Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Transkript

1 Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt personer, der har været på overførselsindkomst i knap 15 uger ( pct.) inden for de senest tre år. Siden bunden i 009 er næsten flere dermed røget ud på kanten af arbejdsmarkedet. Som analysen viser, er langt størstedelen af disse mænd. For mange vil vejen ud af marginaliseringsgruppen ende med at blive overgang til førtidspension. af senioranalytiker Jes Vilhelmsen & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 8. februar 01 Analysens hovedkonklusioner Der var i. kvartal 011 godt personer i gruppen af marginaliserede. Det er knap personer flere end på bunden i. kvartal 009. Stigningen i antallet af marginaliserede er især trukket af flere på arbejdsløshedsdagpenge og flere på kontanthjælp. Selvom der er kommet flere i gruppen på arbejdsløshedsdagpenge, så udgør kontanthjælpsmodtagerne stadig langt størstedelen af de marginaliserede. Mens kvinderne tidligere har været overrepræsenteret i gruppen på kanten af arbejdsmarkedet, så har udviklingen over de seneste år været, at det i særlig grad er mændene, der nu kommer ind i gruppen. Inden for de seneste to år er der således kommet godt flere mænd i gruppen, mens der kun er kommet lige under flere kvinder. Gruppen på kanten er i øget risiko for helt at forlade arbejdsmarkedet. Dette bakkes op af beregninger, der viser, at vejen ud af kontanthjælp for mange af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er førtidspension. Med den historiske udvikling for arbejdsløsheden og de fortsat sløje udsigter for det danske arbejdsmarked, må vi forvente, at antallet af marginaliserede vil fortsætte med at stige nogen tid endnu, om end vi forventer, at kurven vil bøje af. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 8 7 fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Markant stigning i marginaliserede fra arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede (personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet) steg med.750 personer fra 3. til. kvartal 011. Det er en relativt kraftig stigning, selvom den er mindre end de foregående kvartaler i 011, hvor den gennemsnitlige stigning lå på personer per kvartal. Siden bunden i 009 er næsten flere røget ud på kanten af arbejdsmarkedet. I. kvartal 011 var der næsten.000 marginalsierede. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i antallet af marginaliserede fra 1999 og frem til i dag. Figur 1. Udvikling i antal marginaliserede Anm.: Gruppen af marginaliserede, omfatter personer, der i mindst pct. af tiden de seneste tre år har været på offentlig overførselsindkomst. Følgende ydelser indgår i beregningen: Forsikrede ledige, kontant- og starthjælpsmodtagere, personer der modtager introduktionsydelse, revalidering samt sygedagpenge. Personer der er visiteret til fleksjob og modtagere ledighedsydelse indgår ikke i marginalgruppen, ligesom sygedagpengemodtagere fra fleksjob heller ikke indgår i opgørelsen. AE s opgørelse af marginaliserede svarer til summen af beskæftigelsesministeriets social- og marginalgruppe bortset fra sygedagpenge fra fleksjob. Samtidig skal man i vores opgørelse være på en offentlig ydelse i det kvartal, der måles på. Kilde: AE pba. beskæftigelsesministeriets DREAM-register. For at optræde i marginaliseringsgruppen skal man have været på overførselsindkomst i knap 15 uger ( pct.) inden for de senest tre år. Det betyder, at der er en forsinkelse fra ændringerne sker på arbejdsmarkedet, til det kan aflæses i marginaliseringstallene. Sammenholdt med udviklingen i bruttoledigheden kan man historisk se en forsinkelse på ca. ¾ år. I figur nedenfor er antallet af bruttoledige derfor rykket tre kvartaler frem sammenlignet med antallet af marginaliserede. Som det fremgår her, har der frem til vendingen på det danske arbejdsmarked været en meget fin sammenhæng mellem ledighed og marginaliserede. Der var et markant fald i antallet af marginaliserede fra 00 til 008, hvor beskæftigelsen, på trods befolkningsmæssig modvind, steg med næsten fuldtidspersoner. Årene var således kendetegnet ved, at presset på arbejdsmarkedet gav plads til svage grupper, udenlandsk arbejdskraft, de ældre trak sig senere tilbage mv. Årsagen til det efterfølgende øgede kløft mellem bruttoledighed og marginalsierede fra 009 er formentlig, at vi dels kommer fra en situation, hvor alle reelt arbejdsduelige var i beskæftigelse, men også at nedturen på det danske arbejdsmarked i forbindelse med denne økonomiske krise har været ekstremt hurtig og meget brutal. Det er derfor, vi først senere er begyndt at kunne se arbejdsmarkedsnedturen i målingen over antallet af marginaliserede.

3 Figur. Marginaliserede og bruttoledighed og (bemærk forskelligt akseinterval) Bruttoledighed, rykket 3 kvartaler frem Marginaliserede (højre akse) Anm.: Se figur 1. Der findes ikke officielle tal for bruttoledigheden før 007, hvorfor vi har anvendt Finansministeriets bud på serien. Derfor den lodrette streg. Kilde: AE pba. beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Med sammenhængen i figur og med udsigten til et fortsat sløjt arbejdsmarked må vi forvente, at antallet af marginaliserede vil fortsætte med stigninger i den kommende tid. Skal antallet af marginaliserede op og ramme ledighedskurven igen, kan man forvente yderligere omkring marginaliserede. Der er derfor risiko for, at vi kommer til at tabe en meget stor del af den gevinst, der er blevet høstet under de gode år, hvor antallet af marginaliserede næsten blev halveret. Den gode nyhed er dog, at kurven må forventes at bøje mere af den kommende tid. Især flere marginaliserede på arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp Tabel 1 viser fordelingen af de marginaliserede på overførselsgrupper samt udviklingen fra bunden i. kvartal 009 til de seneste tal i. kvartal 011. Som det fremgår, er stigningen i antallet af marginaliserede især trukket af flere forsikrede ledige (15.000) og kontanthjælpsmodtagere (13.00), men der har også været en stigning for personer på sygedagpenge (3.00) og en lille stigning på introduktionsydelse (00). Modsat har der været et fald for antal revaliderede (1.). Tabel 1. Marginalsierede opdelt på overførselsgrupper. kvartal 009. kvartal 011 Ændring Ændring pct. Forsikrede ledige 8,9,0 15,0 168, Kontanthjælp 61,3 7,5 13, 1,5 Introduktionsydelse 0,3 0,5 0, 58,0 Revalidering 8, 7,3-1,1-13,6 Sygedagpenge 9,0 1, 3, 35,7 I alt 88,0 118, 30, 3,6 Anm.: Se figur 1. Kilde: AE på baggrund af DREAM-registret. 3

4 Målt procentuelt har stigningen været størst blandt de forsikrede ledige (arbejdsløshedsdagpenge), hvor antallet af marginaliserede er mere end fordoblet. Introduktionsydelse er fra et lavt niveau steget med 58 pct., mens sygedagpenge er steget 35,7 pct.. Kontanthjælp er steget 1½ pct. Selvom det stadig er kontanthjælpsmodtagerne, der udgør langt størstedelen af de marginaliserede (63 pct.), er deres andel faldet siden. kvt. 009 (69,7 pct.). Det er de forsikrede ledige, der relativt set fylder mere i statistikken. Flere og flere mænd mister tilknytningen til arbejdsmarkedet Mens kvinderne tidligere har været overrepræsenteret i gruppen på kanten af arbejdsmarkedet, så har udviklingen over de seneste år været, at det i særlig grad er mændene, der nu kommer ind i gruppen. Inden for de seneste to år er det kommet godt flere mænd i gruppen, mens der kun er kommet lige under flere kvinder. Det illustreres ved, at mændenes antal er steget med over 50 pct. i perioden, mens kvindernes antal er steget med under 0 pct. Tabel. Udvikling i antallet af marginaliserede fordelt på køn. kvartal 009. kvartal 011 Ændring i antal Ændring i procent Kvinder ,6 Mænd ,8 I alt ,6 Anm.: Se figur 1. Kilde: AE på baggrund af DREAM-registret. Samlet set er der i dag cirka lige mange mænd og kvinder i gruppen af marginaliserede. Mens der i. kvartal 011 var godt 60.0 kvinder, var der ca mænd. Mange er i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet og overgå til førtidspension Mens vi i 011 har set tegn på stabilisering i antallet af langtidsledige, er antallet marginaliserede fortsat steget stærkt. Det kan være tegn på, at der er færre nye, der ender som langtidsledige, mens der til gengæld er en større gruppe, der får mere langvarige forløb bag sig. Da al erfaring viser, at jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet desto sværere er det at komme tilbage i job igen, er udviklingen bekymrende. Figur 3 viser, arbejdsmarkedsstatus ét år efter for de personer, der modtog kontanthjælp i uge 3 i 010 betinget på, hvor lang tid de har modtaget kontanthjælp. I figuren ses der kun på lønmodtagerbeskæftigelse, SU og førtidspension, som de fleste kontanthjælpsmodtagere overgår til. Som det fremgår af figuren, tegner der sig et tydeligt billede af, at vejen ud af kontanthjælp for de langvarige kontanthjælpsmodtagere er førtidspension. Blandt de kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i over tre år, er det omkring ti procent af gruppen i de enkelte varighedsintervaller, der er overgået til førtidspension ét år efter, mens der kun er meget få, der er kommet i job eller modtager SU. Figur 3. Kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsstatus ét år efter fordelt på varighed, 010

5 Andel Under 1 år 1- år -3 år 3-5 år 5-8 år Over 8 år Andel Job SU Førtidspension Anm: Varigheden er her opgjort som sammenhængende uger på kontant- eller starthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er opgjort i uge 3 i 011. Den fremgangsmåde medfører, at der er længdeskævhed i udtrækket set i forhold til et udtræk, der omfatter alle kontanthjælpsmodtagere målt over en længe periode, som f.eks. ét helt år. Kontanthjælpsmodtagere med uoplyst matchgruppen indgår i totalen. Status er beregnet som den dominerende ydelse over en fem ugers periode 5 uger efter. Da lønmodtagerbeskæftigelse er sekundær til offentlig overførselsindkomst vil antallet af beskæftigede være undervurderet i tabellen. Personer på SU kan f.eks. godt være i beskæftigelse samtidigt med, at de modtager SU. Matchkategorien er opgjort i 3. kvartal 010 og afspejler derfor ikke nødvendigvis kontanthjælpsmodtagerens matchgruppering på overgangstidspunktet til andre ordninger. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. Arbejdsmarkedet savner højere vækst i dansk økonomi Ud over at det er et problem for den enkelte, der bliver ramt, så er der ligeledes tale om et samfundsøkonomisk problem. Flere marginaliserede kan nemlig øge den strukturelle ledighed eller reducere den effektive arbejdsstyrke med længerevarende følgeskader for både den økonomiske vækst og ikke mindst de offentlige finanser. Skal udviklingen bremses, skal der mere gang i den økonomiske vækst. Selv med den nye regerings vækstpakke med fremrykkede investeringer, tegner væksten de kommende år for svag til at trække ordentligt gang i arbejdsmarkedet igen. Det skyldes dels, at væksten i udlandet ifølge de internationale prognoser bliver meget lav i 01, dels at det danske boligmarked tilsyneladende er inde i en ny nedtur, og endelig at kommunerne sparer mere end planlagt. Dermed ikke sagt, at vækstpakken ikke nytter noget. Selv hvis vækstpakken ikke lykkes at skabe kickstarts-effekter, er der god økonomi i den, fordi investeringerne vil dæmpe den negative udvikling på arbejdsmarkedet, og vi vil få foretaget investeringerne til en billig penge. I en situation hvor der er udsigt til en længere periode med tilstand på arbejdsmarkedet, bør man overveje en udvidelse af uddannelsesmulighederne for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet. Dels via bedre muligheder for uddannelse for de ledige, men også øgede muligheder for jobrotation, hvor ledige vikarierer for en beskæftiget, mens denne er væk fra arbejde i forbindelse med uddannelse. Vi ved, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal styrkes for at imødekomme virksomhedernes krav på fremtidens arbejdsmarked. At opkvalificere de beskæftigede nu, må være relativt gunstigt set både ud fra et virksomhedssynspunkt, og fra et samfundsøkonomisk synspunkt, hvor der mange af kvalificerede arbejdsløse, til at udfylde hullet for dem som tager en uddannelse. 5