markant, selvom der til alle tider også bygges let ensformige huse for at tilfredsstille efterspørgslen efter billige kvadratmetre. Men også her stiger standarden i takt med at de industrielle produkter udvikles. I NUTIDEN Da husene jo ikke er så gamle, vil de ofte leve op til dine grundlæggende krav. Selvfølgelig kan du ønske et nyt køkken eller et ekstra værelse, men opgaven er nem at gå til. Isoleringsmæssigt er husene i orden. Den nyeste netværksteknologi mangler måske, men ellers er husene teknisk og forsyningsmæssigt stadig ajour. HOLD ØJE MED Husene er oftest solidt bygget, og der er endnu ikke erkendt mangler af generel karakter. Så du har rige muligheder for at tilføje dine egne drømme, uden at tænke for meget over de grundlæggende kvaliteter. 28

30 HVOR KOMMER PENGENE FRA? Hvis du skal bygge om og har brug for et lån, kan vi hjælpe dig med at finde den løsning, der passer dig og din økonomi bedst. Det hele skal jo hænge rigtigt sammen ikke bare nu, men også i fremtiden. REALKREDIT ER BILLIGE LÅN Den mest almindelige løsning er et realkreditlån. Det er billige lån, for renten ligger typisk lavere end almindelige forbrugslån, og løbetiden kan være op til 30 år. LOKAL KREDIT Når vi bruger Totalkredit, er det fordi Totalkredit er lokal kredit. Du taler med dem, du kender i forvejen, og sagsbehandlingen sker lokalt. Nemt og hurtigt. HVAD SKAL MAN VÆLGE? Ingen kender fremtiden, så enhver beslutning er præget af en vis usikkerhed. Går renten op? Går renten ned? Og selv om renten ligger fast, hvad sker der så med din øvrige økonomi? Valget er ofte et spørgsmål om temperament, men det vigtigste er, at du kender forudsætningerne og de mulige konsekvenser af dit valg. Der er mange typer lån, men du kan i princippet dele dem op i to typer: Lån med variabel rente, med eller uden renteloft Lån med fast rente 29

31 LÅN MED AFDRAGSFRIHED Totalkredit tilbyder fastforrentede lån med op til 10 års indledende afdragsfrihed. For lån med variabel rente kan man vælge at placere afdragsfriheden vilkårligt i lånets løbetid. En periode med afdragsfrihed giver ekstra råderum i økonomien og mulighed for at realisere ønsker og drømme: Spare op til pensionen Nedbringe dyrere gæld hurtigere Købe lejlighed til børnene Bygge om eller til Afdragsfriheden betyder naturligvis, at den månedlige ydelse bliver væsentligt lavere i den afdragsfrie periode, fordi du kun betaler renter og bidrag. Det betyder dog også, at din gæld ikke reduceres, men forbliver uændret. Når den afdragsfrie periode ophører, skal de manglende afdrag betales over lånets resterende løbetid. For lån med variabel rente kan man alternativt vælge at betale de manglende afdrag sammen med sidste terminsydelse på lånet. LÅN MED VARIABEL RENTE BoligXlån er Totalkredits rentetilpasningslån det vil sige lån med variabel rente. Det findes i flere forskellige udgaver: 30