AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERNE: SOCIALE REFORMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERNE: SOCIALE REFORMER"

Transkript

1 KAPITEL 1 AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERNE: SOCIALE REFORMER Bodil Jensen er 42 år, enlig mor og arbejdsløs, siden hun fødte sin datter for 18 år siden. Bodils grundlæggende uddannelse kan bedst karakteriseres som en katastrofe, der først og fremmest blev præget af stoffer og alkohol. Anette Søndergård Andersen er personalechef i en fremstillingsvirksomhed i det sydlige Jylland tæt på den dansk-tyske grænse. Anette synes, at det danske samfund bør rumme plads også til de udstødte de langtidsarbejdsløse og kompetencefattige, som på grund af deres begrænsede muligheder for at bidrage til økonomisk vækst meget hurtigt kan blive marginaliserede. Hun lagde mange kræfter i at overbevise sin chef om, at Bodil Jensen skulle have en chance i en tidsbegrænset stilling med offentlig støtte til lønnen. Efter seks måneder blev en mere moden og ædru Bodil, der var indstillet på at ændre sit liv, fastansat. 1 Bodil og Anette hører til blandt spydspidserne i en revolution, som er ved at forandre Europas sociale profil: overgangen til det aktive arbejdsmarked, der sammenkæder arbejdsløshedsstøtte og andre offentlige initiativer for at fremme uddannelse og jobskabelse. I modsætning til passive ordninger, som blot rummer økonomiske incitamenter, sigter de aktive projekter mod at føre de langtidsarbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet ved at kræve, at støttemodtagerne enten søger arbejde eller tager imod uddannelsestilbud. Dette mantra i de aktuelle velfærdsreformer afviger dernæst fra en traditionel socialpolitik, i og med at det i langt højere grad end tidligere forsøges at inddrage den private sektor i implementeringen af de sociale mål. En række lande har således appelleret til virksomhederne, arbejdsgiverorganisationerne og fagforeninger om at bidrage til, at de langtidsledige velfærdssamfundets fortabte børn bliver reintegreret på arbejdsmarkedet i form af fast ansættelse. Disse opfordringer afspejler en udbredt enighed mellem økonomer, embedsmænd og arbejdsmarkedets parter, om at beskæftigelse og træning i private virksomheder er langt mere udbytterigt end tilsvarende initiativer i offentligt regi. Private arbejdsgivere ser ud til at være de økonomiske 11

2 troldmænd og alkymister, som i deres konstante bestræbelse på at lave bly til guld gør det muligt at skabe fuld beskæftigelse i et samfund, der også rummer plads til de økonomisk og socialt udstødte. Nogle virksomhedsledere har umiddelbart reageret positivt på ideen om sociale partnerskaber og de medfølgende pligter og rettigheder. Deres virksomheder oplærer de langtidsarbejdsløse og skaber job for de mentalt og fysisk handicappede på grundlag af filosofien om, at beskæftigelse er en kilde til identitet og mening for selv de mest kompetencefattige medborgere. Virksomhedernes motiver bag denne sociale ansvarsfølelse kan bero på mange forhold: omsorg for fællesskabet, lokalsamfundet, udsigterne til arbejdskraftmangel og virksomhedens renomme og pr-status. Andre virksomhedsledere oplever en modsætning mellem en verden, der på en og samme tid kræver, at de skal være barske konkurrenter på de globale markeder og skabe beskæftigelsesmuligheder for mennesker, der ofte savner de mest elementære færdigheder. Virksomhederne oplever det som et problem, at de bliver bedt om at anlægge et videre socialt perspektiv og at ansætte svage medarbejdere i en situation, hvor der er et begrænset økonomisk spillerum. Til trods for at arbejdsgiverne er tiltænkt en central rolle under det nye sociale paradigme, ved vi kun meget lidt om, hvilke omstændigheder der er afgørende for, om de vil indgå i sociale partnerskaber med henblik på at integrere langtidsledige og andre marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Hvornår opfatter virksomhedslederne deltagelsen som en betydningsfuld del af firmaets image? Hvorfor værdsætter nogle ledere aktiv medvirken som et økonomisk aktiv snarere end som et passiv? Velfærdsstaten er under forandring, og arbejdsgiverne får nye opgaver med aktiveringen af sociale klienter. Ikke desto mindre er det yderst begrænset, hvor mange der har beskæftiget sig med, hvordan virksomhederne opfatter og reagerer på disse nye udfordringer. Tværnationale sammenligninger af, i hvilken grad sådanne programmer er blevet implementeret, fremviser nogle ejendommelige træk, der ikke svarer til en gængs inddeling af velfærdsstaterne. Nogle lande er gået langt i bestræbelserne på at gøre tildelingen af arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser mere aktiv, dvs. at knytte støtte til aktivitetstræning og beskæftigelsesforanstaltninger frem for en passiv forsørgelse af de arbejdsløse. Andre lande har stort set ignoreret EU s indtrængende opfordringer til at foretage dette socialpolitiske kursskifte. Sammen med Holland og Irland har to af de skandinaviske lande Danmark og Sverige taget teten på 12

3 dette område, mens Norge der dog ikke er medlem af EU og Tyskland har haltet bagefter. Inddragelsen af arbejdsgiverne i de forskellige lande er også noget anderledes, end man umiddelbart kunne forvente. Med undtagelse af supplerende arbejdsgiverbetalte pensioner og en vis medfinansiering af arbejdsløshedsforsikringen er der ikke tradition for, at danske arbejdsgivere deltager i finansieringen af sociale ydelser. Beskæftigelsesforanstaltninger har været et offentligt anliggende, og gennem en årrække er uddannelse, sundhed, børnepasning og andre sociale ydelser (som i nogle andre lande varetages af private virksomheder) helt overvejende blevet tilvejebragt i offentligt regi. Ikke desto mindre deltager private danske virksomheder i langt højere grad i de nye projekter end tilsvarende britiske virksomheder, der gennem en del år har været involveret i forskellige sociale støtteordninger (Holt, 1998: 12-13; Larsen & Weise, 1999: 61-70; Hasluck, 2000: 4). Denne bog tager fat i spørgsmålet om, hvad der ligger bag erhvervslivets deltagelse i en aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Jeg vil gerne finde ud af, hvornår virksomhederne når frem til, at det er i deres egen interesse at deltage, og hvorledes de da bestemmer sig for at gøre det. Opgaven består således i at udforske, dels hvordan arbejdsgiverne oplever deres egne interesser, dels hvordan de formulerer deres holdninger til udspil fra det offentlige. Med henblik herpå har jeg undersøgt omfanget af deltagelse og forklaringer herpå i 107 tilfældigt udvalgte virksomheder i Danmark og Storbritannien. I en lidt videre sammenhæng vil jeg gerne afdække, hvorledes denne nye socialpolitiske teori, som er højt prioriteret i EU, påvirker nationale traditioner. Og omvendt hvordan nationale traditioner, velfærdssystemer og erhvervslivets organisering påvirker implementeringen af socialpolitiske projekter. I det følgende diskuteres det først, hvorledes en aktiv socialpolitik spiller sammen med gængse strategier i velfærdssamfundene. På den ene side kunne man forestille sig, at en fælles europæisk reformbølge udvisker nationalt betingede forskelle i beskæftigelsespolitikken, hvis flertallet af medlemsstaterne i EU ihærdigt forfølger denne nye ide. På den anden side kunne man forestille sig, at spørgsmålet om implementering af en aktiv socialpolitik vil blive besvaret med en idiosynkratisk modstand, der afspejler de institutionelle bindinger og forankringer i landene. Disse spørgsmål har ikke blot akademisk interesse, men vil have vidtrækkende betydning for den fremtidige udvikling af velfærdsstaterne. Mange danske iagttagere overvejer således, om pligten for langtidsledige til at deltage i aktiveringsprojekter vil 13

4 underminere den traditionelle skandinaviske betoning af lighed og sociale rettigheder (Abrahamson, 1998; Cox, 1997). Min sammenligning af de aktiverende socialpolitikker i Storbritannien og Danmark viser dels, at forskellene mellem velfærdsstatskontruktionerne lever videre på trods af EU s promovering af fælles socialpolitiske mål, dels og ironisk nok, at de socialdemokratiske velfærdsstater er bedst rustede til at implementere projekterne. Det mest overraskende er, at danske virksomheder deltager i sådanne projekter i langt højere grad end britiske firmaer netop på grund af den offentlige sektors bestræbelse på at give denne velfærdsreform en socialdemokratisk iklædning. Danske arbejdsgivere har reageret langt mere positivt på de socialpolitiske udspil end deres britiske kolleger, ikke på grund af frygt for hverken socialdemokratiske politikere eller fagforeningerne, men fordi de har fået f lere kontante fordele af projekterne. Beskæftigelsesprojekterne er blevet sammenkædet med andre sociale foranstaltninger, der har sigtet mod at opkvalificere virksomhedernes medarbejdere, at skabe nye kompetente medarbejdere og at skabe nye lavtlønsstillinger for mennesker med nedsat arbejdsevne. Alt i alt ordninger, der dels har lettet lønpresset på virksomhederne, dels har støttet aflønningen af uproduktive job. De socialdemokratiske velfærdsstater, som i kraft af deres sociale støtteordninger er gået længst i retning af at mindske arbejdskraftens markedsværdi, synes således ikke desto mindre at være nået længst i bestræbelserne på at genskabe arbejdsstyrkens værdi først og fremmest på grund af bestræbelserne på at integrere sociale og økonomiske behov. Hermed sættes lyset på en grundlæggende realitet i de skandinaviske velfærdsstater, som ofte overses i mere populære og stereotype fremstillinger: forpligtelsen til at sørge for arbejdskraft, uddannelse og fuld beskæftigelse modarbejder den effekt, som en høj arbejdsløshedsunderstøttelse ellers kunne have haft (Huber & Stephens, 2001). Denne analyse rejser dernæst spørgsmålet om, hvordan de forskellige arbejdsgiverorganisationer påvirker arbejdsgivernes opfattelse af den nye socialpolitiske dagsorden. I Danmark er en meget stor del af erhvervslivet forenet i et hierarkisk system med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i toppen. I Storbritannien er organiseringen af erhvervslivet langt mere fragmenteret, og mange sektorer har kun perifer tilknytning til den såkaldte hovedorganisation, The Confederation of British Industries (CBI, Sammenslutningen af Britiske Industrivirksomheder). 2 Mange samfundsvidenskabelige forskere har konkluderet, at korporative 14

5 brancher, som de kendes i Danmark, har været bedre til opnå støtte fra arbejdsgiverne til kollektive goder, end tilfældet har været i højt fragmenterede, pluralistiske brancher som fx i Storbritannien (Streeck, 1992; Lembruch, 1984). 3 Da de korporative grupper repræsenterer en bredere gruppe af arbejdsgivere end de pluralistiske, er de bedre i stand til at fokusere deres medlemmers opmærksomhed om spørgsmål, der har en vidererækkende social og økonomisk betydning. I et historisk perspektiv ser det således ud, som om især korporative arrangementer har medført støtte fra erhvervslivet til sociale projekter (Swank & Martin, 2001). Mange analytikere er dog af den opfattelse, at alle nationale arbejdsgiverorganisationer gennem de seneste år har mistet magt (Kitschelt et al., 1999). Som en konsekvens heraf skulle deres betydning for arbejdsgivernes holdninger til offentlige udspil være på retur. Den foreliggende analyse demonstrerer, at de danske brancheorganiserede, korporative organisationer i højere grad animerer deres medlemmer til at støtte offentlige socialpolitiske projekter, end organisationerne i Storbritannien. Dette kan i vid udstrækning tilskrives aktiviteten og engagementet i lokalsamfundene. På nationalt niveau har arbejdsgiverorganisationerne ganske vist mistet indflydelse på de kollektive arbejdsmarkedsforhandlinger, der i stedet finder sted i de enkelte sektorer. Ikke desto mindre har både formelle og uformelle grupper og organisationer, som støttes af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI), fortsat stor betydning for at inddrage arbejdsgiverne i projekterne. Analysen skitserer også, hvorledes en aktiv socialpolitik kan få betydning for en kommende politisk og økonomisk udvikling. Optimismen bag tidligere tiders eksperimenter i den socialpolitiske guldalder var baseret på troen på, at man kunne levere magiske løsninger på nul-sumskonflikter: Økonomisk vækst og social lighed kunne opnås samtidig. Den aktive arbejdsmarkedspolitik rummer i dag den samme tro og den samme forhåbning der er måder, hvorpå udstødning som følge af økonomisk vækst kan imødegås, samtidig med at kravene til færdigheder i det postindustrielle samfund imødekommes. Både Danmark og Storbritannien har søgt at designe en aktiv socialpolitik, der ikke falder i fortidens velfærdspolitiske fælder. Men det danske eksperiment har været mest vidtgående i bestræbelsen på at samordne den aktive indsats med de økonomiske krav i det postindustrielle samfund. Den danske bestræbelse har fokuseret på de arbejdsløses økonomiske potentialer, på muligheden for at skabe en ny arbejdskraftressource, på muligheden for at opkvalificere allerede ansatte og 15

6 endelig på muligheden for at ansætte mennesker med reduceret arbejdskraft i beskyttede job. I takt med at de brølende halvfemsere er blevet mere tavse, er udsigterne for de langtidsledige dog fortsat usikre. Kun tiden kan vise, om aktiveringspolitikken bliver troldmandens forløsende socialpolitiske slag med stokken, eller om den fader ud som et tamt varietéindslag. Endelig leverer analysen et bidrag til studiet af og diskussionen om magt og demokrati i Danmark i kraft af diskussionen om den offentlige sektors mulighed for at involvere arbejdsgiverne i dens socialpolitiske bestræbelser. Historisk set har danske beslutningstagere været i stand til at lancere nye velfærdspolitiske initiativer med tilslutning fra både de politiske partier og interesseorganisationerne. De seneste udviklingstræk sætter imidlertid spørgsmålstegn ved mulighederne for at opnå en bred socialpolitisk konsensus. Besparelser og opbremsning af udgifterne til aktivering harmonerer ganske vist godt med den generelle trend. Ikke desto mindre har aktiveringspolitikken dog både været dyr og øget den offentlige sektors omfang, og den har været genstand for megen kritik. Den seneste danske borgerlige regering, der kom til magten i efteråret 2001, har da også allerede præsenteret andre prioriteringer og løsningsmodeller end sin forgænger. Analyser og diskussioner af den allerseneste udvikling vil derfor formentlig kun være af begrænset interesse for forståelsen af den længerevarende velfærdspolitiske udvikling. Den blivende værdi af denne analyse beror derfor på dens evne til at give et indblik i den danske regerings evne til at mobilisere arbejdsgivernes støtte til et nyt højtprioriteret socialt projekt. Det aktiverende sociale projekt reflekterer den offentlige sektors evner og muligheder for at implementere nye initiativer med støtte fra erhvervslivet. For at præcisere sigtet med den følgende analyse vil jeg fremhæve to afgrænsninger. For det første strejfer jeg kun perifert fagforeningernes rolle. Denne relativt set store undladelse af de mange betydningsfulde bidrag, som de landsdækkende fagforeninger har bidraget med, skyldes ikke, at jeg undervurderer deres betydning. Især de danske fagforeninger har faktisk været dybt involveret i bestræbelserne på at skabe arbejdsmarkedsreformer. Sigtet bag denne bog har imidlertid været at skildre arbejdsgivernes opfattelser af og engagement i de sociale reformer. Fagforeningerne inddrages derfor kun i kraft af deres i øvrigt ofte meget betydelige indflydelse på arbejdsgivernes overvejelser. For det andet skal det understreges, at det ikke er muligt inden for de foreliggende rammer at analysere arbejdsgivernes sociale ansvar i dets helhed, selv om der er tale om et forskningsfelt, der i de seneste år er 16

7 eksploderet, i takt med at arbejdsgiverne har påtaget sig et stigende ansvar både for deres egne medarbejdere og for de socialt udstødte. 4 AKTIVERINGS- OG SOCIALPOLITISKE EKSPERIMENTER Gennem det seneste kvarte århundrede er velfærdsstaterne i varierende grader og til forskellige tidspunkter blevet udsat for mærkbare pres i form af stigende arbejdsløshed, økonomisk stagnation, stigende offentlige underskud, demografiske forskydninger samt øgede kapitalbevægelser og udfordringerne fra den internationale udveksling af varer og goder. Alt i alt har disse udfordringer medført, at velfærdsgoderne og rettighederne til at modtage dem er blevet begrænset (Esping-Andersen, 1996; Cable, 1991, Garrett, 1998; Schwartz, 2000b). Erkendelsen af, at de sociale udgifter løb løbsk samt væksten i den strukturelt betingede arbejdsløshed, har fået velfærdssamfundene til at ændre socialpolitikkens og arbejdsmarkedspolitikkens profil i en mere aktiv retning. 5 Det altovervejende mål er, at længerevarende støtte til de ledige skal erstattes med projekter, der sigter mod at føre de ledige tilbage på arbejdsmarkedet efter uddannelse eller støttet jobtræning. Det er blevet hævdet, at denne aktive politik dæmper væksten i antallet af personer, der gennem generationer modtager velfærdsydelser, reducerer den sociale udstødelse, begrænser offentlig gældsættelse og bidrager til en opkvalificering af arbejdskraften (OECD, 1994; Gilbert, 1992; Rhodes, 1997: 71-73; Visser & Hemerijck, 1997; Hemerijck & Manow, 1998; Silver, 1998). Aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik forudsætter, at arbejdsgiverne involveres langt mere, end det traditionelt er tilfældet, og dermed også, at de giver afkald på deres gængse roller (Pontusson, 1992; Manow, 1998; Visser & Hemerijck, 1997). Arbejdsgiverne er nøglen til bekæmpelse af arbejdsløsheden, fordi jobtræning med offentlig støtte har langt bedre udsigt til at skabe vedvarende beskæftigelse end jobtræning eller ansættelse i den offentlige sektor (Kongshøj Madsen, 1997: 8-9; J. Martin, 2000: 92; Geyer & Springer, 1998; OECD, 1994). Selv lande som Danmark, hvor det offentlige traditionelt har påtaget sig de sociale pligter, appellerer nu til de private virksomheder om at indgå i de nye offentlig-private partnerskaber (Bach & Kylling, 1997: 6). Siden den Europæiske Unions topmøde om beskæftigelse i Luxembourg i november 1997 har EU skubbet på for at få medlemsstaterne til at føre 17

8 en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik. Udmeldingen har været en formel og abstrakt erklæring. Ikke desto mindre har den rent deklaratorisk ført til imponerende ensartede programformuleringer i forskellige lande (Ferrera et al., 2000). Både Danmark og Storbritannien fulgte op på EU s udmeldinger. Selv om de danske initiativer er blevet karakteriseret som et socialdemokratisk projekt (Torfing, 1999: 17-20; Green-Pedersen et al., 2001), er de officielle redegørelser ikke desto mindre ret ensartede. I begge landes rapporter til kommissionen i 1999 blev det således fremhævet, at de arbejdsløse skulle føres hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet (normalt inden for seks måneder for ungdomsarbejdsløse og inden for 12 måneder for langtidsledige). Begge lande ønskede, at arbejdsgiverne skulle spille en større rolle i forbindelse med uddannelse og jobtræning for de udstødte. Begge lande udtrykte dernæst håb om, at arbejdsgiverne ville bidrage med at skabe flere beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder ved at åbne døren for jobtræningsprogrammer for unge og langtidsledige. Selv om Danmark bruger f lere ressourcer til aktive og passive arbejdsmarkedsforanstaltninger end Storbritannien, er de offentlige tilskud til ansættelse af ledige i understøttede job dog stort set de samme nemlig 50 pct. af lønnen (Westergaard-Nielsen, 2001: 9). Til trods for disse ligheder har arbejdsgivernes deltagelse været ret forskellig i Danmark og Storbritannien. Ifølge den foreliggende analyse deltog 68 pct. af de danske arbejdsgivere i aktiveringsprojekterne, mens kun 40 pct. af de britiske gav udtryk for, at de havde til hensigt at deltage, og i sidste instans undlod mange at følge op på hensigtserklæringerne om at skabe beskæftigelsesjob. 6 Spørgsmålet er derfor, hvilke faktorer der motiverer arbejdsgiverne til at deltage. Jeg diskuterer og analyserer to generelle strukturelle forhold, som på forskellig vis kan være afgørende for erhvervslivets engagement. Herunder drøfter jeg spørgsmålet om, hvorvidt de socialdemokratiske velfærdsregimers historisk funderede evne til at mobilisere arbejdsgiverstøtte til socialpolitiske tiltag kan forklare, at arbejdsgivernes deltagelse er større i Danmark end i Storbritannien. Tilsvarende diskuterer jeg, om de danske arbejdsgiverforeninger har bedre forudsætninger end deres britiske modparter til at skabe opbakning bag kollektive socialpolitiske målsætninger. Jeg fremlægger resultaterne af et studie af 107 tilfældigt udvalgte danske og engelske virksomheders deltagelse i aktiveringspolitikken. Med henblik på at klarlægge arbejdsgivernes deltagelse i sociale programmer, der retter sig mod langtidsledige og udstødte (den afhængige variabel), analyserer 18

9 jeg de økonomiske og institutionelle determinanter bag virksomhedernes adfærd. Denne analyse på virksomhedsniveauet gør det muligt at analysere variationer både inden for og mellem lande. Den gør det muligt at skønne over, hvorvidt forskelle mellem velfærdsstatsregimer og organiseringen af arbejdsgiverne (jf. ovenfor) skaber fundamentalt forskellige incitamenter og vilkår for formuleringen af interesserne. Med udgangspunkt i disse analyser drøfter jeg også levedygtigheden af både velfærdsstaterne og de nationalt baserede arbejdsgiverorganisationer i en tid, hvor både globaliseringen og den europæiske integration truer med at underminere nationale forskelle. Som det vil fremgå af det følgende, har analysen implikationer for en række centrale samfundsvidenskabelige problemstillinger, herunder spørgsmålene om de forskellige velfærdsstatsregimers mulighed for at forny sig, om fordelene ved en korporativ interesserepræsentation og endelig om de processer, hvorigennem arbejdsgiverne formulerer deres politiske ønsker. VELFÆRDSSTATSREGIMER, ARBEJDSGIVERE OG AKTIVERINGSPOLITIK Et af de centrale spørgsmål i denne bog er, om forskellene mellem de forskellige regimer kan forklare de tværnationale variationer i arbejdsgivernes deltagelse i aktiveringspolitikken. En af grundene til, at danske arbejdsgivere deltager mere end deres britiske kolleger, kan således være, at de danske projekter indebærer de største økonomiske fordele for virksomhederne. Velfærdsstatsregimer kan grupperes i tre (eller fire) brede kategorier, som hver rummer deres egen selvforstærkende stiafhængighed. Kernen i den liberale velfærdsstat (som repræsenteres af Storbritannien) består hovedsageligt i bistand, der ydes i forhold til dokumenterede behov, og kun i mindre udstrækning af generelle støtteordninger. Den socialdemokratiske velfærdsstat (og for alle praktiske formål det skandinaviske regime, sådan som vi ser det i Danmark) beror på statsstøtte og tildeler ydelserne på grundlag af borgernes sociale rettigheder. Den korporative velfærdsstat (som fx Tyskland) er baseret på forsikringsordninger, der omfatter arbejdsstyrkens kernegrupper, hvilket muliggør, at kollektive arrangementer kan erstatte markedsløsninger, samtidig med at individuelle forskelle kan opretholdes (Esping-Andersen, 1990; Castles, 1993). Traditionelt har socialdemokratiske og korporative stater ydet størst støtte til social forsorg i al almindelighed og til opkvalificering af arbejdskraften i særdeleshed (Huber & Stephens, 19

10 1998; Swank, 2001). Dernæst har de socialdemokratiske velfærdsstater været mere tilbøjelige til at intervenere i markedsøkonomien end mere liberalistiske regimer. 7 Hertil kommer, at arbejdsgiverne i sådanne regulerede markedsøkonomier betragter arbejdskraftens sociale rettigheder og høje faglige kvalifikationer som afgørende betingelser for en velfungerende økonomi (Estevez-Abe et al., 2001). Nogle forskere mener dog, at forskellene mellem velfærdsregimerne i dag er ved at smuldre, fordi de er udsat for et stærkt pres i retning af konvergens. Globalisering, EU-fastlagte politikker og økonomiske problemer kan ifølge denne opfattelse føre til større tværnational ensartethed. Dette pres i retning af en konvergerende udvikling sætter spørgsmålstegn ved levedygtigheden af specifikke nationale velfærdskarakteristika. I 1980 erne kom tilskyndelsen til konvergens fra velfærdsstaternes finansielle problemer. De omkostningstunge velfærdsstater ville blive tvunget til at træde nogle skridt tilbage og ville dermed komme på linje med andre mere ydmyge lande (Pierson, 1994). I 1990 erne kom presset fra en ny retning nemlig fra den topstyrede idespredning fra den Europæiske Union. Ideen om aktive arbejdsmarkedsog socialpolitikker blev massivt støttet af EU. Derfor er i det mindste forestillingerne om den aktive velfærdsstat stort set identiske på tværs af landegrænser. Disse arbejdsmarkeds- og socialpolitiske forandringer er blevet karakteriseret dels som elementer i en større progressiv reformbevægelse (Campbell & Pedersen, 2001), dels som led i en afregulering af offentlig serviceproduktion (Schwartz, 2001b). I flere henseender trækker de dog på traditionerne fra de enkelte velfærdsstater (Pontusson, 1997). Spørgsmålet er, om den tilsyneladende begrebsmæssige kongruens også vil føre til formuleringen af ensartede nationale politikker. Det har således været karakteristisk for de socialdemokratiske velfærdsstater, at bekæmpelse af arbejdsløshed er sket ved offentlige beskæftigelsesprojekter, og at socialpolitiske foranstaltninger har været gennemført i offentligt frem for i privat regi. I og med at private arbejdsgivere får til opgave at implementere sociale projekter, og i og med at ansættelse og uddannelse i den private sektor får førsteprioritet på bekostning af den offentlige sektor, er det indlysende, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik afviger markant fra de traditionelle kendetegn i de socialdemokratiske velfærdsstater. Den radikale omstrukturering, der følger af aktiveringspolitikken, sætter spørgsmålstegn ved de gængse antagelser om regime- og statsformer; nemlig at fortidens kanoniseringer forudsiger og binder fremtiden. 20

Cathie Jo Martin AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERE AARHUS UNIVERSITETSFORLAG ERHVERVSLIVET OG SOCIALPOLITIK I DANMARK OG STORBRITANNIEN

Cathie Jo Martin AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERE AARHUS UNIVERSITETSFORLAG ERHVERVSLIVET OG SOCIALPOLITIK I DANMARK OG STORBRITANNIEN Cathie Jo Martin AKTIVERING AF ARBEJDSGIVERE ERHVERVSLIVET OG SOCIALPOLITIK I DANMARK OG STORBRITANNIEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere