Industrisamfundet i Danmark Toge

Transkript

1 Industrisamfundet i Danmark Toge Vejleder: Kåre Sørensen og Jørn Bendtsen Navn: Devran Kucukyildiz Klasse 2.4 Skole:Roskilde Teknisk Gymnasium Fag: Teknologi og teknologihistorie Dato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning: Problemanalyse: Problemobservation: Problemtræ: Problemformulering og Arbejdsspørgsmål Karakteristik af perioden Politik: Social lagdeling: Arbejdsspørgsmål: Hvad var de samfundsmæssige årsager til, at jernbanerne skulle udvikles? Hvordan var udviklingen af jernbanerne fra starten og til slutningen af perioden? Både materialemæssigt og arbejdsprocesmæssigt? Hvordan var mulighederne for fremskaffelse af materialerne? Hvilke faglige kompetencer krævede det for at bygge jernbaner? Hvordan var udviklingen af motorerne over perioden og hvordan påvirkede det anvendte brændstof miljøet? Produktudvikling: Analyse: Design: Dokumentering: Test: Miljøvurdering: Konklusion: Litteraturliste: Internet: Tidsplan:

3 Indledning: Vi skal i forbindelse med et projekt, der omhandler den danske industrilasering arbejde tværfagligt med to fag. Teknologi og teknologihistorie. Vi har valgt at arbejde med de danske toge og jernbaner. Fordi vi mener, at transporten for alvor rykkede sig. Fra hestevogne og andre primitive transportmidler, gik man over til toge, hvilket var et stort skridt for udviklingen af transportmidler fremover. 1. Problemanalyse: 1.1 Problemobservation: Man kunne i industrisamfundet ikke transportere varer og mennesker hurtigt nok, da man ikke var kommet videre fra hestevognene. Transportering af tunge varer med brug af hestevogne var risikabelt, da ikke alle hestevogne var stabile, både mht. de vægtmæssige problemer, men også af hensyn til hestene. Som tiden gik, blev de samfundsmæssige behov også større, hvad angår transport. Udviklingen af handlen mellem byer og kontinenter gjorde, at der blev behov for et mere effektivt transportmiddel. Hvis man skulle til udlandet for at få viden eller inspiration om, hvordan man kunne udvikle forskellige produkter, var transportmidlerne ikke tilstrækkelig effektive. De transportmidler, man havde til rådighed var ikke effektive nok. Derfor startede man udviklingen af jernbanerne i Danmark. Det har været en proces med en masse overvejelser bl.a. omkring brændstof og de samfundsmæssige konsekvenser. Taget de ovenstående problemobservationer i betragtning, har vi valgt at indkredse vores problem til transporten mellem byerne og kontinenterne, der var nødvendige for at handlen fungerede som den skulle. 3

4 1.2 Problemtræ: Her har vi opstillet et problemtræ, med tanke på vores ovenstående problemformuleringer og indkredsning af problemet. Vi har udviklet det, ved at opstille et nøgleproblem, som er; Handlen mellem byerne fungerede ikke godt nok, og derudfra viderearbejde nogle årsager på dette problem. En kort konklusion af de mest tankevækkende årsager vi har opstillet er: Mangel på viden resulterede i, at jernbanerne og dermed toget ikke kunne udvikles, hvilket påvirkede handlen på en negativ måde fordi handlen foregik og foregår med transportmidler. Ud fra dette har vi så udarbejdet nogle virkninger på disse årsager. Og her er en kort konklusion af virkningerne: Landsbyerne var tvunget til selvproduktion, da et transportmiddel af en ordentlig kaliber endnu ikke var udviklet. 4

5 Anvendelsen af transportmidlet kom senere end man havde brug for. Mangel på forskellige råvare. Fattigdom og uvished. Toget kunne ikke udvikles. Svært at bygge jernbaner. Man kunne ikke drage nytte af andres viden og erfaring. Landsbyens produktion bliver lille. Man kunne ikke specialisere sig inden for ét bestemt område. Virkning Nøgleproblem Årsag Handlen mellem byerne fungerede ikke godt nok. Landsbyerne skulle i høj grad være selvforsynende. Jernbanerne var ikke udviklet. Mangel på viden og teknologi omkring processen. Besværligt med inspiration fra andre steder. Dårlig infrastruktur. Ingen veje. Problemer med organiseringen af samfundet. Det var problematisk at transportere varerne. Transportmidlerne var ikke effektive nok. Det var svært at få udviklet hestevognen til noget andet mere effektivt. 5

6 2. Problemformulering og Arbejdsspørgsmål Mangel på infrastruktur var en hæmsko for samhandlen mellem bysamfundene i Danmark. Vi vil se på jernbanens udvikling og dens betydning for handlen mellem byerne. - Hvad var de samfundsmæssige årsager til, at jernbanerne skulle udvikles? - Hvordan var udviklingen af jernbanerne fra starten og til slutningen af perioden? Både materialemæssigt og arbejdsprocesmæssigt? - Hvilke materialer brugte man til fremstilling af togene og skinnerne? - Hvordan var mulighederne for fremskaffelse af materialerne? - Hvilke faglige kompetencer krævede det for at bygge jernbaner? - Hvordan var udviklingen af motorerne over perioden? - Hvordan påvirkede det anvendte brændstof miljøet? 3. Karakteristik af perioden 3.1 Politik: 1 Danmark fik den første grundlov i 1849 og et år efter kom Frederik den 7. kom til magten. Han indførte et konstitutionelt monarki, hvilket vil sige en kongelig regering, som bygede på lovgivning. Der var to hovedmænd, bag lovens opfindelse. Det var præsten og D.G mondrad. Monrad gik i gang med at skrive udkast til grundloven. Der var til at starte med 119, som stemte for grundloven og 4 der stemte i mod. Kongen han valgte selv sine ministrer og han havde både den lovgivende og udøvende magt. Fremover havde ministrene det fulde ansvar, og at kongens beslutning kun var gyldig hvis en minister også skrev under på dokumentet. Grundloven består af paragraffer, princippet i det er at en grundlov skal være kort og præcist. Oprindeligt bestod grundloven af 100 paragraffer, men i dag er den nede på DR

7 3.2 Social lagdeling: 2 Den sociale lagdeling industrialiseringsperiode var ikke retfærdig. Jeg vil illustrere det ved hjælp af pyramiden, som viser hvilke personer, var højst stillet i industrialiseringsperioden. På billedet til højre kan man se den pyramide jeg har nævnt, hvor man kan se de mest højtstillede og dem der har mindst indflydelse. Denne periode er fra Hvis man starter fra bunden kan man se, at dem der lavt stillede, er folk som slaver, tiggere, prostituerede, pjalteproletariat. Det blev ikke behandler alt for godt, havde noget af det mest tragiske liv. Den næste nede fra er gruppen med, bønder(fæstere, selvejere) industriarbejdere, landarbejdere, husmænd. De havde det bedre end slaverne. Det var folk der også blev betjent. Den næste det er småborgerskab, håndværk, funktionærer. Det var folk, som havde godt arbejder, og var faglærte. Den næste er så købmænd, adel, herremænd, embedsmænd, borgerskabet, repræsentanter for religion. Det var folk, som også havde ret til at byde med noget. De var også noget rigere. Og helt oppe toppen kan man se at den højst stillede, var kongen og kejseren. De arbejdede ikke rigtig. De var der til at bestemme, alt afhændede af dem. 2 Stratifikation og den teknologiske udvikling 7

8 4. Arbejdsspørgsmål: 4.1 Hvad var de samfundsmæssige årsager til, at jernbanerne skulle udvikles? 3 Det var meget besværligt og tidskrævende for at rejse før jernbanen. Den gang brugte man postvogne for tage rundt mellem de store byer. Den største ulempe var at det gik meget langsomt og var meget dyrt. En rejse fra København tog Odense kunne tage op til mindst et døgn og ofte mere. Før dampskibenes tid, foregik transporten i små sejlbåde. Ulemperne ved dem var at hvis det var for dårligt vejr, måtte de vente op til flere dage. Det kunne tage flere uger. Om vinteren var det også sandsynlighed for at bæltet blev frosset til, der valgte folk så at gå over isen. Det at det var meget besværligt og tidskrævende for at rejse var en stor problematik. Det ville man lave om på, og man fandt ud af at bygge det første danske lokomotiv, som blev kaldt for Odin. Billedet af det danske lokomotiv, Odin. Regeringen mente, at menneskerne generelt rejste ikke så meget, måske kun et par gange i deres liv. Og de mente ikke at de havde brug for en jernbane, det ville være for en dyr investering. Men det viste sig hurtigt at det var forkert. For i 1847 blev der åbnet en jernbane fra København til Roskilde. Det blev en stor succes, bare for fornøjelsens skyld tog 3 Jernbanemuseet

9 man sig en lille tur om søndage. Senere hen blev jernbanen også brugt til at fragte tungt gods. Det gav en stor bonus, for så var det langt billigere og hurtigere at sende det end en hestevogn. 4.2 Hvordan var udviklingen af jernbanerne fra starten og til slutningen af perioden? Både materialemæssigt og arbejdsprocesmæssigt? - 4 Det hele startede i 1847, hvor den første jernbane i Danmark blev åbnet, i strækningen København til Roskilde. Man brugte, som sikkerhedssystem anvendte man optisk telegraf, som også blev anvendt på Altona-Kiel banen. Sporene var anlagt med svejsejernskinner. - I år 1856 opfandt man så en morsetelegraf. Som blev brugt på strækningen København- Korsør. - I 1862, blev den første jernbane i Jylland åbnet, fra strækningen Århus Randers. Hvilket drives af Det Danske Jernbanedriftselskab. - Så blev der i 1865 indført elektromagnetisk telegraf på strækningerne København-Hillerød- Helsingør og København-Klampenborg. - I den samme år, blev den første jernbane åbnet i Fyn i strækningen Nyborg til Strib. Så havde både sjælland, Fyn og Jylland fået jernbane. - I 1972 fik man så åbnet den første jernbanefærgerute mellem Stribe og Fredericia. - I 1975 havde man for første gang indført stålskinner. Disse stålskinner havde så en metervægt på 31,3 kg/m og det blev for første gang anvendt til sporforstærkning i strækningen Roskilde Korsør. - I 1978 blev der indført det første Strækningsblokanlæg system Siemens & Halske, dette blev indført i Klampenborgbanen. Og samtidig blev der indført endnu en ny teknologi, centralaflåsning af spor skifter i Hellerup og Klampenborg. Og alt dette blev betjent fra et centralt sted, så man kunne være sikker på, at et sporskifte ikke kunne omstilles, imens der var signal for tog. - I 1983 blev der endelig åbnet en Jernbanefærgerute over Storebælt fra Korsør til Nyborg. 4 BaneDanmark

10 - I 1889 blev der opfundet endnu en ny teknologi, nemlig Svelleimprægnering. Det var nogle af de væsentligste ting der skete i gennem årene. Men senere hen, omkring 1914 til 1918 blev der udviklet flyvemaskiner, busser, lastbiler, og biler. Der blev oprettet busruter næsten over alt i Danmark, der gjorde det at transportvejen blev nemmere og billigere end jernbanen. Det havde flere fordele at der var kommet busser til. De fik så mange passagerer, der var ikke mange der ønskede at rejse med toget længere. Så på den måde mistede sine jernbaner og penge. Og af denne grund blev der lukket en del strækninger. Det var det samme med lastbiler. Transport af gods begyndte at slå igennem lastbiler, som var noget nemmere end jernbanen. Og på den måde mistede jernbanerne igen kunder og penge. 4.3 Hvordan var mulighederne for fremskaffelse af materialerne? Det var ikke nemt at skaffe materialer den gang i Danmark. Derfor blev materialer hentet fra England. F.eks. sådan noget som skinnerne, det blev produceret i England, som blev købt og hvor danske ingeniør satte dem sammen i Danmark. Man havde måske heller ikke de rigtige folk til at lave sådan noget, man havde måske nogle ingeniør der kunne sætte sådan noget sammen, men dem var der få af. 4.4 Hvilke faglige kompetencer krævede det for at bygge jernbaner? Det krævede ikke den store faglige kompetence for at bygge jernbaner. Der var en ingeniør, som havde den største tråd. Det krævede sådan set håndkraft for at drive et damplokomotiv f.eks. og der tror jeg ikke det krævede det største uddannelse for at sætte noget kul og vand op. 10

11 Til at sætte skinnerne sammen var det nogle håndvære som ingeniør fik dem til arbejde, han rådgav dem og håndværkerne lavede bare deres arbejde. 4.5 Hvordan var udviklingen af motorerne over perioden og hvordan påvirkede det anvendte brændstof miljøet? Damplokomotiv: 5 Til at starte med brugte man Damplokomotiv, som jeg har skrevet tidligere, den jernbane man åbnede fra København til Roskilde, der kørte man i damplokomotiv. Dette lokomotiv, Odin ankom til Danmark fra England i Omkring 1860 erne blev der udviklet flere og flere damplokomotiver. Brændsel man brugte til at drive damplokomotivet var kul, som varmede vandet op, hvilket blev til damp. Der skulle være så højt damptryk som muligt. Det gør der kommer ud af lokomotivet, er meget miljøskadeligt. Diesellokomotiv 6 Det var i perioden 1930 der blev udviklet diesellokomotiv. Et diesellokomotiv er et lokomotiv, som er forsynet med en dieselmotor til fremdrift og derfor anvender den dieselolie som brændstof. Lokomotiverne kunne inddeles i nogle underkategorier, der er nemlig dieselmekanisme, dieselhydrauliske og dieselelektriske lokomotiver. Mekanisk lokomotiv driver motoren ved en gearkasse, en automatiskgearkasse. Og en 5 Wikipedia Wikipedia

12 hydraulisklokomotiv driver motoren gennem en hydraulisk momentomformer. Diesellokomotiv var i forhold til damplokomotivet meget værre, de var meget mere miljøskadelige. Men til gengæld var det en del billigere end at drive Damplokomotiv. Ellokomotivet 7 Ellokomotiv blev også udviklet i årene fra 1930 erne. Et ellokomotiv et lokomotiv drives af elektricitet fra køreledninger eller strømskinner. Diesellokomotiv var meget forurenede derfor udviklede man ellokomotivet. Det var en fordel for de steder med store floder med masser af vand. Man byggede en vandkraftværk, som lavede strøm. Og dette var så meget billigere end diesel. 4.6 Teknologi analyse: Teknologi analyse består af trekasse modellen, som består af Teknik, Viden, Organisering og Produkt. Teknik: Teknikken i det, var jo at de til at starte med var jo damplokomotiver, som skulle have kul og vande for at drive. Kullet det brændte og fik vandet opvarmet, som så blev til damp. I 1930 fik man den udviklet til et diesellokomotiv. Den virkede på at motoren trak en generator og producerede strøm, hver gang den drejede rundt. Også trak strømmen nogle el-motorer, som så sad ved lokomotivets hjul og på den måde fik toget til at køre. Dette blev også dyrt og udledte masser af CO 2. Derfor arbejdede man videre med teknologien ved at lave nogle elektriske lokomotiver. Dette får så strøm fra en køreledning, hvilket hænger over skinnerne. Og dette var så 7 Wikipedia

13 grunden til at, der blev bygget vandkraftværker flere steder, som lavede strøm af vandet fra de store floder. Viden: 8 Skinnerne og lokomotiverne blev produceret i England, af engelske ingeniører, som senere blev sat sammen af danske ingeniører. Jernbaneskinnerne blev hermed leveret af det engelske firma Sharp Brothers i Manchester og George Stephenson, og resten af arbejdet med anlæggelse af jerbaneskinnerne samt til at lave dæmninger, grave gennem bakker, anlæggelse og skruning af skinner foregik det med håndkraft. Organisering: 9 Før DSB opstod i 1885, havde staten i 1880 Det sjællandske Jernbaneselskab, som var de første jernbaner på Sjælland. Det Sjællands Jernbaneselskab var et privat eget selskab, der blev bygget og drevet af Industriforeningen. Omkring 1867 overtog staten endnu et privatejet jernbaneselskab ved navn De jysk-fynske Statsbaner på grund af dets alvorlige økonomiske problemer. Fra 1880 til 1885 var de to jernbaneselskaber uafhængige af hinanden, de sørgede selv for anskaffelse af de forskellige materialer for deres selskab. Senere blev de to Danske statsbaner, (det sjællandskbane selskab og det jysk-fynske selskab) slået sammen til DSB, som var ejet af staten. Produkt: George Stephensen var ingeniør og jernbanespion, som konstruerede det berømte og historisk vigtige dampdrevne lokomotiv. Jernbanens formål er transportering af gods, varer og mennesker, hvilket giver bedre muligheder for import og eksport. Og sammenknytter nationer, som danskere til stadig har gavn. 8 Golden days

14 5. Produktudvikling: 5.1 Analyse: Vi har besluttet os for at lave et sæde i toget. Vi har fundet frem til to forslag til at lave et sæde. Vi har prøvet at tænke, som man gjorde den gang. Vi har kigget på nogle eksempler på nettet, og nogle gammeldages film, hvor man kunne se hvordan sæderne var placeret. Og hvordan deres design er. Dem vil jeg så nærmere fortælle om, med illustrationer og dens funktioner, hvilke fordele og ulemper der er ved produkterne. 5.2 Design: Jeg har to forskellige forslag til designs. Som jeg nu vil beskrive. Forslag1: Det første forslag vi er kommet med kan man se på figuren, som er blevet tegnet i programmet Google Sketchup. Produktet her består af, tre ben til at støtte, da den sidder fast til væggen. Benene er blevet sat sammen med sædet med hængsler, da det er meningen at den skal klappes sammen, som man kan se på billede 2. Ulemperne ved den er at den ikke er ligeså stabil, som forslag nummer 2. Pladen(sædet) er lavet på den måde, således at man kan klappe den sammen til væggen, hvilket man også kan se på billede 2. Fordelen ved denne forslag er at, man kan klappe dem sammen. Det er f.eks. en hvis fordel for rengøringsfolkene. Så kan man lige klappe dem sammen og støvsuge under sæderne. På sædet har vi så tænkt os at polstrer den, så den bliver mere behagelig. Vi har ikke lavet noget ryglæn, der skal væggen bruges til ryglæn. 14

15 Forslag2: Hvis man kigger på forslag to, kan jeg sige at der er en hvis forskel på forslag 1 og forslag 2. Det består af fire ben, som holder den mere stabilt i forhold til forslag 1. Denne løsning har også en anden forskel i forhold til den første løsning. Forskellen er at, der i denne løsning også er et ryglæn. Vi skal i denne løsning også som den første polstrer pænt så det igen bliver behageligt at sidde på, men vi havde også tænkt os at lavet til ryggen. Fordelene ved denne produkt er at, den er langt mere stabil end den første. Også er den også meget behagelig. Ulemperne ved denne produkt er at, den ikke er ligeså praktisk som den første. Denne kan ikke klappes sammen, så det kan være svære for rengøringsfolkene at rengøre under sæderne, der kan man få rygskader af at bukke dig ned hele tiden. 15

16 5.3 Dokumentering: Materialer - Rigler - Hængsler - Krydsfiner - Lister - Stof - Skum Fremgangsmåden Vi startede med at lave grundpladen, altså pladen til at sidde på, selve sædet. Der brugte vi en 22 mm krydsfiner. Vi sleb pladen, så det blev glat og flot. Derefter gik vi i gang med de tre ben. Til dem brugte vi nogle rigler. De var 45*95 mm. Dem skårede vi midt over så dens mål blev 45*47. Benene satte vi så fast med nogle hængsler, da det er meningen at den skal kunne pakkes sammen. Men vi fik et lille problem med at stabilisere dem, derfor fandt vi på at lave en liste som går over på alle ben, så de kan stabiliseres på den måde, som vist på billedet. Hvor man netop kan se den liste, som er sat sammen med de tre ben. Den var stadig lidt ustabil, derfor fandt vi ud af at løse problemet ved at sætte yderligere nogle knælede hængsler fast på benene. Det kunne gøre dem mere stabile. Vi var ude i Stark for at købe det, men de havde dem desværre ikke mere. Derfor måtte vi nøjes med at det var sådan. 16

17 Så havde vi tænkt os at polstrer den på sæden, vi har der valgt noget gammelt stof, som også viser at det er fra langt tilbage i tiden. Til at starte med kom vi noget skum på sæden, og derefter satte stoffet på ved at hæfte dem sammen. Vi hæftede dem sammen med fint, så kanterne blev rigtig flotte. Som det fremgår af billedet her, kan man se at vi er godt i gang med at hæfte stoffet på. På billedet her, kan man se at vi er godt i gang med at trække stoffer hen over skummet. Det er meningen at sædet skal hænge op på et væg, derfor besluttede vi os for selv at lave en væg. Væggen lavede vi ud af en krydsfiner plade. Den samme type, som vi brugte til selve sædet. Til at sætte sædet på væggen lavede vi nogle klodser for at sætte hængsler på den og sætte den på væggen for at det kunne sidde mere stabilt. Der brugte vi nogle klodser som var 65*65mm. 17

18 Her kan vi lige netop se, at benene sidder på sædet med hængsler på, og at den er pakket helt sammen. Som det fremgår af billedet kan man se det færdige produkt. 5.4 Test: Vi har afprøvet vores bænk på forskellige måder. Til at starte med var der en der sad på den. Derefter blev det til to og tre. Vi lagde os på den, i længere tid. Vi prøvede også at banke den med et stykke træ for at se om benene kunne holde til det, og det kunne de. Her vil jeg vise nogle billeder af hvor vi sidder på den. 18

19 Her sidder jeg på sædet. Her ligger jeg på sædet. 19

20 5.6 Miljøvurdering: Da vi beskæftigede os med Industrialiseringen i Danmark havde vi ikke de store overvejelser om miljøet. Vi brugte træ til vores produkt, der er der ikke store chancer for at det forurenet. Men under masseproduktionen på fabrikkerne, der kan der godt være noget miljøbelastning. 6. Konklusion: I indledningen har vi skrevet, at vi ville arbejde med danske toge og jernbaner. Vi har hermed arbejdet med et produkt inde i toget, nemlig sæderne, som også er vigtigt for passagererne, at de føler sig godt tilpas i togene. Jeg har dokumenteret på at flere og flere mennesker brugte tit sine søndage på at køre en tur med toge. Derfor var det ekstremt vigtigt man fik lavet nogle sæder, som var stabil og holdbar. Og det har vi arbejdet på nede i værkstederne, hvor vi har lavet et sæde, som er effektiv, holdbar og stabil. Vi påstod, at trafikken rykkede sig en del, efter man fik toge. Udviklingen af transport tog sig et stort skridt. Jeg fik dokumenteret på, at det er sandt at transporten for toge virkelig rykkede sig. Som sagt, passagererne var ellevilde med at køre i tog om søndagen, men samtidig var det noget nemmere at fragte tungt gods, det gjorde man på hestevogne før, og det tog flere døgn. Alt i alt kan man sige, at få produceret et sæde til togene, som er effektive, holdbare og stabile betyder rigtig meget for en passagerers behag. Man kan sammenligne vores teknologi med, de første fly på jorden. Til at starte med lavet man nogle fly bare for sjov, for at se hvordan det ville virke. Man havde lavet en konkurrence hvor det gik ud på at holde flyet oppe, så meget som muligt. Derefter kom der så motorer på også udviklede man teknologien ved at lave nogle krigsfly, som var i øjenfaldne for militæret. Det brugte man nemlig under første verdenskrig. Til sidst fik man lavet nogle fly til at transportere både passagerer og varer. 20

21 7. Litteraturliste: 7.1 Internet: Bane Danmark Wikipedia Wikipedia Wikipedia Wikipedia Wikipedia Jernbanemuseet Goldendays DR

22 Tidsplan: Aktivitet Uge 3 Uge 4 Uge 5 Indholdsfortegnelse: - Torsdag Indledning: Problemstilling: Skolen Problem træ: Skolen Tidsplan: Skolen Problemformulering: Skolen Projektbeskrivelse: Aflevering Sammenlagt. Arbejde med Arbejdsspørgsmål: I nogle af dagene i uge 6 og 7. Karakteristik af perioden Politik: Social lagdeling: Dette har jeg lavet i den sidste uge. Produktudvikling Analyse: Lavede jeg i uge 6 efter værksted. Design: Uge 7, i starten af ugen Dokumentering: Uge 7, i starten af ugen Test: Lige efter færdiggjort af produkt uge 6. Miljøvurdering: Uge 7, i starten Uge 6 Uge 7 Konklusion - Efter færdigskrivning af rapporten torsdag. Litteratur Efter færdigskrivning af rapporten, torsdag. Aflevering af Rapport Fredag 8:10 22