Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference"

Transkript

1 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse A/S; Camilla Damgaard; Niras; Kirsten Dyhr-Mikkelsen; Ea Energianalyse A/S; e mail: Mikael Togeby; Ea Energianalyse A/S; 1

2 Sammenfatning I Danmark har der siden midten af 70 erne været fokus på energibesparelser, og samfundets ønsker om at realisere energibesparelser er styrket år for år. Mange af de eksisterende ordninger er fra før år I dag er det blandt andet ønsket om at reducere miljøeffekterne, herunder drivhuseffekten i forbindelse med energianvendelse, som fører til ambitiøse mål for reduktion af energiforbruget og den dertil hørende CO 2 -emission. Men også strategiske hensyn fører til ønsket om uafhængighed af fossile brændsler. Oliepriserne og priserne på kul og naturgas svinger stærkt. I perioder i 2008 var olieprisen på over 140 $ per tønde. IEA s World Energy Outlook forudsiger nu oliepriser på omkring 100 $ fra og stigende til 120 $ frem til 2030 (IEA, 2008a). Dette er en fire-dobling i forhold til forudsigelserne for fire år siden. Energibesparelser kan være en billig vej til miljøfordele og mindsket afhængighed af fossile brændsler. Energibesparelser kan i en række tilfælde realiseres til meget lave omkostninger, hvor en øget investering i mere energieffektivt udstyr mere end opvejes af de reducerede energiudgifter. I mange tilfælde er investeringen betalt tilbage på få år. Den konkrete gennemgang af energispareaktiviteterne i Danmark har vist, at de er udviklet i forskellige perioder og som svar på forskellige energipolitiske forudsætninger. Koordineringen mellem de forskellige aktiviteter er i en række tilfælde mangelfuld. Samtidig udfordrer indførelsen af EU s CO 2 - kvotesystem de øvrige energispareaktiviteter, idet kvotesystemet fx har øget incitamentet for elbesparelser i form af en højere elpris, men samtidig betyder, at elbesparelser ikke fører til CO 2 -reduktioner inden for den aktuelle kvoteperiode, da den samlede europæiske kvote er fast. Det er værd at bemærke, at gennemførelse af energibesparelser under kvotesystemet stadig kan være hensigtsmæssigt. Samlet anvendes i Danmark omkring 650 millioner kr. per år til virkemidler, som skal fremme energibesparelser i runde tal 300 millioner kr. for energi- 2

3 selskabernes energispareaktiviteter, 250 millioner kr. for energimærker til bygninger og 100 millioner kr. til Elsparefonden. Indledning Artiklen bygger alt væsentligt på en evaluering udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene Evalueringen blev udført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering, RUC og 4-Fact. Den blev gennemført i efteråret 2008 (Togeby m.fl. 2008). Vi vil i artiklen præsentere evalueringen, dens resultater og anbefalinger og ved fremlæggelsen på konferencen følge op på de politiske initiativer, der blev taget på baggrund af anbefalingerne. Der er således med udgangspunkt i evalueringen fremsat et: Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og ophævelse af lov om Elsparefonden, Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v. (www.ens.dk). Der er tidligere gennemført flere evalueringer af enkelte energispareaktiviteter, men dette er første gang der gennemføres en samlet evaluering af samtlige energispareaktiviteter. Evalueringen er gennemført ved dataindsamlinger, som bl.a. omfatter telefoninterview med en række udvalgte målgrupper samt spørgeskemainterview med energiselskaberne om deres omkostninger. Endelig er der gennemført en statistisk analyse af udviklingen i otte landes energiforbrug samt hentet inspiration i andre landes energispareindsats. Resultater af disse analyser er kombineret med en omfattende brug af eksisterende materiale, herunder evalueringer og andre relevante undersøgelser. 3

4 De ni energispareaktiviteter, som evalueres, er: Afgifter og CO 2 -kvoter Energiselskabernes spareaktivitet Energimærkning af bygninger Elsparefonden Bygningsreglementet Mærkning af apparater og apparatnormer Krav om energibesparelser i det offentlige Aftaleordningen for energiintensive virksomheder Energisparepuljen Evalueringens resultater I det følgende gennemgås kort resultaterne af evalueringen. Resultaterne bygger på analyser i: En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Togeby m.fl. (2008) samt bilag og appendiks knyttet hertil, se: EU s CO 2 -kvotesystem fungerer set fra slutbrugerens synsvinkel som en europæisk energiafgift. Den marginale omkostning ved at anvende energi forøges. Kvoterne har fra begyndelsen af 2008 betydet øgede elpriser for alle elforbrugere og øgede priser for brændselsforbruget i de energiintensive virksomheder. Interview med 42 store kvotevirksomheder bekræfter, at kvoterne har øget fokus på energibesparelser og valg af brændsel. I hver tredje virksomhed har kvoterne i høj grad betydet øget fokus på energibesparelser. Systemets succes understreges af, at 65 % af de adspurgte virksomheder svarer, at deres konkurrenceevne ikke er væsentligt påvirket. Brugen af afgifter har været et vigtigt element i den danske energisparepolitik. Afgifterne har bidraget til en reduktion i energiforbruget med ca. 10 %. Skønnet på 10 % er baseret på modelanalyser, Økonomi og erhvervsministeriet (2008). 4

5 Energiselskaberne for el, naturgas, fjernvarme og olie har fra 2006 haft nye rammer for at fremme energibesparelser. Selskaberne har, efter de første to et halvt år med de nye rammer, samlet set registreret besparelser, som svarer til målsætningen. Selskaberne kan gennemføre besparelser inden for alle energiarter. Særlig mange besparelser er gennemført inden for naturgas, og relativt færre inden for fjernvarme. Evalueringen peger på, at ca. halvdelen af de realiserede besparelser kan betragtes som additionelle, dvs. besparelser som ikke ville være gennemført uden energiselskabets medvirken. Selv når der tages hensyn til graden af additionalitet, er energiselskabernes aktiviteter formodentlig omkostningseffektive. Besparelsen sker i samtlige sektorer, og omkostningerne til aktiviteterne (dvs. både energiselskabets omkostninger og brugernes investeringer) svarer til, eller er lavere end, værdien af det reducerede energiforbrug. Økonomien ser mest attraktiv ud for besparelser i erhvervene. Der har været gennemført flere udbud af en mindre del af energiselskabernes erhvervsrådgivning udliciteringspuljen. Erfaringen viser, at dette ikke har været en succes. De indkomne bud var få og dyre. Aktiviteten synes overhalet af det forhold, at mange energiselskaber har indgået kontrakter med fx rådgivende ingeniører om realisering af besparelser. Disse aftaler har været enklere og dermed mere attraktive end udliciteringspuljen. Energimærkningen af bygninger har eksisteret siden 1979 og er ændret flere gange, senest i Mindre bygninger skal energimærkes ved salg, mens større bygninger skal mærkes hvert femte år. Nye bygninger skal energimærkes i forbindelse med ibrugtagning. Kun omkring halvdelen af solgte enfamilieshuse har det krævede energimærke, og der mangler energimærke ved en stor del af de nye bygninger. Energimærkningsordningen af bygninger er relativt dyr, fordi den er baseret på, at en konsulent gennemgår den enkelte bygning, men effekten synes begrænset særligt i mindre bygninger. Den danske ordning går i omfang og ambition ud over EU s minimumskrav. Ordningen er obligatorisk, men der er ikke sanktioner ved manglende anvendelse. Fremover vil energimærket blive offentliggjort, så fx energiselskaberne og andre aktører kan anvende oplysningerne til at målrette deres aktiviteter. Denne og andre ændringer vurderes imidlertid ikke at øge effekten af ordningen markant. 5

6 Elsparefonden søger at påvirke både forbrugere, leverandører og producenter i retning af mere effektive apparater og elanvendelser. Fokus for indsatsen er elforbruget i husholdninger og det offentlige. En række tidligere evalueringer af Elsparefonden er gennemgået. Evalueringerne har i flere tilfælde anvendt planlægningsværdier og ikke målte værdier i opgørelsen af effekten. Elsparefonden vurderer, at effekten af deres virke svarer til en reduktion af husholdningernes elforbrug med 10 % i Heri er ikke medtaget effekten af fondens markeds- og kampagneaktiviteter. I denne vurdering er det fx antaget, at de boliger, som er konverteret fra elvarme til anden energiform, ville være blevet på elvarme i yderligere 20 år uden Elsparefondens aktivitet. Da der er en række incitamenter for at skifte energiforsyning, ville et andet referenceforløb mindske effekten af ordningen. Elsparefonden er kendt af de fleste. Baseret på interview med 100 offentlige enheder kan det vurderes, at ca. to tredjedele af de statslige enheder (kontorer) og ca. en femtedel af de kommunale enheder (skoler) har benyttet sig af et eller flere af Elsparefondens tilbud. Interview viser imidlertid, at det er relativt sjældent, at fonden anvendes i forbindelse med konkrete spareprojekter (fx i det offentlige) eller husholdningers køb af udstyr (fx køb af tørretumblere). I forhold til en omkostningseffektiv prioritering af energispareaktiviteten og i lyset af, at elforbruget i husholdninger og det offentlige er dækket af CO 2 - kvoter og af høje afgifter, kan der stilles spørgsmål ved det hensigtsmæssige i afgrænsningen af Elsparefondens arbejde til husholdninger og det offentlige. Bygningsreglementet har haft stor betydning ved at reducere energiforbruget i nye bygninger. Formulering af krav i form af en energiramme vurderes at give en god fleksibilitet i forhold til tidligere versioner, hvor kravene var tilknyttet de enkelte bygningsdele. Det nuværende bygningsreglement og ikke mindst den planlagte stramning i 2010 vil fremme lokal energiforsyning, fx i form af solvarme, uafhængig af alternativ forsyningsform. Dette kan imidlertid blive en unødvendigt dyr løsning, hvis alternativet, fjernvarme, baseres på fx kraftvarme eller overskudsvarme. 63 % af alle nye huse forsynes med fjernvarme. Mærkningsordningen af apparater er godt indarbejdet og kendes af de fleste. EU vurderer, at mærkningsordningen på europæisk plan vil betyde besparelser på over 700 TWh (2.500 PJ) frem til Som en del af evalueringen er 6

7 der gennemført interview med forbrugere, som for nylig har købt en tørretumbler. Disse peger på, at energiforbruget og energimærkningen har en vis opmærksomhed hos køberne, men at der er andre forhold (fx prisen), som er langt vigtigere. For tørretumblere findes der i dag stort set kun apparater på markedet med mærkerne A, B eller C. Kravene om energibesparelser i det offentlige omfatter krav om at tilvejebringe og synliggøre information om mulige besparelser samt at realisere disse inden for visse rammer. Det offentlige har ikke som ønsket været i stand til at gå foran og vise vejen for resten af samfundet. Selvom en del af det offentlige realiserer energibesparelser samt kender og bruger bl.a. energiselskabernes og Elsparefondens tilbud, så går udviklingen i energiforbruget ikke den rigtige vej. Og det på trods af, at dette segment er kraftigst udsat for energisparevirkemidler. Aftaleordningen giver for energiintensive virksomheder mulighed for at opnå en lavere betaling af CO 2 -afgiften mod at gennemføre energiledelse m.m. Ordningen er under forandring, idet det er besluttet alene at videreføre ordningen i forhold til el-aftaler. Ændringerne hænger sammen med revisionen af CO 2 -afgifterne i relation til CO 2 -kvoterne. Energisparepuljen fokuserer på en række brede aktiviteter primært af oplysende karakter. En tydeligere fokusering på energibesparelser bør overvejes. Samlet set har gennemgangen af de ni energispareaktiviteter vist, at de er udviklet i forskellige perioder og som svar på forskellige energipolitiske forudsætninger. Koordineringen mellem de forskellige aktiviteter er i en række tilfælde mangelfuld. Samtidig udfordrer indførelsen af EU s CO 2 -kvotesystem de øvrige energispareaktiviteter, idet kvotesystemet fx har øget incitamentet for elbesparelser i form af en højere elpris, men samtidig betyder, at elbesparelser ikke fører til CO 2 -reduktioner inden for den aktuelle kvoteperiode, da den samlede europæiske kvote er fast. Det er værd at bemærke, at gennemførelse af energibesparelser under kvotesystemet stadig kan være hensigtsmæssigt. En række af ordningerne synes at have for lidt fokus på systematisk at dokumentere deres effekt i form af realiserede energibesparelser. Det gælder 7

8 energiselskaberne, Elsparefonden, energimærkningsordningen for bygninger og energipuljen. Denne evaluering bidrager med en større indsigt i rækken af omkostningselementer, fx i forbindelse med energiselskabernes aktiviteter og energimærkningen af bygninger. For en række af de øvrige aktiviteter er datagrundlaget for at beregne omkostningseffektiviteten meget usikkert. For områder med usikre data er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens antagelser, og disse er korrigeret og opdateret efter bedste skøn. Figur 1. Nøgletal for samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet. Værdien 1 angiver at omkostningerne per sparet kwh svarer til den samfundsøkonomiske energipris. I den samfundsøkonomiske energipris er medregnet miljøeffekt, men ikke forsyningssikkerhed. Bemærk at data i en række tilfælde er usikre ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Energimærkning af bygninger Bygningsreglementet Elsparefonden Energimærkning af apparater Krav om energibesparelser i det offentlige Energiselskabernes aktiviteter Aftaleordning Kilde: Togeby m.fl. (2008) afsnit 11 i bilaget beskrives de bagvedliggende data, antagelser og skøn. Den samfundsøkonomiske omkostning af energispareaktiviteterne er under den samfundsmæssige energipris. Dette gælder dog ikke for energimærkningen for bygninger, som vurderes til at være for dyr i forhold til den begrænsede effekt, ordningen har. Se figur 2.1. Nås målene? De energipolitiske aftaler fra juni 2005 og februar 2008 indeholder en række målsætninger og tiltag for dansk energipolitik med årene 2011, 2013 og 2020 som målepunkter. 8

9 Af særlig relevans i forhold til energibesparelser er 2005-målsætningen om, at det endelige energiforbrug (ekskl. transport og ikke-energiformål) i 2013 skal reduceres til 430 PJ. Figur 2 Fire prognoser for udviklingen i det endelige energiforbrug PJ/år Politisk mål 2013 Ens. juli 2007 DØR, feb Ens. feb Ens. høj oliepris, juli 2008 År I Energistyrelsens nyeste prognoser nås dette mål, hvorimod det ikke er tilfældet i De Økonomiske Råds prognose. Baseret på resultaterne i denne evaluering vurderes det, at Energistyrelsen har medregnet for høje effekter fra besparelsesaktiviteterne. Både energimærkningen af bygninger og energiselskabernes spareaktiviteter vurderes at levere færre besparelser end forventet af Energistyrelsen. Energistyrelsen forudsætter fuldt gennemslag af energibesparelsernes effekt, mens dette studie viser, at der kun er en additionel effekt på omkring 50 % for energiselskabernes aktiviteter og en begrænset effekt af energimærkningen af bygninger. Energistyrelsen antager desuden, at en del af de realiserede besparelser påvirker det samlede marked og på den måde har en vedvarende spareeffekt. Dette bygger på en forudsætning om, at energibespareindsatsen giver anledning til spill-over eller markedstransformation. Omfattende energispareaktiviteter over for en målgruppe kan betyde, at effekten spredes til andre forbrugere. Dette kan fx ske ved, at butikkerne begynder at føre de mere effektive apparater, og at andre brugere dermed får mulighed for at købe disse. Omfanget af sådanne spredningseffekter kan imidlertid være overordentlig vanskelige at dokumentere, og det kan derfor diskuteres, om de bør medtages i prognosen. 9

10 Samlet set vurderes det, at kun ved en betydelig økonomisk nedgang eller høje energipriser vil 2013-målsætningen blive nået. For målsætningerne for 2011 og 2020 er resultatet det samme (Togeby et. al. 2008). På trods af usikkerhed om prognosen vurderes det, at der er behov for at øge aktiviteterne for at fremme energibesparelser, hvis målene om reduktion af det endelige energiforbrug skal nås. Også målene om reduktion af bruttoenergiforbruget ville lettere kunne nås med en øget indsats for energibesparelser i forhold til bruttoenergiforbruget skal energibesparelser afbalanceres med forsyningsløsninger. Anbefalinger Det forhold, at de fleste initiativer og ordninger til fremme af energibesparelser har rødder langt tilbage i tiden, præger i meget høj grad helhedsbilledet af energispareindsatsen i Danmark. Fokus har i betydeligt omfang ligget på husholdningernes og den offentlige sektors energiforbrug, og ordningerne reflekterer forskellige prioriteringer til forskellige tider. Samtidig med at ordningerne har udviklet sig ved knopskydning, har de ydre rammer for energispareindsatsen ændret sig væsentligt i den samme periode: Energipolitikken er blevet international og er ikke kun et nationalt anliggende. Prioriteringer af klimahensyn, energimarked og forsyningssikkerhed varetages nu også på EU-niveau med fælles initiativer og regelsæt for hele Europa. Det har betydning, dels fordi fælles rammer muliggør, at indsatsen ikke virker konkurrenceforvridende landene imellem dels at effekterne af initiativerne bliver større, når der handles i fællesskab Klimaaspektet af energipolitikken har fået stadig større betydning, og nye virkemidler bl.a. i form af CO 2 -kvotesystemet er blevet introduceret Forsyningssikkerhed har fået fornyet betydning for både Danmark og EU i takt med, at egne ressourcer ikke mindst olie- og naturgasressourcerne reduceres, og importafhængigheden øges. Ligesom i klimapolitikken er energieffektivisering, udbygning med vedvarende energi og omstilling af transportsektoren centrale indsatsområder Det betyder, at der er et stort behov for, at indsatsen tilpasses de ændrede rammer. Således at indsatsen prioriteres ud fra en helhedsvurdering, hvor alle 10

11 sektorer og anvendelser, herunder transport, indgår og at indsatsen ses i et internationalt perspektiv. Endelig er det væsentligt, at besparelsesindsatsen sammentænkes med indsatsen på forsyningssiden med henblik på, at de samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimale løsninger fremmes mest muligt. Konkret betyder det bl.a., at der er behov for en målretning af indsatsen derhen, hvor effekten og omkostningseffektiviteten er størst. Og den gode nyhed er, at det nytter. Som det fremgår af evalueringen, har mange tiltag i de sektorer husholdninger og den offentlige sektor hvor der har været størst fokus, også givet resultater. Der er grund til at tro, at et øget fokus på erhvervssektorerne, hvor der kan påvises betydelige potentialer for rentable besparelser og effektiviseringer, vil kunne bidrage til at nå målene. Det forudsætter imidlertid, at indsatsen tilrettelægges ud fra en helhedsvurdering, og at der løbende tilvejebringes et overblik over virkemidlerne, herunder deres omkostninger, effekt og samspil, samt at der sker en prioritering på tværs. I den sammenhæng er det nødvendigt, at der oprustes med hensyn til systematisk evaluering af ordningerne, både hvad angår evalueringernes omfang og deres kvalitet. Der er flere måder at styrke koordineringen på tværs, fx gennem øget beføjelser til Koordinationsudvalget for energibesparelser, gennem etablering af en energisparefond eller etablering af et flerårigt program for energibesparelser. På baggrund af evalueringen, herunder en gennemgang af eksisterende materiale, gives nedenstående overordnede anbefalinger. Udgangspunktet er et ønske om at øge effekten og forbedre omkostningseffektiviteten. Anbefalingerne tager udgangspunkt i det politiske ønske om udbredt anvendelse af markedsmæssige metoder. Anbefalingerne lyder: Etabler et tiårigt program for energibesparelser Programmet omfatter energibesparelser inden for samtlige energiarter og sektorer, herunder transportsektoren. Programmet etableres med en selvstændig bestyrelse og har egne midler. Organiseringen kunne fx tage udgangspunkt i den model, som er valgt til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Opgaverne omfatter gennemførelse af konkrete aktiviteter til fremme af energibesparelser, fx kampagner, indkøbsvejledninger, aftaler med leverandører og producenter m.m. Aktivite- 11

12 terne kunne gennemføres i eget regi eller udbydes. Endvidere står programmet for årlige handlingsplaner for energibesparelser med opgørelse af samlede effekter baseret på evalueringer, som programmet er med til at igangsætte. Programmet skal sikre en samordning af samtlige danske energispareaktiviteter samt udnytte mulighederne for internationalt samarbejde, fx i forhold til energibesparelser inden for erhverv og transport Opprioritér indsatsen for at fremme energibesparelser inden for erhverv. Erhverv synes underprioriteret, og der findes et betydeligt energisparepotentiale med meget god økonomi. Dette kan blandt andet ske ved at indføre en ny afgift, hvis størrelse skal afspejle samtlige energipolitiske målsætninger ud over CO 2, og som betales af alle energiforbrugere. Disse ændringer ville betyde, at erhverv kommer til at betale mere for energien. Det er dokumenteret, at det er her, de største uudnyttede rentable sparepotentialer findes. Erhvervslivet kunne også prioriteres i ovennævnte program for energibesparelser Indfør en prioriteringsfaktor for besparelser. Hidtil er der anvendt første års besparelser som måleenhed. Dette kunne udbygges ved at tilføje en prioriteringsfaktor for besparelser i forhold til levetid, additionalitet og energiart, og om der er tale om forbrug inden for eller uden for kvotesystemet. Samtlige energipolitiske mål bør indgå i prioriteringsfaktoren dvs. ikke alene en opgørelse af bruttoenergi eller CO 2. Anvendelsen af prioriteringsfaktoren kunne erstatte kravene om, at energiselskaberne skal arbejde med energibesparelser i alle sektorer, og at varmebesparelser skal prioriteres. Prioriteringsfaktoren kunne anvendes til at sætte fokus på bestemte områder. Enkelheden i det nuværende system kunne bevares ved, at der fx anvendes to eller tre værdier af prioriteringsfaktoren (høj/lav eller høj/middel/lav). Ændringen kunne gennemføres i forbindelse med forøgelse af energiselskabernes forpligtelse i 2010 Reducer omkostningerne til energimærkningen af bygninger, således at omkostningerne i højere grad står mål med effekterne. Dette kunne fx ske ved en trinvis energimærkning og ved en højere grad af prioritering af, hvilke bygninger der skulle energimærkes på de forskellige niveauer. Brugen af uafhængige konsulenter kunne begrænses til bygninger, som forventes af have et stort sparepotentiale. Hvis samtlige salg af energi blev registreret i en fælles database, kunne prioriteringen evt. ske ud fra faktiske nøgletal om energiforbrug per m2. Disse justeringer med henblik på omkostningseffektivisering og prioritering kræver en indsats på EU- 12

13 niveau, hvilket kunne ske i forbindelse med de aktuelle drøftelser om udvikling af direktivet om energimærkning af bygninger Udvikl nye aktiviteter med fokus på at fremme energibesparelser i eksisterende bygninger. Dette kunne omfatte støtte, pakkeløsninger, standardtilbud m.m., som kan gøre det lettere og billigere at gennemføre energibesparelser i forbindelse med renovering af bygninger. Dette kunne omfatte en styrkelse af håndværkere og leverandørers muligheder for at rådgive om energibesparelser, fx i form af beregningsværktøjer, erfaringsdatabaser m.m. Gennemførelse af disse anbefalinger vil kunne øge omfanget af realiserede besparelser og øge omkostningseffektiviteten således at omkostningerne per besparelse reduceres. Efterlevelse af anbefalingerne vil kunne medvirke til, at 2013-målsætningen om reduktion af det endelige energiforbrug kunne nås. Yderligere spareeffekter vil kunne opnås frem til

14 Referencer De Økonomiske Råd (2008): Miljøkonomimisk overblik. Energipolitik, energiforbrog og CO 2- udledning. Internationalisering af dansk energipolitik. El, fjernvarme og klimamål. Danish Energy Efficiency Policy: Revisited and Future Improvements (2009): Mikael Togeby, Kirsten Dyhr-Mikkelsen, Anders Larsen, Morten Juel Hansen og Peter Bach. Paper der præsenteres på ECEEE summer-study Kjærbye, V.H. (2008): Does Energy Labelling on Residential Housing Result in Energy Savings? AKF, Anvendt KommunalForskning. Togeby m.fl. (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, København. Økonomi og erhvervsministeriet (2008): Vækst, Klima og Konkurrenceevne. Økonomisk Tema nummer 7. E:\dors + EP\2009 konference\udkast til artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009, vers. 2.docx. 14

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen 12. december 2008 Udarbejdet

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Økonomi- og Erhvervsministeriet December 2004 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Energi er afgørende for, at et

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Grønne afgifter for erhvervene

Grønne afgifter for erhvervene Grønne afgifter for erhvervene Edward James Smith og Mikael Togeby Ea Energianalyse for Det Økologiske Råd Januar 2009 Indhold Opgaven... 3 Sammenfatning... 4 Afgifterne i dag... 4 Højere afgifter med

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Agenda Introduktion Ny håndbog Igangværende projekter Pjecer om energimærkning Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere