9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2009 1

Transkript

1 9 NOVEMBER 2009 Grønt Miljø 4 Strukturrige bevoksninger 18 Boss for den middeltunge mortérsektion 28 Byen skal løbe mennesket i gang 34 Tidens børn glemmer at besøge naturen 36 Vi vil undgå forurenet jord, men spilder den gode muld 39 Naturkanonen kommer hele vejen rundt 50 AB-Forbruger med 64 paragraffer 56 Kaliumformiat skal op til den store prøve 60 Grafittien eksploderer og gadekunsten vinder frem GRØNT MILJØ 9/2009 1

2 Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: kontakt@skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 9/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR AKTIVERENDE PLANLÆGNING Da jeg begyndte at motionsløbe på vejen og i skoven i begyndelsen af 70 erne gloede folk og undrede sig, og mødte man en flok gående kunne man være sikker på at en af dem råbte hep, hep eller han løb den vej. Det gjorde de også i Utterslev Mose hvor jeg løb efter jeg var flyttet til storbyen for at uddanne mig. Motion og bevægelse i det offentlige rum var bestemt ikke almindeligt. Tilråbene ebbede først ud i begyndelsen af 80 erne. Når man i dag går en tur i en park vil man ofte opleve at de fleste motionerer. Det er lige før man får et tilråb bare fordi man går. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Og nu er det ikke bare parken og skoven. Det er også i alle byens rum der skal motioneres eller leges. Det er blevet et politisk konsensus at forebygge sygdomme og dårligt helbred ved at give motionen og legen bedre muligheder og gennem den fysiske planlægning at inspirere folk til at dyrke motion og bevæge sig alle steder. Det anbefaler f.eks. By- og Landskabsstyrelsen nu til regeringens bypolitiske redegørelse. Byen skal give gode muligheder for at dyrke motion. I sensommeren dukkede hele fire andre rapporter op om bevægelse i byen med nøgleord som bevægelse, byrum, legelandskaber og aktiverende arkitektur. Scenen at sat Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk Baggrunden for hele denne interesse er bl.a. lind strøm af undersøgelser der bliver ved med at vise at vi bevæger os mindre, at børnene er mindre ude, og at vi gennemsnitligt set bliver mere og mere overvægtige. Senest viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening af børnene i dag er langt mindre ude i naturen end deres forældre for slet ikke at tale om deres bedsteforældre. Andre undersøgelser viser at motionen faktisk gavner. Ikke bare helbredet. Også humør, indlæring og hukommelse. Leg og bevægelse har altid været en del af aktiviteterne i byrummene, parkerne og alle andre udemiljøer, men nu kommer de til at fylde meget mere. Det skal dog ikke betyde at alle offentlige rum bliver fittness-sale og idrætsanlæg, men det stiller nye og udvidede krav til det multifunktionelle koncept som udemiljøerne i forvejen er. Og det forstærker argumentet for at udvikle byrummene og de grønne områder og nogle steder også få flere af dem. For vi skal ud at røre os. Hep, hep, hep. FORSIDEN Husmure, asfalt, toge, skilte, elkasser, bænke, skraldespande, rækværk og skulpturer står for skud, ofte i form af tags. Samtidig udvikles der dog også en mere udadvendt og anerkendt gadekunst. Man må skelne, lyder det fra politisk side. At dække de potentielle grafittiflader med bevoksning er et af de midler der arbejdes med. Billedet er fra navnkundige Jagtvej 69. Læs mere side 60. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). LT@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 9/2009 3

4 STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson og Søren Holgersen Byens grønne områder skal tilbyde flere og flere funktioner, ofte på mindre og mindre plads. Og gerne uden at man skal vente for længe på det grønne gror til. Det er en modsætning som strukturrige bevoksninger kan hjælpe med at løse. Allerede i ungdommen skaber de en ægte skovkarakter og naturfølelse og på mindre plads og kortere tid end andre bevoksningstyper. Og samtidig er der god gennemsigt i bevoksningernes indre. Det øger tryghedsfølelsen som er afgørende for mange af de grønne områders brugere. Strukturrige bevoksninger er en betegnelse for vegetation hvor forskellige slags træer, buske og urter vokser sammen i arts- og formrige miljøer der præges af en lagdeling. Med lagdeling menes løvets vertikale fordeling i mere eller mindre tydelige lag: øvre trælag (kronetag), nedre trælag, mellemlag, busklag og urtelag. Lagdelingen forudsætter en stor artsrigdom af træer, buske Trælag Mellemlag Busklag og urter, men fremmer også selv denne artsrigdom. Strukturrige bevoksninger er rige på variation, biologisk som oplevelsesmæssig, og tilbyder spændende legemiljøer. De er gode at lege i. Artsrigdommen gør dem robuste over for f.eks. klimaforandringer eller ny træsygdomme. Men det er også en faglig udfordring at udvikle strukturrige bevoksninger. Især det afgørende mellemlag. I naturen går de biologiske processer nemlig ikke mod en flerlaget struktur i den unge skov årige-erfaringer Allerede sidst i 1970 erne var der idéer og forskning om at udvikle strukturrige bevoksninger. Ved Sveriges Lantbruksuniversitet vendte folk som Roland Gustavsson, Allan Gunnarsson, Mårten Hammer og Eva Kristenson sig mod den traditionelle planteanvendelse i udemiljøet. De fokuserede i stedet på vegetationens formvariation og hvordan den kun- Filbornaskogen, Helsingborg. Foto: Anders Busse Nielsen. ne forme og berige udemiljøet i sine forskellige livsfaser. Inspirationen blev bl.a. hentet fra det sydsvenske kulturlandskab, især Blekinges, og fra Hollands heemparker fra 1900-tallets begyndelse hvor man forsøgte at rendyrke traditionelle landskabs- og vegetationstyper. Flere naturprægede bevoksninger blev anlagt med ældre skove og lunde som inspiration, især den modne egeblandingsskov. Den har et kronetag af eg og andre lystræarter og tillader derfor en vital undervegetation af buske, småtræer og skovbundsurter. Sigtet var - via passende artsblandinger og opfølgende pleje - at udvikle det artsrige og flerlagede miljø allerede i ungdomsfasen. Efter cirka 30 år er det nu muligt at vurdere resultatet. I 2008 så vi derfor nærmere på elleve af de nu årige bevoksninger. De ligger på hver side af Øresund, bl.a. i Malmø, Alnarp, Helsingborg og Ishøj. Og de ser godt ud. Selv om bevoksningerne økologisk set stadig er teenagere, har de fleste dannet strukturer som kan sammenlignes med den modne skovs. De har udviklet en rig struktur med mere eller mindre veludviklede trælag, mellemlag og busklag. Bevoksningerne er attraktive at opholde sig i og skaber allerede nu muligheder for en mangfoldighed af dyr og planter. Ny efterspørgsel I århundreder har man i skovbruget udviklet teoretisk og praktisk kundskab om ensartede og ensaldrende plantninger med fokus på de økonomiske 4 GRØNT MILJØ 9/2009

5 værdier i træernes modne stadie. Med de seneste årtiers urbanisering er der efterspurgt andre kvaliteter, f.eks. høj rekreativ værdi og biologisk mangfoldighed. Alligevel præges bynære skove og grønne områder stadig påfaldende tit af få arter og enkle vegetationsstrukturer. Der tales også mere og mere om naturens positive betydning for sundhed og velbefindende. Samtidig øges presset for at byudvikle i byranden. Den natur som bliver tilbage, skal derfor tilbyde flere funktioner på stadig mindre plads. Og så hurtigt som muligt. Der er derfor behov for naturoplevelser på små arealer. Hertil kommer spørgsmålet om at udforme og pleje udemiljøet så det opleves sikkert og trygt. Det har været debatteret kraftigt de seneste år både i Danmark og Sverige. Der må ikke være for mange tætte krat som nogle kan ligge på lur bag. Der skal helst være gennemsigt i øjenhøjde. Strukturrige bevoksninger er på mange måder et godt svar. De tilbyder gode muligheder for at skabe stor biologisk og oplevelsesmæssig variation. Og gør det ret hurtigt. Gennem vekselvirkninger mellem de forskellige arter kan en kompleks vegetationsstruktur tage form. Den giver en stærk naturfølelse på betydelig mindre plads sammenlignet med andre vegetationstyper. Med en veludviklet lagdeling kan flora og fauna lettere enes om plads og ressourcer ved at udnytte forskellige nicher. Lagdelingen medfører en beskyttet, frodig karakter med masser af fugle. Lagdelingen muliggør også et indre rum med den ønskede gennemsigt. Det er især et spørgsmål om at få et veludviklet mellemlag. Hertil kommer en række sidegevinster: Lagdeling og artsrigdom giver større økologisk stabilitet mod sygdomme og forandringer i omgivelser og klima. En strukturrig bevoksning hindrer også at uønskede urter som f.eks. brændenælder dominerer. Og takket være den tætte struktur er strukturrige bevoksninger også gode partikelfiltre langs forurenende trafikårer. Landskabet inspirerer Det gode budskab er at man ikke er tvunget til at vente næsten hundrede år før træerne er blevet gamle og det strukturrige miljø opstår. Det er langt hen ad vejen muligt aktivt at skabe den gamle skovs strukturer og kvaliteter i unge bevoksninger. Udformningen og plejen af bevoksningerne kræver dog viden og forståelse for økologiske processer. Man er nødt til at bruge naturens egen dynamik som reference. Viden om arts- og strukturrige bevoksningstyper er navnlig knyttet til gamle skove og overdrev der i forvejen er artsrige og lagdelte. De inspirerer og viser hvad der er muligt at skabe i urban sammenhæng, men giver intet svar på hvordan man gør for hurtigt at udvikle strukturer med tilsvarende oplevelsesmæssige og biologiske kvaliteter i nyplantede og unge bevoksninger. Formentligt er det bedste udgangspunkt at kombinere systemøkologiske principper med traditionel dyrkningsviden og en arkitektonisk tankegang. Her fokuserer man på hvordan planteindividerne påvirker hinanden og opbygger en fælles rumlighed med varierende udtryk både i det lodrette og vandrette plan. Det centrale begreb er lagdeling. Bevoksningernes karakter, funktion og artsrigdom styres af hvor dominerende de forskellige lag er og hvordan de påvirker hinanden. Udnyt processen Det lyder svært og kompliceret, men de undersøgte bevoksninger viser at det er til at finde ud af. De rige strukturer der er opstået i de fleste af dem understreger de gevinster man kan få hvis man bryder den traditionelle tankegang om planlægning og pleje af udemiljøets vegetation. Fokus lægges alt for tit på værdierne i det modne stadium for siden krampagtigt at forsøge at holde på disse kvaliteter så længe som muligt. Men plan- Flerlagede bevoksninger danner et indre rum og giver en ægte følelse af natur på begrænset plads. Der er også mulighed for stor variation, biologisk som oplevelsesmæssigt. Bulltoftaparken, Malmø. Foto: Gustav Richnau. GRØNT MILJØ 9/2009 5

6 PLANTEFORSLAG LAV BEVOKSNING MED OVERSTANDERE Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 10% Tilfældig fordeling pære, birk, fyr, fuglekirsebær Pionertræer (ammetræer) 45% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Busktræer (mellemlag) 25% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <5% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel PLANTEFORSLAG TRELAGET BEVOKSNING Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 40% Tilfældig fordeling eg, birk, fyr, asp Pionertræer (ammetræer) 20% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Sidetræer (sidetræer) 5% Tilfældig fordeling fuglekirsebær, lind, spidsløn Busktræer (mellemlag) 15% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, dunet gedeblad Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <10% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, bøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Gruppevis fordeling alm. kvalkved, alm. tørst Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel En vellykket bevoksning forudsætter at andelen af de forskellige plantetyper er rigtig. Hver type, ikke hver art, har derfor sin egen procentsats. Arterne fastslås ud fra de lokale forhold og de ønskede karakterer. Hovedblandingen er stammen i beplantningen. Indblandingen på 10% skal tilføre yderligere kvaliteter og give bevoksningen mulighed for at udvikle interessante egenskaber i alle sine livsfaser. Nogle plantetyper bør plantes i mindre grupper på 3-10 planter. Husk at der med tiden tit sker en spontan indvandring af arter. chance for at finde deres rette plads i systemet. Bevoksningens hovedtræer bør domineres af lysarter. I de studerede bevoksninger har det drejet sig om løvtræer som eg, ask og birk, men også nåletræer som fyr og lærk kan blandes ind for at øge den oplevelsesmæssige og biologiske variation. Om vinteren kan de stedsegrønne nåletræer live op mellem de nøgne løvtræer. Mere skyggetålende arter som lind, avnbøg, spidsløn, bøg og hæg danner alle dybe kroner som hurtigt bidrager til strukturrigdommen. Med tiden kan disse skyggetræer danne et nedre trælag under det lyse kronetag. De kan også indgå i mellemlaget som de ofte gør det i modne egeskove. Gennemgangen af bevoksningerne viser dog at man skal være forsigtig med at indplante for mange skyggetræer. Er der for mange - og hvis de ikke udtyndes - danner de stadig efter 30 år løv lige fra jorden til kronetaget. Det kan de større buske og småtræer som hassel og tjørn ikke konkurrere imod. Hvis man vil opnå tidligt lagdeling, bør indblandingen med skyggetræer derfor være begrænset og gerne ske gruppe- eller punktvist. Skyggetålende mellemlag Mellemlaget opbygges om de skyggetålende busktræer. Haslens flerstammede knipper er med rette en hovedkarakter i de studerede bevoksninger. Også arter som tjørn, bærmispel, røn og skovæble kan med fordel indgå. Hyld hører også hjemme i mellemlaget hvis jorden er næringsrig nok. Fuglene får den tit til at indvandre spontant. Mellemlaget kan med fordel suppleres med indslag af skyggetræarter som er en naturlig del af modne egeblandingsskoves mellemlag. For at undgå at de efterhånden helt overtager kroneltaget, bør man dog allerede i de tidlige tyndinger tilgodese de mindre individer. Primært bør man fælde de skyggetræer som er nået op i kronetaget så de må begynde forfra fra roden. Oplevelsen af et frodigt, varierende og legevenligt miljø forstærkes hvis det lykkes at skabe et busklag under øjenhøjde. Til dette formål skal der bruges skyggetålende og lavt voksende buske. Her er arter fra Ribes-slægten vigtige: fjeldribs, ribs, solbær, stikkelbær. Også dunet gedeblad kan bruges hvor der er lidt mere lys. Selv om disse arter spredes af fugle, kan de med fordel få en mere fremtrædende plads i planteplanen end normalt. Arter som hyld, almindelig kvalkved og rød kornel er derimod sjældent lave nok. De ender i stedet som en del af mellemlaget hvor de med en kratagtig karakter kan hæmme gennemsigten. I små grupper kan de dog være med til at skabe en spændende variation. Det er op til plantning og plejen at finde balancen. Urtelaget savnes Det farverige og frodige urtelag som kendetegner modne egeblandingsskove er mindre ter er i en stadig forandringsproces. Derfor bør planlægning og pleje ikke sigte efter værdier med en begyndelsesdato og en slutdato. Tværtimod bør man fremhæve muligheder og kvaliteter i alle livsfaser. Lys og skygge Arternes reaktion på lys og skygge hører til de vigtigste egenskaber at kende når man skal sammensætte og udvikle strukturrige bevoksninger. Jo højere oppe artens krone skal være, desto mere lyskrævende bør den være. I de første år efter etablering kan mange buske- og træarter dog have en ret jævnbyrdig højdetilvækst som gør det sværere at udvikle lagdeling. De fleste arter trækkes gerne med opad i kampen om lys når kronetaget begynder at lukke sig. Mange arter har derfor haft svært ved at finde sin naturlige plads. De opfører sig ikke som i modne skovmiljøer hvor nye individer fra begyndelsen tilpasser sig de svagere lysforhold under kronetaget. Når alt plantes samtidig, må man derfor være særlig opmærksom ved de første tyndinger. Man bør bl.a. sætte alt for store, skyggende individer på rod så de begynder forfra med nye stubskud og får en Strukturrige miljøer tilbyder mange forskellige oplevelser og funktioner, både i den store og den lille skala! Foto: Anders Busse Nielsen. 6 GRØNT MILJØ 9/2009

7 HASLERNE I TOR NITZELIUS PARK En af skovene er Tor Nitzelius Park ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Den er i dag en del af Alnarps landskabslaboratorium og bruges til at undersøge hvordan rekreation, biologisk mangfoldighed og produktion kan integreres i etablering og drift. En af de mest vellykkede bevoksninger er en lavskov af hassel inspireret af de skånske stævningsskove. Bevoksningen danner et venligt skovmiljø på et lille areal. Store frodige hasselgrene skaber sammen med rød kornel og almindelig kvalkved et sammenhængende lavt kronetag med god gennemsigt under kronerne. Over dem løfter sig enkelte større eg, spidsløn, ask og rødel hvis stammer danner en kontrast til buskenes stammeknipper. Oplevelsen af et frodigt og varierende miljø forstærkes af lave fjeldribs der giver den indre rumlighed større dybde. I 2003 blev udtrykket forstærket yderligere da man etablerede et urtelag. Alt i alt har man skabt en skovfølelse Rød kornel Alm. kvalkved Fjeldribs Hassel Under mellemlagts lave kronetag i Tor Nitzelius Park dannes et intimt indre med god gennemsigt. Det åbne og lave busklag af fjeldribs bidrager til variation og frodighed uden at gennemsigten og bevægelsesmulighederne begrænses. Foto: Gustav Richnau. TOR NITZELIUS PARK Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 50% 1% 11,1 m Spidsløn 5% 5% 12,1 m Stilkeg 3% 4% 10,3 m Pære 3% 3% 2,9 m Ask 2% 1% 11,6 m Seljerøn 2% 0% Hassel 20% 30% 6,7 m Rød kornel 5% 40% 6,2 m Almindelig kvalkved 5% 6% 4,7 m Fjeldribs 5% 6% 2,1 m Spontan indvandring 0% 4% Cirka 6600 planter/ha Planteafstand 1,5 x 1 m Cirka 2200 planter/ha 1985 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse % af rødellene ryddes Cirka 50% af rødellene ryddes Tynding med fokus på rødel, 75% ask og 50% spidsløn og rød kornel Sommerrydning og opstamning Punktvis fjernelse af hassel, tynding af trælaget. på et lille areal hvor man føler at skoven er betydeligt ældre end den egentligt er. Bevoksningen blev plantet med en stor andel ammetræer (50%) for hurtigt at få træerne til at stræbe opad. Da ammetræerne blev afviklet var der kun få træer tilbage. Det gav god plads til hasselbuske til at brede sig og danne et sammenhængende løvværk under træerne. Oprindelig var det tanken at pæretræer med deres smalle kroner og lyse løv sammen med almindelig røn skulle være en vigtig del af overstanderne. Men begge de lyskrævende arter har hele tiden haft svært ved at hævde sig. Derimod har den skyggegivende spidsløn etableret sig fint. For at bevare mellemlaget tæt og frodigt, skal en del af spidslønnene snart på rod så de må begynde forfra og blive en del af lavere lag. Samtidig skal hasselbuskene tyndes så de kommer på lidt større afstand. En bevoksning med en lignende artssammensætning, karakter og driftshistorie finder man i Ishøj. Her er hasselbuskene dog suppleret af tjørn og ikke af rød kornel og kvalkved. Tjørnens mere knudrede vækstform skaber en spændende kontrast til haslens knippeforme. Tjørnen har også tiltrukket mange fugle som bidraget til variationen ved at sprede bl.a. ribs, stikkelsbær og fjeldribs. Bærbuskene er nu ved at danne et lavere busklag som ikke fandtes fra starten af. GRØNT MILJØ 9/2009 7

8 I Tor Nitzelius park har man indplantet skovbundsarter på udvalgte steder. Det har forøget oplevelsen af hele parken. Foto: Henrik Sjöman. LYS- OG SKYGGEEGENSKABER LYSTRÆER asp poppel fyr lærk havtorn robinie pil slåen blommer pære birk mirabel gråel rødel ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn benved fuglekirsebær alm. røn syren alm. hyld vildæble alm. hæg tjørn alm. tørst kornel liguster dunet gedeblad alm. kvalkved bærmispel hassel spidsløn ribs og solbær fjeldribs SKYGGETRÆER ær snebær avnbøg lind gran bøg taks Oversigten viser hvor skyggetålende en række forskellige slægter og arter er. Skyggetolerancen stiger ned igennem kolonnerne. Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, men f.eks. tjørn er en skyggetålende art som selv skygger relativt lidt. Arternes reaktion på lys og skygge er vigtig at kende for at forstå hvordan en arts- og strukturrigdom kan udvikles i ungdomsfasen og bevares i lang tid. Tabellen viser reaktionerne hos voksne individer. Ungdomsformer er ofte mere skyggetålende. Listen er baseret på Roland Gustavsson og Torleif Ingelög (1994): Det nya landskapet. udviklet i de studerede bevoksninger. En undtagelse er landskabslaboratoriet i Alnarp hvor man aktivt har indført skovbundsurter. I de øvrige bevoksninger præges urtelaget efter 30 år stadig af bar jord og trivialarter som febernellikerod. Billedet bekræftes af tidligere forskning som også viser at den spontane indvandring af mange højt skattede skovbundsurter er meget langsom. Hvis man hurtigt vil have et rigt urtelag, skal man derfor arbejde aktivt med at så eller plante passende arter. De rigtige forhold At få de rigtige forhold mellem arterne er mindst lige så vigtigt som at vælge de rigtige arter. De undersøgte bevoksninger fra 70 erne og 80 erne viser tydeligt at lagdelingen er mest udviklet i bevoksninger hvor hovedarter i hvert lag får lov at dominere. En jævnere artsfordeling skaber en mere diffus karakter hvor arterne i deres stræben efter lys afsøger alle nicher og danner et tæt løvværk fra bund til top. I de studerede bevoksninger træder egen frem som en vigtig hovedart i kronetaget, mens hasselen har været nøglen til et veludviklet mellemlag. Fjeldribs, ribs, solbær og stikkelsbær er de eneste buskarter som har etableret sig under øjenhøjde. De kan derfor med fordel få lov til at dominere i antal i planteplanen. I planteplanen skal man også tage hensyn til hvor let eller svært det er at etablere en art. Eg og hassel kan være svære at etablere. Her bør procentsatsen stige, mens den kan falde for arter som hæg og spidsløn der er lette at etablere. Erfaringen viser også at arternes evne til at sprede sig med f.eks. frø eller rodskud, bør tages med i beregningerne. 8 GRØNT MILJØ 9/2009

9 EGESKOVEN I BULLTOFTA I begyndelsen af 1980 erne blev en gammel flyveplads i Malmø til den naturprægede Bulltoftaparken. Siden har det åbne landskab ændret karakter til et frodigt og varieret miljø med et stort udviklingspotentiale. En af de mest interessante bevoksninger er en egeblandingsskov hvor undervegetationen forstærker følelsen af at man opholder sig i et rigt skovmiljø fjernt fra byens larm. Bevoksningen har udviklet en tydelig trelaget struktur med et markant skovagtigt indre. Egene suppleres af fuglekirsebær, bøg og småbladet lind. De danner i dag et sammenhængende og højt løftet kronetag som giver rum og følelse af moden skov. Under kronetaget danner hasselbuske med indslag af navr og rød kornel et mellemlag med varierende tæthed. Dette lag danner sammen med de lave fjeldribs små rum i bevoksningen uden at gennemsigten begrænses. Hullerne i kronetaget danner en lysmosaik og bidrager til en mere varierende oplevelse. Mosaikken forstærkes af artsblandingen, og så må man leve med at skyggearter som lind og bøg stresser mellemlaget lidt mere. BULLTOFTA Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 20% 0% Stilkeg 30% 39% 15,0 m Småbladet lind 10% 13% 15,6 m Bøg 5% 3% 8,8 m Fuglekirsebær 5% 4% 16,2 m Navr 5% 1% 8,8 m Hassel 10% 13% 6,0 m Rød kornel 5% 8% 5,1 m Almindelig kvalkved 5% 0% Fjeldribs 5% 13% 1,5 m Spontan indvandring 0% 3% Cirka 6600 planter/ha Planteafstand 1,5 x 1 m 1983 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Tynding 25-50% 1996 Tynding af navnlig ammetræer Fremkommeligsbeskæring Udrensning af dødt materiale. Cirka 2200 planter/ha Rød kornel Fuglekirsebær Lind Fjeldribs Hassel Stilkeg På kun 25 år er der opstået et beskyttet, frodigt miljø i Bulltoftaparken. Den veludviklende lagdeling forstærker følelsen af at opholde sig i et skovmiljø afskærmet fra byens larm. Foto: Gustav Richnau. Årsagen til den veludviklede struktur er at hovedarterne i hvert lag, eg, hassel og fjeldribs, har fået lov at dominere artsblandingen lige fra begyndelsen. Det er også lykkedes at adskille trælaget og mellemlaget på et ret tidligt stadium. Det forklares med den lave andel skyggetræer, og at man i plejen har holdt kronetaget relativt tæt. Det tætte trælag har presset kronerne op og givet plads til undervegetationen. Det tætte trælag og relativt lange intervaller mellem tyndingsindgrebene giver dog nu dårligere lysforhold længere nede hvor mellemlaget begynder at blive stresset. Der er derfor nu behov for at tynde i trælaget. Det er et eksempel på den balance der skal være i plejen. Lysforholdene skal balanceres så mellemlaget kan udvikles samtidig med at trælaget presses op. Længere nede er der dannet et smukt lavt busklag under øjenhøjde. Det er takket være den lavtvoksende fjeldribs der i modsætning til de øvrige buske også er skyggetålende. En lignende bevoksning blev fundet i Ishøj. Her var der dog ikke plantet skyggetræer og fjeldribs. Det har bevirket en stor indvandringen af spontan vegetation som har givet en mere kratagtig karakter. GRØNT MILJØ 9/2009 9

10 Herover: Et godt udviklet mellemlag som dette i Ishøj er opstået ved at man i plejen har skabt god plads mellem træerne og ladet undervegetationen brede sig. Det giver en stabil bestand med god gennemsigt og et indbydende miljø. Foto: Anders Busse Nielsen. Til højre: I denne bevoskning i nærheden har man ryddet hele undervegetationen fordi der var for mange tornede buske. Resultatet er blevet en massiv grøn væg af nye frøplanter og rodskud som man ikke kan se igennem. Især evnen til at lave mange rodskud har haft en stor rolle for de undersøgte bevoksningers tidlige udvikling og karakter. I bevoksninger hvor der er plantet et højt indslag (over 10%) af stærkt rodskydende arter som hæg, gråel og rød kornel, dannes ofte tætte krat af rodskud efter tynding. I modne skovmiljøer er disse arter mere sporadiske og sættes ikke på samme måde på stub. Her er rodskudsforyngelse en vigtig del af naturfølelsen og skovdynamikken, men i nye bevoksninger kan det blive for voldsomt. En begrænset og måske mere grupperet indblanding af de rodskydende arter kan derimod være et meget interessant indslag på både kort og lang sigt. Den nødvendige pleje Som andre bevoksninger kræver artsrige bevoksninger en aktiv pleje i ungdommen inden de kan overlades til en friere udvikling. Bevoksningerne fra 70 erne og 80 erne understreger at det er vigtigt med aktive indgreb. De bevoksninger som har haft en forsinket eller manglende pleje, har i dag et tæt kronetag med et meget stresset mellemlag af større buske og småtræer. I de bevoksninger hvor forvalterne aktivt har styret udviklingen med rettidige tyndinger og rydninger, er der derimod udviklet rigere strukturer med livskraftige busk- og mellemlag. For at hindre uønsket opvækst kan man med fordel tynde i flere omgange så indgrebene ikke bliver for store. Som studierne viser, kan man skabe en forstyrrende chokvirkning i en bevoksning som efter lang tid uden pleje lige pludselig får den helt store omgang. Biologisk set tager det lang tid før man får en balanceret lagdeling igen. Tynding er vigtige indgreb for at få karakter og særpræg frem i de enkelte bevoksninger. Hvor strukturerne er mest udviklede, har plejen været fokuseret på både bevoksningsniveau, enkelte grupper og karakterstærke individer. Det har påskyndet udviklingen af den naturlige variation og stemning som man møder i modne bevoksninger. Dér skifter undervegetationen tit meget i tæthed og artssammensætning takket være lokale forskelle i voksested, naturlige forstyrrelser og frøkilder. Med modne bevoksninger som inspiration bør det også være interessant at forsøge sig med forskellige tyndingsprincipper så man får forskellige karakterer frem i den samme bestand. F.eks. kunne man nogle steder fremme en jævn artsfordeling og andre steder fremme grupper og enkelte individer. En sådan kreativ pleje kan yderligere bidrage til at berige og varierer unge bevoksninger. Man bør endvidere prøve at videreudvikle det som i forvejen er godt. Karakterfulde individer kan f.eks. løftes frem, og man kan tilføre nye arter, f.eks. lave buske, stedsegrønne planter og smukke skovbundsurter. Visse steder kan man også bruge eksotisk plantemateriale for at skabe et spændende møde mellem skovens, parkens og havens karakterer. Andre steder kan man trylle en jungleagtig karakter frem ved at plante skyngplanter som vild gedeblad og vedbend. Fra krat til mellemlag Der findes artsrige bevoksninger som kunne have haft en attraktiv struktur, men ikke har det, ofte på grund af forsømt pleje. Typisk møder man en tæt undervegetation. Løsningen er dog ikke at rydde den i misforstået iver for at forbedre gennemsigten. Den tætte kratagtige underskov vil alligevel ikke forsvinde. Man skal tilbage gang på gang for at rydde nye frøplanter og rodskud som tilmed kan gøre bevoksningen endnu tættere i øjenhøjde hvis man ikke hele tiden er over den. Tilmed har man fået en ny stor driftsopgave og mistet den veludviklede bevoksnings fordele: fuglesang, naturoplevelser og spændende legemiljøer. Så er det bedre at udvikle en tæt vegetation til et mellemlag der sikrer gennemsigt og med sin skygge kan være med til at holde ny tæt undervegetation nede. Det kan man gøre ved at man i tyndingen fremmer høje buskarter og skyggetræarter som hassel, navr, tjørn, røn, spidsløn, lind og hyld. Så kan man efterhånden opnå den ønskede gennemsigt. I den første tynding kan det være en fordel at bevare en kort afstand mellem individerne, højst nogle meter. Så får man lettere løftet deres kroner op over øjenhøjde. I de følgende tyndinger kan man stabilisere mellemlaget ved successivt at øge afstanden i takt med individerne bliver større. Man kan samtidig afkviste de laveste dele af kronerne på de dybkronede individer. Det er en nem måde at forbedre gennemsigten på. For at mellemlaget skal kunne udvikles til et smukt og lavt kronetag, kan det også være nødvendigt at fælde enkelte træer så trælaget ikke bliver for sluttet. Det er især nødvendigt på mager jord. SKRIBENTER Björn Wiström er landskabsarkitekt og forskningsassisten. Gustav Richnau er biolog og ph.d.-studerende. Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt og forsker. Roland Gustavsson er landskabsarkitekt og professor. Alle er tilknyttet afdelingen Landskapsutveckling på Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Artiklen har i en længere form tidligere været bragt i Gröna Fakta, Utemiljö 5/2009, under titlen Strukturrika planteringar - en möjlighet för stadens grönska. Søren Holgersen, Grønt Miljøs redaktør, har oversat, forkortet og omstruktureret denne artikel. 10 GRØNT MILJØ 9/2009

11 VI GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Efter 50 år sammen ved vi, hvad du vil have! I Husqvarnas brede sortiment findes der motorsave til virkelig krævende opgaver og motorsave til lettere fældningsarbejde. Vores save er udviklet i samarbejde med professionelle brugere og kombinerer effekt og ergonomi, så dit arbejde bliver mere effektivt. HUSQVARNA 346 XP G E-TECH TRIOBRAKE Robust, professionel sav. Udstyret med E-Tech motor som kombinerer høj effekt med lave emissioner. Derudover er den udstyret med Husqvarnas unikke bremsesystem, TrioBrake en ekstra bremse, som bl.a. sikrer, at arbejdet udføres ergonomisk korrekt. Inkl. varme i håndtagene. 50,1 cm³, 3,7 hk, 5,1 kg og 13" sværd. HUSQVARNA 576 XP G Robust, professionel sav. Udstyret med Husqvarnas X-Torq motor som kombinerer høj effekt med lavt brændstofforbrug og lave emissioner. Inkl. varme i håndtagene. 73,5 cm³, 5,7 hk, 6,8 kg og 15" sværd. Pris ex. moms 5.596,- Pris ex. moms 7.036,- 50 ÅR I SKOVEN Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller GRØNT PROFESSIONELT MILJØ 9/2009 SKOVUDSTYR FRA HUSQVARNA 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 11

12 Udeskole er blevet et begreb i Lemvig Områdets særlige muligheder udnyttes ILemvig er der indført udeskoleaktiviteter på alle kommunens ti folkeskoler. Sigtet er at udnytte nogle af egnens kvaliteter - god plads, små skoler, godt lokalkendskab og stor natur - også på uddannelsesområdet. Initiativet er et eksempel på hvordan livsvilkår i landdistrikterne er kommet på den politiske dagsorden. Efter foreløbigt et år med projektet er udeskole blevet et begreb blandt de lokale politikere og forvaltere af grønne områder, forældre, lærere og skoleledere i kommunen. Men lærerne efterlyser samtidig tid, dobbeltlærerdækning og faglig efteruddannelse. I kommunen, der har indbyggere, skal udekolen indføres over tre år. Første år, der nu er gået, har været et prøveår hvor skolerne selv valgte en mellemtrinsklasse der blev undervist uden for klasserummet én gang om ugen. På sigt skal alle kommunens 4. klasser have faste udedage så alle elever får mindst ét år med udeskole. Projektet adskiller sig på flere måder fra de hidtidige udeskoleinitiativer: Alle skolebørn i kommunen skal i udeskole. Initiativet kommer fra oven: skolelederne og kommunalforvaltningen. Og naturforvaltere og pædagogisk personale skal samarbejde. Projektet begrundes med henvisning til flere kommunale indsatsområder. Hertil hører forebyggende sundhedsarbejde idet udeskole har vist sig at have betydning for børns sundhed og trivsel. Også indsatsområdet udnyttelse af naturområder bruges som argumentation. Indsatsen sættes samtidig ind i et bredere pædagogisk perspektiv hvor andre elementer bl.a. er naturen og naturfænomener på daginstitutionerne og redningsplan for natur/teknik i skolernes naturfag. Sigtet er videre at lærerne bliver bedre til at bruge det omgivende landskab i undervisningen. Håbet er bl.a. at kendskabet til egnen kan give børnene en stærkere lokal tilknytning så de senere vil være med til at udvikle egnen og flytte tilbage når de har endt deres uddannelse. Støttepunkter og besøgssteder til udeskolen har man allerede, viser en undersøgelse der omfatter halvdelen af skolerne. Der peges på rige muligheder for at lægge undervisningen ud i nærmiljøet hvor børnene kan gå eller cykle til. Flere skoler har allerede bålplad- En flok seminariestuderende der praktiserer danskundervisning i det fri på læreruddannelsen i Nr. Nissum. Læringsrummet er Udgård som er en rekonstruktion af en jernalderboplads. Mellem træerne og på bopladsen opstod der et læringsrum som denne dag blev tilsmilet af et prægtigt vintersolskin. Foto fra ser, ly, udekøkkener mv. på egne områder eller offentlige pladser. En skole har etableret økobaser i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og en anden har i et partnerskab fået tips- og lottomidler til at etablere halvtag og bålplads. Derimod peges på behovet for begrebsafklaring, kursusvirksomhed og efteruddannelse. Og hovedproblemet er at få midler til efteruddannelse som er langt den største post i budgettet. Ganske vist stiller Skov- og Naturstyrelsen arealer og ekstra naturvejlederstøtte til rådighed, og mange private og offentlige virksomheder vil gerne åbne dørene for lærere og elever. Men selve den del der er knyttet til lærernes arbejdstid, betragtes som kommunens opgave. Flere lærere har dog allerede arbejdet med udeskole i flere år både som faste udedage eller med temadage, emneuger osv. Grundlaget har bl.a. været det arbejde med udeskole der foregår på læreruddannelsen og efteruddannelsen i Nørre Nissum og kurserne på Naturskolen Kjærgaard Mølle. sh KILDE Karen Barfod, Peter Jensen (2009): Udeskole i den rådne banan. Videnblade Park & Landskab Skov & Landskab Ny metode til at besigtige den beskyttede natur Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Sådan lyder den tekniske betegnelse for en ny metode som kommunerne kan bruge til at vurdere naturtilstanden på de enge, moser, overdrev mv. der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Ja, flere kommuner har allerede taget den i brug. Ved strukturreformen i 2007 blev forvaltningen af naturen overført fra amterne til kommunerne. Hidtil har der ikke været en ensartet metode eller vejledning i hvordan besigtigelser af den beskyttede natur skal foretages. Det er baggrunden for den præsenterede metode som er udviklet for By- og Landskabsstyrelsen af embedsmænd og biologer fra By- og Landskabsstyrelsen, udvalgte kommuner og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser. Den nye metode indeholder feltskemaer og anvisninger på hvilke indikatorer der indgår i naturtilstandsvurderingen. Det vil give kommunernes naturmedarbejdere mulighed for at vurdere den aktuelle tilstand og hvilke tiltag der skal til for at forbedre tilstanden på de arealer der har et behov for en indsats, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser. Naturtilstanden er en kombination af et strukturindeks og et artsindeks. Begge benytter en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Strukturindekset karakteriserer de aktuelle påvirkninger af naturgrundlaget. Artsindekset giver en indikation på om de arter der normalt kan findes i naturtypen har formået at kolonisere sig og overleve. Metoden er i tråd med de metoder som bruges i naturplanerne for Natura 2000-områderne. Det er ikke tilfældigt, for fremover bliver det også kommunernes opgave at forvalte i Natura områderne der er beskyttet af EU s habitatdirektiv. Kommunerne kan taste resultatet af besigtigelserne ind i Danmarks Naturdata. Antallet af indtastningerne hidtil tyder ifølge Danmarks Miljøundersøgelser på at mange kommuner allerede har taget godt imod det nye system. Endnu er der ikke foretaget en endelig kalibrering af metoden, men det ventes at ske inden årets udgang. sh KILDER Jens C. Pedersen (2009): Nyt værktøj til kommunernes besigtigelse af beskyttet natur. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU-nyt 18/09. J.R Fredshavn, B. Nygaard, R. Ejrnæs (2009): Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr s. 12 GRØNT MILJØ 9/2009

13 Ergonomi Ergonomi: læren om, hvordan arbejdsredskaber og arbejdsmiljø påvirker mennesket. Et kvalitetssikret begreb og synonym med STIHL verdens mest solgte motorsavsmærke. NU kr ,- Udskiftningskampagne! Du får kr. 800,- for din gamle maskine, uanset fabrikat og stand, hvis du bytter til en STIHL FS 450 eller FS 450-K. Normalpris 6.795,-. Din byttepris kun kr ,- Nyhed! STIHL X-FIT, en ny generation af sikkerhedstøj til professionelle. 3XDRY Ny generation af sikkerhedstøj som sørger for at holde tøjet tørt, både på indersiden og ydersiden. Yderbehandlingen gør også tøjet smudsafvisende. Føl dig frisk og tør i tøjet, som lever op til skrappe krav, og giver perfekt pasform samt holder formen i lang tid. Forbehold for trykfejl Alle priser er incl. moms STIHL FS 450-K STIHL FS 450 STIHL FS 450 og FS 450-K Professionel sione benzindrevet kratrydder rydd med markedets laveste vibrationer. Udstyret med ElastoStart Plus og longlife luftfiltersy- stem. Leveres med STIHL KOMFORT ORT bæresele. Tilbuddene gælder fra til STIHL er specialist i teknisk fuldendte maskiner til hårdt arbejde i skov og mark. Vi har også udviklet en ny generation af sikkerhedstøj med ekstrem høj komfort og sikkerhed. Besøg vores specialister i den Servicerende faghandel, så får du råd og vejledning om produkter, der gør din arbejdsplads både bedre og mere sikker. SPAR kr. 700,- STIHL MS 250 C-B Motorsav, der kan holde til det hårde slid i skov og mark. Høj komfort og ydeevne takket være antivibrationssystem, lynkædespænding, ElastoStart Plus og en god balance mellem vægt og effekt. Førpris kr ,- tel The leader gives it all. GRØNT MILJØ 9/

14 De nye skoves asketræer visner og dør Asketoptørre er etableret, viser ny screening Asken har i årtusinder præget dansk natur og spiller en væsentlig rolle i nordisk mytologi som Yggdrasil der holdt orden og balance i menneskenes og gudernes verden. Nu er det truet af udryddelse. En landsdækkende screening af 36 skove plantet fra 1991 til 1998 viser at alle asketræer i skovrejsningerne enten er angrebet af asketoptørre eller er døde. Situationen er specielt alvorlig hvor asketræet er plantet uden indblanding af andre træsorter. Her kan op til 95% af træerne være helt døde. I blandede bevoksninger er procenten af døde træer generelt lavere, men praktisk taget alle asketræer er ramt af sygdommen, fortæller Jørgen Nimb Lassen, forstkandidat fra Landskabsværkstedet der har udført screeningen. Sygdommen kan spores tilbage til 1996 hvor den blev konstateret i Polen og Litauen. I Danmark har asketoptørre været kendt siden I begyndelsen uden de voldsomme skader som man så i udlandet. Screeningen der er foretaget efter dette års løvspring, peger imidlertid på at sygdommens udbredelse er accelereret. Asketræer er en vigtig hjemmehørende træart der både har stor økonomisk, æstetisk, økologisk og kulturel betydning. I skovene alene udgør asketræer cirka hektar. Asketræer findes også ved gårdspladser, i haver og parker, på torve og pladser samt langs vejene. Nedstyrtende grene Asketoptørre er en svampesygdom. Svampen (Chalara fraxinea) får asketræet til at visne fra toppen, og efterhånden breder den sig til hele træet. Ifølge Skov & Landskab har svampen været kendt i over 100 år som en uskadelig nedbryder af bladstilke på ask. Hvorfor svampen pludselig har ændret opførsel og er blevet aggressiv, ved man ikke. Måske skyldes det et varmere klima. Foruden store økonomiske tab kan de syge træer også udgøre en fare for mennesker fordi grene kan styrte ned. Sikkerhedsrisikoen ved nyplantede asketræer er dog minimal. Her vil træerne sandsynligvis dø længe inden de bliver store nok til at gøre skade. Derimod bør man holde skarpt øje med de større træer: I bymiljøer, haver, parker og ældre skove hvor folk færdes, bør man holde et vågent øje med de gamle asketræer. Dem omfatter vores screening ikke. Men på vores tur rundt i landet har vi observeret mange syge, ældre asketræer som formentlig også er blevet hårdt ramt af asketoptørre, udtaler Nimb Lassen. Ingen behandling Der findes i dag ikke en behandlingsmetode der kan kurere svampeangrebet. Man kender heller ingen metoder der kan hindre sygdommen i at sprede sig. Muligvis findes der enkelte asketræer som er immune over for sygdommen. De kan i heldigste fald have nogle genetiske egenskaber som gør dem modstandsdygtige over for svampen. Men det er endnu uvist om de eventuelt immune asketræer også på længere sigt vil kunne modstå sygdommen. Situationens alvor minder desværre om elmesygen som stort set har taget livet af alle landets elmetræer. Når sygdommen ser ud til at være så udbredt som vores screening af de nye skove viser, bør man afholde sig fra at plante flere nye asketræer, i al fald indtil problemet er helt afdækket. Det bør ikke mindst gælde når der er offentlige midler involveret i plantningen. Led i større evaluering Screeningen af asketræerne er et led i en større evaluering af hvad samfundet får ud af de nye skove der er plantet efter Privat skovrejsning med lille askebevoksning. For to år siden blev ammetræerne ryddet. Året efter blev de første syge træer opdaget. De døde asketræer står side om side med kirsebærtræer i bevoksningen. Juni Foto: Landskabsværkstedet. at Folketinget i 1989 besluttede at fordoble skovarealet i Danmark de næste år. Screeningen udføres af Landskabsværkstedet der bl.a. har fået midler fra Friluftsrådets tips- og lottomidler. Screeningen har i første omgang fokus på de nye skoves muligheder for friluftsliv og rekreation. Landskabsværkstedet har dog også set på de nye skoves sundhed og forventer på sigt også at undersøge naturværdierne i de nye skove. Til en begyndelse er der iværksat et studie som skal kortlægge indvandring af naturlig vegetation i bevoksninger, bryn, langs stier og på åbne arealer i to private skovrejsninger. Screeningen omfatter 36 skove plantet fra 1991 til 1998, heraf 12 statslige. Skovene ligger geografisk fordelt over hele Danmark (dog ikke Bornholm). I 12 eksempelskove undersøges de nye skoves betydning for ejerens og for lokalområdets friluftsliv, bl.a. gennem interview med ejer og lokale naboer og foreninger. I 27 ud af de 36 analyserede skove har der været plantet ask. De fylder godt 7% af skovenes areal. Så længe det varer. sh KILDER Landskabsværkstedet (2009): Asketræet visner og dør. Pressemeddelelse med korrektioner Landskabsværkstedet (2009): Sammenfatning af udbredelsen af askesyge i de nye skove. Excel regneark Læs mere om asketoptørre på Skov & Landskabs hjemmeside (forskning > fagdatacenter skov > skovenes sundhed > skader > asketoptørre). Asketoptørre blev senest omtalt i Grønt Miljø 10/2008 side 4-6. Artiklen hed Status for asketoptørre i Danmark og er skrevet af Iben M. Thomsen, Erik Dahl Kjær, Jens Peter Skovsgaard og Lene Rostgaard Nielsen. 14 GRØNT MILJØ 9/2009

15 Bernstorff Slotspark, Gentofte Bryghuset, Tuborg Plads i Hellerup Boligområdet Figenparken, Næstved Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler & Slotsparker Kirkepladsen, Sct. Nicolai Kirke, Nakskov Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele Sjælland, Lolland og Falster for at gøre omgivelserne grønnere. Anlæg af udemiljøer i hovedentreprise Pleje og vedligehold af udemiljøer Rigsbjerg Kirkegård, Hvidovre OK grøn anlæg as drømmefabrikken.dk Tlf.: Vi anlægger og vedligeholder inspirerende udemiljøer GRØNT MILJØ 9/2009 Vejtræer, Motorringvej 3, København 15

16 Spændestrop til sikring af laddet En ny automatisk spændestrop til ladsikring er præsenteret af Dansk Skovkontor. Den er f.eks. velegnet når anlægsgartneren transporterer materialer eller redskaber på åbent lad. Stroppen er baseret på en 5 cm bred rullesele med 3 meter strop og s-kroge i enderne. Stroppen indstilles hurtigt som andre rulleseler og spændes nemt. Den maksimale belastning er 500 kg og prisen 145 kr. Elektrisk og lydløs 4x4 fra Bad Boy Bad Boy er mest kendt for zeroturn-maskiner, men på Have & Landskab præsenterede Bad Boy Europe ApS en eldreven MTV firhjulstrækker. Den er lydløs, kan trække en trailer og når man bremser og kører ned af, vendes strømmen så køretøjet lades op. Det kan køre 55 km i terræn på én opladning. I Grønt Miljøs udstillingsreportage (7/09) stod fejlagtigt at udstillernaboen JMM var dansk forhandler. Undskyld fejlen! FAE s grenknuser er også en rodfræser Italienske FAE er klar med en ny kombimaskine der både er grenknuser og rodfræser. De bissede slagler arbejder nemlig ned i 30 cm dybde under terræn. SSL Speed som maskinen kaldes, er udviklet med særligt henblik på mindre arealer hvor samme maskine både knuser restmaterialer samt rødder i jorden. En grenknuser kører typisk med omdrejninger i minuttet, og en rodfræser med 300 omdrejninger. SSL Speed kører med 610 omdrejninger. Ny hybridklipper klipper fairways 8000 E-Cut hybrid hedder John Deeres ny rotorklipper der godt nok kører på diesel, men har en generator til at drive klippeledene. Derved elimineres risikoen for at spilde varm hydraulikolie på græsset, og man får samtidig en brændstofbesparelse på 10-30%. Klipperen er desuden let og manøvredygtig på sine tre hjul. Det gør alt sammen klipperen velegnet til golfbaner. Den er udstyret med fem af John Deeres hurtigjusterende 46 cm QA5 klippeled som giver en klippebredde på 203 cm og nøje følger banens konturer. Rigtigt designede søer giver mange fuglearter Varierende vanddybder med meget fladvand og en gradvis overgang fra land til vand. En lang kystlinje med bugter og vige. Fugleøer af ren mineraljord uden næringsrig muld. Begrænset adgang for publikum i form af jagt, lystfiskeri og sejlads. Bekæmpelse af rovdyr som mink og ræv. Det er hvad der skal til for at skabe et rigt fugleliv i nye søer ifølge Dansk Ornitologisk Forening. Et liv som ofte ikke er særligt rigt, viser en gennemgang af fuglelivet i 69 nye søer fra 1970 og fremefter. Opgørelsen viser hvor mange arter der i foreningens database er registreret ved de enkelte søer der varierer fra 10 til 300 ha. Antallet er ifølge foreningen en grov målestok for biodiversiteten. Nogle søer ligger hen som store, fugletomme vandbassiner, mens andre myldrer med liv. De bedste søer rummer over tre gange så mange fuglearter som de dårligere. Bedst er Sneum Digesø syd for Esbjerg med 264 arter selv om den er ret lille og ung, 20 ha, 14 år. Og den har ikke engang været dyr. Søen skulle graves alligevel fordi der skulle bruges klæg til at forstærke Darum-Tjæreborg-diget. Søens størrelse spiller i det hele taget ingen rolle for artsantallet. På topti-listen er der fire søer omkring 20 ha. Derimod spiller det en rolle hvordan søen er. Sneum Digesø har mange øer, en bugtet og lang bredzone og begrænsede adgangsforhold. Den er som 22 af de 69 søer kunstigt anlagt. Der har aldrig været sø på stedet før. I toppen af listen er der mange kunstige søer, nok fordi de bevidst er designet hensigtsmæssigt. De øvrige søer er genoprettede. Der har altså engang været sø før på stedet. Hvis man virkelig vil have noget for de mange miljømillioner som skatteyderne betaler til naturgenopretning, skal nye søer designes klogt og målrettet, konkluderer Dansk Ornitologisk Forening. sh Dansk Ornotologisk Forening (2009): Dårligt design i nye søer giver for få fugle Kjeld Hansen (2009): Dårligt design i nye søer giver for få fugle. Fugle & Natur 3/09. Sneum Digesø ved Esbjerg er den bedste nye fuglesø i Danmark, takket være et gennemtænkt design. Foto: Helge Røjle Christensen / 16 GRØNT MILJØ 9/2009

17 Affaldet flyder i skoven Næsten alle synes det er et problem, men kun 2% indrømmer de har smidt affald Der kommer mere og mere affald med i skovene. Især mademballage i form af f.eks. pizza- og burgerbakker og dåser, men man ser også større aflæsninger af bl.a. plast, metal, have- og byggeaffald. Skovejerne kan se problemet. Det kan skovgæsterne også, men kun 2% indrømmer at have smidt affald fra sig på skovturen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af organisationen Hold Danmark Rent, og som er publiceret i rapporten Hold Danmark Rent: Affald i skoven danskere blev her spurgt om deres holdninger til affald smidt i skoven. Desuden deltog 41 skovejere, heraf 22 private samt 19 af Skov- og Naturstyrelsens skovforvaltere. Når man ser bort fra skovejerne synes 62% at der ligger meget affald og flyder i de danske skove, mens stort set alle skovejere nemlig 95%, er af samme opfattelse. Og over halvdelen af skovejerne mener at problemet er stigende. Det er dejligt at de fleste går ind for at holde vores skove rene og pæne, men faktum er at der er en stigende mængde affald i de danske skove. Derfor vil vi i Hold Danmark Rent meget gerne have dem der smider affaldet til at ændre adfærd - så resten kan nyde skovturen uden at være omgivet af affald, siger direktør i Hold Danmark Rent Anne Holm Hansen. Det lave tal for skovsvin kan muligvis hænge sammen med at folk har forskellige opfattelser af hvad skrald er, vurderer man i organisationen. Mange mener f.eks. ikke at cigaretskod, ispinde og tyggegummi er skrald. Derfor smider de det fra sig. Men faktisk tager det cirka fem år før naturen har gjort det af med et skod eller et stykke tyggegummi, og helt Byggeaffald dumpet ved en skovvej. Gengivet fra rapporten. op til ti år for en ispind. Mange vil måske heller ikke indrømme at de smider skrald. Tidligere undersøgelser viser nemlig at helt op mod hver tredje dansker kan finde på at smide affald i naturen. De fleste danskere, 85%, synes at det største problem med det herreløse affald er at det er grimt at se på. Hold Danmark Rent peger på at naturen også kan tage skade af affaldet. Ikke mindst har dyrelivet problemer. De tåler ikke at spise den madduftende mademballage og kan såre deres poter på metal og glasskår. Hold Danmark Rent opfordrer derfor folk til tage i skoven og tage billeder af skraldet. Så hvis vi med denne fotokonkurrence kan få folk til at åbne øjnene for hvor meget affald der faktisk ligger rundt omkring. Dermed får vi dem måske til at tænke sig om en ekstra gang inden de smider noget fra sig næste gang, siger Anne Holm Hansen. sh KILDER Hold Danmark rent (2009): Hold Danmark Rent: Affald i skoven GRØNT MILJØ 9/

18 Boss for den middeltunge mortérsektion Springgymnasten der bombarderede Danmark og gav kærligheden et godt tilbud, hedder Ole Kjærgaard. Han er formand for Danske Anlægsgartnere og kan uddelegere så det står fra ham. Tekst og foto: Lars Thorsen En mortér er et krumbanevåben der sender granater i en høj, krum bane ind over fjenden, og der er ikke det terræn som Ole Kjærgaard ikke har bombarderet med sine tre middeltunge mortérer. Mulden omkring Høvelte og Jægerspris til Oksbøl og Borris er blevet sprængt op i himlen af Oles enhed. De arbejdede hårdt, og de arbejdede hurtigt. De kom pløjende i deres Landrovers og Power Wagons og sprang af ladene og satte i al hast bundpladerne i jorden, monterede støttebenene og rettede de 81 mm mortérløb mod himlen med netop den rette vinkel til at søndersprænge fjenden (som heldigvis bestod af vindkartofler og luftfrikadeller), og derefter affyrede de så mange lag som muligt på kortest tid. Et lag vil sige en granat fra hver mortér i sektionen, og der kunne måske affyres 5-10 lag før mortérerne skulle pakkes ned så hurtigt som muligt. Hvis fjenden havde det rigtige udstyr, kunne de nemlig spore Steen Jensen er en af OK grøn anlægs smede og er her i færd med at slibe rotorbladene på de mange klippere. I baggrunden får Ole en snak med lederen for værkstedet, smed Lars Petersen der er i færd med at bakse med en pladevibrator. gruppefører Ole Kjærgaard og rekrutternes position via de krumbaner som granaterne kom i, så det gjaldt om at komme væk. Den sjællandske jyde Ole Kjærgaard, tidligere gruppefører for en middeltung mortérsektion, er nu landsformand for Danske Anlægsgartnere. Han farer ikke længere Danmark rundt for at erobre nyt land og holder sig for det meste til Sjælland og sydhavsøerne når virksomheden OK grøn anlæg a/s er på jagt efter nye opgaver. Det er dog ikke fordi den jyske knægt fra Jelling ved Vejle har valgt for evigt at opgive den jyske muld han selv stammer fra. Jeg vil ikke udelukke at vi vil komme derover inden for en årrække, men vi har stadig meget at gøre herover først. Det har været en bevidst beslutning at det var vigtigt at have styr på markedet herover. Der var et stort tilgængeligt marked som vi ikke syntes at vi havde udnyttet ordentligt, forklarer Ole hvis forældre kommer fra Salling. Dialekten fra halvøen i Limfjorden kan Ole ikke tale i dag. Til gengæld taler han et sprog, langt flere kan forstå. Business. DE GRØNNE STJERNESKUD Grønt Miljø portrætterer i denne artikelserie prominente anlægsgartnere i private anlægsgartnervirksomheder. Vi prøver at komme ind under huden på et lille udsnit af de personer som har gjort sig bemærket i den grønne branche og er med til at drive den frem. Firma med vokseværk Da Grønt Miljø ankommer til adressen på Bækgårdsvej i Borup midt på Sjælland, står det nye domicil og glinser i regnen. Bilerne står over for på det mørkegrå perlegrus som heste på en ranch dybt inde i prærien, alle brændemærket med det grønne OK-logo. Det ser ud til at gå godt. Ole forklarer at selv om bygningerne blev bygget så sent som i 2005, er faciliteterne allerede blevet for små. Det kan man se ved siden af pleje- og vedligeholdelsesafdelingen hvor der står en aflang, grå barak. Her holder Søren Nyholm nu til med sine godt 35 ansatte som udgør halvdelen af anlægsdelen af virksomheden. Og det går ikke at have folk siddende i barakker, når resten sidder i bygninger som ikke er mere end fire år gamle. Derfor er tegningerne allerede klar til en udvidelse på 250 m 2. Så må vi se hvor længe den plads forslår til OK grøn anlæg a/s som i dag har omkring 150 ansatte, 83 biler og en fyldt maskinhal hvor smedene og mekanikerne huserer. Selv om Ole Kjærgaard er administrerende direktør, har han inddraget først Søren Lykkegaard i 1996 og siden Kim Aaskov i De to står for henholdsvis anlægsafdelingen og vedligeholdelsesafdelingen og ejer i dag hver 24,5% af firmaet, mens Ole har 51% af aktierne. Tilbud: Mand og vin Sådan så det ikke ud midt i 70 erne da knægten fra Jelling farede ud til farbrorens gård i udkanten af byen og sprang ombord i de små traktorer som fandtes på gården. Her var nok at lave med planteavl og grisebesætning, og i hele sin barndom puklede Ole løs i den jyske muld. Det var dér hvor jeg fandt 18 GRØNT MILJØ 9/2009

19 Store anlægsopgaver som her på Amager udgør cirka halvdelen af OK grøn anlægs forretning, men pleje- og vedligeholdelsesafdelingen elsker også store opgaver som for eksempel Slots- og Ejendomsstyrelsens områder ved Rosenborg Slot, Bernstorff Slot og snart også Christiansborg Slot. ud af at hvis man gik til den, så kunne man tjene nogle penge, fortæller Ole, selv om lønningsposen tit var meget let hos farbroren. Det passer meget godt til fordommen om at jyder godt ved hvad pengene er værd, og selv sætter Ole Kjærgaard også købmandskabet enormt højt. Derfor gik han ikke af vejen for at skrue op for den tillidsvækkende jyske klang i sin stemme dengang han stadig gik omkring og gav tilbud til private. Så gled salget en del bedre, og én gang fik en kunde sågar en granvoksen mand med i købet. Selv om Ole er en købmand af rang og faktisk startede sin karriere som landmand og svinebonde, har han aldrig haft salg af mennesker i produktkataloget, men da Lene fra Greve skulle have lavet en ny have, kunne Ole godt se at hun var noget særligt. Han fulgte dog proceduren og sendte hende et tilbud. Inden længe kom der et svar med posten: Prisen på haven var lige i overkanten, og forresten var Lene mere interesseret i at dele en flaske vin med ham. Så ringede jeg og sagde at det med vinen var jeg da frisk på, og så måtte vi finde ud af haven på et andet tidspunkt, fortæller Ole der endte med at give Lene et solidt nedslag - nogle gange må selv en jysk købmand give fortabt - og han er stadig sammen med Lene. Uddelegeringens mester Nu er der altså ikke længere mænd med i tilbuddene, og det er ikke heller ikke længere de private haver som han koncentrere sig om. Det er licitationerne, underhåndsbudene og de indbudte licitationer som hans tilbudsberegnere i Borup pumper milliontilbud ud på. Virksomheden er blevet en stor operation at holde kørende, og derfor er han med tiden blevet mindre mester og mere direktør. Jeg har løbende uddannet mig mere inden for ledelse end selve håndværket. Min primære opgave i det her spil er jo at jeg er købmand og prøver at sætte tingene i struktur og så lede og uddelegere. Jeg vil ikke kalde mig selv doven, men jeg er faktisk rimeligt god til at uddelegere, siger Ole med et grin, mens støvregnen fyger over materialepladsen i Borup. Han kommer stadig tidligst hjem omkring klokken 19 hver dag, så de færreste ville beskylde ham for at være doven og hellere ville hjem og putte. Det betyder dog ikke at virksomhedens størrelse ikke efterhånden har givet ham mere tid. Jeg har nok altid haft et ønske om at skabe en forretning hvor vi var mange der delte ansvaret. At se ting vokse, det har altid været min ambition. Og så kan jeg godt lide at virksomheden har plads til at have specialister inden for alle områder. Og når man skulle holde ferie eller var syg, kunne man være det med god samvittighed, for der var nogen til at tage over. Anlægsgartnerformand Netop OK grøn anlægs størrelse betyder at han har haft tid til at påtage sig hvervet som bestyrelsesformand for brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. I november vil den post tage 30-40% af hans tid fordi der er kredsarrangementer overalt i landet. Hvis han bliver genvalgt på årets generalforsamling i januar, er det hans femte år, og han kan godt lide at være med dér hvor det sneer. Jeg har sgu lyst til at have indflydelse på hvad der foregår omkring mig og præge de beslutninger som har indflydelse på virksomheden. Det synes jeg er spændende, og så har jeg jo slet ikke nævnt den ekstremt vigtige del med netværket og alt de kollegiale, siger Ole. Han har haft mere at gøre GRØNT MILJØ 9/

20 De københavnske kloaker er tærede, rottebefængte og slet ikke dimensioneret til at klare de øgede regnmængder. Derfor vil der komme mange flere opgaver som denne. I det dybe hul skal der være et kæmpemæssigt, underjordisk regnvandsbassin på 2½ meter i diameter og 50 meter i længden som langsomt lader vandet sive ned i jorden. På den måde sørger boligselskabet for selv at stå for områdets afledning af regnvand. med anlægsgartnere end de fleste, og selv om han ikke kan sætte fingeren på årsagen, er han ikke i tvivl om at anlægsgartnere hører til blandt de mere omgængelige fagfolk. Man kan jo ikke udtale sig endegyldigt om en hel stand, men mange anlægsgartnere er knap så entreprenante og er på nogle fronter mere diplomatiske og mere lyttende og mere betænksomme, end vi ser inden for f.eks. tømrer- og murerbranchen. Dér kan man godt opleve lidt mere firkantethed og lidt mere skarphed hos kollegaerne. Anlægsgartnerne er simpelthen et anderledes folkefærd, lyder Oles erfaring. Mere kød på det grønne Det er efterhånden længe siden at Ole selv har kravlet omkring og fået klinkerne til at passe, men det gør ham ikke noget. Han er ikke bange for at erkende at han først og fremmest er en god købmand, og han er ikke blevet anlægsgartner fordi han lå og tryllede liljerne frem med sine grønne fingre eller lagde kunstfærdige stensætninger i baghaven. Ole blev anlægsgartner fordi der ikke var nogen penge at tjene som landmand. Han havde 200 tønder land, planteavl og svineproduktion på Midtsjælland, men han havde også et topkapningsdiplom, og da en ejendomsinspektør tilbød han kroner for at fælde et par skæve træer i Ballerup, tænkte Ole: hold kæft, der er sgu mere kød på det her, og så droslede han ned på landbrugsdelen og satte mere og mere skub i anlægsgartneriet. Midtsjællands Grønne Service var navnet dengang og logoet var et flot, håndtegnet træ med eventyrblade på og en fin, diagonal belægning. Lige noget for privatmarkedets kunder. I starten af 1990 erne kunne regnskabet for den grønne del af Oles butik holdes i én hånd, i dag fylder det to skabe. Det gav altså pote at de fire års landbrugsuddannelse, som Ole tog i sidste halvdel af 1980 erne, også bød på et praktikophold på et gods ved Kolding som havde 1200 tønder land, halvdelen skov. Her lavede Ole skovrejsninger af både bøg, gran og også juletræskulturer, og da han kørte forbi for et par år siden, var hans studietids små træer vokset til en mægtig skov. Svømmeren og gymnasten Længe inden landbruget og anlægsgartneriet var det en anden form for vækst Ole var interesseret i. Hans egen krops. Han var ivrig konkurrencesvømmer i Svømmeklubben Trekanten og har dystet i klorbassinerne hele vejen op og ned i Jylland, men særligt springgymnastikken var hans store interesse. I årevis fløj han som en mortérgranat over bukke og ned i trampoliner, og da han var år, kunne han gå på hænder hele vejen gennem hallen og tilbage igen. Det kan han ikke mere, men langt senere kørte han fast til Gyrstinge ved Ringsted og trænede i årevis et gymnastikhold for herrer. I Jylland legede far ikke Der er altså et legebarn i Ole Kjærgaard, og smilet tropper velvilligt op i hans ansigt hele tiden, men selv om hans far altid var nærværende, så legede far og søn aldrig sammen i barndomshjemmet i Jelling. Det brugte man ikke i Jylland. Forældrene legede ikke med deres børn. Det er et eller andet sjællandsk fænomen eller moderne fænomen at man leger med sine børn. Hvis der bare er masser af kærlighed og masser af konsekvens, er det ikke et must at lege med sine børn, siger han mens vi farer over djævleøen mod Amager. Her har Grønt Miljøs udsendte tilbragt hele sit liv, og en ny arving er endda på vej til at blive tilføjet øens befolkning. Derfor må journalisten fortælle Ole, at der simpelthen kommer til at blive leget så meget, at der vil sprøjte Lego ud af ørene på både far og baby. Ole griner ud ad Amager- 20 GRØNT MILJØ 9/2009