Der mangler forskning på området, og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der mangler forskning på området, og"

Transkript

1 Kronik Velkommen til ledighedsstress Helle Alsted Denne kronik sætter fokus på et stort, men desværre særdeles overset problem i vores samfund, nemlig ledighedsstress. Min hensigt er at sætte problematikken i centrum i håbet om, at den vil blive løst fra flere vinkler. Der er bestemt noget, den ledige kan gøre for at undgå ledighedsstress, men resultaterne vil især vise sig, hvis de respektive aktører omkring de ledige tager ansvar for problemet og hjælper dem. Et fælles ansvar vil være til gavn for alle parter. Der mangler forskning på området, og derfor har jeg skrevet en kronik i stedet for en videnskabelig artikel. Jeg håber på, at jeg med denne kronik kan være med til, at andre vil være med til at forske mere i felten, så vi kan komme til at hjælpe de ledige i langt større grad, end de bliver hjulpet i dag. Pointer og kritikpunkter, der ikke er kildeanvisninger, er udtryk for erfaringer, der kommer fra de ledige, jeg har været i kontakt med samt fra samtaler med ansatte i ledighedssystemet. Eva, der havde fået stress på grund af ledighed, fik hjælp til at håndtere den, og skrev efterfølgende: Jeg er normalt et meget velfungerende menneske med mod på livet, som går til enhver opgave med krum hals, men efter 1½ års arbejdsløshed havde alt det ændret sig. Jeg var på kanten af at opgive at finde et job og hverdagen var fyldt med mindreværdskomplekser og noget, der mindede om stress, hvilket jeg slet ikke kunne forstå.. Indtil du tonede frem på TV og talte om ledighedsstress. Så var jeg jo ikke tosset!! Din bog læste jeg i små-bidder, for kors hvor var der pludselig meget at arbejde med, og hvor var det dejligt, at jeg kunne genfinde min selvtillid på den måde. Jeg læste nogle kapitler af gangen, tog dem ind og handlede ud fra dem, og for hver dag blev jeg mere og mere glad indeni. Pludselig havde jeg overskud til at smile til mig selv i spejlet, rydde ud i ting der, trods ledighed, havde hobet sig op, gå ture med hunden og ikke mindst skrive ordentlige ansøgninger igen uden at tænke: Hvad nytter det?. De afslag jeg fik, kunne jeg slå hen med: Det er jo deres tab og med krum hals søge videre i diverse jobopslag. Og ved du hvad? I dag ringede telefonen med den besked, jeg har ventet så længe på... Hej det er Rebecca. Jeg har den glæde at kunne fortælle dig, at du har fået jobbet. Jeg blev (og er) simpelthen så glad, at jeg skulle anstrenge mig for at høre resten af samtalen. Tænk sig, at en genfunden tro på sig selv via en bog kan føre til et job... Jeg håber virkeligt, at din bog kommer ud til rigtigt mange mennesker, for den er velskrevet, let at gå til og så virker det altså at vide, man ikke er alene, og at man kan gøre noget for at booste sig selv... Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 også selv om man er arbejdsløs (www. LedigUdenStress.dk/ referencer / bogen) Dette er solstrålehistorien, der illustrerer, at de ledige heller ikke er klar over, at de kan være stressede, samt hvad der kan ske, når de får øje på stressen og kan arbejde med den. Det er et eksempel på, at erkendelse gør en forskel. For mange ledige indtræder følelserne og stresssignaler kort inde i deres ledighedsperiode, det er ikke kun langtidsledige, der risikerer at få ledighedsstress, men derimod er der mange med ledighedsstress, der bliver langtidsledige. Eva arbejdede i 1½ måned for at blive fri for stress, og oveni var hun endda så heldig, at hun fik et arbejde kort tid efter trods 1½ års ledighed. Jeg kan ikke love, at man får et arbejde hurtigt, når bare man kommer af med sin stress, men man kan trives bedre med at være ledig, og derigennem blive mere attraktiv for en arbejdsgiver og skrive bedre ansøgninger. En tydeligt understresset ledig skrev til mig, om jeg troede, at hun havde understress. Kvinden var gået fra fuldtidsarbejde til ingen ting, idet hun var flyttet til udlandet med sin mand. Hun havde intet netværk og skrev, at under et besøg hos familien i Danmark, følte hun ingen glæde, men følte sig ligesom bare til stede. Hun syntes ikke rigtig, der var noget, der var sjovt eller det modsatte alting kørte på en linje. Det meste af tiden blev brugt foran computeren med forskellige spil. Kvinden har altid været meget kreativ og har en masse hobbyartikler, men får ikke længere gjort noget ved det. Denne type ledige er ofte den, der bliver skildret i medierne, og dette billede er medvirkende til at mange (både ledige og folk i arbejde) undrer sig eller ligefrem griner, når talen falder på, at ledige kan være stressede. Hvordan kan man være stresset, når man har al tid i verden? Mange i arbejde ville da gerne gå rundt og lave ingenting. Men virkeligheden ser meget anderledes ud for de ledige. At være understresset og ikke kunne tage sig sammen er et stort problem, når man gerne vil have et arbejde. Og det kræver ikke lange arbejdsdage og travlhed på en virksomhed at udvikle stress. Alene oplevelsen af at være forfulgt af systemet, sig selv og sine pårørende er med til at producere en masse stresshormoner i kroppen. Hvad er ledighedsstress? Ledighedsstress dækker i min terminologi både over begrebet understress og begrebet jobsøgningsstress 1. Begge begreber er vigtige at sætte fokus på, når der ses på lediges udfordringer, idet begge dele kan have store konsekvenser for det enkelte menneske både psykisk, fysisk, økonomisk, relationelt og karrieremæssigt og for samfundet. Det er mest hensigtsmæssigt for mennesket at leve et liv i balance, hvor de belastninger, vi udsættes for og udsætter os selv for, stemmer overens med de ressourcer og kompetencer, som vi har og kan anvende. I en periode med balance vil mennesket naturligt ind imellem opleve lidt stress eller lidt understress, men det vil være kortvarigt, inden det igen vender tilbage i balance 2. Når mennesket kommer i ledighed stiger risikoen for at leve et liv ude af balance 3 hvor vi enten oftest er understresset eller er stresset (oplever jobsøgningsstress). Også de ledige kan have timer eller dage, hvor de skiftevis oplever balancetilstand, jobsøgningsstress og understress, uden at det er farligt. Men når de ledige i en længere periode har været konstant under- eller jobsøgningsstresset, bliver det til en kronisk tilstand med mange symptomer og signaler fra kroppen 4, som skal behandles og afhjælpes. Understress Ved understress går man helt ned i gear, fordi man ikke kan anvende de kompeten- 88 Velkommen til ledighedsstress

3 cer og ressourcer, man har i forhold til det, man er uddannet til eller har erfaring med. En del ledige føler, at de ikke har noget meningsfuldt at stå op til, dermed bliver hverdagen nemt kedelig og den evindelige tid truer med at dræbe lysten til at leve i den virkelige verden. Derfor kan én med understress flygte ind i en fiktiv verden gennem alkohol, rusmidler samt virtuelle verdener og spil. Flugten ind i den fiktive verden gør, at de ikke er i nærheden af at komme i betragtning til et arbejde, og de bliver derfor holdt i ledighed. Mange bliver socialt isolerede, og risikoen for en depression og alvorlige sygdomme er faretruende på grund af den dårlige livsstil. De understressede har en følelse af, at der kun er sure pligter i deres liv, og dermed mangler de energi og lyst til at søge arbejde og skrive jobansøgninger, og det kan være meget svært og uoverskueligt at skulle møde op til et møde i jobcenter, a- kasse eller hos Anden Aktør. Flere med understress mister af denne grund deres ret til dagpenge. Jobsøgningsstress Ved jobsøgningsstress får den ledige ofte heller ikke anvendt de kompetencer og ressourcer, som man er uddannet til eller har erfaring med, men man holder sig i gang. Det er forskelligt fra person til person, hvad det er, der er stressende som jobsøgende. Den lediges tanker om egen situation og om fremtiden er i høj grad med til at generere stress. Derudover er stressgenererende faktorer for eksempel økonomiske problemer, fyring/det at gå fra aktiv beskæftigelse til ledighed, manglende kompetencer til jobsøgningsprocessen, manglende indflydelse på egen situation, man er ikke en del af et ønsket fællesskab, kravene fra systemet, pårørende og én selv, uforudsigeligheden ved ledighed, meningsløshed ved aktiveringen, samt at man presser sig selv og aldrig holder fri. Men et er fælles for alle med jobsøgningsstress, og det er, at stresshormonerne raser i kroppen, og jo flere stresshormoner, jo mere har man behov for at få hjælp til at tackle sin situation. Når man har jobsøgningsstress oplever man, udover en lang række fysiske signaler, også hukommelses- og koncentrationsproblemer og lav selvfølelse, og derved får man svært ved at lave velskrevne ansøgninger samt at sælge sig selv. Også her er der risiko for at blive misbruger, idet stressede personer ofte øger indtaget af smertestillende medicin, alkohol og stimulerende stoffer for at kunne lukke af for de mange signaler, som kroppen sender og for at kunne få energi og klare det pres, de føler. Immunforsvaret bliver svækket, og derfor bliver de oftere og oftere syge 5, samtidig med at kroniske sygdomme bliver forværrede. Mange vil isolere sig mere og mere socialt, da det sociale samvær enten er præget af konflikter eller manglende overskud til at involvere sig i andre. Også her er der en større risiko for at få en depression. Den nedsatte præstationsevne i jobsøgningen gør, at man ikke kommer i betragtning til stillingen. Hvis man alligevel er så heldig at komme til jobsamtale, vil jobsøgningsstressen vise sig i kropsholdningen, den urolige energi, samt den besværede tale/kommunikation (som resultat af hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder). Man vil ikke få arbejdet, idet ingen arbejdsgiver ønsker at ansætte en person med stress. Dermed er jobsøgningsstress med til at holde én i ledigheden, selvom man gør en stor indsats for at komme ud af den. Problemets omfang Erhvervsbladet bragte i en artikel om stress, hvoraf det fremgik, at 56 % af alle ledige var meget eller noget stressede (oplevede jobsøgningsstress i min terminologi). Til Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 sammenligning kan det nævnes, at 34 % af dem i arbejde oplevede symptomer på stress. Ugebrevet A4 skrev i , at risikoen for at lide af svær depression er ti gange så stor for ledige, der er uden for arbejdsmarkedet i længere tid, end den er for personer i arbejde. Hvor udbredt problemet er i dag, har man ikke eksakte tal på, men Ingeniørernes A-kasse har spurgt deres ledige medlemmer i , og her svarer 97 % ja til, at de har oplevet stress i forbindelse med ledighed. Ledigheden i juli 2011 var på personer 9. Sammenholder man dette tal med, at 56 % er meget eller noget stressede, svarer det til, at personer i Danmark har jobsøgningsstress, og det er bestemt ikke et antal mennesker, vi kan tillade os at lukke øjnene for. De ledige, der har understress, er ikke engang talt med i denne undersøgelse. Der bliver ikke forsket i eller skrevet meget om understress i Danmark. Og det betyder blandt andet, at der ikke er lavet opgørelser over, hvor mange ledige, der er understressede. Måske er en grund til dette, at nogle kan forveksle symptomerne med symptomerne på en klinisk depression i mangel af viden om understress. Og derved vil de få behandling på baggrund af en depressionsdiagnose, selvom det ikke er det, der er problemet. Understress er bestemt også et overset problem, der skal gøres noget ved og forskes mere i. Ledighedsstress er ikke så synligt i sygemeldingsstatistikkerne, som arbejdsrelateret stress er. De ledige kan sagtens have været syge, uden at det bliver opdaget. Som ledig skal man melde sig syg flere steder, men mange gør det ikke, da det er besværligt, og det er jo lige meget, når der ikke er nogen, der venter på én et sted. På tidspunkter, hvor de ledige ikke skal til møde i a-kasse, jobcenter, Anden Aktør eller møde op til aktivering, vil ingen opdage, hvis man har influenza, migræne eller diarré, så der er ingen grund til at skulle bøvlet med en sygemelding igennem. Flere af stresssymptomerne er diffuse i en længere periode, og kan forstås ud fra en frustration over, at man ikke har et arbejde, så derfor er der ingen grund til at melde sig syg. Samtidig vil én med jobsøgningsstress forsøge at holde sig oppe i troen på, at det eneste, der hjælper, er at få et arbejde. En sommerdag sad jeg på en bænk i solen på Kongens Nytorv og hørte en ung kvinde sige til sin veninde: Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, for så får jeg da aldrig et arbejde. Mange ledige har kun fokus på målet og tror, at hvis de bare får det arbejde, så vil symptomerne forsvinde og alt vil blive godt. Men ofte vil der være så mange stresshormoner ophobet i kroppen, så de ikke bare forsvinder, hjernen vil ofte også have taget midlertidig skade, og der skal en genopretningsperiode til, før man igen er fit for fight og kan varetage et arbejde. Problemet vokser Overlæge og stressekspert Bo Netterstrøm udtaler, at stress hos ledige er et stigende problem i vores samfund (Alsted 2011, 9). Det er både den længerevarende og den umiddelbare ledighed, der i sig selv kan være stressende og svær at håndtere, og dette kan føre til depression, hjertesygdom og i yderste konsekvens selvmord. De ledige er i lange perioder overladt til sig selv, og her stiger risikoen for ledighedsstress og mistrivsel. Jo længere tid de ledige skal kæmpe alene med udfordringerne, jo sværere bliver det at tackle ledigheden både for de ledige og for systemet. Det nuværende system er ikke gearet til at tage sig af individet og den skrøbelighed, som ledighed medfører. Og mens vi venter på, at systemet bliver klar til dette, er der flere og flere, der bliver tabt på gulvet og ligger dernede. De ledige skal have hjælp til at tackle den identitetskrise, der opstår, når man går fra 90 Velkommen til ledighedsstress

5 aktiv beskæftigelse eller et studieliv til et liv i ledighed og samtidig have hjælp til at fokusere på deres andre identiteter i livet, så de lærer at trives i deres ledighedsperiode, så de kan være kvalitetsfuldtidsjobsøgende. Jo sværere det er at få arbejde på grund af den høje arbejdsløshed, jo højere er risikoen for at være langtidsledig og for at blive frustreret og mistrives på grund af ens situation, og dermed stiger problemerne med underog jobsøgningsstress i vores samfund markant. Dette kan vi ikke tillade os at overse, hverken menneskeligt eller økonomisk. I jobcentre, a-kasser og hos Anden Aktører er man ofte ikke uddannede til at tage sig af de psykiske udfordringer, der er forbundet med ledighed, og slet ikke til at håndtere stressede i krise. Sociolog Barbara Ehrenreich siger, at alt for mange steder har fejlfortolkninger af den positive psykologi fået indpas, og de ledige får fejlagtigt at vide, at de bare skal tænke positivt og ikke klage, så går det hele meget bedre. For en del ledige vil dette kun føre til endnu mere stress. For eksempel er budskabet på flere outplacement forløb for fyrede, at de ledige bare skal tænke positivt, så kan de tiltrække drømmejobbet (Ehrenreich 2009, 119). Jeg har set flere eksempler på, at det samme er gældende i Danmark. Jeg blev for eksempel kontaktet af en i virksomhedspraktik, der ville have mig ud og tale om ledighedsstress for denne Anden Aktørs ledige. Men hun fik kontraordre, idet ledelsen ikke mente, at de ledige skulle beskæftige sig med deres stress og frustrationer. Jeg har også oplevet oplægsholdere med budskabet om, at der bare skal tænkes positivt, for ingen jo gider være sammen med negative mennesker. Ehrenreich udtaler 10, at når man ikke giver ledige lov til at lufte deres frustrationer, så er det direkte ondt, og når man lukker øjnene for deres frustrationer og tænker, at de ikke er der, så er det langt fra virkeligheden. Undersøgelser viser 11, at mennesker, der skal undertrykke deres følelser og ikke får/giver sig selv lov til at tackle dem (f.eks. kundeservicemedarbejdere) oplever høj grad af mistrivsel og stress. Hver gang jeg underviser eller holder foredrag om ledighedsstress, er der flere ledige, der pludselig har set gladere og lettede ud, fordi det gik op for dem, at det var på grund af enten jobsøgnings- eller understress, at de havde det så dårligt. De ledige oplever endelig, at der er én, der kan sætte ord på og genkende deres oplevelser, samt at der er mulighed for at få det bedre, selvom de ikke har fået et arbejde. Der er mange ledige, der skal klare deres frustrationer selv, og som ikke ved, at de kan gøre noget ved den måde, de har det på, og derfor får de mange tilbud og budskaber til de ledige den modsatte effekt end ønsket. Og når de ledige med jobsøgningseller understress samtidig bliver omgivet med ikke-kompetente (inden for stress og kriserådgivning) rådgivere, fællesundervisning og individuel coaching, så risikerer vi, at stressen eller understressen bliver værre en person med stress skal have rådgivning, samt individuel krisehåndtering og ikke coaching (Matzau 2009). Hvordan kan vi hjælpe de trængte ledige, når der ikke er nogen, der tager ejerskab over problemet og hjælper dem, men i stedet lægger låg på eller befaler de ledige ikke at tænke på, hvor dårligt de har det? Ledighed og desperation Det, at blive afvist på de mange jobansøgninger så mange gange og ikke føle, at der er nogen, der har brug for én på arbejdsmarkedet, giver en del ledige en indre frustration og en desperation. De higer efter at komme ud af ledighed, og for nogle gør det, at de går på kompromis med sig selv eller direkte lader sig udnytte på arbejdsmarkedet. Alle ledige bliver opfordret (især hos Anden Aktører) til at tage en virksomhedspraktik eller en løntilskudsstilling i den mening, at det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 er en rigtig god vej til at komme i arbejde. Men for nogle ledige bliver dette endnu en faldgrube til at blive mere stressede. Mange ledige, arbejdsgivere og rådgivere er ikke klar over, hvilke regler, der er omkring løntilskud og praktik, og derfor bliver der ofte lavet egne regler til hver ansættelse, og det er ofte her, at den ledige lader sig udnytte på grund af sin desperation for at komme i arbejde, og arbejdsgiveren udnytter den ledige, fordi det er meget billig arbejdskraft. Mange arbejdsgivere er også desperate og trængte på økonomien. Dette er med til at give en skævvridning i samfundet, hvor det bliver endnu sværere at komme i ordinært arbejde, fordi arbejdspladserne ansætter den ene i løntilskud efter den anden. Et eksempel er Tine, der har været ledig i 1 år. I hendes branche er der høj arbejdsløshed, hun er nyuddannet, har fået sit første barn og vil bare gerne have et arbejde. Hun søger en opslået stilling, kommer til samtale og får at vide, at hun skal starte med et halvt års løntilskud men at der så skulle være mulighed for fastansættelse derefter. Tine siger ja, selvom det ikke er en lovlig løsning, og begynder sit arbejde. Tine skal stadig være jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens hun er på dagpenge, men vil gerne vise sit værd og knokler i virksomheden. Det vil være en stor hjælp for Tine, hvis hun får en erklæring, hvor virksomheden skriver, at de har til hensigt at ansætte hende, så hun bliver fritaget for at skulle være jobsøgende og stå til rådighed i perioden. Med en hensigtserklæring kan hun koncentrere sig om at vise sit værd, uden at skulle arbejde 37 timer og derudover sende 2 ansøgninger om ugen. Men arbejdsgiveren får ikke lige lavet denne erklæring, så Tine bliver stresset over at arbejde og være ledig samtidig, og hun tør ikke lade være med jobsøgningsdelen, for så risikerer hun at miste sine dagpenge og sin løntilskudsstilling. Og så bliver hun måske ikke fastansat. Dette er desværre realiteterne for mange ledige. Arbejdsgiverne ser ikke, at det giver de ledige problemer at være i løntilskud og samtidig skulle arbejde på fuld tid nogle fordi de ikke forstår reglerne, og andre fordi de er ligeglade med systemet. Men ofte bliver de ledige gidslerne i denne ordning og går ned med flaget, fordi de ikke tør at sige fra (selvom de har lovgivningen i ryggen), fordi det kan betyde endnu længere tid i ledighed. Mange bliver pleasere på grund af angsten for eksklusion fra det nye, ønskede fællesskab, hvis de stiller krav. Og da det er en gave at have et arbejde at stå op til hver morgen, så vil man desværre hellere lade sig udnytte end at passe på sig selv og holde sig til reglerne. Så hvad skal de ledige gøre? Men kan man overhovedet holde sig til reglerne? Dette er en anden udfordring i det at være ledig. Maria skriver som svar på mit blogindlæg om rådgivere, der ikke kender lovgivningen 12 : Som vejleder i en A-kasse oplever jeg desværre tit, at de ledige kommer og fortæller, at medarbejdere på Jobcenteret eller hos deres Anden Aktør har sagt til dem, at de f.eks. gerne må søge uopfordret, eller at de ikke behøver søge job, fordi de starter i arbejde mm., udtalelser, der ikke altid er i overensstemmelse med, hvad A-kassen siger. De specifikke regler om jobsøgning kan variere lidt fra A- kasse til A-kasse, derfor kan Jobcenteret og Anden Aktør ikke altid vide, hvad reglerne er på området. Hvis ikke man holder sig til reglerne, er man ikke længere berettiget til at få dagpenge, men hvad skal de ledige gøre, hvis det er én i systemet, der har sagt, at de skulle gøre det ulovlige? Hvis ikke de ledige kan have tillid til, at rådgiverne giver lovlige råd, hvem 92 Velkommen til ledighedsstress

7 skal de så lytte til? Og mange ledige føler sig også pressede til at gøre, hvad Anden Aktørerne og jobcenteret siger på grund af magtforholdet og deres pligt til at indberette, hvis de ledige ikke står til rådighed og gør en indsats for at komme i arbejde. Desperationen, forvirringen og frustrationerne stiger hos de ledige, og det vil kun være med til at gøre endnu flere ledige stressede eller flygte ind i en fiktiv verden. Konsekvens ved manglende hjælp Økonomisk set vil det dårlige psykiske og fysiske helbred medføre en merudgift for den enkelte ved betaling af behandlinger samt til overforbruget af smertestillende medicin, alkohol, cigaretter, antidepressiver og stimulerende stoffer. Og samfundsmæssigt vil det give øgede udgifter 13 i form af tilskud til behandlinger og medicin 14. Ved at støtte den ledige i kampen mod ledighedsstress, vil man hjælpe dem til at holde sig tæt på at komme i arbejde, så det er dem, der bliver valgt, når de har de rette kvalifikationer og den rette kemi med dem, der skal ansætte og arbejde sammen med dem. Langt de fleste ledige vil gerne i arbejde, det er deres mål, og derfor vil de også gerne have den rette hjælp til at lære at tackle deres ledighed og undgå stress. Der bliver ikke umiddelbart flere arbejdspladser ved, at folk undgår ledighedsstress. Umiddelbart vil der være en anden fordeling af, hvem der kommer i arbejde, og hvem der ikke kommer i arbejde. Men når man er stresset eller understresset vil man ikke være i stand til at gøre en anvendelig indsats for at skabe sit arbejde, og gøre en virksomhed opmærksom på, at de skal ansætte én mere til virksomhedens fordel. Måske vil der også være flere, der springer ud som iværksættere, hvis de har overskud og livsgejst til at gøre noget selv og har økonomien til det. Og det vil skabe vækst. Da stress og mistrivsel gør, at man ofte farer op over ingenting, vil en forebyggende indsats og behandling være med til at gøre relationerne til andre mennesker bedre. Her kan både medregnes samlever/kæreste og børn, venskabelige forhold samt relationerne til rådgiverne omkring én. Hvis én person i familien har stress, vil det påvirke alle de andre, og især børn er udsatte, når deres primære voksne har det svært og ikke kan være der for dem. Angående rådgivere har der i et stykke tid været fokus på, at dem på jobcentrene er udsat for vold og trusler 15, også her kan det være stresshormonerne, der gør, at borgeren bliver voldelig fysisk som verbalt. I Frederiksberg Kommune er man for eksempel gået til yderligheder og har forbudt medarbejderne at servere varme drikke til borgerne, fordi det kan være farligt for medarbejderen 16. Problemets løsning? Før man overhovedet kan gøre noget for at hjælpe de ledige til et liv uden ledighedsstress, skal vi anerkende, at ledighedsstress er et problem, som vi ikke kan tillade os at overse eller lukke øjnene for. Ledighedsstress er på nuværende tidspunkt et tabu og et temmelig overset problem. For eksempel mente 82,6 % af Ingeniørernes A-kasses medlemmer i maj 2010, at ledighedsstress er et tabu. Hvis vi lukker øjnene og lader de ledige sejle deres egen sø, vil konsekvenserne for samfundet blive for store, og det har vi ikke råd til slet ikke i en krisetid. Politikere, a-kasser, jobcentre, Anden Aktører, dem, der laver kurser for ledige og uddannelsesinstitutionerne skal indse, at de hver især kan og skal gøre en indsats. Hvis de alle hver især tager ansvar og står sammen, vil det være den bedste løsning. Mange af de faktorer, der stresser eller giver understress er den måde, som ledighedssystemet er indrettet på, og det bety- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 der, at man også fra politisk side kan hjælpe de ledige ved at åbne op for, at de kan få lov til at gøre langt flere ting i deres ledighedsperiode. Ved en lempning af reglerne kan de ledige få anvendt deres ressourcer og kompetencer, så risikoen for under- og jobsøgningsstress bliver mindre, og muligheden for at komme i arbejde stiger gennem at netværke og vise sit værd i forskellige sammenhænge. For at forebygge og håndtere ledighedsstress, skal de ledige være en del af et fællesskab, de skal anvende deres ressourcer og kompetencer, de skal lære at skabe indflydelse i deres liv, de skal dyrke motion, lave struktur for deres hverdag og jobsøgning, lære at meditere og være til stede i nuet, lære at trække vejret dybt, lære at håndtere både de gode og de dårlige dage, lære at tackle de mange krav fra sig selv og andre samt de mange afslag og ikke mindst lære at kende signalerne på både understress og jobsøgningsstress, så de kan få den fornødne hjælp og undgå kollaps og misbrug. Det er alle ting, som den ledige kan gøre noget for, men det er bestemt også noget, som Anden Aktører, a-kasser, jobcentre og kursus-udbydere for ledige skal være med til at hjælpe de ledige med. Der skal forebyggende oplysning til, samt individuelle rådgivende samtaler, så vi kan sørge for, at færrest mulige bliver berørt af ledighed i en sådan grad, at det går ud over deres fysiske og psykiske helbred. Omgivelserne er de første til at spotte stress eller understress. Der vil ofte gå lang tid før den, der oplever signalerne, indser det og mærker det, fordi mennesket som overlevelse lukker af for alt det ubehagelige, der sker i kroppen og hjernen. Derfor kan vi ikke overlade til den enkelte at finde ud af, om han eller hun har det godt. Og slet ikke, hvis ikke de på forhånd er blevet oplyst om og kender til signalerne og faren for at opleve enten under- eller jobsøgningsstress. De, der omgiver sig med ledige hos de mange forskellige aktører, er ofte ikke er uddannede til at give den rette støtte og hjælp til de personlige udfordringer, der er forbundet med at være ledig. Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke der bliver givet den rette rådgivning til en person på randen til et stresskollaps (Matzau 2009). For eksempel oplevede jeg, at en konsulent, i et oplæg til ledige, sagde til en tydeligt stresset kvinde, at hun altså måtte holde op med at tale dårligt om sig selv, når nu hun havde så mange kvaliteter. Kvinden brød fuldstændig sammen, stressen havde ødelagt selvværdet, så det var ikke måden at hjælpe denne kvinde. Hun var derefter sygemeldt og kom ikke igen. Andre gange gemmer de ledige sig. Maria skriver: Er selv ledig og har desværre opbygget en stress-tilstand omkring hele jobsøgningen og jeg har gang på gang følt mig forkert, når jeg har siddet overfor en job-konsulent. Alle de gode råd og tips og al den megen job-coaching preller fuldstændig af på mig, fordi min grundtilstand er stresset. Jeg ender ofte med at trække mig hen i en krog og forsøger at udstråle, at jeg ikke har brug for coaching en, men gerne vil passe min jobsøgning selv. Dette er ikke sandt, men det er den eneste måde at undgå den situation, hvor jeg sidder overfor en job-coach og føler mig malplaceret i forhold til den coaching vedkommende kommer med. Vi er RIGTIG mange, der er fanget i den onde cirkel, hvor ledigheden fjerner selvværdet, der igen gør det svært at sælge sig selv i en jobansøgning eller til en samtale. Man ender med at blive flov over at være ledig, og det er ikke en rar følelse... og det sender heller ikke én nærmere et job. (Alsted 2011). Udover konsekvenserne for den ledige, spænder aktørerne også ben for deres egen 94 Velkommen til ledighedsstress

9 succes, hvis de ikke tager hånd om dem, der har det skidt, for så kan de ikke hjælpe dem i arbejde. De gode intentioner om at hjælpe bliver et selvmål, fordi konsulenterne ikke kender modstanderen og dennes udfordring. Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at der skal anvendes ressourcer på tiltagene for at afhjælpe ledighedsstress, og vi bruger i forvejen mange ressourcer på ledige. Min pointe er, at de penge, der bliver anvendt til at hjælpe en understresset/stresset ledig med at skrive ansøgninger og cv, er spildte penge. De skal i stedet anvendes til at afhjælpe de problemer, der reelt står i vejen for en god jobsøgning. Det kunne være spændende at se, hvad der ville ske, hvis ressourcerne blev anvendt anderledes. Konklusion Kun det vi er bevidste om, kan vi gøre noget ved. Det vi ikke er bevidste om, gør noget ved os Karin Jessen Denne kronik har jeg skrevet for at introducere endnu flere mennesker for begrebet ledighedsstress. Og samtidig fordi jeg, som fagperson og mange ledige oplever, at begrebet ikke er velkomment nogle steder. Ved at sætte fokus på ledighedsstress får de ledige indsigt i deres egen situation, omgivelserne til ledige kan finde ud af, hvordan det kan være at være ledig, samt at der er hjælp at hente. Det samme gælder for personer, der arbejder med at rådgive og hjælpe de ledige. Hvis man kender til udfordringerne for den person, man skal hjælpe, bliver det nemmere at hjælpe hende eller ham. Vi har ikke råd til at lukke øjnene for dette voksende problem, fordi det har så store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for både det enkelte menneske og for samfundet. Det kan godt være, at der ikke er nok arbejde til alle de mennesker, der er ledige, men så kan vi i det mindste gøre en indsats for, at de, der er ledige, har det godt og trives, så de er klar til at arbejde, når det igen bliver muligt. Jeg vil slutte denne kronik af med at sige: Velkommen til ledighedsstress og krydse fingre for og opfordre til, at endnu flere vil deltage i kampen for at forebygge og håndtere ledighedsstress både understress og ledighedsstress. I min bog: Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig og på hjemmesiden kan du finde konkrete redskaber til, hvordan den enkelte ledige kan forebygge og håndtere under- og jobsøgningsstress. Noter 1 Da jeg begyndte at undersøge lediges udfordringer med stress, fandt jeg to typer af stress. Jeg valgte at arbejde med begrebet understress (også kendt som kedsomhedsstress i litteraturen), og jeg konstruerede begrebet jobsøgningsstress (der i sin tilstedeværelse hos et menneske kan minde om arbejdsrelateret stress). Inden udgivelsen af min bog var begrebet ledighedsstress dukket op i medierne og dette er synonymt med mit begreb jobsøgningsstress. Ledighedsstress i deres terminologi indeholder ikke understressbegrebet. 2 Se modellen i Alsted 2011, s.25. Ophavsmand til modellen ikke opgivet på foredraget, hvor jeg så modellen. 3 Den officielle liste over livsfaktorer, der stresser, kan blandt andet ses i Matzau 2009, s De mange symptomer og signaler kan blandt andet læses i min bog. Da stresshormoner- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 nes indvirken på kroppen er de samme uanset typen af stress (arbejdsrelateret eller livsfaktorrelateret), så har jeg taget symptomerne fra andre bøgers lister om det samme. Symptomerne på understress er også taget fra forskningen, men jeg kan desværre ikke huske kilden. Der bliver ikke skrevet så meget om denne tilstand. 5 Undersøgelser fra England viser, at ledige er mere syge end andre, fordi de udskiller kortisol (nedbryder immunforsvaret) i meget store mængder (Milsted 1999, 32). 6 Erhvervsbladet 9.juli Ugebrevet A4, 31.august 2009, mindfulness.aspx. 9 NR400.pdf. 10 Foredraget Smile or Die om positiv psykologi: watch?v=u5um8qwwrvo. 11 Blandt andet Mette Böll omtaler dette i sin ph.d. Pointer kan ses på: Hylgaard Jensen For eksempel hos læger og fysioterapeuter: 15 omtale_i_medierne/august_ Referencer Alsted, H. (2011): Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig, København, Forlaget Flammen. Bruhn, P. et al. (2002): Hjernen og stress: hjerneforskningen om stress, en oversigt over aktuel viden, Hellerup, Hjerneforum. Covey, Stephen R. (2006): 7 gode vaner personligt lederskab og livskraft, Albertslund, Schultz Grafisk. Ehrenreich, B. (2009): Bright-sided. How the Relentless Promotion of Positive Thinking has Undermined America, New York, Metropolitan Books. Hylgaard Jensen, A. (2001): Ledighedspsykologi længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job, Viby, AS3. Lohse, M. et al. (2006a): Stressbogen, København, PsykiatriFondens Forlag. Lohse, M. et al. (2006b): Stresshåndtering i praksis, København, PsykiatriFondens Forlag. Matzau, M. (2009): Stresscoaching. Coaching i grænselandet, København, Børsens Forlag. Milsted, T. (1999): Stress. Sådan tackles stress, København, Børsens Forlag. Milsted, T. (2007): Stress: grib chancen for et bedre (arbejds)liv, København, Jyllands-Posten. Milsted, T. (2008): Trivsel: En guide til motivation og arbejdsglæde, København, Jyllands- Posten. Netterstrøm, B. (1997): Klar besked om stress. Hvem får stress. Hvorfor. Hvad kan man gøre. Hvornår skal man gå til lægen, København, Aschehoug. Netterstrøm, B. (2002): Stress, Søborg, DR Multimedie. Netterstrøm, B. (2007): Stresshåndtering: erfaringer fra en stressklinik, København, Hans Reitzels Forlag. O Connell, B. (2007): Løsningsfokuseret stressbehandling, London, Sage Publications. Prætorius, N.U. (2007): Stress det moderne traume, Virum, Dansk Psykologisk Forlag. Avisartikler på nettet Erhvervsbladet 9.juli 2007: Undersøgelsen er også bragt i Ugebrevet A4 2007, 25: dk/2007/25/baggrundoganalyse/ledigebukkermestunderforstress.aspx Ugebrevet A4, 31.august 2009, 28: ugebreveta4.dk/2009/200928/baggrundog- 96 Velkommen til ledighedsstress

11 analyse/depressioner_er_mere_udbredte_ blandt_ledige.aspx Baggrundslæsning i Ugebrevet A4 2009, 42: Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG Tak for din ansøgning. Vi har modtaget 239 ansøgninger, og har nu fundet den kandidat, vi mener, er den rigtige til at udfylde stillingen. Vi ønsker dig held og lykke

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Forord Powerjobsøgerne er en nonprofit-netværksgruppe for aktive og engagerede jobsøgere og er åbent for alle jobsøgere, som har lyst til at deltage aktivt og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indledning Information

Indledning Information Januar 2015 INDHOLDFORTEGNELSE Indledning Information 1 Modul 1 Din personlige profil og strategi 2 Modul 2 Din ansøgning 2 Modul 3 Dit CV. 3 Modul 4 Præsentation af dig 3 Modul 5 Netværk - hvad - hvordan

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Januar 2010 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Tilmelding til jobcentret

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Om ledighedsstress asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Drop sikkerhedsnettet og find ro

Drop sikkerhedsnettet og find ro Drop sikkerhedsnettet og find ro Af Gitte Jørgensen Alt For Damerne, nr. 48, 25. november 2004 I dag vil vi have indhold og mening i vores liv også i vores arbejdsliv. Og har vi ikke det, kan vi blive

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere