DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 75 JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR MED 100 AFRILDNINGER I KOMMISSION HOS GEC GADS FORLAG KØRENHAVN 1967

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 Indledning Af de fem grupper af sækdyr er tre, søpunge, salper og larvaceer, truffet i de danske farvande. I nærværende bind er foruden disse også de to øvrige grupper, ildpølser og tøndesalper behandlet, da disse lejlighedsvis optræder i Nordsøen. Foruden medlemmerne af den egentlige danske fauna er omtalt alle tunikater fra Skagerak og Nordsø-området på nær nogle få arter af søpunge, som i Nordsøen bare lever langs de sydligste britiske kyster og iøvrigt har en lusitansk udbredelse. For gennem et ensartet illustrationsmateriale at lette artsidentificeringen er bogen udstyret med originale tegninger af så godt som alle omtalte søpunge og, når det har været muligt, på basis af levende dyr fra danske eller tilgrænsende farvande; disse tegninger, som alle er udført af cand. mag. Nina Rehfeldt, er mærkede med en*. En del af de øvrige illustrationer, hvoraf nogle er originale, andre gengivet i uændret eller let omtegnet form, er udført af frk. Julie Tesch, resten af forfatteren.

4

5 Sækdyr (Tunicata eller Urochordata), Sækdyrene omfatter flere i det ydre overordentligt uensartede dyreformer, der enten er enlige (solitære) eller kolonidannende og hvoraf nogle er planktoniske, resten fastsiddende. De hører ligesom Amphioxus og hvirveldyrene til chordaterne og har en række fundamentale karakterer til fælles med disse: tilstedeværelsen af et ventralt beliggende hjerte, et dorsalt centralnervesystem og en såkaldt rygstreng (chorda), der dog hos de fleste kun optræder i larvestadiet og endog helt eller delvis er bortfaldet hos et par grupper (ildpølser og salper); endvidere gennembrydninger af kropvæggen (gællespalter), der forbinder svælget med overfladen og hos sækdyrene omdanner dette til en netagtigt perforeret gællesæk; endelig tilstedeværelsen af en slimproducerende længderende (bugfure eller endostyl) i bunden af svælget. Særlige sækdyr-karakterer er den tykke kutikulære beklædning af overfladen, der omslutter legemet som en gelatinøs eller læderagtig sæk. Dernæst en fra overfladen nedsænket hulhed (kappehule), der vok^pr ned omkring gællesækken og omgiver de^ ^^ næsten alle sider og hvori g^hp^^i^'^^^^^''^'-' i^ri^/iisorganerne og tarmen ud^iunder; kappehule mangler kun hos larvaceer, hvilket efter alt at dømme er et sekundært fænomen. Endelig må det nævnes at sækdyrene med et par enkelte undtagelser er hermafroditer i modsætning til

6 6 andre chordater. Aseksuel forplantning optræder hos søpunge, ildpølser, salper og tøndesalper, men mangler hos larvaceer. I ældre tid, og selv efter opdagelsen af søpungenes haletudselignende larver (Milne-Edwards, 1841), ansås sækdyrene for at være nærmest beslægtede med bløddyrene, særligt muslingerne (heraf betegnelser som kappe, kappehule m. m.). Først med Kowalevskys undersøgelse (1867) af foster- og larveudviklingen slog opfattelsen af sækdyrene som chordater igennem. Siden da har meningerne været delte om gruppens fylogenetiske stilling i forhold til hvirveldyrene; to hovedopfattelser har gjort sig gældende: ifølge den første og ældste repræsenterer ascidielarverne og larvaceerne en frit svømmende urchordat-type, hvorfra hvirveldyrgruppen er opstået, mens søpungene er udviklet fra denne type ved en art degeneration og sekundært er blevet fastsiddende. Den anden og senere opfattelse ser i søpungene den oprindelige chordat-type og betragter de haletudselignende larver som et spredningsstadium opstået selvstændigt indenfor denne gruppe; endvidere at hvirveldyrtypens og de pelagiske tunikaters oprindelse må søges blandt søpungene som en videreudvikling af denne larvetype jævnsides med en undertrykkelse af det voksne, fastsiddende stadium, altså ved en art pædogenese. Tunikaterne omfatter omkring 1300 arter, der alle er iii^ritv. ^G a^i^c i 3 klasser. Oversigt over klas!>«.x.x«. Fastsiddende. Koloniale eller enlige 1. Ascidiacea (p. Altid pelagiske. Enten enlige, og i så fald aflange eller tøndeformede med to åbninger - en i hver ende, eller kolonidannende med enkeltindividerne '/>.

7 samlede i lange rækker, eller i væggen af lange, i den ene ende lukkede cylindre 2. Thaliacea p. (185). Altid pelagiske og enlige. Legemet hammerformet, sammensat af en massiv krop og en fra denne tydeligt afsat hale 3. Larvacea(p. 231). 1. Klasse Ascidiacea (Søpunge). Hovedtrækkene i søpungenes legemsbygning genfindes hos de fleste andre sækdyrgrupper. En kort mundhule fører ind i et særdeles rummeligt svælg (gællesækken), der på siderne og langs ryglinien omgives af et hulrum (kappehule, atrialhule eller peribranchialhule); kappehulen har en enkelt åbning (kappeåbningen) på kropsoverfladen i kortere eller længere afstand fra mundåbningen. Væggen mellem svælget og kappehulen er gennembrudt af tværrækker af gællespalter. Gællesækkens indre væg er langs ryglinien udstyret med en række papiller (rygfilamenter) eller en membranøs længdefold (rygliste), og langs sin ventrale midtlinie uddybet til en tykvægget, slimproducerende længdefure, en do s tylen eller bugfuren. Fordøjelseskanalen er delt i et spiserør, en mave og den egentlige tarm, der ligesom kønsorganerne udmunder i kappehulen. Der kan blandt søpungene skelnes mellem to legemstyper: hos de merosome former er kroppen oftest langstrakt og inddelt i 2 eller 3 regioner langs længdeaksen. Den forreste kropsregion (thorax) indeholder gællesækken og kappehulen, den næste (ab do men) indeslutter tarmslyngen og kønsorganerne eller bare tarmslyngen hos de former, hvor en tredie region (pos tab do men) er til stede, som indeholder køns-

8 8 organerne (fig. 1 og 2). Hos den holosome type (fig. 3) er kroppen kortere, ofte kugle- eller sækformet, idet tarmkanalen og kønsorganerne er rykket op på venstre, sjældnere højre, side af gællesækken og indlejret i kappehulens væg. Den merosome kropstype karakteriserer underordenen Aplousobranchiata, mens den holosome næsten er enerådende blandt de øvrige to underordener. Kropvæggen (kappen) omgives overalt af en kutikula, der i modsætning til de øvrige sækdyrs indeholder store mængder cellulose (tunicin), der kan udgøre op til 60% af tørvægten. Kutikulaens konsistens er underkastet stor variation; den kan være stiv, sejg, læderagtig, elastisk eller blød og gelatinøs; den er oftest uigennemsigtig, sjældnere vandklar. Overfladen kan være glat eller ru, opdelt i plader, forsynet med pigge eller klæbrige tråde og løber undertiden ud i rod- eller stilkformede dannelser, der bærer kroppen oppe. I den er indlejret fibriller og forskelligtfarvede mesenchymceller. Særligt hos familien Didemnidae forekommer en indlejring af kalkkonkretioner i kutikulaen i form af nåle, skiver eller morgenstjerneformede legemer (fig. 25). Hos mange familier indeholder kutikulaen et rigt grenet karnet, som står i forbindelse med kroppens karsystem og som er af afgørende betydning for dens vækst. Kutikulaen er kun til dels en hudafsondring, idet de indlejrede mesenchymceller formodentlig også bidrager til dens vækst. Dens regenerationsevne er stor; fjernes den delvis gendannes de mistede dele i løbet af forholdsvis kort tid. Hos bl. a. Styelidae og Puyridae klæber kutikulaen overalt fast til kropvæggen; dette er ikke tilfældet hos en række andre søpunge, først og fremmest Ascidiidae, hvor kroppen ligger løst indeni kutikularhylstret.

9 9 A^ " Fig. 1. Skema af merosom søpung med tre kropsregioner. Orig. Fig. 2. Skema af merosom søpung mied to kropsregioner. Orig. A abdomen, P postabdomen, T thorax; a anus, c hjerne, e endostyl, ep epicardium, g gællesæk, h hjerte, k kutikula, kh kappehule, kl kloakhule, m mave, n neuralkirtel, p fimrebuer, r rygfilamenter, s spiserør, v velum med mundtentakler. Pilene angiver mund- og kappeåbninger.

10 10 væsentligt fæstnet til dette ved randen af de to åbninger og adskilt fra kutikulaens indervæg ved et vædskefyldt subkutikularrum. Kropvæggen eller kappen er beklædt med et eenlaget plade- eller cylinderepithel ; den gennembrydes af Fig. 3. Skema af holosom (pleurogonid) søpung. t trabekler, øvrige forkortelser som i fig. 1 og 2. Orig. to åbninger, den terminale mundåbning og kappeåbningen, der leder ind i kappehulen og som oftest er beliggende i ryggens midtlinie, men undertiden forskudt et stykke over på højre side. Området omkring de to åbninger er som regel forlænget til kortere eller længere tudformede sifoner, der som to skorstene rejser sig over den øvrige overflade og hvis åbningsgrad reguleres af et system af ringformede sphinctermuskler (fig. 4). Mund- og kappesifonen (branchialog atrial sifon) er ofte forsynet med 4, 6 eller 8

11 11 Fig. 4. Kappevæggens muskulatur hos A Ciona, B Pyura og C Ascidiella (set fra rygkanten). Kutikulaen er fjernet. A efter Grassé, B og G orig. indsnit langs randen og et hertil svarende antal længdeløbende furer, hvilket underletter sammensnøringen. Hos de enlige søpunge er sifonerne gerne ensdannede, omend antallet af randindsnit og længdefurer ofte er 2 mindre på kappesifonen end på mundsifonen. Hos flertallet af de koloniale former er kappeåbningen

12 12 derimod afvigende udformet, hvilket står i forbindelse et kutikulært hulrum med at den hos disse udmunder i i kolonien og ikke direkte på overfladen. Muskulaturen ligger umiddelbart indenfor den ydre kappevæg. Foruden den førnævnte sifonale ringmuskulatur findes muskelstrøg, der starter som længdemuskler i sifonvæggen og derfra fortsætter udover kappevæggen som den egentlige kropsmuskulatur. Hver sifonområdes længdeløbende muskelsystem løber enten parallelt langs kropssiderne (de fleste enterogonider, fig. 4A) - og ved kontraktion af disse forkortes kroppen bare i længderetningen - eller de krydses under dannelse af et retvinklet netværk (Pleurogona, fig. 4B), hvorved en sammentrækning af legemet i alle retninger er mulig. Hos familien Ascidiidae (fig. 4 C) er kropsmuskulaturen kun veludviklet på højre side, hvor den danner et uregelmæssigt maskeværk af forgrenede fibre. Kun hos famflierne Styelidae og Pyuridae er kropsmuskulaturen kraftig og danner et tykt, sammenhængende lag i kropvæggen. Efter en kontraktion sker den påfølgende udspiling af legemet og åbning af sifonerne ved kutikulaens elasticitet, da antagonistiske muskler mangler. Fordøjelseskanalen starter med en kort mundhule, der opfylder mundsifonens yderste del og hvis vægge beklædes med en tynd kutikula (fig. 7). Mundhulens grænse mod svælget markeres af et cirkulært velum, hvis rand er forsynet med et antal ugrenede, fjerformede eller buskede tentakler (mundtentakler eller oraltentakler, fig. 5). Disse indeholder vist nok altid føleceller og fungerer som et gitter, der hindrer større genstande i at passere. Mundtentaklernes længde varierer efter et bestemt mønster, der står i forbindelse med deres dannelsesmåde. Hos ganske unge individer

13 13 er antallet konstant og længden ens. Med alderen indskydes en ny og mindre tentakel i mellemrummene mellem de allerede eksisterende og så fremdeles; det er derfor ofte muligt at skelne mellem mundtentakler af forskellige størrelsesordener. I et tænkt tilfælde med Fig. 5. Den forreste del af gællesækken hos Ascidia. e endostyl, f fimreorgan, g^ venstre side af gællesækken, g'-* højre side af samme, h hjerne, p fimrebue, pb gællesækkens præbranchiale zone, r rygliste, V velum med mundtentakler. Orig. fire størrelsesordener og 1. orden bestående af 8 tentakler vil antallet af tentakler af 2. orden ligeledes være 8, af 3. orden 16 og af 4. orden 32 (ialt 64); disse vil langs velumranden være fordelt efter skemaet Hos Pyurider og Molgulider, som har grenede tentakler, er de yngste ugrenede eller enklere forgrenede end de først dannede. Svælget er meget rummeligt og består af den egentlige gællesæk og en mellem denne og velum indskudt præbranchial zone (fig. 5); i denne zones dorsale væg udmunder udførelsesgangen fra en kirtel, der grænser

14 14 tæt op til hjernegangliets væg (neuralkirtel). Udførselsgangen er cilieret og danner, hvor den udmunder i svælget en uregelmæssig foldet eller G-formet spalte (fimregruben) med cilieklædte fortykkede og ophøjede rande, således at området rejser sig som en lille divertikel (fimreorganet) op over svælgets øvrige flade (fig. 5 og 8). Fimreorganets udseende og særligt fimregrubens udformning er ofte af systematisk betydning. Gællesækken omgives på siderne og langs rygsiden af kappehulen, men er langs sin ventrale midtlinie fastvokset til kappens indervæg. Gællesækkens lumen står ved dorso-ventrale tværrækker af gællespalter forbindelse med kappehulen; langs den ventrale midtlinie er svælgvæggen uddybet til en cilieret længdefure med ophøjede rande (endostyl, bugfure, fig. 5) og her mangler gællespalter; dette er ligeledes tilfældet langs rygmidtlinien, hvor svælgets indervæg hos de phleboog stolidobranchiate ascidier danner en længdeløbende membran, ryglisten, med en glat, takket eller tunget rand. Gællespalterne (stigmata) opstår hos den unge søpung som to eller flere aflange gennembrydninger på begge sider af svælgvæggen med længdeaksen forløbende på tværs af svælget. Disse primære gællespalter, eller protostigmata, opdeles ved periodiske sammenvoksninger af randene i tværrækker af mindre spalter, hvis længderetning falder sammen med svælgets. Antallet af sådanne tværrækker formeres ved at dorso-ventrale vævslister vokser midt ned gennem en enkelt tværrække og tilsidst kløver den i to. Ved fortsat fordobling af tværrækkerne forøges disses antal i takt med gællesækkens fladevækst samtidig med at antallet af gællespalter i hver række stiger ved afspaltning af nye fra de allerede forhåndenværende. i

15 15 Vævsbjælkerne mellem tværrækkerne af gællespalter udhules til blodførende kanaler, de såkaldte karbuer (fig. 10), som forbinder de to store karstammer, det ventrale (subendostylære) bugkar og det dorsale rygkar. Også vævsstrengene mellem de enkelte gælle- Fig. 6. Skematisk fremstilling af dannelsen af længderibber i gællesækken og disses udformning. A Aplousobranchiata (længderibber mangler), B-G papilfremspring til stede, som efter tvedeling forenes (D og E) til længderibber ; stadie C repræsenteres of Perophoriderne, D af Dextrogaster ; E og F glatte længderibber kombineret med lige (Ascidiella) eller spiraliserede (Gorella) gællespalter; G og H længderibber med primære (po (Ciona, Ascidia) og både primære og sekundære papiller (p^) (Ascidia). g gællespalter, k karbuer, 1 længderibber. Orig. spalter er blodførende (interstigmate længdekar). Gællespalterne er af næsten samme bredde hos alle søpunge; deres rande er udstyret med lange cilier. En så simpel udformning af gællesækken som ovenfor skildret findes bare hos underordenen Aplousobranchiata. Hos de fleste andre søpunge kompliceres den betydeligt (fig. 6) ; karnettet forøges oftest derved at gællesækkens indervæg udstyres med såkaldte længderibber, hvis indre er blodførende og hvis funktion omtales senere (side 33). Disse længderibber er

16 16 karakteristiske for alle phlebo- og stolidobranchiate søpunge; de opstår fra papiller, som med regelmæssige mellemrum vokser ud fra den indadvendende side af karbuerne og som hurtigt tvedeler sig i to grene, der vokser bort fra hinanden, den ene fremad (mod mundåbningen), den anden bagud (mod spiserøret). Under stadig forlængelse opnår hver af de to grene kontakt med grenene fra de tilsvarende papiller på nabo-karbuerne og vokser tilsidst sammen med disse, hvorved opstår lister eller ribber, som løber i en bro henover rækkerne af gællespalter (fig. 6, E-H). Længderibberne er hos Giona og Ascidia udstyret med korte papiller; hos de fleste øvrige slægter er de glatte. Gællesækkens væg er hos flertallet af de pleurogone søpunge foldet på langs, hvilket bevirker en forøgelse af overfladen. Foldernes antal er sædvanligvis 4-6 på hver side; længderibberne er stedse anbragt langt tættere på folderne end imellem dem. Ribbernes placering angives ved en formel, f. eks. 5 (18) 4 (13) 4 (14) 5 (9) 2, hvor tallene i parantes angiver antallet af ribber på folderne (som altid regnes begyndende fra ryglisten og nummereres: I, II, III,...), det første tal antallet af ribber mellem ryglisten og 1. fold, det sidste mellem sidste (i dette tflfælde fjerde) fold og endostylen, og de øvrige antallet af ribber mellem 1. og 2. fold, 2. og 3. fold o. s. V. Gællespalterne er oftest lige og aflange med samme længderetning som gællesækken (en undtagelse herfra danner slægten Boltenia). Hos flere ikke nærmere beslægtede familier findes en tydelig tendens til en forlængelse af spalterne i forbindelse med at de samles i grupper og snoes i spiralformede mønstre; eksempler herpå udgør Corella, Heterostigma og i særdeleshed Molgula og Eugyra.

17 17 Endostylen eller bugfuren (fig. 5) har fortykkede vægge med et højt cylinderepithel. Fortil udflades den og fortsætter sig som to ciliebånd, der svinger til højre og venstre og som de såkaldte fimrebuer (peripharyngealbånd) adskiller gællesækken fra svælgets præbranchiale zone (flg. 5). F'imrebuerne fra hver side mødes i ryglinien bagved fimreorganet. Ryglisten er kun til stede som en ubrudt membran hos de højerestående familier. Hos Aplousobranchiata erstattes den funktionelt af fingeragtige ry g filamenter, der hyppigst er forskudt et stykke til højre for rygmidten ud på listerne mellem tværrækkerne af gællespalter. Antallet af filamenter modsvarer derfor antallet af disse. Ryglisten når ned i højde med spiserørets åbning i gællesækkens bund, hvor den afflades. Den resterende del af fordøjelseskanalen består af spiserør, mave og tarm, som tilsammen danner en U- eller S-formet slynge, der enten er indlejret i kappevæggen under gællesækken, i højre eller venstre kappehulevæg, eller ophængt langs en længere del af sit forløb i kappehulens venstre side ved hjælp af vævsstrenge (trabekler), der fæstner sig til kappens indervæg og gællesækkens ydervæg (Styelidae, Pyuridae, fig. 3). Spiserøret, hvis længde varierer meget, forbinder gællesækken med maven, der undtagen hos pyuriderne og molguliderne er velafgrænset fra den øvrige tarm. Mavens væg er glat eller længdefoldet. Hos vist alle arter udmunder i maven en fin kanal, der grener sig ud over tarmvæggen og ender i små ampuller (tarmomslyngende kirtel eller pyloruskirtel). Hos styeliderne er mavens bageste del uddybet til en kort blindsæk. Til denne svarer muligvis det omfangsrige levervedhæng hos pyurider og molgulider, hvis væg er stærkt foldet eller kruset. Jørgen G. Liitzen : Sækdyr 2

18 18 Anlægget til kappehulen opstår allerede i larvestadiet som en enkelt rygstillet (Pleurogona) eller to sidestillede (Enterogona) indsænkninger af kropvæggen. Disse uddybes hurtigt og udhuler vævet omkring svælget, som de tilsidst omringer undtagen langs den ventrale midtlinie. De to kappehuleanlæg hos Enterogona smelter sammen dorsalt ligesom deres åbninger rykker ind mod midtlinien, hvor de til sidst forenes under dannelse af kappeåbningen. I sjældne tilfælde træffes individer, hvor denne forening ikke har fundet sted og som derfor har to kappeåbninger. Kappehulen er beklædt med et enlaget epithel, der skønt af ektodermal oprindelse aldrig danner nogen kutikula. Hos de fleste pyurider og mange styelider er kappesifonens indervæg dog gerne udstyret med små kutikulære torne af forskellig art. Hos styeliderne forekommer som regel også korte, slanke kappetentakler, der enten er jævnt fordelt på sifonens indervæg nær dennes basis eller tydeligt samlede i en ring. Kappehulen gennemkrydses af talrige bjælkeformede vævsstrenge, de tidligere omtalte trabekler, der forbinder kappehulevæggen med gællesækken (og tarmkanalen hos styelider og pyurider). I kappehulen munder endetarmen og de hanlige og hunlige kønsorganer og hos mange vivipare arter foregår larveudviklingen her. Særlige udposede områder af kappehulen kan tjene som yngelkammer. Nervesystemet omfatter et enkelt overordnet center, hjernen eller cerebralgangliet, der ligger ganske overfladisk under huden midt mellem de to sifoner; det er aflangt ægformet og består af en bark, der indeholder gangliecellernes kroppe samt en marv opfyldt af i alle retninger krydsende fibre (fig. 7). Særligt fra hjernens for- og bagende udgår flere nervestammer,

19 19 der indeholder både motoriske og sensoriske nerver. Disse grener sig livligt og betjener i særdeleshed sifonerne, men sender også forgreninger til kropsover- Fig. 7. Længdesnit langs rygmidten gennem mundsifonens væg hos en enterogonid søpung. f fimreorgan, h hjerne, k kutikula, kh kappehule, m ring- og længdemuskulatur, n bagudløbende nervestamme til kappesifonen, nk neuralkirtel med udførselsgang u, t mundtentakel, V velum med ringmuskel, vn visceralnerve. Orig. Fig. 8. Længdesnit gennem»ocel«hos Ciona. a sensoriske celler, b pigmentbærende bindevævsceller. Efter von Haffner. fladen, kropsmuskulaturen og indvoldene. En uparret bagudløbende visceralnerve står i forbindelse med et nerveplexus rundt indvoldene. Som lysfølsomme organer opfattes undertiden - men sikkert med urette - de såkaldte o celler, der sidder ved bunden af indsnittene langs randen af

20 20 mund- og kappeåbningerne hos mange arter og er særdeles tydelige hos Ciona, Ascidia, Gorella og mange molgulider (fig. 8). En direkte bestråling af oeellerne har imidlertid ingen effekt og deres betydning er uklar. Derimod er selve legemsoverfladen hos arter med en gennemsigtig kutikula følsom overfor belysning og kraftig bestråling udløser en sammentrækning af kroppen. Forskellige typer af hudsanseceller er påvist i huden og er talrigst på sifonerne. Udvendig berøring udløser enten en lokal muskelkontraktion eller, hvis den er kraftig, en kontraktion af hele legemet og lukning af sifonerne. En mekanisk eller kemisk stimulering af mundsifonens indervæg medfører en sammensnøring af kappesifonen, hvorved vandstrømmen afbrydes, og samtidig kontraheres kroppen, hvorved vand fra gællesækken stødes ud gennem den berørte, men åbne mundsifon; denne afværgerefleks forhindrer en indtrængen i gællesækken af uønskede fremmedlegemer eller kemiske stoffer. Hos mange arter er endvidere iagttaget en spontan kropskontraktion, uafhængig af ydre stimuli; denne indtræder med regelmæssige mellemrum af flere minutters varighed og medfører en rytmisk rensning og grundig fornyelse af vandet i gællesækken. Under gangliet hos Enterogona, ved siden af eller over dette hos Pleurogona, ligger den såkaldte neuralkirtel, hvis stærkt opdelte lumen står i forbindelse med den førnævnte fimregrube (fig. 7). Neuralkirtlen opstår hos larven fra samme anlæg som cerebralgangliet; dens funktion synes imidlertid at være fagocytorisk, men måske tillige indresekretorisk. Der er to krophuleafsnit (co el o mer). Det ene, pericardiet eller hjertesækken, opstår som en spaltedannelse i mesenchymet i bugsiden og ved en længde-

21 21 foldning af væggen ind i sækken opstår hjertet. Det andet coelom, epicardiet (fig. 1 og 2), dannes senere end hjertesækken ved en afsnøring af to udposninger fra gællesækkens bund; kun hos Ciona bevares epicardiets oprindelige forbindelse med gællesækken via to porer i dennes bund, en på hver side af endostylen. Epicardiet er således en dobbelt dannelse og de to halvdele består enten hele livet adskilte ved et septum eller forenes delvis. Epicardiet er særligt omfangsrigt hos Ciona og omvokser hos denne pericardium, tarm og kønsorganer. Hos Glavelinidae, Polycitoridae og Polyclinidae (fig. 1 og 2) er epicardiet udelt og danner et langstrakt rør ned gennem abdomen (og eventuelt postabdomen). Hos de to sidste familier samt hos Didemniderne, hvor epicardiet er rudimentært til stede i skikkelse af to små blærer, spiller det en vis rolle ved den aseksuelle forplantningsmåde. Hos ascidiider, styelider og pyurider er epicardiet ikke påvist med sikkerhed. Det er derimod muligt, at molgulidernes nyresæk er en homolog dannelse. Hjertet omgives af hjertesækken, fra hvis væg det er opstået, og danner et buet eller U-formet rør med muskuløse vægge. I den ene ende åbner det sig ud i det store bugkar, som løber under og langs med endostylen og sammesteds indtræder i det et stort kar fra kutikulaen. I den anden ende opløser hjertet sig i en række kar, som spredes ud over tarmen og som bl. a. har forbindelse med et længdeløbende kar, rygkarret, der i gællesækkens ryglinie modsvarer bugkarret, med hvilket det kommunicerer gennem de føromtalte talrige karbuer på hver side af svælget. Alle de nævnte blodbaner er blot kanaler i mesenchymet, idet egentlige kar med epithelielle vægge savnes, og blodets passage i vævet sker derfor i lakuner i dette. Kutiku-

22 22 Fig. 9. Skema af kredsløbet hos Ciona. a anus, g gællesæk, h hjerte, m mave, p pericardium (skraveret), 1 bugkar, 2 rygkar, 3 ringkar langs velum, 4 ringkar langs flmrebuerne, 5 karbuer (kun enkelte indtegnede), 6 dorsale kappekar, 7 forreste epicardialkar, 8 kar til kutikulaen ; pilene angiver mund- og kappeåbning, de små pile langs blodbanerne blodets bevægelse i den abviscerale fase. Efter Millar.

23 23 laen har hos mange arter sin egen karforsyning og transporten til og fra denne besørges af to kar, der sluttelig udmunder i hver sin ende af hjertet. Hos Botryllus og Botrylloides ender de kutikulære kar i kontraktile vakuoler, der opretholder en blodstrøm gennem disse kar uafhængig af hjerteaktiviteten. Hjerterøret foretager peristaltiske bevægelser, som med mellemrum skifter retning. Når blodet strømmer mod tarmen, siges hjertet at befinde sig i den adviscerale fase, når det strømmer i modsat retning i den abviscerale. Hjertebevægelsen kontrolleres ikke af hjernen og fortsætter efter fjernelse af denne. Faseskiftet bestemmes af to autonome centre, et ved hver hjertepol, som skiftevis dominerer hinanden, men denne dominans' natur ligesom årsagen til dens skiften er ukendt. Blodvædsken er farveløs, men indeholder talrige, undertiden farvede blodlegemer. Blodet er bekendt for sit høje indhold af vanadium, der hos mange er knyttet til særlige grønne blodceller, vanadocyter. Vanadium er dog kun til stede hos nogle få familier (bl. a. Cionidae, Ascidiidae) og indgår hos disse i (haemovanadin). et pigment Særlige ekskretionsorganer er ikke altid påviselige. Pyloruskirtlen har måske hos Giona og visse andre arter en ekskretorisk funktion. Hos nogle vides denne at være knyttet til særlige blodceller, nephrocyter, der transporterer affaldsstoffer ud i kutikulaen, hvor de deponeres, eller til neuralkirtlen, hvor de udskilles ved cellernes henfald. Særegen for familierne Ascidiidae og Gorellidae er de talrige blæreformede depotnyrer, der opfylder vævet rundt tarm og kønsorganer; i disse oplagres affaldsstoffer og deres størrelse og antal tiltager med dyrets vækst. Hos alle molgulider fore-

24 24 kommer en stor, bønneformet nyresæk i højre kappehulevæg, i hvis indre stofskifteprodukter udfældes og opmagasineres. Kønsorganer. Det store flertal er hermafroditer; særkønnethed forekommer bare som en undtagelse hos familien Holozoidae, hvor kolonierne hos nogle arter er enten hanlige eller hunlige. Hos ordenen Enterogona findes et enkelt sæt kønsorganer, som hos de merosome arter er beliggende i abdomen eller postabdomen (fig. 1 og 2), hos de holosome arter i eller på siden af tarmslyngen. Hos Pleurogona, hvor ofte flere sæt kønsorganer er til stede, er disse indlejrede i den ene eller begge sider af kappehulens væg (fig. 3). Mens sæd- og ægleder hos Enterogona følger tarmen et kortere eller længere stykke af dens forløb og gerne åbner sig nær anus, munder de hos Pleurogona selvstændigt på små papiller på den indre kappevæg. Under ægmodningen omgives ægget af to lag follikelceller, det ydre med membranøse celler, det indre med kubiske. Trykket ned i æggets overflade findes et antal spredt liggende celler, de såkaldte testaceller, der tidligere ansås at være virksomme ved dannelsen af fostrets kutikula. Hos enkelte arter svulmer de indre follikelceller op ved vakuolisering, hvilket forøger æggets svæveevne (fig. 10 B). Cionas æg har et låddent udseende takket være stærkt forlængede follikelceller. Det modne ægs diameter varierer indenfor grænserne 0,08-0,80 mm. Med en eneste undtagelse har de kolonidannende søpunge yngelpleje (er vivipare), idet de få, men store æg efter befrugtningen gennemfører deres udvikling i moderdyret, oftest i dettes kappehule, sjældnere i æglederen eller i et særligt yngelkammer. I enkelte tilfælde sker larveudviklingen udenfor moderdyret i

25 25 hulrum i koloniens fælles kutikula. Det overvejende flertal af de enlige søpunge producerer et stort antal små æg og hos disse føres kønsprodukterne med det udstrømmende vand bort gennem kappeåbningen og gennemgår befrugtning og udvikling udenfor dyret (de er ovipare); et fåtal arter blandt disse er dog enten B Fig. 10. Æg af Ascidiella scabra (A) og aspersa (B). Skala = 200 my. Efter Thompson. lejlighedsvis eller obligatorisk vivipare. Hos de ovipare former synes epidemisk gydning at være reglen ; denne kan udløses af ændringer i lysstyrken (og sker i naturen oftest ved daggry) eller af lysglimt, men det er muligt at disse stimuli i første række virker på sædafgivelsen og at tilstedeværelse af sædceller i vandet dernæst udløser æggydningen. Gydningsprocessen synes at reguleres såvel ad nervøs vej som af hormonal virksomhed, men et nøjere kendskab til mekaniken haves endnu ikke. Alle arter er protandriske, idet sædmodningen går forud for ægmodningen. Yngleperioden er ofte kortvarig og indtræder hos de fleste nordiske former om sommeren eller sensommeren, mens tropiske arter synes at gyde året rundt. I danske farvande vides kun

26 26 to arter (Pelonaia corrugata og Styela rustica) at gyde midt om vinteren. Hos de vivipare søpunge strækker forplantningstiden sig ofte over flere måneder af sommerhalvåret med et enkelt eller to højdepunkter og afløses hos de koloniale former forår og efterår af en aseksuel formering af nye individer, hvorved kolonien vokser i volumen eller fladeareal. Ægudviklingen er tilendebragt efter timer, men er dog langvarigere hos de æg, der besidder rigelig blommemasse (8-10 dage hos Dendrodoa grossularia). Hos nogle slipper larven ud af folliklen ved at afsondre et enzym, der opløser den, hos andre ved at sprænge den mekanisk. Et fåtal af søpungene har en direkte (såkaldt anural) udvikling, og noget fritsvømmende larvestadium dannes ikke (f. eks. Pelonaia corrugata og flere Molgula arter). Søpungenes larver (fig. 11) minder om små haletudser. Den mest typiske og sikkert oprindelige larvetype optræder hos familierne Gionidae, Ascidiidae, Gorellidae og Pyuridae (fig. IIA). Legemet består hos denne af en kort og tyk krop og en lang, slank hale, der udgør 4/5 af totallængden. Fortil er kroppen udstyret med 3 kegleformede klæbepapiller anbragt i samme indbyrdes afstand. Anlæggene til tarmkanal og kappehule opfylder det meste af kroppens indre; tæt under ryghuden findes en lys oval blære, sanseblæren, i hvis bund findes en kuglerund, pigmenteret statolith, der tillader orientering i forhold til lodlinien; en ocel bestående af 3-4 linseceller og et antal lysopfattende celler anbragt i et halvkugleformet pigmentbæger er indlejret i blærens bagvæg. Sanseblæren er forskudt lidt mod venstre og grænser på sin højre side til larvens centralnervesystem. Såvel dette som tarmanlægget sender trådede forlængelser ud i

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning SMÅ VIRKSOMHEDER - EU-KRAV Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning Introduktion Teknikken, der bruges ved slagtning af kreaturer i forbindelse med produktion af fersk kød til konsum,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande

InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande Vand & Jord 2007 nr. 3 (accepteret til trykning) InvasivMnemiopsis-ribbegople i danske farvande En i danske farvande hidtil ukendt ribbegople blev i marts 2007 observeret i Kerteminde Bugt. Ribbegoplen

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 REDSKABSTEKNIK Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 Reglement 2006-2007 2 Tov De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner tovets specielle

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... NEUTRALISERING AF HUNDE NEUTRALISERING AF HUNDE I det moderne samfund er vores hunde - og i dette tilfælde vores familiehunde - underkastet samfundets

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23 Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere