DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS FAUNA JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR GEC GADS FORLAG KØRENHAVN MED 100 AFRILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING KOMMISSION HOS"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 75 JØRGEN G. LUTZEN SÆKDYR MED 100 AFRILDNINGER I KOMMISSION HOS GEC GADS FORLAG KØRENHAVN 1967

2 Udgivet med støtte af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet KØBENHAVN - BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S

3 Indledning Af de fem grupper af sækdyr er tre, søpunge, salper og larvaceer, truffet i de danske farvande. I nærværende bind er foruden disse også de to øvrige grupper, ildpølser og tøndesalper behandlet, da disse lejlighedsvis optræder i Nordsøen. Foruden medlemmerne af den egentlige danske fauna er omtalt alle tunikater fra Skagerak og Nordsø-området på nær nogle få arter af søpunge, som i Nordsøen bare lever langs de sydligste britiske kyster og iøvrigt har en lusitansk udbredelse. For gennem et ensartet illustrationsmateriale at lette artsidentificeringen er bogen udstyret med originale tegninger af så godt som alle omtalte søpunge og, når det har været muligt, på basis af levende dyr fra danske eller tilgrænsende farvande; disse tegninger, som alle er udført af cand. mag. Nina Rehfeldt, er mærkede med en*. En del af de øvrige illustrationer, hvoraf nogle er originale, andre gengivet i uændret eller let omtegnet form, er udført af frk. Julie Tesch, resten af forfatteren.

4

5 Sækdyr (Tunicata eller Urochordata), Sækdyrene omfatter flere i det ydre overordentligt uensartede dyreformer, der enten er enlige (solitære) eller kolonidannende og hvoraf nogle er planktoniske, resten fastsiddende. De hører ligesom Amphioxus og hvirveldyrene til chordaterne og har en række fundamentale karakterer til fælles med disse: tilstedeværelsen af et ventralt beliggende hjerte, et dorsalt centralnervesystem og en såkaldt rygstreng (chorda), der dog hos de fleste kun optræder i larvestadiet og endog helt eller delvis er bortfaldet hos et par grupper (ildpølser og salper); endvidere gennembrydninger af kropvæggen (gællespalter), der forbinder svælget med overfladen og hos sækdyrene omdanner dette til en netagtigt perforeret gællesæk; endelig tilstedeværelsen af en slimproducerende længderende (bugfure eller endostyl) i bunden af svælget. Særlige sækdyr-karakterer er den tykke kutikulære beklædning af overfladen, der omslutter legemet som en gelatinøs eller læderagtig sæk. Dernæst en fra overfladen nedsænket hulhed (kappehule), der vok^pr ned omkring gællesækken og omgiver de^ ^^ næsten alle sider og hvori g^hp^^i^'^^^^^''^'-' i^ri^/iisorganerne og tarmen ud^iunder; kappehule mangler kun hos larvaceer, hvilket efter alt at dømme er et sekundært fænomen. Endelig må det nævnes at sækdyrene med et par enkelte undtagelser er hermafroditer i modsætning til

6 6 andre chordater. Aseksuel forplantning optræder hos søpunge, ildpølser, salper og tøndesalper, men mangler hos larvaceer. I ældre tid, og selv efter opdagelsen af søpungenes haletudselignende larver (Milne-Edwards, 1841), ansås sækdyrene for at være nærmest beslægtede med bløddyrene, særligt muslingerne (heraf betegnelser som kappe, kappehule m. m.). Først med Kowalevskys undersøgelse (1867) af foster- og larveudviklingen slog opfattelsen af sækdyrene som chordater igennem. Siden da har meningerne været delte om gruppens fylogenetiske stilling i forhold til hvirveldyrene; to hovedopfattelser har gjort sig gældende: ifølge den første og ældste repræsenterer ascidielarverne og larvaceerne en frit svømmende urchordat-type, hvorfra hvirveldyrgruppen er opstået, mens søpungene er udviklet fra denne type ved en art degeneration og sekundært er blevet fastsiddende. Den anden og senere opfattelse ser i søpungene den oprindelige chordat-type og betragter de haletudselignende larver som et spredningsstadium opstået selvstændigt indenfor denne gruppe; endvidere at hvirveldyrtypens og de pelagiske tunikaters oprindelse må søges blandt søpungene som en videreudvikling af denne larvetype jævnsides med en undertrykkelse af det voksne, fastsiddende stadium, altså ved en art pædogenese. Tunikaterne omfatter omkring 1300 arter, der alle er iii^ritv. ^G a^i^c i 3 klasser. Oversigt over klas!>«.x.x«. Fastsiddende. Koloniale eller enlige 1. Ascidiacea (p. Altid pelagiske. Enten enlige, og i så fald aflange eller tøndeformede med to åbninger - en i hver ende, eller kolonidannende med enkeltindividerne '/>.

7 samlede i lange rækker, eller i væggen af lange, i den ene ende lukkede cylindre 2. Thaliacea p. (185). Altid pelagiske og enlige. Legemet hammerformet, sammensat af en massiv krop og en fra denne tydeligt afsat hale 3. Larvacea(p. 231). 1. Klasse Ascidiacea (Søpunge). Hovedtrækkene i søpungenes legemsbygning genfindes hos de fleste andre sækdyrgrupper. En kort mundhule fører ind i et særdeles rummeligt svælg (gællesækken), der på siderne og langs ryglinien omgives af et hulrum (kappehule, atrialhule eller peribranchialhule); kappehulen har en enkelt åbning (kappeåbningen) på kropsoverfladen i kortere eller længere afstand fra mundåbningen. Væggen mellem svælget og kappehulen er gennembrudt af tværrækker af gællespalter. Gællesækkens indre væg er langs ryglinien udstyret med en række papiller (rygfilamenter) eller en membranøs længdefold (rygliste), og langs sin ventrale midtlinie uddybet til en tykvægget, slimproducerende længdefure, en do s tylen eller bugfuren. Fordøjelseskanalen er delt i et spiserør, en mave og den egentlige tarm, der ligesom kønsorganerne udmunder i kappehulen. Der kan blandt søpungene skelnes mellem to legemstyper: hos de merosome former er kroppen oftest langstrakt og inddelt i 2 eller 3 regioner langs længdeaksen. Den forreste kropsregion (thorax) indeholder gællesækken og kappehulen, den næste (ab do men) indeslutter tarmslyngen og kønsorganerne eller bare tarmslyngen hos de former, hvor en tredie region (pos tab do men) er til stede, som indeholder køns-

8 8 organerne (fig. 1 og 2). Hos den holosome type (fig. 3) er kroppen kortere, ofte kugle- eller sækformet, idet tarmkanalen og kønsorganerne er rykket op på venstre, sjældnere højre, side af gællesækken og indlejret i kappehulens væg. Den merosome kropstype karakteriserer underordenen Aplousobranchiata, mens den holosome næsten er enerådende blandt de øvrige to underordener. Kropvæggen (kappen) omgives overalt af en kutikula, der i modsætning til de øvrige sækdyrs indeholder store mængder cellulose (tunicin), der kan udgøre op til 60% af tørvægten. Kutikulaens konsistens er underkastet stor variation; den kan være stiv, sejg, læderagtig, elastisk eller blød og gelatinøs; den er oftest uigennemsigtig, sjældnere vandklar. Overfladen kan være glat eller ru, opdelt i plader, forsynet med pigge eller klæbrige tråde og løber undertiden ud i rod- eller stilkformede dannelser, der bærer kroppen oppe. I den er indlejret fibriller og forskelligtfarvede mesenchymceller. Særligt hos familien Didemnidae forekommer en indlejring af kalkkonkretioner i kutikulaen i form af nåle, skiver eller morgenstjerneformede legemer (fig. 25). Hos mange familier indeholder kutikulaen et rigt grenet karnet, som står i forbindelse med kroppens karsystem og som er af afgørende betydning for dens vækst. Kutikulaen er kun til dels en hudafsondring, idet de indlejrede mesenchymceller formodentlig også bidrager til dens vækst. Dens regenerationsevne er stor; fjernes den delvis gendannes de mistede dele i løbet af forholdsvis kort tid. Hos bl. a. Styelidae og Puyridae klæber kutikulaen overalt fast til kropvæggen; dette er ikke tilfældet hos en række andre søpunge, først og fremmest Ascidiidae, hvor kroppen ligger løst indeni kutikularhylstret.

9 9 A^ " Fig. 1. Skema af merosom søpung med tre kropsregioner. Orig. Fig. 2. Skema af merosom søpung mied to kropsregioner. Orig. A abdomen, P postabdomen, T thorax; a anus, c hjerne, e endostyl, ep epicardium, g gællesæk, h hjerte, k kutikula, kh kappehule, kl kloakhule, m mave, n neuralkirtel, p fimrebuer, r rygfilamenter, s spiserør, v velum med mundtentakler. Pilene angiver mund- og kappeåbninger.

