Der mangler forskning på området, og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der mangler forskning på området, og"

Transkript

1 Kronik Velkommen til ledighedsstress Helle Alsted Denne kronik sætter fokus på et stort, men desværre særdeles overset problem i vores samfund, nemlig ledighedsstress. Min hensigt er at sætte problematikken i centrum i håbet om, at den vil blive løst fra flere vinkler. Der er bestemt noget, den ledige kan gøre for at undgå ledighedsstress, men resultaterne vil især vise sig, hvis de respektive aktører omkring de ledige tager ansvar for problemet og hjælper dem. Et fælles ansvar vil være til gavn for alle parter. Der mangler forskning på området, og derfor har jeg skrevet en kronik i stedet for en videnskabelig artikel. Jeg håber på, at jeg med denne kronik kan være med til, at andre vil være med til at forske mere i felten, så vi kan komme til at hjælpe de ledige i langt større grad, end de bliver hjulpet i dag. Pointer og kritikpunkter, der ikke er kildeanvisninger, er udtryk for erfaringer, der kommer fra de ledige, jeg har været i kontakt med samt fra samtaler med ansatte i ledighedssystemet. Eva, der havde fået stress på grund af ledighed, fik hjælp til at håndtere den, og skrev efterfølgende: Jeg er normalt et meget velfungerende menneske med mod på livet, som går til enhver opgave med krum hals, men efter 1½ års arbejdsløshed havde alt det ændret sig. Jeg var på kanten af at opgive at finde et job og hverdagen var fyldt med mindreværdskomplekser og noget, der mindede om stress, hvilket jeg slet ikke kunne forstå.. Indtil du tonede frem på TV og talte om ledighedsstress. Så var jeg jo ikke tosset!! Din bog læste jeg i små-bidder, for kors hvor var der pludselig meget at arbejde med, og hvor var det dejligt, at jeg kunne genfinde min selvtillid på den måde. Jeg læste nogle kapitler af gangen, tog dem ind og handlede ud fra dem, og for hver dag blev jeg mere og mere glad indeni. Pludselig havde jeg overskud til at smile til mig selv i spejlet, rydde ud i ting der, trods ledighed, havde hobet sig op, gå ture med hunden og ikke mindst skrive ordentlige ansøgninger igen uden at tænke: Hvad nytter det?. De afslag jeg fik, kunne jeg slå hen med: Det er jo deres tab og med krum hals søge videre i diverse jobopslag. Og ved du hvad? I dag ringede telefonen med den besked, jeg har ventet så længe på... Hej det er Rebecca. Jeg har den glæde at kunne fortælle dig, at du har fået jobbet. Jeg blev (og er) simpelthen så glad, at jeg skulle anstrenge mig for at høre resten af samtalen. Tænk sig, at en genfunden tro på sig selv via en bog kan føre til et job... Jeg håber virkeligt, at din bog kommer ud til rigtigt mange mennesker, for den er velskrevet, let at gå til og så virker det altså at vide, man ikke er alene, og at man kan gøre noget for at booste sig selv... Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 også selv om man er arbejdsløs (www. LedigUdenStress.dk/ referencer / bogen) Dette er solstrålehistorien, der illustrerer, at de ledige heller ikke er klar over, at de kan være stressede, samt hvad der kan ske, når de får øje på stressen og kan arbejde med den. Det er et eksempel på, at erkendelse gør en forskel. For mange ledige indtræder følelserne og stresssignaler kort inde i deres ledighedsperiode, det er ikke kun langtidsledige, der risikerer at få ledighedsstress, men derimod er der mange med ledighedsstress, der bliver langtidsledige. Eva arbejdede i 1½ måned for at blive fri for stress, og oveni var hun endda så heldig, at hun fik et arbejde kort tid efter trods 1½ års ledighed. Jeg kan ikke love, at man får et arbejde hurtigt, når bare man kommer af med sin stress, men man kan trives bedre med at være ledig, og derigennem blive mere attraktiv for en arbejdsgiver og skrive bedre ansøgninger. En tydeligt understresset ledig skrev til mig, om jeg troede, at hun havde understress. Kvinden var gået fra fuldtidsarbejde til ingen ting, idet hun var flyttet til udlandet med sin mand. Hun havde intet netværk og skrev, at under et besøg hos familien i Danmark, følte hun ingen glæde, men følte sig ligesom bare til stede. Hun syntes ikke rigtig, der var noget, der var sjovt eller det modsatte alting kørte på en linje. Det meste af tiden blev brugt foran computeren med forskellige spil. Kvinden har altid været meget kreativ og har en masse hobbyartikler, men får ikke længere gjort noget ved det. Denne type ledige er ofte den, der bliver skildret i medierne, og dette billede er medvirkende til at mange (både ledige og folk i arbejde) undrer sig eller ligefrem griner, når talen falder på, at ledige kan være stressede. Hvordan kan man være stresset, når man har al tid i verden? Mange i arbejde ville da gerne gå rundt og lave ingenting. Men virkeligheden ser meget anderledes ud for de ledige. At være understresset og ikke kunne tage sig sammen er et stort problem, når man gerne vil have et arbejde. Og det kræver ikke lange arbejdsdage og travlhed på en virksomhed at udvikle stress. Alene oplevelsen af at være forfulgt af systemet, sig selv og sine pårørende er med til at producere en masse stresshormoner i kroppen. Hvad er ledighedsstress? Ledighedsstress dækker i min terminologi både over begrebet understress og begrebet jobsøgningsstress 1. Begge begreber er vigtige at sætte fokus på, når der ses på lediges udfordringer, idet begge dele kan have store konsekvenser for det enkelte menneske både psykisk, fysisk, økonomisk, relationelt og karrieremæssigt og for samfundet. Det er mest hensigtsmæssigt for mennesket at leve et liv i balance, hvor de belastninger, vi udsættes for og udsætter os selv for, stemmer overens med de ressourcer og kompetencer, som vi har og kan anvende. I en periode med balance vil mennesket naturligt ind imellem opleve lidt stress eller lidt understress, men det vil være kortvarigt, inden det igen vender tilbage i balance 2. Når mennesket kommer i ledighed stiger risikoen for at leve et liv ude af balance 3 hvor vi enten oftest er understresset eller er stresset (oplever jobsøgningsstress). Også de ledige kan have timer eller dage, hvor de skiftevis oplever balancetilstand, jobsøgningsstress og understress, uden at det er farligt. Men når de ledige i en længere periode har været konstant under- eller jobsøgningsstresset, bliver det til en kronisk tilstand med mange symptomer og signaler fra kroppen 4, som skal behandles og afhjælpes. Understress Ved understress går man helt ned i gear, fordi man ikke kan anvende de kompeten- 88 Velkommen til ledighedsstress

3 cer og ressourcer, man har i forhold til det, man er uddannet til eller har erfaring med. En del ledige føler, at de ikke har noget meningsfuldt at stå op til, dermed bliver hverdagen nemt kedelig og den evindelige tid truer med at dræbe lysten til at leve i den virkelige verden. Derfor kan én med understress flygte ind i en fiktiv verden gennem alkohol, rusmidler samt virtuelle verdener og spil. Flugten ind i den fiktive verden gør, at de ikke er i nærheden af at komme i betragtning til et arbejde, og de bliver derfor holdt i ledighed. Mange bliver socialt isolerede, og risikoen for en depression og alvorlige sygdomme er faretruende på grund af den dårlige livsstil. De understressede har en følelse af, at der kun er sure pligter i deres liv, og dermed mangler de energi og lyst til at søge arbejde og skrive jobansøgninger, og det kan være meget svært og uoverskueligt at skulle møde op til et møde i jobcenter, a- kasse eller hos Anden Aktør. Flere med understress mister af denne grund deres ret til dagpenge. Jobsøgningsstress Ved jobsøgningsstress får den ledige ofte heller ikke anvendt de kompetencer og ressourcer, som man er uddannet til eller har erfaring med, men man holder sig i gang. Det er forskelligt fra person til person, hvad det er, der er stressende som jobsøgende. Den lediges tanker om egen situation og om fremtiden er i høj grad med til at generere stress. Derudover er stressgenererende faktorer for eksempel økonomiske problemer, fyring/det at gå fra aktiv beskæftigelse til ledighed, manglende kompetencer til jobsøgningsprocessen, manglende indflydelse på egen situation, man er ikke en del af et ønsket fællesskab, kravene fra systemet, pårørende og én selv, uforudsigeligheden ved ledighed, meningsløshed ved aktiveringen, samt at man presser sig selv og aldrig holder fri. Men et er fælles for alle med jobsøgningsstress, og det er, at stresshormonerne raser i kroppen, og jo flere stresshormoner, jo mere har man behov for at få hjælp til at tackle sin situation. Når man har jobsøgningsstress oplever man, udover en lang række fysiske signaler, også hukommelses- og koncentrationsproblemer og lav selvfølelse, og derved får man svært ved at lave velskrevne ansøgninger samt at sælge sig selv. Også her er der risiko for at blive misbruger, idet stressede personer ofte øger indtaget af smertestillende medicin, alkohol og stimulerende stoffer for at kunne lukke af for de mange signaler, som kroppen sender og for at kunne få energi og klare det pres, de føler. Immunforsvaret bliver svækket, og derfor bliver de oftere og oftere syge 5, samtidig med at kroniske sygdomme bliver forværrede. Mange vil isolere sig mere og mere socialt, da det sociale samvær enten er præget af konflikter eller manglende overskud til at involvere sig i andre. Også her er der en større risiko for at få en depression. Den nedsatte præstationsevne i jobsøgningen gør, at man ikke kommer i betragtning til stillingen. Hvis man alligevel er så heldig at komme til jobsamtale, vil jobsøgningsstressen vise sig i kropsholdningen, den urolige energi, samt den besværede tale/kommunikation (som resultat af hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder). Man vil ikke få arbejdet, idet ingen arbejdsgiver ønsker at ansætte en person med stress. Dermed er jobsøgningsstress med til at holde én i ledigheden, selvom man gør en stor indsats for at komme ud af den. Problemets omfang Erhvervsbladet bragte i en artikel om stress, hvoraf det fremgik, at 56 % af alle ledige var meget eller noget stressede (oplevede jobsøgningsstress i min terminologi). Til Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 sammenligning kan det nævnes, at 34 % af dem i arbejde oplevede symptomer på stress. Ugebrevet A4 skrev i , at risikoen for at lide af svær depression er ti gange så stor for ledige, der er uden for arbejdsmarkedet i længere tid, end den er for personer i arbejde. Hvor udbredt problemet er i dag, har man ikke eksakte tal på, men Ingeniørernes A-kasse har spurgt deres ledige medlemmer i , og her svarer 97 % ja til, at de har oplevet stress i forbindelse med ledighed. Ledigheden i juli 2011 var på personer 9. Sammenholder man dette tal med, at 56 % er meget eller noget stressede, svarer det til, at personer i Danmark har jobsøgningsstress, og det er bestemt ikke et antal mennesker, vi kan tillade os at lukke øjnene for. De ledige, der har understress, er ikke engang talt med i denne undersøgelse. Der bliver ikke forsket i eller skrevet meget om understress i Danmark. Og det betyder blandt andet, at der ikke er lavet opgørelser over, hvor mange ledige, der er understressede. Måske er en grund til dette, at nogle kan forveksle symptomerne med symptomerne på en klinisk depression i mangel af viden om understress. Og derved vil de få behandling på baggrund af en depressionsdiagnose, selvom det ikke er det, der er problemet. Understress er bestemt også et overset problem, der skal gøres noget ved og forskes mere i. Ledighedsstress er ikke så synligt i sygemeldingsstatistikkerne, som arbejdsrelateret stress er. De ledige kan sagtens have været syge, uden at det bliver opdaget. Som ledig skal man melde sig syg flere steder, men mange gør det ikke, da det er besværligt, og det er jo lige meget, når der ikke er nogen, der venter på én et sted. På tidspunkter, hvor de ledige ikke skal til møde i a-kasse, jobcenter, Anden Aktør eller møde op til aktivering, vil ingen opdage, hvis man har influenza, migræne eller diarré, så der er ingen grund til at skulle bøvlet med en sygemelding igennem. Flere af stresssymptomerne er diffuse i en længere periode, og kan forstås ud fra en frustration over, at man ikke har et arbejde, så derfor er der ingen grund til at melde sig syg. Samtidig vil én med jobsøgningsstress forsøge at holde sig oppe i troen på, at det eneste, der hjælper, er at få et arbejde. En sommerdag sad jeg på en bænk i solen på Kongens Nytorv og hørte en ung kvinde sige til sin veninde: Jeg er ved at gå helt ned, men jeg kan ikke sygemelde mig, for så får jeg da aldrig et arbejde. Mange ledige har kun fokus på målet og tror, at hvis de bare får det arbejde, så vil symptomerne forsvinde og alt vil blive godt. Men ofte vil der være så mange stresshormoner ophobet i kroppen, så de ikke bare forsvinder, hjernen vil ofte også have taget midlertidig skade, og der skal en genopretningsperiode til, før man igen er fit for fight og kan varetage et arbejde. Problemet vokser Overlæge og stressekspert Bo Netterstrøm udtaler, at stress hos ledige er et stigende problem i vores samfund (Alsted 2011, 9). Det er både den længerevarende og den umiddelbare ledighed, der i sig selv kan være stressende og svær at håndtere, og dette kan føre til depression, hjertesygdom og i yderste konsekvens selvmord. De ledige er i lange perioder overladt til sig selv, og her stiger risikoen for ledighedsstress og mistrivsel. Jo længere tid de ledige skal kæmpe alene med udfordringerne, jo sværere bliver det at tackle ledigheden både for de ledige og for systemet. Det nuværende system er ikke gearet til at tage sig af individet og den skrøbelighed, som ledighed medfører. Og mens vi venter på, at systemet bliver klar til dette, er der flere og flere, der bliver tabt på gulvet og ligger dernede. De ledige skal have hjælp til at tackle den identitetskrise, der opstår, når man går fra 90 Velkommen til ledighedsstress

5 aktiv beskæftigelse eller et studieliv til et liv i ledighed og samtidig have hjælp til at fokusere på deres andre identiteter i livet, så de lærer at trives i deres ledighedsperiode, så de kan være kvalitetsfuldtidsjobsøgende. Jo sværere det er at få arbejde på grund af den høje arbejdsløshed, jo højere er risikoen for at være langtidsledig og for at blive frustreret og mistrives på grund af ens situation, og dermed stiger problemerne med underog jobsøgningsstress i vores samfund markant. Dette kan vi ikke tillade os at overse, hverken menneskeligt eller økonomisk. I jobcentre, a-kasser og hos Anden Aktører er man ofte ikke uddannede til at tage sig af de psykiske udfordringer, der er forbundet med ledighed, og slet ikke til at håndtere stressede i krise. Sociolog Barbara Ehrenreich siger, at alt for mange steder har fejlfortolkninger af den positive psykologi fået indpas, og de ledige får fejlagtigt at vide, at de bare skal tænke positivt og ikke klage, så går det hele meget bedre. For en del ledige vil dette kun føre til endnu mere stress. For eksempel er budskabet på flere outplacement forløb for fyrede, at de ledige bare skal tænke positivt, så kan de tiltrække drømmejobbet (Ehrenreich 2009, 119). Jeg har set flere eksempler på, at det samme er gældende i Danmark. Jeg blev for eksempel kontaktet af en i virksomhedspraktik, der ville have mig ud og tale om ledighedsstress for denne Anden Aktørs ledige. Men hun fik kontraordre, idet ledelsen ikke mente, at de ledige skulle beskæftige sig med deres stress og frustrationer. Jeg har også oplevet oplægsholdere med budskabet om, at der bare skal tænkes positivt, for ingen jo gider være sammen med negative mennesker. Ehrenreich udtaler 10, at når man ikke giver ledige lov til at lufte deres frustrationer, så er det direkte ondt, og når man lukker øjnene for deres frustrationer og tænker, at de ikke er der, så er det langt fra virkeligheden. Undersøgelser viser 11, at mennesker, der skal undertrykke deres følelser og ikke får/giver sig selv lov til at tackle dem (f.eks. kundeservicemedarbejdere) oplever høj grad af mistrivsel og stress. Hver gang jeg underviser eller holder foredrag om ledighedsstress, er der flere ledige, der pludselig har set gladere og lettede ud, fordi det gik op for dem, at det var på grund af enten jobsøgnings- eller understress, at de havde det så dårligt. De ledige oplever endelig, at der er én, der kan sætte ord på og genkende deres oplevelser, samt at der er mulighed for at få det bedre, selvom de ikke har fået et arbejde. Der er mange ledige, der skal klare deres frustrationer selv, og som ikke ved, at de kan gøre noget ved den måde, de har det på, og derfor får de mange tilbud og budskaber til de ledige den modsatte effekt end ønsket. Og når de ledige med jobsøgningseller understress samtidig bliver omgivet med ikke-kompetente (inden for stress og kriserådgivning) rådgivere, fællesundervisning og individuel coaching, så risikerer vi, at stressen eller understressen bliver værre en person med stress skal have rådgivning, samt individuel krisehåndtering og ikke coaching (Matzau 2009). Hvordan kan vi hjælpe de trængte ledige, når der ikke er nogen, der tager ejerskab over problemet og hjælper dem, men i stedet lægger låg på eller befaler de ledige ikke at tænke på, hvor dårligt de har det? Ledighed og desperation Det, at blive afvist på de mange jobansøgninger så mange gange og ikke føle, at der er nogen, der har brug for én på arbejdsmarkedet, giver en del ledige en indre frustration og en desperation. De higer efter at komme ud af ledighed, og for nogle gør det, at de går på kompromis med sig selv eller direkte lader sig udnytte på arbejdsmarkedet. Alle ledige bliver opfordret (især hos Anden Aktører) til at tage en virksomhedspraktik eller en løntilskudsstilling i den mening, at det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 er en rigtig god vej til at komme i arbejde. Men for nogle ledige bliver dette endnu en faldgrube til at blive mere stressede. Mange ledige, arbejdsgivere og rådgivere er ikke klar over, hvilke regler, der er omkring løntilskud og praktik, og derfor bliver der ofte lavet egne regler til hver ansættelse, og det er ofte her, at den ledige lader sig udnytte på grund af sin desperation for at komme i arbejde, og arbejdsgiveren udnytter den ledige, fordi det er meget billig arbejdskraft. Mange arbejdsgivere er også desperate og trængte på økonomien. Dette er med til at give en skævvridning i samfundet, hvor det bliver endnu sværere at komme i ordinært arbejde, fordi arbejdspladserne ansætter den ene i løntilskud efter den anden. Et eksempel er Tine, der har været ledig i 1 år. I hendes branche er der høj arbejdsløshed, hun er nyuddannet, har fået sit første barn og vil bare gerne have et arbejde. Hun søger en opslået stilling, kommer til samtale og får at vide, at hun skal starte med et halvt års løntilskud men at der så skulle være mulighed for fastansættelse derefter. Tine siger ja, selvom det ikke er en lovlig løsning, og begynder sit arbejde. Tine skal stadig være jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens hun er på dagpenge, men vil gerne vise sit værd og knokler i virksomheden. Det vil være en stor hjælp for Tine, hvis hun får en erklæring, hvor virksomheden skriver, at de har til hensigt at ansætte hende, så hun bliver fritaget for at skulle være jobsøgende og stå til rådighed i perioden. Med en hensigtserklæring kan hun koncentrere sig om at vise sit værd, uden at skulle arbejde 37 timer og derudover sende 2 ansøgninger om ugen. Men arbejdsgiveren får ikke lige lavet denne erklæring, så Tine bliver stresset over at arbejde og være ledig samtidig, og hun tør ikke lade være med jobsøgningsdelen, for så risikerer hun at miste sine dagpenge og sin løntilskudsstilling. Og så bliver hun måske ikke fastansat. Dette er desværre realiteterne for mange ledige. Arbejdsgiverne ser ikke, at det giver de ledige problemer at være i løntilskud og samtidig skulle arbejde på fuld tid nogle fordi de ikke forstår reglerne, og andre fordi de er ligeglade med systemet. Men ofte bliver de ledige gidslerne i denne ordning og går ned med flaget, fordi de ikke tør at sige fra (selvom de har lovgivningen i ryggen), fordi det kan betyde endnu længere tid i ledighed. Mange bliver pleasere på grund af angsten for eksklusion fra det nye, ønskede fællesskab, hvis de stiller krav. Og da det er en gave at have et arbejde at stå op til hver morgen, så vil man desværre hellere lade sig udnytte end at passe på sig selv og holde sig til reglerne. Så hvad skal de ledige gøre? Men kan man overhovedet holde sig til reglerne? Dette er en anden udfordring i det at være ledig. Maria skriver som svar på mit blogindlæg om rådgivere, der ikke kender lovgivningen 12 : Som vejleder i en A-kasse oplever jeg desværre tit, at de ledige kommer og fortæller, at medarbejdere på Jobcenteret eller hos deres Anden Aktør har sagt til dem, at de f.eks. gerne må søge uopfordret, eller at de ikke behøver søge job, fordi de starter i arbejde mm., udtalelser, der ikke altid er i overensstemmelse med, hvad A-kassen siger. De specifikke regler om jobsøgning kan variere lidt fra A- kasse til A-kasse, derfor kan Jobcenteret og Anden Aktør ikke altid vide, hvad reglerne er på området. Hvis ikke man holder sig til reglerne, er man ikke længere berettiget til at få dagpenge, men hvad skal de ledige gøre, hvis det er én i systemet, der har sagt, at de skulle gøre det ulovlige? Hvis ikke de ledige kan have tillid til, at rådgiverne giver lovlige råd, hvem 92 Velkommen til ledighedsstress

7 skal de så lytte til? Og mange ledige føler sig også pressede til at gøre, hvad Anden Aktørerne og jobcenteret siger på grund af magtforholdet og deres pligt til at indberette, hvis de ledige ikke står til rådighed og gør en indsats for at komme i arbejde. Desperationen, forvirringen og frustrationerne stiger hos de ledige, og det vil kun være med til at gøre endnu flere ledige stressede eller flygte ind i en fiktiv verden. Konsekvens ved manglende hjælp Økonomisk set vil det dårlige psykiske og fysiske helbred medføre en merudgift for den enkelte ved betaling af behandlinger samt til overforbruget af smertestillende medicin, alkohol, cigaretter, antidepressiver og stimulerende stoffer. Og samfundsmæssigt vil det give øgede udgifter 13 i form af tilskud til behandlinger og medicin 14. Ved at støtte den ledige i kampen mod ledighedsstress, vil man hjælpe dem til at holde sig tæt på at komme i arbejde, så det er dem, der bliver valgt, når de har de rette kvalifikationer og den rette kemi med dem, der skal ansætte og arbejde sammen med dem. Langt de fleste ledige vil gerne i arbejde, det er deres mål, og derfor vil de også gerne have den rette hjælp til at lære at tackle deres ledighed og undgå stress. Der bliver ikke umiddelbart flere arbejdspladser ved, at folk undgår ledighedsstress. Umiddelbart vil der være en anden fordeling af, hvem der kommer i arbejde, og hvem der ikke kommer i arbejde. Men når man er stresset eller understresset vil man ikke være i stand til at gøre en anvendelig indsats for at skabe sit arbejde, og gøre en virksomhed opmærksom på, at de skal ansætte én mere til virksomhedens fordel. Måske vil der også være flere, der springer ud som iværksættere, hvis de har overskud og livsgejst til at gøre noget selv og har økonomien til det. Og det vil skabe vækst. Da stress og mistrivsel gør, at man ofte farer op over ingenting, vil en forebyggende indsats og behandling være med til at gøre relationerne til andre mennesker bedre. Her kan både medregnes samlever/kæreste og børn, venskabelige forhold samt relationerne til rådgiverne omkring én. Hvis én person i familien har stress, vil det påvirke alle de andre, og især børn er udsatte, når deres primære voksne har det svært og ikke kan være der for dem. Angående rådgivere har der i et stykke tid været fokus på, at dem på jobcentrene er udsat for vold og trusler 15, også her kan det være stresshormonerne, der gør, at borgeren bliver voldelig fysisk som verbalt. I Frederiksberg Kommune er man for eksempel gået til yderligheder og har forbudt medarbejderne at servere varme drikke til borgerne, fordi det kan være farligt for medarbejderen 16. Problemets løsning? Før man overhovedet kan gøre noget for at hjælpe de ledige til et liv uden ledighedsstress, skal vi anerkende, at ledighedsstress er et problem, som vi ikke kan tillade os at overse eller lukke øjnene for. Ledighedsstress er på nuværende tidspunkt et tabu og et temmelig overset problem. For eksempel mente 82,6 % af Ingeniørernes A-kasses medlemmer i maj 2010, at ledighedsstress er et tabu. Hvis vi lukker øjnene og lader de ledige sejle deres egen sø, vil konsekvenserne for samfundet blive for store, og det har vi ikke råd til slet ikke i en krisetid. Politikere, a-kasser, jobcentre, Anden Aktører, dem, der laver kurser for ledige og uddannelsesinstitutionerne skal indse, at de hver især kan og skal gøre en indsats. Hvis de alle hver især tager ansvar og står sammen, vil det være den bedste løsning. Mange af de faktorer, der stresser eller giver understress er den måde, som ledighedssystemet er indrettet på, og det bety- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 der, at man også fra politisk side kan hjælpe de ledige ved at åbne op for, at de kan få lov til at gøre langt flere ting i deres ledighedsperiode. Ved en lempning af reglerne kan de ledige få anvendt deres ressourcer og kompetencer, så risikoen for under- og jobsøgningsstress bliver mindre, og muligheden for at komme i arbejde stiger gennem at netværke og vise sit værd i forskellige sammenhænge. For at forebygge og håndtere ledighedsstress, skal de ledige være en del af et fællesskab, de skal anvende deres ressourcer og kompetencer, de skal lære at skabe indflydelse i deres liv, de skal dyrke motion, lave struktur for deres hverdag og jobsøgning, lære at meditere og være til stede i nuet, lære at trække vejret dybt, lære at håndtere både de gode og de dårlige dage, lære at tackle de mange krav fra sig selv og andre samt de mange afslag og ikke mindst lære at kende signalerne på både understress og jobsøgningsstress, så de kan få den fornødne hjælp og undgå kollaps og misbrug. Det er alle ting, som den ledige kan gøre noget for, men det er bestemt også noget, som Anden Aktører, a-kasser, jobcentre og kursus-udbydere for ledige skal være med til at hjælpe de ledige med. Der skal forebyggende oplysning til, samt individuelle rådgivende samtaler, så vi kan sørge for, at færrest mulige bliver berørt af ledighed i en sådan grad, at det går ud over deres fysiske og psykiske helbred. Omgivelserne er de første til at spotte stress eller understress. Der vil ofte gå lang tid før den, der oplever signalerne, indser det og mærker det, fordi mennesket som overlevelse lukker af for alt det ubehagelige, der sker i kroppen og hjernen. Derfor kan vi ikke overlade til den enkelte at finde ud af, om han eller hun har det godt. Og slet ikke, hvis ikke de på forhånd er blevet oplyst om og kender til signalerne og faren for at opleve enten under- eller jobsøgningsstress. De, der omgiver sig med ledige hos de mange forskellige aktører, er ofte ikke er uddannede til at give den rette støtte og hjælp til de personlige udfordringer, der er forbundet med at være ledig. Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke der bliver givet den rette rådgivning til en person på randen til et stresskollaps (Matzau 2009). For eksempel oplevede jeg, at en konsulent, i et oplæg til ledige, sagde til en tydeligt stresset kvinde, at hun altså måtte holde op med at tale dårligt om sig selv, når nu hun havde så mange kvaliteter. Kvinden brød fuldstændig sammen, stressen havde ødelagt selvværdet, så det var ikke måden at hjælpe denne kvinde. Hun var derefter sygemeldt og kom ikke igen. Andre gange gemmer de ledige sig. Maria skriver: Er selv ledig og har desværre opbygget en stress-tilstand omkring hele jobsøgningen og jeg har gang på gang følt mig forkert, når jeg har siddet overfor en job-konsulent. Alle de gode råd og tips og al den megen job-coaching preller fuldstændig af på mig, fordi min grundtilstand er stresset. Jeg ender ofte med at trække mig hen i en krog og forsøger at udstråle, at jeg ikke har brug for coaching en, men gerne vil passe min jobsøgning selv. Dette er ikke sandt, men det er den eneste måde at undgå den situation, hvor jeg sidder overfor en job-coach og føler mig malplaceret i forhold til den coaching vedkommende kommer med. Vi er RIGTIG mange, der er fanget i den onde cirkel, hvor ledigheden fjerner selvværdet, der igen gør det svært at sælge sig selv i en jobansøgning eller til en samtale. Man ender med at blive flov over at være ledig, og det er ikke en rar følelse... og det sender heller ikke én nærmere et job. (Alsted 2011). Udover konsekvenserne for den ledige, spænder aktørerne også ben for deres egen 94 Velkommen til ledighedsstress

9 succes, hvis de ikke tager hånd om dem, der har det skidt, for så kan de ikke hjælpe dem i arbejde. De gode intentioner om at hjælpe bliver et selvmål, fordi konsulenterne ikke kender modstanderen og dennes udfordring. Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til, at der skal anvendes ressourcer på tiltagene for at afhjælpe ledighedsstress, og vi bruger i forvejen mange ressourcer på ledige. Min pointe er, at de penge, der bliver anvendt til at hjælpe en understresset/stresset ledig med at skrive ansøgninger og cv, er spildte penge. De skal i stedet anvendes til at afhjælpe de problemer, der reelt står i vejen for en god jobsøgning. Det kunne være spændende at se, hvad der ville ske, hvis ressourcerne blev anvendt anderledes. Konklusion Kun det vi er bevidste om, kan vi gøre noget ved. Det vi ikke er bevidste om, gør noget ved os Karin Jessen Denne kronik har jeg skrevet for at introducere endnu flere mennesker for begrebet ledighedsstress. Og samtidig fordi jeg, som fagperson og mange ledige oplever, at begrebet ikke er velkomment nogle steder. Ved at sætte fokus på ledighedsstress får de ledige indsigt i deres egen situation, omgivelserne til ledige kan finde ud af, hvordan det kan være at være ledig, samt at der er hjælp at hente. Det samme gælder for personer, der arbejder med at rådgive og hjælpe de ledige. Hvis man kender til udfordringerne for den person, man skal hjælpe, bliver det nemmere at hjælpe hende eller ham. Vi har ikke råd til at lukke øjnene for dette voksende problem, fordi det har så store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for både det enkelte menneske og for samfundet. Det kan godt være, at der ikke er nok arbejde til alle de mennesker, der er ledige, men så kan vi i det mindste gøre en indsats for, at de, der er ledige, har det godt og trives, så de er klar til at arbejde, når det igen bliver muligt. Jeg vil slutte denne kronik af med at sige: Velkommen til ledighedsstress og krydse fingre for og opfordre til, at endnu flere vil deltage i kampen for at forebygge og håndtere ledighedsstress både understress og ledighedsstress. I min bog: Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig og på hjemmesiden kan du finde konkrete redskaber til, hvordan den enkelte ledige kan forebygge og håndtere under- og jobsøgningsstress. Noter 1 Da jeg begyndte at undersøge lediges udfordringer med stress, fandt jeg to typer af stress. Jeg valgte at arbejde med begrebet understress (også kendt som kedsomhedsstress i litteraturen), og jeg konstruerede begrebet jobsøgningsstress (der i sin tilstedeværelse hos et menneske kan minde om arbejdsrelateret stress). Inden udgivelsen af min bog var begrebet ledighedsstress dukket op i medierne og dette er synonymt med mit begreb jobsøgningsstress. Ledighedsstress i deres terminologi indeholder ikke understressbegrebet. 2 Se modellen i Alsted 2011, s.25. Ophavsmand til modellen ikke opgivet på foredraget, hvor jeg så modellen. 3 Den officielle liste over livsfaktorer, der stresser, kan blandt andet ses i Matzau 2009, s De mange symptomer og signaler kan blandt andet læses i min bog. Da stresshormoner- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 nes indvirken på kroppen er de samme uanset typen af stress (arbejdsrelateret eller livsfaktorrelateret), så har jeg taget symptomerne fra andre bøgers lister om det samme. Symptomerne på understress er også taget fra forskningen, men jeg kan desværre ikke huske kilden. Der bliver ikke skrevet så meget om denne tilstand. 5 Undersøgelser fra England viser, at ledige er mere syge end andre, fordi de udskiller kortisol (nedbryder immunforsvaret) i meget store mængder (Milsted 1999, 32). 6 Erhvervsbladet 9.juli Ugebrevet A4, 31.august 2009, mindfulness.aspx. 9 NR400.pdf. 10 Foredraget Smile or Die om positiv psykologi: watch?v=u5um8qwwrvo. 11 Blandt andet Mette Böll omtaler dette i sin ph.d. Pointer kan ses på: Hylgaard Jensen For eksempel hos læger og fysioterapeuter: 15 omtale_i_medierne/august_ Referencer Alsted, H. (2011): Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig, København, Forlaget Flammen. Bruhn, P. et al. (2002): Hjernen og stress: hjerneforskningen om stress, en oversigt over aktuel viden, Hellerup, Hjerneforum. Covey, Stephen R. (2006): 7 gode vaner personligt lederskab og livskraft, Albertslund, Schultz Grafisk. Ehrenreich, B. (2009): Bright-sided. How the Relentless Promotion of Positive Thinking has Undermined America, New York, Metropolitan Books. Hylgaard Jensen, A. (2001): Ledighedspsykologi længerevarende ledigheds indvirkning på identitetsopfattelsen og muligheden for at få et job, Viby, AS3. Lohse, M. et al. (2006a): Stressbogen, København, PsykiatriFondens Forlag. Lohse, M. et al. (2006b): Stresshåndtering i praksis, København, PsykiatriFondens Forlag. Matzau, M. (2009): Stresscoaching. Coaching i grænselandet, København, Børsens Forlag. Milsted, T. (1999): Stress. Sådan tackles stress, København, Børsens Forlag. Milsted, T. (2007): Stress: grib chancen for et bedre (arbejds)liv, København, Jyllands-Posten. Milsted, T. (2008): Trivsel: En guide til motivation og arbejdsglæde, København, Jyllands- Posten. Netterstrøm, B. (1997): Klar besked om stress. Hvem får stress. Hvorfor. Hvad kan man gøre. Hvornår skal man gå til lægen, København, Aschehoug. Netterstrøm, B. (2002): Stress, Søborg, DR Multimedie. Netterstrøm, B. (2007): Stresshåndtering: erfaringer fra en stressklinik, København, Hans Reitzels Forlag. O Connell, B. (2007): Løsningsfokuseret stressbehandling, London, Sage Publications. Prætorius, N.U. (2007): Stress det moderne traume, Virum, Dansk Psykologisk Forlag. Avisartikler på nettet Erhvervsbladet 9.juli 2007: Undersøgelsen er også bragt i Ugebrevet A4 2007, 25: dk/2007/25/baggrundoganalyse/ledigebukkermestunderforstress.aspx Ugebrevet A4, 31.august 2009, 28: ugebreveta4.dk/2009/200928/baggrundog- 96 Velkommen til ledighedsstress

11 analyse/depressioner_er_mere_udbredte_ blandt_ledige.aspx Baggrundslæsning i Ugebrevet A4 2009, 42: Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Om ledighedsstress asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH APRIL - OKTOBER 2015 For professionelle, der

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG

KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG KAPITEL 2 SÅDAN HÅNDTERER DU ET AFSLAG Tak for din ansøgning. Vi har modtaget 239 ansøgninger, og har nu fundet den kandidat, vi mener, er den rigtige til at udfylde stillingen. Vi ønsker dig held og lykke

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Samtaler i a-kassen T E K N I K E R N E S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Samtaler i a-kassen T E K N I K E R N E S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Samtaler i a-kassen T E K N I K E R N E S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 1 November 2014 Indhold Samtaler i a-kassen.. 4 Jobstøtteaktiviteter... 5 Jobskema (joblog)... 6 Samtaletyper... 7 Hjælp

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere