9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2009 1

Transkript

1 9 NOVEMBER 2009 Grønt Miljø 4 Strukturrige bevoksninger 18 Boss for den middeltunge mortérsektion 28 Byen skal løbe mennesket i gang 34 Tidens børn glemmer at besøge naturen 36 Vi vil undgå forurenet jord, men spilder den gode muld 39 Naturkanonen kommer hele vejen rundt 50 AB-Forbruger med 64 paragraffer 56 Kaliumformiat skal op til den store prøve 60 Grafittien eksploderer og gadekunsten vinder frem GRØNT MILJØ 9/2009 1

2 Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: [email protected] Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 9/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR AKTIVERENDE PLANLÆGNING Da jeg begyndte at motionsløbe på vejen og i skoven i begyndelsen af 70 erne gloede folk og undrede sig, og mødte man en flok gående kunne man være sikker på at en af dem råbte hep, hep eller han løb den vej. Det gjorde de også i Utterslev Mose hvor jeg løb efter jeg var flyttet til storbyen for at uddanne mig. Motion og bevægelse i det offentlige rum var bestemt ikke almindeligt. Tilråbene ebbede først ud i begyndelsen af 80 erne. Når man i dag går en tur i en park vil man ofte opleve at de fleste motionerer. Det er lige før man får et tilråb bare fordi man går. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Og nu er det ikke bare parken og skoven. Det er også i alle byens rum der skal motioneres eller leges. Det er blevet et politisk konsensus at forebygge sygdomme og dårligt helbred ved at give motionen og legen bedre muligheder og gennem den fysiske planlægning at inspirere folk til at dyrke motion og bevæge sig alle steder. Det anbefaler f.eks. By- og Landskabsstyrelsen nu til regeringens bypolitiske redegørelse. Byen skal give gode muligheder for at dyrke motion. I sensommeren dukkede hele fire andre rapporter op om bevægelse i byen med nøgleord som bevægelse, byrum, legelandskaber og aktiverende arkitektur. Scenen at sat Ringsted Tlf [email protected] Baggrunden for hele denne interesse er bl.a. lind strøm af undersøgelser der bliver ved med at vise at vi bevæger os mindre, at børnene er mindre ude, og at vi gennemsnitligt set bliver mere og mere overvægtige. Senest viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening af børnene i dag er langt mindre ude i naturen end deres forældre for slet ikke at tale om deres bedsteforældre. Andre undersøgelser viser at motionen faktisk gavner. Ikke bare helbredet. Også humør, indlæring og hukommelse. Leg og bevægelse har altid været en del af aktiviteterne i byrummene, parkerne og alle andre udemiljøer, men nu kommer de til at fylde meget mere. Det skal dog ikke betyde at alle offentlige rum bliver fittness-sale og idrætsanlæg, men det stiller nye og udvidede krav til det multifunktionelle koncept som udemiljøerne i forvejen er. Og det forstærker argumentet for at udvikle byrummene og de grønne områder og nogle steder også få flere af dem. For vi skal ud at røre os. Hep, hep, hep. FORSIDEN Husmure, asfalt, toge, skilte, elkasser, bænke, skraldespande, rækværk og skulpturer står for skud, ofte i form af tags. Samtidig udvikles der dog også en mere udadvendt og anerkendt gadekunst. Man må skelne, lyder det fra politisk side. At dække de potentielle grafittiflader med bevoksning er et af de midler der arbejdes med. Billedet er fra navnkundige Jagtvej 69. Læs mere side 60. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 9/2009 3

4 STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson og Søren Holgersen Byens grønne områder skal tilbyde flere og flere funktioner, ofte på mindre og mindre plads. Og gerne uden at man skal vente for længe på det grønne gror til. Det er en modsætning som strukturrige bevoksninger kan hjælpe med at løse. Allerede i ungdommen skaber de en ægte skovkarakter og naturfølelse og på mindre plads og kortere tid end andre bevoksningstyper. Og samtidig er der god gennemsigt i bevoksningernes indre. Det øger tryghedsfølelsen som er afgørende for mange af de grønne områders brugere. Strukturrige bevoksninger er en betegnelse for vegetation hvor forskellige slags træer, buske og urter vokser sammen i arts- og formrige miljøer der præges af en lagdeling. Med lagdeling menes løvets vertikale fordeling i mere eller mindre tydelige lag: øvre trælag (kronetag), nedre trælag, mellemlag, busklag og urtelag. Lagdelingen forudsætter en stor artsrigdom af træer, buske Trælag Mellemlag Busklag og urter, men fremmer også selv denne artsrigdom. Strukturrige bevoksninger er rige på variation, biologisk som oplevelsesmæssig, og tilbyder spændende legemiljøer. De er gode at lege i. Artsrigdommen gør dem robuste over for f.eks. klimaforandringer eller ny træsygdomme. Men det er også en faglig udfordring at udvikle strukturrige bevoksninger. Især det afgørende mellemlag. I naturen går de biologiske processer nemlig ikke mod en flerlaget struktur i den unge skov årige-erfaringer Allerede sidst i 1970 erne var der idéer og forskning om at udvikle strukturrige bevoksninger. Ved Sveriges Lantbruksuniversitet vendte folk som Roland Gustavsson, Allan Gunnarsson, Mårten Hammer og Eva Kristenson sig mod den traditionelle planteanvendelse i udemiljøet. De fokuserede i stedet på vegetationens formvariation og hvordan den kun- Filbornaskogen, Helsingborg. Foto: Anders Busse Nielsen. ne forme og berige udemiljøet i sine forskellige livsfaser. Inspirationen blev bl.a. hentet fra det sydsvenske kulturlandskab, især Blekinges, og fra Hollands heemparker fra 1900-tallets begyndelse hvor man forsøgte at rendyrke traditionelle landskabs- og vegetationstyper. Flere naturprægede bevoksninger blev anlagt med ældre skove og lunde som inspiration, især den modne egeblandingsskov. Den har et kronetag af eg og andre lystræarter og tillader derfor en vital undervegetation af buske, småtræer og skovbundsurter. Sigtet var - via passende artsblandinger og opfølgende pleje - at udvikle det artsrige og flerlagede miljø allerede i ungdomsfasen. Efter cirka 30 år er det nu muligt at vurdere resultatet. I 2008 så vi derfor nærmere på elleve af de nu årige bevoksninger. De ligger på hver side af Øresund, bl.a. i Malmø, Alnarp, Helsingborg og Ishøj. Og de ser godt ud. Selv om bevoksningerne økologisk set stadig er teenagere, har de fleste dannet strukturer som kan sammenlignes med den modne skovs. De har udviklet en rig struktur med mere eller mindre veludviklede trælag, mellemlag og busklag. Bevoksningerne er attraktive at opholde sig i og skaber allerede nu muligheder for en mangfoldighed af dyr og planter. Ny efterspørgsel I århundreder har man i skovbruget udviklet teoretisk og praktisk kundskab om ensartede og ensaldrende plantninger med fokus på de økonomiske 4 GRØNT MILJØ 9/2009

5 værdier i træernes modne stadie. Med de seneste årtiers urbanisering er der efterspurgt andre kvaliteter, f.eks. høj rekreativ værdi og biologisk mangfoldighed. Alligevel præges bynære skove og grønne områder stadig påfaldende tit af få arter og enkle vegetationsstrukturer. Der tales også mere og mere om naturens positive betydning for sundhed og velbefindende. Samtidig øges presset for at byudvikle i byranden. Den natur som bliver tilbage, skal derfor tilbyde flere funktioner på stadig mindre plads. Og så hurtigt som muligt. Der er derfor behov for naturoplevelser på små arealer. Hertil kommer spørgsmålet om at udforme og pleje udemiljøet så det opleves sikkert og trygt. Det har været debatteret kraftigt de seneste år både i Danmark og Sverige. Der må ikke være for mange tætte krat som nogle kan ligge på lur bag. Der skal helst være gennemsigt i øjenhøjde. Strukturrige bevoksninger er på mange måder et godt svar. De tilbyder gode muligheder for at skabe stor biologisk og oplevelsesmæssig variation. Og gør det ret hurtigt. Gennem vekselvirkninger mellem de forskellige arter kan en kompleks vegetationsstruktur tage form. Den giver en stærk naturfølelse på betydelig mindre plads sammenlignet med andre vegetationstyper. Med en veludviklet lagdeling kan flora og fauna lettere enes om plads og ressourcer ved at udnytte forskellige nicher. Lagdelingen medfører en beskyttet, frodig karakter med masser af fugle. Lagdelingen muliggør også et indre rum med den ønskede gennemsigt. Det er især et spørgsmål om at få et veludviklet mellemlag. Hertil kommer en række sidegevinster: Lagdeling og artsrigdom giver større økologisk stabilitet mod sygdomme og forandringer i omgivelser og klima. En strukturrig bevoksning hindrer også at uønskede urter som f.eks. brændenælder dominerer. Og takket være den tætte struktur er strukturrige bevoksninger også gode partikelfiltre langs forurenende trafikårer. Landskabet inspirerer Det gode budskab er at man ikke er tvunget til at vente næsten hundrede år før træerne er blevet gamle og det strukturrige miljø opstår. Det er langt hen ad vejen muligt aktivt at skabe den gamle skovs strukturer og kvaliteter i unge bevoksninger. Udformningen og plejen af bevoksningerne kræver dog viden og forståelse for økologiske processer. Man er nødt til at bruge naturens egen dynamik som reference. Viden om arts- og strukturrige bevoksningstyper er navnlig knyttet til gamle skove og overdrev der i forvejen er artsrige og lagdelte. De inspirerer og viser hvad der er muligt at skabe i urban sammenhæng, men giver intet svar på hvordan man gør for hurtigt at udvikle strukturer med tilsvarende oplevelsesmæssige og biologiske kvaliteter i nyplantede og unge bevoksninger. Formentligt er det bedste udgangspunkt at kombinere systemøkologiske principper med traditionel dyrkningsviden og en arkitektonisk tankegang. Her fokuserer man på hvordan planteindividerne påvirker hinanden og opbygger en fælles rumlighed med varierende udtryk både i det lodrette og vandrette plan. Det centrale begreb er lagdeling. Bevoksningernes karakter, funktion og artsrigdom styres af hvor dominerende de forskellige lag er og hvordan de påvirker hinanden. Udnyt processen Det lyder svært og kompliceret, men de undersøgte bevoksninger viser at det er til at finde ud af. De rige strukturer der er opstået i de fleste af dem understreger de gevinster man kan få hvis man bryder den traditionelle tankegang om planlægning og pleje af udemiljøets vegetation. Fokus lægges alt for tit på værdierne i det modne stadium for siden krampagtigt at forsøge at holde på disse kvaliteter så længe som muligt. Men plan- Flerlagede bevoksninger danner et indre rum og giver en ægte følelse af natur på begrænset plads. Der er også mulighed for stor variation, biologisk som oplevelsesmæssigt. Bulltoftaparken, Malmø. Foto: Gustav Richnau. GRØNT MILJØ 9/2009 5

6 PLANTEFORSLAG LAV BEVOKSNING MED OVERSTANDERE Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 10% Tilfældig fordeling pære, birk, fyr, fuglekirsebær Pionertræer (ammetræer) 45% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Busktræer (mellemlag) 25% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <5% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel PLANTEFORSLAG TRELAGET BEVOKSNING Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 40% Tilfældig fordeling eg, birk, fyr, asp Pionertræer (ammetræer) 20% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Sidetræer (sidetræer) 5% Tilfældig fordeling fuglekirsebær, lind, spidsløn Busktræer (mellemlag) 15% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, dunet gedeblad Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <10% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, bøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Gruppevis fordeling alm. kvalkved, alm. tørst Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel En vellykket bevoksning forudsætter at andelen af de forskellige plantetyper er rigtig. Hver type, ikke hver art, har derfor sin egen procentsats. Arterne fastslås ud fra de lokale forhold og de ønskede karakterer. Hovedblandingen er stammen i beplantningen. Indblandingen på 10% skal tilføre yderligere kvaliteter og give bevoksningen mulighed for at udvikle interessante egenskaber i alle sine livsfaser. Nogle plantetyper bør plantes i mindre grupper på 3-10 planter. Husk at der med tiden tit sker en spontan indvandring af arter. chance for at finde deres rette plads i systemet. Bevoksningens hovedtræer bør domineres af lysarter. I de studerede bevoksninger har det drejet sig om løvtræer som eg, ask og birk, men også nåletræer som fyr og lærk kan blandes ind for at øge den oplevelsesmæssige og biologiske variation. Om vinteren kan de stedsegrønne nåletræer live op mellem de nøgne løvtræer. Mere skyggetålende arter som lind, avnbøg, spidsløn, bøg og hæg danner alle dybe kroner som hurtigt bidrager til strukturrigdommen. Med tiden kan disse skyggetræer danne et nedre trælag under det lyse kronetag. De kan også indgå i mellemlaget som de ofte gør det i modne egeskove. Gennemgangen af bevoksningerne viser dog at man skal være forsigtig med at indplante for mange skyggetræer. Er der for mange - og hvis de ikke udtyndes - danner de stadig efter 30 år løv lige fra jorden til kronetaget. Det kan de større buske og småtræer som hassel og tjørn ikke konkurrere imod. Hvis man vil opnå tidligt lagdeling, bør indblandingen med skyggetræer derfor være begrænset og gerne ske gruppe- eller punktvist. Skyggetålende mellemlag Mellemlaget opbygges om de skyggetålende busktræer. Haslens flerstammede knipper er med rette en hovedkarakter i de studerede bevoksninger. Også arter som tjørn, bærmispel, røn og skovæble kan med fordel indgå. Hyld hører også hjemme i mellemlaget hvis jorden er næringsrig nok. Fuglene får den tit til at indvandre spontant. Mellemlaget kan med fordel suppleres med indslag af skyggetræarter som er en naturlig del af modne egeblandingsskoves mellemlag. For at undgå at de efterhånden helt overtager kroneltaget, bør man dog allerede i de tidlige tyndinger tilgodese de mindre individer. Primært bør man fælde de skyggetræer som er nået op i kronetaget så de må begynde forfra fra roden. Oplevelsen af et frodigt, varierende og legevenligt miljø forstærkes hvis det lykkes at skabe et busklag under øjenhøjde. Til dette formål skal der bruges skyggetålende og lavt voksende buske. Her er arter fra Ribes-slægten vigtige: fjeldribs, ribs, solbær, stikkelbær. Også dunet gedeblad kan bruges hvor der er lidt mere lys. Selv om disse arter spredes af fugle, kan de med fordel få en mere fremtrædende plads i planteplanen end normalt. Arter som hyld, almindelig kvalkved og rød kornel er derimod sjældent lave nok. De ender i stedet som en del af mellemlaget hvor de med en kratagtig karakter kan hæmme gennemsigten. I små grupper kan de dog være med til at skabe en spændende variation. Det er op til plantning og plejen at finde balancen. Urtelaget savnes Det farverige og frodige urtelag som kendetegner modne egeblandingsskove er mindre ter er i en stadig forandringsproces. Derfor bør planlægning og pleje ikke sigte efter værdier med en begyndelsesdato og en slutdato. Tværtimod bør man fremhæve muligheder og kvaliteter i alle livsfaser. Lys og skygge Arternes reaktion på lys og skygge hører til de vigtigste egenskaber at kende når man skal sammensætte og udvikle strukturrige bevoksninger. Jo højere oppe artens krone skal være, desto mere lyskrævende bør den være. I de første år efter etablering kan mange buske- og træarter dog have en ret jævnbyrdig højdetilvækst som gør det sværere at udvikle lagdeling. De fleste arter trækkes gerne med opad i kampen om lys når kronetaget begynder at lukke sig. Mange arter har derfor haft svært ved at finde sin naturlige plads. De opfører sig ikke som i modne skovmiljøer hvor nye individer fra begyndelsen tilpasser sig de svagere lysforhold under kronetaget. Når alt plantes samtidig, må man derfor være særlig opmærksom ved de første tyndinger. Man bør bl.a. sætte alt for store, skyggende individer på rod så de begynder forfra med nye stubskud og får en Strukturrige miljøer tilbyder mange forskellige oplevelser og funktioner, både i den store og den lille skala! Foto: Anders Busse Nielsen. 6 GRØNT MILJØ 9/2009

7 HASLERNE I TOR NITZELIUS PARK En af skovene er Tor Nitzelius Park ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Den er i dag en del af Alnarps landskabslaboratorium og bruges til at undersøge hvordan rekreation, biologisk mangfoldighed og produktion kan integreres i etablering og drift. En af de mest vellykkede bevoksninger er en lavskov af hassel inspireret af de skånske stævningsskove. Bevoksningen danner et venligt skovmiljø på et lille areal. Store frodige hasselgrene skaber sammen med rød kornel og almindelig kvalkved et sammenhængende lavt kronetag med god gennemsigt under kronerne. Over dem løfter sig enkelte større eg, spidsløn, ask og rødel hvis stammer danner en kontrast til buskenes stammeknipper. Oplevelsen af et frodigt og varierende miljø forstærkes af lave fjeldribs der giver den indre rumlighed større dybde. I 2003 blev udtrykket forstærket yderligere da man etablerede et urtelag. Alt i alt har man skabt en skovfølelse Rød kornel Alm. kvalkved Fjeldribs Hassel Under mellemlagts lave kronetag i Tor Nitzelius Park dannes et intimt indre med god gennemsigt. Det åbne og lave busklag af fjeldribs bidrager til variation og frodighed uden at gennemsigten og bevægelsesmulighederne begrænses. Foto: Gustav Richnau. TOR NITZELIUS PARK Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 50% 1% 11,1 m Spidsløn 5% 5% 12,1 m Stilkeg 3% 4% 10,3 m Pære 3% 3% 2,9 m Ask 2% 1% 11,6 m Seljerøn 2% 0% Hassel 20% 30% 6,7 m Rød kornel 5% 40% 6,2 m Almindelig kvalkved 5% 6% 4,7 m Fjeldribs 5% 6% 2,1 m Spontan indvandring 0% 4% Cirka 6600 planter/ha Planteafstand 1,5 x 1 m Cirka 2200 planter/ha 1985 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse % af rødellene ryddes Cirka 50% af rødellene ryddes Tynding med fokus på rødel, 75% ask og 50% spidsløn og rød kornel Sommerrydning og opstamning Punktvis fjernelse af hassel, tynding af trælaget. på et lille areal hvor man føler at skoven er betydeligt ældre end den egentligt er. Bevoksningen blev plantet med en stor andel ammetræer (50%) for hurtigt at få træerne til at stræbe opad. Da ammetræerne blev afviklet var der kun få træer tilbage. Det gav god plads til hasselbuske til at brede sig og danne et sammenhængende løvværk under træerne. Oprindelig var det tanken at pæretræer med deres smalle kroner og lyse løv sammen med almindelig røn skulle være en vigtig del af overstanderne. Men begge de lyskrævende arter har hele tiden haft svært ved at hævde sig. Derimod har den skyggegivende spidsløn etableret sig fint. For at bevare mellemlaget tæt og frodigt, skal en del af spidslønnene snart på rod så de må begynde forfra og blive en del af lavere lag. Samtidig skal hasselbuskene tyndes så de kommer på lidt større afstand. En bevoksning med en lignende artssammensætning, karakter og driftshistorie finder man i Ishøj. Her er hasselbuskene dog suppleret af tjørn og ikke af rød kornel og kvalkved. Tjørnens mere knudrede vækstform skaber en spændende kontrast til haslens knippeforme. Tjørnen har også tiltrukket mange fugle som bidraget til variationen ved at sprede bl.a. ribs, stikkelsbær og fjeldribs. Bærbuskene er nu ved at danne et lavere busklag som ikke fandtes fra starten af. GRØNT MILJØ 9/2009 7

8 I Tor Nitzelius park har man indplantet skovbundsarter på udvalgte steder. Det har forøget oplevelsen af hele parken. Foto: Henrik Sjöman. LYS- OG SKYGGEEGENSKABER LYSTRÆER asp poppel fyr lærk havtorn robinie pil slåen blommer pære birk mirabel gråel rødel ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn benved fuglekirsebær alm. røn syren alm. hyld vildæble alm. hæg tjørn alm. tørst kornel liguster dunet gedeblad alm. kvalkved bærmispel hassel spidsløn ribs og solbær fjeldribs SKYGGETRÆER ær snebær avnbøg lind gran bøg taks Oversigten viser hvor skyggetålende en række forskellige slægter og arter er. Skyggetolerancen stiger ned igennem kolonnerne. Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, men f.eks. tjørn er en skyggetålende art som selv skygger relativt lidt. Arternes reaktion på lys og skygge er vigtig at kende for at forstå hvordan en arts- og strukturrigdom kan udvikles i ungdomsfasen og bevares i lang tid. Tabellen viser reaktionerne hos voksne individer. Ungdomsformer er ofte mere skyggetålende. Listen er baseret på Roland Gustavsson og Torleif Ingelög (1994): Det nya landskapet. udviklet i de studerede bevoksninger. En undtagelse er landskabslaboratoriet i Alnarp hvor man aktivt har indført skovbundsurter. I de øvrige bevoksninger præges urtelaget efter 30 år stadig af bar jord og trivialarter som febernellikerod. Billedet bekræftes af tidligere forskning som også viser at den spontane indvandring af mange højt skattede skovbundsurter er meget langsom. Hvis man hurtigt vil have et rigt urtelag, skal man derfor arbejde aktivt med at så eller plante passende arter. De rigtige forhold At få de rigtige forhold mellem arterne er mindst lige så vigtigt som at vælge de rigtige arter. De undersøgte bevoksninger fra 70 erne og 80 erne viser tydeligt at lagdelingen er mest udviklet i bevoksninger hvor hovedarter i hvert lag får lov at dominere. En jævnere artsfordeling skaber en mere diffus karakter hvor arterne i deres stræben efter lys afsøger alle nicher og danner et tæt løvværk fra bund til top. I de studerede bevoksninger træder egen frem som en vigtig hovedart i kronetaget, mens hasselen har været nøglen til et veludviklet mellemlag. Fjeldribs, ribs, solbær og stikkelsbær er de eneste buskarter som har etableret sig under øjenhøjde. De kan derfor med fordel få lov til at dominere i antal i planteplanen. I planteplanen skal man også tage hensyn til hvor let eller svært det er at etablere en art. Eg og hassel kan være svære at etablere. Her bør procentsatsen stige, mens den kan falde for arter som hæg og spidsløn der er lette at etablere. Erfaringen viser også at arternes evne til at sprede sig med f.eks. frø eller rodskud, bør tages med i beregningerne. 8 GRØNT MILJØ 9/2009

9 EGESKOVEN I BULLTOFTA I begyndelsen af 1980 erne blev en gammel flyveplads i Malmø til den naturprægede Bulltoftaparken. Siden har det åbne landskab ændret karakter til et frodigt og varieret miljø med et stort udviklingspotentiale. En af de mest interessante bevoksninger er en egeblandingsskov hvor undervegetationen forstærker følelsen af at man opholder sig i et rigt skovmiljø fjernt fra byens larm. Bevoksningen har udviklet en tydelig trelaget struktur med et markant skovagtigt indre. Egene suppleres af fuglekirsebær, bøg og småbladet lind. De danner i dag et sammenhængende og højt løftet kronetag som giver rum og følelse af moden skov. Under kronetaget danner hasselbuske med indslag af navr og rød kornel et mellemlag med varierende tæthed. Dette lag danner sammen med de lave fjeldribs små rum i bevoksningen uden at gennemsigten begrænses. Hullerne i kronetaget danner en lysmosaik og bidrager til en mere varierende oplevelse. Mosaikken forstærkes af artsblandingen, og så må man leve med at skyggearter som lind og bøg stresser mellemlaget lidt mere. BULLTOFTA Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 20% 0% Stilkeg 30% 39% 15,0 m Småbladet lind 10% 13% 15,6 m Bøg 5% 3% 8,8 m Fuglekirsebær 5% 4% 16,2 m Navr 5% 1% 8,8 m Hassel 10% 13% 6,0 m Rød kornel 5% 8% 5,1 m Almindelig kvalkved 5% 0% Fjeldribs 5% 13% 1,5 m Spontan indvandring 0% 3% Cirka 6600 planter/ha Planteafstand 1,5 x 1 m 1983 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Tynding 25-50% 1996 Tynding af navnlig ammetræer Fremkommeligsbeskæring Udrensning af dødt materiale. Cirka 2200 planter/ha Rød kornel Fuglekirsebær Lind Fjeldribs Hassel Stilkeg På kun 25 år er der opstået et beskyttet, frodigt miljø i Bulltoftaparken. Den veludviklende lagdeling forstærker følelsen af at opholde sig i et skovmiljø afskærmet fra byens larm. Foto: Gustav Richnau. Årsagen til den veludviklede struktur er at hovedarterne i hvert lag, eg, hassel og fjeldribs, har fået lov at dominere artsblandingen lige fra begyndelsen. Det er også lykkedes at adskille trælaget og mellemlaget på et ret tidligt stadium. Det forklares med den lave andel skyggetræer, og at man i plejen har holdt kronetaget relativt tæt. Det tætte trælag har presset kronerne op og givet plads til undervegetationen. Det tætte trælag og relativt lange intervaller mellem tyndingsindgrebene giver dog nu dårligere lysforhold længere nede hvor mellemlaget begynder at blive stresset. Der er derfor nu behov for at tynde i trælaget. Det er et eksempel på den balance der skal være i plejen. Lysforholdene skal balanceres så mellemlaget kan udvikles samtidig med at trælaget presses op. Længere nede er der dannet et smukt lavt busklag under øjenhøjde. Det er takket være den lavtvoksende fjeldribs der i modsætning til de øvrige buske også er skyggetålende. En lignende bevoksning blev fundet i Ishøj. Her var der dog ikke plantet skyggetræer og fjeldribs. Det har bevirket en stor indvandringen af spontan vegetation som har givet en mere kratagtig karakter. GRØNT MILJØ 9/2009 9

10 Herover: Et godt udviklet mellemlag som dette i Ishøj er opstået ved at man i plejen har skabt god plads mellem træerne og ladet undervegetationen brede sig. Det giver en stabil bestand med god gennemsigt og et indbydende miljø. Foto: Anders Busse Nielsen. Til højre: I denne bevoskning i nærheden har man ryddet hele undervegetationen fordi der var for mange tornede buske. Resultatet er blevet en massiv grøn væg af nye frøplanter og rodskud som man ikke kan se igennem. Især evnen til at lave mange rodskud har haft en stor rolle for de undersøgte bevoksningers tidlige udvikling og karakter. I bevoksninger hvor der er plantet et højt indslag (over 10%) af stærkt rodskydende arter som hæg, gråel og rød kornel, dannes ofte tætte krat af rodskud efter tynding. I modne skovmiljøer er disse arter mere sporadiske og sættes ikke på samme måde på stub. Her er rodskudsforyngelse en vigtig del af naturfølelsen og skovdynamikken, men i nye bevoksninger kan det blive for voldsomt. En begrænset og måske mere grupperet indblanding af de rodskydende arter kan derimod være et meget interessant indslag på både kort og lang sigt. Den nødvendige pleje Som andre bevoksninger kræver artsrige bevoksninger en aktiv pleje i ungdommen inden de kan overlades til en friere udvikling. Bevoksningerne fra 70 erne og 80 erne understreger at det er vigtigt med aktive indgreb. De bevoksninger som har haft en forsinket eller manglende pleje, har i dag et tæt kronetag med et meget stresset mellemlag af større buske og småtræer. I de bevoksninger hvor forvalterne aktivt har styret udviklingen med rettidige tyndinger og rydninger, er der derimod udviklet rigere strukturer med livskraftige busk- og mellemlag. For at hindre uønsket opvækst kan man med fordel tynde i flere omgange så indgrebene ikke bliver for store. Som studierne viser, kan man skabe en forstyrrende chokvirkning i en bevoksning som efter lang tid uden pleje lige pludselig får den helt store omgang. Biologisk set tager det lang tid før man får en balanceret lagdeling igen. Tynding er vigtige indgreb for at få karakter og særpræg frem i de enkelte bevoksninger. Hvor strukturerne er mest udviklede, har plejen været fokuseret på både bevoksningsniveau, enkelte grupper og karakterstærke individer. Det har påskyndet udviklingen af den naturlige variation og stemning som man møder i modne bevoksninger. Dér skifter undervegetationen tit meget i tæthed og artssammensætning takket være lokale forskelle i voksested, naturlige forstyrrelser og frøkilder. Med modne bevoksninger som inspiration bør det også være interessant at forsøge sig med forskellige tyndingsprincipper så man får forskellige karakterer frem i den samme bestand. F.eks. kunne man nogle steder fremme en jævn artsfordeling og andre steder fremme grupper og enkelte individer. En sådan kreativ pleje kan yderligere bidrage til at berige og varierer unge bevoksninger. Man bør endvidere prøve at videreudvikle det som i forvejen er godt. Karakterfulde individer kan f.eks. løftes frem, og man kan tilføre nye arter, f.eks. lave buske, stedsegrønne planter og smukke skovbundsurter. Visse steder kan man også bruge eksotisk plantemateriale for at skabe et spændende møde mellem skovens, parkens og havens karakterer. Andre steder kan man trylle en jungleagtig karakter frem ved at plante skyngplanter som vild gedeblad og vedbend. Fra krat til mellemlag Der findes artsrige bevoksninger som kunne have haft en attraktiv struktur, men ikke har det, ofte på grund af forsømt pleje. Typisk møder man en tæt undervegetation. Løsningen er dog ikke at rydde den i misforstået iver for at forbedre gennemsigten. Den tætte kratagtige underskov vil alligevel ikke forsvinde. Man skal tilbage gang på gang for at rydde nye frøplanter og rodskud som tilmed kan gøre bevoksningen endnu tættere i øjenhøjde hvis man ikke hele tiden er over den. Tilmed har man fået en ny stor driftsopgave og mistet den veludviklede bevoksnings fordele: fuglesang, naturoplevelser og spændende legemiljøer. Så er det bedre at udvikle en tæt vegetation til et mellemlag der sikrer gennemsigt og med sin skygge kan være med til at holde ny tæt undervegetation nede. Det kan man gøre ved at man i tyndingen fremmer høje buskarter og skyggetræarter som hassel, navr, tjørn, røn, spidsløn, lind og hyld. Så kan man efterhånden opnå den ønskede gennemsigt. I den første tynding kan det være en fordel at bevare en kort afstand mellem individerne, højst nogle meter. Så får man lettere løftet deres kroner op over øjenhøjde. I de følgende tyndinger kan man stabilisere mellemlaget ved successivt at øge afstanden i takt med individerne bliver større. Man kan samtidig afkviste de laveste dele af kronerne på de dybkronede individer. Det er en nem måde at forbedre gennemsigten på. For at mellemlaget skal kunne udvikles til et smukt og lavt kronetag, kan det også være nødvendigt at fælde enkelte træer så trælaget ikke bliver for sluttet. Det er især nødvendigt på mager jord. SKRIBENTER Björn Wiström er landskabsarkitekt og forskningsassisten. Gustav Richnau er biolog og ph.d.-studerende. Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt og forsker. Roland Gustavsson er landskabsarkitekt og professor. Alle er tilknyttet afdelingen Landskapsutveckling på Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Artiklen har i en længere form tidligere været bragt i Gröna Fakta, Utemiljö 5/2009, under titlen Strukturrika planteringar - en möjlighet för stadens grönska. Søren Holgersen, Grønt Miljøs redaktør, har oversat, forkortet og omstruktureret denne artikel. 10 GRØNT MILJØ 9/2009

11 VI GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Efter 50 år sammen ved vi, hvad du vil have! I Husqvarnas brede sortiment findes der motorsave til virkelig krævende opgaver og motorsave til lettere fældningsarbejde. Vores save er udviklet i samarbejde med professionelle brugere og kombinerer effekt og ergonomi, så dit arbejde bliver mere effektivt. HUSQVARNA 346 XP G E-TECH TRIOBRAKE Robust, professionel sav. Udstyret med E-Tech motor som kombinerer høj effekt med lave emissioner. Derudover er den udstyret med Husqvarnas unikke bremsesystem, TrioBrake en ekstra bremse, som bl.a. sikrer, at arbejdet udføres ergonomisk korrekt. Inkl. varme i håndtagene. 50,1 cm³, 3,7 hk, 5,1 kg og 13" sværd. HUSQVARNA 576 XP G Robust, professionel sav. Udstyret med Husqvarnas X-Torq motor som kombinerer høj effekt med lavt brændstofforbrug og lave emissioner. Inkl. varme i håndtagene. 73,5 cm³, 5,7 hk, 6,8 kg og 15" sværd. Pris ex. moms 5.596,- Pris ex. moms 7.036,- 50 ÅR I SKOVEN Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller GRØNT PROFESSIONELT MILJØ 9/2009 SKOVUDSTYR FRA HUSQVARNA 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 11

12 Udeskole er blevet et begreb i Lemvig Områdets særlige muligheder udnyttes ILemvig er der indført udeskoleaktiviteter på alle kommunens ti folkeskoler. Sigtet er at udnytte nogle af egnens kvaliteter - god plads, små skoler, godt lokalkendskab og stor natur - også på uddannelsesområdet. Initiativet er et eksempel på hvordan livsvilkår i landdistrikterne er kommet på den politiske dagsorden. Efter foreløbigt et år med projektet er udeskole blevet et begreb blandt de lokale politikere og forvaltere af grønne områder, forældre, lærere og skoleledere i kommunen. Men lærerne efterlyser samtidig tid, dobbeltlærerdækning og faglig efteruddannelse. I kommunen, der har indbyggere, skal udekolen indføres over tre år. Første år, der nu er gået, har været et prøveår hvor skolerne selv valgte en mellemtrinsklasse der blev undervist uden for klasserummet én gang om ugen. På sigt skal alle kommunens 4. klasser have faste udedage så alle elever får mindst ét år med udeskole. Projektet adskiller sig på flere måder fra de hidtidige udeskoleinitiativer: Alle skolebørn i kommunen skal i udeskole. Initiativet kommer fra oven: skolelederne og kommunalforvaltningen. Og naturforvaltere og pædagogisk personale skal samarbejde. Projektet begrundes med henvisning til flere kommunale indsatsområder. Hertil hører forebyggende sundhedsarbejde idet udeskole har vist sig at have betydning for børns sundhed og trivsel. Også indsatsområdet udnyttelse af naturområder bruges som argumentation. Indsatsen sættes samtidig ind i et bredere pædagogisk perspektiv hvor andre elementer bl.a. er naturen og naturfænomener på daginstitutionerne og redningsplan for natur/teknik i skolernes naturfag. Sigtet er videre at lærerne bliver bedre til at bruge det omgivende landskab i undervisningen. Håbet er bl.a. at kendskabet til egnen kan give børnene en stærkere lokal tilknytning så de senere vil være med til at udvikle egnen og flytte tilbage når de har endt deres uddannelse. Støttepunkter og besøgssteder til udeskolen har man allerede, viser en undersøgelse der omfatter halvdelen af skolerne. Der peges på rige muligheder for at lægge undervisningen ud i nærmiljøet hvor børnene kan gå eller cykle til. Flere skoler har allerede bålplad- En flok seminariestuderende der praktiserer danskundervisning i det fri på læreruddannelsen i Nr. Nissum. Læringsrummet er Udgård som er en rekonstruktion af en jernalderboplads. Mellem træerne og på bopladsen opstod der et læringsrum som denne dag blev tilsmilet af et prægtigt vintersolskin. Foto fra ser, ly, udekøkkener mv. på egne områder eller offentlige pladser. En skole har etableret økobaser i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og en anden har i et partnerskab fået tips- og lottomidler til at etablere halvtag og bålplads. Derimod peges på behovet for begrebsafklaring, kursusvirksomhed og efteruddannelse. Og hovedproblemet er at få midler til efteruddannelse som er langt den største post i budgettet. Ganske vist stiller Skov- og Naturstyrelsen arealer og ekstra naturvejlederstøtte til rådighed, og mange private og offentlige virksomheder vil gerne åbne dørene for lærere og elever. Men selve den del der er knyttet til lærernes arbejdstid, betragtes som kommunens opgave. Flere lærere har dog allerede arbejdet med udeskole i flere år både som faste udedage eller med temadage, emneuger osv. Grundlaget har bl.a. været det arbejde med udeskole der foregår på læreruddannelsen og efteruddannelsen i Nørre Nissum og kurserne på Naturskolen Kjærgaard Mølle. sh KILDE Karen Barfod, Peter Jensen (2009): Udeskole i den rådne banan. Videnblade Park & Landskab Skov & Landskab Ny metode til at besigtige den beskyttede natur Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Sådan lyder den tekniske betegnelse for en ny metode som kommunerne kan bruge til at vurdere naturtilstanden på de enge, moser, overdrev mv. der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Ja, flere kommuner har allerede taget den i brug. Ved strukturreformen i 2007 blev forvaltningen af naturen overført fra amterne til kommunerne. Hidtil har der ikke været en ensartet metode eller vejledning i hvordan besigtigelser af den beskyttede natur skal foretages. Det er baggrunden for den præsenterede metode som er udviklet for By- og Landskabsstyrelsen af embedsmænd og biologer fra By- og Landskabsstyrelsen, udvalgte kommuner og forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser. Den nye metode indeholder feltskemaer og anvisninger på hvilke indikatorer der indgår i naturtilstandsvurderingen. Det vil give kommunernes naturmedarbejdere mulighed for at vurdere den aktuelle tilstand og hvilke tiltag der skal til for at forbedre tilstanden på de arealer der har et behov for en indsats, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser. Naturtilstanden er en kombination af et strukturindeks og et artsindeks. Begge benytter en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Strukturindekset karakteriserer de aktuelle påvirkninger af naturgrundlaget. Artsindekset giver en indikation på om de arter der normalt kan findes i naturtypen har formået at kolonisere sig og overleve. Metoden er i tråd med de metoder som bruges i naturplanerne for Natura 2000-områderne. Det er ikke tilfældigt, for fremover bliver det også kommunernes opgave at forvalte i Natura områderne der er beskyttet af EU s habitatdirektiv. Kommunerne kan taste resultatet af besigtigelserne ind i Danmarks Naturdata. Antallet af indtastningerne hidtil tyder ifølge Danmarks Miljøundersøgelser på at mange kommuner allerede har taget godt imod det nye system. Endnu er der ikke foretaget en endelig kalibrering af metoden, men det ventes at ske inden årets udgang. sh KILDER Jens C. Pedersen (2009): Nyt værktøj til kommunernes besigtigelse af beskyttet natur. Danmarks Miljøundersøgelser. DMU-nyt 18/09. J.R Fredshavn, B. Nygaard, R. Ejrnæs (2009): Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr s. 12 GRØNT MILJØ 9/2009

13 Ergonomi Ergonomi: læren om, hvordan arbejdsredskaber og arbejdsmiljø påvirker mennesket. Et kvalitetssikret begreb og synonym med STIHL verdens mest solgte motorsavsmærke. NU kr ,- Udskiftningskampagne! Du får kr. 800,- for din gamle maskine, uanset fabrikat og stand, hvis du bytter til en STIHL FS 450 eller FS 450-K. Normalpris 6.795,-. Din byttepris kun kr ,- Nyhed! STIHL X-FIT, en ny generation af sikkerhedstøj til professionelle. 3XDRY Ny generation af sikkerhedstøj som sørger for at holde tøjet tørt, både på indersiden og ydersiden. Yderbehandlingen gør også tøjet smudsafvisende. Føl dig frisk og tør i tøjet, som lever op til skrappe krav, og giver perfekt pasform samt holder formen i lang tid. Forbehold for trykfejl Alle priser er incl. moms STIHL FS 450-K STIHL FS 450 STIHL FS 450 og FS 450-K Professionel sione benzindrevet kratrydder rydd med markedets laveste vibrationer. Udstyret med ElastoStart Plus og longlife luftfiltersy- stem. Leveres med STIHL KOMFORT ORT bæresele. Tilbuddene gælder fra til STIHL er specialist i teknisk fuldendte maskiner til hårdt arbejde i skov og mark. Vi har også udviklet en ny generation af sikkerhedstøj med ekstrem høj komfort og sikkerhed. Besøg vores specialister i den Servicerende faghandel, så får du råd og vejledning om produkter, der gør din arbejdsplads både bedre og mere sikker. SPAR kr. 700,- STIHL MS 250 C-B Motorsav, der kan holde til det hårde slid i skov og mark. Høj komfort og ydeevne takket være antivibrationssystem, lynkædespænding, ElastoStart Plus og en god balance mellem vægt og effekt. Førpris kr ,- tel The leader gives it all. GRØNT MILJØ 9/

14 De nye skoves asketræer visner og dør Asketoptørre er etableret, viser ny screening Asken har i årtusinder præget dansk natur og spiller en væsentlig rolle i nordisk mytologi som Yggdrasil der holdt orden og balance i menneskenes og gudernes verden. Nu er det truet af udryddelse. En landsdækkende screening af 36 skove plantet fra 1991 til 1998 viser at alle asketræer i skovrejsningerne enten er angrebet af asketoptørre eller er døde. Situationen er specielt alvorlig hvor asketræet er plantet uden indblanding af andre træsorter. Her kan op til 95% af træerne være helt døde. I blandede bevoksninger er procenten af døde træer generelt lavere, men praktisk taget alle asketræer er ramt af sygdommen, fortæller Jørgen Nimb Lassen, forstkandidat fra Landskabsværkstedet der har udført screeningen. Sygdommen kan spores tilbage til 1996 hvor den blev konstateret i Polen og Litauen. I Danmark har asketoptørre været kendt siden I begyndelsen uden de voldsomme skader som man så i udlandet. Screeningen der er foretaget efter dette års løvspring, peger imidlertid på at sygdommens udbredelse er accelereret. Asketræer er en vigtig hjemmehørende træart der både har stor økonomisk, æstetisk, økologisk og kulturel betydning. I skovene alene udgør asketræer cirka hektar. Asketræer findes også ved gårdspladser, i haver og parker, på torve og pladser samt langs vejene. Nedstyrtende grene Asketoptørre er en svampesygdom. Svampen (Chalara fraxinea) får asketræet til at visne fra toppen, og efterhånden breder den sig til hele træet. Ifølge Skov & Landskab har svampen været kendt i over 100 år som en uskadelig nedbryder af bladstilke på ask. Hvorfor svampen pludselig har ændret opførsel og er blevet aggressiv, ved man ikke. Måske skyldes det et varmere klima. Foruden store økonomiske tab kan de syge træer også udgøre en fare for mennesker fordi grene kan styrte ned. Sikkerhedsrisikoen ved nyplantede asketræer er dog minimal. Her vil træerne sandsynligvis dø længe inden de bliver store nok til at gøre skade. Derimod bør man holde skarpt øje med de større træer: I bymiljøer, haver, parker og ældre skove hvor folk færdes, bør man holde et vågent øje med de gamle asketræer. Dem omfatter vores screening ikke. Men på vores tur rundt i landet har vi observeret mange syge, ældre asketræer som formentlig også er blevet hårdt ramt af asketoptørre, udtaler Nimb Lassen. Ingen behandling Der findes i dag ikke en behandlingsmetode der kan kurere svampeangrebet. Man kender heller ingen metoder der kan hindre sygdommen i at sprede sig. Muligvis findes der enkelte asketræer som er immune over for sygdommen. De kan i heldigste fald have nogle genetiske egenskaber som gør dem modstandsdygtige over for svampen. Men det er endnu uvist om de eventuelt immune asketræer også på længere sigt vil kunne modstå sygdommen. Situationens alvor minder desværre om elmesygen som stort set har taget livet af alle landets elmetræer. Når sygdommen ser ud til at være så udbredt som vores screening af de nye skove viser, bør man afholde sig fra at plante flere nye asketræer, i al fald indtil problemet er helt afdækket. Det bør ikke mindst gælde når der er offentlige midler involveret i plantningen. Led i større evaluering Screeningen af asketræerne er et led i en større evaluering af hvad samfundet får ud af de nye skove der er plantet efter Privat skovrejsning med lille askebevoksning. For to år siden blev ammetræerne ryddet. Året efter blev de første syge træer opdaget. De døde asketræer står side om side med kirsebærtræer i bevoksningen. Juni Foto: Landskabsværkstedet. at Folketinget i 1989 besluttede at fordoble skovarealet i Danmark de næste år. Screeningen udføres af Landskabsværkstedet der bl.a. har fået midler fra Friluftsrådets tips- og lottomidler. Screeningen har i første omgang fokus på de nye skoves muligheder for friluftsliv og rekreation. Landskabsværkstedet har dog også set på de nye skoves sundhed og forventer på sigt også at undersøge naturværdierne i de nye skove. Til en begyndelse er der iværksat et studie som skal kortlægge indvandring af naturlig vegetation i bevoksninger, bryn, langs stier og på åbne arealer i to private skovrejsninger. Screeningen omfatter 36 skove plantet fra 1991 til 1998, heraf 12 statslige. Skovene ligger geografisk fordelt over hele Danmark (dog ikke Bornholm). I 12 eksempelskove undersøges de nye skoves betydning for ejerens og for lokalområdets friluftsliv, bl.a. gennem interview med ejer og lokale naboer og foreninger. I 27 ud af de 36 analyserede skove har der været plantet ask. De fylder godt 7% af skovenes areal. Så længe det varer. sh KILDER Landskabsværkstedet (2009): Asketræet visner og dør. Pressemeddelelse med korrektioner Landskabsværkstedet (2009): Sammenfatning af udbredelsen af askesyge i de nye skove. Excel regneark Læs mere om asketoptørre på Skov & Landskabs hjemmeside (forskning > fagdatacenter skov > skovenes sundhed > skader > asketoptørre). Asketoptørre blev senest omtalt i Grønt Miljø 10/2008 side 4-6. Artiklen hed Status for asketoptørre i Danmark og er skrevet af Iben M. Thomsen, Erik Dahl Kjær, Jens Peter Skovsgaard og Lene Rostgaard Nielsen. 14 GRØNT MILJØ 9/2009

15 Bernstorff Slotspark, Gentofte Bryghuset, Tuborg Plads i Hellerup Boligområdet Figenparken, Næstved Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler & Slotsparker Kirkepladsen, Sct. Nicolai Kirke, Nakskov Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud til hele Sjælland, Lolland og Falster for at gøre omgivelserne grønnere. Anlæg af udemiljøer i hovedentreprise Pleje og vedligehold af udemiljøer Rigsbjerg Kirkegård, Hvidovre OK grøn anlæg as drømmefabrikken.dk Tlf.: Vi anlægger og vedligeholder inspirerende udemiljøer GRØNT MILJØ 9/2009 Vejtræer, Motorringvej 3, København 15

16 Spændestrop til sikring af laddet En ny automatisk spændestrop til ladsikring er præsenteret af Dansk Skovkontor. Den er f.eks. velegnet når anlægsgartneren transporterer materialer eller redskaber på åbent lad. Stroppen er baseret på en 5 cm bred rullesele med 3 meter strop og s-kroge i enderne. Stroppen indstilles hurtigt som andre rulleseler og spændes nemt. Den maksimale belastning er 500 kg og prisen 145 kr. Elektrisk og lydløs 4x4 fra Bad Boy Bad Boy er mest kendt for zeroturn-maskiner, men på Have & Landskab præsenterede Bad Boy Europe ApS en eldreven MTV firhjulstrækker. Den er lydløs, kan trække en trailer og når man bremser og kører ned af, vendes strømmen så køretøjet lades op. Det kan køre 55 km i terræn på én opladning. I Grønt Miljøs udstillingsreportage (7/09) stod fejlagtigt at udstillernaboen JMM var dansk forhandler. Undskyld fejlen! FAE s grenknuser er også en rodfræser Italienske FAE er klar med en ny kombimaskine der både er grenknuser og rodfræser. De bissede slagler arbejder nemlig ned i 30 cm dybde under terræn. SSL Speed som maskinen kaldes, er udviklet med særligt henblik på mindre arealer hvor samme maskine både knuser restmaterialer samt rødder i jorden. En grenknuser kører typisk med omdrejninger i minuttet, og en rodfræser med 300 omdrejninger. SSL Speed kører med 610 omdrejninger. Ny hybridklipper klipper fairways 8000 E-Cut hybrid hedder John Deeres ny rotorklipper der godt nok kører på diesel, men har en generator til at drive klippeledene. Derved elimineres risikoen for at spilde varm hydraulikolie på græsset, og man får samtidig en brændstofbesparelse på 10-30%. Klipperen er desuden let og manøvredygtig på sine tre hjul. Det gør alt sammen klipperen velegnet til golfbaner. Den er udstyret med fem af John Deeres hurtigjusterende 46 cm QA5 klippeled som giver en klippebredde på 203 cm og nøje følger banens konturer. Rigtigt designede søer giver mange fuglearter Varierende vanddybder med meget fladvand og en gradvis overgang fra land til vand. En lang kystlinje med bugter og vige. Fugleøer af ren mineraljord uden næringsrig muld. Begrænset adgang for publikum i form af jagt, lystfiskeri og sejlads. Bekæmpelse af rovdyr som mink og ræv. Det er hvad der skal til for at skabe et rigt fugleliv i nye søer ifølge Dansk Ornitologisk Forening. Et liv som ofte ikke er særligt rigt, viser en gennemgang af fuglelivet i 69 nye søer fra 1970 og fremefter. Opgørelsen viser hvor mange arter der i foreningens database er registreret ved de enkelte søer der varierer fra 10 til 300 ha. Antallet er ifølge foreningen en grov målestok for biodiversiteten. Nogle søer ligger hen som store, fugletomme vandbassiner, mens andre myldrer med liv. De bedste søer rummer over tre gange så mange fuglearter som de dårligere. Bedst er Sneum Digesø syd for Esbjerg med 264 arter selv om den er ret lille og ung, 20 ha, 14 år. Og den har ikke engang været dyr. Søen skulle graves alligevel fordi der skulle bruges klæg til at forstærke Darum-Tjæreborg-diget. Søens størrelse spiller i det hele taget ingen rolle for artsantallet. På topti-listen er der fire søer omkring 20 ha. Derimod spiller det en rolle hvordan søen er. Sneum Digesø har mange øer, en bugtet og lang bredzone og begrænsede adgangsforhold. Den er som 22 af de 69 søer kunstigt anlagt. Der har aldrig været sø på stedet før. I toppen af listen er der mange kunstige søer, nok fordi de bevidst er designet hensigtsmæssigt. De øvrige søer er genoprettede. Der har altså engang været sø før på stedet. Hvis man virkelig vil have noget for de mange miljømillioner som skatteyderne betaler til naturgenopretning, skal nye søer designes klogt og målrettet, konkluderer Dansk Ornitologisk Forening. sh Dansk Ornotologisk Forening (2009): Dårligt design i nye søer giver for få fugle Kjeld Hansen (2009): Dårligt design i nye søer giver for få fugle. Fugle & Natur 3/09. Sneum Digesø ved Esbjerg er den bedste nye fuglesø i Danmark, takket være et gennemtænkt design. Foto: Helge Røjle Christensen / 16 GRØNT MILJØ 9/2009

17 Affaldet flyder i skoven Næsten alle synes det er et problem, men kun 2% indrømmer de har smidt affald Der kommer mere og mere affald med i skovene. Især mademballage i form af f.eks. pizza- og burgerbakker og dåser, men man ser også større aflæsninger af bl.a. plast, metal, have- og byggeaffald. Skovejerne kan se problemet. Det kan skovgæsterne også, men kun 2% indrømmer at have smidt affald fra sig på skovturen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af organisationen Hold Danmark Rent, og som er publiceret i rapporten Hold Danmark Rent: Affald i skoven danskere blev her spurgt om deres holdninger til affald smidt i skoven. Desuden deltog 41 skovejere, heraf 22 private samt 19 af Skov- og Naturstyrelsens skovforvaltere. Når man ser bort fra skovejerne synes 62% at der ligger meget affald og flyder i de danske skove, mens stort set alle skovejere nemlig 95%, er af samme opfattelse. Og over halvdelen af skovejerne mener at problemet er stigende. Det er dejligt at de fleste går ind for at holde vores skove rene og pæne, men faktum er at der er en stigende mængde affald i de danske skove. Derfor vil vi i Hold Danmark Rent meget gerne have dem der smider affaldet til at ændre adfærd - så resten kan nyde skovturen uden at være omgivet af affald, siger direktør i Hold Danmark Rent Anne Holm Hansen. Det lave tal for skovsvin kan muligvis hænge sammen med at folk har forskellige opfattelser af hvad skrald er, vurderer man i organisationen. Mange mener f.eks. ikke at cigaretskod, ispinde og tyggegummi er skrald. Derfor smider de det fra sig. Men faktisk tager det cirka fem år før naturen har gjort det af med et skod eller et stykke tyggegummi, og helt Byggeaffald dumpet ved en skovvej. Gengivet fra rapporten. op til ti år for en ispind. Mange vil måske heller ikke indrømme at de smider skrald. Tidligere undersøgelser viser nemlig at helt op mod hver tredje dansker kan finde på at smide affald i naturen. De fleste danskere, 85%, synes at det største problem med det herreløse affald er at det er grimt at se på. Hold Danmark Rent peger på at naturen også kan tage skade af affaldet. Ikke mindst har dyrelivet problemer. De tåler ikke at spise den madduftende mademballage og kan såre deres poter på metal og glasskår. Hold Danmark Rent opfordrer derfor folk til tage i skoven og tage billeder af skraldet. Så hvis vi med denne fotokonkurrence kan få folk til at åbne øjnene for hvor meget affald der faktisk ligger rundt omkring. Dermed får vi dem måske til at tænke sig om en ekstra gang inden de smider noget fra sig næste gang, siger Anne Holm Hansen. sh KILDER Hold Danmark rent (2009): Hold Danmark Rent: Affald i skoven GRØNT MILJØ 9/

18 Boss for den middeltunge mortérsektion Springgymnasten der bombarderede Danmark og gav kærligheden et godt tilbud, hedder Ole Kjærgaard. Han er formand for Danske Anlægsgartnere og kan uddelegere så det står fra ham. Tekst og foto: Lars Thorsen En mortér er et krumbanevåben der sender granater i en høj, krum bane ind over fjenden, og der er ikke det terræn som Ole Kjærgaard ikke har bombarderet med sine tre middeltunge mortérer. Mulden omkring Høvelte og Jægerspris til Oksbøl og Borris er blevet sprængt op i himlen af Oles enhed. De arbejdede hårdt, og de arbejdede hurtigt. De kom pløjende i deres Landrovers og Power Wagons og sprang af ladene og satte i al hast bundpladerne i jorden, monterede støttebenene og rettede de 81 mm mortérløb mod himlen med netop den rette vinkel til at søndersprænge fjenden (som heldigvis bestod af vindkartofler og luftfrikadeller), og derefter affyrede de så mange lag som muligt på kortest tid. Et lag vil sige en granat fra hver mortér i sektionen, og der kunne måske affyres 5-10 lag før mortérerne skulle pakkes ned så hurtigt som muligt. Hvis fjenden havde det rigtige udstyr, kunne de nemlig spore Steen Jensen er en af OK grøn anlægs smede og er her i færd med at slibe rotorbladene på de mange klippere. I baggrunden får Ole en snak med lederen for værkstedet, smed Lars Petersen der er i færd med at bakse med en pladevibrator. gruppefører Ole Kjærgaard og rekrutternes position via de krumbaner som granaterne kom i, så det gjaldt om at komme væk. Den sjællandske jyde Ole Kjærgaard, tidligere gruppefører for en middeltung mortérsektion, er nu landsformand for Danske Anlægsgartnere. Han farer ikke længere Danmark rundt for at erobre nyt land og holder sig for det meste til Sjælland og sydhavsøerne når virksomheden OK grøn anlæg a/s er på jagt efter nye opgaver. Det er dog ikke fordi den jyske knægt fra Jelling ved Vejle har valgt for evigt at opgive den jyske muld han selv stammer fra. Jeg vil ikke udelukke at vi vil komme derover inden for en årrække, men vi har stadig meget at gøre herover først. Det har været en bevidst beslutning at det var vigtigt at have styr på markedet herover. Der var et stort tilgængeligt marked som vi ikke syntes at vi havde udnyttet ordentligt, forklarer Ole hvis forældre kommer fra Salling. Dialekten fra halvøen i Limfjorden kan Ole ikke tale i dag. Til gengæld taler han et sprog, langt flere kan forstå. Business. DE GRØNNE STJERNESKUD Grønt Miljø portrætterer i denne artikelserie prominente anlægsgartnere i private anlægsgartnervirksomheder. Vi prøver at komme ind under huden på et lille udsnit af de personer som har gjort sig bemærket i den grønne branche og er med til at drive den frem. Firma med vokseværk Da Grønt Miljø ankommer til adressen på Bækgårdsvej i Borup midt på Sjælland, står det nye domicil og glinser i regnen. Bilerne står over for på det mørkegrå perlegrus som heste på en ranch dybt inde i prærien, alle brændemærket med det grønne OK-logo. Det ser ud til at gå godt. Ole forklarer at selv om bygningerne blev bygget så sent som i 2005, er faciliteterne allerede blevet for små. Det kan man se ved siden af pleje- og vedligeholdelsesafdelingen hvor der står en aflang, grå barak. Her holder Søren Nyholm nu til med sine godt 35 ansatte som udgør halvdelen af anlægsdelen af virksomheden. Og det går ikke at have folk siddende i barakker, når resten sidder i bygninger som ikke er mere end fire år gamle. Derfor er tegningerne allerede klar til en udvidelse på 250 m 2. Så må vi se hvor længe den plads forslår til OK grøn anlæg a/s som i dag har omkring 150 ansatte, 83 biler og en fyldt maskinhal hvor smedene og mekanikerne huserer. Selv om Ole Kjærgaard er administrerende direktør, har han inddraget først Søren Lykkegaard i 1996 og siden Kim Aaskov i De to står for henholdsvis anlægsafdelingen og vedligeholdelsesafdelingen og ejer i dag hver 24,5% af firmaet, mens Ole har 51% af aktierne. Tilbud: Mand og vin Sådan så det ikke ud midt i 70 erne da knægten fra Jelling farede ud til farbrorens gård i udkanten af byen og sprang ombord i de små traktorer som fandtes på gården. Her var nok at lave med planteavl og grisebesætning, og i hele sin barndom puklede Ole løs i den jyske muld. Det var dér hvor jeg fandt 18 GRØNT MILJØ 9/2009

19 Store anlægsopgaver som her på Amager udgør cirka halvdelen af OK grøn anlægs forretning, men pleje- og vedligeholdelsesafdelingen elsker også store opgaver som for eksempel Slots- og Ejendomsstyrelsens områder ved Rosenborg Slot, Bernstorff Slot og snart også Christiansborg Slot. ud af at hvis man gik til den, så kunne man tjene nogle penge, fortæller Ole, selv om lønningsposen tit var meget let hos farbroren. Det passer meget godt til fordommen om at jyder godt ved hvad pengene er værd, og selv sætter Ole Kjærgaard også købmandskabet enormt højt. Derfor gik han ikke af vejen for at skrue op for den tillidsvækkende jyske klang i sin stemme dengang han stadig gik omkring og gav tilbud til private. Så gled salget en del bedre, og én gang fik en kunde sågar en granvoksen mand med i købet. Selv om Ole er en købmand af rang og faktisk startede sin karriere som landmand og svinebonde, har han aldrig haft salg af mennesker i produktkataloget, men da Lene fra Greve skulle have lavet en ny have, kunne Ole godt se at hun var noget særligt. Han fulgte dog proceduren og sendte hende et tilbud. Inden længe kom der et svar med posten: Prisen på haven var lige i overkanten, og forresten var Lene mere interesseret i at dele en flaske vin med ham. Så ringede jeg og sagde at det med vinen var jeg da frisk på, og så måtte vi finde ud af haven på et andet tidspunkt, fortæller Ole der endte med at give Lene et solidt nedslag - nogle gange må selv en jysk købmand give fortabt - og han er stadig sammen med Lene. Uddelegeringens mester Nu er der altså ikke længere mænd med i tilbuddene, og det er ikke heller ikke længere de private haver som han koncentrere sig om. Det er licitationerne, underhåndsbudene og de indbudte licitationer som hans tilbudsberegnere i Borup pumper milliontilbud ud på. Virksomheden er blevet en stor operation at holde kørende, og derfor er han med tiden blevet mindre mester og mere direktør. Jeg har løbende uddannet mig mere inden for ledelse end selve håndværket. Min primære opgave i det her spil er jo at jeg er købmand og prøver at sætte tingene i struktur og så lede og uddelegere. Jeg vil ikke kalde mig selv doven, men jeg er faktisk rimeligt god til at uddelegere, siger Ole med et grin, mens støvregnen fyger over materialepladsen i Borup. Han kommer stadig tidligst hjem omkring klokken 19 hver dag, så de færreste ville beskylde ham for at være doven og hellere ville hjem og putte. Det betyder dog ikke at virksomhedens størrelse ikke efterhånden har givet ham mere tid. Jeg har nok altid haft et ønske om at skabe en forretning hvor vi var mange der delte ansvaret. At se ting vokse, det har altid været min ambition. Og så kan jeg godt lide at virksomheden har plads til at have specialister inden for alle områder. Og når man skulle holde ferie eller var syg, kunne man være det med god samvittighed, for der var nogen til at tage over. Anlægsgartnerformand Netop OK grøn anlægs størrelse betyder at han har haft tid til at påtage sig hvervet som bestyrelsesformand for brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. I november vil den post tage 30-40% af hans tid fordi der er kredsarrangementer overalt i landet. Hvis han bliver genvalgt på årets generalforsamling i januar, er det hans femte år, og han kan godt lide at være med dér hvor det sneer. Jeg har sgu lyst til at have indflydelse på hvad der foregår omkring mig og præge de beslutninger som har indflydelse på virksomheden. Det synes jeg er spændende, og så har jeg jo slet ikke nævnt den ekstremt vigtige del med netværket og alt de kollegiale, siger Ole. Han har haft mere at gøre GRØNT MILJØ 9/

20 De københavnske kloaker er tærede, rottebefængte og slet ikke dimensioneret til at klare de øgede regnmængder. Derfor vil der komme mange flere opgaver som denne. I det dybe hul skal der være et kæmpemæssigt, underjordisk regnvandsbassin på 2½ meter i diameter og 50 meter i længden som langsomt lader vandet sive ned i jorden. På den måde sørger boligselskabet for selv at stå for områdets afledning af regnvand. med anlægsgartnere end de fleste, og selv om han ikke kan sætte fingeren på årsagen, er han ikke i tvivl om at anlægsgartnere hører til blandt de mere omgængelige fagfolk. Man kan jo ikke udtale sig endegyldigt om en hel stand, men mange anlægsgartnere er knap så entreprenante og er på nogle fronter mere diplomatiske og mere lyttende og mere betænksomme, end vi ser inden for f.eks. tømrer- og murerbranchen. Dér kan man godt opleve lidt mere firkantethed og lidt mere skarphed hos kollegaerne. Anlægsgartnerne er simpelthen et anderledes folkefærd, lyder Oles erfaring. Mere kød på det grønne Det er efterhånden længe siden at Ole selv har kravlet omkring og fået klinkerne til at passe, men det gør ham ikke noget. Han er ikke bange for at erkende at han først og fremmest er en god købmand, og han er ikke blevet anlægsgartner fordi han lå og tryllede liljerne frem med sine grønne fingre eller lagde kunstfærdige stensætninger i baghaven. Ole blev anlægsgartner fordi der ikke var nogen penge at tjene som landmand. Han havde 200 tønder land, planteavl og svineproduktion på Midtsjælland, men han havde også et topkapningsdiplom, og da en ejendomsinspektør tilbød han kroner for at fælde et par skæve træer i Ballerup, tænkte Ole: hold kæft, der er sgu mere kød på det her, og så droslede han ned på landbrugsdelen og satte mere og mere skub i anlægsgartneriet. Midtsjællands Grønne Service var navnet dengang og logoet var et flot, håndtegnet træ med eventyrblade på og en fin, diagonal belægning. Lige noget for privatmarkedets kunder. I starten af 1990 erne kunne regnskabet for den grønne del af Oles butik holdes i én hånd, i dag fylder det to skabe. Det gav altså pote at de fire års landbrugsuddannelse, som Ole tog i sidste halvdel af 1980 erne, også bød på et praktikophold på et gods ved Kolding som havde 1200 tønder land, halvdelen skov. Her lavede Ole skovrejsninger af både bøg, gran og også juletræskulturer, og da han kørte forbi for et par år siden, var hans studietids små træer vokset til en mægtig skov. Svømmeren og gymnasten Længe inden landbruget og anlægsgartneriet var det en anden form for vækst Ole var interesseret i. Hans egen krops. Han var ivrig konkurrencesvømmer i Svømmeklubben Trekanten og har dystet i klorbassinerne hele vejen op og ned i Jylland, men særligt springgymnastikken var hans store interesse. I årevis fløj han som en mortérgranat over bukke og ned i trampoliner, og da han var år, kunne han gå på hænder hele vejen gennem hallen og tilbage igen. Det kan han ikke mere, men langt senere kørte han fast til Gyrstinge ved Ringsted og trænede i årevis et gymnastikhold for herrer. I Jylland legede far ikke Der er altså et legebarn i Ole Kjærgaard, og smilet tropper velvilligt op i hans ansigt hele tiden, men selv om hans far altid var nærværende, så legede far og søn aldrig sammen i barndomshjemmet i Jelling. Det brugte man ikke i Jylland. Forældrene legede ikke med deres børn. Det er et eller andet sjællandsk fænomen eller moderne fænomen at man leger med sine børn. Hvis der bare er masser af kærlighed og masser af konsekvens, er det ikke et must at lege med sine børn, siger han mens vi farer over djævleøen mod Amager. Her har Grønt Miljøs udsendte tilbragt hele sit liv, og en ny arving er endda på vej til at blive tilføjet øens befolkning. Derfor må journalisten fortælle Ole, at der simpelthen kommer til at blive leget så meget, at der vil sprøjte Lego ud af ørene på både far og baby. Ole griner ud ad Amager- 20 GRØNT MILJØ 9/2009

21 brogade hvor solen er kommet frem. Nu vil jeg sige at jeg også har kørt racerbane med dem, for jeg kan godt lide at bygge racerbaner og kan godt lide at lege med Lego. Selvfølgelig har jeg leget med dem, og vi har også kørt cross sammen, fortæller han så. Rotterne i Skottegården Vi ankommer til destinationen, Skottegården på Amager hvor et boligselskab har besluttet for alvor at gøre noget ved de stigende regnmængder. Der skal etableres et separat system med adskilt spilde- og regnvand i et område der omfatter 23 boligblokke. Her er der meter kloakledning med 500 tilhørende brønde samt meter dræn. Og det er ikke et sekund for tidligt at få sat arbejdet i gang. Det meste af kloakeringen er mindst 50 år gammelt, der er rotter overalt, og der er store sætninger. Overalt hvor vejen krakelerer, er der hul i kloaksystemet, fortæller formanden på opgaven, Niels Dytter som er autoriseret kloakmester og struktør da vi møder ham i byggepladsens transportable kontor. I Skottegården ved en af områdets mange gangstier med røde sf-sten, en nysået græsplæne og en hæk af kirsebærlaurbær. Det er tit ikke det mest kreative når sociale boligbyggerier skal have renoveret i denne størrelsesorden, men det er jo fint til formålet, fortæller Ole Kjærgaard. Katten synes at være helt enig. Hvis Ole skal give medlemmerne af Danske Anlægsgartnere én anbefaling, så er det at fokusere mere på kloakarbejdet som har været nedprioriteret langt de fleste steder. Men hvis folk ikke gør det, så har vi det jo for os selv, siger han. Og smiler igen. Det hele er ok for Ole. Formanden på projektet i Skottegården, Niels, bakser med tegningerne fra de rådgivende ingeniører på tegnestuen. Den er fuld af fejl, og nu må han selv til at tegne alle brøndene ind igen. Han har nok at lave med de gamle kloakker. Alle er jo bagude med kloakkerne, vi finder fejl overalt og alle er pivutætte, forklarer han. SERIENS 10 ARTIKLER Dette er den sidste artikel i serien De grønne stjerneskud der omfatter: 1. Ud på nye eventyr (Lars Knudsen. LK Anlæg A/S) 9/ Den rejsende anlægsgartner (Jesper Birkely, Birkely A/S) 10/ Anlægsgartnere er legende børn (Britta Michelsen, Anlægsgartner Britta Michelsen) 1/ Direktøren der vil være mester (Peter Møller Jensen, Gug Anlæg & Planteskole) 2/ På stenbroen vokser træerne ind i himlen (Jonas Olsen og Eyal Peleg, Stenbroens Træpleje og Anlæg ApS) 3/ Big business og bold i Bredballe (Tommy L. Andersen, Bredballe Have & Anlægsservice A/S) 4/ Malmos til lands, til vands og på taget (Per Malmos, P. Malmos A/S) 5/ Storm i det sydfynske øhav (John Storm, Ærø Anlægsgartner) 7/ Østervindens lærlinge (Lars Jensen, Sven Bech A/S) 8/ (Ole Kjærgaard, OK Grøn Anlæg A/S) 9/2009. GRØNT MILJØ 9/

22 DER VAR ENGANG TI ANLÆGSGARTNERE De Grønne Stjerneskud er fyret af. De viste sig at være så forskellige som nat og dag. Af Lars Thorsen John Storm Per Malmos Tommy L. Andersen Jesper Birkely Lars Knudsen De er sådan nogle mægtige brolæggerbrød. Nu må du styre dig. En anlægsgartner er da sådan en lille, vaks fætter som tryller med blomster og fuglebade og sådan noget. Sådan lød det da jeg spurgte gæsterne til et ølgilde om deres opfattelse af en anlægsgartner. Nu kom svarene ikke just fra raketeksperter, så jeg valgte selv at drage ud i anlægsgartneres fagre verden og interview ti medlemmer af Danske Anlægsgartnere til artikelserien De grønne Stjerneskud. Nu er der gået et år og serien er overstået. Hvad har jeg så fundet ud af? Først og fremmest at anlægsgartnerne er så forskellige som nat og dag - eller som piksten. Hvor den ene passer ind, ville den anden aldrig kunne føle sig hjemme. Der var Nørrebro-drengene fra Stenbroens Træpleje ApS som gav hver en krone af overskuddet på velgørenhed og brugte deres fritid på at bygge huse i træerne, mens andre var knivskarpe forretningsmænd. Det gjaldt f.eks. Tommy Andersen fra Bredballe Have- og Anlægsservice A/S der stod med begge fodboldben plantet solidt i den profittable, jyske muld og var glødende Vejle-fan og med i fodboldholdets erhvervsklub. Nogle anlægsgartnere har en-mandsvirksomheder og andre har 150 ansatte. Og så er mange af dem endda overhovedet ikke anlægsgartnere. Det er jo lige til at blive forvirret over. Der er landskabsarkitekter, landmænd, sælgere, træklatrere og bankfolk. Alligevel er der en fællesnævner. Èt karaktertræk som de alle deler. Nemlig skabertrangen. Hver eneste vil skabe med egne hænder. Der er dog stor forskel på hvordan de fører denne drift ud i livet. Nogen vil helst tegne en have, fylde den med frodigt planteliv og bygge den op selv, sten for grov og regnvåd sten, mens andre fokuserer på at opbygge en virksomhed som kan stå distancen i den grønne branche. Men uanset hvad deres drømme og ambitioner er, emmer de også af lyst til at fortælle om alt dét de har gjort. Efterhånden som de fik talt sig varme, skinnede stoltheden frem - med store armbevægelser i Nordsjælland eller med ironisk distance i Nordjylland. Mange rendte rundt som rollinger og klippede hække, baksede med maskiner, ordnede haver og havde motorolie på deres grønne fingre fra barnsben. Og som journalist, der lever af at lade sig fascinere af verden og skrive om den, har det været eminent at slå ørene ud og lade disse grønne drenge - og Britta Michelsen - åbne for livets godtepose og fortælle om de 1001 grunde til,at netop anlægsgartneriet blev deres skæbne. Men hvordan kan man indkredse et helt liv, en livsdrøm eller et skaberværk på et par sider? Her har Grønt Miljø forsøgt at fortælle eventyr frem for at gengive virksomhedsprofiler. I min barndom klippede jeg nemlig ingen hække men sad og skrev eventyr og tegnede verdener set i fugleperspektiv hvor troldene væltede frådende omkring i skovene, jorden på hver en kirkegård svulmede af gespenster og de levende døde, og borgene tårnede sig op over de ufremkommelige bjerge, og hvor alting var fantastisk, og verden ingen ende havde. Præcis sådan er artiklerne også skrevet, og netop eventyret er ofte den bedste måde at fortælle om ethvert menneskeliv og enhver virksomhed på i en tid, hvor alle er under bombardement af krisens katapulter, og hver mand - og Britta - må kæmpe hårdt for prinsessen og det halve kongerige. Om de lever lykkeligt til deres dages ende, melder historien endnu intet om, for der kan altid lure en fæl trold under den næste bro. Så må vi håbe at nogen har givet broen en solid belægning. Britta Michelsen Peter Møller Jensen Jonas Olsen og Eyal Peleg Ole Kjærgaard Lars Jensen 22 GRØNT MILJØ 9/2009

23 Skov & Landskabskonferencen 2010 Den 27. januar 2010, kl , Odense Congress Center Globaliseringen hvordan påvirker den os nu og i fremtiden? Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen åbner dørene i På konferencen kan du bl.a. høre om hvordan naturen, vores skove og det åbne landskab bliver påvirket af globaliseringen, og om hvilke udfordringer internationale miljø- og naturaftaler, klimaforandringer og globalisering medfører. Få også svar på: trakter om miljøgoder globaliseret verden i forhold til globaliseringen Skov & Landskabskonferencen 2010 er stedet, hvor Skov & Landskab stiller med landets førende eksperter inden for planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur. Få indblik i den nyeste viden og hør, hvordan politikere, topembedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primære aktører i erhvervslivet omsætter viden til handling strategisk såvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2010 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen. Se hele programmet på og husk at tilmelde dig online inden den 22. januar samme sted GRØNT MILJØ 9/

24 Sektioner støbes i længder på 28 meter. Når de er hærdet op, skubbes de ud over bropillerne. Operationssåret skal lukkes Når byggeriet af Danmarks længste dalbro er tilendebragt, skal naturen have lidt hjælp for selv at hele arret efter det omfattende byggeri Tekst og foto: Max Steinar Centimeter for centimeter bogstaveligt talt skubbes den nye motorvejsbro ud over den sårbare Funder Ådal. Ved en på samme tid enkel og genial byggeteknik er det tyske selskab bag byggeriet i færd med at skubbe 26 brosektioner, hver med en vægt på 770 ton og en længde på 28 meter, ud over de allerede opførte støttepiller. Netop denne byggemåde har været en stærkt medvirkende årsag til at firmaet Züblin-Dywidag JV fik ordren. Funder Ådal er omfattet af diverse fredninger, og omfattende aktivitet i ådalen er meget uønsket. I begge ender af den 730 meter lange dalbro skal motorvejen mellem Herning og Århus føres videre her ved Hørbylunde Bakker som er vandskellet i Midtjylland. På den vestlige side skal fjernes enorme mængder af materiale for at få motorvejen gravet ned i rette niveau. Naturen er allerede sine steder ved at genetablere de nøgne skrænter. Ellers skal skolebørn være med til at grave bog og agern ned. I alt skal der fjernes og flyttes cirka 1,7 millioner kubikmeter grus og jord, hvoraf størstedelen skal genbruges som fyldmateriale på den østlige side. For ikke at belaste den i forvejen stærkt trafikerede og snoede hovedvej A-15 gennem Hørbylunde Bakker, skal motorvejsbroen stå færdig først, inden et større antal lastbiler vil benytte broen til at flytte materiale fra vest til øst. Når gravearbejdet er tilendebragt, vil det efterlade især området vest for broen med meget store og gabende sår. Herefter er det meningen at det afsluttende arbejde på skrænterne ned til motorvejen skal udføres af en underentreprenør, oplyser projektleder Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet. Og når jordarbejdet er tilendebragt, er det først som sker at skrænterne skal sås til med en frøgræsblanding hvor rødsvingel med korte udløbere udgør 50%. Der skal spredes cirka halvandet kg pr. hundrede kvadratmeter, og det er vigtigt at få det gjorde snarest så skrænterne er klar til det for at forhindre det velkendte problem med erosion på grund af de voldsomme regnskyl som desværre er blevet mere almindelige, siger Robin Højen Madsen. Hvad der herefter skal ske, er endnu ikke fastlagt endeligt, oplyser projektlederen. Men det er vores agt at inddrage børnene fra den lokale Engesvang Skole til at hjælpe med at sprede i tusindvis af bog og agern som vi får samlet sammen fra de træer der er i området hvorved vi sikrer at genetikken er i orden. Disse frø skal spredes hvor vi har måttet fælde træer for at komme ind til og fra arbejdspladsen med de store maskiner således at disse områder bliver større end de er i dag. Om der skal ske andet og mere med skrænterne end at tilså dem, har vi endnu ikke besluttet os for. Det regner vi med at lægge os fast på et års tid før broen står færdig, altså engang i Dalbroen bliver 730 meter lang og op til 30 meter over terræn. I alt går der cirka kubikmeter beton til byggeriet. Vægten på de i alt 26 brosektioner bliver cirka ton. Der anvendes ton armeringsjern og spændkabler. Brosektioner skubbes ud efterhånden som de er støbt færdige på den vestlige side. Når den 26. og sidste sektion skubbes ud - hvilket indebærer at den første og forreste sektion glider på plads på østsiden - kræver det et hydraulisk pres på 470 ton. Broen set fra øst. Den specielle teknik med at skubbe brosektionerne ud over støttepillerne skal være med til at minimere byggeaktiviteten nede i den sårbare Funder Ådal. 24 GRØNT MILJØ 9/2009

25 Skovlysning på øland med indsatte billeder af terningsommerfugl (øverst) og perlemorsrandøje. Fotos fra Til kamp for flere naturlige skovlysninger Skovlysningen er en af de biologisk rigeste naturtyper vi har, men der er i årenes løb blevet meget færre af dem på grund af tilplantning og dræning. Skovejere bør derfor genskabe lysninger, men uden at lade dem blive til vildtagre, anbefaler seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser, i Skoven (10/2009). Skovlysninger er arealer der i lange tidsrum er uden træer og buske, f.eks. et vandhul med en eng, et tørt bakkeparti eller en sandlomme. Her er læ og varme og kort fra lys til skygge. Det giver nicher til arter som sommerfugle, græs- hopper, biller hundeviol, djævelsbud og engblomme samt mange andre plante- og dyrearter hvor mange er på rødlisten over truede arter. Der er et fantastisk potentiale i at åbne skovene op og skabe lysninger til glæde for skovens trængte natur og til glæde for græssende hjortevildt og harer, skriver Ejrlæs. Men hvis indsatsen skal gavne hele Danmarks natur og ikke kun det jagtbare vildt, så er det ganske afgørende at disse lysninger slås eller afgræsses og ikke gødskes og tilsås med kulturgræs, kløver eller andre afgrøder. sh Flere end solgt i Tyskland! Effektiv til alle årstider 100 forskellige redskaber til sommer/vinter Iveco dieselmotor Euro 4 med 145 hk Kabine med god komfort og aircondition Tilkoblingsbar 4 WD i alle gearområder Fuld hydrostatisk. ABS skivebremser på alle hjul Frontlift med nemt redskabsskifte Trevejstippelad last 2,7 ton, totalvægt 7,5 ton Trailer max 3,5 tons totalvægt 3 kreds højtrykshydraulik, 100 L/min 300 bar Vi sammensætter bilen efter dit behov! Multicar Fumo klædt på til vinterdrift. Multicar Fumo med vandingsanlæg. Multicar Fumo med armklipper. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 9/

26 Den sydlige del af Nissum Fjord i Vestjylland. Man kan her se hvordan havet breder sig hvis der sker en havspejlsstigning på 1,9 meter og hvilke naturområder det går ud over. Illustration: Blominfo. Naturen skal have plads til at flytte sig Nye natur- og klimakort viser hvilke områder der er i fare hvis havspejlet stiger Hvis havspejlet stiger, påvirkes ikke blot bebyggelse, marker og veje. Endnu mere udsat for oversvømmelse er kystnære og lavtliggende naturområder som strandenge, enge, lavtliggende moser, søer og heder. Det giver planlægningen den opgave at udpege de områder der er i farezonen og planlægge derefter. En hjælp kan være de nye digitale natur- og klimakort som Danmarks Naturfredningsforening og Blominfo A/S er ved at udvikle til kommunernes planlægning, især med henblik på at give naturområderne en bedre chance. Kortene viser scenarier for hvordan de kystnære områder kan forandres de næste 100 år. De nye natur- og klimakort består af digitale ortofotos der kombineres med natur- og klimakort og simulerede havspejlsstigninger. Naturkortene viser de oplysninger som kommunerne i forvejen har om bl.a. naturtyper, jordarter, grundvand, landskabskarakterer og markblokkort. En hjørnesten er den landsdækkende højdemodel hvis nøjagtighed er en forudsætning for præcist at kunne angive hvilke områder der oversvømmes ved en given havspejlsstigning hvad enten den bliver 20 eller 80 cm - eller mere. En stigning på 50 cm vil betyde at kysten rykker 25 til 150 meter tilbage afhængig af kystens karakter. Beregninger lavet på baggrund af natur- og klimakortene viser at Holstebro Kommune vil miste 30% af sine strandenge, mens Randers Kommune vil miste 70%. Diger vil ikke altid være svaret på det stigende havspejl selv om lodsejere nok tit vil se det som løsningen. Diger vil nemlig også ødelægge landskabelige værdier, kystens rekreative muligheder og forringe levevilkårene for kystens flora og fauna. Digerne er også et problem når åernes vand skal løbe ud i havet. En anden mulighed er god planlægning uden diger, oplyser Eva Frydensberg Holm og Susanne Ogstrup fra naturfredningsforeningen og Jesper Rye Rasmussen fra Blominfo. Frem for alt handler det om at give naturen plads til at flytte sig så kystnaturen kan trække længere ind i landet. Man skal både for naturens og rekreationens skyld udpege nye naturarealer. Det kan de nye kort hjælpe til med at anvise. Natur- og klimakortets force er ikke mindst at vise de lavestliggende områder hvor friholdelse for byudvikling og intensiv dyrkning har flere fordele. Hvis man f.eks. friholdt de ha lavestliggende landbrugsjord fra omdrift, ville det spare 10-30% af Danmarks CO 2 -udslip. Områderne kunne samtidig være buffer for overskudsnedbør, oversvømmelser og optræde som forureningsforebyggende næringsfilter. Havet der trækker ind og naturen der skal have ny plads, er samtidig en forudsætning i den øvrige planlægning, ikke mindst når man planlægger ny bebyggelse og nye veje i kystnære og lavtliggende områder. Det er f.eks. dårlig planlægning at tillade bebyggelse på steder der vil være oversvømmet om føje år - sådan som flere kommuner ellers har brilleret med. Det nye natur- og klimakort er i øjeblikket i test i et par kommuner og vil udbudt til alle i løbet af Der vil da være tale om et færdigt dataprodukt som Blominfo betjener for den enkelte kunde. sh KILDE Eva Frydensberg Holm, Susanne Ogstrup, Jesper Rye Rasmussen (2009): Natur- og klimakort ser 100 år ud i fremtiden. Teknik & Miljø 10/ GRØNT MILJØ 9/2009

27 RGS90 her er din jord i trygge hænder Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark 2 og genanvendelse. somhed. Tænke globalt og handle lokalt med nærvær. RGS 90 A/S Selinevej Kbh. S Tlf.: Fax: [email protected] GRØNT MILJØ 9/

28 Byen skal løbe mennesket i gang Det vrimler efterhånden med glimrende eksempler på hvordan byen kan skabe bevægelse, leg og glæde blandt dens borgere. Nu er det bare om at tage ved lære. Af lars Thorsen For få år siden troede videnskaben ikke at man kunne danne nye hjerneceller. Men ny forskning tyder på at vi tog fejl, og at vejen til at skabe nye hjerneceller er motion. Det er ganske heldigt eftersom vores krop er skabt til bevægelse. Stadig mere forskning viser at krop og hjerne hænger uløseligt sammen, og at fysisk aktivitet er et effektivt redskab til at styrke både vores humør, indlæring og hukommelse. Derfor er det helt oplagt at børn har brug for at bevæge sig, men voksne har også brug for humør, indlæring og hukommelse. Nogle gange i hvert fald. Ud over at en aktiv hverdag giver stort velvære og letter vores humør, så kan vi også forebygge en lang række sygdomme ved at bevæge os og være fysisk aktive hver dag. Bevægelse i byen er også blevet politisk hipt. Noget som studeres fra mange sider. I sensommeren væltede der næsten samtidig hele fire rapporter ud om emnet. Alene deres titler giver et godt indtryk af hvad der lægges vægt på: Mere bevægelse i byens rum. Rum der bevæger børn, sanselige oplevelser. Indsigt i leg, guide til fremtidens legelandskaber. Aktiverende arkitektur og byplanlægning. To med særligt fokus på børn. To med særligt fokus på byens rum. Men alle med samme ønske om at lade byens indretning og inventar inspi- Den lokale legeplads står med et målgruppeparadoks. Den ligger typisk for langt fra hjemmet til at de små kan komme alene - og de større børn føler ofte at der er for lidt udfordring. Eksempler fra Danmark og udlandet viser hvordan design og teknologi kan gøre den lokale legeplads attraktiv for større børn - og for forældrene til de mindre børn. SKØJTEBANEN MED DE FIRE INDSIGTER Skøjtebanen tackler på eminent vis mange af legepladsens største problemer. Den henvender sig nemlig til snart sagt alle målgrupper. Forældre, småbørn, unge og kærestepar kan alle finde noget at lave, og så lever den også op til de fire indsigter for leg: Nogle eller noget som sætter legen i gang. Legen skal være sjov. Der skal være mulighed for at legen kan varieres. Og den skal blive ved med at stille udfordringer. Foto: Benny Schytte. 28 GRØNT MILJØ 9/2009

29 ELEKTRONISK UDELEG Flere producenter er begyndt at skabe intelligente legeredskaber der integrerer digitale spil i udendørs lege- og klatreinstallationer fordi udviklingen af mikrocomputere og sensorer har skabt nye muligheder for udvikling af interaktive legeredskaber og stativer. Mindre kan dog også gøre det, og disse fem piger ser forholdsvis aktiverede ud om den lille hoppedåse Swinxs. Den instruerer i legens regler, sætter børnene i gang og hepper undervejs. Hvert barn bærer et farvet armbånd med en RFID-chip så boksen kan registrere barnet. Boksen kan f.eks. sætte dåseskjul eller stoleleg i gang. Foto: Swinxs. rere til bevægelse. Bag titlerne står Indenrigs- og Socialministeriet, Lokale & Anlægsfonden, Mandag Morgen og Danmarks Idrætsforbund. Bevægelse i byen Desværre tilbringer de fleste danskere næsten al deres tid i byer der er designet så transport af varer og mennesker fra A til B kan foregå hurtigst muligt. Det er godt for økonomien, men mindre godt for de stadig flere mennesker som i dag bor i byen, lyder det samstemmende i rapporterne. Heldigvis er beslutningstagere blandt både politikere og byplanlæggere overalt i den vestlige verden ved at få øjnene op for fordelene ved at folde byen ud og skabe områder, kvarterer og pladser der inviterer til fysisk udfoldelse. Tidligere usle områder er blevet vækket til live med byfornyelsesprojekter der har HVILKE FACILITETER ØNSKER DE ÅRIGE? Hvilke redskaber benytter du når du bevæger dig på en legeplads? Procent Skatebaner Drejeredskaber Klatreredskaber Multibaner Gynger Forhindringsbaner Drenge 26 BEVÆGELSESFREMMENDE INSTALLATIONER Basketballbane Boldbure Boldareana Boldmure Bordtennis Dansesteder Fitness & gymnastikredskaber Gynger Hinkeruder Klatresteder Kunst Legeredskaber Legeredskaber (interaktive) Løjper Mini- og streetgolf Parkour Petanque og boule Pitstops Skate- og rulleskøjteanlæg Skøjtebaner Skak, bordfodbold mv. Terræn (bakker, forhøjninger) Trampoliner Vandinstallationer Overdækninger Lysinstallationer Piger skabt boldbuer, petanquebaner, plads til cykler og gående, nyplantet grønt og lysinstallationer til at fremme tryghed og lokke til aktivitet selv om aftenen. Og det virker. Halvtomme parkeringspladser, skrald og nedbrudte arealer indbyder ikke til ophold, men til skyndsom flugt. Men lige så snart det er tydeligt at området vil noget med de forbipasserende, vil de også noget med området. Og så er de ikke længere forbipasserende men brugere. Det øgede fokus på bevægelse i byen betyder også, at der opstår mere og mere viden MERE STILLESIDDENDE 12% 10% 8% 6% 4% 2% 7,5% 10,3% 0% Fra 1988 til 2002 steg andelen af børn der er fysisk inaktive i fritiden fra 7,5 til 10,3%. Stigningen var kraftigst blandt de 15-årige. Undersøgelsen har fundet sammemhæng med tv-forbrug og fysisk inaktivitet. Til gengæld var der også sammenhæng mellem læsning og computerforbrug og øget fysisk aktivitet. omkring hvad der virker, og hvad vi skal undlade at gøre. Indsigt - sådan skabes leg Byer er ikke bare bosteder. Det er et oplevelses- og udfoldelsessted hvor vi tilbringer en stor del af vores tid. Eller rettere - byen kan være et oplevelses- og et udfoldelsessted hvis de ansvarlige gør deres arbejde godt nok. Heldigvis er der efterhånden så meget viden om hvordan vi lokker mennesker til at bevæge sig at beslutningstagerne ikke længere behøver at famle i blinde og bygge de traditionelle gynge-med-vippe-på-asfalt-legepladser. Denne viden er bl.a. samlet i rapporten Indsigt i leg - en guide til fremtidens legelandskaber. Den er skrevet af en lang række aktører fra myndighederne, forskningsverdenen, firmaer og brugere, og de har skåret spørgsmålet om at skabe leg ned til fire basale indsigter: 1. Legen skal sættes i gang Tidligere lærte mindre børn at lege ved at se hvordan de ældre børn gjorde. Nu om dage leger børn langt oftere med jævnaldrende og de store, frie børneflokke i gaderne er en saga blot. Der skal altså være nogle til at erstatte disse legemestre, men det er muligt at skabe legemiljøer der igen kan tiltrække børn i flere aldre og skabe moderne legemestre i GRØNT MILJØ 9/

30 form af legepatruljer eller nye legeteknologier. 2. Det skal kilde i maven Suget i maven, gyset og den kropslige fornemmelse af risiko er med til at udfordre og udvikle så længe barnet selv har mulighed for at skrue op og ned for faremomentet. Om det så er trampolinen, gyngen eller det tætte buskads, giver det barnet erfaringer med egne mentale og fysiske grænser. 3. Der skal være variation Børn leger uanset omgivelserne. Men omgivelserne bestemmer hvad der leges og hvor længe. Et godt legemiljø skal give mulighed for at legen kan udvikle sig, og for at flere forskellige lege kan finde sted samtidig uden at komme i konflikt med hinanden. Den vilde leg skal kunne gå over i en rolig fantasileg uden at blive forstyrret af byggelegen få meter væk. Et godt legemiljø inviterer til forskellige slags leg og appellerer til flere aldersgrupper, herunder forældrene der er nøglen til at tiltrække de mindre børn. 4. Øvelse gør mester At være god til noget giver anerkendelse fra andre og indre stolthed. At blive god til noget er hårdt arbejde der giver motorik, kondition og selvtillid. Børn har en stålsat vilje til at øve sig igen og igen til noget mestres. Det gode legemiljø gør det sjovt at øve sig og giver barnet mulighed for at stille sig selv nye udfordringer når målet er nået. En tykkere befolkning Det er dog ikke kun de danske børn som har brug for bedre muligheder for at bevæge sig. Det har unge og voksne også, og for disse grupper kan det være endnu sværere at finde tiden (og lysten) til at få rørt kroppen. Der er sket et fald i den organiserede idrætsdeltagelse, særligt hos unge der søger væk fra de etablerede foreninger og vælger andre aktivitets- BLANDT DRENGENES FAVORITTER Skater- og rulleskøjteanlæg hører til blandt drengenes favoritter. Her ses havnepromenaden i Lyon med svømmebadet i baggrunden. Dette område rummer mulighed for mange forskellige bevægelsesaktiviteter, men har også plads til roligt ophold. Det behøver dog ikke være så dyrt og voldsomt som dette anlæg. Havneparken på Islands Brygge på Amager er kommet i stand som et beboerinitiativ og har ikke kostet en brøkdel af de storstilede havne- og strandpromenader i f.eks. Lyon og Barcelona. Foto: Benny Schytte. Byplanlæggerens tretrinsraket 1) Som udgangspunkt kan der i projektudviklingen dannes et overblik over hvilke faciliteter, funktioner og aktiviteter der er til stede i området. Det giver en kortlægning over områdets sammensætning, struktur og funktioner. 2) Herudfra kan der tages stilling til hvilke aktiviteter der kan tilføres området. Denne fase kaldes programmeringsfasen og er den fase hvor de indsamlede data bearbejdes og anvendes til at beslutte funktioner og indhold. 3) Sidste trin omhandler den konkrete formgivning af projektet, dvs. selve udførelsen og valg af underlag og materialer. Hver funktion og aktivitetsfelt har særlige parametre der må tages stilling til for at de vil fungere optimalt. Det gælder i forhold til underlag, rammer, materialer og vejrforhold. Fra Aktiverende arkitektur og byplanlægning. Dårlig byplanlægning er dødbringende I en større artikel fra engelske The Times gjorde avisen opmærksom på hvordan uigennemtænkt byplanlægning hvert år slår mange mennesker ihjel. Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier og utilstrækkelig offentlig transport, få parker og pladser, monofunktionelle kvarterer, decentrale og dårligt vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har flere liv på samvittigheden end de katastrofer som vi normalt forbinder med død og lemlæstelse. Diabetes 2, fysisk inaktivitet og forureningsrelaterede sygdomme som kan henføres direkte til en dårlig byplanlægning, er en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de efterfølgende tsunamier. Citat: René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center for Idræt og Arkitektur - i forordet til Aktiverende arkitektur og byplanlægning. 30 GRØNT MILJØ 9/2009

31 Kunst er ikke længere store rytterstatuer der skuer ned på os. Kunsten er kommet ned i øjenhøjde, og netop fordi kunstværker sjældent har en entydig funktion, kan barnet indtage det med både fantasi og krop. Og så er kunst jo kke pålagt krav om faldunderlag. Foto: Benny Schytte. Lige så snart landskabet bølger, er børnene i gang. Det er ikke blot motorisk udfordrende at kæmpe sig op ad bjerget eller at løbe nedad, det udfordrer også børnenes lege. Måske bliver opholdet mere flygtigt, måske appellerer det endda til at sidde eller ligge? Foto: Playscape. Giv børnene deres 99 anlæg tilbage Verden er indrettet til voksne. Dette afspejler måske at vi stadig tænker børn som ufærdige mennesker i stedet for at anerkende barndom som en selvstændig og ligeværdig livsfase på linje med ungdom, voksendom og alderdom (voksen er det eneste, man ikke er dømt til!). Den italienske pædagog Loris Malaguzzi fra Reggio Emilia har udtrykt det sådan at børn fødes med hundrede sprog - anlæg for at udtrykke sig i ord, billede, musik, dans, drama - men frarøves de 99. Vi kan støtte børns anlæg ved at bygge anlæg til børn! Citat: Leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur, Jens Ole Jensen. cand.mag., ph.d. og forfatter til Rum der bevæger børn. Legepolitik tak I Danmark er der krav om 15% grønne områder i bebyggelser, men der er ingen krav om at indtænke muligheder og motivation for aktiv bevægelse - hverken for børn eller voksne. I Storbritannien er der udarbejdet en egentlig legestrategi der skal sikre at især de 8-13-årige, først og fremmest i socialt udsatte områder, sikres legepladser. 2 milliarder kr. er her øremærket til etablering af legeområder. En legepolitik kunne omfatte et krav om at udviklernes løsninger skal tage aktiv stilling til legens grundvilkår, repræsenteret ved de fire indsigter. Kilde: Indsigt i leg, guide til fremtidens legelandskaber. EN MIDLERTID PLADS MED INDBYGGET DYNAMIK Mikado Plads var en midlertidig plads der blev etableret i Ørestaden i København De fire striber hen over pladsen samler byrummet og inviterer til at bevæge sig gennem pladsen. Intentionen med Mikado Plads var at skabe et byrum der kunne forandre sig alt efter brugernes skiftende behov samt at skabe en interaktion mellem de mennesker der bor, arbejder og studerer i området. Det skulle ske ved at etablere tre blå grusstier samt en i blå asfalt gennem et grønt område. Hvert stibånd udgjorde et aktivitetsrum med et særligt tema. Asfaltbåndet var f.eks. til sport, især basket. De øvrige stier indeholdt mere rekreative programmer som grill-område med betonblokke, chill out-område med liggestole og mødesteder. Mellem de blå, programmerede forbindelsesbånd var der skabt nogle grønne rum der dannede forskellige grader af private rum. Foto: Mutopia Arkitekter. GRØNT MILJØ 9/

32 FRA TRIST RESTAREAL TIL MULTIFUNKTIONELT OMRÅDE I forbindelse med et kunstprojekt blev et trist restareal i Mimersgade på Nørrebro i København omdannet til et indbydende og multifunktionelt område. Kunstnerne satte sig i det lille skur, og så kunne nabolagets børn komme forbi og sige hvad de ville have. Som sagt så gjort, og her ses resultatet. Selv om det ikke ser sådan ud på billedet, var den største succes faktisk de små bakker i arealets spids. Foto: Parfyme. former. Motions- og Ernæringsrådet vurderer at op mod 40% af alle voksne i Danmark er fysisk inaktive. Og samtidig er vi blevet tykkere. Tal fra Mandag Morgen A/S viser således at det gennemsnitlige BMI er steget i alle aldersgrupper blandt både piger og drenge fra 1995 til Andelen af overvægtige blandt 4-18-årige er steget fra 10,9% i 1995 til 14,4% i Det svarer cirka til hvert syvende barn. Blandt 7-10-årige piger er mere end hver femte overvægtig, og det samlede antal overvægtige er steget med 41% fra i 1995 til i Bygget til spontanitet Der er altså al mulig grund til at gøre det så let som muligt at få sat noget bevægelse på hverdagen, og eftersom næsten 90% af den danske befolkning bor i en by, er det oplagt at gøre det lettere at være fysisk aktiv i byen. Heldigvis indikerer undersøgelser at danskerne gerne vil være fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel og uforpligtende måde. Og det er netop hvad attraktive og aktive byrum kan tilbyde for her opstår bevægelsen oftere spontant. Det har mange danske kommuner allerede opdaget. F.eks. har Herning erklæret at bymidten skal give rum til spontane aktivitets- og samværsformer som for eksempel idræt og leg. Den selvorganiserende fritidsaktivitet tilgodeses via byrum og miljøer, som imødekommer fleksible tilrettelæggelsesformer, understøtter glæde ved aktiv, kreativ udfoldelse, bevægelse og leg, døgnet rundt. Der er rige muligheder for at snige fysisk aktivitet ind ad bagvejen ved at bygge nye eller udvikle eksisterende byrum og invitere kroppens naturlige trang til bevægelse op til dans. Alle fire rapporter har et væld af igangsættende idéer. KILDER Benny Schytte (2009): Mere bevægelse i byens rum. Indenrigs- og Socialministeriet Jens-Ole Jensen (2009): Rum der bevæger børn. Sanselige oplevelser. Lokale & Anlægsfonden Mandag Morgen 2009: Indsigt i leg. Guide til fremtidens legelandskaber. Rasmus B. Andersen (2009): Aktiverende arkitektur og byplanlægning. Indenrigs- og Socialministeriet og Danmarks Idrætsforbund HVOR BESTEMMER HVAD VI LEGER Når man som byplanlægger har en pose penge i hånden, er det vigtigt at tænke på hvilke type område man skal i gang med at skabe. Hvert af de følgendeområder giver forskellige muligheder for at skabe rammer om den gode, udfordrende leg, som kan fange interessen og bevare den. NÆROMRÅDET. Haven, gaden og gården hvor selv de små børn kan lege uden at forældrene føler sig urolige. Udfordringen er at der sjældent er mange børn at lege med, at legeområdet ofte er småt, og omgivelserne kan være uinspirerende. Potentialet er dog stort, for børnene har ofte meget tid i dette rum. LOKALOMRÅDETS LEGEPLADS. Her kommer de små børn i følgeskab med deres forældre, mens de lidt ældre selv må komme uden voksne. Problemet er at denne gruppe ofte ikke finder legepladsen udfordrende nok. Skal der tiltrækkes flere børn, er der brug for flere tilbud til børn i forskellige aldersgrupper. Det kan ofte også være klogt at tænke på forældrene så de er mere motiverede til at tage til legepladsen og blive der lidt længere. En fælles udfordring for legemiljøer i nærområdet og på den lokale legeplads er, at de både skal kunne fungere med mange og få børn. UDFLUGTSLEGEPLADSEN. Legemiljøet skal virke som en magnet på familier der tager på tur, og ældre børn som selv kan og må cykle hertil. Området skal have mange og varierede tilbud som vedvarende holder interessen blandt børn og forældre. Potentialet er størst blandt familier og - især - børn i klasse. BYRUMMET. Børnene bevæger sig hver dag i byrummet - veje, parker, pladser og stisystemer - som en del af de daglige rutiner. Området bruges sjældent til leg, men har stort potentiale til det. Det kan både være de små børn som stopper op for at lege på vej til og fra skole, de lidt større børn, som kan bevæge sig mere frit i byrummet, eller for den sags skyld voksne der får lyst til at blive lidt længere og bevæge sig på opholdspladser. Byrummet skal kalde på brugeren og inspirere til leg. Kilde: Indsigt i leg - guide til fremtidens legelandskaber. 32 GRØNT MILJØ 9/2009

33 Universel design skal erstatte tilgængelighed FN-konvention ændrer det principielle sigte Iforåret vedtog folketinget enstemmigt at ratificere FN s handicapkonvention. Det betyder at regeringen er forpligtet til at sørge for at personer med handicap har de samme rettigheder som alle andre borgere i landet. I de kommende år skal der derfor formuleres en tilgængelighedspolitik som opfylder de forpligtelser der følger med FN-konventionen. I Danmark har vi hidtil brugt begrebet tilgængelighed som grundlag når vi taler om at gangbesværede, kørestolsbrugere samt personer med syns-, læse- og hørehandicap, skal færdes og fungere på egen hånd. I konventionen bruger man derimod begrebet universel design som udgangspunkt. De to begreber er ikke helt ens. Det stiller det kommende lovgivningsarbejde over for en stor udfordring som er kortlagt i et nyt forskningsprojekt af seniorforsker Camilla Ryhl fra Statens Byggeforskningsinstitut. Vi er ifølge Ryhl kommet ret langt med handicaptilgængeligheden her i landet, ikke mindst ved hjælp af handicaporganisationernes store arbejde. Det afspejler sig bl.a. i det nyeste bygningsreglement, BR08 hvor der er en lang række mindstekrav om tilgængelighed i bygninger, altså krav rettet specifikt mod bestemte grupper handicappede. Med universel design er menneskesynet et andet. Man opdeler ikke brugerne i handicappede og ikke-handicappede, men definerer alle som ligeværdige brugere. En bygning opført ud fra universel design giver adgang for alle uanset handicap. Der er ingen handicapramper eller andre ting der tydeligt henvender sig til handicappede. Tilgængeligheden er indbygget i den arkitektoniske kvalitet. Motivet er at ingen diskrimineres på grund af handicap - eller af funktionsnedsættelse som det også hedder. Og nedsatte funktionsevner får alle mere eller mindre på et eller andet tidspunkt i livet. Ikke kun fordi man bliver gangbesværet eller får dårligt syn. Også fordi man får et brækket ben eller arm, skal trille en barnevogn eller bære på tunge kufferter. I USA og Japan er universel design en kendt metode til at fremme ligestilling. Skal vi sadle om og begynde at bruge universel design som overordnet målsætning? Umiddelbart virker det som en stor mundfuld, mener Camilla Ryhl, men man har taget springet i Norge med en ny antidiskrimineringslov. Vi vil sikkert kunne bruge de norske standarder og vejledninger i det kommende lovgivningsarbejde i Danmark, siger hun. sh KILDER Statens Byggeforskningsinstitut (2009): Handicapkonvention giver store udfordringer. Pressemeddelelse på Camilla Ryhl (2009): Tilgængelighed. Udfordringer, begreber og strategier. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. GRØNT MILJØ 9/

34 Børn i dag kommer mindre end halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre gjorde. Nutidens børn bruger i stedet tiden inden døre foran tv og computer eller på organiserede fritidsaktiviteter. Det viser Danmarks Naturfredningsforenings spørgeskemaundersøgelse Natur i generationer om børns brug af naturen gennem tre generationer: nutidens børn, deres forældre og bedsteforældre. Undersøgelsen er udført sammen med TNS Gallup i august Udgangspunktet var en repræsentativ kreds af forældre med hjemmeboende børn på 5-12 år. De skulle svare på spørgsmål om både sig selv og deres børn. Der kom 1022 svar fra 2250 inviterede (39,6%). Blandt bedsteforældrene - som ikke nødvendigvis havde børnebørn i 5-12 årsalderen - svarede 1012 ud af 1799 (57,3%). Fra 59 til 26 procent Svarene viser at der er blevet langt færre børn der er ude i naturen hver dag. Da bedsteforældrene var børn, var det 59% - efter hvad de selv husker. I dag er det 26%. I det hele taget tilbragte den ældre generation mere tid i naturen end børn i dag, både i hverdagene og weekenden. Hvis man f.eks. ser på den andel der brugte mindst 10 timer i naturen i løbet af en weekend, er tallet 19% for bedsteforældrene da de var børn og kun 5% for nutidens børn. De ældres barndom var tilmed præget af en stor grad af frihed, og de fik lov til at gå på opdagelse i naturen på egen hånd. Blandt nutidens børn kommer kun en fjerdedel af børnene ud i naturen hver dag i sommerhalvåret, og når de kommer ud, er det som oftest sammen med familien på f.eks. planlagte familieudflugter til skov og strand. Generelt er der ellers stor Det er sundt at være ude i naturen. Det mener alle forældre. Tidens børn glemmer at besøge naturen Deres bedsteforældre var meget mere ude i det grønne da de var børn, viser undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening enighed blandt forældre og bedsteforældre om at naturen er væsentlig for børnene. 91% af forældrene svarer at det er vigtigt eller meget vigtigt at deres børn får naturoplevelser. 99% af forældrene mener at det er vigtigt eller meget vigtigt at deres børn lærer at passe på og værne om naturen og 98% er enige eller meget enige i at det er sundt for deres børn at være ude i naturen. De fleste bedsteforældre mener i meget høj grad at børn kommer for lidt ud i naturen. Kun 11% svarer at børn i dag kommer nok ud i naturen. Det er der derimod 54% af forældrene der mener. Både forældre og bedsteforældre mener i høj grad at barndommens naturoplevelser har haft positiv indflydelse på deres liv og på hvordan de bruger naturen som voksne. Computere, elektroniske spil og fjernsyn får en stor del af skylden for at børn færdes mindre i naturen. I dag er børn også meget længere i institutioner og går til mange organiserede fritidsaktiviteter. I bedsteforældregenerationen gik kun en femtedel til fritidsaktiviteter flere gange om ugen hvor knap halvdelen af børn i dag bruger mange timer flere gange om ugen på organiserede fritidsaktiviteter. Institutionerne fremhæves dog også som et sted hvor børnene kommer mere ud end de ellers ville have gjort. Forældre fremhæver generelt tiden som et problem, og mener at hvis de ikke arbejdede så meget eller havde mere tid, så ville de kunne tage børnene med ud i naturen. Her får de ikke meget hjælp af bedsteforældrene. De ville ellers gerne mere ud i naturen med børnebørnene - hvis børnebørnene bare boede tættere på, ikke gik til så mange organiserede aktiviteter, hvis bedsteforældrene ikke selv arbejdede så meget, og hvis børnenes forældre opfordrede til det. Bør tage ud i naturen Vores børn skal meget mere ud i naturen på egen hånd uden at de voksne overvåger dem. Naturoplevelser giver ikke kun børn udfordringer og glæde mens børnene er i naturen. Naturoplevelser giver kloge, sunde og glade børn og er ligeså vigtige for vores børns trivsel og udvikling som søvn, sund kost og motion, siger Ole Laursen, leder i Danmarks Naturfredningsforening i en kommentar. Han suppleres af sin præsident Ella Maria Bisschop-Larsen: Fortsætter udviklingen, vil der ikke gå lang tid før vi ser det sidste barn i skoven, og det er et stort problem både for børnene og for naturen. Alt peger på at børn der får mulighed for at knytte sig til naturen i barndommen, vokser op som ansvarsfulde benyttere og beskyttere af naturen. sh KILDE Celia Paltved-Kaznelson (2009): Natur i generationer. Danmarks Naturfredningsforening. Hver dag Cirka en gang om ugen Flere gange om ugen Danmarks Naturfredningsforening Hyppigheden af børns besøg i naturen i sommerhalvåret. Et par gange om måneden (2009): Børn skal slippes fri i naturen. Er par gange om året Ved ikke 34 GRØNT MILJØ 9/2009

35 26 store floddeltaer og 150 floder indgår i en ny miljøundersøgelse. Floder afslører kontinenters miljøtilstand Milliarder af liter vand skyller hele tiden over jorden og trækker jord, mineraler, giftstoffer og alt andet ud i floden og derfra til havet. Derfor er de store floder et oplagt sted at undersøge, hvordan det står til med miljøet i de områder som floderne stammer fra. Vi vil tage prøver på sletterne ved verdens største floder og alle vigtige bifloder i alle verdensdele. Så vi snakker om 26 store deltaer og mellem 150 og 200 floder og deres vigtigste bifloder, fortæller seniorforsker Rolf Tore Ottesen fra Norges Geologiske Undersøkelse. Han skal stå i spidsen for det geokemiske projekt. Forskerne har tænkt sig at tage to prøver på hver lokalitet: En dybt ned i sedimenterne og en i overfladen. Flodsletterne har jævnligt været udsat for oversvømmelser, så sedimenterne er blevet afsat over flere hundrede år. Ved at hente en del af prøverne dybt kan forskerne altså også fastslå den tidligere miljøtilstand i området, mens prøverne i det øverste lag afslører menneskets aktivitet i nyere tid. Sedimenterne i deltaerne, ved mundingerne af de store floder, stammer fra flodernes enorme tilstrømningsområde og nedbørsfelt. Ved at tage prøver her behøver vi kun lokaliteter i hele verden for at beregne miljøtilstanden i enorme landområder, forklarer Rolf Tore Ottesen. Forskerne vil også undersøge prøverne for 76 forskellige grundstoffer for at afdække hvor forurenet de områderne er. lt KILDE International støtte til norsk miljøinitiativ. Pressemeddelelsen fra Norges Geologiske Undersøkelse AMU kurser 1. halvår 2010 Kursustitel (Antal dage) (Starttidspunkt) Etablering af mindre anlæg... (20) / / (15) (15) (15) (20) (15) / (15) (5) / / af mindre gartnermaskiner... (10) / / (10) (20) (1) / / (10) (15) (5) (3) (1) / / (10) (10) (10) (10) Planterne døde for 250 millioner år siden Da jordens landmasser hang sammen i et kæmpekontinentet Pangaea for 250 millioner år siden, indtraf en global katastrofe. Geologiske undersøgelser har vist at 96% af alle havdyr og 70% af de landlevende dyr uddøde, men fastlandets planter klarede sig ret upåvirket gennem katastrofen. Troede vi. Nu viser ny forskning nemlig at størstedelen af jordens planteliv faktisk ikke overlevede, men også blev udryddet over hele planeten. Den konklusion er forskere fra Imperial College London nået frem til efter at have fundet spor efter den forhistoriske svamp Reduviasporonites. Den levede nemlig i døde træer. I netop den periode, hvor det meste af klodens urtidsfauna uddøde, har forskerne opdaget et massivt udsving i mængden af Reduviasporonites overalt på Pangaea. Klodens træer lå altså døde overalt. Det viser at hverken planteeller dyreliv overlevede denne verdensomspændende katastrofe. Ironisk nok skabte de værst tænkelige livsbetingelser for dyr og planter de bedst mulige betingelser for svampen, fortæller forskningsleder og professor Mark A. Sephton. Men hvad var det der skete dengang? Forskernes bud er at den basaltlava som flød fra vulkanerne i perioden frigav giftige gasser der skabte en dødbringende syreregn og udtyndede ozonlaget. lt KILDE Mark A. Sephton (20099: Chemical constitution of a Permian-Triassic disaster species. Geology nr. 10/09. GRØNT MILJØ 9/

36 DEN GRØNNE KLUMME Vi vil undgå forurenet jord, men spilder den gode muld Af Kerstin Lehnsdal Håndtering af mere eller mindre forurenet jord er blevet et mægtigt emne i stort set alle anlægssager. Kommunerne, der er blevet primær myndighed, håndterer emnet mere eller mindre stramt. Fælles for de fleste er dog en regel om at hvis arealet skal bruges til legeplads med offentlig adgang, skal de øverste 50 cm jord være uforurenet eller i forureningsklasse 1. Grænseværdierne for hvornår jorden er forurenet er sat så lavt, at stort set alle byarealer ligger i forureningsklasse 2 eller mere. Så hvis et parkområde eller et legeareal skal renoveres, så skal den øverste jord - som regel muldlaget - afgraves og bortkøres og erstattes af ren råjord eller muld. Det er imidlertid meget kostbart da deponeringen af den bortgravede jord er meget dyr og kræver adskillige forureningsanalyser alt efter hvor mange ton der skal fjernes. Særligt dyr bliver deponeringen hvis der er meget organisk materiale hvilket der jo er i muld. I praksis tolkes bestemmelsen derfor ofte sådan at man lader den forurenede muld ligge, markerer den med et signalnet og lægger 50 cm ren jord oven på. Det er af flere grunde yderst beklageligt. Fra et anlægsteknisk synspunkt er det altid uheldigt at have muld i tykkere lag end 50 cm. De nederste lag er tilbøjelige til at starte en anaerob gæring hvor gasserne hæmmer plantevækst og i sidste ende kan få de nederste jordlag til at dø. Hvis der udlægges 50 cm muld på 30 cm eksisterende muld, fås 80 cm, altså langt over det anbefalede. Fra et landskabsæstetisk synspunkt er det også uhensigtsmæssigt. En fortsat tolkning af reglerne på denne måde kan medføre at alle legepladser og øvrige rekreative anlæg kommer til at ligge som isolerede øer uden sammenhæng med det øvrige landskab. Dertil kommer at ændringer i anlæg kan medføre at der lægges 50 cm jord på eksisterende træers rodzone hvilket helt uafvendeligt vil bevirke at træerne går ud i løbet af en årrække. Alternativet til at sørge for at de øverste 50 cm er uforurenede, er at befæste arealerne med faste belægninger f.eks. asfalt, faldunderlag af gummi eller fliser. Men det er heller ikke uproblematisk. Faste belægninger er dyre, en dårlig erstatning for grønt græs, og desuden er det anlægsteknisk helt forkert at udlægges faste belægninger uden først at fjerne mulden - hvorved vi er tilbage ved den oprindelige problemstilling om udgifter til bortskaffelse. Problemet er stort da selv ganske små ændringer af en eksisterende park eller legeplads kan medføre at reglen træder i kraft. Jeg vil derfor opfordre til at myndighederne, såvel kommuner som regioner, tager forvaltningen af lovgivningen op til revision i lyset af den gældende praksis som næppe har været formålet med lovgivningen. Hensigten med loven må være at undgå at mennesker, især børn, kommer i kontakt med sundhedsskadelig jord. Det tolkes sådan at al jord på legepladser og rekreative arealer i forbindelse med omlægninger må skiftes ud hvis den er mere forurenet end klasse 1. Hvis man accepterer dette udgangspunkt, må udgifterne til bortskafning af den forurenede jord gøres langt mindre. Der må skelnes mellem muld og råjord. Og der må anlægges fælleskommunale modtagepladser hvor mulden modtages og renses så den kan bruges igen. Det er helt uacceptabelt at al den jord som jo typisk er god, gammel muld fra vore parker, ryger til store deponier hvor den ofte bruges som rene jordlag der lægges over betydeligt mere forurenet jord, og derved gøres uanvendelig i mange, mange år. Andre modtagesteder deponerer jorden permanent som fyld i forbindelse med landindvinding hvorved den forsvinder for bestandigt. Jeg vil i den forbindelse gerne minde om at selv med de bedste forudsætninger, tager det cirka 10 år for naturen at skabe 1 cm muld. Den nuværende praksis er derfor et fantastisk ressourcespild hvad enten man dækker mulden med ny muld, blander den op med mere forurenet jord eller deponerer den permanent. Oprensning af muld er muligt, men kostbart. Da vi alle har været med til at skabe den diffuse forurening som vore byer er ramt af, må det være en offentlig opgave at forske i hvordan mulden bedst muligt kan renses og genanvendes. Det kan også være at vejen frem er at blande den forurenede muld med ren markmuld så man kommer ned under grænseværdierne for en klasse 1-jord. Udgifterne til deponering af mulden må også fordeles så det ikke er den enkelte kommune eller grundejer, der står for hele udgiften når et anlæg skal renoveres. Traditionelt har det været god anlægsskik at tage vare på mulden ved at fjerne den inden man former terrænet og siden lægge den tilbage som toplag som planterne kan gro i. I dag har vi fået en praksis der udmagrer vores muldressourcer. Det kan i sidste ende resultere i at vore parker og legepladser ændrer karakter fra de frodige, grønne anlæg vi er vokset op med til arealer med overflod af faste belægninger og hensygnende træer og buske. Jeg håber derfor at være med til at skabe debat om hvordan vi fremover vil behandle vores muldressourcer. Det er helt uacceptabelt at god, gammel muld fra haver og parker, ryger til store deponier. Kerstin Lehnsdal er landskabsarkitekt og indehaver af tegnestuen Vesterholts Eftf. ApS. 36 GRØNT MILJØ 9/2009

37 Briterne elsker deres skove Newbattle hvor bøgene har vokset i mere end to århundreder. Foto: Newbattle Abbey College. Briterne har intet imod at offentlige midler går til at plante flere træer i land og by. Det viser den store undersøgelse som Forestry Commission udfører hvert andet år. Mere end 4000 borgere i England, Wales og Skotland er spurgt og hele 98% kunne finde mindst én god grund til at bruge offentlige kroner og ører på nye skove og at holde de eksisterende kørende. Mediernes store fokus på klimaet har medvirket til den øgede bevidsthed blandt den britiske befolkning. Eksempelvis svarede 84% af respondenterne rigtigt på at træer kan optage CO 2. Der er desuden en udpræget følelse af at det nytter at gøre en indsats for klimaet. Således svarede 91% ja til at Der bør plantes mange flere træer, mens kun 13% tog den pessimistiske hat på og svarede Der er ikke noget som nogen kan gøre der vil gøre en forskel. I forhold til den sidste undersøgelse fra 2007 er antallet af briter der kan se en fordel i at bruge offentlige midler på træer og skove, steget. I år vil 80% gerne se deres skattekroner gå til skov og træer for at give dyreliv og planter et sted at være. Det tal var kun 72% i Samme stigning ses inden for alle kategorier. Men ét er hvad man mener om skoven, noget helt andet er om man så kommer ud i skoven. Her fortæller 77% at de har besøgt et skovområde inden for de sidste par år. Af dem som ikke kommer i skoven, siger 30% at de ikke har tid, 17% at skoven er for langt væk, mens 17% angiver personlige mobilitetsproblemer som grunden til at de ikke kommer i skoven. Kun 16% svarer at de ikke er interesserede i at besøge skoven. lt KILDE Public Opinion of Forestry 2009, UK. Forestry Commission. Beskæringsværktøj Stangsakse Knivtandssave Topsave SITAS Hako Citytrac 4200 redskabsbærer 45 hk Yanmar dieselmotor Stort redskabsprogram til sommer / vinter Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Klimaanlæg kan fravælges Automatisk 4 WD i arbejdsgear Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad Som professionel fejemaskine. Citytrac med kost og grusspreder. Citytrac med klipper, mm. Forhandling i Danmark siden Kontakt os for demonstration. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 9/

38 Træerne danner en tunnel i denne gade i Auckland, New Zealand. I det lukkede rum opstår der en høj koncentration af bilos. Det hjælper dog at bebyggelsen er lav, for problemet stiger jo højere facaderne bliver. Foto: Joe Haviland. Forureningen skal forbi gadetræerne Træer kan holde bilers udstødning fanget. Større planteafstand anbefales. Hvis vejtræer står tæt i gader med høje bygninger, kan det medføre at trafikkens udstødningsgasser ikke bliver ført væk af vinden. Det er forståeligt nok ikke sundt for de mennesker der færdes i den pågældende gade, men det er heller ikke en grund til at hugge alle bytræerne ned. Det understreger forskerne fra Schweiz og Tyskland som står bag en ny undersøgelse som blev offentliggjort i International Journal of Environment and Waste Management. De målte luftens bevægelsesmønster i såkaldt urbane kløfter med høje bygninger på begge sider af vejen og fandt frem til at mængden af skadelige artikler fra bilernes udstødning er langt højere under kronerne. Problemet er særligt udtalt når det drejer sig om træer med tætte kroner der både forhindrer de opadgående vinde i at tage partiklerne med og hæmmer deres evne til selv at stige til vejrs. I europæiske storbyer er det meget almindeligt at se træer plantet tæt langs boulevarder, men forskerne understreger alligevel at undersøgelsens resultater ikke skal ses som grund til at finde øksen frem og begynde at hugge bytræerne omkuld. Derimod handler det om at have mere plads mellem træerne, og hvis blot afstanden mellem to træer er lige så stor som det enkelte træs krone, står luften ikke længere stille da opadgående vinde får adgang til gaden igen. lt KILDE Christof Gromke, Bodo Ruck (2009): Effects of trees on the dilution of vehicle exhaust emissions in urban street canyons. International Journal of Environment and Waste Management, Vol. 4, no. 1/2, PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN METODER TIL LANDSKABSANALYSE KORTLÆGNING AF STEDETS KARAKTER OG POTENTIALE FORLAGET GRØNT MILJØ NY REVIDERET UDGAVE Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann: METODER TIL LANDSKABSANALYSE. Kortlægning af stedets karakter og potentiale. Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver et overblik ved at præsentere principielt forskellige analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet kan tilrettelægges, udføres og anvendes. I forhold til første udgave er den nye udgave udvidet med analysesystemet landskabskaraktermetoden, med brugen af GIS i analysearbejdet og med naturgeografisk analyse. Teorikapitlet omskrevet og forenklet, der er kommet nyere analyseeksempler og illustrationer. Pris: 312 kr. ekskl. moms. Bestil på 38 GRØNT MILJØ 9/2009

39 Naturkanonen kommer hele vejen rundt Danmarks Naturkanon udvider rammerne for hvad der traditionelt opfattes som natur Af Lars Thorsen IDanmark blæser det næsten altid fra vest. Derfor er vestenvinden med i den nye naturkanon som blev fremlagt den 9. oktober. Naturkanonen er delt op i 17 kategorier og indeholder 216 eksempler på udvalgt dansk natur, og ligesom vestenvinden vil en del af valgene blæse på den gængse opfattelse af ordet natur. Den danske natur strækker sig nemlig langt højere op i himmelrummet og dybere ned i undergrunden end de fleste tænker over, og det bærer de 216 valg præg af. Men hører regnbuen og Carlsvognen virkelig til i en kanon for den danske natur? Det er jo noget der kan opleves i Danmark. Hvad oplever du hvis du går ud en mørk decembernat? Ja, du kan være heldig at høre uglernes tuden, men du oplever jo også stjernehimlen, og det er også en del af den danske natur. Så de skal også med, fortalte formanden for Naturkanonudvalget, zoolog Thomas Secher Jensen ved åbningen. Formålet med Danmarks Naturkanon er at udbrede kendskabet til den danske natur, bi- drage til at give os alle flere naturoplevelser, understøtte den folkelige debat om naturen og ikke mindst skal kanonen bruges i undervisningen blandt andet i folkeskolen. Det er naturligvis svært at udvælge 216 ting fra den danske natur når der alene blandt svampene findes omkring arter. For at indskrænke arbejdet er udvalget derfor gået efter det der er typisk dansk. Derfor siger vi også hej til regnormen, vandmanden, bænkebideren og skrubtudsen i landets nye kanon 12 eksperter og 5 borgere står bag Danmarks Naturkanon som kan ses som et idekatalog over de oplevelser som naturen byder på. Også miljøminister Troels Lund Poulsen (V) mener at han har arbejdet hårdt for kanonen. Jeg har været ude til langt over 10 regionale møder. Vi har fået forslag, så den danske befolkning interesserer sig for naturpolitik. Vi skal bare blive bedre til også at give nogle redskaber for at man selv kan bruge naturen, og det er noget af det som en naturkanon kan tilbyde. Nu får vi en KANONENS 17 KATEGORIER Alger, laver og mos Fisk Fortidens natur Fugle Insekter Krybdyr og padder Landskabsformer Naturtyper Pattedyr Smådyr Steder Sten Svampe Træer og buske Undergrund Urter Vejr- og himmelfænomener hjemmeside, som er første skridt. Vi skal arbejde videre med bøger, lærebøger og lignende, og så skal vi have det tænkt med ind i undervisningen. Det skal være en integreret del af folkeskolens undervisning, forklarer miljøministeren til skovognatur.dk. Det er ikke kun danske yndlinge som bøgeskoven, sanglærken, gedden og havørnen der har fået plads i kanonen. Den danske naturs skurke har også fundet vej til kanonens eksklusive selskab. Det gælder f.eks. stor nælde som de færreste har et kærligt forhold til, men også Danmarks nok farligste dyr er med - skovflåten. Den bider sig fast i huden på mennesker for at suge blod, men nogle dyr indeholder bakterier der kan give mennesker voldsomme sygdomme, især borreliose. Udvalget retter også opmærksomheden mod arter som har problemer. I udvælgelsen af de 12 fuglearter har det været væsentligt for mig at vi også skulle fokusere på de problemer naturen har, og dermed gøre opmærksom på at det er nødvendigt at vi beskytter vores vilde natur, siger Jesper Madsen, en af de 12 eksperter. Se på næste opslag en oversigt over alle naturkanonens 216 udvalgte emner fra naturkanonen hvoraf enkelte er nærmere beskrevet. KILDER Politiken (2009): Så blev vestenvinden og tøffeldyret kanoniseret Det er (heldigvis) længe siden at en dansker sidst er stødt på en uldhåret mammut. Alligevel kom det mægtige bæst med som en af overraskelserne i den nye naturkanon i kategorien fortidens natur. Under istiderne var Danmark nemlig i lange perioder isfrit og dækket af vidtstrakte stepper med mammutter og andre store græssende dyr, bl.a. uldhåret næsehorn og steppebison. De er dog ikke medtaget i kanonen. Det er uroksen, havskildpadden og den bornholmske raptor til gengæld. Foto: Warner Bros. Pictures. GRØNT MILJØ 9/

40 RÆVEN Ræven (Vulpes vulpes) kendes af de fleste danskere og spiller en stor rolle i litteratur og folklore, og den tillægges karakteregenskaber som snuhed og list som så benyttes til beskrivelse af karaktertræk ved visse mennesker. Ræven har en stor evne til at tilpasse sig det menneskeskabte miljø, og mange ræve har nu slået sig ned i byer hvor der er god tilgængelighed af føde. Ræven er vidt udbredt og almindelig i stort set hele Danmark. Et fund af en død ræv på Bornholm i 2006 tyder på at ræven ikke er uddød på øen, hvilket man ellers havde troet i 25 år. Ræven hører naturligvis hjemme i kategorien pattedyr. Foto: Thomas Retsloff. HASSEL Hassel (Corylus avellana) er en mangestammet, oftest 3-5 meter høj busk der kom til Danmark cirka år f.kr. Den hører hjemme i kategorien træer og buske. Dens spiselige nødder elskes både af mennesker, mus, egern og fugle, men har også været brugt til hasselkæppe til tætning af huse på gammel vis. Hassel indgår også i litteraturen, bl.a. i Christian Winthers En novelle fra Sang og Sagn (1840). Hassel ses hyppigst som en stor busk i underskoven under eg og ask, helst på næringsrig og ikke for fugtig muldbund. Både som plantet og selvsået er den desuden almindelig i skovbryn og levende hegn. Hassel findes også i gamle stævningskove, bl.a. på Als, Sydfyn og Sydlangeland. Foto: Thomas Retsloff. Alger, laver og mos Almindelig jomfruhår Almindelig slåenlav Almindelig tørvemos Almindelig væggelav Almindelig lungelav Blodrød ribbeblad Blæretang Blågrønalger Hede-rensdyrelav Kransnålalger Levermos Søsalat Fortidens natur Hajer Trilobit Den bornholmske raptor Insekter i moleret Havskildpadde Ulv Urokse Rensdyr Uldhåret mammut Søpindsvin Vættelys Ormerør Insekter Stor spiralvårflue Rød skovmyre Blå mosaikguldsmed Stor sabelhveps Stor grøn løvgræshoppe Nældens Takvinge Majflue Honningbi Eremit Dobbeltbåndet svirreflue Almindelig Skøjteløber 7-plettet mariehøne Landskabsformer Randmoræne Moræneflade Klitter Marsk Odder Klinter Hævet havbund Dødishul Tunneldal Bakkeø Smeltevandsflade Druknet landskab Pattedyr Odder Hare Marsvin Rødmus Ræv Muldvarp Rådyr Egern Krondyr Skimmelflagermus Pindsvin Spættet sæl Fisk Ørred Havtobis Sild Gedde Aborre Fjæsing Torsk Tre-pigget hundestejle Snæbel Laks Ål Rødspætte Fugle Skarv Nattergal Spætmejse Ederfugl Havterne Knopsvane Havørn Sortspætte Sanglærke Vibe Kortnæbbet gås Stær Krybdyr og padder Stor vandsalamander Spidssnudet frø Stålorm Snog Skrubtudse Skovfirben Markfirben Lille vandsalamander Klokkefrø Hugorm Grøn Frø Løvfrø Naturtyper Ferske enge Søer Lavvandede kystområder Skov på våd bund Kystklitter og klitheder Bøgeskov Vandløb og kilder Højmoser Stenrev Strandenge Indlandsheder Overdrev Smådyr Sort skovsnegl Almindelig vandmand Kugletusindben Stor regnorm Tøffeldyr Almindelig søstjerne Grå bænkebider Korsedderkop Dødningehånd Skovflåt Almindelig blåmusling Almindelig strandkrabbe MOSEKONEBRYG I kategorien vejr- og himmelfænomener finder man mosekonebryg. Mosekonebryggen dannes over fugtige lavninger og moseområder og var tidligere omgærdet af historier om mosekoner og elverpiger. Mosekonebryg er dog bare en speciel form for strålingståge som er den mest almindelige form for tåge i Danmark. Tåge er generelt klassificeret ved at sigtbarheden når under 1000 meter. Strålingstågen dannes i skyfri nætter hvor jordoverfladen afkøles og luften lige over afkøles så meget at luften bliver mættet og tågen dannes. Foto: Holløse fotoklub. 40 GRØNT MILJØ 9/2009

41 RUNDBLADET SOLDUG I Danmark findes der flere insektædende planter som nok er ret små, men biologisk set er rigtig spændende. En nogenlunde almindelig art er rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) som kan findes i kategorien urter. Den har en cirka 10 cm bred roset af spatelformede blade hvor der især i randen af bladet sidder lange tentakellignende stilkede kirtler som i spidsen udskiller en slimet substans. Når mindre dyr som f.eks. fluer og små sommerfugle lander på disse blade, hænger de fast i slimen. Derefter lukker bladet sig langsomt sammen om dyret, og et enzym udskilles og fordøjer dyrets bløde dele. Til sidst bliver den fordøjede væske opsuget af kirtlerne og kun en tør skal er tilbage af dyret. Soldug vokser i næringsfattige moser og er almindelig udbredt i Jylland. Foto: Torben / Picasa Web Albums. DANMARKS NATURKANON Steder Bornholm Gribskov-Arresø-området Hald-Karup-Flyndersø Hindsholm Kattegatøerne Lillebælt Limfjorden midt Mols Bjerge Nordsamsø Odsherred-Saltbæk Vig Rold-Vildmosen-Mariager Fjord Saltholm-Vestamager Skagen-Rubjerg Knude Smålandsfarvandet Stevns-Faxe-Møn Sydfynske Øhav Søhøjlandet Tranum-Bovbjerg Tystrup-Bavelse Vadehavet Vejle Fjord-Vejle Ådal Vest Stadil - Skjern Enge Østlige grænseland Åmosen Sten Meteorit Flint Kalksten Ormerørssandsten Rød sandsten Kinnediabas Basalt Øjegnejs Gnejs Granit Rhombeporfyr Rav Svampe Stor parykhat Skarlagen vokshat Almindelig stinksvamp Almindelig kantarel Penicillin Ager champignon Karl Johan Blomkålssvamp Grøn fluesvamp Tøndersvamp Ægte honningsvamp Gærsvamp Træer og buske Ask Birk Bøg Eg Enebær Hassel Hyld Lind Rødel Skovfyr Skovæble Taks Undergrund Alun skifer Bryozokalk Fiskeler Gramler Grundfjeld Moler Moræneler Opskudte lag Salt Skrivekridt Smeltevandssand og -grus Sprækkedale/forkastninger Urter Ager-padderok Engblomme Engelskgræs Hedelyng Hvid anemone Plettet gøgeurt Rundbladet soldug Stor nælde Tagrør Vandranke Ørnebregne Ålegræs Vejr- og himmelfænomener Vestenvinden Solen Sne Regnbuen Månen Mosekonebryg Mars Karlsvognen Jupiter Frontpassager Bygeskyen Andromeda galaksen KLINTER Langs Danmarks lange kystlinie findes mange kystklinter der giver et kig ind i den danske undergrund. Klinterne bliver dannet af havets bølger der skyller ind mod landområderne og har gjort det siden først ishavet og senere stenalderhavet skyllede ind over landet. I områder, hvor landet har hævet sig, kan man se gamle, nu tilvoksede kystklinter inde i landet. Nogle steder ligger disse gamle klinter bag en nuværende aktiv kystklint. Derfor er klinterne medtaget i kategorien landskabsformer. I denne kategori finder man også de fantastistiske bakkeøer, dødishuller, klitter, marsk, hævet havbund og druknede landskaber. Foto: Thomas Retsloff. OVERDREV Under kategorien naturtyper hører overdrevet der for 200 år siden var en af de mest udbredte naturtyper i Danmark på morænelandskabets mere næringsrige jorder. De spredte træer, tornede buske, fritliggende sten mv. skaber varierede leveforhold og understøtter den store artsrigdom som præger det lysåbne græsningslandskab. Overdrev findes nu næsten kun på stejlt terræn som er vanskeligt at dyrke, især kystskrænter, dalsider og randmoræner. Nogle af de største og fineste overdrev findes ved Møns Klint, på Nordsamsø og i Mols Bjerge. GRØNT MILJØ 9/

42 Den bæredygtige by er grøn, blå, tæt og sund Med fem temarapporter samler By- og Landskabsstyrelsen viden og anbefalinger til regeringens kommende bypolitiske redegørelse Den moderne bæredygtige by er grøn, blå, tæt og sund. De grønne områder er byens åndehuller som virker afstressende og giver mulighed for motion. Bassiner og springvand giver liv, aflaster kloakkerne og dæmper risikoen for oversvømmelser. Og så skal byen give nærhed til dagligdagens gøremål, bl.a. fordi korte afstande gør det muligt at gå og cykle. Det er både godt for miljøet og helbredet. Det fremgår alt sammen af fem temarapporter som er lavet til By- og Landskabsstyrelsen: Den grønne by, Den blå by, Den tætte by og Den sunde by og Europæiske eksem- DEN GRØNNE BY KLIMATILPASNING. LIVSKVALITET. SUNDHED Træer, buske og græs sænker sommertemperaturen i byen primært ved at skygge for asfalt og andre mørke flader der ellers suger solvarmen til sig. Om vinteren lader træerne lyset trænge ned til lystørstende byboere. Jorden i grønne områder lader regnen sive ned i stedet for at det løber ned i kloakkerne. Det mindsker risikoen for oversvømmelser. Små planter på byens tage virker som en slags ekstra isolering samtidig med at det levende tag kan optage store mængder regn. Klatreplanter på facaderne mindsker vindturbulens og susen mellem bygningerne. Parker og grønne områder spiller en vigtig rekreativ rolle, men de skal ligge tæt på, ellers bliver de ikke brugt. DEN BLÅ BY NEDBØRSHÅNDTERING. VAND SOM RESSOURCE De fleste mennesker er tiltrukket af vand, og næsten alle landets store gamle byer ligger enten nær hav, sø, å eller fjord. Nye bydele som f.eks. Ørestaden i København bruger vandet som attraktion i kunstige kanaler og søer. Ved at holde regnvand adskilt fra husholdningsspildevandet, opnår man at regnvandet kan genbruges i springvand og bassiner eller nedsives til grundvandet. Det er alt sammen med til at lette presset på kloakkerne og forebygge de oversvømmelser som de senere år har plaget mange byer. DEN SUNDE BY DET BREDE SUNDHEDSBEGREB For at mennesker kan trives, er det vigtigt at byen giver gode muligheder for at dyrke motion. Byerne skal være indrettet så det er attraktivt at gå og cykle. Grønne områder der ligger som korridorer i byen, f.eks. på nedlagte banelegemer, kan blive en vigtig del af byens grønne infrastruktur. Grøn infrastruktur til cyklister og gående gør det lettere at vælge bilen fra i hverdagen. DEN TÆTTE BY ALTERNATIVET TIL PARCELHUSENE Vi tiltrækkes af levende, attraktive og velfungerende byer, og de har ofte en vis tæthed. Tænk på byer som Ribe, Dragør og Århus. De er alle eksempler på byer vi holder af at opholde os i, og de har alle en tæthed der gør dem potentielt bæredygtige. Tæthed gør byen mere bæredygtig fordi den skaber nærhed til dagligdagens funktioner og gøremål og gode vilkår for kollektiv transport og forsyning som fjernvarme og affaldshåndtering. Den tætte by kan dermed bidrage til at begrænse udslippet af drivhusgasser. pler på regler og støtteordninger. De indgår alle sammen i arbejdet med regeringens bypolitiske redegørelse der fremsættes i begyndelsen af Byen skal tilpasses tidens udfordringer der bl.a. omfatter stigende temperaturer og kraftigere regn som følge af klimaændringer, luftforurening fra en voksende bilpark og livsstilssygdomme der bl.a. skyldes at stadigt flere mennesker får for lidt motion, forklarer Byog Landskabsstyrelsen. Indretningen af vores byer skal tilfredsstille mange behov og stiller store krav til de planlæggere som skal sikre at byen kan rumme det hele uden at vokse ud over sine grænser. Heldigvis går mange af de nye funktioner hånd i hånd. F.eks. betyder flere grønne områder i byerne at mennesker får bedre mulighed for at være aktive og bevæge sig samtidig med at temperaturen i byen sænkes, og kloaksystemet aflastes fordi mere regnvand siver ned i jorden. De fem temarapporter følger hver deres opbygning og layout, men hviler dog alle på et rids af de generelle problemstillinger, analyser, eksempler samt mulige strategier og løsninger. Der er ikke tale om ny forskning, men en sammenfatning af eksisterende viden garneret med masser af eksempler. Alt i alt er der tale om en inspirerende opdatering af problemer og muligheder. Det lover godt for den kommende bypolitiske redegørelse. sh Marianne Rosenbak og Gertrud Jørgensen (2009): Den grønne by, udfordringer og muligheder. Arbejdsrapport nr. 89. Skov & Landskab. 71 s. Marina Bergen Jensen, Ole Fryd (2009): Den blå by, udfordringer og muligheder. Arbejdsrapport nr. 88. Skov & Landskab. 31 s. Jens Kvorning, Bruno Tournay og Lisbeth Nørskov Poulsen (2009): Den tætte by. Center for Byplanlægning, Kunstakademiets Arkitektskole. 100 s. Finn Kamper-Jørgensen, Mette Kjøller, Mette Toftager (2009): Den sunde by. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. 53 s. Cowi A/S, Plan, Udvikling & Design (2009): Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by. 31 s. Temarapporterne kan hentes på 42 GRØNT MILJØ 9/2009

43 Udemiljøets rustne og rødbrune jern Cortenstål er blevet moderne - med god grund Overfladen er rusten og brun, men bag rusten ruster stålet meget langsomt. Cortenstål ses mere og mere i udemiljøet til bl.a. kantafgrænsninger, højbede og byinventar. I forvejen har det været kendt som bl.a. facadebeklædning og fra DSB s ledningsmaster på de elektrificerede banestrækninger. Ordet cortenstål kommer af det engelske corrosion resistant high tensile steel og blev bragt på markedet i 1964 af US Steel Company. Cortenstål - og tilsvarende senere ståltyper - er tilsat korrosionshæmmende legeringsstoffer, men kun i små mængder: krom (0,30-1,20%), kobber (0,25-0,55%), fosfor (0,04-0,15%) og nikkel (0,1-0,6%). Når stålet udsættes for regn, sol og vind, dannes der hurtigt et mørkebrunt rustlag, men bag dette lag nedsættes korrosionshastigheden 4-8 gange. Virkningen afhænger dog af at det kan tørre. Cortenstålet korroderer lige så hurtigt som jern hvis det graves ned, eller hvis konstruktionen har vandlommer. Cortensstål kan fremstilles i tynde plader. Det kan svejses og bøjes uden at gå itu og tåler meget skiftende temperaturer. Formbarheden og de tynde dimensioner gør materialet interessant i udemiljøet hvor det rustikke præg med den rødbrune og ru overflade også spiller en stor rolle. Aalborgs nye rekreative havnefront er et eksempel på et nyere anlæg hvor cortenstål er anvendt meget, bl.a. til kurveforløb som stålet er velegnet til. Cortenstålet kan også i materiale og overfladestruktur give minder om stedets gamle værft- og havnekultur. Men materialet skal bruges med omtænke. Det er som Cortenstål er brugt meget i Aalborgs nye havnefront, både i kantafgrænsninger og invanter. Foto: Helene Høyer Mikkelsen. med alt andet vigtigt at materialevalget passer til stedet og helheden i anlægget, understreger Per André Hansen, norsk landskabsarkitekt der mener at rustfarven står til det grønne og til lyse natursten. Cortenstål er ikke rustfrit, men rusttrægt. Skal stål være rustfrit, skal der mere legeringsstof til, bl.a. mindst 12% krom, hovedelegeringsstoffet. Så vil der dannes en usynlig, kromrig overflade der beskytter - men kun hvis miljøet er neutralt eller iltrigt. Selv rustfrit stål tåler ikke nedgravning. Stål er generelt defineret som legeringer hvor jern er et væsentligt element. Jern er det rene grundstof, men produkter med 95% jern kaldes også gerne for jern. Skal jernet hærdes, tilsættes kulstof. Skal man bruge jern til konstruktioner som skal svejses, tilsættes især krom og nikkel. Jernandelen kan da falde ned til 50%. sh KILDER Ola Jacob Amundsen (2009): Cortenstålet er i anmarrsj. Utemiljø 5/09. Bævere er udsat i Nordsjælland Bæverne er nu også genindført på Sjælland - efter mere end 2000 års fravær. Den 20. oktober blev en bæverfamilie på fem sat ud i Nordsjælland, nærmere betegnet i Holløse Bredning ved Tibirke hvor der ligger en lavvandet sø med enge. Udsætningen sker ti år efter at der blev sat 18 bævere ud i Vestjylland. De er siden blevet til mindst 120, og er blevet et stort tilløbsstykke. Bæverne, der kan blive over en meter lange og veje op til 30 kilo, er en nøgleart i naturen fordi de skaber en naturlig dynamik og variation i våde naturområder, bl.a. ved at fælde træer, rydde pilekrat og dæmme bække op til søer. Det er med til at skabe levesteder for trængte og truede dyr. De udsatte bævere er fanget i Elben. De er af den midteuropæiske race som før har levet i Danmark. Til næste år skal der sættes yderligere bævere ud. Udsætningen på Sjælland er formelt set et forsøgsprojekt der løber i fem år. A. Carraro Rondo: Knækstyret redskabsbærer. 30 hk m/120 cm kost SPAR Kontakt os for en lagerførende forhandler i dit område. Tilbudene er gældende så længe lager haves. Alle priser er excl. moms. A. Carraro Rondo: Knækstyret redskabsbærer. 22 hk m/120 cm kost Nimos DM-Trac 204: Knækstyret redskabsbærer. 51 hk med 135 cm kraftig hydraulisk kost SPAR NIBBI Brik 3: 5,5 hk m/80 cm kost. SPAR SPAR Lyngager Brøndby Tlf GRØNT MILJØ 9/

44 Den asiatiske askepragtbillle (Agrilus planipennis) kan ikke stoppes og vil efter al sandsynlighed udslettes USA s bestand af asketræer. Foto: Canadian Food Inspection Agency. Amerikas asketræer bliver udryddet Den invasive asiatiske askepragtbille er på spil og angriber alt Mens vi har store problemer med asketoptørre herhjemme, ser fremtiden endnu mørkere ud for asketræerne på den anden side af Atlanten. I Nordamerika er den asiatiske askepragtbille (Agrilus planipennis) nemlig i fuld gang med at ødelægge hvert eneste asketræ. Det lyder voldsomt og det er det også. I de områder hvor billen har været til stede i længst tid, er der tale om total udryddelse. Det er ikke noget vi er vant til at se i naturen. Det er simpelthen unaturligt at et skadedyr kommer ind og bare rydder det hele. Den asiatisk askepragtbille angriber ikke kun syge træer. Den angriber sunde træer, den angriber små træer og selv 5-6 centimeter små skud bliver udryddet. Sådan fortæller hortonom Mark Widrlechner fra USA s landbrugsministerium til Sciencedaily. Han er derfor i færd med i al hast at indsamle frø fra de raske træer, mens der endnu er nogen tilbage. For det går hurtigt. Siden billen blev opdaget i Michigan i 2002 har f.eks. staten New York mistet 70 millioner asketræer. Den invasive bille kommer fra Asien og har ingen naturlige fjender i USA. Billens larver graver sig ind under barken og ødelægger træets transport af næring og vand. Først dør grenene og siden hele træet. Billeangrebet breder som en steppebrand der fortærer alle asketræer i en stadig større cirkel ud fra Michigan. Billen er på Danmarks karantæneliste, men den er endnu ikke fundet i nærheden af landet. Nærmeste sted den er fundet er i Moskva Katastrofens omfang bliver forstørret af at asketræet er et populært skyggende træ på gader og i boligområder i USA. Nu udgør de døde og døende træer en stor fare, er dyre at få ryddet og efterlader store arealer uden skygge og den naturskønhed træer giver. Desuden er battet til amerikanernes yndlingssport - baseball - traditionelt lavet af asketræ. Det også har været med til at skabe ramaskrig. Myndigheder og private organisationer arbejder sammen om at løbe hurtigere end den askepragtbillen og indsamle frø fra alle de racer af asketræer de kan komme nærheden af. Mark Widrlechner vurderer at det ind til videre er lykkedes at samle frø fra omkring 10% af den pulje af genmateriale som er nødvendigt, hvis artens diversitet skal kunne genskabes. Desværre har kvaliteten af asketræernes frø netop i år været af dårlig kvalitet. Det er ikke første gang en træart er blevet fuldstændigt udryddet derovre. For hundrede år siden angreb svampen chestnut blight landets kastanjetræer og også den gang kom invasionen fra Asien. Først nu er kastanjetræet igen ved at blive introduceret i det østlige USA og i de økosystemer i de Appalacherbjergene hvor det oprindeligt trivedes. Desværre ser det ud til at det nu går samme vej for asketræet, mens selv om der nok ikke synes håb for de eksisterende asketræer, mener Widrlechner at der er grund til optimisme på langt sigt. Askefrø kan spire selv efter årevis på køl. En dag vil asketræerne måske igen køle amerikaneres baseballkasketter og give dem bats at slå homeruns med. lt KILDE Meddelelser fra Zoologisk Nomenklaturudvalg 2/2009. Lev stærkt, dø ung - også for træer Det er ikke kun Humphrey Bogart der levede stærkt og døde ung. Samme fænomen gør sig også gældende i verdens skove hvor de mest produktive skove også er dem hvor træerne dør hurtigst. I nåleskove på høje breddegrader tager det et århundrede eller mere for halvdelen af alle træerne er døde og erstattet af ny vækst. I verdens mest produktive skove - tropiske skove som vokser på næringsrig jord - er halvdelen af alle træerne derimod døde og erstattet af ny vækst allerede efter 30 år. KILDE Live fast, die young applies to forests, too. Ecology Letters, Stort testcenter for vindmøller i Thy vil ændre landskabet Der skal placeres et nyt nationalt testcenter for vindmøller i Thy, og det kommer til at betyde at meget skov i bl.a. Østerild og Hjardemål Klitplantager skal erstattes af mere åbne naturtyper, oplyser Miljøministeriet. Testcentret bliver på 2960 ha og skal huse op til syv møller på op til 250 meters højde. Vest for området ligger et vindfelt hvor landskabet ikke må påvirke vindforholdene for meget ifølge internationale testnormer. Der kan blive tale om at fjerne op til 1500 ha skov i op til 4 km afstand fra møllerne. Skoven vil blive erstattet af ny og mere åben natur af klithede, overdrev, eng, sø og mose, alt sammen med spredte krat og småbevoksninger af pil, eg, birk, skovfyr, ene mv. I den forbindelse vil man også sløjfe grøfter og kunstige dræn. Centrets ejer bliver Danmarks Tekniske Universitet. Staten ejer to tredjedele af det berørte areal, så relativt lidt skal eksproprieres. En anlægslov ventes til foråret. 44 GRØNT MILJØ 9/2009

45 Pesticider siver lettere ind i våd hud De skadelige stoffer i pesticider trænger lettere ind i huden når den er skadet, våd eller fugtig. Og er den først kommet ind, stiger risikoen markant for at pesticiderne også trænger helt ind i kroppen. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen som igen understreger nødvendigheden af at bruge rigtigt beskyttelsesudstyr når man arbejder med sprøjtegifte. Da pesticider er giftstoffer, er det meget vigtigt at landmænd, gartnere og andre, som til daglig beskæftiger sig med bekæmpelsesmidler, er klar over den øgede risiko, fortæller kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen Pesticider & Genteknolgi til Miljønyt. Bruger man engangshandsker, skal de smides ud efterfølgende, mens de noget tykkere latex- eller nitrilhandsker holder længere tid. Lige meget hvilke man vælger, skal man dog være opmærksom på ikke at få pesticiderne på indersiden af handsken, når man trækker dem af. Derudover skal man huske at vaske hænder efter arbejde med midlerne, og når man skifter handsker. Rapporten er baseret på en laboratorieundersøgelse af ni forskellige pesticider som viser at det især er de stoffer der ligger midt på skalaen mellem let og svær vandopløselig, som har nemt ved at trænge ind. De mere fedtholdige bliver derimod i hudens yderste lag og de vandholdige preller af. lt KILDE: Miljøstyrelsen (2009): Skadet hud optager nemmere pesticider. Miljønyt Ulves elgjagt skaber biologiske hotspots Ulvene jager stadig i de forblæste skove og vildmarker omkring Nordamerikas fem store søer. På f.eks. øen Isle Royale i søen Lake Superior har ulvene nedlagt mindst elge i løbet af de sidste 50 år. Nu har biologer fra Michigan Technical University fundet ud af at ulvenes bytte bidrager langt mere til livets kredsløb end først antaget. De har undersøgt hvert eneste af disse steder og fundet ud af at elgkadaverne skaber hot spots af frugtbarhed i skoven, hvor hurtig mikrobakteriel- og svampevækst giver ekstra næringsstoffer til planter. Undersøgelsen påviser en hidtil ukendt sammenhæng mellem jagtadfæren for fødekædens øverste rovdyr - ulven - og biokemiske vækstområder i landskabet, fortæller biolog Joseph Bump til tidsskriftet Ecology. Forskerne målte efter næringsstoffer som kvælstof, fosfor og ka- Ulve som ham her har et dårligt rygte, men ny forskning viser, at deres jagt skaber en voldsom stigning af biodiversitet omkring de nedlagte byttedyr. Foto: FirstPeople. lium i jorden på drabsstederne og analyserede også storbladet asters der er en hjemhørende plante i det østlige og centrale Nordamerika og som er på elgenes spiseseddel. De viste overraskende mellem 100 og 600% mere uorganisk brint, fosfor og kalium end andre steder i skovbunden og der var i gennemsnit 38% mere bakterie- og svampefedtsyre, og kvælstofniveauet i planterne var mellem 25 og 47 % højere end skovbund hvor der ikke havde ligget et elgådsel. Hollandske stauder der er barrodede Hvis man køber stauder nu om dage, er de næsten altid i potter, men planteskolen Molter i Holland er gået den anden vej. De laver barrodsplanter, fordi de eksporterer hele produktionen, og fremmed jord siger de færreste lande ja tak til, skriver Lotte Bjarke i Gartnertidende (15/2009). Stauderne dyrkes som markkultur med udgangspunkt i egne småplanter og plantes med gps-styret plantemaskine. Samtidig registreres hvad der plantes hvor og hvornår. De første par dage efter plantning vandes, men derefter på planterne klare sig selv på de lavtliggende marker. Når stauderne tages op i november får de højtryksspulet jorden af i et vaskeanlæg og læfges på køl. Før planterne eksporteres, bliver de tøet langsomt op og får endnu en vask. At ulvenes jagt sætter gang i nyt liv i skovbunden i form af hot spots er også blevet observeret i Yellowstone National Park, hvor ulvene også jager. I Den arktiske tundra, hvor jorden er næringsfattig, har andre forskere opdaget at de steder hvor der er fundet kadavere efter moskusokser, har den omgivende vegetation vist drastisk forøget vækst helt op til ti år efter. lt KILDER Wolves, Moose and Biodiversity: An Unexpected Connection. Pressemeddelelsen fra Michigan Technological University Tlf Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor Have & Landskab Stand 52 BELU Dræn- og vandingssystem Til forbedring af rodånding og vanding af træer, der plantes i urbane miljøer Metaldæksel Plastdæksel T-stykke + drænslange SITAS GRØNT MILJØ 9/

46 gmpublikationer Brolæggernes lærebog Indgangsvinklen er så bred at kerneområdet spises af med ét enkelt kapitel Til de ældre klassiske lærebøger hører C.J. Stoltze- Møllers Brolæggerfaget fra Den handlede om brolægning i ret snæver forstand. Man kunne f.eks. savne noget om dimensionering af bunden og kloakarbejde, men bogen var grundig om de emner den behandlede og den fik derfor også en vis udbredelse uden for fagskolerne trods dens primitive kompendiepræg. For fire år siden kom så den afløsende Brolæggerbogen der bl.a. tog højde for de nye standarder der var dukket op i mellemtiden. Den er nu udkommet i anden udgave med et nyt historisk kapitel og nyt om bl.a. det digitale byggeri, betonarbejde og kloakering og mere materialelære. Sammenligner man med C.J. Stolze-Møllers bog er forskellen stor. Den nye bog handler nemlig om brolægning i bred forstand og medtager en række relaterede emner som f.eks. byggepladsen, kvalitetssikring, tegningsforståelse, kloakering, anhugning, jordarbejde og betonarbejde. Den egentlige brolægning er der derimod ikke ret meget om. Det klares på ét kapitel, det sidste, som er på 28 sider hvoraf det meste er illustrationer. Den brede indgangsvinkel er i sig selv velkommen. De relaterede emner er gennemgående glimrende gennemgået ud fra den praktiske synsvinkel som bogens målgruppe har. En interessant tilføjelse er desuden at bogen har egen hjemmeside hvor ændringer og uddybninger kan vises - selv om der endnu ikke er nogen. Det er til gengæld uforståeligt at fagets kerne, brolægningen, skal behandles så kort. De 28 sider er småt sammenlignet med Stolze-Møllers gamle bog. Ikke mindst er der mindre materialelære selv om der dog er rettet lidt op det i anden udgave. Skyldes den korte form at man i undervisningen satser mindre på den skriftlige formidling? Antager man at brolæggerelever ikke er ret interesserede i at læse? Eller henvender man sig bevidst ikke til andre end netop elever? Det kunne det godt tyde på. Forklaringen på bogens struktur og vægtning ligger til dels i at det meste af bogen også findes i to andre bøger rettet mod henholdsvis anlægsstruktør- og bygningsstruktørelever. Kun første og sidste kapitel er helt specifikke for hver bog. Det er i Brolæggerbogen Brolæggerfaget og Brolægning. De øvrige kapitler er i store træk fælles, kun med en vis tilpasning til de enkelte uddannelser. Bogens kortfattede og velillustrerede form kan umiddelbart virke velgørende. Det er da dejligt at faget kan beskrives så kort og klart. Men det betyder også at der mangler noget. Hvad nu hvis man f.eks. vil vide noget om fugning og fugematerialer? Nå, ja det står der ikke noget om. Det er som om man forudsætter at man blot bruger afretningsgruset. Det er en bemærkelsesværdig udeladelse i betragtning af de mange fugeprodukter der har været en del af fagområdet de senere år. Spørgsmål som blødt og hårdt aftræk og graden af efterkomprimering berøres heller ikke. I dette lys er det påfaldende at man kan læse 11 sider detaljeret beskrivelse anhugning, dvs. frigørelse af byrder fra en krankrog. Emnet er såmænd relevant nok. Det er det også for anlægsgartnere og derfor burde emnet også være med i deres bøger. Men vægtningen er meget påfaldende. Udgiverne burde have haft lidt større ambitioner på brolæggerelevernes vegne og være dykket mere ned i selve brolægningen. Så kunne bogen også være mere relevant for andre end eleverne. sh Heidi Parsberg Madsen (red.): Brolæggerbogen. 2. udgave. Erhvervsskolernes Forlag s kr. 46 GRØNT MILJØ 9/2009

47 Belysningsplan for statens veje. Vejdirektoratet s. Revision af planen fra I den nye udgave har man opdateret kortbilag og egnet belysningsmateriel ligesom der er foretaget redaktionelle ændringer og forbedringer. Belysningsplanen er udarbejdet som et supplement til og en tolkning af vejbelysningsreglerne med det sigte at få fælles retningslinier så lysanlæggene fremstår ensartede både i udseende og lysteknisk kvalitet. Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer. Af Martin Søndergaard, m.fl. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser. 48 s. Undervandsplanter skal ifølge EU s vandrammedirektiv være med til at vise søernes kvalitet. Rapporten beskriver hvordan man kan forestille sig et sådant plantebaseret indeks der viser sammenhængen mellem næringsstoftilstanden i søen og undervandsplanternes forekomst og udbredelse. Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. The noble art of digging Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) [email protected] Den grønne by, udfordringer og muligheder. Af Marianne Rosenbak, Gertrud Jørgensen. Arbejdsrapport nr. 89. Skov & Landskab s. Den blå by, udfordringer og muligheder. Af Marina Bergen Jensen, Ole Fryd. Arbejdsrapport nr. 88. Skov & Landskab s. Den tætte by. Af Jens Kvorning, Bruno Tournay, Lisbeth Nørskov Poulsen. Kunstakademiets Arkitektskole s. Den sunde by. Af Finn Kamper-Jørgensen, Mette Kjøller, Mette Toftager. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet s. Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by. Af Cowi A/S, Plan, Udvikling & Design s. Temarapporter udført for Byog Landskabsstyrelsen som grundlag for regeringens bypolitiske redegørelse der efterplanen skal fremlægges i Den sunde bæredygtige by er grøn, blå, tæt og sund, lyder den generelle konklusion. Rapporterne kan hentes på Specialisten til anlæg af græs Grønt_92x134_DK_golf.indd Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner til anlægning og omlægning af græs. IMPORTØR SØNDERUP MASKINHANDEL A S Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 9/

48 gmpublikationer Den basale viden om beskæring Arne Biering har skrevet en god anlægsgartnerlærebog. En rigtig bog! Af Henrik Ward Poulsen Dejligt at sidde med en fagbog tilegnet undervisning af gartnerelever. En fagbog i stedet for de evindelige stakke af kopiark eller slaskede hæfter som i mange år har plaget anlægsgartneruddannelserne. Ord der bliver sat i ringbind og ender ulæst i uåbnede flyttekasser. Derimod kan en indbundet fagbog stå fremme og pynte i stuen, og kan findes frem når man har brug for oplysninger, er i tvivl eller bare rydder op. Arne Biering begynder sin bog der hvor al beskæringen også bør begynde. Ved kendskabet til planternes biologi og vækst. Med træerne som udgangspunkt gennemgås baggrunden for rod-top-balancen, begreber som rod- og drypzone, træernes vækst og deres reaktion på beskæring. Skemaer over træer og buskes livsfaser,giver gode muligheder for at læse planterne. Her beskrives bl.a. blomstring, vitalitet og evne til at reagere overfor nye påvirkninger. Beskæringsnøglen for buske er en enkel og let måde at kende forskel på de enkelte buske særlige krav til beskæringstype. Ved en enkelt omarbejdning kunne nøglen måske vedlægges bogen i en overfladebehandlet folder til at tage med ud i terrænet. Bogen går ind i diskussionen om det rigtige valg af planter til forskellige formål. Et emne der nærmest bør overskygge alt andet, eftersom fejlplacerede planter giver alt for meget arbejde og ærgrelser. Desværre er pladsen lille, så emnet bliver kun løseligt behandlet. Bogen indeholder en lang række gode og overskuelige skemaer over beskæringstidspunkter. Og diskussionen om hvornår buske og træer bedst beskæres, løser Arne Biering ved at dele beskæringen op i en grøn periode (den optimale), en gul (næstbedste) og den røde (hold fingrene væk). Men ikke nok med den skematiske opstilling, begrundel- Rodzone og drypzone anvises enkelt klart. Bogen er godt illustreret. serne er også beskrevet i den tilhørende tekst. Man kan så diskutere om den næstbedste periode for beskæring af planter af stenfrugtfamilien virkelig er i vinterhalvåret. Bogens første halvdel er den teoretiske og tunge del af bogen. I den andel halvdel er der en række eksempler på beskæring i praksis. Allétræer gennemgås i henhold til det unge træ, og en beskæringsnøgle for allétræer er der også. I to delkapitler gennemgås stynede træer og stamme hække med såvel beskærings tider og gode forklaringer. I kapitlet om frugttræer er en række af de mest brugte grundstammer beskrevet. Og eftersom grundstammernes vækstkraft er af stor betydning for omfanget af beskæring, må dette kapitel siges at have stor værdi når der skal vælges frugttræ til den lille private have eller til parken. Men bogen behandler ikke kun beskæring af træer og buske. Beskæring af stauder og løgvækster har sine egne kapitler, hvor nedklipning, afpudsning og vækstregulering behandles, og selvfølgelig med gode brugbare skemaer for beskæringstidspunkt. Bagerst i bogen gennemgås vejreglerne i forbindelse med fortove og veje. Skel er også nævnt i overskriften, men her er to sider ikke nok til en fyldest gørende gennemgang af reglerne. Herudover er der en kort gennemgang af håndteringen af grenaffald, stubbe, flishugning, afbrænding og beskæringes værktøj. Plantning er helt udeladt, men burde nok medtages i en kommende udgave. Emnet bliver selvfølgelig behandlet på skolerne i andre fag, men eftersom bogen ikke kun har sin relevans i undervisningen, men efterfølgende også som opslagsværk, burde det være behandlet. Bogen er godt illustreret med mange fotos, men ikke alle fotoene er lige beskrivende og kunne i nogen tilfælde med fordel være udskiftet med stregtegninger. Arne Biering: Beskæring - grundlæggende viden. Erhvervsskolernes Forlag sider. 300 kr. ANMELDER Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Vejledning om lokalplanlægning. Lokalplanlægning for boligområder, eksempelsamling (to bind). By- og Landskabsstyrelsen og 124 s. Revideret vejledning til at få juridisk holdbare og brugervenlige lokalplaner med hensyn til indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger. I eksempelsamlingen er der tilføjet et kapitel om hvordan bæredygtighed kan fremmes med lokalplaner, f.eks. ved at stille krav om at hårde overflader højst må udgøre 10 m 2 af en grund. Vejledningen bygger på planloven (inklusiv lovændringer i 2007 og 2009), Naturklagenævnets praksis, retsafgørelser og kommunale erfaringer. Natur i generationer. Af Celia Paltved-Kaznelson. Danmarks Naturfredningsforening og TNS Gallup s. Undersøgelse om børns brug af naturen i tre generationer: nutidens børn, deres forældre og bedsteforældre. Børn i dag kommer mindre end halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Tiden bruges i stedet på tv, computer eller organiseret fritidsaktivitet. 48 GRØNT MILJØ 9/2009

49 Naturtilstand på terrestriske naturarealer - besigtigelser af 3-arealer. Af J.R Fredshavn, B. Nygaard, R. Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport nr s. Ny metode som kommunerne kan bruge til at vurdere naturtilstanden på de enge, moser, overdrev mv. der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Metode indeholder feltskemaer og anvisninger på hvilke indikatorer der indgår i vurderingen. Naturtilstanden er en kombination af et strukturindeks og et artsindeks. Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier. Af Camilla Ryhl. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet s. Forarbejde til at indføre FN s Handicapkonvention som Danmark har ratificeret i foråret Begreberne tilgængelighed, universelt design og design-for-alle præciseres i dansk sammenhæng med tilknyttede implementeringsstrategier og præsenteres i et historisk og internationalt perspektiv. Træ 57, træbeskyttelse. Af Bjarne Lund Johansen og Bjørn Jensen. Træinformation kr. Revideret vejledning til valg af rigtig træart og behandling af træ til udendørs brug, herunder konstruktiv beskyttelse, imprægnering, maling og træbeskyttelse. Håndbogen gennemgår de mest anvendte produkttyper, og indeholder eksempler på nye og ældre træoverflader med forslag til afrensning og genbehandling. Sådan designes haven Rosemary Alexander folder sin viden ud med overlegen pædagogik i et brag af en havebog Af Ole Fournais Ien tid hvor have- og plantebøger i en meget blandet kvalitet flyder som en lind strøm, er det forfriskende at modtage Rosemary Alexanders The Essential Garden Design Workbook. Det bliver endnu bedre, når man bladrer i den engelsk-amerikanske bog. Hvis man oven i købet begynder at læse og nærstudere bogen, finder man hurtigt ud af at den er noget ganske særligt. Her har vi nemlig en fremragende fagbog for anlægsgartnere, havearkitekter, havekonsulenter og designere med konkrete anvisninger på forskellige projekter. Fordelt på fem næsten lige lange afsnit omtaler bogen alle trin for anlæggelse af en have, en terrasse, et bed, en indkørsel eller andre havedele : forundersøgelse, placering, regler mv., selve designet med fokus på grundarealet, forskellige lokale og konkrete spørgsmål, planteplan og planteliste, visualisering af ideerne. Hvert afsnit beskriver klart og tydeligt fremgangsmåder til de enkelte opgaver, vel at mærke i et enkelt og letforståeligt engelsk som er præget af forfatterens lange erfaring med at skrive fagbøger og -artikler. Desuden suppleres teksten med et tiltalende layout med to spalter på hver side, hvilket i sig selv gør tilegnelsen af det faktamættede stof lettere. Bogen er forsynet med fine og instruktive stregtegninger. F.eks. kan man på side 140 se 20 forskellige hækformer og på side 75 om en række belægningsmønstre osv. Godt gået! Endelig afsluttes bogen med et glimrende appendix om hvordan man overfører detaljer og elementer fra foto til tegnepapir og om praktisk tegneteknik. I adskillige afsnit er også medtaget større tegninger af hele haveanlæg. Ligeledes rummer bogen en lang række glimrende fotografier. Her er det dog på plads med en mindre anke: disse fotografier er lidt for gnattede. De burde være gengivet større. Hele bogen igennem mærker man tydeligt at her er tale om en særdeles erfaren skribent: Rosemary Alexander har gennem de seneste mange år udgivet en længere række fag- og hobbybøger især om design og vedligeholdelse af haver. Desuden har hun i flere år været forstander for The English Gardening School og er også indvalgt i den prestigefyldte bestyrelse for Great Dixter Trust som skal videreføre havetankerne fra afdøde Christopher Lloyd. Man mærker meget tydeligt at forfatteren har en særdeles pædagogisk tilgang til alle dele af havetegningens mysterier. Bogen anbefales på det varmeste til alle anlægsgartnere, havekonsulenter, havedesignere, arkitekter m.v. til at give inspiration med ideer, tanker og konkret design. Desuden vil den særdeles fint kunne bruges ved kundevejledning hvor man f.eks. kunne vise kunden forskellige løsninger til samme opgave eller samme udgangspunkt. Endelig kan bogens mange anskuelige tegninger og skitser umiddelbart bruges i undervisningen på fagskoler, ikke mindst for studerende på teknologuddannelsen. Rosemary Alexander: The Essential Garden Design Workbook. Timber Press, 304 s. Pris i England: 25. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag. og faglærer på Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder. GRØNT MILJØ 9/

50 BRANCHE Ane Buch ny boss i Håndværksrådet Håndværksrådets bestyrelse har udnævnt rådets vicedirektør Ane Buch til ny administrerende direktør i Håndværksrådet. Her afløser hun Poul Mollerup der efter 2½ år på posten nu er blevet administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Advokater. Håndværksrådet har næsten 100 medlemsorganisationer med en medlemsskare på små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, mindre industri og serviceerhvervene. En af medlemsorganisationerne er Danske Anlægsgartnere. Ane Buch er uddannet cand.mag. og blev i 2001 udnævnt til vicedirektør for Håndværksrådet. Hun sidder bl.a. i Danmarks Vækstråd på vegne af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Beskæftigelsen i byggeriet 16% ned Beskæftigelsen i byggeriet er faldet med arbejdere, funktionærer og mestre i løbet af de sidste to år. Det er et fald på 16% i forhold til i 2007 da aktiviteten kulminerede, viser tal fra Danmarks Statistik. Faldet har især været tydeligt det seneste år. I tredje kvartal 2009 var der færre i arbejde end i tredje kvartal Ifølge Dansk Byggeris konjunkturupdate sidst i september blev det påbegyndte etageareal i boligbyggeriet halveret fra 2007 til 2009, mens byggeriet af erhvervsbygninger faldt med godt en fjerdedel. AB-Forbruger med 64 paragraffer AB 92 har fået en lillebror som ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet skal bruges i sager ned til 3000 kr. Verdensfjernt, siger Håndværksrådet. Ientrepriser bruges AB 92 som standardaftale. Til aftaler mellem håndværker og private kunder er der fra nytår en tilsvarende aftale, nemlig AB- Forbruger med undertitlen Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. Som en tilpasset AB 92 fastlægger den betingelser for f.eks. prisoverslag, mangler og forsinkelser. Bag den ny standardaftale står Økonomi- og Erhvervsministeriet som har inddraget Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet. Men ikke Håndværksrådet og dermed heller ikke Danske Anlægsgartnere. Aftalen skal afløse den tidligere forbrugeraftale som flere af de samme parter - inklusiv Håndværksrådet - hidtil har stået bag. Men ambitionerne er hævet med den nye AB-Forbruger der bl.a. skal forebygge de dyre misforståelser mellem håndværkere og forbrugere. AB-Forbruger er som AB 92 dog frivillig og gælder kun når det aftales i de enkelte sager. Alle anlægsarbejder inden for grunden betragtes som byggearbejder hedder det i 1. Anlægsgartnerarbejde hører altså også med. Med anlægsarbejder underforstås efter gængs sprogbrug nyanlæg eller renoveringer med udskiftning af oprindelige bygningsdele. Almindelig pleje som græs- og hækklipning hører altså ikke med, men det gør nye beplantninger og belægninger. 1 fortæller også at AB-Forbruger bør bruges på aftaler ned til kr., eventuelt også mindre. Og de 3000 kr. er tilmed inklusiv moms. I praksis skal aftalen indgås på den måde at håndværkeren og kunden sammen afkrydser en kontraktformular som i nogle punkter sammenfatter AB-Forbrugers 64 paragraffer. Derefter skriver begge parter under. Denne kontraktformular er endnu ikke præsenteret. Tilfredse initiativtagere Hvis håndværkeren vælger at skrive under, vil forbrugeren være langt bedre stillet juridisk set i forhold til i dag, udtaler direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen. Han anbefaler at man vælger en håndværker der er villig til at indgå aftalen så man har et juridisk bindende dokument. Det mener man også i Forbrugerrådet. Når man sidder over for håndværkeren, skal man få ham til at skrive under og krydse af ud for så mange punkter som muligt. Hvis ikke han vil skrive under, skal man ikke vælge ham, siger afdelingschef Mette Boye. Helt tilfreds med aftalen er man dog ikke. Der skal ikke herske tvivl om at Forbrugerrådet hellere havde set en egentlig forbrugerbeskyttelseslovgivning på området, lyder det fra direktør Rasmus Kjeldahl. Dansk Byggeri støtter aftalen. Standardaftalen tilgodeser både forbrugerens og entreprenørens interesser og gør det klart hvad der er aftalt. Dansk Byggeri vil derfor anbefale vores medlemmer at standardaftalen anvendes som grundlag for aftaler med forbrugere, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen. Skeptisk Håndværksråd Efter Håndværksrådets mening er AB-Forbruger ikke egnet til mindre byggesager ligesom AB 92 heller ikke passer til mindre byggesager. Chefjurist Peter Andersen: Det vil kun give anledning til mistillid og problemer hvis en anlægsgartner klasker en flersidet kontrakt og 64 paragraffer på bordet inden han skal trimme fru Hansens have. Men Håndværksrådet anbefaler at man anvender AB-Forbruger i de tilfælde hvor man som anlægsgartner hidtil har anvendt AB92. Peter Andersen minder sam- Peter Andersen, chefjurist i Håndværksrådet: Kan ikke anbefale at benytte kontrakten i mindre sager. 50 GRØNT MILJØ 9/2009

51 AB-Forbruger tidig om at Håndværksrådets standardforbehold kun kan anvendes i sammenhæng med AB 92. Om Danske Anlægsgartneres faglige forbehold i øvrigt skal anvendes, må man vurdere i hver enkelt sag. Håndværksrådet udsender senere en tjekliste med de punkter i AB-Forbruger man som tilbudsgiver skal være opmærksom på. Danske Anlægsgartnere lægger sig ifølge direktør Stephan Falsner sig på linje med Håndværksrådet. Peter Andersen peger også på at de problemer der opstår i praksis mellem håndværkere og forbrugere ikke løses af AB- Forbruger. For alle erfaringer fra bl.a. ankenævnene viser at det er parternes manglende forventningsafstemning og problemer med at indgå klare aftaler om arbejdets omfang og betaling som er årsag til konflikterne. Og de problemer løser man ikke gennem juridiske regler i kontrakter eller love. Det vigtigste er et entydigt tilbud og en klar skriftlig aftale, med en grundig beskrivelse og afgrænsning af arbejdet og materialer, en tidsramme for udførelsen, samt prisen Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere og betalingsvilkårene. Det er den bedste forebyggelse imod konflikter. Pris og tid Standardaftalen præciserer at forbrugeren som hovedregel først skal betale når byggearbejdet er udført. Det kan dog også aftales at betaling skal ske løbende i takt med at arbejdet udføres. Hvis der opstår uenighed om prisen, kan forbrugeren holde hele eller noget af betalingen tilbage indtil der er kommet en afklaring. Han skal dog altid betale for den del der er enighed om. Hvis håndværkeren har givet forbrugeren et prisoverslag på renovering, må prisen ikke uden videre overstige overslaget med mere end 15%. Håndværkeren skal kontakte forbrugeren hvis han kan forudse en større overskridelse så forbrugeren kan tage stilling til det. Det sikrer at håndværkeren ikke kan stille en urealistisk lav pris i udsigt. Hvis håndværkeren kræver at forbrugeren stiller sikkerhed for betaling, er der bestemmelser om hvornår og hvor meget denne sikkerhed skal bestå i. Standardaftalen sikrer også at håndværkeren ikke trækker en byggesag i langdrag. Er håndværkeren forsinket, kan forbrugeren kræve dagbod hvis det er aftalt eller få erstatning for eventuelle tab. Aftalen kræver endvidere at håndværkeren før og under arbejdet vejleder forbrugeren. Hvis der er mangler ved arbejdet, kan forbrugeren kræve at håndværkeren udbedrer manglerne. Og hvis det ikke sker rimelig hurtigt, kan forbrugeren få en anden til at lave det på håndværkerens regning eller kræve afslag i prisen. Forskelle til AB 92 Selv om der er mange ligheder mellem AB 92 og AB-Forbruger er der også mange forskelle. F.eks. har entreprenøren ifølge AB-Forbruger pligt til at vejlede forbrugeren. Tilsvarende vejledningspligt er ikke angivet i AB 92 over for bygherren. Kravet om en tidsplan er heller ikke nævnt i AB 92. I AB- Forbruger er alle beløb inklusive moms hvad de ikke er i AB 92. Der er også forskelle i vedståelsesfrister, sikkerhedsstillelse, materialelevering, ansvar, eftersyn, tvister mv. Der er også en forskel på det punkt som Håndværksrådet opfatter som mest kritisk: at entreprenøren selv skal betale de overskridelser af overslaget der går ud over 15% hvis han ikke har fået orienteret kunden, og beløbet kunne være sparet. I AB 92 er der ikke en tilsvarende betingelse, men efter retspraksis kan entreprenøren få sine penge selv om han har glemt at orientere kunden. Parterne bag aftalen har aftalt at iværksætte en evaluering af standardaftalens form og indhold i januar Her vil man bl.a. undersøge hvor meget aftalen bruges, og om der bliver aftalt væsentlige ændringer til den. sh KILDER Erhverv- og Byggestyrelsen (2009): AB-Forbruger. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. Kan hentes på Ole Wejse Svarrer (2009): Håndværkere skal indgå klare aftaler. Politiken, Pernille Mainz (2009): Gå uden om vrangvillige håndværkere. Politiken, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): Pressemeddelelse samt faktaark Samtaler og korrespondance med Peter Andersen og Stephan Falsner. Multimedier skal nu beskattes Fra 1. januar 2010 indføres der beskatning af multimedier. Det betyder at man beskattes af 3000 kr. hvis man får stillet telefon, internet eller computer til rådighed af sin arbejdsgiver. Til gengæld stiger beskatningen ikke fordi man har fået stillet flere ting til rådighed. Regelsættet er som udgangspunkt restriktivt og hensigten er at ramme bredt. Tager man f.eks. en computer med hjem blot én gang, udløses beskatningen med mindre man selv kan bevise at computeren ikke var til privat rådighed. Det er svært at bevise. Mobiltelefoner undtages også kun for beskatning hvis den er nødvendig for arbejdet (f.eks. som tilkaldevagt), og man absolut ikke bruger den privat. Der skal desuden foreligge tro og love-erklæring og arbejdsgiverkontrol. Det er i øvrigt arbejdsgiverens ansvar at reglerne overholdes. Helms TMT-Centret nu kun i Århus Helms TMT-Centret A/S i Østjylland har fra 1. september kun én adresse, nemlig Århusafdelingens adresse på Sintrupvej 9. Hertil er afdelingen i Hadsten med andre ord flyttet til. Samtidig er den bevarede afdeling i Århus blevet moderniseret, bl.a. med et nyt og bedre værksted. Telefonnumrene er uændrede, og servicevognene vil fortsat køre ud fra Randers, Silkeborg og Århus. Besøgsstatistik for Have & Landskab Der var flest besøgende fra region Sjælland og region Syddanmark. Det viser besøgsstatistikken for fagudstillingen Have & Landskab 09. Den viser også de besøgendes arbejdsplads primært er kommunale vej- og parkafdelinger og anlægsgartnere. Statistikken er ret usikker bl.a. fordi kun godt halvdelen af de besøgende har anført alle oplysninger på deres adgangskort. Resultaterne skal derfor opfattes som tendenser. De er i øvrigt de samme som i statistikken for udstillingen i Se tal og kommentarer på GRØNT MILJØ 9/

52 Handelsfagskolen i Skåde fik årets Green Roof Award 2009 Handelsfagskolen i Skåde ved Århus fik årets Green Roof Award som siden 2000 er uddelt en gang om året af Scandinavian Green Roof Association. Prisen blev uddelt den 3. juni i Augustenborgs Botaniska Takträdgård i Malmø. De m 2 tag var oprindeligt med græs, men er nu erstattet af et mos-sedumtag. Ved at vælge mos-sedum-taget i stedet for et dødt materiale har man ifølge juryen vist respekt for de brutalistiske bygningerns oprindelige idé. Man har radikalt mindsket bygningernes energibehov ved at udskifte jordmasser med højeffektv isolering uden at ændre konstruktionshøjder og møde med andre materialer. Samtidig opfylder man de skærpede brandkrav og mindsker driftsomkostningerne. Handelsfagskolen i Skåde er tidligere kendt som hotel (Scanticon) med kursus- og kongrescenter. Det er opført i med Friis & Moltke som arkitekter. I forbindelse med opbygningen har Cowi Århus været ingeniør mens Hetag Århus har lagt taget og Veg Tech A/S har leveret det grønne tag. Handelsfagskolen var en af tre nominerede til prisen hvor de to andre var typehuset Hill House opført i Nordsjælland og på Fyn samt behandlingscentret Snoezelhuset i Skanderborg. Og det var vel at mærke ikke fordi de nominerede skulle være danske denne gang. sh Syv ud af ti går ind for sort arbejde 70% af danskerne synes at sort arbejde er i orden. Og blandt de årige er det hele 84% der accepterer at gå uden om skattevæsnet. Det viser en undersøgelse som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2. Regeringen indledte ellers i 2004 med kampagnen Fair Play en indsats for at begrænse det sorte arbejde. Uden effekt, viser Megafons tal. Fair Play er kritiseret for ikke at gå nok efter at kontrollere og straffe private der køber sort arbejde. Her burde regeringen sætte ind mener Håndværksrådet. Det er jo kundernes efterspørgsel der holder liv i den sorte sektor. Vi arbejder målrettet på at det skal være reelt strafbart at købe sort arbejde. Hvis man som borger køber sort arbejde, skal man vide at der er en sanktion, siger cheføkonom Jacob Thiel. Thiel finder ikke bare det sorte arbejde urimeligt over for de skatteydere der gør alt efter bogen. Dem der beder om sort arbejde sætter også håndværkerne i et dilemma. Han beretter om tilfælde hvor håndværkere faktisk udfører arbejder hvidt, men over for kunderne lader som om det er sort. Så er kunderne glade selv om de intet sparer. Skatteministeren ærgrer sig. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds. De ærlige håndværkere og lønmodtagere bliver snydt af dem der vælger at snyde, siger Kristian Jensen (V). Han har dog afvist at sætte hårdere ind over for private der køber sort arbejde, og har peget på at det kan være grundlovsstridigt og praktisk umuligt at kontrollere. Ifølge en tidligere undersøgelse fra Rockwool-fonden bliver omkring en tredjedel af alt dansk byggearbejde udført sort. Værdien anslås til mia. kr. sh Lars Solberg (2009): Sort arbejde skal straffes hårdt. Licitationen Per Thiemann (2009): Kampen mod sort arbejde slår fejl. Politiken Danske Anlægsgartnerne indskrænker Som følge af den økonomiske krise venter Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse at medlemmernes omsætning vil falde 15-20% frem til Da kontingentet derfor også vil falde, besluttede hovedbestyrelsen i september at tilpasse omkostningerne i 2010 og Direktør Stephan Falsner har derefter besluttet at afskedige fagkonsulent Bente Mortensen der de sidste tre år har stået i spidsen for foreningens stigende indsats inden for arbejdsmiljø og det øvrige miljø. IUFRO s forskere får Koch i spidsen At de danske skove er små i global målestok, hindrer ikke dansk skovforskning i at spille en pæn international rolle. Nu er centerdirektør, professor Niels Elers Koch, Skov & Landskab, valgt til ny præsident for verdensorganisationen inden for skovog landskabsforskning IUFRO der omfatter forskere i mere end 100 lande. Det er bl.a. kommet til udtryk gennem APV-arbejdet og Grønt regnskab der blev udstillet på Have & Landskab. Bente Mortensen har desuden taget sig af græsområdet. Hendes opgaver er overtaget af de tilbageværende to fagkonsulenter Kim Tang og Henrik Ward Poulsen, men det er ifølge Falsner planen også at tilknytte en ekstern konsulent inden for området. Ud over afskedigelsen skal sekretariatet spare 10% i administrative omkostninger. 52 GRØNT MILJØ 9/2009

53 Anlægsgartner-EUD med ekstra ledelse på Vilvorde Har man ambitioner, vilje og ekstra ressourcer, kan man på Roskilde Tekniske Skole nu tage en udvidet anlægsgartneruddannelse. Når man efter de sædvanlige 3 år og 7 måneder er blevet faglært, har man samtidig fået ledelsekompetencer oven i de faglige som uddannelsen normalt giver. Disse kompetencer ligger inden for økonomi, service og kundepleje, ressourcestyring, ledelse, aftaleforhold, planlægning og koordinering, love og regler, styring, procesgranskning, virksomhedsstruktur, kvalitetssikring, aflevering og opfølgning. Den ekstra undervisning skal primært ske under skoleopholdene, men det er også tanken at eleven i praktik skal stifte bekendtskab med virksomhedsdrift. Det skal bl.a. ske gennem en projektopgave som løber over hele uddannelsen, og som også indebærer at eleven indkaldes to ekstra dage på skolen i hver praktikperiode. Forudsætningen er at mester er med på idéen og åbner kontoret. En ny indgangsvinkel til anlægsgartneruddannelsen med større udfordringer og flere kompetencer, hedder det om den udvidede uddannelse i brochuren Piloterne - for de der vil nå højt. Ifølge brochuren er det ikke skolens agt at færdiguddanne elever til mellemlederposter, men at be- gynde arbejdet. Gøre skridtet fra svend til leder mindre. Samtidig ønsker vi at udfordre de elever der vil udfordres og samtidig styrke dem, og frem for alt at introducere en praktisk orienteret karrierevej inden for det grønne område, oplyser brochuren. Man vil dermed undgå frafald blandt de ambitiøse elever. Initiativet er indledt med elever der i oktober begyndte på første skoleophold i hovedforløbet, oplyser Thomas Høyrup, uddannelsesleder på Roskilde Tekniske Skole Vilvorde. Derimod er praktikdelen endnu ikke indført fordi der i første omgang har været for få interesserede mestre. sh Vi leverer planter af høj kvalitet til alle typer park- og haveanlæg. Stor egen produktion af bl.a. allétræer, hæk- og læplanter. Kalundborg Kommunes borgmester Kaj Buch Jensen modtager brolæggerprisen 2009 flankeret af Brolæggerlaugets oldermand Claus Erik Johnsen og laugssekretær John Hvass. Kalundborg Kommune blev hædret for god brolægning Kalundborg Kommune fik årets Brolæggerlaugets brolæggerpris. Det fik kommunen for særdeles smukt og veludført granitbelægning i gågaden. Ceremonien fandt sted den 9. oktober 2009 foran springvandet i Kordilgade. Kalundborg Byråd har fulgt visionerne i masterplanen fra 2004 og på fornem vis skabt en sammenhængende og oplevelsesrig midtby til glæde for alle. Der er valgt granit som belægning til det primære gangstrøg. Granit-render afgrænser midtersporet i begge sider, og bånd af savet chaussesten udgør strøgets udstillings- og inventarzone. Arbejdet er udført i en meget høj kvalitet som kun faglærte brolæggere kan gøre det, sagde laugets oldermand Claus Erik Johnsen da han overrakte prisen til borgmester Kaj Buch Jensen. Overliggeren er blevet sat højt, og vi har valgt ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Kordilgade skal være en gade som skiller sig ud fra alle de andre gader, sagde borgmester Kaj Buch Jensen. Brolæggermester Kaj Bøje Pedersen A/S har udført arbejdet i samarbejde med entreprenørvirksomheden Arkil A/S, Rossel Tegnestue har leveret tegninger, mens Rambøll har rådgivet om teknikken. Brolæggerprisen gives hvert år som anerkendelse til en bygherre eller projekterende arkitekter og ingeniører der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning i respekt for brolæggerfagets tradition og arbejdsmetode. Prisen består af en lille messingplade monteret i en chaussesten samt en check på kr. HedeDanmarks Planteskole: Planteskolen Brøndlundgård Brøndlundvej 2 Gabøl 6500 Vojens Telefon Telefax [email protected] Planteskolen Lillemark Lillemarksgyden 10 Ålsbo 5560 Aarup Telefon Telefax [email protected] GRØNT MILJØ 9/

54 Hvor ofte har du oplevet at opgavebeskrivelser i udbudsmateriale er så entydige at de er velegnede til at udregne tilbud efter? Efter AB 9 skal der bydes på grundlag af de oplysninger der indeholdes i udbudsmaterialet. Materialet skal være entydigt og skabe klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Hvor ofte er udmålte mængder opgivet i udbudsmaterialer? Der sker et meget stort ressourcespild når alle tilbudsgivere skal udregne de samme mængder. Et andet problem er at der kan opstå mange diskussioner om hvilke arbejdsmængder og volumener der er omfattet af tilbuddet og hvilke der må anses som ekstraarbejder. Hvor ofte oplever du egentlige fravigelser fra AB 92 i udbudsmaterialer? AB 92 er et juridisk aftaledokument og udtryk for byggebranchens fælles bud på en balanceret samarbejdsgrundlag. Jo flere fravigelser, desto flere ressourcer skal byggesagens parter bruge på at sætte sig ind i det konkrete byggeris regler. De dårlige udbud der er dyre for alle De grønne udbud klarer sig dog relativt bedst i Håndværksrådets nye undersøgelse Uklare krav, upræcise tegninger og byggebeskrivelser, meget stramme tidsplaner og mange fravigelser fra AB 92. Det er hvad anlægsgartnerfirmaer og andre håndværkere tit møder i de offentlige udbud påviser Håndværksrådet i en ny undersøgelse. Og rådet vurderer at det får betydning for arbejdets kvalitet, bygherrens og entreprenørens økonomi og for tidsplanerne. Undersøgelsen bygger på svar fra 370 ud af 893 adspurgte byggevirksomheder inden for bl.a. VVS, smede, tømrere og snedkere, malere og anlægsgartnere. De påpeger også at der er problemer med samarbejdet og koordineringen i byggeprocessen. Byggestyringen og tilsynet er for ringe, og økonomi prioriteres ensidigt frem for kvalitet. Det er tydeligt at der er brug for realistiske tidsplaner, klart og entydigt udbudsmateriale, bedre byggestyring og især et fokus på kvalitet frem for ren økonomi for at de offentlige udbud skal fungere ordentligt, siger Frederikke Abildtrup, byggejurist i Håndværksrådet. Af undersøgelsen fremgår det at det er sjældent at håndværksvirksomhederne finder udbudsmaterialerne så klare og entydige at de er egnede til afgive tilbud efter. Det er stik imod hensigten bag den standardaftale, AB 92, som byggeriets parter har aftalt at følge. I det hele taget er der problemer med mange afvigelser fra AB 92. En usund tendens ifølge Håndværksrådet fordi aftalebalancen forskydes i bestillerens favør. Det viser sig også at der i op til 80% af de undersøgte sager er behov for ekstraarbejder som følge af uklarheder eller fejl i udbudsmaterialet. Kun omkring 40% oplever at der Hvor ofte opstår der behov for ekstraarbejder undervejs i en byggesag på grund af uklarheder eller fejl i udbudsmaterialet? Jo mere uklart udbudsmaterialet er, desto flere uoverensstemmelser opstår der om hvad tilbuddet omfatter. Sandsynligheden for ekstraarbejder stiger. ofte eller altid er de 15 arbejdsdage til at udregne tilbud som tilbudsloven angiver. Undersøgelsen viser også at anlægsgartnerne er relativt tilfredse. 60% mener at beskrivelserne ofte er entydige. Her er gennemsnittet under 40%. 55% mener at tidsplanen ofte er passende. Her er gennemsnittet under 30% Det er også hos anlægsgartnerne man ser relativt færrest ekstraarbejder, selv om kun 25% angiver at de sjældent optræder. Forklaringen på anlægsgartnernes relative tilfredshed kan ifølge Abildtrup være at de grønne udbud er mere velafgrænsede end andre faggruppers. Fra anlægsgartnerside peger direktør Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere, på at manualer som Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejder - og Pleje af grønne områder også kan gøre en forskel. Det samme kan samarbejdsorganet Den grønne tænketank hvor man netop arbejder med udbud og kontrol i offentlige udbud. Efter Håndværksrådets opfattelse peger undersøgelsen på at det gammelkendte problem med de dårlige udbudsmaterialer desværre er usvækket. Det bør man være opmærksom på og ikke kun fokusere på nye samarbejdsformer som f.eks. partnering, fælles projektgranskning op opstartsworkshops. Entydige udbudsmaterialer og realistiske tidsplaner kombineret med et formaliseret og forøget samarbejde mellem byggeriets aktører er vejen til bedre byggerier for alle, lyder det i Håndværksrådets egen sammenfatning. sh KILDE Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg (2009): Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet GRØNT MILJØ 9/2009

55 Der skal tænkes mere i totaløkonomi Totaløkonomi betyder at man indtænker omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse af et byggeri allerede i planlægningsfasen. Det har givet gode erfaringer i flere offentlige byggerier, oplyser Erhvervs- og Byggestyrelsen der nu vil udbrede totaløkonomi til andre offentlige og private bygherrer. Styrelsen har i den forbindelse offentliggjort en Bedste Praksis-manual om totaløkonomi. Formålet med manualen er at inspirere offentlige og private bygherrer til at tænke totaløkonomisk. Ethvert valg i byggefasen skal vurderes i lyset af den efterfølgende udgift i driftsfasen så man opnår et mere effektivt byggeri. Bedste Praksis-manualen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Rådet for Offentlige Bygherrer. Den kan ses på styrelsens hjemmeside der også rummer en generel bygherrevejledning og andre hjælpemidler til byggeprocessen. Det klassiske, men stadig anvendte værktøj fremhæves på forsiden at den nye udgave af Brolæggerbogen. Udsnit. Brolæggere vil have flere faglærte Det er vigtigt at sikrer os at fremtidens arbejdskraft er godt uddannet. Selv om der er lavkonjunktur, er det vigtigt at ser fremad. Sådan lød det bl.a. i beretningen fra Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen ved laugets generalforsamling den 16. maj i Rebild. I løbet af de næste ti år går mange brolæggere på pension, og det skaber et stort efterslæb på faglærte folk, uddybede han og opfordrede medlemmerne til at tage nye lærlinge. 28 blev udlært i det seneste år. Brolæggerlauget er det samme som brolægningssektionen under Dansk Byggeri. Og her er man også kommet med under paraplyen Danske Anlægsentreprenører. Her er Claus Johnsen tilmed næstformand. Vi er med i anlægsbranchen og det er helt naturligt at vi kommer med i dette forum, udtalte han i juni. Blandt brolæggerne er der også lidt problemer med at få forbedret arbejdsmiljøet - et arbejdsmiljø der nok har danmarksrekord i tunge løft. Claus Jacobsen har ganske vist ikke hørt om alvorlige ulykker i faget. Det er den gode nyhed. Den dårlige er at det har været svært at opdrage folk til at tage de nye maskiner og hjælpemidlerne i brug. Og der er stadig et lille stykke vej endnu, sagde han. Arbejdstilsynet er til for vores skyld og vore sikkerhed. Og man er en dårlig mester hvis man ikke tager imod Arbejdstilsynet med åbne arme. Man skal bruge deres viden, for de ved som regel hvad de taler om. Til laugets aktiviteter hører uddelingen af brolæggerprisen som i 2008 gik til Fredericia Kommune - og i 2009 til Kalundborg Kommune. Hertil kom i en medlemskonference, et seminar om belægninger samt studieturen til Litauen. Og så er fagets grundlæggende lærebog Brolæggerbogen udkommet i en ny udgave. På generalforsamlingen blev alle bestyrelsesmedlemmer genvalgt, så Claus Johnsen er stadig formand for de cirka 65 medlemsvirksomheder i det gamle laug. sh MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER L200 2,5 DI-D Club Cab Nu fra kr ,- Spar mere end kr. L200 2,5 DI-D Double Cab Nu fra ,- Spar mere end kr. Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 2,7 tons og god plads til en Europapalle. FIND DIN FORHANDLER PÅ Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak GRØNT MILJØ 9/

56 Kaliumformiat skal op til den store prøve Et nyt og enestående forsøg i Københavns Kommune retter fokus på et mere miljøvenligt alternativ til glatførebekæmpelse Af Lars Bo Pedersen, Kim N. Sørensen, Morten Ingerslev, Jens Jacob Knudsen, Helle Hagelund og Jan Elvekjær Almindeligt vejsalt skader Vejsalt er et billigt og fremragende tømiddel, men de miljøvenlig som mulig. Det er re glatførebekæmpelsen så beplantninger og jord langs byens veje. Men hvordan virker et alternativt tømiddel, og hvor miljøvenligt er det egentlig? Det belyses i et treårigt fuldskalaforsøg der sættes i gang i dette efterår med den nyomlagte Øster Allé i København som hovedlokalitet. Bag forsøget står Københavns Kommune og Skov & Landskab, Københavns Universitet. uheldige bivirkninger på miljøet har også længe været kendt. Flere undersøgelser peger på at vejsalt nok er den største trussel mod vej- og gadetræernes trivsel og udseende. Det nye forsøg belyser muligheden for at begrænse eller undgå disse bivirkninger. Københavns Kommune har i forvejen bestræbt sig på at gø- sket ved målbevidst at reducere forbruget af vejsalt med moderne spredemateriel og spredemetoder. Men man vil gerne gå et skridt videre. FELTUDSTYR TIL UNDERSØGELSEN 1. Jordvand opsamles med sugekopper. 2. Jordvandet ledes til beholdere placeret i brønde. 3. Nedbør og sprøjt fra den forbikørende trafik opsamles i tragte. De er monteret på beholdere nedgravet i plantejorden. Fotos: Lars Bo Pedersen 4. Sensor måler jordens vandpotentiale. Disse målinger anvendes til løbende at estimere den vandmængde der er tilgængelig for træerne og kan anvendes som et indirekte mål for vandstress. 5. Sensor måler løbende jordens temperatur, ledningsevne og vandindhold. Målingerne bruges til at modellere vand- og stofkredsløbene. Her indgår også stofkoncentrationer målt i indsamlet jordvand og regnvand. 6. Med digitalt kamera fastslås udspring og løvfald. Tidspunkterne bruges til at sammenligne planternes reaktion på tømidlerne på forskellige vejstrækninger. De alternative tømidler Det alternative tømiddel der benyttes i undersøgelsen er kaliumformiat med den kemiske formel (HCOOK) og forkortelsen KF. Det forhandles som produktet Aviform. Grundlaget for denne beslutning blev lagt med en litteraturundersøgelse 1 som Københavns Kommune iværksatte i En gennemgang af den internationale litteratur afslørede at to tømidler skilte sig ud: CMA (calcium-magnesium-acetat) og KF (kalium-formiat). CMA er det mest undersøgte alternativ og kan derfor fremvise mange positive tests, især i amerikanske undersøgelser. KF er dog også undersøgt. Navnlig finske undersøgelser har vist at det nedbrydes hurtigt, og at nedsivningen er lille. Litteraturundersøgelserne er suppleret med erfaringsopsamlinger fra Sund & Bælt og Københavns Lufthavne som har anvendt eller stadig anvender alternative tømidler i glatførebekæmpelsen. I dag er der ingen erfaringer med kaliumformiat på stærkt trafikerede veje i bymæssig bebyggelse. KF kontra vejsalt Vejsalt (NaCl) ødelægger jordstrukturen ved at natrium (Na) i stort omfang bindes til jordens partikler. Det får jorderne til at falde sammen. Porerne mellem jordpartiklerne bliver mindre, og planterødderne får mindre tilgang af vand, næringsstoffer og luft. Vejsalt er også et giftstof. Især klorid (Cl) regnes for at være særdeles giftigt for mange træer og buske når det optræder i store koncentrationer. Endelig belaster meget vejsalt beplantningernes vandbalance. Vand trækkes passivt fra planterødderne ud i jordvæsken. En slags plantefysiologisk tørke. Det er håbet at KF vil forbedre og holde jordstrukturen ved lige fordi kalium ikke har samme uheldige påvirkning som natrium, tværtimod. Samtidig er kalium, i modsætning til natrium, et essentielt makronæringsstof som planterne har brug for. Kalium kan dog - som de fleste næringsstoffer - tilføres i for store mængder som blokerer for optagelsen af andre næringsstoffer. KF indeholder i modsætning til vejsalt organisk stof, nemlig formiat. Det vil i et eller andet omfang omsættes i jorden, måske udvaskes eller gøre jorden mindre sur. Det kan påvirke tilgængeligheden af andre næringsstoffer, bl.a. mangan, jern, fosfor. Hvis meget formiat udvaskes til ferskvand, kan det endvidere føre til øget iltforbrug i vandet. Som andre alternative tømidler er kaliumformiat væsentligt dyrere end almindeligt vejsalt. På sigt ventes denne merudgift delvist at blive opvejet af besparelser på saltværn, bedre vækst, mere vitale planter og forøget levetid for beplantningerne. Hertil kommer at man nok vil kunne bruge en lavere dosering end når man bruger vejsalt. Jord og beplantninger Det er forsøgets mål at skabe et grundlag for at vurdere egnetheden af KF i forhold til vejsalt i glatførebekæmpelsen. Ud over at bedømme effekten på selve vejbanen skal forsøget belyse tømidlernes spredningsmønstre i vejrabatter og plantebede, påvirkningen af jordens struktur og kemi samt påvirkningen af træernes ernæring, vækst, sundhed og udseende. Under forsøget vil jord og planter derfor løbende blive undersøgt. Øster Allé er forsøgets midtpunkt. Her vil undersøgelserne med KF foregå. Center Boulevard der har en sammenligne- 56 GRØNT MILJØ 9/2009

57 Øster Allé under anlæg af forsøgsinstrumentering med samlekasser og føringsrør (blå) til plantekasserne. Instrumenteringen diskuteres af Morten Ingerslev, projektleder Kim N. Sørensen og Jan Elvekjær set fra højre mod venstre. Foto: Lars Bo Pedersen. bende måling af vejens glatførestatus. Der er endvidere etableret en klimastation der løbende måler de nødvendige klimaparametre. De skal også bruges som input i de modeller der belyser massebalancerne for de forskellige stoffer i plantebedene. På alle lokaliteter monteres der i plantebedene udstyr til måling af spredningen af tømidler fra den forbipasserende trafik. Dette udstyr bruges også til at måle den naturlige atmosfæriske tilførsel af næringsstoffer til plantebedene. Det sker ved at sammenligne med målinger fra nedbørsmålere der kun opsamler nedbør. Der etableres også en del jordbaseret udstyr til måling af stof- og saltkoncentrationer i jorden og jordvæsken. Disse målinger gør det muligt at følge koncentrationsudviklingen i jorden, belyse omsætningen af KF samt beskrive de forskellige vækstmiljøer og sammenstille massebalancemodeller for både tømidler og næringsstoffer i plantebedene på de tre lokaliteter. Måling af træernes vækst og vitalitet står helt centralt i projektet. Det er parametre som bl.a. højde- og tykkelsesvækst, grenvækst, kronetæthed, udspring og løvfald samt eventuel fremkomst af bladnekroser og bladkloroser der følges. Til støtte for disse målinger tages der bl.a. også bladprøver for at følge udviklingen i træernes ernæringsmæssige tilstand og for at følge om træerne har optaget tømidlerne. lig trafikbelastning som Øster Allé, vil fungere som en vejsaltreference med udbringning af almindeligt vejsalt. I Fælledparken bliver der etableret en sand reference uden påvirkning fra vejmiljøet, men med et byklima der kan sammenlignes med de to andre områder. Alle tre steder er der i oktober plantet lind (Tilia platy- Optag i træet Tilførsel fra atmosfæren Udvaskning fra rodzonen Tilførsel fra vejbanen Kaliumformiat omsættes i jorden phyllos Ørebro ) fra samme planteparti. Der er plantet i samme type allétræsmuld med løsnet underjord for at gøre de jordbaserede målinger så sammenlignelige som muligt. STOFKREDSLØB I ET PLANTEBED Næringsstoffer (f.eks. kvælstof, kalium) tilføres fra atmosfæren gennem våd- og tørdeposition. En del optages af løvet. Andet falder gennem kronen som gennemdryp og stammeløb. Der tilføres også næringsstoffer fra vejbanen gennem sprøjt fra den forbikørende trafik, men den tilførsel indeholder også tømidler. Hvis tømidlet er kaliumformiat, omsættes det helt eller delvist i plantebedene. Træet optager næringsstoffer og en lille andel af tømidlerne gennem rødderne. Resten udvaskes fra rodzonen eller akkumuleres i plantebedet. Skitse: Morten Ingerslev. Avancerede målinger Der er etableret en række sensorer i vejbelægningen og andet overvågningsudstyr til lø- Et enestående forsøg Fuldskalaforsøgets formål og omfang er enestående. Der er lavet mange enkeltstående studier af alternative tømidler, men der har ikke tidligere været udført en undersøgelse der i fuldskalaforsøg i en storby sammenligner et alternativt salt med traditionelt vejsalt, og som integrerer målinger af selve glatførebekæmpelsen med målinger af miljøpåvirkning, herunder effekten på både beplantninger og jord. Forsøget ventes at vare tre år. Det er nødvendigt for at tage hensyn til klimaets variation. I efteråret 2012 vil de samlede resultater og erfaringer foreligge som rapport. Det forventes at den vil angive praksisnære anbefalinger til glatførebekæmpelse med alternative tømidler - navnlig kaliumformiat - samt til drift og pleje af vejtræer. Anbefalinger som forhåbentligt vil kunne anvendes, ikke kun af Københavns Kommune, men også af andre vejforvaltere i ind- og udland. LITTERATUR (1) Pedersen. L.B. & Ingerslev, M. (2007): Alternativer til vejsalt som tømiddel i glatførebekæmpelsen. Litteraturundersøgelse over miljøeffekter med særligt henblik på jord og planter. Arbejdsrapport Skov og Landskab nr SKRIBENTER Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev er seniorforskere ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kim N. Sørensen, Jens Jacob Knudsen, Helle Hagelund og Jan Elvekjær er ansat i Københavns Kommune, Teknikog Miljøforvaltningen, Park og Natur eller Center for Veje. GRØNT MILJØ 9/

58 Græsset spirer. Det gør det bl.a. på flere hollandske stadionanlæg. Hårdført græs der kan sås hele året Den hollandske græsfrøproducent Barenbrug har udviklet en hurtiggræs som spirer hurtigt og ved lave temperaturer, og også vokser om vinteren hvis det ikke er alt for koldt. Frøblandingen kaldes SOS (Super Over Seeding) som ifølge Barenburg kan være med til at løse problemerne med den slidtage som især mange fodboldbaner udsættes for. Blandingen består af fler- og enårige rajgræsser i sorter tilpasset formålet, bl.a. Barminton og den unavngivne 4IR-1. Græsset spirer ved temperaturer ned til 6 grader - og dermed på alle opvarmede stadions - og gror ned til 4 grader. Det kommer dog også an på bl.a. mængden af dagslys og gennemsnitstemperaturen. Følgen er ifølge Barenbrug at sportsplæner kan repareres på halvt så lang tid som normalt. Antallet af spilletimer på årsplan kan forøges, og behovet for kunstgræsbaner kan samtidig mindskes. Barenbrug er et verdensomspændende firma og har også produktionsfaciliteter i Danmark. Dansk forhandler er Semenco A/S. Slidehammer med mejsler og stamper Slidehammer er navnet på et kraftoverførende stålskaft til bl.a. mejsler og stampere. Kraften skabes af et faldende lod inde i skaftet. Det skaber en kraftig effekt som samtidig er præcist rettet fordi mejslen har konstant kontakt med det emne skal behandles. Til skaftet fås spids- og fladmejsler der er beregnet til ophugning af bl.a. beton, asfalt, sten og træ. I serien hører også en stamper til bl.a. asfalt. Import: Scandiamats, Sandudlægger med snegl fra Giant Man tager en ordentlig skovlfuld grus - og spreder det nok så kontrolleret og elegant ved hjælp af et hul i siden af skovlen og en snegl inde i den. Sneglen sørger for at man kan styre kastelængden og at man i praksis kan håndtere vådt materiale - f.eks. grus og sand der er tilpas vådt til at blive komprimeret. Sandudlæggeren er fra Giant og importeres af Brdr. Holst-Sørensen A/ S. Herfra kan man få tre modeller, ZVDB-110, ZVDB-130 og ZVDB-150, med indhold fra 400 til 555 liter. Den hydraulisk drevne sandudlægger er bl.a beregnet til belægningsarbejder, men har også en funktion i stalde. Planter viser søernes økologiske kvalitet Undervandsplanter skal ifølge EU s vandrammedirektiv være med til at vise hvordan søerne har det. Danmarks Miljøundersøgelser giver i en ny rapport et bud på metoden: Man bruger et plantebaseret indeks der ud fra nogle indikatorarter viser sammenhængen mellem næringsstoftilstanden i søen og undervandsplanternes forekomst og udbredelse. Indekset er blevet til efter en analyse af undervandsplanternes forekomst og udbredelse i 300 søer. De viser at der er stor variation i indholdet af totalfosfor og klorofyl a. Totalfos- for er det næringsstof som oftest bestemmer mængden af planteplankton (alger) i vandet. Klorofyl a er et mål for mængden af planteplankton der tager sollyset fra undervandsplanterne og dermed kan hæmme deres vækst. Som indikatorer bruges nogle enkelte plantearter der indikerer næringsfattige forhold, planternes maksimale dybdegrænse og planternes dækningsgrad. De forskellige variable kan derefter sammensættes til en samlet score - som igen kan bruges til den økologiske klassificering, indekset. Foto fra rapporten Indekset er testet på nogle søer. Testen viser at overensstemmelsen mellem planteindekset og klorofyl a-grænserne er god i nogle søer, mindre god i andre. Årsagen kan bl.a. være at indekset endnu ikke er helt tilpasset alle søtyper. Undervandsplanterne er et af fire biologiske kvalitetselementer som sammen skal klassificere søer i fem økologiske kvalitetsklasser fra høj til dårlig økologisk kvalitet. KILDER DMU-Nyt 18/2009. Danmarks Miljøundersøgelser. Martin Søndergaard m.fl. (2009): Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer. Faglig rapport nr Danmarks Miljøundersøgelser. 58 GRØNT MILJØ 9/2009

59 KALENDER KURSER & KONFERENCER NOVEMBER Rural development and the multifunctional landscapes - topical issues and theories in Europe. København 19/11. SL. Den 1. nationale natur & sundhedskonference i Danmark. København, Hørsholm og Fredensborg 25-26/11. SL. Byens vand. 25/11, 16/12 og 14/ 1. DB og DANVA. DECEMBER Miljøvurdering af planer og programmer. Korsør 1-2/12. DB. Tilpasning af eksisterende byer til mere regn. København, Ørestad 3/12. SL. Planloven. Roskilde 7-8/12. DB. JANUAR Skov & Landskabskonferencen Nyborg 27/1. SL. FEBRUAR Veje i åbent land. Vejle 9/2. CEU. Introkursus for nye medlemmer. København 25-26/2. DAG. MARTS 2010 Entrepriseret. Vejle 2/3. VEU. Jord, bundsikring og stabilgrus. Hvidovre 9/3. VEU APRIL 2010 Vejvisning for lette trafikanter. Nyborg 13/4. VEU. Tilgængelighedsrevision. Odense 20/4. VEU. MAJ 2010 Trafiksaneringer i byer. Middelfart 18/5. CEU. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 19/5. VEU. ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F s Vejviser - ud i det grønne. Diplom i Parkvirksomhed: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se MØDER Danske Anlægsgartnere. Delegeretmødet 29-31/ DAG. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 195, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DTF Dansk Træplejeforening. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] Ny TP flishugger laver fin fyringsflis TP 130 hedder Linddanas nye flishugger. Skivehuggeren, der kan tage stammer og grene op til 13 cm i diameter, sigter mod at producere ensartet flis til flisfyring. Der er to varianter, TP 130 pto til traktor og TP 130 mobil med egen motor og trailermonteret. Som noget nyt er der hydraulisk drevet indtræksvalse med tandlameller i slidstål (foto). Det giver et stærkt og aggressivt indtræk. TP 130 mobil er som standard udstyret med en omdrejningsvagt der stopper valsen hvis motoren ikke er nok oppe i omdrejninger. Fejlet genplantning efter 1999-stormen Stormen i 1999 rev millioner m 2 skov omkuld. Nu ti år senere har skovfoged Mogens Lunde fra Fromsseier Plantage set nærmere på hvordan gentilplantningsordningen fungerede. Og den hurtige konklusion lyder: ikke særligt godt. Der blev givet et større tilskud til løvtræ end nåletræ, så løvtræskulturerne blev hyppigst. Årene efter stormen var gunstige med rigeligt nedbør og ikke ret meget nattefrost. Alligevel er mange kulturer slået fuldstændig fejl. Flere steder har arealer ikke produceret træ i alle ti år, og lyng, bølget bunke, myriader af birk og lignende har indfundet sig. Mogens Lunde konkluderer i Skoven (3/2009): Det kan lade sig gøre at foretage dette drastiske træartsskifte fra nål til løv i vores region. Men det kan kun ske på en mindre andel af arealerne (især større flader er problematiske), medmindre man laver en betydelig intensivering af kulturanlæggene eller anvender forkulturer. ENEMARK GRUPPEN RAPID EURO med LIPCO stennedlægningsfræser Basismaskinen er fuldhydraulisk med el-tilkobling H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk GRØNT MILJØ 9/

60 Graffitien eksploderer og gadekunsten vinder frem Tredobling på fem år i København - både som tags og streetart. Planter er en af vejene frem. Graffitien er eksploderet. Husmure, asfalt, toge, skilte, elkasser, bænke, skraldespande, rækværk og skulpturer står for skud, ofte i form af tags hvor man med tusch eller spraydåse sætter sit mærke. Samtidig udvikles der dog også en mere udadvendt og anerkendt gadekunst. I Københavns Kommune er omfanget af graffiti og lignende tredoblet på fem år. Kommunen tæller hvor meget graffiti, ulovlige klistermærker, plakater mv. der findes i 15 områder af byen. I 2004 optalte man eksempler, i Kommunen har ellers i over ti år haft en særlig enhed der bekæmper graffiti. I 2007 måtte DSB rense godt 1200 overmalede S-tog. Sidste år var det 1750, og prognosen for 2009 er 2000 togsæt. Fænomenet er ikke kun københavnsk, selv om det ser ud til at være tydeligst her. Århus Kommune kan registrere en stigning i grafitti på 25% i løbet af de sidste fem år, oplyser firmaet All Remove der renser graffiti for kommunen. Jeg tror det hænger sammen med at der generelt er sket et moralsk skred i forhold til hvordan vi optræder i det offentlige rum, funderer Københavns Kommunens teknikog miljøborgmester Klaus Bondam (R). At fodboldfans også er begyndt at bruge grafitti bidrager til udviklingen. Kommunen bruger årlig mindst 8,5 millioner kroner på at fjerne graffiti. DSB bruger endnu mere på at rense toge. Udgiften ventes at stige til omkring 18 millioner kroner, oplyser klargøringschef Susanne Tillan. I Stockholm har man en nultolerance over for grafitti og vasker den ned så snart den ses. I København får meget grafitti lov at sidde i længere tid. Skulle man indføre stockholmske tilstande regner kommunen med at skulle bruge mio. kr om året foruden et engangsbeløb på 5 mio. kr. til en førstegangsrensning. Mere bevoksning Et af de midler man kan kan ty til, er at dække de potentielle grafittiflader med bevoksning En af Kissmamas tvetydige små mænd.fra som ikke er til at male på. Det har man besluttet at gøre i Københavns Kommune for at forebygge grafittiproblemer. Det handler om at undgå at have for mange store lodrette flader der indbyder til grafitti. Det kan vi gøre ved at plante grønt op ad murene. Et eksempel er nedgangen til Dronning Louisens Bro på Nørrebro hvor der altid er grafitti. Erfaringen er at grafittimalerne aldrig oversprøjter grønne træer og buske, siger Bianca Saarnak der er sekretariatschef i kommunens Center for Renhold. Indsatsen er dog endnu kun på tegnebrædtet. Gadekunst på vej ind Mens graffitien breder sig, er streetart eller gadekunst på vej ind på den etablerede kunstscene. Streetart er kunst der er Tags og streetart blander sig på Dronning Louises bro. Måske kan bevoksning være med til at styre løjerne? udført i det offentlige rum, oftest ulovligt. Den kan godt være traditionel graffiti, men udtrykket bruges mest om et helt andet formsprog udført i ikke bare maling, men også med stencil, klistermærker, plakater og papfigurer. Generelt kommunikerer streetart med verden omkring sig, mens graffiti mere er baseret på interne beskeder i graffitimiljøet. Flere streetartartister er blevet anerkendte kunstnere der bl.a. udstiller på gallerier, bl.a. Husk- MitNavn, Papfar, OEPS, Stangtennis, Basco5 og Kissmama. Jeg prøver altid at sætte mine ting op så de kommenterer på omgivelserne. Her står vi ved indgangen til Danmarks Designskole, og der ligger Kræftens Bekæmpelse. Det må betyde at der er en del mennesker her der ikke går så meget op i penge, men mere i passion. På den måde digter jeg mine egne små historier rundt omkring i byen, forklarer Kissmama om sin kunst. Det nok mest kendte streetart er portrættet af Barack Obama udført af Shepard Fairey. Det skete først med ulovlige metoder som plakater og klistermærker. Portrættet blev for mange billedet på hans kampagne. Generelt vinder formsproget fra graffitien og gadekunsten stadig mere indpas i reklamerne - både de lovlige og dem i gråzonen. Streetart har en bred folkelig appel og bliver for mange i min generation det første originale kunstværk de køber for måske 800 kr. Ligesom der sikkert også var mange der købte et stykke Cobrakunst da de var omkring 30 år gamle. Vi har masser af kunstnere der klarer sig godt, både indendørs og 60 GRØNT MILJØ 9/2009

61 udendørs, siger Jesper Elg fra Galleri V1. Skal til at skelne Både Klaus Bondam og kulturborgmester Pia Allerslev (V) mener at man skal skelne mellem grafitti og gadekunst. For mig er der enorm forskel på at lave fuldstændig idiotiske tags på den væg en andelsforening lige har fået malet, og så lave et reelt kunstnerisk statement, siger Bondam. Han erkender dog det dilemma at man ikke kan tillade en ulovlighed. Og både Bondam og Allerslev finder det fuldstændig uacceptabelt når nogen ødelægger andre borgeres eller kommunens ejendom med maling - uanset om det er kunst eller ej. I Københavns Kommune har socialdemokraterne og de radikale foreslået at oprette lov- lige graffitimure på pladser og i tunneller. Det er Venstre dog imod idet man mener at det kan øge mængden af ulovlig grafitti og besværliggøre politiets arbejde fordi alle der stoppes med sprayflasker bare kan sige at de er på vej til det lovlige graffitisted. Lovliggørelse kan også være et problem for artisterne selv. Lovliggør man streetart, så mister den sit bid. Der kommer kreativitet ud af modstand, siger Søs Uldall-Ekman der under sit universitetsspeciale om streetart lavede hjemmesiden streetheart.dk sammen med en kollega. Her viser de fotos af gadens kunst. Streetart er et forsøg på at menneskeliggøre byen, give den stemme og øjne, mener Uldall-Ekman. sh KILDER Artikler i Politiken i oktober 2009 af Ditte Giese og Torben Benner. Man fakturerer over sin mobiltelefon Nu kan man fakturere direkte over mobiltelefonen. Systemet, der er udviklet af ibilldanmark A/S, er beregnet til håndværkere og andre med mange små kunder og som måske ikke er så disciplinerede på den administrative side. Når opgaven er udført, skal man bruge et minut på faktureringen. Systemet sørger automatisk for for tjek, rykning og inkasso. Og service er stort set gratis, lyder det fra ibill. FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS Portrættet af Obama af Shepard Fairey. Det blev lanceret som streetart, men blev for mange billedet på Obamas præsidentkampagne. Fairey fik også et takkebrev fra Obama med ordene: Dine billeder har en dybtgående indvirkning på folk, uanset om de ser dem i et galleri eller ved et trafiklys. Jeg føler mig priviligeret over at være en del af din kunst og stolt af at have din støtte. Det gav ikke bare Fairey, men streetart som sådan en uofficiel blåstempling. Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 Leveringsdygtig i hele Danmark 3650 Ølstykke Tlf Kontakt os for konkurrencedygtige priser [email protected] GRØNT MILJØ 9/

62 Imprægnerede fliser til terrassen Sten + Stil har introduceret 40 x 40 x 4 cm fliser med ekstra imprægnering under mærket Super Top. Imprægneringsmidlet, der er baseret på olie og hydrosulfat, har været anvendt i Tyskland i ti år og skulle holde mindst lige så længe. Fliserne produceres som tolagsbeton hvor det øverste lag har et særligt tilslag og bliver sandblæst før det forsegles med imprægnering. Man kan vælge mellem fem slags tilslag, snart 3-4 flere. Fliserne kan f.eks. lægges på terrassen hvor grillfedt og rødvin - takket være imprægneringen - let kan vaskes af med vand og kost. Imprægneringen sikrer også at fliserne holder farven bedre, og at smuds og alger ikke hæfter på overfladen. Fliserne, der fremstilles i Tyskland, ligger på 425 kr./m 2 inkl. moms. Alfred Priess åbner mastepark Alfred Priess A/S åbnede 22. september Danmarks første mastepark for arkitekttegnede belysningsmaster. Parken er åben for arkitekter, landskabsarkitekter og andre der arbejder med byplanlægning. I parken er udstillet 35 master - herunder et bredt program af arkitekttegnede belysningsmaster fra Alfred Priess A/S. Derudover er træmaster og byrymsinventar fra franske Aubrilam og aluminiumsmasterne Aluround udstillet. Parken der er på godt 1500 m 2, er tegnet og projekteret af GHB Landskabsarkitekter A/S. Alfred Priess, der hører hjemme i Vinderup, tilbyder løsninger inden for master, teknikhuse og stålkonstruktioner. Enfamiliehuset i de grønne omgivelser Boligønsker og boligrealiteter sammenlignet i Realdania-undersøgelse Dragningen mod familiehuset i forstaden opstår når de unge danner par og realiseres endegyldigt når de får børn. Vi vil bo tæt på grønne områder. Det er det forhold som flest lægger vægt på når de bliver spurgt om deres boligønsker. Det har større vægt end f.eks. områdets sociale forhold, transportforbindelser og nærhed til gode skoler og institutioner. Nærhed til vand og begrænset støj har også væsentlig betydning. Det viser en undersøgelse af befolkningens boligønsker som Realdania Forskning har publiceret i rapporten Befolkningens boligønsker af Hans Kristensen og hans Skifter Andersen. Undersøgelsen, der omfatter 1500 personer over 15 år, gentager tilsvarende undersøgelser fra 1986 og Den høje prioritering af det grønne er velkendt fra andre undersøgelser, fremgår det af rapporten. Her tolkes svaret dog sådan at det grønne ikke kun forbindes med natur og landskab, men også med generelt fredelige omgivelser med gode forhold for børn. Fire ud af fem foretrækker også et ejet enfamiliehus, enten parcel- eller rækkehus. Det er en tendens der er forstærket de sidste godt 20 år. Blandt unge er tendensen modsat: færre vil bo i enfamiliehus, men tendensen til at foretrække ejerskab gælder også dem. Der er en vis sammenhæng mellem folks ønsker og deres faktiske boligform. De fleste bor faktisk i et enfamiliehus. Og hvor 70% gerne ville eje deres bolig, er der 55% der gør det. Der er dog mange der ønsker en større bolig end de faktisk har, men ikke nødvendigvis en meget stor bolig. Boligpræferencerne følger livet: Som ung foretrækker man en bolig i byens kulturelle midte, gerne som leje eller andel. Dragningen mod familiehuset i forstaden opstår når de unge danner par og realiseres endegyldigt når de får børn. Så ønsker mere end ni ud af ti et enfamiliehus hvor man finder de ønskede grønne omgivelser, mindre kriminalitet og færre sociale problemer. De ældre foretrækker også enfamiliehuset. Børnevenligheden spiller ikke mere nogen rolle, men det gør naturen. Ældre enlige har tendens til igen at orientere sig mod lejeboliger og byens kultur. De minder derved lidt om de unge og singlerne der er splittede i deres ønsker. Andre faktorer modererer denne tendens: kultur, livsstil, indkomst, boligudbud, hvad man før har boet i. Og trods de velbevarede tendenser om enfamiliehuse er der i de senere år færre end tidligere der vil bo i forstæderne og flere der vil bo i bykernerne. Det hænger formentligt sammen med de mange nye boligbyggerier på forladte havne- og industriarealer. Mange vil også gerne bo på landet, men det er mest dem der kommer fra landet eller arbejdsløse byfolk. De væsentligste begrundelser for selv at eje sin bolig er - nu som før - at kunne disponere frit over sin bolig og selv kunne reparere huset og vedligeholde haven. sh KILDE Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen (2009): Befolkningens boligønsker. Center for Bolig og Velfærd - Realdania Forskning Svensk debat om vildsvin Indtil videre har vi ikke vilde vildsvin herhjemme, men der er omkring i Sverige og bestanden øges. De stammer fra dyr som slap løs fra gårde i 1970 erne, men før de blev udryddet i 1930 erne har der boet vildsvin i Sverige i år. Selv om det altså er et hjemhørende dyr, er flere og flere begyndt at brokke sig over de stadig flere vildsvin. De er nemlig begyndt oftere og oftere at komme ud fra skovene og spise løs af landmændenes afgrøder. Sukkerroer er de helt vilde med. Ud over tabt fortjeneste skaber det også splid. En jordejer, der gerne vil jage vildsvin gør alt for at de formerer sig så meget som muligt, mens naboen, der dyrker sukkerroer kun kan se slukøret på. Problemet med vildsvin bliver let større end for andre vilde arter fordi vildsvinet formerer sig hurtigt. Ifølge Henrik Thurfjell fra Sveriges Landbrugsuniversitet stiger antallet eksponentielt i antal, og han mener at vildsvinet vil brede sig væk fra deres kerneområde bord for Dalelben i Mellemsverige. 62 GRØNT MILJØ 9/2009

63 Pleje og etabler ablering af indendørsbeplantning For 17. år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje og etablering af indendørs beplantninger. Torsdag 4. februar 2010 kl Hotel Nyborg Strand kr. excl. moms. Tilmelding senest 21. januar 2010 til eller [email protected]. Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer Planter for et bedre liv. Cand.psych. Jane Dyrhauge Thomsen fortæller om hvordan indretter og bruger vi planter. Hun belyser hvordan påvirker planterne det sociale og psykiske arbejdsmiljø og os som enkelt individer og kommer ind på hvilke faktorer skal der tages højde for ved placering og valg af planter. Hendes arbejde er en del af et forskningsprojekt om blomster og grønne planter i indendørs arbejdsmiljøer. Rejsebeskrivelse fra Dubai. Landskabsarkitekt Kim Tang beretter om det studiebesøg som brancheforeningen var på i 2009 i Dubai. Her besøgte man bl.a. to lokale firmaer som arbejdede med indendørsbeplantning. De fremviste en række projekter og fortalte om deres virke. Grøn konceptdesigner fortæller. Konceptdesigner Anette Østergaard fortæller om sine visioner. Forestil dig en ny villa hvor halvdelen af entréen er omdannet til en fin lille skov af lyse slanke birketræer med lysegrønne blade i toppen. Hvor alle de indvendige skillevægge er bevokset med levende grønne slyngplanter fra gulv til loft, og hvor den del af gulvplankerne i den sydvendte opholdsstue er pillet op og erstattet af ovalt vandbassin, hvor søgræs og agaver og andre frodige planter flyder rundt i overfladen. Præsentation af plantenyheder. Konsulent Anne Marie Nielsen, Floradania, vil sammen med danske producenter præsenterer nogle plantenyheder som er velegnet til brug indendørs. Som en del af præsentationen vil planternes krav til lys, temp. blive beskrevet. Invasive arter koster Sverige milliarder Ligesom herhjemme kæmper svenskerne med invasive arter så som rynket rose, dræbersnegle og bynke. Nu har forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsalla regnet ud hvad disse invasive arter har kostet per borger i landet. I alt har invasionerne kostet mellem 1,6 og 5 milliarder svenske kroner. Det svarer til mellem 175 og 565 kroner per svensker. Det er Blæst og storm over landet i 150 år Det blæste lige så meget i Nordvesteuropa for 150 år siden som det gør i dag. Det viser en undersøgelse af forskere fra England, Danmark, Island, Jersey og Irland. De har undersøgt vindstyrkerne siden midten af 1800-tallet. Så længe tilbage findes der ganske vist ikke målinger af vindstyrker, men der findes til gengæld barometermålinger af den daglige ændring i det atmosfæriske tryk, og de giver et pålideligt bud på vindstyrken. Der er variationer i hele perioden. Det var f.eks. ret blæsende i årene omkring år 1900 og 1990, mens det var især arter som er kommet til landet ved et tilfælde (som husmus og krebsepest) der koster. De står nemlig for 75% af de samlede udgifter, mens de arter som er blevet indført bevidst fordi de blev anset for gavnlige kun har kostet en fjerdedel. Langt den største del af regningen har de invasive arter sendt til landbrugssektoren. mere stille fra 1930 til starter af 1960 erne. Selv om det samlet set ikke blæser mere end før, så har der dog i Danmark været tendens til flere kraftige storme i Danmark, viser en opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut. Fra 1972 har der været 14 orkaner og orkanagtige storme, den værste i Det er lige så mange som de foregående 80 år. Det Internationale Klimapanel forudser samtidig mere storm i Danmark de kommende år fordi stormbanerne i Nordatlanten rykker sig lidt. GRØNT MILJØ 9/

64 Helene Løvstrand Svarva fra Videnskabsmuseets sektion for arkeometri tager prøver i Sogndalen. Dette træ voksede fra år 1334 til I stedet for at gå i forrådnelse og blive omsat, er det som mange andre træer i området blevet mumificeret. Foto: Terje Thun, NTNU Videnskabsmuseet. Norske mumietræer der nægter at rådne Dybt inde i Norges fugtige Sognedal har forskere fra NTNU Videnskabsmuseet opdaget et stort område hvor fyrretræerne er mumificeret i stedet for at rådne op, selv om flere af dem er døde i middelalderen. Opdagelsen blev gjort i forbindelse med et projekt for at kortlægge historiske temperaturer. Vi samlede prøver af døde træer for at rekonstruere sommertemperaturer i Vestnorge da årringsdateringen viste at træerne var meget ældre end forventet, fortæller Professor Terje Thun ved NTNU Vitenskapsmuseet. Vi blev meget overraskede over at finde frisk ved i træer som voksede frem i starten af 1200-tallet, omkring år 1230 for de ældstes vedkommende, og som var døde for mere end et halvt årtusinde siden. På en eller anden måde lykkedes det disse fyrretræer at modstå nedbrydning i hundreder af år i dette fugtige klima. Det er ganske ekstraordinært, ja, jeg vil gå så langt som at kalde det sensationelt, erklærer Terje Thun. Han er en af nordens førende forskere inden for årringsdatering (dendrokronologi) og fortæller at han aldrig har åbnet så gamle træer og fundet frisk ved indeni. Endnu mere overraskende er det at opdagelsen af træer der mod- står forrådnelse netop er gjort i det vestnorske Sogndal. Det er nemlig et af de fugtigste og mildeste områder i landet. Med en gennemsnitsnedbør på 1541 millimiter årligt og relativt milde vintre burde Sogndal være et område hvor nedbrydningen sker hurtigt, men altså ikke i dette tilfælde. Et fyrretræ afgiver harpiks når det dør, og denne harpiks er ikke populær blandt de mikroorganismer som står bag biologisk nedbrydning. Men uanset hvad er det lidt af en bedrift at undgå den naturlige nedbrydning i århundreder, siger Thun. Det har længe været kendt at harpiks har konserverende egenskaber. Faktisk var harpiks en af ingredienser som blev brugt når de gamle egyptere skulle mumificere deres efterladte konger og adelige. Men at træer skulle kunne mumificere sig selv er noget nyt. Mange af stammerne vi daterede viste sig at have spiret i 1200-tallet og levede i over hundrede år før Den Sorte Død omkring år Det betyder at den døde skov har overlevet i naturen i mere end 800 år uden at blive nedbrudt, lyder det fra Thun. lt KILDER Pressemeddelelse fra NTNU Videnskabsmuseet i Norge. Interview med Terje Thun Der tages prøver fra fyrretræer i den fugtige Sogndal. Målet var at kortlægge historiske temperaturer, men i stedet fandt forskerne en stor samling mumificerede træer. Foto: Terje Thun, NTNU Videnskabsmuseet. Dette træ døde højst sandsynligt i Foto: Terje Thun, NTNU Videnskabsmuseet. 64 GRØNT MILJØ 9/2009

65 Danmarks største indkøbsportal er gået i luften! Danmarks formentlig største indkøbsportal der vil sidestille små virksomheder med store når de køber ind, er en realitet. Som medlem af Danske Anlægsgartnere er du nu også medlem af Rabatportalen, der formentlig er Danmarks største. Over virksomheder er med. Rabatportalen er stiftet af Danske Anlægsgartnere, Danske Snedker- og Tømrermestre, DS Håndværk og Industri og Håndværksrådet. Stifterne af Rabatportalen har samlet alle deres indkøbsaftaler i én pulje, så vi på den måde kan skaffe vores små og mellemstore virksomheder samme rabatter og fordele, som de større virksomheder kan opnå. De aftaler, som medlemmer af Danske Anlægsgartnere hidtil har haft glæde af, fortsætter naturligvis i Rabatportalen med samme eller bedre vilkår. Danske Anlægsgartneres driftsselskab ProVerte A/S vil ligesom hidtil håndtere alle rabataftalerne for Danske Anlægsgartnere og ydermere er selskabet også udvalgt til at håndtere aftaler for resten af partnerne i Rabatportalen A/S, det vil sige virksomheder i Danmark. Allerede fra starten er der mere end 40 leverandører med i samarbejdet og vi forventer at antallet overstiger 100 når vi når indgangen til Alle aftaler og tilbud i Rabatportalen er kun for medlemmer. Jeg håber, at der vil blive gjort god brug af aftalerne samt at I alle vil finde, at Rabatportalen er endnu et aktivt medlems gode. God fornøjelse Stephan Falsner direktør Danske Anlægsgartnere Gå ind på og klik videre på rabataftaler på rabatportalen GRØNT MILJØ 9/

66 Foto: Havørnen og kongeørnen har atter indtaget vor himmel Vi leverer planter af høj kvalitet til alle typer park- og haveanlæg. Stor egen produktion af bl.a. allétræer, hæk- og læplanter. HedeDanmarks Planteskole: Planteskolen Brøndlundgård Brøndlundvej 2 Gabøl 6500 Vojens Telefon Telefax [email protected] Planteskolen Lillemark Lillemarksgyden 10 Ålsbo 5560 Aarup Telefon Telefax [email protected] Det var lykkedes os at udrydde både havørnen, glenten, kongeørnen og skarven herhjemme. Nu er det lykkedes os at få lokket dem tilbage igen. I dag yngler alle fire fugle igen i Danmark og øges i antal. Det skyldes at de har fået freden og pladsen til at gøre det. Og det kan vi takke et ændret natursyn for, mener forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser, Jesper Madsen. Vi tænkte tidliger, at disse arter som f.eks. havørn og skarv som vi før gjorde vort for at udrydde, aldrig ville komme tilbage til Danmark igen. Men Rød glente var almindelig i Danmark indtil den blev udryddet i starten af 1900-tallet. I dag findes der op til 1200 ynglepar i Danmark. Foto: Soleig Østerø. Skarven er ildeset af mange fordi den kan gøre indhug i lokale fiskebestande og ødelægge træer hvor den yngler. Men den har ynglet i landet i årtusinder og er en dansk urfugl. Foto: Per Christensen. Ib Asger Olsen: PLANTER I MILJØET natursynet har ændret sig, og den ændring har betydet at vi har skaffet plads og fred til disse fugle. Vi kan jo tydeligt se, at hvis de får fred i deres yngleperioder, så kommer de, yngler og tilpasser sig også, så de kan opleves på ganske nært hold. Det moderne samfund kan altså godt rumme arter af denne karakter. Det er tranerne også et godt eksempel på. De spreder sig overalt og selv på ret små områder, siger Jesper Madsen. Han understreger at succesen også viser at vi med god naturpleje kan gøre meget godt for f.eks. vores fuglearter. Det er et vigtigt budskab i formidlingen og succéshistorier i den danske naturpleje. Fuglene er fredede, men det er ikke kun fredning der har givet mange fugle bedre kår. Også indførslen af jagtfrie kerneområder har skabt levesteder for hundredtusindvis af vandfugle som befolkningen nu let kan iagttage. lt KILDE Danmarks Miljøundersøgelser (2009): Ændret natursyn har skaffet pladsen til truede fugle Definitioner, erfaringer, synspunkter og eksempler på anvendelse af planter i forbindelse med planlægning, udformning og forvaltning af grønne områder. 200 sider A4. Pris 387,50 kr. incl. moms. Bestilles på tlf eller på 66 GRØNT MILJØ 9/2009

67 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 NOVA06 GRUNDLAGET Bestilling eller DANSKE ANLÆGSGARTNERE Steen Kristensen Tlf.: Kim Poulsen Tlf.: Ingegårdsvej Tølløse Fax: Østerled Holbæk Fax: Tel.: km danske veje vil kunne stå under vand I fremtiden vil et syn som her fra Filippinerne måske kunne ses i den lokale hovedgade (dog højst sandsynligt uden palmer). Foto: traveler101. Når klimaforandringerne slår igennem inden for denne generation og den næste vil de større regnmængder betyde, at kilometer kommunale veje vil stå under vand. Ifølge det rådgivende ingeniørfirma Grontmij/Carl Bro er forklaringen at mere nedbør betyder, at vandløbene vil også blive fyldt hurtigere. Samtidig vil de løbe langsommere fordi havoverfladen vil stige og hældningen fra åen til havet derfor bliver mindre. Det betyder at grundvandsspejlet vil stige næsten lige så meget som havoverfladen. Men vejen behøver ikke engang være komplet oversvømmet før problemer begynder at opstå. Allerede når grundvandet kommer op til 20 cm under terrænniveau, halveres vejens forventede levetid. Grontmij/Carl Bro har fået oplysningerne takket være et nyt computerprogram der anvender data fra Kommunernes Landsforening og Kort- og Matrikelstyrelsens digitale terrænmodel, DTM højdemodellen, samt data om vandløb og søer fra Miljøministeriet og GEUS. Allerede nu er det muligt at afdække omfanget af fremtidens såkaldte blue spots, altså områder der kommer til at stå under vand. Det overraskende er at det ikke alene er ude ved kysten og i lavtliggende områder at nye søer kan opstå. Vores analyse viser at også områder og bykvarterer, der ligger f.eks. 50 meter over vandet, i fremtiden kan blive så fugtige at man ikke kan bo der mere - eller at veje, kældre og afgrøder risikerer at blive ødelagt af alt for meget vand og dannelsen af nye søer, siger chefkonsulent Sigurd Lauritsen, Grontmij Carl Bro til fagbladet Ingeniøren. lt KILDER Jørn Riishede Kristiansen (2009): Kortlæg dine blå pletter. Trafik & Veje 9/ 09. Henning Mølsted (2009): Danmark år 2050: De tusinde søers land. Ingeniøren, Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf GRØNT MILJØ 9/

68 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 68 GRØNT MILJØ 9/2009