10 10 væsentligt fæstnet til dette ved randen af de to åbninger og adskilt fra kutikulaens indervæg ved et vædskefyldt subkutikularrum. Kropvæggen eller kappen er beklædt med et eenlaget plade- eller cylinderepithel ; den gennembrydes af Fig. 3. Skema af holosom (pleurogonid) søpung. t trabekler, øvrige forkortelser som i fig. 1 og 2. Orig. to åbninger, den terminale mundåbning og kappeåbningen, der leder ind i kappehulen og som oftest er beliggende i ryggens midtlinie, men undertiden forskudt et stykke over på højre side. Området omkring de to åbninger er som regel forlænget til kortere eller længere tudformede sifoner, der som to skorstene rejser sig over den øvrige overflade og hvis åbningsgrad reguleres af et system af ringformede sphinctermuskler (fig. 4). Mund- og kappesifonen (branchialog atrial sifon) er ofte forsynet med 4, 6 eller 8

11 11 Fig. 4. Kappevæggens muskulatur hos A Ciona, B Pyura og C Ascidiella (set fra rygkanten). Kutikulaen er fjernet. A efter Grassé, B og G orig. indsnit langs randen og et hertil svarende antal længdeløbende furer, hvilket underletter sammensnøringen. Hos de enlige søpunge er sifonerne gerne ensdannede, omend antallet af randindsnit og længdefurer ofte er 2 mindre på kappesifonen end på mundsifonen. Hos flertallet af de koloniale former er kappeåbningen

12 12 derimod afvigende udformet, hvilket står i forbindelse et kutikulært hulrum med at den hos disse udmunder i i kolonien og ikke direkte på overfladen. Muskulaturen ligger umiddelbart indenfor den ydre kappevæg. Foruden den førnævnte sifonale ringmuskulatur findes muskelstrøg, der starter som længdemuskler i sifonvæggen og derfra fortsætter udover kappevæggen som den egentlige kropsmuskulatur. Hver sifonområdes længdeløbende muskelsystem løber enten parallelt langs kropssiderne (de fleste enterogonider, fig. 4A) - og ved kontraktion af disse forkortes kroppen bare i længderetningen - eller de krydses under dannelse af et retvinklet netværk (Pleurogona, fig. 4B), hvorved en sammentrækning af legemet i alle retninger er mulig. Hos familien Ascidiidae (fig. 4 C) er kropsmuskulaturen kun veludviklet på højre side, hvor den danner et uregelmæssigt maskeværk af forgrenede fibre. Kun hos famflierne Styelidae og Pyuridae er kropsmuskulaturen kraftig og danner et tykt, sammenhængende lag i kropvæggen. Efter en kontraktion sker den påfølgende udspiling af legemet og åbning af sifonerne ved kutikulaens elasticitet, da antagonistiske muskler mangler. Fordøjelseskanalen starter med en kort mundhule, der opfylder mundsifonens yderste del og hvis vægge beklædes med en tynd kutikula (fig. 7). Mundhulens grænse mod svælget markeres af et cirkulært velum, hvis rand er forsynet med et antal ugrenede, fjerformede eller buskede tentakler (mundtentakler eller oraltentakler, fig. 5). Disse indeholder vist nok altid føleceller og fungerer som et gitter, der hindrer større genstande i at passere. Mundtentaklernes længde varierer efter et bestemt mønster, der står i forbindelse med deres dannelsesmåde. Hos ganske unge individer

13 13 er antallet konstant og længden ens. Med alderen indskydes en ny og mindre tentakel i mellemrummene mellem de allerede eksisterende og så fremdeles; det er derfor ofte muligt at skelne mellem mundtentakler af forskellige størrelsesordener. I et tænkt tilfælde med Fig. 5. Den forreste del af gællesækken hos Ascidia. e endostyl, f fimreorgan, g^ venstre side af gællesækken, g'-* højre side af samme, h hjerne, p fimrebue, pb gællesækkens præbranchiale zone, r rygliste, V velum med mundtentakler. Orig. fire størrelsesordener og 1. orden bestående af 8 tentakler vil antallet af tentakler af 2. orden ligeledes være 8, af 3. orden 16 og af 4. orden 32 (ialt 64); disse vil langs velumranden være fordelt efter skemaet Hos Pyurider og Molgulider, som har grenede tentakler, er de yngste ugrenede eller enklere forgrenede end de først dannede. Svælget er meget rummeligt og består af den egentlige gællesæk og en mellem denne og velum indskudt præbranchial zone (fig. 5); i denne zones dorsale væg udmunder udførelsesgangen fra en kirtel, der grænser

14 14 tæt op til hjernegangliets væg (neuralkirtel). Udførselsgangen er cilieret og danner, hvor den udmunder i svælget en uregelmæssig foldet eller G-formet spalte (fimregruben) med cilieklædte fortykkede og ophøjede rande, således at området rejser sig som en lille divertikel (fimreorganet) op over svælgets øvrige flade (fig. 5 og 8). Fimreorganets udseende og særligt fimregrubens udformning er ofte af systematisk betydning. Gællesækken omgives på siderne og langs rygsiden af kappehulen, men er langs sin ventrale midtlinie fastvokset til kappens indervæg. Gællesækkens lumen står ved dorso-ventrale tværrækker af gællespalter forbindelse med kappehulen; langs den ventrale midtlinie er svælgvæggen uddybet til en cilieret længdefure med ophøjede rande (endostyl, bugfure, fig. 5) og her mangler gællespalter; dette er ligeledes tilfældet langs rygmidtlinien, hvor svælgets indervæg hos de phleboog stolidobranchiate ascidier danner en længdeløbende membran, ryglisten, med en glat, takket eller tunget rand. Gællespalterne (stigmata) opstår hos den unge søpung som to eller flere aflange gennembrydninger på begge sider af svælgvæggen med længdeaksen forløbende på tværs af svælget. Disse primære gællespalter, eller protostigmata, opdeles ved periodiske sammenvoksninger af randene i tværrækker af mindre spalter, hvis længderetning falder sammen med svælgets. Antallet af sådanne tværrækker formeres ved at dorso-ventrale vævslister vokser midt ned gennem en enkelt tværrække og tilsidst kløver den i to. Ved fortsat fordobling af tværrækkerne forøges disses antal i takt med gællesækkens fladevækst samtidig med at antallet af gællespalter i hver række stiger ved afspaltning af nye fra de allerede forhåndenværende. i

15 15 Vævsbjælkerne mellem tværrækkerne af gællespalter udhules til blodførende kanaler, de såkaldte karbuer (fig. 10), som forbinder de to store karstammer, det ventrale (subendostylære) bugkar og det dorsale rygkar. Også vævsstrengene mellem de enkelte gælle- Fig. 6. Skematisk fremstilling af dannelsen af længderibber i gællesækken og disses udformning. A Aplousobranchiata (længderibber mangler), B-G papilfremspring til stede, som efter tvedeling forenes (D og E) til længderibber ; stadie C repræsenteres of Perophoriderne, D af Dextrogaster ; E og F glatte længderibber kombineret med lige (Ascidiella) eller spiraliserede (Gorella) gællespalter; G og H længderibber med primære (po (Ciona, Ascidia) og både primære og sekundære papiller (p^) (Ascidia). g gællespalter, k karbuer, 1 længderibber. Orig. spalter er blodførende (interstigmate længdekar). Gællespalterne er af næsten samme bredde hos alle søpunge; deres rande er udstyret med lange cilier. En så simpel udformning af gællesækken som ovenfor skildret findes bare hos underordenen Aplousobranchiata. Hos de fleste andre søpunge kompliceres den betydeligt (fig. 6) ; karnettet forøges oftest derved at gællesækkens indervæg udstyres med såkaldte længderibber, hvis indre er blodførende og hvis funktion omtales senere (side 33). Disse længderibber er

16 16 karakteristiske for alle phlebo- og stolidobranchiate søpunge; de opstår fra papiller, som med regelmæssige mellemrum vokser ud fra den indadvendende side af karbuerne og som hurtigt tvedeler sig i to grene, der vokser bort fra hinanden, den ene fremad (mod mundåbningen), den anden bagud (mod spiserøret). Under stadig forlængelse opnår hver af de to grene kontakt med grenene fra de tilsvarende papiller på nabo-karbuerne og vokser tilsidst sammen med disse, hvorved opstår lister eller ribber, som løber i en bro henover rækkerne af gællespalter (fig. 6, E-H). Længderibberne er hos Giona og Ascidia udstyret med korte papiller; hos de fleste øvrige slægter er de glatte. Gællesækkens væg er hos flertallet af de pleurogone søpunge foldet på langs, hvilket bevirker en forøgelse af overfladen. Foldernes antal er sædvanligvis 4-6 på hver side; længderibberne er stedse anbragt langt tættere på folderne end imellem dem. Ribbernes placering angives ved en formel, f. eks. 5 (18) 4 (13) 4 (14) 5 (9) 2, hvor tallene i parantes angiver antallet af ribber på folderne (som altid regnes begyndende fra ryglisten og nummereres: I, II, III,...), det første tal antallet af ribber mellem ryglisten og 1. fold, det sidste mellem sidste (i dette tflfælde fjerde) fold og endostylen, og de øvrige antallet af ribber mellem 1. og 2. fold, 2. og 3. fold o. s. V. Gællespalterne er oftest lige og aflange med samme længderetning som gællesækken (en undtagelse herfra danner slægten Boltenia). Hos flere ikke nærmere beslægtede familier findes en tydelig tendens til en forlængelse af spalterne i forbindelse med at de samles i grupper og snoes i spiralformede mønstre; eksempler herpå udgør Corella, Heterostigma og i særdeleshed Molgula og Eugyra.

17 17 Endostylen eller bugfuren (fig. 5) har fortykkede vægge med et højt cylinderepithel. Fortil udflades den og fortsætter sig som to ciliebånd, der svinger til højre og venstre og som de såkaldte fimrebuer (peripharyngealbånd) adskiller gællesækken fra svælgets præbranchiale zone (flg. 5). F'imrebuerne fra hver side mødes i ryglinien bagved fimreorganet. Ryglisten er kun til stede som en ubrudt membran hos de højerestående familier. Hos Aplousobranchiata erstattes den funktionelt af fingeragtige ry g filamenter, der hyppigst er forskudt et stykke til højre for rygmidten ud på listerne mellem tværrækkerne af gællespalter. Antallet af filamenter modsvarer derfor antallet af disse. Ryglisten når ned i højde med spiserørets åbning i gællesækkens bund, hvor den afflades. Den resterende del af fordøjelseskanalen består af spiserør, mave og tarm, som tilsammen danner en U- eller S-formet slynge, der enten er indlejret i kappevæggen under gællesækken, i højre eller venstre kappehulevæg, eller ophængt langs en længere del af sit forløb i kappehulens venstre side ved hjælp af vævsstrenge (trabekler), der fæstner sig til kappens indervæg og gællesækkens ydervæg (Styelidae, Pyuridae, fig. 3). Spiserøret, hvis længde varierer meget, forbinder gællesækken med maven, der undtagen hos pyuriderne og molguliderne er velafgrænset fra den øvrige tarm. Mavens væg er glat eller længdefoldet. Hos vist alle arter udmunder i maven en fin kanal, der grener sig ud over tarmvæggen og ender i små ampuller (tarmomslyngende kirtel eller pyloruskirtel). Hos styeliderne er mavens bageste del uddybet til en kort blindsæk. Til denne svarer muligvis det omfangsrige levervedhæng hos pyurider og molgulider, hvis væg er stærkt foldet eller kruset. Jørgen G. Liitzen : Sækdyr 2

18 18 Anlægget til kappehulen opstår allerede i larvestadiet som en enkelt rygstillet (Pleurogona) eller to sidestillede (Enterogona) indsænkninger af kropvæggen. Disse uddybes hurtigt og udhuler vævet omkring svælget, som de tilsidst omringer undtagen langs den ventrale midtlinie. De to kappehuleanlæg hos Enterogona smelter sammen dorsalt ligesom deres åbninger rykker ind mod midtlinien, hvor de til sidst forenes under dannelse af kappeåbningen. I sjældne tilfælde træffes individer, hvor denne forening ikke har fundet sted og som derfor har to kappeåbninger. Kappehulen er beklædt med et enlaget epithel, der skønt af ektodermal oprindelse aldrig danner nogen kutikula. Hos de fleste pyurider og mange styelider er kappesifonens indervæg dog gerne udstyret med små kutikulære torne af forskellig art. Hos styeliderne forekommer som regel også korte, slanke kappetentakler, der enten er jævnt fordelt på sifonens indervæg nær dennes basis eller tydeligt samlede i en ring. Kappehulen gennemkrydses af talrige bjælkeformede vævsstrenge, de tidligere omtalte trabekler, der forbinder kappehulevæggen med gællesækken (og tarmkanalen hos styelider og pyurider). I kappehulen munder endetarmen og de hanlige og hunlige kønsorganer og hos mange vivipare arter foregår larveudviklingen her. Særlige udposede områder af kappehulen kan tjene som yngelkammer. Nervesystemet omfatter et enkelt overordnet center, hjernen eller cerebralgangliet, der ligger ganske overfladisk under huden midt mellem de to sifoner; det er aflangt ægformet og består af en bark, der indeholder gangliecellernes kroppe samt en marv opfyldt af i alle retninger krydsende fibre (fig. 7). Særligt fra hjernens for- og bagende udgår flere nervestammer,

19 19 der indeholder både motoriske og sensoriske nerver. Disse grener sig livligt og betjener i særdeleshed sifonerne, men sender også forgreninger til kropsover- Fig. 7. Længdesnit langs rygmidten gennem mundsifonens væg hos en enterogonid søpung. f fimreorgan, h hjerne, k kutikula, kh kappehule, m ring- og længdemuskulatur, n bagudløbende nervestamme til kappesifonen, nk neuralkirtel med udførselsgang u, t mundtentakel, V velum med ringmuskel, vn visceralnerve. Orig. Fig. 8. Længdesnit gennem»ocel«hos Ciona. a sensoriske celler, b pigmentbærende bindevævsceller. Efter von Haffner. fladen, kropsmuskulaturen og indvoldene. En uparret bagudløbende visceralnerve står i forbindelse med et nerveplexus rundt indvoldene. Som lysfølsomme organer opfattes undertiden - men sikkert med urette - de såkaldte o celler, der sidder ved bunden af indsnittene langs randen af

20 20 mund- og kappeåbningerne hos mange arter og er særdeles tydelige hos Ciona, Ascidia, Gorella og mange molgulider (fig. 8). En direkte bestråling af oeellerne har imidlertid ingen effekt og deres betydning er uklar. Derimod er selve legemsoverfladen hos arter med en gennemsigtig kutikula følsom overfor belysning og kraftig bestråling udløser en sammentrækning af kroppen. Forskellige typer af hudsanseceller er påvist i huden og er talrigst på sifonerne. Udvendig berøring udløser enten en lokal muskelkontraktion eller, hvis den er kraftig, en kontraktion af hele legemet og lukning af sifonerne. En mekanisk eller kemisk stimulering af mundsifonens indervæg medfører en sammensnøring af kappesifonen, hvorved vandstrømmen afbrydes, og samtidig kontraheres kroppen, hvorved vand fra gællesækken stødes ud gennem den berørte, men åbne mundsifon; denne afværgerefleks forhindrer en indtrængen i gællesækken af uønskede fremmedlegemer eller kemiske stoffer. Hos mange arter er endvidere iagttaget en spontan kropskontraktion, uafhængig af ydre stimuli; denne indtræder med regelmæssige mellemrum af flere minutters varighed og medfører en rytmisk rensning og grundig fornyelse af vandet i gællesækken. Under gangliet hos Enterogona, ved siden af eller over dette hos Pleurogona, ligger den såkaldte neuralkirtel, hvis stærkt opdelte lumen står i forbindelse med den førnævnte fimregrube (fig. 7). Neuralkirtlen opstår hos larven fra samme anlæg som cerebralgangliet; dens funktion synes imidlertid at være fagocytorisk, men måske tillige indresekretorisk. Der er to krophuleafsnit (co el o mer). Det ene, pericardiet eller hjertesækken, opstår som en spaltedannelse i mesenchymet i bugsiden og ved en længde-

21 21 foldning af væggen ind i sækken opstår hjertet. Det andet coelom, epicardiet (fig. 1 og 2), dannes senere end hjertesækken ved en afsnøring af to udposninger fra gællesækkens bund; kun hos Ciona bevares epicardiets oprindelige forbindelse med gællesækken via to porer i dennes bund, en på hver side af endostylen. Epicardiet er således en dobbelt dannelse og de to halvdele består enten hele livet adskilte ved et septum eller forenes delvis. Epicardiet er særligt omfangsrigt hos Ciona og omvokser hos denne pericardium, tarm og kønsorganer. Hos Glavelinidae, Polycitoridae og Polyclinidae (fig. 1 og 2) er epicardiet udelt og danner et langstrakt rør ned gennem abdomen (og eventuelt postabdomen). Hos de to sidste familier samt hos Didemniderne, hvor epicardiet er rudimentært til stede i skikkelse af to små blærer, spiller det en vis rolle ved den aseksuelle forplantningsmåde. Hos ascidiider, styelider og pyurider er epicardiet ikke påvist med sikkerhed. Det er derimod muligt, at molgulidernes nyresæk er en homolog dannelse. Hjertet omgives af hjertesækken, fra hvis væg det er opstået, og danner et buet eller U-formet rør med muskuløse vægge. I den ene ende åbner det sig ud i det store bugkar, som løber under og langs med endostylen og sammesteds indtræder i det et stort kar fra kutikulaen. I den anden ende opløser hjertet sig i en række kar, som spredes ud over tarmen og som bl. a. har forbindelse med et længdeløbende kar, rygkarret, der i gællesækkens ryglinie modsvarer bugkarret, med hvilket det kommunicerer gennem de føromtalte talrige karbuer på hver side af svælget. Alle de nævnte blodbaner er blot kanaler i mesenchymet, idet egentlige kar med epithelielle vægge savnes, og blodets passage i vævet sker derfor i lakuner i dette. Kutiku-

22 22 Fig. 9. Skema af kredsløbet hos Ciona. a anus, g gællesæk, h hjerte, m mave, p pericardium (skraveret), 1 bugkar, 2 rygkar, 3 ringkar langs velum, 4 ringkar langs flmrebuerne, 5 karbuer (kun enkelte indtegnede), 6 dorsale kappekar, 7 forreste epicardialkar, 8 kar til kutikulaen ; pilene angiver mund- og kappeåbning, de små pile langs blodbanerne blodets bevægelse i den abviscerale fase. Efter Millar.

23 23 laen har hos mange arter sin egen karforsyning og transporten til og fra denne besørges af to kar, der sluttelig udmunder i hver sin ende af hjertet. Hos Botryllus og Botrylloides ender de kutikulære kar i kontraktile vakuoler, der opretholder en blodstrøm gennem disse kar uafhængig af hjerteaktiviteten. Hjerterøret foretager peristaltiske bevægelser, som med mellemrum skifter retning. Når blodet strømmer mod tarmen, siges hjertet at befinde sig i den adviscerale fase, når det strømmer i modsat retning i den abviscerale. Hjertebevægelsen kontrolleres ikke af hjernen og fortsætter efter fjernelse af denne. Faseskiftet bestemmes af to autonome centre, et ved hver hjertepol, som skiftevis dominerer hinanden, men denne dominans' natur ligesom årsagen til dens skiften er ukendt. Blodvædsken er farveløs, men indeholder talrige, undertiden farvede blodlegemer. Blodet er bekendt for sit høje indhold af vanadium, der hos mange er knyttet til særlige grønne blodceller, vanadocyter. Vanadium er dog kun til stede hos nogle få familier (bl. a. Cionidae, Ascidiidae) og indgår hos disse i (haemovanadin). et pigment Særlige ekskretionsorganer er ikke altid påviselige. Pyloruskirtlen har måske hos Giona og visse andre arter en ekskretorisk funktion. Hos nogle vides denne at være knyttet til særlige blodceller, nephrocyter, der transporterer affaldsstoffer ud i kutikulaen, hvor de deponeres, eller til neuralkirtlen, hvor de udskilles ved cellernes henfald. Særegen for familierne Ascidiidae og Gorellidae er de talrige blæreformede depotnyrer, der opfylder vævet rundt tarm og kønsorganer; i disse oplagres affaldsstoffer og deres størrelse og antal tiltager med dyrets vækst. Hos alle molgulider fore-

24 24 kommer en stor, bønneformet nyresæk i højre kappehulevæg, i hvis indre stofskifteprodukter udfældes og opmagasineres. Kønsorganer. Det store flertal er hermafroditer; særkønnethed forekommer bare som en undtagelse hos familien Holozoidae, hvor kolonierne hos nogle arter er enten hanlige eller hunlige. Hos ordenen Enterogona findes et enkelt sæt kønsorganer, som hos de merosome arter er beliggende i abdomen eller postabdomen (fig. 1 og 2), hos de holosome arter i eller på siden af tarmslyngen. Hos Pleurogona, hvor ofte flere sæt kønsorganer er til stede, er disse indlejrede i den ene eller begge sider af kappehulens væg (fig. 3). Mens sæd- og ægleder hos Enterogona følger tarmen et kortere eller længere stykke af dens forløb og gerne åbner sig nær anus, munder de hos Pleurogona selvstændigt på små papiller på den indre kappevæg. Under ægmodningen omgives ægget af to lag follikelceller, det ydre med membranøse celler, det indre med kubiske. Trykket ned i æggets overflade findes et antal spredt liggende celler, de såkaldte testaceller, der tidligere ansås at være virksomme ved dannelsen af fostrets kutikula. Hos enkelte arter svulmer de indre follikelceller op ved vakuolisering, hvilket forøger æggets svæveevne (fig. 10 B). Cionas æg har et låddent udseende takket være stærkt forlængede follikelceller. Det modne ægs diameter varierer indenfor grænserne 0,08-0,80 mm. Med en eneste undtagelse har de kolonidannende søpunge yngelpleje (er vivipare), idet de få, men store æg efter befrugtningen gennemfører deres udvikling i moderdyret, oftest i dettes kappehule, sjældnere i æglederen eller i et særligt yngelkammer. I enkelte tilfælde sker larveudviklingen udenfor moderdyret i

25 25 hulrum i koloniens fælles kutikula. Det overvejende flertal af de enlige søpunge producerer et stort antal små æg og hos disse føres kønsprodukterne med det udstrømmende vand bort gennem kappeåbningen og gennemgår befrugtning og udvikling udenfor dyret (de er ovipare); et fåtal arter blandt disse er dog enten B Fig. 10. Æg af Ascidiella scabra (A) og aspersa (B). Skala = 200 my. Efter Thompson. lejlighedsvis eller obligatorisk vivipare. Hos de ovipare former synes epidemisk gydning at være reglen ; denne kan udløses af ændringer i lysstyrken (og sker i naturen oftest ved daggry) eller af lysglimt, men det er muligt at disse stimuli i første række virker på sædafgivelsen og at tilstedeværelse af sædceller i vandet dernæst udløser æggydningen. Gydningsprocessen synes at reguleres såvel ad nervøs vej som af hormonal virksomhed, men et nøjere kendskab til mekaniken haves endnu ikke. Alle arter er protandriske, idet sædmodningen går forud for ægmodningen. Yngleperioden er ofte kortvarig og indtræder hos de fleste nordiske former om sommeren eller sensommeren, mens tropiske arter synes at gyde året rundt. I danske farvande vides kun

26 26 to arter (Pelonaia corrugata og Styela rustica) at gyde midt om vinteren. Hos de vivipare søpunge strækker forplantningstiden sig ofte over flere måneder af sommerhalvåret med et enkelt eller to højdepunkter og afløses hos de koloniale former forår og efterår af en aseksuel formering af nye individer, hvorved kolonien vokser i volumen eller fladeareal. Ægudviklingen er tilendebragt efter timer, men er dog langvarigere hos de æg, der besidder rigelig blommemasse (8-10 dage hos Dendrodoa grossularia). Hos nogle slipper larven ud af folliklen ved at afsondre et enzym, der opløser den, hos andre ved at sprænge den mekanisk. Et fåtal af søpungene har en direkte (såkaldt anural) udvikling, og noget fritsvømmende larvestadium dannes ikke (f. eks. Pelonaia corrugata og flere Molgula arter). Søpungenes larver (fig. 11) minder om små haletudser. Den mest typiske og sikkert oprindelige larvetype optræder hos familierne Gionidae, Ascidiidae, Gorellidae og Pyuridae (fig. IIA). Legemet består hos denne af en kort og tyk krop og en lang, slank hale, der udgør 4/5 af totallængden. Fortil er kroppen udstyret med 3 kegleformede klæbepapiller anbragt i samme indbyrdes afstand. Anlæggene til tarmkanal og kappehule opfylder det meste af kroppens indre; tæt under ryghuden findes en lys oval blære, sanseblæren, i hvis bund findes en kuglerund, pigmenteret statolith, der tillader orientering i forhold til lodlinien; en ocel bestående af 3-4 linseceller og et antal lysopfattende celler anbragt i et halvkugleformet pigmentbæger er indlejret i blærens bagvæg. Sanseblæren er forskudt lidt mod venstre og grænser på sin højre side til larvens centralnervesystem. Såvel dette som tarmanlægget sender trådede forlængelser ud i

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE

BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE BORDTENNIS INTERNATIONALE SPILLEREGLER MED TILLÆG UDARBEJDET AF BTE-BORDTENNISEXPERTERNE 30. MAJ 2002 2 TILLÆG TIL DE INTERNATIONALE SPILLEREGLER OMFATTER: 2.11.1. a) og b) ET SÆT 2.13.3. a) og b) VALG

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Special Olympics - Bordtennis

Special Olympics - Bordtennis Indholdsfortegnelse Side Sektion A - Officielle konkurrencer... 2 Sektion B - Faciliteter og udstyr... 2 Bordet... 2 Nettet... 3 Bolden... 3 Battet... 3 Definitioner...4 Sektion C - Konkurrenceregler...

Læs mere

BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F.

BLÆKSPRUTTER. = Bd. 65 _ = SKALLUS, SØTÆNDER, DANMARKS FAUNA BENT J. MUUS MED 117 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER D. F. DANMARKS FAUNA o~ //, r/r D. F. ILLUSTREREDE HÅNDRØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING = Bd. 65 _ = BENT J. MUUS SKALLUS, SØTÆNDER, BLÆKSPRUTTER

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter August/97/JFS/CM YA-560 Kære XO ODONTOSON/XO ODONTOGAIN bruger Dette lille hæfte er udarbejdet som en hjælp til at sætte Dem istand til at

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation -

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation - SALICYLIC PEEL BEHANDLING - Patientinformation - Introduktion Biophora Salicylic Peel er en yderst effektiv Peel målrettet mod at exfolierer de døde hudceller i hudens overfladelag. Den kan fås i 20 %

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Vejledning Mundmotorisk spil

Vejledning Mundmotorisk spil Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste

Læs mere