Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER"

Transkript

1 Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER

2 Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER

3 Mulighedernes Land NYE VEJE TIL UDVIKLING I YDEROMRÅDER er udgivet af Realdania som afslutning på projektet Mulighedernes Land. Publikationen er udarbejdet af Hausenberg ApS i samarbejde med Realdania, Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune. Redaktion: Signe Sloth Hansen, Hausenberg, Søren Møller Christensen, Hausenberg og Karen Skou, Realdania. Research og tekst: Hausenberg ved Signe Sloth Hansen, Christina Juhlin, Søren Møller Christensen, Marie Leth Meilvang og Tobias Ritzau Kjærulff. Design og layout: HVID HVERDAG ved Else Hvid. Sprogrevision og korrektur: Marie Wiuff Kruse. Udgivet november 2012, trykt i eksemplarer hos Cool Grey A/S på Munken Polar. ISBN: En kort version af erfaringsopsamlingen fra Mulighedernes Land findes i publikationen MULIGHEDERNES LAND erfaringer fra 16 projekter. Begge publikationer kan downloades på Kontakt: Realdania, Karen Skou: /

4 Forord Mulighedernes Land viser nye veje til udvikling I partnerskabet Mulighedernes Land har Realdania, Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune siden 2007 samarbejdet om at udvikle nye strategier og vise nye veje til udvikling i Danmarks yderområder. Sammen har partnerskabet udviklet og realiseret 16 demonstrationsprojekter og indgået i tværgående aktiviteter, som har kvalificeret og understøttet projektudviklingen. Realdania har med Mulighedernes Land ønsket at bidrage til at skabe positiv udvikling i yderområderne. Det primære formål har ikke været at skabe økonomisk vækst, men at fastholde og forbedre de kvaliteter og potentialer, som findes i yderområderne. Mulighedernes Land har derfor fokuseret på at styrke rammerne for bosætning og turisme ved at forbedre og nytænke de fysiske strukturers indhold, funktioner og udformning. Resultatet af seks års samarbejde er 16 nyskabende projekter, der hver især viser nye veje til at forbinde, gentænke og styrke kvaliteter og steder i tyndt befolkede områder. Mulighedernes Land har afprøvet nye metoder til samarbejde mellem offentlige myndigheder og civilsamfundet. Der er arbejdet med borgerinddragelse, idéudvikling, organisering og samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Erfaringerne fra Mulighedernes Land er samlet i denne publikation og i erfaringskataloget Mulighedernes Land erfaringer fra 16 projekter, som kan bestilles og downloades på www. realdania.dk. Her findes også de øvrige fem publikationer, der er udgivet som del af Mulighedernes Land. 3 Den centrale erfaring fra Mulighedernes Land er først og fremmest, at det er muligt at skabe positiv udvikling med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Samtidig viser Mulighedernes Land, at der, hvor projekter skaber størst effekt, er der, hvor det lykkes at gennemføre flere forskellige initiativer, som supplerer hinanden, og som hænger nøje sammen med kommunens øvrige strategier for udvikling. God læselyst! Karen Skou, Realdania

5

6 MULIGHEDERNES LAND 11 Mulighedernes Land skaber udvikling med udgangspunkt i stedet 13 Mulighedernes Land kort fortalt 14 Yderområdernes udfordringer 16 Yderområder i forandring 18 Perspektivet i Mulighederenes Land 46 Samarbejde på tværs skaber merværdi 48 Inddragelse sikrer effekt og drift 52 Kommunikation spreder ejerskab FORBIND, GENTÆNK OG STYRK STEDET Udvikling med udgangspunkt i stedet PROJEKTBASERET UDVIKLING 29 Erfaringer fra Mulighederens Land 30 På tværs af Mulighedernes Land 32 Tre kommuner tre faser 34 Thisted Kommune Planlæggeren som facilitator 36 Lolland Kommune Langsigtet udvikling kræver visioner og politisk mod 38 Bornholms Regionskommune Blikket udefra skal kobles tæt til kommunen og stedet 41 Fælles erfaringer 42 Borgere bliver samarbejdspartnere 44 Ildsjæle findes også i kommunen 59 Tre strategier til forandring 61 FORBIND: Steder løfter hinanden 62 Forbind landsbyer 64 Forbind attraktioner 66 Forbind turismen med lokalsamfundet 69 GENTÆNK: Nye rammer giver nye muligheder 70 Gentænk landsbyernes plan 72 Gentænk forladte industrilandskaber 76 Gentænk velfærdssamfundets forladte bygninger 79 STYRK: Lokalt engagement, planlægning og nedrivning skaber udvikling 80 Styrk landsbyens mødesteder 82 Styrk det lokale engagement 84 Styrk relationen til landskabet 86 Styrk landsbyen ved at rive ned

7

8 3 kommuner og 16 demonstrationsprojekter THISTED 202 Billedregister 203 Kilde- og litteraturliste 92 Thisted Kommune 97 Det gode liv ved kysten 103 Thy og Hannæs på kryds og tværs 109 Huse til overs 115 Fra tomt til grønt i Vestervig 121 Frøstrups nye samlingspunkt 127 Beboerhus for landsbynetværks LOLLAND 134 Lolland Kommune 139 Herregårdslandet Lolland 145 Porten til Lolland 151 Bedre boliger og nye mødesteder i Birket 155 Energilandsby Horslunde BORNHOLM 162 Bornholms Regionskommune 167 Graniteventyret og Hammerhavn 173 Nyt liv i Vang Granitbrud 179 Hasle Havnebad 185 Sandvig Strandpromenade 191 Stier omkring Klemensker og Østerlars 197 Ny Bymidte i Østermarie

9 INTRODUKTION // Mulighedernes Land 8

10 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Mulighedernes Land 9

11

12 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Mulighedernes Land skaber udvikling med udgangspunkt i stedet I partnerskabet Mulighedernes Land har Realdania, Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune de seneste seks år samarbejdet om at udvikle nye strategier og vise nye veje til positiv udvikling i Danmarks yderområder. Erfaringerne fra Mulighedernes Land bygger på 16 demonstrationsprojekter, der er realiseret i tre kommuner; Thisted, Lolland og Bornholm. Projekterne har alle det byggede miljø som omdrejningspunkt og spænder fra anlæg af stier og forbindelser mellem attraktioner over nye forenings- og aktivitetshuse til omdannelse af forladte fiskerihavne og store, tomme industrianlæg. Erfaringerne fra Mulighedernes Land viser, at det er muligt at højne livskvalitet og skabe fornyet tro på fremtiden ved at forbinde, gentænke og styrke yderområdernes stedbundne kvaliteter og ressourcer. Men erfaringerne er også, at forandringer først for alvor sker, når borgere, myndigheder og erhvervsliv formår at arbejde sammen og indgå i nye relationer og roller og ikke mindst formår at tiltrække udefrakommende ressourcer. Bogen samler og formidler erfaringerne fra Mulighedernes Land. Bogen er delt i to. Først del introducerer og samler erfaringer på tværs af de 16 projekter, mens anden del beskriver de 16 projekter. Første del af bogen indledes med en introduktion til Mulighedernes Land, en beskrivelse af de udfordringer, som yderområderne står over for, og en præsentation af det stedsbaserede perspektiv, som har været den røde tråd i udvikling af de 16 demonstrationsprojekter. Dernæst følger to afsnit, som opsamler erfaringer på tværs af de 16 projekter. I det første afsnit forklares udviklingsprocessen, og der samles op på de procesrelaterede pointer. Særligt er der fokus på de nye roller, som kommune, borgere, foreninger og udefrakommende aktører, såsom Realdania, har spillet i udviklingen og realiseringen af de 16 projekter. Andet afsnit sætter fokus på de tre overordnede strategier, som projekterne har arbejdet med: at forbinde, gentænke og styrke de stedbunde kvaliteter og ressourcer. 11 Anden del er opdelt i tre kapitler, der hvert indledes med en introduktion til en af de tre kommuner, efterfulgt af en beskrivelse af de fire-seks projekter, den pågældende kommune har gennemført. De enkelte projektbeskrivelser er selvstændige historier, som kan læses som inspiration uafhængigt af hinanden og resten af bogen. Projekterne kan også læses som forskellige eksempler på de tre strategier i kapitel 3: Forbind, gentænk og styrk.

13 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Det gode liv ved kysten forbedrer adgangen til kysten for både beboere, turister, fiskere og surfere Huse til overs fjerner tomme, forfaldne huse i et nyskabende samarbejde mellem borgere og kommune Thy og Hannæs på kryds og tværs binder Thisted Kommune sammen i et netværk af stier, som sikrer cyklende og gående adgang til naturen og gode forbindelser mellem landsbyerne Fra tomt til grønt i Vestervig åbner byen, så den vender sig ud mod de kvaliteter, der ligger bag hovedgaden: parken, åen og hallen Frøstrups nye samlingspunkt fjerner forfaldne huse og omdanner den gamle kro til samlingspunkt i en ny bymidte omgivet af store idrætsarealer og butiksliv langs hovedvejen Beboerhus for landsby netværk etablerer et fælleshus som mødested for beboere på tværs af landsbygrænser Ny bymidte i Østermarie omdanner parkeringspladsen foran Dagli Brugsen til byens nye mødested og aktivitetsplads Stier omkring Klemensker og Østerlars etablerer stier, som gør det nemmere for borgerne at komme ud i den smukke natur rundt om de to byer Sandvig Strand promenade giver Sandvig et mødested på kanten af byen ud mod dens største attraktion: kysten Graniteventyret og Hammerhavn genskaber de smukke, gamle granitmoler i den tidligere udskibningshavn, og der bygges et multi hus for de mange turister og lokale brugere Nyt liv i Vang Granitbrud omdanner et tidligere granitbrud til spektakulære rammer for natur- og fritidsliv Hasle Havnebad giver byens havn en ny attraktion som første skridt i omdannelse af havnen til byens nye mødested 12 Porten til Lolland undersøger, hvordan årlige besøgende i Knuthenborg kan bruges som løftestang for udvikling af de to landsbyer Bandholm og Hunseby- Maglemer Bedre boliger og nye mødesteder i Birket sætter fokus på, hvordan et nedslidt landsbymiljø kan løftes gennem nedrivninger, social indsats og et nyt aktivitetshus i den gamle skole Herregårdslandet Lolland viser, at Lolland er spækket med herregårde, som i dag tilbyder spændende oplevelser for turister og lokale Energilandsby Horslunde samler beboerne om at gøre landsbyen bæredygtig gennem energirenoveringer af private og offentlige bygninger

14 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Mulighedernes Land kort fortalt Mulighedernes Land er et partnerskab mellem Realdania og Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet fokuserer på turisme, bosætning, kulturarv og fysisk planlægning. Målet er at vise nye veje for udvikling i Danmarks yderområder. Succeskriteriet er ikke nødvendigvis økonomisk vækst, men at støtte og styrke områdernes eksisterende kvaliteter. På baggrund af analyser af udfordringer og muligheder i hver af de tre kommuner samt en omfattende borgerinddragelse udvalgte hver kommune fire-seks konkrete, fysiske demonstrationsprojekter, der er realiseret i perioden Demonstrationsprojekterne er udviklet i tæt dialog med borgere, foreninger og erhvervsliv og er undervejs godkendt såvel politisk som af Realdania og øvrige samarbejdspartnere. Erfaringerne fra projekterne i de tre kommuner er samlet i et tværgående spor af projektsekretariatet, drevet af rådgivningsfirmaet Hausenberg. Projektsekretariatet har løbende faciliteret udveksling af idéer og erfaringer mellem de tre kommuner, bidraget med inspiration, igangsat mindre undersøgelser og formidlet resultater og erfaringer til en bredere målgruppe. Mulighedernes Land er tillige løbende blevet evalueret af Oxford Research. Mulighedernes Land lagde ud med et budget på 195 millioner kroner, hvoraf Realdania bidrog med 105 millioner kroner, på betingelse af, at de tre kommuner hver tilvejebragte 30 millioner kroner i medfinansiering, enten som kommunal finansiering eller via andre fonde og puljer. 15 millioner kroner er gået til sekretariatsbistand, videns- og erfaringsopsamling, formidling og evaluering samt samarbejde mellem kommunerne. Med videreudvikling af projekterne er det lykkedes at tiltrække yderligere 50 millioner kroner, således at Mulighedernes Lands samlede budget er på omkring 245 millioner kroner. 13 Projektet startede i 2007 og er afsluttet i Læs mere på Hvad er et yderområde? De danske yderområder kan karakteriseres på flere forskellige måder. I begrebet yderområde ligger, at områderne er placeret perifert i modsætning til noget centralt. Det centrale måles typisk ud fra både økonomisk vækst, befolkningsvækst og infrastrukturelle knudepunkter, som typisk koncentreres i de større byer. Her defineres et yderområde som et område, der er omfattet af en eller flere af de tre officielle definitioner, der gælder i forhold til fysiske planlægning, landdistriktsprogrammet og i forhold til EU s strukturfondsmidler. I en sådan afgrænsning af yderområder indgår det nordlige, vestlige og sydvestlige Jylland, området syd for Limfjorden, det nordlige Djursland, Bornholm, Lolland-Falster og en række mindre øer. Under denne definition hører således også de tre kommuner i Mulighedernes Land: Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune.

15 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Yderområdernes udfordringer Yderområderne i hele den vestlige verden står over for store udfordringer. I løbet af det 20. og starten af det 21. århundrede er beskæftigelsen inden for landbrug, fiskeri og industri faldet drastisk, mens nye arbejdspladser inden for service og viden primært skabes omkring de største byer. Forandringer i erhvervsstrukturen rammer især yderområderne, som i dag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i et globalt orienteret videns- og servicesamfund. Når jobbene forsvinder i yderområderne, kan borgerne være nødsaget til at flytte, og færre flytter til, når der ikke er job at få. De høje uddannelseskrav i dag betyder samtidig, at unge ofte må forlade yderområdet for at studere i en storby, og mange vælger ikke at komme tilbage. Den aldrende lokale befolkning har til gengæld ikke samme behov for at flytte væk, og det forventes derfor, at andelen af ældre i yderkommuner vil stige i fremtiden. Med færre borgere i den arbejdsdygtige alder, lavere uddannelsesniveau og faldende beskatningsgrundlag sættes yderkommunerne under et økonomisk pres, og resultatet ses i en nedgang i detailhandelen, forfaldne og tomme huse og tiloversblevne industri- og produktionsanlæg Det resulterer i en nedgang i detailhandelen, flere tomme huse og tiloversblevne industri- og produktionsanlæg. 14 Centralisering har hidtil været den dominerende strategi for at få økonomien til at hænge sammen, med forringelse af den offentlige service i de mindre landsbyer som følge. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at opretholde lige vilkår alle steder, eller om vi er nødt til at erkende, at vilkårene er anderledes i yderområderne, og at udvikling dermed også skal ske på andre vilkår og med afsæt i de herlighedsværdier og potentialer, der er på det enkelte sted. Spørgsmålet om bosætning er et af de mest centrale i diskussionerne om yderområdernes udvikling. Hvilken form for bosætning ønsker yderområderne, og hvilken form for bosætning vil de kunne tiltrække i fremtiden? Er det realistisk at satse på bosætning i landsbyerne, eller er det kun hovedbyer som Thisted, Maribo og Rønne, der i fremtiden skal forvente at se nye beboere? Kan dagliglivet opretholdes og nye borgere tiltrækkes i nogle af de landsbyer, hvor det trods alt går godt nu? Hvad skal der til, for at det kan komme til at ske? Bornholm, Lolland og Thisted er tre kommuner, der alle har været under stort pres i den periode, Mulighedernes Land er gennemført. Partnerskabet blev indgået i 2007 med efterdønninger af kommunalreformens omkostningsfyldte og til tider svære centraliseringer. I 2008 sparkede første runde af finanskrisen ind med lukning af store arbejdspladser, og de seneste år har de tre kommuner gang på gang gennemgået sparerunder og centraliseringer. Det til trods er det lykkes de tre kommuner at finde og ikke mindst fundraise ressourcerne til at gennemføre storstilede udviklingsprojekter. De har bevist, at kriser også åbner for nye måder at se og gøre tingene på, hvor hver part yder med det, de er gode til, og alle tager ansvar for udviklingen i lokalsamfundene.

16 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Lolland Bornholm Thisted Hele landet 20% 00% 80% 60% 40% 20% 0% BEFOLKNINGSUDVIKLING. På landsplan har befolkningsudviklingen i Danmark været støt stigende i de sidste mange årtier, og Danmarks Statistik forventer, at udviklingen fortsætter. Kommunerne i yderområderne har dog ikke fulgt samme udvikling. I de fleste yderområder er befolkningstallet nedadgående, en udvikling, der forventes af fortsætte de næste tre årtier. (Kilde: Danmarks Statistik / 2012) % 80% SEKUNDÆRE ERHVERV 60% TERTIÆRE ERHVERV 40% 20% PRIMÆRE ERHVERV SEKUNDÆRE ERHVERV ÆNDRET ERHVERVSSTRUKTUR. Erhvervsstruktur: Udviklingen fra et landsbrugssamfund til et industrisamfund og nu et videnssamfund har ændret landbrugets rolle og betydning fra at være en del af den dominerende sektor for beskæftigelse og værditilvækst til at udgøre en langt mindre rolle for den danske økonomi. (Kilde: K.E. Bang, H. Frølich, J. Hassing, M. Poulsen og G. Størup / 2010: Virksomhedsøkonomi A1, Systime)

