D O M. afsagt den 3. juli 2013 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Mogens Heinsen og Charlotte Hove Lasthein (kst.) i 1.

Transkript

1 D O M afsagt den 3. juli 2013 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Mogens Heinsen og Charlotte Hove Lasthein (kst.) i 1. instanssag V.L. B Rosgaard A/S (advokat Lauge Fastrup, Thisted) og Kr. Rosgaard og Søn ApS (advokat Lauge Fastrup, Thisted) mod Fødevarestyrelsen (Kammeradvokaten v/adv. Rass Holdgaard, København) Denne sag, der er anlagt den 22. december 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Fødevarestyrelsen, er erstatningsansvarlig overfor sagsøger 1, Rosgaard A/S, som følge af den brug, som Fødevarestyrelsen i perioden 1. juli 2007 til 1. oktober 2010 har gjort af en inter- og ekstrapolationstabel vedrørende arealkrav (lastetæthed) for svin i forbindelse med kontrol af og tilsyn med svinetransporter med lastbil med en varighed på over 8 timer. Derudover har Rosgaard A/S og sagsøger 2, Kr. Rosgaard og Søn ApS, overfor Fødevarestyrelsen nedlagt fire anerkendelsespåstande vedrørende arealkrav og vægt på svin. Den 20. marts 2012 biintervenierede H & S Westergaard A/S til støtte for sagsøgernes anerkendelsespåstande. Sagen er den 6. juli 2011 af retten i Viborg ved kendelse henvist til behandling ved Vestre Landsret. Påstande

2 - 2 - Rosgaard A/S og Kr. Rosgaard og Søn ApS har nedlagt følgende påstande: 1. Fødevarestyrelsen skal anerkende, at transportbekendtgørelsens tabeller med intervallerne 25, 50, 75 kg osv. ved vejtransport skal læses således, at svin, der vejer mellem intervallerne, skal bedømmes efter det nedre intervals princip, hvilket f.eks. betyder at alle svin i størrelsen kg skal have plads, som om de vejede 25 kg svarende til 0,2 m 2 pr. svin ved lange transporter. 2. Fødevarestyrelsen skal anerkende, at der ikke gælder specifikke arealkrav ved vejtransport af svin med en vægt under 25 kg. 3. Fødevarestyrelsen skal anerkende, at der ikke findes anerkendte regler eller metoder, der beskriver, indenfor hvilke rammer det enkelte svins vægt kan variere i løbet af et døgn. 4. Fødevarestyrelsen skal anerkende, at det ved beregning af arealkrav ved vejtransport af svin med en vægt over 25 kg er vægten af det enkelte dyr, der er afgørende, og gennemsnitsvægten af størrelsesmæssigt uens svin er derfor irrelevant. 5. Fødevarestyrelsen skal betale Rosgaard A/S kr. med tillæg af procesrente fra 1. december Fødevarestyrelsen har påstået afvisning af påstandene 1-4, subsidiært frifindelse, og frifindelse overfor påstand 5. Sagsfremstilling Rosgaard A/S driver virksomhed navnlig med handel og transport af smågrise. Kr. Rosgaard og Søn ApS, der har samme ejerkreds som Rosgaard A/S, er en vognmandsvirksomhed, der blandt andet transporterer svin. I forbindelse med transport af svin med lastbil og evt. påhængskøretøj, skal transportøren blandt andet overholde de lastetæthedskrav for svin, som følger af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbudne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (i det følgende transportforordningen) samt de supplerende regler, som fremgår af bekendtgørelse nr af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport (i det følgende transportbekendtgørelsen) med tilhørende bilag. Det fremgår af betragtning (2) i præamblen til transportforordningen, at Rådet med Rådets

3 - 3 - direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport vedtog bestemmelser for at fjerne tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabe grundlag for, at de pågældende markedsordninger kan fungere tilfredsstillende, samtidig med at der sikres en tilfredsstillende beskyttelse af de pågældende dyr. Det fremgår videre af præamblen til transportforordningen under betragtning (8), at der skulle tages højde for nye videnskabelige data, og under betragtning (10), at fællesskabsreglerne fastsattes som en forordning som følge af den uensartede gennemførelse, der havde været af det hidtil gældende direktiv. I forordningens artikel 3 om Almindelige betingelser for transport af dyr hedder det bl.a.: Det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Desuden skal følgende betingelser være opfyldt: g) dyrene skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport Af bilag 1, Tekniske Forskrifter, til forordningen fremgår under kapitel VII om pladsforhold pkt. D om blandt andet vejtransport af svin: Alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m 2. Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20% kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og transportens varighed. Af 10 i transportbekendtgørelsen fremgår, at lastetætheden for svin mindst skal opfylde de arealkrav, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. I modsætning til 9, stk. 2, om højdekrav, hvoraf udtrykkeligt fremgår, at højdekrav beregnes ved lineær interpolation i forhold til de fastsatte intervaller, fremgår det ikke af 10, at lastetætheden for svin beregnes

4 - 4 - ved lineær interpolation. Af bekendtgørelsens bilag 2, afsnit D fremgår bl.a. følgende: Transport med jernbane eller lastbil inkl. påhængskøretøj 2. Transporter af over otte timers varighed: Levende vægt (kg) Areal (m 2 ) pr. dyr 25 0,2 50 0, , , , eller mere 0,96 Det er ved Domstolens dom (Tredje Afdeling) 21. december 2011 i sag C-316/10 Danske Svineproducenter mod Justitsministeriet taget stilling til, hvorvidt de talmæssige normer i bl.a. bilagets afsnit D, punkt 2 er i overensstemmelse med transportforordningens regler, idet det i præmis 67 er fastslået, at talmæssige normer vedrørende den maksimale lastetæthed, såsom de i bilag 2, punkt 1 og 2, til bekendtgørelsen nr. 1729/2006 omhandlede, er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat ved forordningen nr. 1/2005. Det er under sagen oplyst, at en transportør nogle dage forud for gennemførelse af en svinetransport skal indsende sin logbog side 1 om planlægning af den kommende transport til gennemsyn hos Fødesvarestyrelsens Eksportkontrolcenter, EKC. Transportøren skal udfylde logbogen med oplysning om blandt andet transportens forventede varighed, afgangstidspunkt, dyreart, antal dyr, sendingens anslåede samlede vægt (i kg) og samlet areal afsat til sendingen (i m 2 ). Det er ubestridt, at EKC ved gennemgang af indsendte logbøger benytter - og før etableringen af EKC at de decentrale afdelinger benyttede - en inter- og ekstrapolationstabel med beregning af lastetæthed per m 2 i forhold til svinenes vægt med intervaller på 1 kg.

5 - 5 - Den 15. maj 2007 sendte Karsten Krogsgaard Madsen, som var ansat hos Fødevarestyrelsen på styrelsens dyrevelfærdsrejsehold, en til Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger og dyrevelfærdsrejseholdet samt nogle øvrige personer ansat hos styrelsen og politiet med en tilrettet inter- og ekstrapolationstabel (skema). I en anførte han blandt andet: Til orientering sendes rettet udgave af tidligere udsendt skema over arealkrav jv. bekendtgørelse nr Rettelserne omfatter kun den del af skemaet som beskriver arealkravene for transporter > 8 timer for svin i vægtintervallet 10 kg til 25 kg. Det skal endnu engang præciseres, at skemaet kun er vejledende, idet der i bekendtgørelsen ikke er givet hjemmel til, at der kan foretages lineær ekstrapolation af tallene. Den 2. september 2010 afsagde Vestre Landsret dom i ankesagen VLS , anklagemyndigheden mod Kaj Norman Rosgaard. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 4. Ved dommen blev Kaj Norman Rosgaard frifundet for overtrædelse af transportbekendtgørelsens 35, stk. 1, nr. 3, jf. 10, stk. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra g. Det fremgår af landsrettens præmisser, at tiltalen måtte forstås således, at den angik overtrædelse af arealkrav fastsat i en tabel udfærdiget af Fødevarestyrelsen. Landsretten anførte dertil, at der ikke var fornøden hjemmel til at pålægge straf for overtrædelse af arealkravene i Fødevarestyrelsens tabel, jf. straffelovens 1. Landsretten bemærkede videre, at sådan som tiltalen var formuleret, kunne den ikke anses for at omfatte en eventuel overtrædelse alene af transportforordningens artikel 3, litra g. Vestre Landsret afsagde den 16. september 2010 dom i en lignende ankesag, VLS , anklagemyndigheden mod selskabet H & S Westergaard GmbH, som ejes af biintervenienten. Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 10. Af dommens præmisser fremgår blandt andet, at landsretten fandt, at der ikke i transportbekendtgørelsens 10 om arealkrav er hjemmel til at foretage lineær interpolation ved dyr med en vægt, der ligger mellem intervallerne i bilaget til bekendtgørelsen. De afsagte domme gav anledning til tvivl internt hos Fødevarestyrelsen om, hvorledes kontrollen fremadrettet skulle udføres. På den baggrund skrev Sanni Baltzer Petersen, jurist hos Fødevarestyrelsen, til Justitsministeriets Dyrevelfærdskontor den 14. oktober 2010 og bad

6 - 6 - Justitsministeriet om at angive med hvilken hjemmel kontrollen kan udføres på det foreliggende grundlag, herunder hvorvidt det vil være tilstrækkeligt at henvise til transportforordningens artikel 3, litra g med henblik på en snarlig udmelding til regionerne herom. Fødevarestyrelsen modtog efter det oplyste ikke svar fra Justitsministeriet på forespørgslen. Den 18. oktober 2010 skrev veterinærjurist Bolette Nørbjerg fra Fødevareregion Vest en e- mail med høj prioritet til en række personer hos Fødevarestyrelsen, herunder i andre fødevareregioner, med juridisk bidrag til håndtering af arealkrav efter de to landsretsdomme. E- mailen indledtes som følger: VIGTIGT! HVIS I HAR KENDSKAB TIL VERSERENDE SAGER, HVOR DER ER REJST TILTALE FOR OVERTRÆDELSE AF TRANSPORTBEKENDTGØRELSEN 10, jf. bilag 2 vedr. lange transporter, og hvor man har anvendt den omstridte tabel, så henvend jer til jeres jurist. Måske kan vi nå at redde sagen ved også at procedere på overtrædelse af artikel 3g alene. Det kan kræve en ændring af anklageskriftet inden retsmødet, hvorfor det er vigtigt at identificere disse sager hurtigst muligt. I øvrigt fremadrettet vedr. de problemer de 2 nye landsretsdomme giver anledning til i praksis : Som bekendt kan vi ikke længere uden videre benytte den udarbejdede tabel med lineær interpolation af arealkrav til svin i forbindelse med bestemmelse af, hvor meget areal svin af forskellige størrelse skal have under lange transporter (over 8 timer). Det er et problem fordi denne tabel/har været anvendt i forbindelse med alle transporter til vurdering af, hvor mange svin, der kunne tillades på bilerne. Som jeg ser det, er det et meget akut problem. Efterfølgende blev der skrevet yderligere om arealkrav og tabellen internt hos Fødevarestyrelsen. Den 19. november 2010 skrev John Larsen en til Per Henriksen og andre hos Fødevarestyrelsen med sine bemærkninger, hvor det blandt andet er anført: Der er i en sag om læsstæthed afsagt en dom der hindrer, at vi anvender en ellers vedtaget tabel til vurdering af læsstætheden. Det fremgår i øvrigt af et notat, der sammenfatter input til Sanni Petersen fra flere personer hos Fødevarestyrelsen, og som er vedhæftet en fra Stig Jessen af 12. januar 2011 til personer i Veterinærrejseholdet, at det skaber problemer, at medarbejderne ikke længere kan anvende lineær interpolation til beregning af areal for svin på lange transporter. Det er

7 - 7 - anført i notatet, at bekendtgørelsen og forordningen forudsætter en konkret skønsmæssig veterinærfaglig vurdering, som er meget svær at anvende i praksis. På baggrund af de to domme skrev advokat Lauge Fastrup, der havde været forsvarer i de to straffesager afgjort af Vestre Landsret, og som er advokat for sagsøgerne og biintervenieten i denne sag, til Fødevarestyrelsen den 10. december Advokaten sammenfattede i brevet sine klienters opfattelse af dommenes konsekvenser i forhold til Fødevarestyrelsens forvaltning af reglerne for svinetransporter og varslede et erstatningskrav på vegne blandt andet Rosgaard A/S. Den 16. december 2010 svarede Fødevarestyrelsen, at styrelsen skal i det hele afvise det anførte, herunder kravet om erstatning. Fødevarestyrelsen har senere i sit påstandsdokument af 24. april 2013 anført, at styrelsen ikke bestrider den fortolkning af bekendtgørelsen, som er fastslået i de to domme fra Vestre Landsret. Rosgaard A/S har fremlagt en opgørelse med omsætningstal for 2007 til Det er i opgørelsen anført, hvor mange grise, der er transporteret pr. uge fra uge 29 i 2007 til uge 39 i Ifølge opgørelsen blev der gennemsnitligt pr. uge transporteret smågrise i 2007, smågrise i 2008, smågrise i 2009 og smågrise i Rosgaard A/S har derudover fremlagt en oversigt og tabel med opgørelse af det gennemsnitlige antal svin pr. bil beregnet i intervaller af ca. 3 måneder fra 3. maj 2010 til 28. september Det fremgår heraf, at der i perioden fra 3. maj 2010 til 30. september 2010 gennemsnitligt var 555,33 svin pr. bil, og at der i de efterfølgende perioder var mellem 598,71 og 632,78 svin pr. bil. Det er i sagsøgernes påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 22. april 2013 oplyst, at den gennemsnitlige belægningsgrad ved eksport efter de to domme udgjorde 618,99 svin pr. lastbil eller 11,46% flere svin pr. lastbil. Transportudgifterne har Rosgaard A/S opgjort til kr. pr. transport eller i alt kr. fra 1. juli 2007 til 1. oktober Rosgaard A/S har på den baggrund beregnet et tab på kr. svarende til 10,5% af de samlede transportudgifter i perioden ved transporter.

8 - 8 - Rosgaard A/S har opgjort et indirekte tab til kr. svarende til 1,5 % af en samlet omsætning på kr. i perioden fra 1. juli 2007 til 1. oktober Det er oplyst, at Kr. Rosgaard ApS har meddelt Rosgaard A/S transport i sit krav, således at det samlede krav er rejst af Rosgaard A/S. Fødevarestyrelsen har bestridt samtlige tal og opgørelser bortset fra antallet af udførte transporter. Under skriftvekslingen har Fødevarestyrelsen opfordret Rosgaard A/S til at fremlægge yderligere dokumentation for sine krav første gang i duplikken af 19. januar 2012, og Fødevarestyrelsen har gentaget og udvidet opfordringerne efterfølgende. Der er under sagen fremlagt en rapport, Study on the impact of Regulation (EC) No 1/2005 on the protection of animals during transport. Rapporten er et European Commission Funded Project. Det fremgår af rapporten, at antallet af smågrise, som blev transporteret fra Danmark til Tyskland i perioden fra 2006 til 2009 var på Antallet af transporterede smågrise steg i perioden med fra dyr i 2006 til dyr i Det fremgår videre af et indeholdt case studie baseret på oplysninger fra TRACES (Trade Control and Expert System), at transportomkostningerne fra Kolding til Cloppenburg i Niedersachsen for et lastvognstog med smågrise efter implementeringen af transportforordningen er opgjort til Euro (ca kr.). Jens Hansen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, har udarbejdet en udredning om Udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien, Heraf fremgår bl.a., at produktionen af smågrise [har] været præget af fortsat vækst positivt påvirket af en betydelig efterspørgsel efter danske smågrise primært fra Tyskland. Jens Hansen anfører i sin udredning, at omkostningen ved transporten til Tyskland lå mellem 16,90 kr. og 44,85 kr. pr. gris i 2012 under forudsætning af fuldt læs (600 smågrise). Fødevarestyrelsen har redegjort for sin brug af lastetæthedstabellen i notat af 24. januar Notatet er sålydende: Notat om Fødevarestyrelsens anvendelse af "den interne tabel" ved vurdering af arealkrav til svin

9 - 9 - Retsgrundlaget for Fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd ved transport Med Rådets direktiv 91/628/EØF om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, blev der indført arealkrav ved transport af dyr. Af bilaget til direktivet kapitel VI, punkt D, om lastetæthed, fremgår følgende vedrørende svin: Transport med jernbane eller lastbil Alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m 2. Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; arealet kan også øges med indtil 20 % på grund af vejrforholdene og forsendelsens varighed. Disse regler om lastetæthed for svin blev implementeret i dansk ret ved en ændring af den nu ophævede transportbekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport som senere ændret ved bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli I bekendtgørelse 810 af 29. oktober 1997 præciseres transportdirektivets arealkrav på 235 kg/m 2 for svin på ca. 100 kg. Af 5 a og bilag 2 fremgår tabeller for arealkrav ved transporter af svin på henholdsvis under og over 4 timer. Begge tabeller har en nedre vægtangivelse på 25 kg og en øvre vægtangivelse på 250 kg eller mere, og tabellerne angiver det minimumsgulvareal, der skulle være til rådighed for svin med en gennemsnitsvægt på henholdsvis 25 kg, 50 kg, 75 kg, 100 kg, 200 kg og "250 kg eller mere". Tabellen i transportbekendtgørelsen sondrede dermed mellem transporter med en varighed på over og under 4 timer. Der gjaldt således et skærpet arealkrav ved de lange transporter, idet man valgte at udnytte muligheden i transportdirektivet for at øge arealkravet med indtil 20 % på grund af bl.a. forsendelsens varighed, jf. herom punkt i Justitsministeriets vejledning nr. 145 af 21. december Transportdirektivet blev med virkning fra d. 5. januar 2007 ophævet og erstattet af transportforordningen (Rådets Forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter)., jf. forordningens artikel 37. Af forordningens artikel 3, der indeholder de almindelige betingelser for transport af dyr, fremgår af litra g: g) dyrene skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport Den generelle bestemmelse i artikel 3, litra g, er, for så vidt angår arealkravet ved transport af svin, nærmere udmøntet i de tekniske forskrifter i forordningens bilag I, kapitel VII, punkt D. D. Svin Jernbane- og vejtransport Alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling.

10 For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m2. Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20 % kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og transportens varighed. På dette punkt er forordningskravet således enslydende med det tidligere direktivkrav. Da transportforordningen erstattede transportdirektivet blev også den hidtidige transportbekendtgørelse ophævet og erstattet af en ny bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr af 21. december Som supplement til og fortolkning af de umiddelbart anvendelige bestemmelser i transportforordningen bevarede man i bilag 2 til den nye transportbekendtgørelse de hidtidige tabelangivelser vedrørende lastetæthed for svin, herunder de øgede arealkrav for lange transporter. Dette var muligt, eftersom transportforordningens arealkrav i det hele udgjorde en videreførelse af de hidtidige arealkrav i transportdirektivet, jf. herom punkt i Justitsministeriets vejledning nr. 145 af 2. december Ifølge transportbekendtgørelsens 10, stk. 1, skal lastetætheden for svin ved landevejstransport mindst opfylde de arealkrav, der er angivet i transportbekendtgørelsens bilag 2. Med forordningen ændres bestemmelsen om, hvornår en transport betragtes som kort henholdsvis lang, idet direktivets skelnen mellem transporter af over/under 4 timers varighed ændres til skelnen mellem transporter af en varighed på over/under 8 timer. Oprindelse og distribuering af Fødevarestyrelsens tabel over lastetæthed ved transport af svin Med henblik på den praktiske administration og for at sikre en effektiv og konsistent administration af de EU-retlige krav til lastetæthed i først transportdirektivet og siden transportforordningen, som udmøntet i Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, blev der i Fødevarestyrelsens regi, på baggrund af input fra Slagteriernes Forskningsinstitut, udarbejdet en tabel som et vejledende hjælpeværktøj til kontrollørerne. Tabellen har løbende fået foretaget korrektioner. Tabellen blev anvendt som et vejledende hjælpeværktøj til bedømmelse af arealkravene i transportbekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 og senere bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005, som implementerede direktiv 91/628/EØF, jf. kapitel VI, pkt. D. Efter transportforordningen trådte i kraft, blev tabellen anvendt som vejledende hjælpeværktøj til bedømmelsen af de direkte anvendelige arealkrav i transportforordningen, jf. forordningens bilag I, kapitel VII, punkt D. Fødevarestyrelsen kan ikke fastlægge den præcise dato for, hvornår tabellen er udarbejdet, ligesom det ikke kan fastlægges præcist, hvornår tabellen er distribueret, men principperne om inter- og ekstrapolation til beregning af arealkrav har været anvendt af styrelsen siden a Udkast til vejledning

11 I december 1998 udarbejdede styrelsen et udkast til en vejledning til Justitsministeriets bekendtgørelse nr Som bilag til vejledningen forelå bl.a. en kurve over beregningen af arealkravet og i teksten hertil anføres det, at det er acceptabelt at beregne minimumsarealet ved at interpolere mellem vægtklasserne i bekendtgørelsens tabeller ud fra kurverne. Udkastet til vejledningen blev sendt til kredsdyrlægerne den 12. august 1999, til Slagteriernes Forskningsinstitut den 3. december 1999, og til veterinærkontrollen på slagterierne den 23. december 1999 med opfordring til at afgive bemærkninger. Fødevarestyrelsen modtog ingen bemærkninger. Udkastet til vejledning blev ikke officielt udsendt af Justitsministeriet, men principperne om inter- og ekstrapolation som anført i vejledningen har siden udarbejdelsen dannet grundlag for Fødevarestyrelsens fortolkning af bl.a. arealkrav. Styrelsen har ikke udarbejdet en instruks til brug for styrelsens medarbejdere i forbindelse med deres kontroller vedrørende vurdering af arealkrav. Der er alene udarbejdet ovennævnte udkast til vejledning til bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport. b kg's tabellen En tabel med intervaller på 1 kg, udarbejdet af Fødevarestyrelsens kontrolafdeling i Aalborg, blev i september 2006 distribueret til alle kontrolafdelinger og beredskabschefer af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrejsehold således, at medarbejderne ikke hver gang selv skulle beregne det relevante minimumgulvareal. Værdierne i tabellen er fremkommet matematisk ved linær interpolation mellem vægtklasser og ved ekstrapolation uden for vægtklasserne i bekendtgørelsens tabel. Tabellen er siden blevet anvendt af både Fødevarestyrelsens medarbejdere og af politiet som et vejledende hjælpeværktøj ved håndhævelsen af transportforordningens regler om lastetæthed. Derfor er tabellen også anvendt til brug for politianmeldelser for i praksis til at understøtte påstanden om overtrædelse af forordningens arealkrav for svin. Fødevarestyrelsen kan ikke udtale sig om, hvorledes politiet i deres kontroller omtaler eller beskriver den omhandlede tabel. Dyrevelfærdsrejseholdet blev etableret i 2006 med henblik på en styrkelse og ensartning af kontrollen med dyrevelfærd. Rejseholdet var organisatorisk forankret i Fødevarestyrelsens hovedkontor med henblik på tydeliggørelse af rejseholdets kompetencer i forhold til Fødevareregionerne. Rejseholdet har til opgave at bistå med at koordinere kontrolindsatsen, gennemføre landsdækkende kampagner og gennemføre informationsvirksomhed til landmænd, praktiserende dyrlæge m.fl. I koordineringen af regionernes dyrevelfærdskontrol indgår rådgivning, vejledning og deltagelse i efteruddannelse af de tilsynsførende dyrlæger, herunder kontrolpersonalet på slagterier. Rejseholdet skal således vejlede om vurdering af typiske problemstillinger i forbindelse med kontrollen med henblik på at sikre ensartethed i kontrollen, både i besætninger og med hensyn til transportbestemmelserne. Rejseholdet skal desuden være repræsenteret ved ERFA-gruppemøder, der angår dyrevelfærd.

12 Der er løbende afholdt ERFA-gruppemøder om dyrevelfærd og transport, med deltagelse af medarbejdere fra regionerne til drøftelse af aktuelle emner på dyrevelfærdsområdet. Formålet med disse møder er erfaringsudveksling. Dyrevelfærdsrejseholdet, de tidligere afholdte ERFA-møder samt de løbende temadage og øvrige møder, har dannet grundlaget for at sikre en ensartet håndhævelse af reglerne om dyreværn, herunder arealkrav. Fødevarestyrelsens kontrol af arealkrav ved lang transport af svin Fødevarestyrelsens opgave i forbindelse med kontrol af eksporter af svin består af to dele: 1) en forud for transporten administrativ kontrol af logbogen og 2) embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion af dyrene inden for 24 timer før transportens afgang. Udover disse to former for kontrol foretages der stikprøvekontrol af dyr, ledsagedokumenter og køretøj ved pålæsning og i forbindelse med politiets vejkontrol, jf. transportforordningens artikel 15, stk. 1. Ad1) Den administrative kontrol af logbogen forud for transporten For eksporter, der er planlagt til at skulle vare mere end 8 timer, skal den kompetente myndighed forud have foretaget en kontrol af logbogen, jf. artikel 14 i transportforordningen. Logbøger, der indsendes til kontrol for eksporter over 8 timer bliver for så vidt angår lastetæthed vurderet af Fødevarestyrelsen ud fra det i logbogen angivne antal svin, den angivne totale vægt af dyrene og det til transporten påregnede areal, således at der sker en vurdering af antallet af svin pr m 2. Kontrollen er administrativ med henblik på at vurdere, om den fremsendte logbog er realistisk, og der er ikke krav om dokumentation af den anslåede samlede vægt af dyrene ved en vejeseddel. Ad 2) Embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion Ved den praktiske kontrol før eksport af dyr på samlesteder og i besætninger er det embedsdyrlægens primære opgave at syne dyrenes sundhedstilstand og dyrenes transportegnethed, jf. artikel 15, stk. 2 i transportforordningen hvilket på samlestederne sker ved dyrenes ankomst til samlestedet, mens det ved eksporter direkte fra besætninger sker i forbindelse med pålæsning af bilen. Embedsdyrlægens opgaver er, at kontrollere dyrene, det vil sige dyrenes fysiske tilstand sammenholdt med oplysningen om transportens anslåede varighed og destination. Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt ikke kontrollere det areal, der er til rådighed på transportmidlet. Stikprøvekontrollen, jf. transportforordningens artikel 15, stk. 1, sker ved afgang fra samlesteder eller besætninger samt i forbindelse med politiets vejkontroller. Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller, de såkaldt risikobaserede indladningskontroller, omfatter kontrol af transportforordningens bestemmelser for så vidt angår dyr, køretøjer og ledsagedokumenter, og kontrolobjekter udvælges ud fra en risikovurdering, f.eks. transportens varighed, kendskab til transportøren m.v. Politiet foretager vejkontroller enten i forbindelse med almindelig patruljering eller i forbindelse med målrettede kampagner ved markeder, nær

13 slagterier eller ved den tyske grænse. Veterinærrejseholdet deltager med veterinærfaglig bistand ved politiets kampagner. Ved stikprøvekontrollen sker der kontrol af kravet til lastetæthed. Det beregnede minimumsareal ud fra svinenes vægt er kun en af flere parametre, der indgår i vurderingen af, om dyrene har tilstrækkelig plads, idet dyrenes fysiske tilstand, vejrforhold og forsendelsens varighed ligeledes indgår i vurderingen. Indtil efteråret 2010 blev både den administrative kontrol af logbøgernes del I og den fysiske kontrol af dyrene på samlesteder, i besætninger m.v. udført af de enkelte veterinærafdelinger i Fødevarestyrelsen. Pr. 1. oktober 2010 samledes den administrative logbogskontrol i Fødevarestyrelsens EksportKontrolCenter, EKC. Embedsdyrlæger fra veterinærafdelingerne udfører stadig den fysiske kontrol på samlestederne og i besætninger mv. Praksis for kontrollen før Vestre Landsrets dommene V.L. S af 2. september 2010 og V.L. S af 16. september 2010 Ad 1)Den administrative kontrol af logbogen forud for transporten Ved den forudgående logbogskontrol anvendtes tabellen som et hjælperedskab ved bedømmelse af transportforordningens arealkrav ved transport af svin, artikel 3, litra g, jf. bilag I, kapitel VII, punkt D, hvor arealkravet kunne opgøres pr. svin i forhold til svinets vægt i kilo (1 kilos intervaller). Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger og veterinærsektioner anvendte dengang altid den interne tabel til at beregne, hvor mange m 2 hvert svin skulle have, således at oplysningerne i logbogens del 1 (organisators planlagte transport) vedrørende antallet af svin og deres vægt, blev sammenholdt med det areal, der var til rådighed på den planlagte bil. Hvis arealet i bilen ikke var stort nok i forhold til grisenes antal og størrelse, som beregnet ud fra den interne tabel, blev organisator eller transportør oplyst om at logbogen ikke var tilfredsstillende. Kontakten kunne ske enten telefonisk eller pr. mail til organisator eller direkte til transportøren på tidspunktet for pålæsningen. Styrelsen anmodede om/krævede at planlægningen af den påtænkte lange transport blev ændret på en sådan måde, at bestemmelserne i transportforordningen blev overholdt, jf. transportforordningens artikel 14, stk. 1, litra b. Ad 2)Embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion Embedsdyrlægen på samlestedet kontrollerede logbogen på kontoret og skønnede ved kontrollen, om svinenes vægt svarede til det planlagte og hvis det ikke var tilfældet (efter kontrol af vejeseddel), konsulterede dyrlægen den interne tabel med linær interpolation og regnede ud, hvor mange svin der skulle tages af transporten. Herefter udfyldte dyrlægen eksportcertifikatet således, at certifikatet alene gjaldt et mindre antal svin. Kontrol af pladsforhold ved pålæsning er dog sket i en vis udstrækning f.eks. på grund af afvigelser i forhold til logbogen, dyrenes skønnede vægt, kendskab til de forskellige biltypers areal eller andet.

14 Ved direkte eksporter fra besætninger kontrollerede dyrlægen, at der var lavet en logbog, og der er ligeledes i vid udstrækning udført kontrol af pladsforhold ved pålæsning i forbindelse med det obligatoriske dyresundhedsmæssige opsyn med pålæsning. Ved vurdering eller vejledning om pladsforholdene har den interne tabel typisk været anvendt. Praksis for kontrollen umiddelbart efter dommene Efter straffedommene var der i en periode usikkerhed hos de håndhævende myndigheder om, hvordan dommene skulle forstås. Fødevarestyrelsens hovedkontor rettede den 14. oktober 2010 (bilag 1) henvendelse til Justitsministeriet med henblik på afklaring af dommenes betydning for Fødevarestyrelsens praksis. Ad 2) Embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion Den 18. oktober 2010 (bilag 2) fremsendte en jurist i Fødevareregion Vest foreløbige retningslinjer til veterinærafdelingerne i Vejle, Haderslev, Aalborg og Århus, idet man afventede en endelig udmelding fra Fødevarestyrelsens hovedkontor. Det fulgte af retningslinjerne, at dyrlægerne skulle undlade at henvise direkte til den interne tabel ved deres vurdering af lastetæthedskravene, men at den interne tabel skulle benyttes som vejledende værktøj i den samlede vurdering af, hvorvidt forordningens krav blev efterlevet. Ad 1) Den administrative kontrol af logbogen forud for transporten Fødevarestyrelsens EksportKontrolCenter, EKC, besluttede ud fra et forsigtighedsprincip den 18. november 2010 på baggrund af landsretsdommene i september 2010, at den interne tabel ikke skulle anvendes ved logbogskontrollen på samme vis som tidligere. EKC besluttede efter omstændighederne at fortolke bekendtgørelsen til den for transportøren mest gunstige måde, således at kun kravene i tabellen fra transportbekendtgørelsens bilag 2, pkt. D 2. pkt - således som denne er fortolket af Vestre Landsret- blev anvendt og håndhævet systematisk i den administrative kontrol af logbøger i EKC. Det vil sige, at svin på 49 kg kunne gives ned til 0,2 m 2 pr. dyr i modsætning til praksis før dommene, hvor anvendelsen af inter- og ekstrapolation bevirkede, at et svin på 49 kg skulle have mindst 0,306 m 2 pr. dyr. EKC vurderede således på daværende tidspunkt, at krav om større areal til svinene end angivet i transportbekendtgørelsens tabel skulle stilles i forbindelse med fysisk inspektion ud fra en konkret vurdering af svinenes race, størrelse/vægt og antal i forhold til den konkrete bils størrelse, vejret og transportens længde og ikke på grundlag af den administrative kontrol. Personalet i EKC anvendte dog stadig den interne tabel således, at de manuelt skrev i parentes på logbøgernes del 1, hvilket arealkrav dyrene skulle have efter den interne tabel, hvis transporten var planlagt således, at arealkravet efter den interne tabel ikke var opfyldt. Denne oplysning i parentes tjente alene det formål at gøre embedsdyrlægen opmærksom på, om der var plads nok på transporten. EKC anmodede således ikke organisator om at ændre logbogens del 1, så længe arealkravene i transportbekendtgørelsens bilag 2, pkt. D, 2. pkt. var opfyldt. Oplysningen i parentes blev alene brugt som en oplysning til den embedsdyrlæge, der skulle syne dyrene forud for transporten. I visse tilfælde har oplysningen i parentes givet anledning til, at embedsdyrlægen har foretaget en stikprøvekontrol af indladningen af dyrene på

15 transportbilen med særlig fokus på, om der var plads nok ud fra en skønsmæssig vurdering af den konkrete transport herunder bilens størrelse. For så vidt angår stikprøvekontrollerne fremgår det af referat af ERFA-gruppemøde d. 24. november 2010 med deltagelse af embedsdyrlæger fra veterinærafdelingerne, at man fortsat vil anvende tabellen i forbindelse med stikprøvekontroller som veterinærfagligt værktøj. Den efterfølgende udvikling og praksis i dag I december 2011 afholdte Justitsministeriet et møde med transportbranchen og interesseorganisationer, hvor Justitsministeriet oplyste, at minimumsarealet for svin under transport skal ske ud fra en vurdering af svinenes gennemsnitsvægt, samt at Justitsministeriet arbejder på en ændring af transportbekendtgørelsen, der præciserer regler om såkaldt lineær inter- og ekstrapolation. Administrationen af dyrevelfærdsreglerne, herunder transportforordningen, overførtes fra Justitsministeriets til Fødevareministeriets ressort ultimo december I en mail af 18. april 2012 fra Fødevarestyrelsens hovedkontor til alle lokalkontorer og EKC præciseredes, at minimumsarealet for svin under transport skal vurderes ud fra svinenes gennemsnitsvægt, og at den af Fødevarestyrelsen udarbejdede tabel for arealkrav kan anvendes som hjælpemiddel til vurdering af, om der kan være tale om en overskridelse af arealkravene, idet anvendelse af tabellen indgår i den samlede veterinærfaglige vurdering. Af samme mail fremgår, at EKC i forbindelse med logbogskontrollen skal reagere overfor organisator, såfremt EKC ikke finder arealet i forhold til antallet af svin tilfredsstillende. Ad1) Den administrative kontrol af logbogen forud for transporten EKC indførte i juni 2012 en procedure for den forudgående logbogskontrol, således at man ved mere end 10 % s overskridelse af arealkravet beregnet ud fra den interne tabel, laver en anmærkning i logbogens punkt 5.5 og kontakter typisk den pågældende veterinærafdeling med henblik på, at den tilsynsførende dyrlæge foretager en risikobaseret indladningskontrol for at sikre, at dyrene har det areal, der er nødvendigt i forhold til deres størrelse, transportens varighed, vejrlig m.v. Såfremt der ved den forudgående logbogskontrol findes overskridelse af arealkravet som angivet i tabellen fra transportbekendtgørelsens bilag 2, punkt D 2. pkt, kontakter EKC organisator med meddelelse om, at arealkravet ikke er overholdt. Såfremt organisator ikke ændrer logbogen, retter EKC typisk henvendelse til den tilsynsførende dyrlæge med henblik på udpegning af transporten til risikobaseret indladningskontrol. Ad 2) Embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion Kontrol af logbog og lastetæthed sker som en risikobaseret kontrol, idet lastetætheden kontrolleres såfremt logbogen har fået påført bemærkninger fra EKC, hvis den tilsynsførende kan se/høre at der er tegn på problemer etc. Der kan ske kontrol af pladskravet i enkelte aflukker på bilen eller af hele køretøjet. Ved vurderingen af om pladskravene overholdes, anvendes den interne tabel som et supplement til den fysiske inspektion sammenholdt med gennemsnitsvægten.

16 Hvis det vurderes at arealkravet er overtrådt, gøres transportøren opmærksom på dette og orienteres om, at der vil blive foretaget politianmeldelse, såfremt antallet af dyr ikke reduceres. Opsummering Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at styrelsen siden transportforordningens ikrafttræden lovligt har anvendt den interne tabel som et praktisk veterinærfagligt hjælperedskab idet tabellen er udtryk for fagligt funderede intervaller til brug for vurderingen af kravene til lastetætheden ved transport af svin i transportforordningens artikel 3, litra g, jf. bilag 1, kapitel VII, punkt D. Fødevarestyrelsens anvendelse af tabellen som hjælpemiddel i vurderingen af overholdelse af forordningens bestemmelse for så vidt at alle svin under transport skal kunne stå op og ligge ned, er en direkte anvendelse af forordningens krav. Da en kontrol af transportforordningens bestemmelser udover kravene til transportegnethed, herunder kravet til lastetæthed, kun sker stikprøvevis ved afgang fra samlesteder og besætninger (den såkaldte risikobaserede indladningskontrol), skal det understreges, at det altid og alene er organisators ansvar at kravene i transportforordningen overholdes, når transporten afvikles, herunder også at arealkravene overholdes uanset om der er sket en forhåndsvurdering af logbogens del 1. Der er så vidt vides ikke før Vestre Landsretsdommene af 2. september 2010 og 16. september 2010 stillet spørgsmål ved styrelsens anvendelse af den interne tabel mellem vægtklasserne ved hjælp af tabellerne hverken af Justitsministeriet eller eksternt fra erhvervets side. Branchen havde selv udarbejdet og anvendt tilsvarende tabel. Minimumspladskravene i bekendtgørelsens tabel ved interpolation og ekstrapolation for transporter af svin over 8 timer er mindre end anbefalingerne i EFSArapporten fra 2002 og rapporten fra EU-kommissionens Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare afgav den 11. marts 2002 en rapport, hvoraf fremgår, at grise på lange transporter bør have et areal, der kan beregnes ud fra formlen A=0,00274 W0,67 m², hvor A er arealet og W er dyrets vægt. I en Scientific Opinion fra 2011 fra European Food Safety Authority fremgår, at arealet bør beregnes ud fra formlen A=0,027 W0,67 m². Kammeradvokaten har til brug for sagen udarbejdet et støttebilag, der med grafer viser de arealkrav, der følge af de to nævnte rapporter, af transportbekendtgørelsen og af den fremlagte interne tabel.

17 Forklaringer Lars Rosgaard, Karsten Krogsgaard Madsen, Ole Gaardsted Jørgensen, Claus Sandersen, Torben Poulsen, Søren Westergaard, Kaj Rosgaard og Per Henriksen har afgivet forklaring for landsretten. Lars Rosgaard har forklaret, at han er fjerde generation i en vognmandsvirksomhed. Han er uddannet inden for spedition og logistik. I slutningen af 2006 og i starten af 2007 var der en stor efterspørgsel af grise i blandt andet Tyskland. Det potentiale ønskede virksomheden at udnytte, da der var mange smågrise i Danmark. Den 1. juli 2007 startede de Rosgaard A/S. Han ejer de to sagsøgende selskaber sammen med sin far, Kaj Rosgaard, og sin bror, Ole Rosgaard. De driver både transport og handelsvirksomhed. 98% af deres omsætning vedrører smågrise. Baggrunden for at de oplysninger, som Fødevarestyrelsen har indhentet fra TRACES, ikke stemmer med Rosgaard A/S beregninger, er, at registreringerne i TRACES ikke et komplet billede af de faktiske forhold. Derimod er bilag 35 en komplet oversigt over alle de indberetninger, som Rosgaard A/S har foretaget til CHR-registret (Det Centrale Husdyrbrugsregister). Alle transporter indberettes til CHR. Det er nødvendigt for at få et certifikat for de enkelte transporter.

18 Når beregningen af det gennemsnitlige antal dyr per bil pr. 3. januar 2011 ikke stemmer, skyldes det, at Rosgaard A/S, som det fremgår af indberetningsoversigten, modtog 400 grise fra besætning Det viste sig, at de 400 grise var af for dårlig kvalitet. Grisene blev derfor - fratrukket 27 stk. - afleveret til Dorthe og Ole Olesen i stedet for at gennemføre den planlagte transport. De 400 grise skulle have været transporteret sammen med 403 grise fra besætning henholdsvis 560 grise fra besætning til Tyskland. Annullerede transporter figurer ikke i TRACES. Normalt går vidnet ind og sletter transporter i CHRindberetningen, som ikke bliver til noget. Der er alene taget smågrise med i indberetningsoversigten, bilag 35, hvorimod der er både kreaturer, søer og slagtesvin med i opgørelsen fra TRACES. Han har på intet tidspunkt modtaget en tabel fra Fødevarestyrelsen. Han har alene forholdt sig til forordningen og bekendtgørelsen. Han er bekendt med, at der har været udarbejdet mange tabeller, men der har ikke været anvendt interpolationstabeller i branchen. Da hans far blev stoppet i Støvring, havde grisene ordentlige forhold. Hans far blev præsenteret for tabellen, da han blev stoppet. De har altid drevet en sober virksomhed. De kunne f.eks. have tilrettelagt transporten med en pause på 6 timer. Derved kunne man nulstille tiden, og transporten kunne ske som to korte transporter i stedet for en lang. Han kan ikke se, at det skulle øge dyrevelfærden. De fleste af virksomhedens transporter er om omfattet af logbogskontrollen. Kontrollanterne stod med en tabel, men han blev først præsenteret for tabellen, da straffesagen blev indledt. Han synes, at det var to klare domme (Rosgaard og Westergaard-dommene), der blev afsagt, og han forventede, at de ville kunne planlægge og udføre deres transporter på den baggrund. De oplevede imidlertid, at kontrollanterne fortsat benyttede tabellerne. De fik ikke lov at få certifikat, hvis de ikke rettede ind, og derfor var de nødt til at rette ind i forhold til kontrollanterne. Det var baggrunden for, at de rettede henvendelse til Fødevarestyrelsen. Certifikaterne er nødvendige for at krydse landgrænser. Deres kontrakter med landmændene om blandt andet antal leverede smågrise, vægt ved

19 levering m.v. er gældende for 6 måneder ad gangen. Derudover tager det 6 måneder at få nye smågrise klar 3 måneders løbetid for soen og 3 måneder derefter inden smågrisene er klar. Det er vigtigt at vide, hvor mange smågrise i en bestemt vægtklasse, der kan transporteres på en gang, da en ændring i det tilladte antal grise således tager nogen tid at få taget højde for efter ændringer i myndighedernes praksis. I den undervisning om dyretransporter, som han har deltaget i, har de ikke fået svar på, hvilke regler der gælder for transport af smågrise. Lærebogen beskriver også kun forordningen og bekendtgørelsen. Efter de to domme er kontrollen ændret på den måde, at dyrlægerne er rådvilde. Vurderingen afhænger af den enkelte dyrlæge, som typisk slår meget op i papirer, og han oplever ikke, at der bliver foretaget et konkret skøn. Han oplever også, at papirerne bliver afvist administrativt; oftest med en telefonafvisning, så der ikke står noget skrevet nogen steder. En afvisning indebærer, at de skal underlægges en kontrol og ikke bare stikprøvekontrol. Kontrollen har en varighed på 1-2 timer, hvilket forsinker transporten. Ved lange transporter har det betydning, hvornår grisene skal vejes. Det er utilfredsstillende, at selskaberne ikke ved, om de er ved at lave noget ulovligt. Der er vejning ved stalden og undervejs. Vægten kan svinge ganske markant undervejs, typisk i nedadgående retning når grisene ikke skal fodres undervejs. På de lange transporter kan grisene tage på, når de har både foder og vand. Det er urimeligt, hvis en lille eller stor gris skal optage plads i forhold til en gennemsnitsvægt. Der er tre etager på en vogn med en opdeling i rum på hver etage. Der kan godt være store grise i et rum og små grise i et andet rum. For at optimere pladsen foretages der ved læsningen et konkret skøn. Anvendelse af en gennemsnitsvægt for hele læsset giver et helt forkert billede af lastetætheden i de forskellige rum på forvogn og anhænger ved transport af uens størrelser af grise. De har kontrakter med danske landmand om afhentning af grise med et givent interval. De skal så både afhente grisene og sørge for at afsætte dem til Tyskland. Hvis de sætter grise sammen fra to landmænd, så er der to logbøger og to TRACES. Hvis de ikke selv kan fylde

20 en vogn op, så indgår de en aftale om restpladsen med kollegaer i branchen. De er både speditører og grisehandlere. I dag har de mulighed for at læsse op til 700 eller 720 grise på en vogn. Det giver bedre muligheder og flere kunder at kunne henvende sig til. Deres salg er overvejende gensalg, idet både deres sælgere og købere vender tilbage. Grisene kommer overvejende fint frem. Sundheden er blevet bedre, og det skyldes, at grisene, som er flokdyr, står på samme måde i bilerne, som de står i staldene. De holder også bedre varmen, og det er vigtigt for smågrise, som ellers kan blive nedkølet under transporten. Stig Jessen har under et foredrag for nylig oplyst, at antallet af sager om overtrædelser af lastetæthed og dyreværnsregler er faldende, selvom der er flere grise på transporterne. Der er stadig god plads, og grisene kan stå og ligge. Chaufføren laver et konkret skøn på stedet. Det ses tydeligt, fordi grisene falder til ro i løbet af 5 minutter. Hvis de ikke er faldet til ro inden for det tidsrum, så tager de nogle grise ud. I Tyskland indgås kontrakter på 25 kg s grise. Den typiske tolerance er 5 kg, altså et interval fra kg. Spændet på grisenes vægt på en bil vil typisk være tilsvarende. Man kan ikke ved besigtigelse skønne vægten på en gris så nøjagtigt, at intervaller på 1 kg giver mening. Efter dommene kan det på grund af den større lastetæthed, der nu tillades i praksis, også betale sig at sende grise til Holland. De har således haft en leverance fra Give til et sted i Holland en stald til stald leverance. De udfyldte de relevante papirer i rette tid, men dyrlægen sagde, at de havde planlagt for mange grise på transporten. Dyrlægen fokuserede på gennemsnitsvægten og på vægten af grise, som var sendt af sted 14 dage tidligere. For den konkrete transport ville grisene ligge i spændet fra kg. De bad om at få oplyst hjemlen for afvisningen af transporten. De fik ikke svar, og de blev nødt til at køre transporten til deres samlestald. De kan, som det fremgår af en af 30. april 2013 fra Mette Buhl, Fødevarestyrelsen, først få et svar på spørgsmålene om anvendelse af gennemsnitsvægt, når denne retssag er slut. Deres ansatte får en bøde og et klip efter dyreværnslovens regler, hvis transporten ikke er i orden. Det er utilfredsstillende, at de ikke på forhånd kan sikre deres medarbejdere, at transporten er i orden. De har bøvl med fagforeningen af den grund, ligesom en chauffør har

21 sagt sit job op på grund af usikkerheden. De bruger selv den største del af deres arbejdstid på planlægning, fordi transporterne er så afhængige af den enkelte dyrlæges håndtering af reglerne. En tysk lastbil kan laste op til 700 grise, selv om vognen er mindre, og de hollandske vogne laster op til 800 grise. Både tyske og hollandske vogne skal også krydse landegrænser og registreres i TRACES. Det afgørende er kvalitet og pris. Hvis de ikke er attraktive på prisen, så får de ikke handlerne. Prisen hos den danske landsmand er en væsentlig parameter ved handel med grise, men den næste parameter er, at det nødvendige antal grise fra produktionen kan afhentes. Den tyske landmand har tilsvarende ønsker. Kontrakten med den danske landmand er måske på 650 grise, og når de nogle gange ikke kan transportere det aftalte antal grise samtidigt, har det betydning for omkostningerne. Det er et krav fra landmanden, at de kan afhente inden for normal arbejdstid. Det direkte tab er en opgørelse af selskabernes transportudgifter i forhold til det antal grise, som de har transporteret. De har opgjort perioderne før og efter dommene. De har i dag op til 11,46 % flere grise på vognene end før dommene. Det er billigere, jo flere grise de kan have på vognene. De øgede transportomkostninger er beregnet pr. gris. Deres transportomkostning på kr. pr. transport i forhold til f.eks. 600 grise, er 20,62 kr. pr. gris. Hvis de øger antallet til 720 grise på samme transport, opnår de en besparelse på ca. 3,40 kr. pr. gris. Man kan også sige, at 11,46 % af deres grise kunne de have kørt med gratis, hvis de havde kunnet tage flere grise med. De ville redegøre præcist for det indirekte tab, hvis de kunne. Der er et umætteligt udenlandsk marked og en overproduktion af smågrise i Danmark. Deres omsætningstal fremgår øverst på bilag 19. Deres dækningsbidrag er sat i forhold til omsætningen, og derved fremkommer deres dækningsbidragsprocent. Erstatningskravet, der er rejst, svarer på dette punkt til et dækningsbidrag på ca. 1,5% pr. år. Det er et beskedent krav i forhold til de dækningsbidrag, som man ellers beregner sig i branchen. De har også mange landmænd, som leverer f.eks. 420 grise eller 200 grise. Når de kan have 700 grise med, så har de bedre mulighed for at sammensætte med andre leverancer fra andre landmænd eller fra deres egen stald. De har nu fået flere leverandører i Danmark, ligesom de