Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference"

Transkript

1 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse A/S; Camilla Damgaard; Niras; Kirsten Dyhr-Mikkelsen; Ea Energianalyse A/S; e mail: Mikael Togeby; Ea Energianalyse A/S; 1

2 Sammenfatning I Danmark har der siden midten af 70 erne været fokus på energibesparelser, og samfundets ønsker om at realisere energibesparelser er styrket år for år. Mange af de eksisterende ordninger er fra før år I dag er det blandt andet ønsket om at reducere miljøeffekterne, herunder drivhuseffekten i forbindelse med energianvendelse, som fører til ambitiøse mål for reduktion af energiforbruget og den dertil hørende CO 2 -emission. Men også strategiske hensyn fører til ønsket om uafhængighed af fossile brændsler. Oliepriserne og priserne på kul og naturgas svinger stærkt. I perioder i 2008 var olieprisen på over 140 $ per tønde. IEA s World Energy Outlook forudsiger nu oliepriser på omkring 100 $ fra og stigende til 120 $ frem til 2030 (IEA, 2008a). Dette er en fire-dobling i forhold til forudsigelserne for fire år siden. Energibesparelser kan være en billig vej til miljøfordele og mindsket afhængighed af fossile brændsler. Energibesparelser kan i en række tilfælde realiseres til meget lave omkostninger, hvor en øget investering i mere energieffektivt udstyr mere end opvejes af de reducerede energiudgifter. I mange tilfælde er investeringen betalt tilbage på få år. Den konkrete gennemgang af energispareaktiviteterne i Danmark har vist, at de er udviklet i forskellige perioder og som svar på forskellige energipolitiske forudsætninger. Koordineringen mellem de forskellige aktiviteter er i en række tilfælde mangelfuld. Samtidig udfordrer indførelsen af EU s CO 2 - kvotesystem de øvrige energispareaktiviteter, idet kvotesystemet fx har øget incitamentet for elbesparelser i form af en højere elpris, men samtidig betyder, at elbesparelser ikke fører til CO 2 -reduktioner inden for den aktuelle kvoteperiode, da den samlede europæiske kvote er fast. Det er værd at bemærke, at gennemførelse af energibesparelser under kvotesystemet stadig kan være hensigtsmæssigt. Samlet anvendes i Danmark omkring 650 millioner kr. per år til virkemidler, som skal fremme energibesparelser i runde tal 300 millioner kr. for energi- 2

3 selskabernes energispareaktiviteter, 250 millioner kr. for energimærker til bygninger og 100 millioner kr. til Elsparefonden. Indledning Artiklen bygger alt væsentligt på en evaluering udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene Evalueringen blev udført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering, RUC og 4-Fact. Den blev gennemført i efteråret 2008 (Togeby m.fl. 2008). Vi vil i artiklen præsentere evalueringen, dens resultater og anbefalinger og ved fremlæggelsen på konferencen følge op på de politiske initiativer, der blev taget på baggrund af anbefalingerne. Der er således med udgangspunkt i evalueringen fremsat et: Forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget og ophævelse af lov om Elsparefonden, Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v. (www.ens.dk). Der er tidligere gennemført flere evalueringer af enkelte energispareaktiviteter, men dette er første gang der gennemføres en samlet evaluering af samtlige energispareaktiviteter. Evalueringen er gennemført ved dataindsamlinger, som bl.a. omfatter telefoninterview med en række udvalgte målgrupper samt spørgeskemainterview med energiselskaberne om deres omkostninger. Endelig er der gennemført en statistisk analyse af udviklingen i otte landes energiforbrug samt hentet inspiration i andre landes energispareindsats. Resultater af disse analyser er kombineret med en omfattende brug af eksisterende materiale, herunder evalueringer og andre relevante undersøgelser. 3

4 De ni energispareaktiviteter, som evalueres, er: Afgifter og CO 2 -kvoter Energiselskabernes spareaktivitet Energimærkning af bygninger Elsparefonden Bygningsreglementet Mærkning af apparater og apparatnormer Krav om energibesparelser i det offentlige Aftaleordningen for energiintensive virksomheder Energisparepuljen Evalueringens resultater I det følgende gennemgås kort resultaterne af evalueringen. Resultaterne bygger på analyser i: En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Togeby m.fl. (2008) samt bilag og appendiks knyttet hertil, se: EU s CO 2 -kvotesystem fungerer set fra slutbrugerens synsvinkel som en europæisk energiafgift. Den marginale omkostning ved at anvende energi forøges. Kvoterne har fra begyndelsen af 2008 betydet øgede elpriser for alle elforbrugere og øgede priser for brændselsforbruget i de energiintensive virksomheder. Interview med 42 store kvotevirksomheder bekræfter, at kvoterne har øget fokus på energibesparelser og valg af brændsel. I hver tredje virksomhed har kvoterne i høj grad betydet øget fokus på energibesparelser. Systemets succes understreges af, at 65 % af de adspurgte virksomheder svarer, at deres konkurrenceevne ikke er væsentligt påvirket. Brugen af afgifter har været et vigtigt element i den danske energisparepolitik. Afgifterne har bidraget til en reduktion i energiforbruget med ca. 10 %. Skønnet på 10 % er baseret på modelanalyser, Økonomi og erhvervsministeriet (2008). 4

5 Energiselskaberne for el, naturgas, fjernvarme og olie har fra 2006 haft nye rammer for at fremme energibesparelser. Selskaberne har, efter de første to et halvt år med de nye rammer, samlet set registreret besparelser, som svarer til målsætningen. Selskaberne kan gennemføre besparelser inden for alle energiarter. Særlig mange besparelser er gennemført inden for naturgas, og relativt færre inden for fjernvarme. Evalueringen peger på, at ca. halvdelen af de realiserede besparelser kan betragtes som additionelle, dvs. besparelser som ikke ville være gennemført uden energiselskabets medvirken. Selv når der tages hensyn til graden af additionalitet, er energiselskabernes aktiviteter formodentlig omkostningseffektive. Besparelsen sker i samtlige sektorer, og omkostningerne til aktiviteterne (dvs. både energiselskabets omkostninger og brugernes investeringer) svarer til, eller er lavere end, værdien af det reducerede energiforbrug. Økonomien ser mest attraktiv ud for besparelser i erhvervene. Der har været gennemført flere udbud af en mindre del af energiselskabernes erhvervsrådgivning udliciteringspuljen. Erfaringen viser, at dette ikke har været en succes. De indkomne bud var få og dyre. Aktiviteten synes overhalet af det forhold, at mange energiselskaber har indgået kontrakter med fx rådgivende ingeniører om realisering af besparelser. Disse aftaler har været enklere og dermed mere attraktive end udliciteringspuljen. Energimærkningen af bygninger har eksisteret siden 1979 og er ændret flere gange, senest i Mindre bygninger skal energimærkes ved salg, mens større bygninger skal mærkes hvert femte år. Nye bygninger skal energimærkes i forbindelse med ibrugtagning. Kun omkring halvdelen af solgte enfamilieshuse har det krævede energimærke, og der mangler energimærke ved en stor del af de nye bygninger. Energimærkningsordningen af bygninger er relativt dyr, fordi den er baseret på, at en konsulent gennemgår den enkelte bygning, men effekten synes begrænset særligt i mindre bygninger. Den danske ordning går i omfang og ambition ud over EU s minimumskrav. Ordningen er obligatorisk, men der er ikke sanktioner ved manglende anvendelse. Fremover vil energimærket blive offentliggjort, så fx energiselskaberne og andre aktører kan anvende oplysningerne til at målrette deres aktiviteter. Denne og andre ændringer vurderes imidlertid ikke at øge effekten af ordningen markant. 5

6 Elsparefonden søger at påvirke både forbrugere, leverandører og producenter i retning af mere effektive apparater og elanvendelser. Fokus for indsatsen er elforbruget i husholdninger og det offentlige. En række tidligere evalueringer af Elsparefonden er gennemgået. Evalueringerne har i flere tilfælde anvendt planlægningsværdier og ikke målte værdier i opgørelsen af effekten. Elsparefonden vurderer, at effekten af deres virke svarer til en reduktion af husholdningernes elforbrug med 10 % i Heri er ikke medtaget effekten af fondens markeds- og kampagneaktiviteter. I denne vurdering er det fx antaget, at de boliger, som er konverteret fra elvarme til anden energiform, ville være blevet på elvarme i yderligere 20 år uden Elsparefondens aktivitet. Da der er en række incitamenter for at skifte energiforsyning, ville et andet referenceforløb mindske effekten af ordningen. Elsparefonden er kendt af de fleste. Baseret på interview med 100 offentlige enheder kan det vurderes, at ca. to tredjedele af de statslige enheder (kontorer) og ca. en femtedel af de kommunale enheder (skoler) har benyttet sig af et eller flere af Elsparefondens tilbud. Interview viser imidlertid, at det er relativt sjældent, at fonden anvendes i forbindelse med konkrete spareprojekter (fx i det offentlige) eller husholdningers køb af udstyr (fx køb af tørretumblere). I forhold til en omkostningseffektiv prioritering af energispareaktiviteten og i lyset af, at elforbruget i husholdninger og det offentlige er dækket af CO 2 - kvoter og af høje afgifter, kan der stilles spørgsmål ved det hensigtsmæssige i afgrænsningen af Elsparefondens arbejde til husholdninger og det offentlige. Bygningsreglementet har haft stor betydning ved at reducere energiforbruget i nye bygninger. Formulering af krav i form af en energiramme vurderes at give en god fleksibilitet i forhold til tidligere versioner, hvor kravene var tilknyttet de enkelte bygningsdele. Det nuværende bygningsreglement og ikke mindst den planlagte stramning i 2010 vil fremme lokal energiforsyning, fx i form af solvarme, uafhængig af alternativ forsyningsform. Dette kan imidlertid blive en unødvendigt dyr løsning, hvis alternativet, fjernvarme, baseres på fx kraftvarme eller overskudsvarme. 63 % af alle nye huse forsynes med fjernvarme. Mærkningsordningen af apparater er godt indarbejdet og kendes af de fleste. EU vurderer, at mærkningsordningen på europæisk plan vil betyde besparelser på over 700 TWh (2.500 PJ) frem til Som en del af evalueringen er 6

7 der gennemført interview med forbrugere, som for nylig har købt en tørretumbler. Disse peger på, at energiforbruget og energimærkningen har en vis opmærksomhed hos køberne, men at der er andre forhold (fx prisen), som er langt vigtigere. For tørretumblere findes der i dag stort set kun apparater på markedet med mærkerne A, B eller C. Kravene om energibesparelser i det offentlige omfatter krav om at tilvejebringe og synliggøre information om mulige besparelser samt at realisere disse inden for visse rammer. Det offentlige har ikke som ønsket været i stand til at gå foran og vise vejen for resten af samfundet. Selvom en del af det offentlige realiserer energibesparelser samt kender og bruger bl.a. energiselskabernes og Elsparefondens tilbud, så går udviklingen i energiforbruget ikke den rigtige vej. Og det på trods af, at dette segment er kraftigst udsat for energisparevirkemidler. Aftaleordningen giver for energiintensive virksomheder mulighed for at opnå en lavere betaling af CO 2 -afgiften mod at gennemføre energiledelse m.m. Ordningen er under forandring, idet det er besluttet alene at videreføre ordningen i forhold til el-aftaler. Ændringerne hænger sammen med revisionen af CO 2 -afgifterne i relation til CO 2 -kvoterne. Energisparepuljen fokuserer på en række brede aktiviteter primært af oplysende karakter. En tydeligere fokusering på energibesparelser bør overvejes. Samlet set har gennemgangen af de ni energispareaktiviteter vist, at de er udviklet i forskellige perioder og som svar på forskellige energipolitiske forudsætninger. Koordineringen mellem de forskellige aktiviteter er i en række tilfælde mangelfuld. Samtidig udfordrer indførelsen af EU s CO 2 -kvotesystem de øvrige energispareaktiviteter, idet kvotesystemet fx har øget incitamentet for elbesparelser i form af en højere elpris, men samtidig betyder, at elbesparelser ikke fører til CO 2 -reduktioner inden for den aktuelle kvoteperiode, da den samlede europæiske kvote er fast. Det er værd at bemærke, at gennemførelse af energibesparelser under kvotesystemet stadig kan være hensigtsmæssigt. En række af ordningerne synes at have for lidt fokus på systematisk at dokumentere deres effekt i form af realiserede energibesparelser. Det gælder 7

8 energiselskaberne, Elsparefonden, energimærkningsordningen for bygninger og energipuljen. Denne evaluering bidrager med en større indsigt i rækken af omkostningselementer, fx i forbindelse med energiselskabernes aktiviteter og energimærkningen af bygninger. For en række af de øvrige aktiviteter er datagrundlaget for at beregne omkostningseffektiviteten meget usikkert. For områder med usikre data er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens antagelser, og disse er korrigeret og opdateret efter bedste skøn. Figur 1. Nøgletal for samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet. Værdien 1 angiver at omkostningerne per sparet kwh svarer til den samfundsøkonomiske energipris. I den samfundsøkonomiske energipris er medregnet miljøeffekt, men ikke forsyningssikkerhed. Bemærk at data i en række tilfælde er usikre ,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Energimærkning af bygninger Bygningsreglementet Elsparefonden Energimærkning af apparater Krav om energibesparelser i det offentlige Energiselskabernes aktiviteter Aftaleordning Kilde: Togeby m.fl. (2008) afsnit 11 i bilaget beskrives de bagvedliggende data, antagelser og skøn. Den samfundsøkonomiske omkostning af energispareaktiviteterne er under den samfundsmæssige energipris. Dette gælder dog ikke for energimærkningen for bygninger, som vurderes til at være for dyr i forhold til den begrænsede effekt, ordningen har. Se figur 2.1. Nås målene? De energipolitiske aftaler fra juni 2005 og februar 2008 indeholder en række målsætninger og tiltag for dansk energipolitik med årene 2011, 2013 og 2020 som målepunkter. 8

9 Af særlig relevans i forhold til energibesparelser er 2005-målsætningen om, at det endelige energiforbrug (ekskl. transport og ikke-energiformål) i 2013 skal reduceres til 430 PJ. Figur 2 Fire prognoser for udviklingen i det endelige energiforbrug PJ/år Politisk mål 2013 Ens. juli 2007 DØR, feb Ens. feb Ens. høj oliepris, juli 2008 År I Energistyrelsens nyeste prognoser nås dette mål, hvorimod det ikke er tilfældet i De Økonomiske Råds prognose. Baseret på resultaterne i denne evaluering vurderes det, at Energistyrelsen har medregnet for høje effekter fra besparelsesaktiviteterne. Både energimærkningen af bygninger og energiselskabernes spareaktiviteter vurderes at levere færre besparelser end forventet af Energistyrelsen. Energistyrelsen forudsætter fuldt gennemslag af energibesparelsernes effekt, mens dette studie viser, at der kun er en additionel effekt på omkring 50 % for energiselskabernes aktiviteter og en begrænset effekt af energimærkningen af bygninger. Energistyrelsen antager desuden, at en del af de realiserede besparelser påvirker det samlede marked og på den måde har en vedvarende spareeffekt. Dette bygger på en forudsætning om, at energibespareindsatsen giver anledning til spill-over eller markedstransformation. Omfattende energispareaktiviteter over for en målgruppe kan betyde, at effekten spredes til andre forbrugere. Dette kan fx ske ved, at butikkerne begynder at føre de mere effektive apparater, og at andre brugere dermed får mulighed for at købe disse. Omfanget af sådanne spredningseffekter kan imidlertid være overordentlig vanskelige at dokumentere, og det kan derfor diskuteres, om de bør medtages i prognosen. 9

10 Samlet set vurderes det, at kun ved en betydelig økonomisk nedgang eller høje energipriser vil 2013-målsætningen blive nået. For målsætningerne for 2011 og 2020 er resultatet det samme (Togeby et. al. 2008). På trods af usikkerhed om prognosen vurderes det, at der er behov for at øge aktiviteterne for at fremme energibesparelser, hvis målene om reduktion af det endelige energiforbrug skal nås. Også målene om reduktion af bruttoenergiforbruget ville lettere kunne nås med en øget indsats for energibesparelser i forhold til bruttoenergiforbruget skal energibesparelser afbalanceres med forsyningsløsninger. Anbefalinger Det forhold, at de fleste initiativer og ordninger til fremme af energibesparelser har rødder langt tilbage i tiden, præger i meget høj grad helhedsbilledet af energispareindsatsen i Danmark. Fokus har i betydeligt omfang ligget på husholdningernes og den offentlige sektors energiforbrug, og ordningerne reflekterer forskellige prioriteringer til forskellige tider. Samtidig med at ordningerne har udviklet sig ved knopskydning, har de ydre rammer for energispareindsatsen ændret sig væsentligt i den samme periode: Energipolitikken er blevet international og er ikke kun et nationalt anliggende. Prioriteringer af klimahensyn, energimarked og forsyningssikkerhed varetages nu også på EU-niveau med fælles initiativer og regelsæt for hele Europa. Det har betydning, dels fordi fælles rammer muliggør, at indsatsen ikke virker konkurrenceforvridende landene imellem dels at effekterne af initiativerne bliver større, når der handles i fællesskab Klimaaspektet af energipolitikken har fået stadig større betydning, og nye virkemidler bl.a. i form af CO 2 -kvotesystemet er blevet introduceret Forsyningssikkerhed har fået fornyet betydning for både Danmark og EU i takt med, at egne ressourcer ikke mindst olie- og naturgasressourcerne reduceres, og importafhængigheden øges. Ligesom i klimapolitikken er energieffektivisering, udbygning med vedvarende energi og omstilling af transportsektoren centrale indsatsområder Det betyder, at der er et stort behov for, at indsatsen tilpasses de ændrede rammer. Således at indsatsen prioriteres ud fra en helhedsvurdering, hvor alle 10

11 sektorer og anvendelser, herunder transport, indgår og at indsatsen ses i et internationalt perspektiv. Endelig er det væsentligt, at besparelsesindsatsen sammentænkes med indsatsen på forsyningssiden med henblik på, at de samfundsøkonomisk og miljømæssigt optimale løsninger fremmes mest muligt. Konkret betyder det bl.a., at der er behov for en målretning af indsatsen derhen, hvor effekten og omkostningseffektiviteten er størst. Og den gode nyhed er, at det nytter. Som det fremgår af evalueringen, har mange tiltag i de sektorer husholdninger og den offentlige sektor hvor der har været størst fokus, også givet resultater. Der er grund til at tro, at et øget fokus på erhvervssektorerne, hvor der kan påvises betydelige potentialer for rentable besparelser og effektiviseringer, vil kunne bidrage til at nå målene. Det forudsætter imidlertid, at indsatsen tilrettelægges ud fra en helhedsvurdering, og at der løbende tilvejebringes et overblik over virkemidlerne, herunder deres omkostninger, effekt og samspil, samt at der sker en prioritering på tværs. I den sammenhæng er det nødvendigt, at der oprustes med hensyn til systematisk evaluering af ordningerne, både hvad angår evalueringernes omfang og deres kvalitet. Der er flere måder at styrke koordineringen på tværs, fx gennem øget beføjelser til Koordinationsudvalget for energibesparelser, gennem etablering af en energisparefond eller etablering af et flerårigt program for energibesparelser. På baggrund af evalueringen, herunder en gennemgang af eksisterende materiale, gives nedenstående overordnede anbefalinger. Udgangspunktet er et ønske om at øge effekten og forbedre omkostningseffektiviteten. Anbefalingerne tager udgangspunkt i det politiske ønske om udbredt anvendelse af markedsmæssige metoder. Anbefalingerne lyder: Etabler et tiårigt program for energibesparelser Programmet omfatter energibesparelser inden for samtlige energiarter og sektorer, herunder transportsektoren. Programmet etableres med en selvstændig bestyrelse og har egne midler. Organiseringen kunne fx tage udgangspunkt i den model, som er valgt til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Opgaverne omfatter gennemførelse af konkrete aktiviteter til fremme af energibesparelser, fx kampagner, indkøbsvejledninger, aftaler med leverandører og producenter m.m. Aktivite- 11

12 terne kunne gennemføres i eget regi eller udbydes. Endvidere står programmet for årlige handlingsplaner for energibesparelser med opgørelse af samlede effekter baseret på evalueringer, som programmet er med til at igangsætte. Programmet skal sikre en samordning af samtlige danske energispareaktiviteter samt udnytte mulighederne for internationalt samarbejde, fx i forhold til energibesparelser inden for erhverv og transport Opprioritér indsatsen for at fremme energibesparelser inden for erhverv. Erhverv synes underprioriteret, og der findes et betydeligt energisparepotentiale med meget god økonomi. Dette kan blandt andet ske ved at indføre en ny afgift, hvis størrelse skal afspejle samtlige energipolitiske målsætninger ud over CO 2, og som betales af alle energiforbrugere. Disse ændringer ville betyde, at erhverv kommer til at betale mere for energien. Det er dokumenteret, at det er her, de største uudnyttede rentable sparepotentialer findes. Erhvervslivet kunne også prioriteres i ovennævnte program for energibesparelser Indfør en prioriteringsfaktor for besparelser. Hidtil er der anvendt første års besparelser som måleenhed. Dette kunne udbygges ved at tilføje en prioriteringsfaktor for besparelser i forhold til levetid, additionalitet og energiart, og om der er tale om forbrug inden for eller uden for kvotesystemet. Samtlige energipolitiske mål bør indgå i prioriteringsfaktoren dvs. ikke alene en opgørelse af bruttoenergi eller CO 2. Anvendelsen af prioriteringsfaktoren kunne erstatte kravene om, at energiselskaberne skal arbejde med energibesparelser i alle sektorer, og at varmebesparelser skal prioriteres. Prioriteringsfaktoren kunne anvendes til at sætte fokus på bestemte områder. Enkelheden i det nuværende system kunne bevares ved, at der fx anvendes to eller tre værdier af prioriteringsfaktoren (høj/lav eller høj/middel/lav). Ændringen kunne gennemføres i forbindelse med forøgelse af energiselskabernes forpligtelse i 2010 Reducer omkostningerne til energimærkningen af bygninger, således at omkostningerne i højere grad står mål med effekterne. Dette kunne fx ske ved en trinvis energimærkning og ved en højere grad af prioritering af, hvilke bygninger der skulle energimærkes på de forskellige niveauer. Brugen af uafhængige konsulenter kunne begrænses til bygninger, som forventes af have et stort sparepotentiale. Hvis samtlige salg af energi blev registreret i en fælles database, kunne prioriteringen evt. ske ud fra faktiske nøgletal om energiforbrug per m2. Disse justeringer med henblik på omkostningseffektivisering og prioritering kræver en indsats på EU- 12

13 niveau, hvilket kunne ske i forbindelse med de aktuelle drøftelser om udvikling af direktivet om energimærkning af bygninger Udvikl nye aktiviteter med fokus på at fremme energibesparelser i eksisterende bygninger. Dette kunne omfatte støtte, pakkeløsninger, standardtilbud m.m., som kan gøre det lettere og billigere at gennemføre energibesparelser i forbindelse med renovering af bygninger. Dette kunne omfatte en styrkelse af håndværkere og leverandørers muligheder for at rådgive om energibesparelser, fx i form af beregningsværktøjer, erfaringsdatabaser m.m. Gennemførelse af disse anbefalinger vil kunne øge omfanget af realiserede besparelser og øge omkostningseffektiviteten således at omkostningerne per besparelse reduceres. Efterlevelse af anbefalingerne vil kunne medvirke til, at 2013-målsætningen om reduktion af det endelige energiforbrug kunne nås. Yderligere spareeffekter vil kunne opnås frem til

14 Referencer De Økonomiske Råd (2008): Miljøkonomimisk overblik. Energipolitik, energiforbrog og CO 2- udledning. Internationalisering af dansk energipolitik. El, fjernvarme og klimamål. Danish Energy Efficiency Policy: Revisited and Future Improvements (2009): Mikael Togeby, Kirsten Dyhr-Mikkelsen, Anders Larsen, Morten Juel Hansen og Peter Bach. Paper der præsenteres på ECEEE summer-study Kjærbye, V.H. (2008): Does Energy Labelling on Residential Housing Result in Energy Savings? AKF, Anvendt KommunalForskning. Togeby m.fl. (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen, København. Økonomi og erhvervsministeriet (2008): Vækst, Klima og Konkurrenceevne. Økonomisk Tema nummer 7. E:\dors + EP\2009 konference\udkast til artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009, vers. 2.docx. 14

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

En vej til flere og billigere energibesparelser. Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet af Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4-Fact for Energistyrelsen 12. december 2008 Udarbejdet

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger. Delrapport 6

Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger. Delrapport 6 Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger Delrapport 6 8. december 2008 Evaluering af den samlede energispareindsats Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?

Læs mere

Handlingsplan for en fornyet energispareindsats

Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Transport- og Energiministeriet Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Udgivet af: Transport-

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Økonomi- og Erhvervsministeriet December 2004 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Energi er afgørende for, at et

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Referat Dato: 27. oktober 2014 J.nr.: 3007/3016-0005 Ref.: tsk

Referat Dato: 27. oktober 2014 J.nr.: 3007/3016-0005 Ref.: tsk ENERGISPARERÅDET Referat Dato: 27. oktober 2014 J.nr.: 3007/3016-0005 Ref.: tsk Møde i Energisparerådet den 11. september 2014 Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet: Lone Møller Sørensen,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Energispareaftale - Status og ny aftale

Energispareaftale - Status og ny aftale Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke

Læs mere

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere