Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Transkript

1 Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2009 Årsrapport for 2009 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / Fundarstjóri / Dirigent:

2 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 2 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 3-5 Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 6 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning 7-8 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 9-16 Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 17 Fíggjarstøða / Balance Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 20 Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav Leiðslustørv / Ledelseshverv 47 1

3 Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet Felagið / Selskabet P/F Suðuroyar Sparikassi Vágsvegur 71 FO-900 Vágur Skrásetingar nr. / Selskabsregistrerings nr V-tal / Skatteregistrerings nr Heimstaðarkommuna / Hjemstedskommune: Vágur Telefon / Telefon Heimasíða / Hjemmeside 4. roknskaparár / 4. regnskabsår Høvuðsdeild og deildir / Hovedkontor og filialer Høvuðsdeild / Hovedkontor Vágsvegur 71 Postboks 2 FO-910 Vágur Deildir / Filialer Niels Finsensgøta 31 Postboks 374 FO-110 Tórshavn Tvørávegur 21 FO-800 Tvøroyri Nevnd / Bestyrelsen Lars Djurhuus, nevndarformaður / bestyrelsesformand Malfriður Danberg, næstformaður / næstformand Gudfinn Olsen Óli Holm Mannbjørn Tausen Stjórn / Direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Grannskoðan / Revision NOTA Løggilt grannskoðanarvirki P/F / Statsautoriseret revisionsvirksomhed P/F 2

4 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør 2009 árið tá heimurin aftur varisliga byrjaði at hyggja frameftir Árið 2009 var merkt av teirri fíggjarligu heimskreppu, sum eisini rakti Føroyar við vaksandi arbeiðsloysi og fallandi nýtslu. Føroysku peningastovnarnir skifta til SDC Árið 2009 hevur eisini verið eyðkent av, at teir føroysku peningastovnarnir skifta frá P/F Elektron til SDC, eitt skifti, ið fer at geva Sparikassanum nógvar nýggjar møguleikar at tæna sínum viðskiftafólki. Arbeiðið við hesum umskifti er sera umfatandi og krevjandi. Miðað verður eftir, at teir føroysku peningastovnarnir í mai 2010 koma at virka eftir skipanini hjá SDC. Suðuroyar Sparikassi hevur harafturat nýtt árið 2009 til at bøta um og styrkja innara arbeiðslagið og fáa eina meiri smidliga og munadygga arbeiðsgongd. Tvær nýskapanir frá Suðuroyar Sparikassa í 2009 Árið byrjaði annars við fleiri nýskapanum frá Sparikassans síðu. Tann fyrsta var CO2-lánið, har viðskiftafólk kunnu fáa teirra sethús orkunýtslukannað, og síðani kunnu viðskiftafólk fáa lán til ábøtur í sambandi við orkusparing til lagaligar treytir. Ein onnur nýskapan var samstarvið við Posta, har allir girokundar gjørdust kundar hjá Suðuroyar Sparikassa og fingu atgongd til allar tænastur hjá Sparikassanum. Suðuroyar Sparikassi hevur gjøgnum Posta samstarvið fingið atgongd til fleiri viðskiftafólk, meiri tøkan pening, og harafturat komin nógv nærri øllum føroyskum húskjum. Aðalfundurin 2009 Sparikassin hevði aðalfund í apríl mánaði, har Lars Djurhuus og Gudfinn Olsen vóru afturvaldir året, hvor verden forsigtigt begyndte at kigge fremad igen Året 2009 har været påvirket af den globale finansielle krise, som også begyndte at vise sig på Færøerne gennem stigende arbejdsløshed og faldende forbrug. De færøske pengeinstitutter konverterer til SDC Året 2009 har desuden været kendetegnet ved, at de færøske pengeinstitutter skifter fra P/F Elektron til SDC. En konvertering, som kommer til at give Sparekassen en hel del nye muligheder for at betjene sine kunder. Arbejdet med konverteringen er yderst omfattende og krævende. Målet er, at de færøske pengeinstitutter i maj 2010 kører på SDC s platform. Suðuroyar Sparikassi har desuden brugt 2009 til at få forbedret og styrket interne arbejdsprocesser og på at få mere smidige og effektive arbejdsgange. Sparekassen lancerede to nyskabelser i 2009 Året startede desuden med flere nyskabelser fra Sparekassens side. Den første nyskabelse var CO2 lånet, hvor kunderne kan få deres bolig energitestet og herefter søge om lån til energiforbedringer på lempelige vilkår. En anden nyskabelse var samarbejdet med Posta, hvor alle girokunder blev konverteret til Suðuroyar Sparikassi kunder og dermed fik adgang til alle Sparekassens produkter og tjenester. Suðuroyar Sparikassi har gennem Posta samarbejdet fået adgang til flere kunder, mere likviditet og mulighed for at modtage fysiske betalinger fra hver eneste husstand på Færøerne via Posta s kurer tjeneste. Generalforsamling 2009 Sparekassen afholdt generalforsamling i april måned, hvor Lars Djurhuus og Gudfinn Olsen blev genvalgt. 3

5 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Á aðalfundinum í VB-húsinum vóru 94% av eginpeninginum umboðað og 12% av atkvøðunum. Sparikassin og hansara bygningar Í 2009 varð avgjørt at umleggja deildina á Tvøroyri frá at vera eina avgreiðsludeild til fyrstu ráðgevingardeild hjá Sparikassanum. Deildin er bert opin eftir avtalu, og bert í sambandi við ráðgevingarviðurskifti. Suðuroyar Sparikassi keypti í 2009 deildarbygningin hjá Føroya Banka í Vági. Um- og tilbygging verður væntandi liðug í mars 2011, har síðani nýggja høvuðssætið hjá Sparikassanum fer at vera. Útgrevstur byrjaði í desember 2009, og sjálvt byggiarbeiðið byrjar eftir ætlan í apríl Varisligur útlánsvøkstur Útlánsprosentið hjá Sparikassanum er framhaldandi lágt og er í dag 85%. Roynt hevur verið at halda vøksturin á útlánum undir 8% í Óvissan á fíggjarliga økinum hevur ávirkað, at tørvur hevur verið á tøkum peningi, og av hesari orsøk kann ein ov stórur vøkstur í útlánum vera ein váðaorsøk. Í 2009 er rentan lækkað fleiri ferðir við teirri fylgju, at 1. veðrættarrentan er lækkað frá 7,25% til 5,70%. Fakligi førleikin í hásætið Eins og undanfarin ár, varð í 2009 hildið áfram at menna fakliga førleikan hjá starvsfólkunum, og fýra starvsfólk byrjaðu í 2009 uppá grundleggjandi ráðgevaraútbúgving. At seta førleikamenningina av starvsfólki í fokus, er við til at skapa nakrar týðandi laðasteinar í framtíðarmenningini av Sparikassanum. Nýggjar roknskaparreglur stóran týdning fyri Sparikassan Árið 2009 hevur eisini verið eyðkent av nýggjum fíggjarligum lógarkrøvum, sum seta størri krøv til Sparikassans virki. Ein av teimum týdningarmestu broytingunum er skiftið frá avsetingum til niðurskrivingar, har Sparikassans niðurskrivingar eru hagfrøðiliga útroknaðar og skulu lúka nøkur saklig krøv fyri niðurskrivingum. Áður vóru avsetingarnar meiri sermerktar av eini subjektivari meting. Ein onnur týðandi roknskaparbroyting er skiftið frá beinleiðis inntøkuføring av ómaksgjøldum til útjavnaða inntøkuføring yvir alt tíðarskeiðið. Henda broyting hevði eina negativa ávirkan áðrenn skatt á eginpeningin hjá Sparikassanum við 4,8 mió. kr. í Broytingarnar vegna nýggjar roknskapurreglur eru útgreinaðar á s. 22. På generalforsamlingen i VB-huset var 94 % af kapitalen repræsenteret og 12 % af stemmerne. Sparekassen og dens bygninger Sparekassen valgte i 2009 at omstrukturere sin filial på Tvøroyri fra en kassefilial til Sparekassens første rådgivningsfilial. Filialen er kun åben efter aftale og kun i forbindelse med rådgivningsmæssige forhold. Suðuroyar Sparikassi købte desuden i 2009 Føroya Bankis filialbygning i Våg. Om- og tilbygningen af bygningen forventes afsluttet i marts 2011, hvorefter Sparekassens nye hovedkvarter kan tages i brug. Udgravningen er påbegyndt i december 2009 og byggeriet forventes at begynde i april måned Forsigtig vækst i udlånene Sparekassens udlånsprocent er fortsat lav. Udlånsprocenten er i dag 85%. Arbejdet har været med at holde væksten i udlån på under 8% i Usikkerheden i den finansielle sektor medvirkede til, at likviditet har været en mangelvare, og dermed kan en for stor udlånsvækst være en risikofaktor. I løbet af 2009 er renten faldet flere gange, hvorved 1. prioritetsrenten gennem året er faldet fra 7,25% til 5,70%. Kompetenceudvikling i højsæde I 2009 er de tidligere års indsats for at hæve de faglige kompetencer i tråd med visionen også fortsat. Og fire ansatte er tilmeldt basisrådgiveruddannelsen. Den megen fokus på kompetenceudvikling er en vigtig byggesten i Sparekassens fremtidige udvikling. Nye regler for regnskabsaflæggelse med stor betydning for Sparekassen 2009 har også været kendetegnet ved en hel del ny finansiel lovgivning, som sætter større krav til Sparekassens virke. En af de vigtigste ændringer er skiftet fra hensættelser til nedskrivninger, hvor Sparekassens nedskrivninger er statistisk beregnede, og de skal opfylde nogle objektive kriterier for at kunne nedskrives. Tidligere var hensættelserne af mere subjektiv karakter. En anden vigtig regnskabsmæssig ændring er skiftet fra direkte indtægtsføring af provisioner til løbende indtægtsføring. Denne ændring havde en negativ effekt før skat på Sparekassens egenkapital på 4,8 mio. kr. i Ændringerne forårsaget af de nye regnskabsregler er forklaret på s

6 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion Bankapakki I og kredittpakkin Sparikassin fór upp í kredittpakkan í Sparikassin fekk av hesum eitt kapitalinnskot sum hybridkapitalur upp á 10,3 mió. kr. Kredittpakki og Bankapakki I hava ført við sær stórar útreiðslur fyri Sparikassan, tí umframt ómaksgjøldini fyri bankapakka I uppá 1,6 mió. kr., hevur Sparikassin verið noyddur at gjalda 1,2 mió. kr. fyri trygdina, og harumframt 0,2 mió. kr. fyri kredittpakkan í Stórar niðurskrivingar Sparikassin hevði stórar niðurskrivingar uppá sínar kundar í Tap og niðurskrivingar eru í 2009 t.kr í mun til t.kr í Hetta er avleiðing av tí veiku fíggjarligu støðuni í Føroyum, har fleiri kundar eru komnir í fíggjarliga trongstøðu. Sparikassin fylgir væl við teimum veiku kundunum fyri at minka um tapini og at avmarka kredittváðan. Ársúrslit Úrslitið í 2009 gav eitt avlop uppá t.kr. ið er nøktandi, tá hugsað verður um tað núverandi búskaparligu støðuna. Hetta er eisini nógv betri enn 2008, har avlopið bert var 154 t.kr. Góður solvensur og gott gjaldføri Við endan av 2009 var solvensprosentið hjá Sparikassanum 14,4%, sum er betur enn í 2008, har solvensprosentið var 12,2%. Lógarkravið er eitt solvensprosent uppá 8%. Sparikassans gjaldføri er sera gott, samanborið við lógarkravið um tøkan pening. Gjaldførið er 199%, ið svarar til 113 mió. kr. í tøkum peningi. Hetta merkir at Sparikassin er sunnur og væl fyri at klára avbjóðingarnar í framtíðini til gagn fyri sínar kundar og partaeigarar. Við ynski um framhaldandi gott samstarv. Bankpakke I og kreditpakken Sparekassen tiltrådte kreditpakken i Sparekassen fik herigennem et kapitalindskud i form af hybridkapital på 10,3 mio. kr. Kreditpakke og Bankpakke I har dog været forbundet med store udgifter for Sparekassen, idet udover provisionsbetalingerne for bankpakke I på 1,6 mio. kr., har Sparekassen måtte betale 1,2 mio. kr. på garantierne, og yderligere 0,2 mio. kr. for kreditpakken i Store nedskrivninger Sparekassen havde store nedskrivninger på sine kunder i Tab og nedskrivninger var i 2009 på t.kr imod t.kr i Dette er en følge af den svage økonomiske situation på Færøerne, hvor flere kunder er kommet i økonomiske problemer. Sparekassen følger dog sine svage kunder tæt for at mindske sine tab og for at begrænse sin kreditrisiko. Årets resultat Årets resultat i 2009 blev et overskud på t.kr., som er tilfredsstillende set i forhold til den nuværende økonomiske situation. Dette er også en markant forbedring i forhold til 2008, hvor overskuddet var 154 t.kr. God solvens og god likviditet Ved udgangen av 2009 var Sparekassens solvensprocent på 14,4%, som er en forbedring i forhold til 2008, hvor solvensen var 12,2%. Loven kræver en solvensprocent på 8%. Sparekassens overdækning er god i forhold til lovkrav om likviditet. Overdækningen er 199%, hvilket svarer til en fri likviditet på 113 mio. kr. Dette bevirker, at Sparekassen er sund og godt polstret til at kunne klare fremtidens udfordringer til glæde for sine kunder og sine aktionærer. Med ønsket om et fortsat godt samarbejde. Søren L. Bruhn, stjóri Søren L. Bruhn, direktør 5

7 Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning Vit hava í dag viðgjørt og góðkent ársfrásøgnina fyri roknskaparárið 1. januar 2009 til 31. desember 2009 fyri Suðuroyar Sparikassa P/F. Ársfrásøgnin og leiðslufrágreiðingin eru settar upp samsvarandi Lóg um fíggjarstovnar v.m., kunngerð og leiðreglum frá Fíggjareftirlitinum viðvíkjandi frásøgn fyri peningastovnar v.m. Tað er okkara fatan, at ársroknskapurin gevur eina rættvísandi mynd av felagsins ognum, skyldum og fíggjarstøðu 31. desember 2009 og úrslitinum av virkseminum í tíðarskeiðinum 1. januar desember Tað er okkara fatan, at leiðslufrágreiðingin gevur eina rættvísandi umrøðu av gongdini í virkseminum hjá Sparikassanum og fíggjarligu støðuni, umframt eina rættvísandi lýsing av teimum týðandi váðunum og óvissufaktorunum, sum Sparikassin kann ávirkast av. Ársfrásøgnin verður løgd fyri aðalfundin, og mælt verður til at góðkenna hana. Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 for Suðuroyar Sparikassi P/F. Årsregnskabet og ledelsesberetningen er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.v. Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt resultat af Sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2009 til 31. december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i Sparekassens aktiviteter og økonomiske forhold, samt en retvisende beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som Sparekassen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Vágur, hin 16. april 2010 / Vágur, den 16. april 2010 Stjórn / Direktion Søren L. Bruhn Stjórn / Direktion Nevnd / Bestyrelse Lars Djurhuus Malfriður Danberg Mannbjørn Tausen Formaður / Formand Næstformaður / Næstformand Gudfinn Olsen Óli Holm 6

8 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning Til partaeigararnar í Suðuroyar Sparikassi P/F Vit hava grannskoðað ársroknskapin og leiðslufrágreiðingina hjá Suðuroyar Sparikassa P/F fyri roknskaparárið 1. januar 31. desember Ársroknskapurin fevnir um rakstrarroknskap, fíggjarstøðu, frágreiðing um eginogn, nýttan roknskaparhátt og notur. Ársroknskapurin og leiðslufrágreiðingin eru gjørdar samsvarandi lóg um fíggjarligt virksemi. Ábyrgd leiðslunnar Leiðslan hevur ábyrgd av at gera ein ársroknskap, ið gevur eina rættvísandi mynd í samsvari við lóg um fíggjarligt virksemi. Henda ábyrgd ber í sær, at felagið støðugt hevur tað innanhýsis eftirlit, ið skal til fyri at ársroknskapur kann gerast, sum gevur eina rættvísandi mynd uttan týðandi skeivleikar, uttan mun til um skeivleikarnir standast av sviki ella mistøkum, at nýttur verður hóskandi roknskaparháttur, og at roknskaparligu metingarnar, sum gjørdar eru, eftir umstøðunum mugu ætlast at vera rímiligar. Leiðslan hevur harumframt ábyrgdina av at gera eina leiðslufrágreiðing, sum gevur eina rættvísandi umrøðu í samsvari við lóg um fíggjarligt virksemi. Grannskoðanin og ábyrgd grannskoðarans Okkara ábyrgd er við støði í grannskoðanini at gera eina niðurstøðu um ársroknskapin og leiðslufrágreiðingina. Vit hava grannskoðað samsvarandi galdandi donskum grannskoðanarreglum, ið krevja, at vit halda tey etisku krøvini og leggja til rættis og grannskoða fyri at fáa grundaða vissu fyri, at tað ikki eru týðandi skeivleikar í ársroknskapinum og leiðslufrágreiðingini. Grannskoðanin ber í sær, at gjørt verður tað arbeiði, sum skal til fyri at fáa grannskoðanarprógv fyri upphæddum og upplýsingum í ársroknskapinum og leiðslufrágreiðingini. Grannskoðarin metir um, hvat arbeiði skal gerast, harundir metir hann um vandan fyri týðandi skeivleikum í ársroknskapinum og leiðslufrágreiðingini, uttan mun til um skeivleikarnir standast av sviki ella mistøkum. Grannskoðarin metir eisini um innanhýsis eftirlitið, ið skal til fyri at felagið kann gera ein ársroknskap, sum gevur eina rættvísandi mynd, umframt at gera eina leiðslufrágreiðing, sum gevur eina rættvísandi umrøðu. Hetta verður gjørt fyri at leggja grannskoðanina til rættis eftir umstøðunum og ikki fyri at gera eina niðurstøðu um dygdina á innanhýsis eftirlitinum. Grannskoðanin ber eisini í sær, at støða verður tikin til, um roknskaparhátturin, sum leiðslan nýtir, er hóskandi, um tær roknskaparligu metingarnar, sum leiðslan hevur gjørt eru rímiligar, og hvussu ársroknskapurin og leiðslufrágreiðingin sum heild er Til aktionærerne i Suðuroyar Sparikassi P/F Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Suðuroyar Sparikassi P/F for regnskabsåret 1. januar 31. december Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af 7

9 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning gjørdur. Tað er okkara fatan, at vit hava fingið nøktandi grannskoðanarprógv, ið kann vera grundarlag undir okkara niðurstøðu. Grannskoðanin hevur ikki givið orsøk til fyrivarni. Niðurstøða Tað er okkara fatan, at ársroknskapurin gevur eina rættvísandi mynd av Sparikassans ognum, skyldum fíggjarligu støðu og av úrslitinum av virksemi felagsins í roknskaparárinum 1. januar 2009 til 31. desember 2009 samsvarandi lóg um fíggjarligt virksemi, umframt at leiðslufrágreiðingin gevur eina rættvísandi umrøðu í samsvari við lóg um fíggjarligt virksemi. den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Tórshavn, hin 16. apríl 2010 / Tórshavn, april 16, 2010 NOTA Løggilt grannskoðanarvirki P/F / State Authorized Public Accountants P/F Bjarni Arnason Løggildur grannskoðari Jóannes Olsen Skrásettur grannskoðari 8

10 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Høvuðsvirksemi Høvuðsvirksemi Suðuroyar Sparikassa er at bjóða fíggjarligar tænastur mest til privatkundar. Sparikassans miðdepil eru Føroyar. Suðuroyar Sparikassi bjóðar sínum kundum eitt breitt úrval av fíggjarligum tænastum saman við fíggjarligari ráðgeving. Gongdin í búskaparligu viðurskiftunum Ársúrslitið er t.kr. í mun til 154 t.kr. í Úrslitið stavar mest frá tí positivu gongdini í netto rentuinntøkuni uppá t.kr., meðan tær øktu niðurskrivingingarnar uppá t.kr. og gjaldingin til Finansiel Stabilitet uppá t.kr. ávirka úrslitið negativt. Umroknað til ársverk eru 17 starvsfólk í Suðuroyar Sparikassa, tað sama sum í Útlán og innlán Figur 1: Út- og innlán í mió. kr. Hovedaktivitet Suðuroyar Sparikassis hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter primært til privatkunder. Sparekassens fokusområde er Færøerne. Suðuroyar Sparikassi tilbyder sine kunder et bredt sortiment af finansielle ydelser kombineret med finansiel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat er t.kr. mod 154 t.kr. i Resultatet er især påvirket i positiv retning af en forbedring i nettorenteindtægterne på t.kr, mens øgede nedskrivninger på t.kr. og betaling til Finansiel Stabilitet på t.kr. især påvirker resultatet negativt. Omregnet til årsværk er antallet af ansatte i Suðuroyar Sparikassi 17 det samme som i Udlån og indlån Figur 1: Ud- og indlån i mio. kr Útlán Innlán Udlån Indlån Figur 2: Gongdin í út- og innlánum, index. 2005=100 Figur 2: Udvikling i ud- og indlån, index. 2005= Útlán Innlán Udlån Indlån Innlánini eru økt frá 542 mió. kr. í 2008 til 550 mió. kr. í Hetta svarar til eina øking á 1%. Útlánini eru økt við 4% frá 434 mió. kr. í 2008 til 451 mió. kr. í Tann avmarkaði vøksturin í útlánunum Sparekassens indlån er steget fra 542 mio. kr. i 2008 til 550 mio. kr. i Dette svarer til en stigning på 1%. Sparekassens udlån er derimod steget fra 434 mio. kr. i 2008 til 451 mio. kr. i 2009, hvilket svarer til en stigning på 4%. Den begrænsede vækst i udlånene er primært 9

11 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning er mest lántur til verandi kundar í Sparikassanum. sket til eksisterende kunder. Solvensur og eginpeningur Figur 3: Solvensur í prosentum Solvens og egenkapital Figur 3: Solvens i procent Solvensprosent Lógarkrav Solvens Lovkrav Figur 4: Eginpeningurin í mió. kr. Figur 4: Egenkapital i mio. kr Eginogn Egenkapital Solvensurin ultimo 2009 var 14,4%. Lógarmarkið er 8%, so Sparikassin hevur ein sterkan solvens. Eftir ársúrslitið uppá t.kr. er eginognin t.kr. Lækkingin í eginognini frá 2008 til 2009 vóru broytingar í roknskarreglunum, sum høvdu eina negativa ávirkan á eginognina við kr t.kr. Broytingar í roknskaparreglunum eru broytingin frá beinleiðis inntøkuføring av ómaksgjøldum til útjavnaða inntøkuføring yvir alt tíðarskeiðið, og broytingin frá avsetingum til niðurskrivingar. Væntanin til 2010 Árið 2010 verður væntandi eitt útreiðslukrevjandi ár fyri Sparikassan. Sparikassin hevur stórar útreiðslur til bankapakka I, kreditpakkan og útreiðslur í samband við umskifti frá P/F Elektron til SDC, og búskaparliga gongdin í 2010 er hartil ótrygg og kann elva til fleiri niðurskrivingar. Lovens krav til pengeinstitutternes solvens er 8%. Suðuroyar Spairkassi har en solvens på 14,4%, hvorved Sparekassen har en solid solvens. Efter årets resultat på t.kr. udgør Sparekassens egenkapital t.kr. Faldet i egenkapital fra 2008 til 2009 skyldes ændringen af regnskabsregler, som har haft en negativ påvirkning på egenkapitalen med t.kr. De regnskabstekniske forhold er ændringen fra direkte indtægtsføring af provisioner til, at provisionerne skal fordeles ud over lånenes løbetid, og skiftet fra hensættelser til nedskrivninger. Forventninger til er forventet at blive et omkostningstungt år for Sparekassen, idet Suðuroyar Sparikassi har store omkostninger til bankpakke I, kreditpakken samt omkostninger i forbindelse med konverteringen fra P/F ELEKTRON til SDC. Konjunkturforløbet for 2010 er desuden behæftet med en vis usikkerhed, som kan føre til flere nedskrivninger. 10

12 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Úrslitið í 2009 var positivt, og Suðuroyar Sparikassi væntar eisini eitt positivt úrslit í 2010, hóast tær øktu útreiðslurnar. Tilgongd av hybrid kapitali Sparikassin hevur eftir tilmæli frá Nationalbankanum og Fíggjareftirlitinum til fíggjarstovnarnar, upptikið 10,3 mió. kr. í hybrid kjarnukapitali. Vinningsbýti Sparikassin er limur í Det Private Beredskab og er harvið fevndur av Garantiordninginum undir Bankapakka I. Tí kemur Sparikassin undir kravið um ikki at rinda vinningsbýti inntil tann 30. september Corporate Governance Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ynskir eitt neyvt samstarv við partaeigararnar, har teir kunnu leggja fram síni sjónarmið, og gjøgnum hetta hava sína ávirkan á síni íløgu. Hetta verður m.a. tryggjað við beinleiðis vali í nevndina á aðalfundinum. Á aðalfundinum hava partaeigararnir eisini møguleika at seta fram spurningar og fáa ymisk uppskot til viðgerðar. Góð upplýsing er eisini tryggjað við, at Sparikassin hevur eina dagførda heimasíðu við viðkomandi upplýsingum og tíðindum. Sparikassin strembar eisini eftir at hava partaeigarafundir, so partaeigararnir altíð verða kunnaðir um fíggjarstøðuna og gongdina hjá Sparikassanum. Suðuroyar Sparikassi hevur í tráð við tilráðing frá Finansráðnum valt at almannakunngera ymiskar Corporate Governance-upplýsingar, sum eru knýttar at tilráðing um punktini IV, V, VI sambært Punktini snúgva seg um nevndarinnar uppgávu og ábyrgd, hvussu nevndin er samansett og samsýning hjá nevnd og stjórn, og harumframt ein sjálvstøðug tilráðing frá Finansráðnum um uttanhýsis grannskoðan. Í samsvar við tilráðingina skal Suðuroyar Sparikassi, í sambandi við fráboðan til aðalfund, halda seg til tilráðingarnar frá Finansráðnum um góða felagsleiðslu og uttanhýsis grannskoðan. Okkara støða til báðar tilráðingarnar er í høvuðsheitum jalig fyri peningastovnin og okkara lutaeigarar í felagnum (samskiftisfólk, viðskiftafólk, veitarar og nærsamfelagið) og samanspælið millum hesi er ein treyt fyri eini framhaldandi jaligari menning av peningastovninum. Årsresultatet for 2009 viste et positivt resultat, og Suðuroyar Sparikassi forventer et positivt resultat for 2010 på trods af de øgede udgifter. Tilførsel af hybrid kapital Sparekassen har på baggrund af de generelle anbefalinger fra Nationalbanken og Finanstilsynet til finanssektoren, optaget 10,3 mio. kr. i hybrid kernekapital. Udbytte Sparekassen er medlem af Det Private Beredskab og er dermed omfattet af Garantiordningen under Bankpakke I. Som følge heraf er banken underlagt krav om ikke at udbetale udbytte indtil den 30. september Corporate Governance Sparekassens bestyrelse ønsker en tæt dialog med sine aktionærer, hvor aktionærerne har let ved at yde indflydelse på sin investering. Dette sikres f.eks. ved direkte valg på generalforsamlingen til bestyrelsen. På generalforsamlingen har aktionærerne også mulighed for at stille spørgsmål og få forslag med til behandling. Tæt information sikres også ved, at Sparekassen har en opdateret hjemmeside med relevante informationer og nyheder. Sparekassen tilstræber desuden at afholde aktionærmøder, så aktionærerne løbende bliver informeret omkring status og udvikling i Sparekassen. Suðuroyar Sparikassi har i tråd med Finansrådets anbefalinger valgt at offentliggøre forskellige Corporate Governance oplysninger, som er knyttet til anbefalingerne om punkterne IV, V, VI, jf. Punkterne handler om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag, og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling fra Finansrådet om ekstern revision. I henhold til anbefalingerne skal Suðuroyar Sparikassi i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Vores holdning til begge sæt anbefalinger er generelt positiv, for pengeinstituttet og vores interessenter (medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund) og samspillet disse imellem er en forudsætning for pengeinstituttets fortsatte positive udvikling. 11

13 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Sum lokalur peningastovnur gera vit okkum ómak at hava eitt gott persónligt samband við viðskiftafólkið, og tá vit jú liva av at veita viðskiftafólkunum álit og trygd, er neyðugt, at vit, umframt ábyrgd og fyrilit til partaeigararnar, eisini taka fyrilit til ynski frá øðrum áhugaðum. Partaeigarar og onnur áhugað kunnu lesa meira um peningastovnsins støðu til tilmælini. Vit liva upp til so at siga øll tey tilmælini. Í sambandi við tey tilmæli, sum vit ikki fylgja, er nærri frágreiðing um hví vit ikki gera tað. Hetta eftir meginregluni: Fylgið ella greiðið frámeginregluni. Vit fylgja tilráðingunum hjá Finansráðnum eftir fylgið ella greiðið frá-meginregluni, tí at vit niðanfyri greiða frá teimum ymisku punktunum, har vit hava valt at víkja frá tilráðingunum. Corporate Governance tilmælini eru býtt upp í 8 fylgjandi høvuðspartar: I Partaeigaranna leiklutur og viðspæl við leiðslu felagsins II Íognarleiklutur og týdningur fyri felagið III Opinleiki og gjøgnumskygni IV Nevndarinnar uppgávur og ábyrgd V Samanseting av nevndini VI Samsýning til nevnd og stjórn VII Váðastýring VIII Grannskoðan Tilmælini frá Finansráðnum útgreina nøkur viðurskifti í sambandi við Corporate Governance. Tilmælini pkt. IV, V og VI um nevndarinnar uppgávur og ábyrgd, samanseting av nevndini og samsýning til nevnd og stjórn. Harumframt er sjálvstøðugt tilmæli um uttanhýsis grannskoðan. Corporate Governance-tilmælini og tilmælini frá Fíggjarráðnum koma afturat teimum reglum, sum eru í lóggávuni fyri felagið um leiðsluna, umframt fíggjarligu lóggávuna hjá peningastovninum. Tilmælini frá Corporate Governance kunnu lesast á og tilráðingin frá Finansráðnum kann lesast á Um tilmælini, sum peningastovnurin ikki fylgir, skal serliga gevast gætur: Tilrátt verður, at nevndin á hvørjum ári samtykkir yvirskipaðar almennar karmar fyri tað grannskoðarin letur av ikki-grannskoðaraveitingum við tí fyri eyga at tryggja grannskoðarans gegni v.m. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tá uttanhýsis grannskoðarans veitingar í fyrsta lagi viðvíkja rakstrar-, skatta- og roknskaparviðurskiftum. Som lokalt pengeinstitut satser vi særligt på den personlige kundekontakt, og da vi lever af at leve op til kundernes tillid og tryghed, er det vigtigt, at der udover skyldig hensyntagen til aktionærerne også tages hensyn til ønsker hos vores øvrige interessenter. Aktionærer og andre interessenter kan i det følgende læse mere om pengeinstituttets holdning til anbefalingerne. Vi lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger, som vi ikke lever op til, er der redegjort nærmere om baggrunden herfor i overensstemmelse med et følg eller forklar princip. Finansrådets anbefalinger lever vi op til efter et følg eller forklar princip, idet vi neden for redegør for de enkelte punkter, hvor vi har valgt at fravige anbefalingerne. Corporate Governance anbefalingerne er opdelt i følgende 8 hovedafsnit: I Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen II Interessenternes rolle og betydning for selskabet III Åbenhed og gennemsigtighed IV Bestyrelsens opgaver og ansvar V Bestyrelsens sammensætning VI Bestyrelsens og direktionens vederlag VII Risikostyring VIII Revision Finansrådets anbefalinger uddyber en række forhold i relation til Corporate Governance anbefalingernes punkt IV, V og VI om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling om ekstern revision. Corporate Governance anbefalingerne og Finansrådets supplerende anbefalinger supplerer de regler, der findes i selskabslovgivningen om ledelsen, samt for pengeinstitutterne den finansielle lovgivning. Corporate Governance anbefalingerne kan ses på og Finansrådets anbefalinger kan ses på Om anbefalingerne som pengeinstituttet ikke følger skal særligt bemærkes: Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede, generelle rammer for revisors levering af ikke-revisionsydelser med henblik på at sikre revisors uafhængighed mv. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ekstern revisors ydelser primært relaterer sig til drifts-, skatte- og regnskabsmæssige forhold. 12

14 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tilrátt verður, at upplýsingar um høvuðsinnihaldið í fráfaringarskipanini verða alment fráboðaðar í ársfrásøgnini. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tí skipaninar eru mettar ikki at vera av slíkum slag, at upplýsingar um hetta eru neyðugar fyri eina meting av peningastovnsins skyldum, og tá upplýsingar um lønarviðurskiftini hjá teimum einstøku ikki verða mettar at hava týdning fyri almenningin. Tilrátt verður, at leiðslan og nevndin áseta eina mannagongd at eftirmeta samstarvið millum nevnd og leiðslu eina ferð um árið. Tað verður gjørt við formligari samrøðu millum stjóran og nevndarformannin. Úrslitið av samrøðuni verður lagt fyri samlaðu nevndina. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin heldur, at hon, við teimum mongu fundum og neyva samstarvi millum nevnd og stjóra, hevur neyðuga samskiftið um náddu úrslitini. Tilrátt verður, at nevndin ásetir eina tilgongd í sambandi við eftirmeting av úrslitum av arbeiðinum hjá formanni og hinum nevndarlimunum. Eftirmetingin verður regluliga og við jøvnum millumbilum skipað við tí fyri eyga at bøta um nevndararbeiðið og at áseta greið krøv fyri eftirmetingina. Tilrátt verður, at eftirmetingin av nevndini verður gjørd eina ferð um árið, og at nevndarformaðurin stendur fyri eftirmetingini við møguligari hjálp uttaneftir, og at øll nevndin umrøður úrslitið, og at mannagongdin fyri eftirmetingina verður lýst í ársfrásøgnini. Tilráðingin verður ikki fylgd. Sum er, heldur nevndin ikki, at tað í høvuðsheitum er neyðugt formliga at eftirmeta arbeiðið hjá nevndini, leiðsluni og samstarv teirra millum. Tilrátt verður, at nevndin, eina ferð um árið, eftirmetir arbeiðið og úrslitið hjá leiðsluni eftir frammanundan gjørdum mannagongdum. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin eftirmetir javnan úrslit og arbeiði hjá leiðsluni, men ikki eftir føstum mannagongdum. Tilrátt verður, at nevndarlimur, sum eisini er limur í leiðsluni í øðrum vinnufelag, ikki er vanligur limur í fleiri enn trimum nevndum ella í einum føri formaður og hevur einstakan vanligan nevndarsess í feløgum, sum Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers væsentligste indhold offentliggøres i selskabets årsrapport. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ordningerne ikke findes at være af en sådan karakter, at oplysninger herom er væsentlige for en vurdering af pengeinstituttets forpligtelser, og idet oplysninger om enkeltpersoners aflønningsforhold ikke findes at være relevante for offentligheden. Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én gang årligt evalueres ved en formaliseret dialog mellem den administrerende direktør og bestyrelsesformanden. Resultatet af evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder, at den med hyppige møder og det tætte samarbejde mellem bestyrelse og direktionen faciliteter den nødvendige dialog omkring de opnåede resultater. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater og sammensætning løbende og systematisk evalueres med henblik på at forberede bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for evalueringen. Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages en gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at resultatet drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten oplyses om fremgangsmåde ved bestyrelsens selvevaluering. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder ikke pt. behov for skematiske evalueringer af bestyrelse, direktion og samarbejdet imellem disse. Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte klare kriterier. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen evaluerer løbende direktionens resultater og arbejde, men ikke efter klare fastsatte kriterier. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, 13

15 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning ikki eru ein partur av konsernini, uttan so, at serlig viðurskifti gera seg galdandi. Peningastovnurin fylgir ikki tilráðingini. Nevndin heldur tað vera týdningarmikið, at allir nevndarlimir hava alla ta orku, sum neyðug er, fyri at gera sítt besta í nevndararbeiðinum. Nevndin heldur kortini ikki, at tað er talið á nevndarsessum, men heldur arbeiðsbyrðan, sum fylgir við teimum, sum er viðkomandi. Javnan verður mett um onnur leiðslustørv og tíðarnýtslu hjá nevndarlimum. der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen. Bestyrelsen finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen finder imidlertid ikke, at det er antallet af poster, men derimod den dermed forbundne arbejdsmængde, der er relevant. Medlemmernes øvrige ledelseshverv og tidsforbruget hertil vurderes løbende. Suðuroyar Sparikassi hevur tann vanliga ársaðalfundin 28. apríl Á aðalfundinum í 2010 standa Pól Thorsteinsson og Mannbjørn Tausen fyri vali. Pól Thorsteinsson hevur valt at siga seg úr nevndini og nýggjur nevndarlimur skal tí finnast fyri Pól, meðan nevndin tilmælir at Mannbjørn Tausen verður afturvaldur. Mannbjørn hevur í sínum arbeiði og sínum fyrrverandi álitisstørvum ein stóran kunnleika á tí fíggjarliga økinum og til leiðslu. Tá nevndin tilmælir eitt valevni til nevndina, byggir tilmælið á fakligan førleika og áhuga, ið viðkomandi leggur á arbeiðið. Førleikin hjá nevndarlimunum: Lars Djurhuus er eftirløntur yvirlærari og skrivari í Porkeris kommunu. Malfriður Danberg er bókhaldari og hevur áður arbeitt sum bankakvinna. Óli Holm er eftirløntur varaskúlastjóri, fyrrverandi landsstýrismaður, og hevur harumframt eisini havt mong álitisstørv. Gudfinn Olsen er studentaskúlalærari og hevur áður verið stjóri í einum byggifelagi. Mannbjørn Tausen er fyrisitingarleiðari í Sparikassanum, og fyrrverandi borgarstjóri í Vági, og hevur harumframt havt fleiri álitisstørv. Nevndin hevur havt 15 nevndarfundir í Nevndin hevur sett sær sum mál at hava í minsta lagi ein fund hvørt fjórðingsár. Nevndarlimir kunnu sita í nevnd Sparikassans til komandi aðalfund eftir at teir hava fylt 70 ár. Nevndarlimir fáa eina árliga løn fyri at sita í nevnd Sparikassans. Formaðurin fær dupulta løn, og Suðuroyar Sparikassi afholder ordinær generalforsamling den 28. april På generalforsamlingen 2010 er Pól Thorsteinsson og Mannbjørn Tausen på valg. Pól Thorsteinsson har valgt at trække sig ud af bestyrelsen og derfor skal et nyt bestyrelsesmedlem findes for Pól, mens bestyrelsen genindstiller Mannbjørn Tausen til bestyrelsen. Mannbjørn har gennem sit arbejde og sine tidligere tillidsposter et stort kendskab til den finansielle sektor og til ledelse. Når bestyrelsen indstiller en kandidat til bestyrelsen, er kandidaten udpeget ud fra vedkommendes faglige kvalifikationer og ud fra en stor interesse i Sparekassen. Bestyrelsens kvalifikationer: Lars Djurhuus er pensioneret overlærer og sekretær for Porkeris kommune. Malfriður Danberg er bogholder og tidligere bankansat. Óli Holm er pensioneret skoleinspektør, tidligere minister, og har bestridt et utal af forskellige tillidsposter. Gudfinn Olsen er gymnasielærer og tidligere direktør i en entreprenørvirksomhed. Mannbjørn Tausen er administrationschef i Sparekassen og tidligere borgmester i Våg, samt har haft flere tillidsposter. Bestyrelsen har gennem 2009 afholdt 15 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen tilstræber at afholde mindst et møde i hvert kvartal. Bestyrelsesmedlemmer kan sidde i Sparekassens bestyrelse til kommende generalforsamling efter de er fyldt 70 år. Bestyrelsesmedlemmerne får en årlig aflønning for at sidde i Sparekassens bestyrelse. Formanden får dobbelt 14

16 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning næstformaðurin fær 1½ løn samanborið við lønina hjá einum vanligum nevndarlimi. Nevndin fær kr um árið at býta. Sparikassin hevur onga bonusskipan við stjórnina, men er lønin grundløn umframt eftirløn. Í nevndini í Suðuroyar Sparikassa eru flestu limir óheftir. Einastu heftu limirnir eru Mannbjørn Tausen, sum starvast í Sparikassanum, og Malfriður Danberg, ið er tilnevnd av stórpartaeigaranum í Sparikassanum - Suðuroyargrunnurin. Hvør nevndarlimur eigur hesi partabrøv í Sparikassanum í krónum: Lars Djurhuus, formaður kr Malfriður Danberg, næstformaður kr Óli Holm kr Gudfinn Olsen kr Mannbjørn Tausen kr Hvør nevndarlimur stendur fyri vali triðja hvørt ár upp á skift. aflønning, mens næstformanden får 1½ aflønning sammenlignet med et ordinært bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen får årligt kr til deling for deres arbejde. Sparekassen har ingen bonusaflønning af sin direktion, hvis løn består af grundløn + pension. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse består overvejende af uafhængige medlemmer. De eneste to afhængige medlemmer er Mannbjørn Tausen, som er ansat i Sparekassen, og Malfriður Danberg, som er udpeget af Sparekassens storaktionær, Suðuroyargrunnurin. Hvert bestyrelsesmedlem ejer følgende aktier i Sparekassen i kroner: Lars Djurhuus, formand kr Malfriður Danberg, næstformand kr Óli Holm kr Gudfinn Olsen kr Mannbjørn Tausen kr Hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert tredje år på skift. Tænastualdurin hjá verandi nevnd er: Lars Djurhuus, formaður Malfriður Danberg, næstformaður Óli Holm Gudfinn Olsen Mannbjørn Tausen 33 ár 6 ár 14 ár 7 ár 3 ár Den nuværende bestyrelses anciennitet er: Lars Djurhuus(formand) Malfriður Danberg Óli Holm Gudfinn Olsen Mannbjørn Tausen 33 år 6 år 14 år 7 år 3 år Upplýsingar um leiðsustørv hjá stjórn og nevndarlimum eru at finna á aftastu síðuni í ársfrásøgnini. Grannskoðanarbólkur Í feløgum við kompleksum roknskapar- og grannskoðanarviðurskiftum verður tilmælt, at nevndin umhugsar, um ein grannskoðanarbólkur skal setast til at fyrireika viðgerðina hjá nevndini av grannskoðanarog roknskaparviðurskiftum. Sparikassin fylgir partvíst tilráðingini, í tí at nevndin hevur umhugsað grannskoðarnarbólkin, men valt við atliti til støddina á Sparikassanum ikki at stovnseta hann enn. Vitanar tilfeingi Týðandi vitanar tilfeingi av serligum týdningi fyri framtíðar inntøkum stendst einamest av okkara dugnaligu starvsfólkum og teimum tænastum sum nýttar verða í samband við ráðgevingina. Óvissa við innrokning og máting Tann mest týðandi óvissan við innrokning og máting Oplysninger om direktionens og bestyrelsesmedlemmernes ledelseserhverv findes i årsrapportens bagerste side. Revisionsudvalg I selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige forhold anbefales det, at bestyrelsen overvejer, hvorvidt der skal etableres et revisionsudvalg til forberedelse af bestyrelsens behandling af revisions- og regnskabsmæssige forhold. Sparekassen følger delvis anbefalingen, idet bestyrelsen har overvejet udvalget, men valgt på grund af Sparekassens størrelse ikke at implementere det endnu. Vidensressourcer Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling 15

17 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning knýtir seg til útlánini. Suðuroyar Sparikassi arbeiðir alla tíðina við at betra háttin at meta um váðan og metir at óvissan er á einum støði, sum ikki hevur serligan týðning fyri ársfrásøgnina. Hendingar eftir roknskaparlok Frá degnum fyri fíggjarstøðuni til í dag er einki hent, sum hevur týðandi ávirkan á ársfrásøgnina. knytter sig til udlån. Suðuroyar Sparikassi arbejder løbende med at forbedre metoder til indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 16

18 Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse Nota / Note kr kr. 4 Rentuinntøkur / Renteindtægter Rentuútreiðslur / Renteudgifter Rentuinntøkur netto / Netto renteindtægter Vinningsbýti av partabrøvum v.m. / Udbytte af aktier m.v Ómaksgjøld og provisiónsinntøkur / Gebyrer og provisionsindtægter Rentu- og ómaksgjøld netto / Netto rente- og gebyrindtægter Virðisjavnan / Kursreguleringer Aðrar vanligar inntøkur / Andre driftsindtægter Útreiðslur til starvsfólk og umsiting / Udgifter til personale og administration... Av- og niðurskrivingar av óítøkiligum og ítøkiligum ognum / Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver... Aðrar rakstrarútreiðslur / Andre driftsudgifter Niðurskrivingar av útlánum og aðrari ogn v.m. / Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum / Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0 0 Úrslit áðrenn skatt / Resultat før skat , 13 Skattur / Skat Ársúrslit / Årets resultat Býti av ársúrliti / Overskudsfordeling Ársúrslit / Årets resultat Flutt frá øðrum grunnum / Overført fra øvrige reserver At ráða yvir tilsamans / I alt til disposition Flutt til aðrar grunnar / Henlagt til øvrige reserver At flyta til næsta ár / Resultat overført til næste år Nýtsla av ársúrsliti / I alt anvendt

19 Fíggjarstøða / Balance Ogn / Aktiver Nota / Note kr kr. Kassapeningur og áogn uttan uppsøgn hjá tjóðbankum / Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Áogn í lánistovnum og tjóðbankum / Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker , 16 Útlán og onnur áogn til amortiseraðan kostprís / Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Virðisbrøv til dagsvirði / Obligationer til dagsværdi Virðisbrøv til amort. kostprís / Obligationer til amortiseret kostpris Partabrøv v.m. / Aktier m.v Kapitalpartar í assosieraðum fyritøkum / Kapitalandele i associerede virksomheder Grundøki og bygningar tilsamans / Grunde og bygninger i alt Íløgubygningar / Investeringsejendomme Avgreiðslubygningar / Domicilejendomme Onnur ítøkilig ogn / Øvrige materielle aktiver Útskotin skattaáogn / Udskudte skatteaktiver Onnur ogn / Andre aktiver Tíðarskeiðsavmarkingar / Periodeafgrænsningsposter Ogn tilsamans / Aktiver i alt

20 Fíggjarstøða / Balance Skuld og eginpeningur / Passiver Nota / Note kr kr. Skuld / Gæld 26 Skuld til lánistovnar og tjóðbankar / Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Innlán og onnur skuld / Indlån og anden gæld Onnur skuld / Andre passiver Tíðarskeiðsavmarkingar / Periodeafgrænsningsposter Skuld tilsamans / Gæld i alt Avsetingar til skyldur / Hensatte forpligtelser 28 Avsett til eftirlønir og líknandi skyldur / Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser Avsett til tap av ábyrgdum / Hensættelser til tab på garantier Avsetingar til skyldur tilsamans / Hensatte forpligtelser i alt Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud 29 Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud Eginpeningur / Egenkapital Partapeningur / Aktiekapital Ábyrgdarpeningur / Garantikapital Yvirkursur við partabrævaútgávu / Overkurs ved emission Flutt avlop ella hall / Overført overskud eller underskud Eginpeningur tilsamans / Egenkapital i alt Skuld og eginpeningur tilsamans / Passiver i alt Aðrar notur, herundir eventualskyldur og váðastýring / Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser og risikostyring 19