17 Yderområder i forandring De store udfordringer, som yderområderne står over for, kalder på forandringer og nye måder at se og skabe udvikling på. Fra før Mulighedernes Lands begyndelse i 2007 til afslutningen i 2012 har en række begivenheder sat dagordenen, ændret rammerne og skubbet til forestillingerne om de danske yderområdernes fremtid. Her er et udpluk Det internationale forbund European LEADER Association for Rural Development grundlægges og igangsætter Leader-programmet Realdania, Thisted Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune iværksætter Mulighedernes Land Bregninge kåres som den første Blomstrende Landsby OECD beskriver den stedsbaseret tilgang til udvikling i yderområder i rapporten The New Rural Paradigm Policies and Governance Weekendavisen bringer en artikelserie om yderområderne under overskriften Den rådne banan Landsplanredegørelsen Det nye Danmarkskort erstatter Landsplanredegørelse fra 2003 Et Danmark i balance og gør op med idéen om lige udvikling af land og by Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet oprettes, dengang under navnet Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen af Landsbysamfund sammenlægges.

18 DR s kampagne Danmark Knækker og Pengemagasinets Lukketid i landsbyen rejser debat om yderområdernes fremtid Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter lancerer en ny hjemmeside der giver én samlet indgang til viden om landdistrikterne Jan Gintberg rejser rundt i Danmark og tester humoren i Den rådne banan og finder den både morsom og tankevækkende En ændring i planloven giver kommunerne i yderområderne bedre mulighed for at planlægge til gavn for detailhandel, erhverv og boliger i landzoner og for at etablere nationalparker. En indsatspulje på 150 millioner kroner oprettes til nedrivning af forfaldne bygninger i yderom råderne Danmarks første landdistriktsminister, Carsten Hansen, udnævnes, og der oprettes et folketingsudvalg for landdistrikter og øer Landdistriktsprogrammet udmøntes for årene Den nye landdistriktsminister gør op med Udkantsdanmark og introducerer i stedet begreberne Forkantsdanmark og Vandkantsdanmark Lov om byfornyelse og udvikling af byerne ændres, så kommunerne får bedre mulighed for at gribe ind over for de allerdårligste boliger og kondemnere og nedrive tomme huse Realdania iværksætter kampagnen Stedet Tæller, der skal udvikle yderområdernes stedbundne potentialer Forslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer fremsættes i november. Ændringsforslaget handler om at ændre fordelingsprincipperne for områdefornyelse med særligt sigte på at styrke mindre byer og landdistrikter. 17

19 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Perspektivet i Mulighedernes Land Det enkelte steds styrker og potentialer har været udgangspunkt for Mulighedernes Land. Målet har været at skabe nytænkende projekter, som tager udgangspunkt i de særlige kvaliteter og ressourcer, der er knyttet til det enkelte sted. Her introduceres det stedbundne perspektiv. Hvor stammer perspektivet fra? Hvordan er det anderledes end traditionel landdistriktsudvikling? Hvilke muligheder giver det at tage udgangspunkt i stedet? Og hvilke nye udfordringer giver idéen om stedbunden udvikling? Mulighedernes Land blev indledt i 2005 med et forprojekt, der havde til formål at afdække problemstillingerne i yderområderne og præcisere, hvordan et projekt med Realdania som initiativtager kunne bidrage til en positiv udvikling. På en konference og en workshop i 2006 udviklede eksperter, konsulenter, repræsentanter fra Miljøministeriets landsplanområde og de tre kommuner i fællesskab med Realdania grundlaget for Mulighedernes Land. Resultatet blev publiceret i rapporten Landdistrikter og Landsbyer ny dynamik i Danmarks yderområder og artikelsamlingen Udvikling i landdistrikter og landsbyer. 18 I artikelsamlingen og rapporten blev det slået fast, at yderområderne ikke skal konkurrere med de større byer omkring tilflytning og vækst, men i stedet fokusere på at fremhæve og understøtte de særegne styrker og kvaliteter, der er i yderområder, og som ikke findes, kan bygges eller skabes i og omkring de større byer. Fokus blev rettet mod at skabe gode rammer og livsvilkår for de, der bor i og besøger eller flytter til yderområderne, og det blev anbefalet at fokusere på bosætning, turisme og planlægning med udgangspunkt i områdernes etablerede styrker og stedbundne potentialer. Fra landbrugsstøtte til projektstøtte Mulighedernes Land står med sit stedbaserede perspektiv på skulderen af et nybrud inden for landdistriktsudvikling, som har været i gang de sidste 20 år. I Europa kom perspektivet i spil fra starten af 1990 erne, hvor EU begyndte at revidere sin landdistriktspolitik. Ved oprettelsen af det europæiske fællesskab efter 2. verdenskrig, var det afgørende at sikre et produktivt landbrug, som kunne brødføde Europas befolkning. EU s landdistriktspolitik fokuserede derfor i mange år næsten udelukkende på støtte til landbruget. I 1980 erne begyndte landbrugsstøtten dog at blive kritiseret for at være forældet. Landbruget producerede i mange tilfælde til overskudslagre, og landbruget spillede en stadig mindre rolle både økonomisk og i forhold til beskæftigelsen. Med faldende befolkningstal, aldrende befolkning og høj arbejdsløshed blev det tydeligt, at yderområderne trængte til en ny form for udvikling. I 1990 erne søsatte EU derfor det såkaldte Leader-program, som skulle arbejde for forbedret livskvalitet, bedre miljø og en diversificering af erhvervslivet, hvor landbrug, fiskeri og industri skulle suppleres med særligt turisme og videnserhverv. En projektbaseret udviklings-

20 INTRODUKTION // Mulighedernes Land STEDBUNDNE EKSISTERENDE POTENTIALER Fokus på de etablerede styrker og på at forædle regionen. Fokus på at styrke særligt bosætning og turisme gennem videreudvikling af regionens etablerede rammer, kulturarv, attraktioner, events, bomuligheder m.m. Fokus på de etablerede styrker i regionen. Og særligt fokus på at forædle den eksisterende kulturarv, det eksisterende erhvervsliv gennem innovation, nye relationer, nye produkter m.m. Evt. også styrket bosætning i form af dobbeltbosætning Fokus på helt nye tendenser og dermed en forvandling af regionen. Særlig fokus på at styrke bosætning, turisme og stedbundne virksomheder (ofte operationelle virksomheder) gennem videreudvikling af regionens etablerede rammer, attraktioner, events, bomuligheder m.m. Fokus på de nye potentialer i regionen. Særligt fokus på at nytænke boligformer, forvandle erhvervslivet og nytænke turismeprodukter. Udvikling af kreative, high tech og stærkt viden tunge virksomheder. NYE POTENTIALER STEDSUAFHÆNGIGT 19 Figur udviklet som del af Mulighedernes Lands forprojekt, 2006

21 INTRODUKTION // Mulighedernes Land tænkning blev introduceret, hvor støtten blev givet til enkelte projekter, som kunne søge om støtte gennem lokale Leader-grupper. I dag er denne rolle overtaget af de såkaldte Lokale AktionsGrupper (LAG er), som via midler fra EU støtter store og små lokalt forankrede udviklingsprojekter. En ny tilgang til udvikling af landdistrikter I 2006 beskrev OECD den fremvoksende nye tilgang til landdistriktsudvikling, som de i en rapport gav navnet det nye landdistriktsparadigme. Rapporten fra OECD kom, cirka på samme tidspunkt som Mulighedernes Land blev lanceret, og Mulighedernes Land lægger sig meget op af samme tænkning, hvor de enkelte landdistrikter, områder og steder forstås ud fra deres særegne vilkår og potentialer. Det nye landdistriktsparadigme kaldes nyt, fordi det står i modsætning til traditionel landdistriktspolitik. Traditionelt har landdistriktspolitik haft fokus på at støtte landbrug og fiskeri og på at skabe lige udviklingsmuligheder alle steder i de enkelte lande. Inden for det nye paradigme er der fokus på at udvikle det enkelte sted på baggrund af dets egne forudsætninger. 20 Økonomisk betyder skiftet en bevægelse væk fra de store, generelle sektor-støtteordninger, såsom landbrugsstøtte, hen mod mere målrettet projektstøtte, hvor lokale projekter modtager støtte med det mål, at projekterne på sigt skal være økonomisk bæredygtige. Samtidig betyder skiftet også et opgør med en politisk tænkning, hvor hvert ministerium og hver forvaltning inden for eksempelvis landbrug, fiskeri og infrastruktur sørger for deres eget fagområde uden den store indbyrdes koordination i forhold til lokale behov og ønsker. Det geografiske sted giver en konkret ramme, som myndigheder, borgere og virksomheder kan samles om og udvikle på tværs af fagområder og sektorer. Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle deltagere ønsker det samme eller for den sags skyld har den samme magt, men det giver mulighed for at arbejde koordineret og helhedsorienteret med at skabe udvikling. Sagt med andre ord handler det om at få et områdes sociale og kulturelle kapital til at arbejde sammen med økonomisk kapital på en måde, hvor en kombination af bottomup og top-down skaber ejerskab og får placeret projekter og initiativer i en langsigtet strategisk tænkning. Stedbundne ressourcer Det stedsbundne perspektiv på udvikling giver en bred og dynamisk tilgang til udvikling, som ud over det traditionelle fokus på erhvervsliv inddrager kulturelle, organisatoriske og menneskelige ressourcer og potentialer. Potentialet kan ligge i stedets landskab og geografiske placering, i erhvervslivet eller kulturen på stedet eller i de mennesker, der bor på eller besøger stedet. Det er ikke muligt på forhånd at lave en udtømmende liste over, hvilke ressourcer et sted rummer. Herregårde og storslåede kyster er indlysende potentialer, mens særligt de sociale og menneskelige ressourcer i form af selvforståelse, identitet, engagement, viden og netværk forudsætter analyse og dialog for at kunne blive aktiveret. Og ofte ligger de store potentialer i at skabe udvikling, der bygger på flere af stedets kvaliteter og forbinder ressourcerne på nye måder og med omverdenen.

22 INTRODUKTION // Mulighedernes Land 21

23 INTRODUKTION // Mulighedernes Land Stedet kan ikke stå alene Selvom det stedsbaserede perspektiv i løbet af de sidste 20 år er blevet stadig mere udbredt og integreret i landdistriktspolitikken, er det vigtigt at anerkende de begrænsninger og udfordringer, der er ved at arbejde med udgangspunkt i stedet. Her kan i hvert fald peges på fire udfordringer. For det første kan den projektorienterede støtte føre til, at det er de ressourcestærke personer, landsbyer, kommuner og regioner, der får tiltrukket flest midler. For det andet kan fokusset på bottom-up og borgerdrevne projekter føre til, at det strategiske perspektiv forsvinder. Med andre ord er der risiko for at ende med mange små og tilfældige projekter, der ikke spiller sammen med øvrige initiativer i et område. For det tredje kan fokusset på gode idéer og forankring skabe projekter, der er meget personafhængige og dermed også sårbare for personudskiftninger. Endelig kan det være svært at vurdere effekten af projekter. Der er behov for at supplere traditionelle geografiske og demografiske og økonomiske vækstparametre med nye begreber og metoder for at forstå og måle effekterne af de tværgående indsatser og for at kunne vurdere indsatserne kvalitativt i forhold til den kontekst, de indgår i. Derudover kan det stedsbundne perspektiv ikke alene skabe den nødvendige udvikling i yderområderne. Samtidig med at der gives støtte til en lang række konkrete projekter, som skaber lokal udvikling, kæmper yderområderne således fortsat en kamp for at forbedre og sikre de overordnede rammevilkår i form af blandt andet bredbåndsforbindelser, offentlig transport, uddannelsesinstitutioner og offentlig arbejdspladser. 22

24 INTRODUKTION // Mulighedernes Land 23

25

26 Udvikling med udgangspunkt i stedet

27 26

28 Projektbaseret udvikling 27

29 28

30 BAGGRUND // Projektbaseret udvikling Erfaringer fra Mulighedernes Land Erfaringerne fra Mulighedernes Land viser, at udvikling i yderområderne om noget handler om at kunne samarbejde på tværs af steder, fag, forvaltninger og sektorer. Samarbejdet med Realdania har givet de tre deltagende kommuner en afgørende økonomisk støtte til at iværksætte udviklingsprojekter på trods af pressede kommunalbudgetter. Samtidig har det styrket kommunernes evner til at samarbejde med civilsamfundet og tiltrække finansiering og investeringer udefra. Idéer og initiativer til de 16 projekter i Mulighedernes Land er kommet både fra borgere og fra kommunen. Det centrale for, om en idé bliver til et projekt, der skaber foradring, er, at parterne formår at inddrage og bruge hinandens kompetencer både i udviklingen, realiseringen og driften af projektet. Borgere med idéer og initiativ har i Mulighedernes Land organiseret sig og er blevet en seriøs samarbejdspartner for kommunen. Samtidig har de tre kommuner været åbne og modtagelige for nye idéer, og de har i dialog med Realdania udviklet og tilpasset idéerne, så de både har lokal værdi, understøtter kommunernes udviklingsstrategier og rummer en demonstrationsværdi, der peger ud over det enkelte projekt til inspiration for andre yderområder. I dette kapitel videregives de erfaringer fra Mulighedernes Land, der handler om at få udvikling til at ske og sprede sig ved at arbejde med demonstrations- og udviklingsprojekter, der bygger på stedets ressourcer. Første afsnit giver et overblik over Mulighedernes Lands organisation og proces og beskriver de muligheder og udfordringer, det har givet for projektbaseret udvikling i de tre kommuner. Andet afsnit beskriver, hvordan de tre kommuner på forskellig vis har organiseret sig og arbejdet med Mulighedernes Land, samt hvilke erfaringer de har gjort sig. Endelig beskriver tredje og sidste afsnit de generelle erfaringer, projektparterne har gjort sig på tværs af kommuner og projekter. 29

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND

PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND PÅ VEJ I MULIGHEDERNES LAND Projektudvikling i det nye landdistriktsparadigme MULIGHEDERNES LAND På vej i Mulighedernes Land, Projektudvikling i det nye landdistriktsparadigme er udgivet af Realdania.

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Mulighedernes Land ERFARINGER FRA 16 PROJEKTER

Mulighedernes Land ERFARINGER FRA 16 PROJEKTER Mulighedernes Land ERFARINGER FRA 16 PROJEKTER MULIGHEDERNES LAND - erfaringer fra 16 projekter Yderområderne står over for massive udfordringer. Borgere og arbejdspladser bevæger sig i et tilsyneladende

Læs mere

Mulighedernes Land. erfaringer fra 16 projekter. Kontakt / mulighedernes land - erfaringer fra 16 projekter

Mulighedernes Land. erfaringer fra 16 projekter. Kontakt / mulighedernes land - erfaringer fra 16 projekter mulighedernes land - erfaringer fra 6 projekter Yderområderne står over for massive udfordringer. Borgere og arbejdspladser bevæger sig i et tilsyneladende ubrydeligt mønster mod de største byer, og det

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal

Læs mere

FREMTIDENS LANDSBYER

FREMTIDENS LANDSBYER FREMTIDENS LANDSBYER - Udfordringer og muligheder Ved: Lektor Lea Holst Laursen Event: Fondsmessen 2014 Tid: 30. oktober 2014 Sted: Nykøbing Mors H V E M E R J E G? Navn: Lea Holst Laursen Profession:

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm.

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Velkommen til bymøde!

Velkommen til bymøde! Velkommen til bymøde! 19:00 Velkomst v. Thomas Lykke Pedersen, Borgmester 19:02 Dagens program v. ordstyrer Lars Simonsen, formand for Plan- og Klimaudvalget 19:05 Projektets baggrund v. Lise Kongsgaard,

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt

Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt At forandre Sejerø fra yderområde til et sted for nytænkende udvikling af natur, kultur og historie med udgangspunkt i landsbrugsejendommen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Fondsfinansiering af udviklingsprojekter i Søndervig og Hvide Sande

Fondsfinansiering af udviklingsprojekter i Søndervig og Hvide Sande Fondsfinansiering af udviklingsprojekter i Søndervig og Hvide Sande Projek9inansiering Egenfinansiering Lånefinansiering Fondsfinansiering Privat finansiering + øget kontrol og hur.ghed + øget chance for

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Side 1 af 6 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Helga Madsen Ansøgning og Beskrivelse Uddannelse af lokale byudviklere Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Problemstillinger,

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013 1 Projektleder til Realdania Debat Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere v. Grethe Munk Februar 2013 2 Indledning En af Realdania Debats projektledere har efter 7 års ansættelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til Udvikling af håndbog

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere