Jamen, flyverhjemmeværnet passer da som fod i hose med Flyvevåbnet. Flyverhjemmeværnet. Magasin for. distriktet. Chefen for Flyvertaktisk Kommando

Transkript

1 Magasin for flyverhjemmeværns distriktet Nr. 19 Maj årgang Chefen for Flyvertaktisk Kommando Jamen, flyverhjemmeværnet passer da som fod i hose med Flyvevåbnet Side 6-9 Fastholdelse At fastholde sine medlemmer er i bund og grund et spørgsmål om god ledelse, motivation og planlægning. CSAR har de seneste fem år støttet Flyvevåbnet med personel til CSAR. Sindal I uge 16 var den vendsysselske Sindal Lufthavn blevet ændret til en international helikopterlufthavn.

2 Af oberstløjtnant Jan Gert Andersen Chef for Flyverhjemmeværnsdistriktet Selvdisciplin og kvalitet At være Flyvevåbnets hjemmeværn betyder, at der stilles operative krav til de reorganiserede eskadriller og den enkelte frivillige. I forbindelse med omstruktureringerne af hjemmeværnet har vi i flyverhjemmeværnet talt og skrevet en del om en tydeligere flyverblå profil og konsekvenserne af denne. Hen over sommeren vil reorganiseringen i bevogtningsteams, bevogtningsdelinger og security force delinger falde på plads, og i løbet af efteråret vil ændringer i uddannelser og skærpede krav gradvist blive indført. Det, der nødvendigvis skal kendetegne flyverhjemmeværnet, er selvdisciplin og kvalitet. Den enkelte eskadrille og den enkelte frivillige skal selvstændigt og troværdigt ville og kunne gennemføre målrettet træning og indsættelse af høj kvalitet. Det betyder, at der fokuseres på dem, der vil selvdisciplin, og dem, der kan kvalitet. Årsagen til de skærpede krav er det stadigt tættere samarbejde med Flyvevåbnet, der kun har behov for et flyverhjemmeværn, der har et højt kvalitetsniveau og udviser en høj grad af disciplin. Flyvevåbnets tillid og opgaver til flyverhjemmeværnet øges i disse år. Med baggrund i bestemmelser og aftaler, der løbende udbygges, løser flyverhjemmeværnet i dag kerneopgaver inden for bevogtning af fly, flyvemateriel og operative faciliteter samt operativ træning af Flyvevåbnets personel. Årsagen til, at vi i dag er en troværdig samarbejdspartner for Flyvevåbnet, er naturligvis den store indsats, mange af jer har ydet for Flyvevåbnet i de seneste par år. Tusind tak for det, alle sammen, unge såvel som aktive seniorer. Det er netop med baggrund i jeres indsats, at efterspørgslen fra Flyvevåbnet er øget. Den øgede efterspørgsel betyder, at vi skærper kravene til den flyverblå profil, selvdisciplin og kvalitet, også overfor de støttende uddannelsescentre og ikke mindst distriktets faste stab! vi vil noget mere! Indhold s. 3 Hvervekonkurrence s. 22 LPU-konkurrence s. 4 Ny organisation, 2:2 s. 23 AKOS s. 6 Interview med generalmajor s. 24 Mød os på facebook Henrik Røboe Dam s. 10 Fastholdelse s. 12 Invitation fra Flyvevåbnet s. 14 Hjemmeværnets fly - ramt af egen succes s. 16 De professionelle ulønnede soldater s. 18 Sindals internationale 2 feltflyveplads Side 6 Side 20 har sit navn, da det specielt løser opgaver for det danske flyvevåben, men ellers støtter det civile samfund som det øvrige hjemmeværn. For mere information: Mission: bidrager til beskyttelsen af Danmark ved at opstille troværdige, frivillige militære enheder, der tilgodeser Flyvevåbnet og det øvrige samfund.

3 Afgørelsens time i Hvervekonkurrencen Eskadrille Aktive 1/ Fra reserve til aktiv Tilgang i alt Tilgang %-vis HVE ,3 HVE ,8 2 HVE ,7 HVE ,6 HVE ,1 HVE ,6 HVE ,2 1 HVE ,2 HVE ,0 HVE ,9 HVE ,9 HVE ,3 5 HVE ,7 HVE ,7 MUHVE ,0 HVE ,5 HVE ,4 HVE HVE ,7 HVE ,6 HVE ,0 HVE ,3 HVE ,3 3 HVE ,5 HVE ,5 HVE ,1 HVE ,6 HVE ,0 HVE ,0 HVE ,1 4 HVE ,8 I alt ,2 Redaktør: Tonny Bender Christensen Kommunikations- og rekrutteringsrådgiver Tlf.: Mobil Mail flyver@hjv.dk Top 5 Suveræn vinder i Hvervekonkurrence 2011 blev HVE 228 med en procentvis tilgang på hele 52,2 og en præmiesum på kroner til en spændende aktivitet i eskadrillen. HVE 220 strøg ind på en flot andenplads med 43,8 procent i tilgang, og endelig blev HVE 274 nummer tre med en tilgang på 32,3 procent. HVE 220 og HVE 274 får hver kr. til aktiviteter. FHV Magasinet siger tillykke til vinderne! Chefen for Flyvertaktisk Kommando fortæller hvordan, han ser fremtidens samarbejde mellem Flyvevåbnet og flyver hjemmeværnet. Side 4 Side 6 Postadresse: Magasin for FHV KOM Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet København Ø. Oplag: stk. Layout/produktion: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk Abonnement: Ved ændringer, ring venligst til tlf Forsidefoto: Chefen for FTK, GM Henrik Røboe Dam. 3

4 2012 Af major Jesper B. Nielsen, assisterende officer, Flyverhjemmeværnselementet i Hjemmeværnskommandoen Ny organisation 2:2 på plads i ny organisation 1. juli 2012 Artiklen er nr. 2 i relation til flyverhjemmeværnets opstillingsgrundlag. Føljetonen opstartede i Magasin for, som udkom i december Processen i relation til det nye opstillingsgrundlag pågår og udvikler sig dag for dag. Udgangspunktet for flyverhjemmeværnet er, at der kun opstilles enheder og kapaciteter, som er realistiske i relation til den enkelte flyverhjemmeværnseskadrilles formåen! Det er altså i samspillet mellem Flyverhjemmeværnsdistriktet og den enkelte flyverhjemmeværnseskadrille, at det afklares, hvilke og hvor mange enheder den enkelte flyverhjemmeværnseskadrille skal og kan opstille! Flyverhjemmeværnsdistriktet er derfor i skrivende stund i gang med at afklare i samarbejde med de enkelte eskadriller - hvorledes fremtiden bliver, og hvor mange kapaciteter den enkelte flyverhjemmeværnseskadrille både ønsker og ikke mindst magter at opstille! kunne støtte Flyvevåbnet optimalt også fremadrettet - er, at vi kan levere den rigtige militære støtte i den rigtige mængde og kvalitet og til rette tid! Derfor bliver der også strammet op på indholdet af den uddannelse, den enkelte flyverhjemmeværnssoldat skal gennemgå. Krav og kriterier i relation til den nye 24- timers GME- F (Grundlæggende Militær Efteruddannelse for Frivillige) vil i år blive udsendt og mangfoldiggjort i en hjemmeværns-bestemmelse! Det er min personlige opfattelse, at når flyverhjemmeværnspersonellet kan sit militære håndværk, så kan den enkelte flyverhjemmeværnssoldat også alt det andet nemlig støtten til det omliggende samfund, herunder støtten til Politiet, Beredskabet med videre. Faktorernes orden er i denne forbindelse ikke ligegyldig! Skærpet militær profil ikke kun tomme ord Således tager flyverhjemmeværnets fremtidige organisation ene og alene udgangspunkt i opstilling af militære kapaciteter, som er efterspurgt og ønsket af vores militære samarbejdspartnere. s nye organisation er derfor 100% tunet ind på at opstille de kapaciteter, som Flyvevåbnet (Flyvertaktisk Kommando) efterspørger. Hele grundlaget for at 10 hurtige i relation til flyverhjemmeværnets nye opstillingsgrundlag Sanitetsindsatsgrupper-og personel med kvalifikationer inden for sanitetsområdet hvor er de blevet af? I fremtiden indgår der kun sanitetspersonel i bevogtnings- og securityforce- grupperne! Disse benævnes 4

5 sygehjælpere! Ingen kompetencer er derfor spildte! Skal der i forbindelse med et større arrangement f.eks. Flyvevåbnets Åben Hus sammensættes en sanitets indsats-lignende organisation til støtte for arrangementet - ja, så trækkes sygehjælperne midlertidigt ud af deres basisorganisation og sammensættes i en enhed passende til lejligheden! Når opgaven er løst, returnerer sygehjælperne til deres bevogtningsog securityforce- gruppe! Hvor er ABC-personellet blevet af? Disse placeres hvis ønsket i Stabshjemmeværnseskadrillen. Herfra kan de fortsat bidrage og rådgive egen og andre enheder i relation til atomare, biologiske og kemiske (C) trusler imod organisationen. skal fortsat råde over enkelte personer med ABC-kompetencer ikke mindst i forbindelse med uddannelser og øvelser! sentligste er oprettelsen af 4 kommandodelinger, som selvstændigt vil kunne opstille en førings- og kommandofacilitet, hvor der måtte være behov! Disse kommandodelinger er indledningsvist tænkt oprettet i Aalborg, Karup, Skrydstrup og Jonstrup! Bevogtningsassistenter hvor placeres de? Bevogtningsassistenter er kommet for at blive. Fremadrettet opstilles bevogtningsassistenterne i et bevogtningsteam bestående af 2 bevogtningsassistenter, 2 portnere (personel, som er i gang med uddannelsen som bevogtningsassistent) og 2 uddannelsesstillinger - for personel, som ønsker at igangsætte uddannelsen til bevogtningsassistent! Reserven er den fortsat en del af eskadrillen? Helt og holdent ja! Reserven vil fortsat være en del af underafdelingsstrukturen i hjemmeværnet! Kan der nu også være hunde i vores bevogtnings- og securityforce-grupper? Svaret er: Ja! De skal leve op til hjemmeværnsbestemmelsen om Anvendelse af hunde i hjemmeværnet. Jeg kommer fra en overvågningsdeling hvor skal jeg nu være? Overvågningsdelinger og grupper eksisterer ikke i det nye opstillingsgrundlag. Hvor personellet fremadrettet skal placeres, drøftes mellem den enkelte og chefen for flyverhjemmeværnseskadrillen. I udgangspunktet flyttes personellet fra overvågningsgruppen over i bevogtningsgruppen! Stabseskadrillen ændrer den også sammensætning? Helt og aldeles! Stabshjemmeværnseskadrillen (som den med rette benævnes) bliver fortsat omdrejningspunkt for en lang række specialfunktioner! Den væ- Musikkorps i flyverhjemmeværnet? Ja. Der vil også i fremtiden være et musikkorps og et tamburkorps i flyverhjemmeværnet. Securityforce, hvad er det? Et andet ord for Force Protection! På dansk en bevogtningsenhed fra flyverhjemmeværnet med specielle bevogtningsmæssige kompetencer i relation til bevogtning på en flyvestation, en flyvevåbeninstallation og/eller af Flyvevåbnets materiel. IT-element, hvad er det? Ny organisatorisk enhed, som vil være placeret i Stabshjemmeværnseskadrillen. IT-elementet er ene og alene oprettet for at støtte eskadrillerne IT-mæssigt for at imødegå de udfordringer, som uden tvivl vil opstå fremadrettet. Hjælp i forbindelse med hjemmeværnets nye hjemmeside ( er helt centralt for IT-elementet. 5

6 flyvertaktisk kommando Af Tonny Bender Christensen Redaktør, kommunikations- og rekrutteringsrådgiver Foto: Michael Bothager Jamen, flyverhjemmeværnet passer da som fod i hose med Flyvevåbnet Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik Røboe Dam, fortæller her om, hvordan han ser fremtidens samarbejde mellem Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet tegne sig. Det er et flot kontor med mange vidnesbyrd om et langt liv i Flyvevåbnet, der møder undertegnede og fotografen, da vi træder ind på Henrik Røboe Dams kontor. Vi har fanget ham mellem to møder og har både kamera og båndoptager klar for at få mest ud af vores lille time med chefen. På trods af den pressede kalender virker Henrik Røboe Dam afslappet og meget klar til at svare på spørgsmål. Mens kameraet snurrende starter med at skyde ham i alle vinkler, begynder jeg hastigt at stille spørgsmål. Hvad mener du om flyverhjemmeværnet i dag? Hvis jeg ser på flyverhjemmeværnet i dag, så forholder jeg mig til to dele. For det første er der eskadrillerne, der er tilknyttet flyvestationerne. Her er det specielt de opgaver i tilknytning til flyvestationernes drift, hvor flyverhjemmeværnet har en stor styrke. Det kræver et indgående kendskab til, hvordan en flyvestation fungerer, for at kunne agere på et flyvefelt. Jeg har brug for soldater, der hurtigt kan mobiliseres og løse opgaverne. Og her har flyvehjemmeværnet absolut sin berettigelse. For det andet kunne jeg godt ønske mig, at vi kunne trække på endnu flere flyverhjemmeværnsfolk, men omvendt må jeg sige, at vi ikke altid er gode nok til at bruge flyverhjemmeværnet. Men hvis jeg kigger på Flyvevåbnets opgavekompleks - hvor meget vi er efterspurgt til internationale operationer - så ser jeg et stigende behov for at bruge flyverhjemmeværnet. Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille er under udvikling, og vi glæder os meget til, at I får en kapacitet, som er bedre udnytbar i kraft af mere robuste flytyper. Jeg mener bestemt, at vi er på 6

7 "Jeg kunne godt ønske mig, at vi kunne trække på endnu flere flyverhjemmeværnsfolk" 7

8 flyvertaktisk kommando er kendetegnet af folk, der vil gøre en forskel vej i den rigtige retning, og at jeg snart kan få en kapacitet, som jeg kan bruge til at løse vigtige opgaver. Her tænker jeg især på overvågning af havmiljøet i de indre danske farvande, hvor vi i Flyvevåbnet nu især koncentrerer os om de store åbne havområder. En anden opgave, der ligger lige til højrebenet for Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille, er at transportere personel og materiel rundt i landet. Hvad skal enheder fra flyverhjemmeværnet kunne? Hvilke krav vil du stille? Det, jeg synes kendetegner flyverhjemmeværnet, er, at det er mennesker, der vil gøre en forskel, og som er villige til at påtage sig den træning og de krav, der skal til for at løse opgaver for Flyvevåbnet. For mig at se er der to forskelle i approach. Enten kan vi bruge flyverhjemmeværnet herhjemme, når vi tager ud. Det vil sige, når jeg tager store træk ud af min struktur for at fx sende bidrag til Afghanistan, så kan der være mulighed for at trække på flyverhjemmeværnet i en periode for at løse opgaver herhjemme. Den anden tilgang er, at vi kan bruge flyverhjemmeværnsfolkene ude. Ligesom fx hærhjemmeværnet løser bevogtningsopgaver i Kosovo og Afghanistan. Det er jeg sådan set meget åben overfor, men det bliver jo situationsafhængigt. Hvad er det for et miljø, vi opererer i, og hvad er det for nogle kompetencer, vi efterlyser? Flyvevåbnet er jo præget af at være et meget teknisk værn, hvor de fleste har en lang specialuddannelse bag sig. Det giver nogle begrænsninger, men måske kan det også være en mulighed at bruge hjemmeværnsfolkenes civile kompetencer fra deres faglige baggrund i opgaveløsningen. Det vigtigste er, at det giver mening for Flyvevåbnet, for flyverhjemmeværnet og for den enkelte hjemmeværnsmand og hans arbejdsplads. Der er nu ved at blive udfærdiget et policy papir for de enkelte wings om retningslinjerne for samarbejdet med flyverhjemmeværnet. Hvad mener du om det? Et policy papir skal være med til at erindre os om at få inddraget flyverhjemmeværnet i vores planlægning. Det er en bevidstgørelse af mine wingchefer og 8

9 Det er naturligt for mig, at der er et flyverhjemmeværn. Det vil jeg i hvert fald være med til at kæmpe for mine folk rundt om i Flyvevåbnet, at her er der faktisk en ressource, de kan trække på. Så når mine wings planlægger det ene eller det andet, skal de huske at få flyverhjemmeværnet med. Vi er jo, alt andet lige, opdragsgivere for flyverhjemmeværnet. Jeg så gerne, lidt nostalgisk, at det bliver lidt som i de gode, gamle dage under den kolde krig, hvor rigtig mange, der var ansat på flyvestationerne var hjemmeværnsmænd. Dermed havde vi den tætte forbindelse, der banede vejen for en gensidig tillid og det gode samarbejde. Eller som jeg husker fra min tid på radarstationen på Bornholm, hvor vi havde et fremragende, næsten dagligt samarbejde med flyverhjemmeværnet og den daværende Luftmeldecentral Bornholm. Vi vidste, hvor vi havde hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at når samarbejdet først er i gang, og man ser, hvad flyverhjemmeværnet i realiteten er i stand til at præstere, så vil vi se, at mange hurdler bliver ryddet af vejen. Man kommer ind i en god spiral, og så begynder samarbejdet at skrue sig op lige så stille og roligt. Det tror jeg er det allervigtigste, at få sat gang i den gode spiral. Det kræver arbejde fra både flyverhjemmeværnets og Flyvevåbnets side. Hvilke problemer ser du i samarbejdet med flyverhjemmeværnet? Når jeg sådan overordnet ser på samarbejdet, burde der ikke være de store problemer i det konkrete samarbejde. Det må handle om at klarlægge, hvad der er for folk i den lokale eskadrille, og hvad deres muligheder for deltagelse i opgaveløsningen er. Men når vi har med frivilligt personel at gøre, er der jo ingen garantier. Det kan jo betyde, at hvis man skal bruge en markeringsstyrke på 100 mand, så skal man være klar til at lave en markering med 50, hvis der ikke kommer flere. Sådan er verden nu engang skruet sammen. Det er der jo for så vidt ikke noget forgjort i, når man bare har det i baghovedet. hvad Flyvevåbnet laver, og de vilkår, vi arbejder under. Så derfor er det naturligt for mig, at der er et flyverhjemmeværn. Det vil jeg i hvert fald være med til at kæmpe for! Kommentar fra Finn Winkler, chef for hjemmeværnet: - Jeg har med stor interesse læst interviewet med chefen for Flyvertaktisk Kommando. Det er dejligt at høre, at Flyvevåbnet værdsætter flyverhjemmeværnets ressourcer og, ikke mindst, at chefen ser et stigende behov hos Flyvevåbnet for at udbygge samarbejdet. Hjemmeværnsledelsen lægger vægt på, at alle flyverhjemmeværnets kompetencer udnyttes bedst muligt. Og jeg må sige, at fremtidsperspektiverne for flyverhjemmeværnet tegner uhyre interessante. Generalmajor Finn Winkler, chef for hjemmeværnet. Foto: Ole Bo Jensen Hvordan ser du det fremtidige samarbejde? I min verden er flyverhjemmeværnet en del af Flyvevåbnet. Sådan skal det være. Jeg har brug for folk, der ved, hvad en flyvestation er, og som har fokus på, 9

10 Af kaptajn og ledende informationsofficer Erik Andersen Fastholdelse Fastholdelse er et fælles ansvar At fastholde sine medlemmer er i bund og grund et spørgsmål om god ledelse, motivation og planlægning på alle niveauer i eskadrillen. Chefen har det overordnede ansvar og dermed pligt til at sikre, at det enkelte medlem trives og føler, at hans eller hendes kompetencer bliver udnyttet bedst muligt til gavn for helheden i eskadrillen. Når fastholdelse kommer på programmet her i magasinet, er det, fordi der er foretaget en undersøgelse, der viser, at selv om der inden for ét års medlemskab kun er et frafald på 2% af nye medlemmer, er der desværre i tidsperioden fra 1-3 år mange, der af en eller anden grund løber sur i hjemmeværnslivet og vælger at stoppe eller gå over i reserven. Det er ærgerligt, at tidligere engagerede medlemmer allerede efter få år taber gnisten. Jeg synes, at vi som organisation har en forpligtigelse til at gøre noget ved det. Alt andet lige, har vi jo brug for engagerede medlemmer til at løse alle de opgaver, som flyverhjemmeværnet bliver pålagt i disse år. Virkeligheden i flyverhjemmeværnet Men hvordan ser virkeligheden så ud i flyverhjemmeværnet? Jo, vi har mange gode eskadriller, der arbejder seriøst med at skabe et spændende og krævende hjemmeværnsliv for deres medlemmer. Men et travlt, moderne liv handler som bekendt om at prioritere man kan ikke nå det hele. Der er derfor også eskadriller, som lige nu prioriterer andre opgaver først, hvilket selvfølgelig er helt legalt og forståeligt. Men det er nok her, man skal være opmærksom på, at vi er en frivillig organisation, og at fritidstilbuddene til vores medlemmer i dag er større end nogensinde før. Så hvis man ikke prioriterer et højt aktivitetsniveau for alle medlemmer i eskadrillen, så risikerer vi, at vores medlemmer enten går i reserven eller bliver fristet af andre tilbud uden for hjemmeværnet. Hvad hjælper det, at man har prioriteret opgaveløsning frem for fastholdelse, hvis der ikke er nogle dygtige folk til at løse opgaverne? Ærlighed Hvordan kan vi så arbejde målrettet med fastholdelse? Det kan vi blandt ved at være ærlige, når vi rekrutterer nye medlemmer. Være åben om de krav, der stilles, og hvilke opgaver vedkommende skal være med til at løse. Ansøgeren vil på den måde være helt på det rene med, hvad flyverhjemmeværnstjenesten kommer til at indebære. Uddannelsesplan Eskadrillens ledelse skal ved ansøgerens indtræden i flyverhjemmeværnet meget hurtigt få afholdt en medarbejdersamtale med vedkommende. De skal i fællesskab afklare hans eller hendes placering i organisationen samt udarbejde en uddannelsesplan for vedkommende. Det er vigtigt, at medlemmets kompetencer og interesser, også de civile, bliver afdækket og sat i spil. Det må være vores mål at stræbe efter, at rette mand/ kvinde kommer på rette plads i organisationen. Det 10

11 fastholdelse er vigtigt for at bibeholde medlemmets motivation, at han eller hun kan se sig selv udfylde en vigtig plads og dermed gøre en forskel. At arbejde med fastholdelse i en eskadrille er ikke anderledes end at gøre det på en civil arbejdsplads. Der bliver i dag gjort meget for at fastholde gode medarbejdere. En investering i nye medarbejdere er en investering i fremtiden! Det er et spild at miste gode medlemmer, som der er brugt mange uddannelseskroner på. Derfor bør der være fokus på FASTHOLDELSE i eskadrillerne! Fastholdelse Sørg for, at alle har det sjovt. Skab vinderkultur og fællesskab! Alle skal føle sig velkomne Skab variation! Skab struktur! Indholdet i aktiviteterne skal være beskrevet og udføres som beskrevet Langsigtet uddannelsesplanlægning både for den enkelte, men også for eskadrillen En rød tråd mellem flyverhjemmeværnets opgaver, uddannelse og træning Aflysninger er forbudt! (med mindre begrundelsen er meget god) 11

12 Af Kaptajn Jens Ørstrup CSAR Spændende invitation fra Flyvevåbnet har de seneste fem år støttet Flyvevåbnet med personel under Combat Search and Rescue (CSAR) til at jage de nedstyrtede piloter og besætninger i fjendeland. Til løsning af opgaven har vi brugt vores hurtige reaktionsstyrke- (Security Force) personel fra vore sikringsdelinger. Da jeg fik invitationen til at deltage med op til fire elever på næste CSAR-uddannelse, var det endnu et eksempel på, hvor godt samarbejdet imellem Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet fungerer. Det er første gang, at frivillige fra flyverhjemmeværnet har fået en sådan invitation. Air Force Training Centre (AFTC) begrundede invitationen med, at de gerne ville endnu tættere på os. Og at frivillige, som tidligere har deltaget som momentstyrke på CSAR, nu kan prøve at komme på den anden side, giver dem en endnu bedre mulighed for at tiltrække nyt personel til at deltage på CSAR som momentstyrke. Jeg var helt enig i denne nye, spændende vinkel på samarbejdet, som jeg tillige også finder er en blåstempling og et stort skulderklap til de frivillige fra flyverhjemmeværnet, som er med til at støtte Flyvevåbnets mange spændende uddannelser. Det sværeste for mig var faktisk at foretage udvælgelsen af de to eskadriller, som fik lov til at stille personel. 12

13 Af kaptajn Donny C. H. Holm, Hjemmeværnseskadrille 283 Trekanten. CSAR Fire personer fra s Indsatsstyrke deltager på Combat Search and Rescue (CSAR) i uge 17 som kursister I uge 17 drager to personer fra hver af hjemmeværnseskadrillerne 220 Arresø og 283 Trekanten af sted til Flyvestation Karup for at deltage i Air Force Training Centre s (AFTC) CSAR-kursus. Kurset er normalt kun for piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet, men flyverhjemmeværnet har fået tilbud om at stille med fire udvalgte soldater. Søndag den 22. april pakker Johnny Henriksen og Michael Dreyer fra Hjemmeværnseskadrille 283 Trekanten deres grej sammen og tager turen til Flyvestation Karup for, som de første fra flyverhjemmeværnet nogen sinde, at deltage i Flyvevåbnets CSAR-uddannelse. Uddannelsen er normalt forbeholdt piloter og besætningsmedlemmer på Hercules-fly og helikoptere. Klædt ordentligt på til opgaven I en hel uge skal de to færdes rundt i et ukendt terræn sammen med andre team fra Flyvevåbnet. De vil i løbet af ugen blive udsat for Hunter Force-enheder, som vil gøre alt for at stresse og fange dem. Forud for kurset har de to frivillige soldater gennemført et særligt program internt i eskadrillen udarbejdet af vores skydelærer Kristian Nielsen og næstkommanderende Per Melin, som har mange års efaring fra operativ patruljetjeneste. Alt sammen med det formål at sikre, at deres militære rutiner er helt på toppen. Programmet har indeholdt en særlig våbenuddannelse med nærkampskydninger, patruljeteknik, forhold over for Hunter Force, forhold over for hund, brug af natudstyr, overlevelsesteknik med videre. Programmet skal sikre, at vores to personer er klædt ordentligt på til opgaven. To erfarne soldater De to frivillige soldater fra Hjemmeværnseskadrille 283 Trekanten er på ingen måde uvante med at færdes i felten; de indgår begge to i eskadrillens Securiy Force-deling, som er en del af flyverhjemmeværnets indsatsstyrke. Alle medlemmerne af Security Force har en tre år lang og krævende uddannelse bag sig. Uddannelsen gennemføres af AFTC s egne instruktører og instruktører fra flyverhjemmeværnet. Uddannnelsen til Security Force indeholder store dele af infanteristuddannelsen, som findes i andre dele af hjemmeværnet. Sucurity Force-uddannelsen har den overbygning, at soldaterne, som indgår i delingerne, både skal kunne virke som infanterister i skov og åbent terræn, men desuden skal kunne indsættes på militære og civile lufthavne og virke som en tung reaktionsenhed. Derudover uddannes de til at kunne indsættes sammen med fx Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille og Flyvevåbnets egne enheder. Vi vil her i magasinet i næste nummer bringe en artikel med Johnny Henriksens og Michael Dreyers oplevelser fra det spændende kursus. 13

14 CSAR Michael Nielsen. Pilot og eskadrillechef i Hjemmeværnseskadrille 270 Hjemmeværnets fly - Ramt af egen succes Hjemmeværnet har gennem de sidste 4 år haft flyoperativ virksomhed med lejede fly fordelt jævnt geografisk på danske lufthavne. Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille (HVE270) er i den periode blevet en succes i kraft af dygtig, entusiastisk ledelse og et engageret frivilligt personel ud over det forventelige. HVE270 yder støtte til Totalforsvaret og andre offentlige myndigheder ved eftersøgning over vand og land, miljøovervågning, momentstyrke-bidrag ved større internationale NATO-øvelser m.m. I det indeværende forsvarsforlig har Folketingets politikere besluttet, at hemmeværnets fly skal støtte og supplere det øvrige forsvar med havmiljørelateret overvågning m.m. For at imødekomme denne efterspørgsel af skarp, kompetent og holdningsmæssig professionel opgaveløsning har Hjemmeværnets Flyvende Deling (HFD) reorganiseret sig pr. 1. februar 2012 og hedder nu Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille (HVE270). En væsentlig ændring er en igangværende dialog med Trafikstyrelsen om at operere med frivilligt personel i et professionelt organisatorisk set-up med et Air Operator Certificate (AOC). Det er et omfattende projekt, som bl.a. kræver et antal Nominated Post Holders (NPH) med kvalifikationer til at kunne bestride samme funktion i f.eks. SAS. Et andet omfattende projekt p.t. i HVE270 er forberedelse for anskaffelse af et antal egne fly med professionelt overvågningsudstyr ombord og i den forbindelse et løft af det faglige niveau for besætningen (piloter og systemoperatører). Rekvirering af flystøtte, akut eller planlagt, sker fortsat ved kontakt til Flyverhjemmeværnsdistriket (FHD) på døgnbetjent vagttelefon

15 HJV AOC ORGANISATION DEVELOPEMENT PL Allan Kortsen ACCOUNTMANAGER CHFHV OB Søren M. Poulsen QUALITY MANAGEMENT SYSTEM MJ Leif Johannsen SAFETY MANAGEMENT SYSTEM MJ Leif Johannsen CH FHD OL Jan G. Andersen CH HVE KN Michael Nielsen KONTROL AFD PL Søren Butzbacher FHV FHD HVE 270 FLIGHT SAFETY PL Ole Hald ADMIN OS Henrik Morbjerg KONSULENT OL Niels J. Halvgaard * SECURITY NK HVE PL Ole Sprange *TRAINING PL Hans Birkholm *MAINTENANCE PL Evan Grønhøj *ground operations Rune Christian Falk ENGINEERING Morten Høyer Gunnar Boye Pedersen *flight operations PL Finn Hovgaard flight training operational training KN Poul Erik Beck PL Michael Voegeding FLYVEmateriel Peter Adser-Larsen DUty ops LT Ole S. Knudsen DUty ops ass Anders Frigaard BESÆTNINGs- MEDLEMMER (120) 15

16 Ulønnede soldater Af Arne Bach Nielsen, kommunikationsmedarbejder, Air Control Wing De professionelle, ulønnede soldater Det er cirka 20 år siden, at jerntæppet rustede og faldt fra hinanden. Efter at den kolde krig tøede op, er verden langtfra blevet mere fredelig for de danske soldater tværtimod. Eks-jugoslavien, Irak og Afghanistan er nogle af de steder, danskerne har kæmpet og sat liv til. Derfor træner soldaterne helt anderledes i dag, hvor scenarierne ligger så tæt som muligt op ad et missionsområde i en fjern krog af verden. lægger tid og krop til mange af Flyvevåbnets øvelsesaktiviteter. Det frigør ressourcer fra det faste personel, når flyverhjemmeværnet stiller op som momenter. Det sker for eksempel under Air Control Wing s årlige Vedligeholdende Militære Efteruddannelse, bedre kendt som VME. Her er de momenter i rollespil, hvor de agerer lokale civile eller fjender i et missionsområde. Forsøg på nedgravning af sprængladninger ved befærdede veje, ildoverfald, likvideringer og ophidsede borgere er blot nogle af de indspil, hjemmeværnsfolkene med flyvervingen på skulderen simulerer. Det giver wing ens soldater en realistisk fornemmelse af forholdene i et konfliktområde. 45-årige Klaus Simoni, sergent og forsyningsbefalingsmand fra Hjemmeværnseskadrille 280 i Billund, er én af dem, der kaster Sergent Klaus Simoni med flyfeltet i Karup i baggrunden lægger ikke skjul på, at han bevidst valgte det blå hjemmeværn frem for et af de to andre. - Her er tiltalen god, og der er ikke langt fra top til bund i hierarkiet. (Foto: Arne Bach Nielsen) 16

17 Under Air Control Wing s VME agerede flyverhjemmeværnet blandt andet lokale civile, der i denne situation stressede chaufføren ved at være særdeles ubehageligt påtrængende. (Foto: Marianne Bech Nørgaard). det faste personel under VME en ud i realistiske situationer. Han var med Hæren på Hold 1 i Bosnien i 1996, på et tidspunkt hvor der virkelig var hedt i det tidligere Jugoslavien. Med sig i rygsækken har han tunge erfaringer fra den helt skarpe ende af en krigszone. - Jeg ved noget om, hvordan folk reagerer over for forskellige situationer, hvor det drejer sig om at holde hovedet koldt og tage de rigtige beslutninger på få sekunder. Det bruger jeg blandt andet, når jeg skal udsætte VME-deltagerne for mine indspil, forklarer Klaus Simoni. Han aftjente sin værnepligt i 1989 på Flyvestation Aalborg. Det var en positiv oplevelse for ham, så han søgte senere ind i flyverhjemmeværnet og blev optaget. Han ville gerne være med til at begrave myten om, at hjemmeværnsfolk blot legede røvere og soldater i weekenden og ellers betragtede det som blot en kaffeklub. - Vores folk tager opgaverne alvorligt og ofte med stor ildhu og med den fysiske formåen, hver især kan præstere. Vi har en stor aldersspredning i korpset, så vi indretter opgaverne efter fysikken. Eksempelvis kan en m/k oppe i årene have svært ved at følge med, når der skal løbes, kravles eller skydes. Men vedkommende kan sagtens være moment ved førstehjælp og andet, fortæller Klaus Simoni. Tovholderen i Air Control Wing s stab inden for VME er seniorsergent Flemming Hertz. Han sætter stor pris på flyverhjemmeværnets støtte: - Var det ikke for de frivilliges indsats, måtte vi trække endnu flere ressourcer fra vores egne folk eller wingreserven. Og så er det jo en fornøjelse at se den entusiasme, som hjemmeværnsfolkene lægger for dagen. Vi ser dem gerne stille op igen til næste år. 17

18 Sindal Af Informationsofficer Steen Hossmann Sindals "internationale" feltflyveplads

19 I uge 16 var den vendsysselske Sindal Lufthavn blevet ændret til en international helikopterlufthavn, hvor bevogtningen som en skarp indsats - var lagt i hænderne på flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnseskadrille 240 Odense. I forbindelse med samvirkeaftalen mellem Flyvertaktisk Kommando og Rigspolitichefen, og som en del af ATLAS-samarbejdet, skulle aftalen afprøves, og der blev derfor afholdt en stor helikopterøvelse i Sindal Lufthavn med deltagelse af politihelikoptere fra 8 forskellige lande og 15 militære helikoptere, hvoraf den ene kom helt fra Spanien. For at få et indblik i øvelsen og hvordan flyverhjemmeværnet var involveret, tog undertegnede turen fra Fredericia til Sindal for at få en snak med deltagerne og et interview med eskadrillechefen fra 240 Odense. Allerede ved indkørselen til lufthavnen opdagede jeg, at Hjemmeværnseskadrille 240 tog deres opgave alvorligt. Jeg blev mødt af: UVEDKOMMENDE INGEN ADGANG. Der var etableret en adgangskontrol, og jeg måtte pænt præsentere mig selv og fortælle mit ærinde, hvorefter vagten kontaktede den etablerede kommandocentral, der heldigvis sagde god for, at jeg kunne træde nærmere. Summede af effektivitet Vel ankommet til Hjemmeværnseskadrille 240 s operationsområde blev jeg modtaget af eskadrillechef Claus Quistdorff og vist rundt i lejren, der ikke bare summede af aktivitet, men også af effektivitet. Kommandostationen var etableret i en større hangar, og inde i denne var der rejst en sovesal i form af et stort militærtelt. Efter rundturen i lejren blev jeg vist rundt i lufthavnen, hvor mange helikoptere af forskellige størrelser og farver var linet op. Jeg spurgte eskadrillechef

20 Sindal Claus Quistdorff om eskadrillens arbejdsopgaver: I forbindelse med samarbejdsaftalen havde Flyvertaktisk Kommando bedt om, at flyverhjemmeværnet etablerede en feltflyveplads. Det er første gang, at vi i flyverhjemmeværnet prøver dette, ligesom det også er første gang, at Flyvevåbnet skal afprøve en feltflyveplads, som er opstillet af flyverhjemmeværnet. Øvelsen er et forsøgsprojekt, og reaktionerne fra alle sider er allerede, at vi gentager succesen igen til næste år, hvor man ønsker, at feltflyvepladsen skal real etableres på en mark og ikke i en lufthavn. Claus Quistdorff fortalte videre, at da det er første gang, at øvelsen afvikles, findes der ikke færdige manualer og køreplaner at operere efter. Men der arbejdes i flyverhjemmeværnet på at udarbejde uddannelsesplaner. Men med hensyn til selve konceptet Feltflyveplads har flyverhjemmeværnet gennem øvelser de senere år høstet nogle vigtige erfaringer. Informations officer Steen Hossmann interviewer Claus Quistdorff. Vigtigste opgaver Jeg spurgte eskadrillechefen, hvad flyverhjemmeværnssoldaternes vigtigste opgaver var under øvelsen: Eskadrillens primære opgave er BEVOGTNING, fortæller EC Claus Quistdorff. Endvidere støtter vi Flyvertaktisk Kommando med nogle vigtige logistikopgaver. Det kan fx være transport af besætningerne fra deres indlogering til flyvepladsen. Vores primære op- 20

21 gave med bevogtning af helikopterne gælder den tid, hvor de står på jorden uanset tiden på døgnet. Vi bevogter ligeledes adgangen til området, patruljerer om natten og udfører kontrol af bygninger, der ikke benyttes i nattetimerne. For at løse den samlede opgave kræves en styrke på ca. 20 flyverhjemmeværnssoldater døgnet rundt. Antallet er nødvendigt for, at personellet kan få sovet, komme i bad, forpleje og have tid til socialt samvær. Det er uhyre vigtigt for, at humør og entusiasme skal bevares hos alle under hele øvelsen. Jeg spurgte, hvad flyverhjemmeværnet får ud af anstrengelserne? Vi bliver bekræftet i, at det, vi går hjemme i eskadrillerne og træner, kan bruges til noget. Det betyder også, at det hjemmeværnspersonel, der deltager i denne form for øvelser, kan se fornuften i at gennemføre de uddannelser, der bliver tilbudt, og som er nødvendige for at kunne løse opgaverne. Informationstjenesten er vigtig Jeg spurgte videre, om der var reaktioner fra lokalbefolkningen under en så stor flyaktivitet i området? Der er mange reaktioner. Vi har de almindelige nysgerrige hvis jeg må sige sådan og så har vi flyentusiasterne, de såkaldte flyspottere, der for næsten enhver pris, og med ethvert trick, prøver at komme så tæt på helikopterne som overhovedet muligt. Derudover er der også en del henvendelser fra lokalbefolkningen og pressen. Derfor har vi udarbejdet et pressekoncept for feltflyvepladser med et pressetelt, der konstant er bemandet med informationspersonel. I teltet er der alskens informationsmateriale og nogle velinformerede info-folk, for der kommer vitterligt mange. Ikke kun for at kigge, men også for at høre om Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet. Mange af de besøgende bliver overraskede over at høre, hvor meget Flyvertaktisk Kommando og flyverhjemmeværnet faktisk samarbejder. Derfor er det vigtigt, at vi har en informationstjeneste, der kan tage imod og servicere alle de interesserede. 21

22 uddannelse HVE Odense vinder igen uddannelseskonkurrencen Vinderen Blev HVE odense! Endnu en gang tillykke til Hjemmeværnseskadrille 240 Odense, som ligesom i 2010 igen i 2011 blev vinderen af flyverhjemmeværnets uddannelseskonkurrence. Der venter endnu en spændende oplevelse til de glade vindere fra Odense. I sidste nummer af Magasin for kunne du læse om eskadrillens dag med eliten i Jægerkorpset. Hvad mon udfordringen bliver i år? UDD konkurrence: GRSK giver... 5 Brand giver... 1 Miljø giver... 1 Redning giver... 1 Alm Hj giver... 1 Opmærk giver Placering HVE Aktive GRSK Brand Miljø Redning Alm. Hj. Opmærk *Tallet er uden musikkorpsene, da de ikke skal gennemføre den lovpligtige uddannelse. Point i UDD konkurrence 1 HVE ,47 2 HVE ,96 3 HVE ,64 4 HVE ,33 5 HVE ,57 6 HVE ,50 7 HVE ,22 8 HVE ,27 9 HVE ,06 10 HVE ,68 11 HVE ,32 12 HVE ,96 13 STHVE ,94 14 HVE ,86 15 HVE ,74 16 HVE ,48 17 HVE ,66 18 HVE ,37 19 HVE ,81 20 HVE ,72 21 HVE ,05 22 HVE ,67 23 HVE ,67 24 HVE ,00 25 HVE ,07 26 HVE ,83 27 HVE ,75 28 HVE ,70 29 HVE ,78 30 MUHVE ,57 31 HVE ,97 32 HVE ,47 Ialt %-vis score

23 MAJ 2012 T 1. O JUNI 2012 F 1. L 2. BEVASS Kontrol JULI 2012 HJK STUPER S 1. M AUGUGST 2012 O 1. T 2. T 3. S 3. T 3. F 3. F 4. St. Bededag 4. maj arrangement M 4. FAFS SJ møde 23 O 4. L 4. L 5. T 5. Grundlovsdag T 5. S 5. S 6. O 6. F 6. M 6. M T 7. L 7. T 7. T 8. F 8. S 8. O 8. O 9. L 9. Ophold på FSN + FØUDD (SKP) M T 9. T 10. F 11. L 12. S 13. FP UDD FHV CH møde 2 UDD weekend S 10. M 11. T 12. O 13. AIR SHOW Aalborg FAFS KBH møde 24 T 10. O 11. T 12. F 13. F 10. L 11. S 12. M 13. M T 14. L 14. T 14. T 15. O 16. T 17. F 18. L 19. Kr. Himmelfartsdag F 15. L 16. S 17. M 18. T 19. Valdemarsdag AGOEX 12 Deltagere: HFD BEV Oksbøl støtte FAC 25 S 15. M 16. T 17. O 18. T 19. Summercamp Slipshavn Nijmegen march 29 O 15. T 16. F 17. L 18. S 19. S 20. O 20. F 20. M 20. M 21. FAFS NORD møde 21 T 21. L 21. T 21. T 22. O 23. T 24. F 25. FAFS MIDT møde FAFS SYD møde FAFS FYN møde CSAR F 22. L 23. S 24. M 25. Skt. Hans Dag 26 S 22. M 23. T 24. O 25. FHD Virksomhedslukket 30 O 22. T 23. F 24. L år MIL flyvning Kløvermarken FHV CH-møde 3 L 26. S 27. M 28. Pinsedag 2. Pinsedag 22 T 26. O 27. T 28. SF deltagelse i BLU I støtte til 2 BDE forud for udsendelse T 26. F 27. L 28. S 26. M 27. T 28. FAFS SJ + KBH T 29. O 30. T 31. HJK STUPER MIL ansatte CH og LE SEM F 29. L 30. S 29. M 30. T O 29. T 30. F 31. FLV/FHV/HJV FHD FAFS Nord FAFS Midt FAFS Syd FAFS Fyn FASF Sjælland FASF København Andet CSAR Vagttelefon til tilfælde af behov for kontakt ved f.eks. virksomhedslukning: TLF:

24 Eskadriller i flyverhjemmeværnet C Find eskadrillerne på nettet. Fx: hve277.dk Vendsyssel HVE 266 Aalborg HVE 205 Bornholm HVE 261 Limfjorden vest HVE 265 Hvidsten HVE 277 Karup HVE 275 Djursland HVE 272 Vestjylland HVE 281 HVE 273 Ikast STHVE 250 Stabseskadrille HVE 280 Billund HVE 283 Trekanten HVE 274 Østjylland HVE 221 Arresø HVE 223 Værløse HVE 220 Nordvestsjælland MUHVE Jonstrup HVE 227 Kbh. Lufthavn HVE 225 Roskilde HVE 228 Kbh. Lufthavn HVE 282 HVE 284 Skrydstrup HVE 286 Alssund HVE 240 Odense HVE 242 Sydfyn HVE 230 Midtsjælland HVE 231 Stevns HVE 232 Sydsjælland/Møn FHVDEL Ærø HVE 243 Langeland HVE 233 Lolland-Falster Tjek lige Flyverhjemmeværnsdistriktets nye side på Facebook ud! Siden er et digitalt mødested, hvor frivillige, ansatte og øvrige interesserede på en nem og uformel måde kan komme i dialog med hinanden og kommentere på emner, der vedrører Flyverhjemmeværndistriktets virke. På siden vil du også kunne finde nyheder om flyverhjemmeværnet. Gå ind på nedenstående link og giv dit besyv med! Flyverhjemmerværnsdistriktet/ Næste nummer udkommer september 2012 Afsender: Flyverhjemmeværnsdistrikt FSN, Herningvej 30, 7470 Karup J