INDHOLD. OM DENNE GUIDE 4 Generelt Hjælp. GENERELT OM SCRIBUS 5 Brugerflade. MENU BAR 6 File Edit Item Insert Page View Extras Script Windows

Transkript

1 SCRIBUS GUIDE

2 INDHOLD OM DENNE GUIDE 4 Generelt Hjælp GENERELT OM SCRIBUS 5 Brugerflade MENU BAR 6 File Edit Item Insert Page View Extras Script Windows TOOLBAR 12 File kommandoer Edit kommandoer Tools DET AKTIVE DOKUMENT 15 Bleed NAVIGATION BAR 17 Navigation i dokumentet ØVELSE 1 4-SIDET A5 FOLDER 19 Lav nyt dokument Guides som sideinddeling Navigation i dokumentet Slå hjælpelinjer til og fra ØVELSE 2 FORSIDEN / TEKST OG BILLEDE 23 Lav tekstfelt Tekstredigering i Properties Indsæt billede Streger

3 BILLEDSTØRRELSE OG OPLØSNING 28 Billedstørrelse Opløsning Tjek opløsningen i Scribus ØVELSE 3 TEKST I FLERE SPALTER 31 Lænkede tekstfelter ØVELSE 4 RUBRIK OG MELLEMRUBRIK 34 ØVELSE 5 BILLEDER OG FIGURSATS 36 Align and Distribute Figursats / Text Flow ØVELSE 6 FAKTABOKS 40 Farver i Scribus Tekst med indryk IMAGE EFFECTS 44 LAYERS 45 SIDER 46 Master Pages Paginering (sidetal) GEM I SCRIBUS 47 Henvisninger Export / PDF PRINT 50 Skrevet af Snorre Näsman, Depot 1, 2011

4 OM DENNE GUIDE GENERELT Formålet med denne guide er at give en grund læg gende introduktion til Scribus. Programmet er Open Source, hvilket betyder, at programmets kildekode er tilgængelig (så alle kan videreudvikle den), og at det er gratis at downloade og bruge. Den seneste version af Scribus kan downloades her: Kommandoer skrives sådan her: File > Open Ovenstående betyder eksempelvis, at man skal gå til File-undermenuen i menubaren og vælge kommandoen Open. Genveje skrives således: Ctrl+C (kopier). Bemærk, at Ctrl-tasten skal erstattes med cmd ( ) på Mac. NB: Alle screendumps i denne guide er fra Mac. HJÆLP Scribus har en udmærket online manual, hvor man kan finde løsninger på de fleste problemer. Manualen findes her: wiki.scribus.net/canvas/scribus 4

5 GENERELT OM SCRIBUS fig. 1 Scribus brugerflade (Mac) Menu bar Toolbar Det aktive dokument Navigation bar BRUGERFLADE Scribus dokumentvindue består af en Menu bar, en Toolbar og en Navigation bar. I midten vises den fil, man arbejder med, mens Menu bar og Toolbar er placeret øverst og Navigation bar ne derst i dokumentvinduet (se fig. 1). Derudover består brugerfladen af en række vinduer, der bruges til at lave forskellige indstillinger til dokumentet og de elementer, det består af. Det vigtigste vindue er Properties, som allerede er fremme, når man laver et nyt dokument i Scribus. Resten af vinduerne kan hentes frem efter behov fra Windows undermenuen. 5

6 MENU BAR fig. 2 Menu bar (Mac) Fra Menubaren kan man vælge et væld af kommandoer fra drop down-undermenuerne. Til højre for visse kommandoer står genvejs tasten eksempelvis Ctrl+P for Print. FILE File > New (Ctrl+N) Laver et nyt dokument. I dialogboksen laver man en lang række indstillinger for det nye dokument. Læs mere s. 19. fig. 3 File undermenuen File > Open (Ctrl+O) Fra dialogboksen kan man klikke sig frem til den fil, man ønsker at åbne. File > Save (Ctrl+S) Gemmer dokumentet i nuværende filformat. File > Import (Ctrl+I) Her kan man importere bl.a. tekst (> Get Text) og billeder (> Get Image) File > Export Gem dokumentet som f.eks. en PDF. File > Print Printer dokumentet. File > Close (Ctrl+W) Lukker dokumentet. File > Quit (Ctrl+Q) Lukker Scribus. (Ligger under Scribus-undermenuen på Mac) 6

7 fig. 4 Menu bar (Mac) EDIT Edit > Undo (Ctrl+Z) Fortryd. Gentag kommandoen for at gå flere skridt tilbage. fig. 5 Edit undermenuen Edit > Redo (Shift+Ctrl+Z) Gentager seneste fortrudte handling. Gentag kommandoen for at gå flere skridt frem. Edit > Cut (Ctrl+X) Klip ud. Fjerner et element i dokumentet. Edit > Copy (Ctrl+C) Kopierer et element i dokumentet. Edit > Paste (Ctrl+V) Sætter det udklippede/kopierede element ind. Edit > Select All (Ctrl+A) Vælger alt på det aktive lag på den aktive side. Edit > Advanced Select All (Alt+Ctrl+A) Giver mulighed for at specificere, hvad der vælges f.eks. alle objekter med en bestemt farve. Edit > Colors Her blander man nye farver til sin farvepalet. Edit > Styles Her definerer man styles til sin tekst. Edit > Master Pages Her definerer man sine Master Pages. 7

8 fig. 6 Menu bar (Mac) ITEM De fleste kommandoer under Item undermenuen kan også vælges ved at højreklikke på det objekt, man ønsker at ændre. fig. 7 Item undermenuen Item > Group (Ctrl+G) Grupperer to eller flere objekter, så de bliver til ét objekt. Item > Ungroup (Shift+Ctrl+G) Opløser en gruppe, så objekterne igen kan vælges hver for sig. Item > Level Flytter et objekt op eller ned i niveau. Bruges f.eks. til at lægge et objekt oven på et andet. Item > Send to Layer Flytter et objekt fra et lag til et andet. Item > Adjust Frame to Image Laver en billedramme samme størrelse som det billede, der er placeret i rammen. Item > Adjust Image to Frame Laver et billede samme størrelse som den billedramme, det er placeret i. Item > Update Image Opdaterer et billede, hvis det er blevet ændret i et billedbehandlingsprogram efter at være blevet importeret til Scribus. 8

9 fig. 8 Menu bar (Mac) INSERT Insert undermenuen giver mulighed for at indsætte objekter i dokumentet f.eks. en tekst ramme. Man vil som regel vælge det pågælden de værktøj fra Toolbar i stedet for at vælge et af Insert kommandoerne, så denne undermenu bruges stort set aldrig. Dog kan man her se genvejene til de forskellige værktøj. fig. 9 Insert undermenuen Insert > Sample Text Placerer en mumletekst i et aktivt tekstfelt. PAGE Page undermenuen bruges til at arrangere siderne i dokumentet. Page > Insert Sætter nye sider ind i dokumentet. Page > Apply Master Page Vælg her hvilke sider, der skal have hvilke Master Pages. Læs mere om Master Pages på s. 46. fig. 10 Page undermenuen Page > Manage Guides Her kan man let placere hjælpelinjer på sine sider. Page > Snap to Guides Ved at slå Snap to Guides til, bliver det lettere at placere objekter i forhold til margin og andre hjælpelinjer. 9

10 fig. 11 Menu bar (Mac) VIEW Her bestemmes, hvordan dokumentet vises på skærmen. fig. 12 View undermenuen View > Fit to Height (Ctrl+0) Tilpasser størrelsen, man ser dokumentet i, så det passer til størrelsen på dokumentvinduet. Show > Her kan man slå de forskellige visuelle hjælpemidler til og fra. EXTRAS Extras > Hyphenate Text Her vælger man, om tekst skal orddeles (hyphenation betyder orddeling). Extras > Manage Images Her vises en oversigt over alle billeder i dokumentet. Man kan se stien, Scribus bruger til at finde billedet, billedets størrelse, opløsning m.v. Læs mere s. 47. fig. 13 Extras undermenuen 10

11 fig. 14 Menu bar (Mac) SCRIPT Der er skrevet et væld af forskellige Scripts til Scribus, som indeholder funktioner, der ikke er en del af det grundlæggende program. Man kan hente og installere Scripts fra denne menu. fig. 15 Script undermenuen WINDOWS Her henter man de forskellige vinduer, der bruges til at ændre og justere layoutet og de elementer, det består af. fig. 16 Windows undermenuen Windows > Properties (F2) Det vigtigste vindue i Scribus. Properties bruges til alle grundlæggende indstillinger for både tekst, billeder og andre objekter. Her vælger man skrifttype, farver, ændrer størrelse og bestemmer objekters placering på siden. Windows > Layers (F6) Ved at arbejde i flere lag bliver det lettere at vælge og flytte rundt på forskellige objekter i layoutet. Layers vinduet giver bl.a. mulighed for at lave nye lag og skjule lag. Windows > Arrange Pages En oversigt over siderne i dokumentet med mulighed for at lave nye og slette sider. Windows > Align and Distribute En let måde at placere objekter i forhold til hinanden. Windows > Tools Her vælges hvilke værktøj, der vises i Toolbar. 11

12 TOOLBAR fig. 17 Toolbar (Mac) File kommandoer Edit kommandoer Værktøj / Tools PDF funktioner Toolbar er inddelt i fire afdelinger (se fig. 17). Hvis man placerer musen oven på et af ikoner i Toolbar, vil der efter et stykke tid komme en boks frem, der viser ikonets funktion (se fig. 18). fig. 18 Boks med information om ikon FILE KOMMANDOER fig. 19 Toolbar File kommandoer Open Close New Save Print De yderste syv ikoner er genveje til de mest brugte kommandoer i File-undermenuen bl.a. New, Open, Save, Close og Print. Alle disse kommandoer har dog også tastaturgenveje, hvilket som regl er lettere og hurtigere at bruge. EDIT KOMMANDOER fig. 20 Toolbar Edit kommandoer Redo Copy Undo Cut Paste De næste fem ikoner er genveje til de mest brugte kommandoer i Edit-undermenuen Undo, Redo, Cut, Copy og Paste. Disse kommandoer har også tastaturgenveje. Bemærk, at disse ikoner ikke altid er aktive. Hvis et ikon vises lidt utydeligt, er det fordi, det ikke kan vælges f.eks. er Redo ikke aktivt, hvis man ikke inden har valgt Undo. 12

13 TOOLS fig. 21 Toolbar værktøj Insert Text Frame Insert Shape Rotate Item Link Text Frame Select Item Insert Image Frame Insert Line Edit Content of Frame Unlink Text Frame I midten af Toolbar vælger man sit værktøj. Hvert værktøj har én funktion f.eks. at lave et tekstfelt (Insert Text Frame). Select Item (C / to klik på mellemrumstasten) Dette værktøj er grundværktøjet i Scribus og man vender automatisk tilbage til det, når man har brugt et af de andre. Man vælger et objekt ved at klikke på det med Select Item. Herefter kan man ændre objektet f.eks. ændre dets farve i Properties vinduet. Man flytter objekter ved først at vælge dem og herefter holde museknappen nede og trække. Når et objekt er valgt kan man ændre dets størrelse ved at trække i de håndtag, der viser sig rundt om objektet (se fig. 22). Hold Ctrltasten ned for at skalere proportionalt. fig. 22 Valgt tekstfelt håndtag til skalering fig. 23 Form laves om til billedfelt med højreklik Insert Text Frame (T) Klik og træk med dette værktøj for at lave et tekstfelt. Insert Image Frame (I) Klik og træk med dette værktøj for at lave et billedfelt. Insert Shape (S) Klik og træk med dette værktøj for at lave en form. Man kan vælge mellem en række forskellige forme, f.eks. en ellipse, en trekant, en pil m.v. En form kan bruges som dekoration eller laves om til et tekst- eller billedfelt ved at højreklikke på formen og vælge Convert to > Images Frame / Text Frame (se fig. 23). 13

14 Insert Line (L) Man laver en linje ved at klikke og trække med Insert Line. Hold Ctrl-tasten ned for at tegne en lige linje. Man kan efterfølgende give linjen stregtykkelse og farve i Properties vinduet. Rotate Item (R) Roter et valgt objekt ved at klikke og trække. Ved at holde Ctrl-tasten ned roterer man i 15 vinkler. Man kan også rotere objekter i Properties vinduet. Link Text Frame (N) Når man lænker flere tekstfelter sammen, flyder teksten automatisk fra det ene til det andet. Man lænker tekstfelter ved at vælge det første tekstfelt og herefter klikke på det næste med Link Text Frame. Unlink Text Frame (U) Bryder lænken mellem to tekstfelter. Vælg det tekstfelt, hvorfra lænken skal brydes, og klik på det tekstfelt, teksten bliver lænket til. Hvis man bryder lænken omvendt så man vælger det tekstfelt, der lænkes til, og klikker på det tekstfelt, der lænkes fra, bliver lænken også brudt, men indholdet i det valgte tekstfelt står tilbage. 14

15 DET AKTIVE DOKUMENT fig. 24 Det aktive dokument. Siderne vises med sorte streger. Linealer / Rulers Side 1 Den røde streg viser, at side 1 er aktiv. Margin Side 2 De enkelte sider vises med sorte streger og en slagskygge forneden og til hjørne. Alt, der placeres uden for siderne, kommer ikke med på print. En rød streg viser hvilken side, der er aktiv. De blå streger viser marginindstillingerne, mens de grå streger viser kanterne på tekst- og billedfelter. De stiplede linjer er guides. Øverst og længst ude til venstre er linealerne, der bl.a. bruges til at placere objekterne præcist i layoutet. Alle disse hjælpelinjer og linealer kan slås til og fra i undermenuen View (f.eks. View > Show Rulers for at vise/skjule linealerne). 15

16 BLEED Hvis man har billeder eller andet, der går helt ud til kanten på siden (f.eks. en bag grundsfarve, der fylder hele siden), er det en god ide at tilføje nogle mm. til dokumentet, man efterfølgende skærer fra. Disse ekstra mm. kaldes bleed (eller skærekød). Når trykkeriet skærer et dokument til, gør de det sjældent helt præcist, så uden bleed er der en stor risiko for, at der kommer en hvid streg på siden, der hvor f.eks. et billede går til kant. En bleed på 3-5 mm. er som regel tilstrækkelig. Man vælger bleed, når man laver et nyt dokument læs mere s. 19. fig. 25 Side 2 med bleed (den yderste sorte streg). Bemærk, at alle billeder går helt ud til bleed-kanten. 16

17 NAVIGATION BAR fig. 26 Navigation bar Zoom i dokument Vælg lag Målesystem Vælg side Slå Preview mode til og fra Navigationsbaren nederst i dokumentvinduet indeholder genveje til forskellige indstillinger til dokumenter og navigation i dokumentet. Længst til venstre vælger man hvilket målessystem, man ønsker at bruge. De tre forstørrelsesglas-ikoner bruges til at zoome ind og ud. Til venstre for forstørrelses-ikonerne kan man skrive hvor stort, dokumentet skal vises (i %). De grønne pile bladrer frem og tilbage i dokumentet, og i feltet i midten kan man vælge et sidetal. Til højre for bladre-pilene kan man vælge hvilket lag, man vil arbejde med. Øje-ikonet længst til højre bruges til at vælge Preview Mode. I Preview Mode skjules alle hjælpelinjer, og man ser dokumentet, som det bliver printet. Alle billeder, der går ud over kanten, er således beskåret i Preview Mode jvf. fig. 27. fig. 27 Side 2 i normal og i Preview mode. Bemærk, at det store billede er beskåret i Preview Mode. 17

18 NAVIGATION I DOKUMENTET Et alternativ til bladre-pilene i Navigation Bar og scroll-barerne i dokumentvinduet, er at klikke på mellemrumstasten. Dette aktiverer en manuel scroll-funktione, der gør det muligt at navigere rundt i dokumentet ved at holde venstre museknap nede og trække. Vælg et nyt værktøj (fra Toolbar eller brug genvejstasten) eller klik på mellemrumstasten igen for at vælge Select Item. På den måde deaktiveres scroll-funktionen. Et alternativ til zoom-mulighederne i Navigation Bar er genvejene Ctrl + for at zoome ind og Ctrl for at zoome ud. 18

19 ØVELSE 1 4-SIDET A5 FOLDER fig. 28 New Document dialogboksen I New Document dialogboksen laver man en række indstillinger for sit dokument (se fig. 28). Man kan naturligvis ændre disse indstillinger, hvis man fortryder, men det kan være besværligt, hvis man allerede er godt i gang med sit layout. Det er derfor bedst at have styr på faste indstillinger som størrelse og margin, inden man går i gang med Scribus. Sideantal er selvfølgelig ligegyldigt man laver bare nye sider hen ad vejen. LAV NYT DOKUMENT I øverste venstre hjørne vælger man, om dokumentet skal sættes op med enkeltsider eller opslag (Double Sided). Opslag bruges til bøger, magasiner, foldere m.v., hvor man har en venstre- og en højreside ved siden af hinanden. 3-Fold og 4-Fold giver tre eller fire sider ved siden ad hinanden og bruges til f.eks. foldere. Desværre kan Scribus på nuværende tidspunkt hverken printe eller eksportere siderne samlet, så det er bedre at vælge enkeltsider og så bruge guides til at dele siden op i to, tre eller fire (læs mere s. 20). Til højre vælger man størrelse og Orientation (høj- eller bredformat). Margin Guides sætter hjælpelinjer ind på dokumentet, der gør det lettere at placere eksempelvis 19

20 tekstfelter samme sted på hver side. Under Options vælger man antal sider og målesystem. fig. 29 New Document dialogboksen / Bleeds 1 Vælg File > New (Ctrl+N). 2 Under Document Layout laves følgende indstillinger: Layout: Single Page Size: A4 Orientation: Landscape 3 Under Options vælges: Number of Pages: 2 Default Unit: Millimeters 4 Under Margin Guides laves følgende indstillinger: Inside: 15 mm Outside: 15 mm Top: 15 mm Bottom: 15 mm 5 Under Bleeds (se fig. 29) laves følgende indstillinger: Inside: 3 mm Outside: 3 mm Top: 3 mm Bottom: 3 mm 6 Klik OK fig. 31 Det nye dokuments to sider Dokumentet vises nu i dokumentvinduet. Det består af to A4-sider vist oven på hinanden. Side 1 er den aktive side, hvilket markeres med en rød streg. De to sider skal nu deles op med guides, så de hver består af to sider i størrelse A5. fig. 30 Guide Manager / Single GUIDES SOM SIDEINDDELING 7 Vælg Page > Manage Guides. 8 Under punktet Single skal du lave en vertikal guide, der er placeret 148,5 mm inde på siden (se infoboks s. 21). 20

21 9 Klik Add og Apply to All Pages 10 Under punktet Columns/Row skriver du følgende: Number: 1 Use Gap: 20 mm Klik på Apply to All Pages. fig. 33 Guide Manager / Column/Row De to sider er nu delt op på midten, så hver side består af to sider i A5-format. Den midterste guide viser, hvor de to sider mødes, altså der, hvor printet skal foldes. De to guides på hver side af midten viser den indre margin (se infoboks). Det 2-sidede A4-dokument, er nu et 4-sidet A5-dokument. PLACERING AF GUIDES For at lave en A4-side i bredformat (297x210mm) om til to A5-sider i højformat (148,5x210mm), skal hver side deles på midten (148,5 mm) med en vertikal guide. Hver A5-side skal både have en ydre og en indre margin. Den ydre margin blev bestemt, da dokumentet blev lavet, og er på 15 mm. Man vil typisk lave den indre margin mindre end den ydre, eftersom de to indre marginer bliver lagt sammen, og derfor vil virke bredere end de ydre. Mellemrummet mellem de to kolonner er 20mm, så hver A5-side får en indre margin på 10 mm. fig. 32 En side med guides = to sider 21

22 NAVIGATION I DOKUMENTET fig. 34 Hand tool fig. 35 Select Item 1 Klik på mellemrumstasten. Cursoren vises nu som en hånd (se fig. 34). Klik og træk rundt i dokumentet, så du ser de fire sider en ad gangen. Klik på mellemrumstasten igen. Cursoren vises nu som en sort pil Select Item værktøjet (se fig. 35). 2 Klik Ctrl + genvejen for at zoome ind. 3 Klik Ctrl genvejen for at zoome ud. 4 Brug også funktionerne i Navigation Bar til at vælge side og zoome ind og ud (se fig. 36). fig. 36 Navigation Bar Zoom Sidenavigation fig. 37 Navigation Bar Slå Preview mode til og fra SLÅ HJÆLPELINJER TIL OG FRA 5 Klik på øje-ikonet nederst til højre i Navigation Bar (se fig. 37). Du ser nu dokumentet i Preview Mode altså uden hjælpelinjer. Klik Preview Mode fra igen. 6 Vælg View > Show Bleed fra, så du ser dokumentet uden de ekstra 3 mm. bleed, men med de øvrige hjælpelinjer. Når du vil se, hvordan dokumentet ser ud, når det printes (altså uden hjælpelinjer), klikker du bare Preview Mode til i Navigation Bar. 22

23 ØVELSE 2 FORSIDEN / TEKST OG BILLEDE Før man kan begynde at skrive i Scribus, skal man lave et tekstfelt. Et tekstfelt er et afgrænset område, der definerer, hvordan teksten løber. Man laver tekstfelter med Insert Text Frame værktøjet. LAV TEKSTFELT 1 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar eller brug genvejen T (se fig. 38). 2 Klik et sted på forsiden (den højre del af side 1), hold museknappen nede, træk og slip museknappen. Bemærk, at du automatisk vender tilbage til grundværktøjet Select item, når du har lavet tekstfeltet. 3 Klik på tekstfeltet, hold museknappen nede og træk. Du flytter nu tekstfeltet rundt på siden. Klik og træk i håndtagene for at ændre størrelsen på tekstfeltet. 4 Når man skal skrive en tekst i et tekstfelt, arbejder man med indholdet og ikke selve feltet. Til dette skal man bruge Edit Content of Frame værktøjet. Man kan vælge værktøjet i Toolbar eller dobbeltklikke i et tekstfelt, hvorefter man automatisk skifter værktøj til Edit Content of Frame (se fig. 39). 5 Skriv en rubrik til forsiden. Teksten skrives med en default font og skriftstørrelse. fig. 38 fig. 39 Insert Text Frame Edit Content of Frame fig. 40 Et tekstfelt fig. 41 Rubrik skrives i tekstfeltet For at ændre default-indstillingerne af teksten skal vi bruge Properties vinduet. 23

24 TEKSTREDIGERING I PROPERTIES Properties vinduet er delt i syv forskellige grupperinger, bl.a. Text (se fig. 42). fig. 42 Properties / Text I de øverste to drop down-menuer vælges skrifttype (font) og garniture (f.eks. bold). Nedenunder vælges skriftstørrelsen og linjeafstanden (målt i punkter), og med ikonerne nederst vælges, hvordan teksten skal justeres f.eks. venstrestillet med fast bagkant. 6 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er åbent) i Windows > Properties eller brug genvejen F2. 7 Vælg punktet Text. 8 Vælg rubrikteksten med cursoren ved at trække hen over den eller med kommandoen Edit > Select All (Ctrl+A). 9 Vælg en font, der er egnet som rubrik på en forside og gerne i bold. Vælg en passende skriftstørrelse, og hvis rubrikken fylder mere end én linje, en passende linjeafstand. fig. 43 Rubrik med ny skrifttype og -størrelse Når tekstredigeringen er på plads, kan man bruge Select Item værktøjet til at ændre størrelsen på tekstfeltet, så det passer med mængden af tekst indeni, og flytte teksten rundt på siden. INDSÆT BILLEDE Når man sætter et billede ind i sit dokument, skal man ligesom ved tekstfeltet først lave et billedfelt. Dette gør man med Insert Image Frame (se fig. 44). 10 Vælg Insert Image Frame i Toolbar eller brug genvejen I. 11 Klik, hold museknappen nede, træk og slip museknappen. Bemærk, at du automatisk vender tilbage fig. 44 Insert Image Frame 24

25 til grundværktøjet Select item, når du har lavet billedfeltet. Du kan ændre størrelsen på billedfeltet ved at trække i håndtagene med Select Item ligesom med tekstfeltet. 12 Med det nye billedfelt aktivt vælg File > Import > Get Image (Ctrl+I) og find et passende billede. Hvis billedet er større end billedfeltet, vil det blive beskåret. 13 Højreklik på billedfeltet og vælg Adjust Image to Frame fra menuen (se fig. 46). Dette er en hurtig måde at skalere billedet på, men hvis man skal gøre det mere præcist bruger man Properties. 14 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er åbent) i Windows > Properties eller brug genvejen F2. 15 Vælg punktet Image (se fig. 47). 16 Klik Free Scaling til og skriv hvor meget billedet skal skaleres i enten X-Scale (horisontal skalering) eller Y-Scale (vertikal skalering). Sørg for at lænkeikonet til højre for de to felter er intakt, så billedet beholder proportionerne ved skaleringen. fig. 45 Et billedfelt fig. 46 Højreklik og vælg Adjust Image to Frame fig. 47 Properties / Image Et billede består af to ting: Billedfeltet og selve billedet. Med Select Item (se fig. 48) kan man flytte rundt på bil led feltet (billedet følger selvfølgelig med) og skalere billedfeltet, så en større eller mindre del af billedet vises. Med Edit Content of Frame (se fig. 49 ) kan man flytte selve billedet uden at flytte billed feltet. På den måde bestemmer man, hvilket udsnit af billedet, der skal vises i billedfeltet. fig. 48 Select Item fig. 49 Edit Content of Frame 17 Med Select Item kan du skalere billedfeltet, så det får en passende størrelse, 25

26 og du kan trække det rundt i dokumentet, så placeringen på forsiden bliver rigtig. 18 Vælg Edit Content of Frame i Toolbar eller dobbetlklik på billedfeltet. Klik og træk billedet rundt i billedfeltet, indtil det ønskede udsnit af billedet, bliver vist. 19 Vælg View > Show Bleed, så du sikrer dig, at billedet (hvis det går til kant) går helt ud til kanten på din bleed. Når det er i orden, kan du fjerne din bleed igen (View > Show Bleed). fig. 50 Billedet går helt ud til bleed-kanten I fig. 50 ligger billedet oven på teksten. I Scribus vil det seneste objekt, man har lavet, blive placeret øverst i dokumentet. Eftersom billedet blev importeret efter, at tekstfeltet blev lavet, ligger det altså øverst på siden. Man kan ændre objekters niveau i Properties under punktet X, Y, Z eller ved at højreklikke på et objekt og vælge en af mulighederne under Levels (se fig ). fig. 51 Properties / X, Y, Z 20 Højreklik på billedet og vælg Level > Lower to Bottom. Billedet er nu placeret under teksten. STREGER Med det store billede i baggrunden bliver rubrikken lidt for svag. Et par streger over og under teksten vil give den lidt mere pondus. Streger tegnes med Insert Line værktøjet. Med værktøjet valgt klikker og trækker man for at lave en streg. Holder man Ctrl-tasten ned samtidig, kan man lave helt lige streger. fig. 52 Højreklik og vælg Level > Lower to Bottom fig. 53 Insert Line 21 Vælg Insert Line (L) (se fig. 53). Klik over teksten, lige hvor den begynder og træk med Ctrl-tasten 26

27 holdt nede, indtil du når til afslutningen på teksten. Med Select Item værktøjet valgt, kan du bruge piletasterne, hvis stregen skal flyttes lidt op eller ned. 22 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er åbent) i Windows > Properties eller brug genvejen F2. 23 Vælg punktet Line (se fig. 54). 24 Under Line Width skriver du en ønsket tykkelse. 25 Under Type of Line kan du vælge at stregen eksempelvis skal være stiplet. 26 Med stregen valgt vælg Edit > Copy (Ctrl+C) og Edit > Paste (Ctrl+V) for at lave en kopi af stregen. Du kan ikke umiddelbart se den nye streg, da den ligger oven på den gamle. 27 Med piletasterne kan du flytte den nye streg ned, så den ligger under rubrikken. Hold Ctrl-tasten ned for at flytte i større intervaller. 28 Når stregerne er placeret i forhold til teksten, kan du vælge både streger og tekst på en gang ved at holde Shifttasten nede, mens du klikker på dem. Du kan nu flytte det hele på en gang og evt. gruppere dem, så de hænger sammen ved at vælge Item > Group (Ctrl+G). fig. 54 Properties / Line fig. 55 Forsiden i Preview Mode 27

28 BILLEDSTØRRELSE OG OPLØSNING fig. 56 Dokument i Gimp, 500x375 pixels, zoom=800% BILLEDSTØRRELSE I et billedbehandlingsprogram (som f.eks. Gimp eller Photoshop) måles et billedes størrelse som regel i pixels. Dette mål fortæller, hvor stort billedet bliver vist på en skærm. I fig. 56 ses et billede i billedbehandlingsprogrammet Gimp. Der er zoomet så meget ind i dokumentet (800%), at man tydeligt kan se disse pixels som farvede firkanter. I Scribus arbejder man hovedsageligt med tryksager og måler derfor et billedes størrelse i f.eks. mm eller cm. Derfor kan man blive overrasket, når man importerer et billede, man har arbejdet med i f.eks. Gimp, til Scribus pludselig er størrelsen en helt anden! I billedbehandlingsprogrammet ser man billedets digitale størrelse (antallet af pixels) i forhold til skærmopløsningen, mens man i Scribus ser billedets fysiske størrelse (antal cm) i forhold til dokumentstørrelsen. I begge programmer påvirkes visningen af billedet naturligvis også af graden af zoom. OPLØSNING Når man har et billede på en skærm og vil vide, hvor stort det bliver, når man printer det, skal man omregne den digitale størrelse til en fysisk størrelse. Med andre ord: Vi skal lave pixels til cm. Dette gør man ved at bestemme billedets opløsning (resolution). Opløsning måles i pixels per inch (en inch er en engelsk tomme og svarer til ca. 2,5 cm) og fortæller altså hvor mange pixels, der er på en inch (2,5 cm). Pixels per inch (ppi) bestemmer med andre ord den fysiske størrelse af hver pixel. Jo større pixels jo større bliver billedet på printet. 28

29 fig. 57 Samme fysiske størrelse, varierende opløsning 1x1 inch 1x1 inch 150 ppi 72 ppi 1x1 inch 1x1 inch 25 ppi 5 ppi En anden væsentlig faktor er billedets kvalitet, for det siger sig selv, at meget store pixels ikke er specielt kønt i et print. Så pixels per inch bestemmer altså også billedets kvalitet i trykket. Generelt skal billeder til offset tryk ikke være mindre end 300 ppi, mens de fleste printere ikke kan printe mere detaljeret end ppi. Hvis man printer et billede og tydeligt kan se pixels i billedet, er det altså opløsningen, den er gal med. Det er let at ændre i Scribus, men resultatet af en bedre opløsning er mindre pixels og altså et mindre billede. TJEK OPLØSNINGEN I SCRIBUS Når man importerer billeder i Scribus, ender man tit med at skalere dem op eller ned, så de passer til layoutet. Men hvis man skalerer et billede op, bliver de pixels, billedet består af, naturligvis også skaleret op. Opløsningen ændrer sig altså. 29

30 I Properties vinduet kan man hele tiden holde øje med opløsningen på sine billeder under punktet Image (se fig. 58). Her står den nuværende opløsning under punktet Actual X-DPI / Actual Y-DPI (se infoboks). Når man ændrer billedstørrelsen under X-Scale / Y-Scale, ændrer opløsningen sig altså til svarende og vice versa. fig. 58 Properties / Image PPI ELLER DPI? I et billedbehandlingsprogram angiver man opløsning en i PPI pixels per inch. I Scribus angiver man opløsning i DPI dots per inch. Forskellen er teknisk: På en skærm består et billede af pixels, mens det på et print består af farveklatter dots. 30

31 ØVELSE 3 TEKST I FLERE SPALTER På de to indholdssider side 2 i dokumentet, side 3 og 4 i den printede folder skal der være en længere tekst, som allerede er skrevet i et tekstbehand lingsprogram. Inden teksten kan importeres, skal tekstfeltet laves. LÆNKEDE TEKSTFELTER FILFORMATER, MAC VS PC Scribus kan have problemer med eksempelvis Wordfiler særligt på Mac. Derudover kan der være problemer med de danske tegn æ, ø og å. Hvis Scribus ikke kan importere teksten ordentligt, prøv at gemme i det mere simple tekstformat.txt. Vælg UTF-8 som encoding, når filen gemmes (kan vælges i Word, efter at filformatet.txt er valgt). 1 Vælg Page > Snap to Guides. Nu er alle hjælpelinjer i dokumentet magnetiske, hvilket gør det meget nemt at placere tekstfelterne langs marginindstillingerne. 2 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar eller brug genvejen T. 3 Klik i hjørnet, hvor den øverste og den venstre margin mødes, hold museknappen nede, træk ned i nederste hjørne, hvor den nederste og højre margin mødes, og slip museknappen. På grund af de magnetiske hjælpelinjer, er det nemt at ramme rigtigt. 4 Med det nye tekstfelt aktiveret vælg File > Import > Get Text og find en tekst, du ønsker at importere. Hvis du ikke har en tekst, kan du med kommandoen Insert > Sample Text lægge en prøvetekst ind i stedet. Teksten er nu lagt ind i tekstfeltet. I nederste højre hjørne ses en lille rød firkant med et kryds i (se fig. 59). Det betyder, at den tekst, der er lagt ind i tekstfeltet, er så lang, at det hele ikke kan vises i dette ene tekstfelt. Enten skal teksten fylde mindre, tekstfeltet være større, eller der skal laves et nyt tekstfelt, hvori teksten kan fortsætte. fig. 59 Teksten importeret i tekstfelt 5 Vælg Insert Text Frame værktøjet i Toolbar eller brug genvejen T. 6 Lav et nyt tekstfelt, der ligger inden for marginerne på næste side. Det nye tekstfelt på højresiden, skal nu lænkes sammen med tekstfeltet på venstresiden. 31

32 7 Vælg det tekstfelt, der skal lænkes fra d.v.s. tekstfeltet på venstresiden. 8 Vælg Link Text Frame værktøjet i Toolbar eller brug genvejen N (se fig. 60). 9 Klik i det tekstfelt, der skal lænkes til d.v.s. tekstfeltet på højresiden. Teksten flyder nu fra det ene tekstfelt til det andet. fig. 60 fig. 61 Link Text Frame Unlink Text Frame HVOR FLYDER TEKSTEN TIL OG FRA? Rækkefølgen, man lænker flere tekstfelter sammen i, er naturligvis vigtig, da den bestemmer, hvor teksten begynder og slutter. Er man i tvivl om, hvilke tekstfelter, der lænker til hinanden, kan man bruge Unlink Text Frame værktøjet. Unlink Text Frame viser med pile relationen mellem tekstfelterne. fig. 62 De to tekstfelter er lænket sammen Unlink Text Frame værktøjet viser relationen i lænken. I eksemplet ovenfor (fig. 62) er der stadig for meget tekst i de to tekstfelter. Default skriftstørrelsen er meget stor (12 pt), så det vil hjælpe på det at gøre den lidt mindre. 10 Vælg Edit Content of Frame værktøjet i Toolbar eller dobbeltklik i et af tekstfelterne. 11 Vælg alt tekst med Edit > Select All (Ctrl+A) (selv om det kun er teksten i det aktive tekstfelt, der er highlightet, bliver al tekst valgt også den, der evt. ikke er plads til i de to tekstfelter). 12 Åben Properties vinduet (hvis det ikke er åbent) i Windows > Properties eller brug genvejen F2. 13 Vælg punktet Text. 14 Vælg en font, der er egnet som brødtekst. 32

33 Vælg en passende skriftstørrelse og linjeafstand f.eks. 10/13 Vælg det fjerde justerings-ikon venstrestillet med fast bagkant. fig. 63 Properties / Text Teksten er nu blevet væsentligt mindre, men er ikke særlig læsevenlig linjerne er alt for lange. Det kan der rådes bod på ved at inddele tekstfelterne i kolonner. 15 Klik på fanebladet Columns & Text Distances under punktet Text i Properties (se fig. 63). 16 Lav 2 Columns med et Gap (mellemrum) på 5 mm. 17 Gentag punkt for det andet tekstfelt. fig. 64 To kolonner med tekst på hver side. 33

34 ØVELSE 4 RUBRIK OG MELLEMRUBRIK Layoutet på de to sider lader meget tilbage at ønske. En tekst, der løber fra øverste venstre til nederste højre hjørne på hver side, er ikke videre inspirerende. Det er altid en god ide at åbne teksten op med masser af luft, rubrikker og underrubrikker, der gør det lettere for læseren at orientere sig på siden. For at få plads til en rubrik, skal tekstfelterne laves mindre. Man kan gøre det manuelt med Select Item værktøjet ved at vælge et af tekstfelterne og trække i det midterste håndtag. Men det er mere præcist at bruge Properties. 1 Vælg det ene tekstfelt med Select Item værktøjet. Hold derefter Shift-knappen nede og klik på det andet tekstfelt. Begge tekstfelter er nu valgt. 2 Vælg Properties / X, Y, Z og skriv følgende: Y-Pos: 90 mm Height: 105 mm Y-Pos ændrer den vertikale placering af det aktive objekt, mens Height ændrer objektets højde. Basepoint bestemmer, hvor der måles fra. fig. 65 Properties / X, Y, Z fig. 66 Luften i toppen giver plads til rubrik og billeder 34

35 Nu er der både plads til en rubrik og nogle billeder. 3 Vælg Insert Text Frame og lav en tekstramme, der er lige så bred som én kolonne brødtekst. Brug Properties / X, Y, Z, så du er sikker på, bredden er rigtig (du kan tjekke bredden på brødtekstfeltet under Width, trække de 5 mm fra, der er mellemrummet mellem spalterne, og dividere med 2 så har du bredden på én kolonne). 4 Skriv en rubrik i det nye tekstfelt. 5 Vælg font, størrelse m.v. i Properties / Text. 6 Flyt tekstfeltet op og ned med piletasterne eller med musen (hold Ctrl-tasten nede for at holde placeringen på Y-aksen), indtil placeringen er tilfredsstillende. 7 Lav evt. en streg over og/eller under ligesom på forsiden (se s ). Selve brødteksten trænger også til lidt luft og et par mellemrubrikker. 8 Brug Edit Content of Frame værktøjet til at lave nogle linjeskift i brødteksten. 9 Skriv en mellemrubrik ved hvert linjeskift. 10 Vælg font, størrelse m.v. i Properties / Text, så mellemrubrikken skiller sig ud fra brødteksten. fig. 67 Opslaget inkl. rubrik og mellemrubrikker 35

36 ØVELSE 5 BILLEDER OG FIGURSATS Det er oplagt at placere et par billeder oven over teksten, men man kan også bryde tekstspalterne med nogle mindre billeder. For at gøre layoutet let aflæseligt er det en god ide, at billedfelterne forholder sig til tekstkolonnernes størrelse og placering, så de f.eks. holder kant. Brug Properties / X, Y, Z til at aflæse og angive størrelser og placeringer. Vær opmærksom på Basepoint, der bestemmer, hvor der måles fra. Skal mellemrummet mellem to billedfelter være 5 mm, kan man aflæse placeringen af den venstre side på det ene billedfelt og angive dette tal +5 mm for det andet billedfelts højre side. fig. 68 Billedfelt uden billede fig. 69 Billedet importeres, men er alt for stort 1 Brug Insert Image Frame til at lave et billedfelt. Brug Properties / X, Y, Z til at aflæse og angive størrelser og placeringer. 2 Med det nye billedfelt aktivt vælg File > Import > Get Image (Ctrl+I) og find et passende billede. Hvis billedet er større end billedfeltet vil det blive beskåret. 3 Højreklik på billedfeltet og vælg Adjust Image to Frame fra menuen. 4 Skaler billedet i Properties / Image. Klik Free Scaling til og angiv skaleringsgrad i enten X-Scale eller Y-Scale. Sørg for at lænkeikonet er intakt, så billedet beholder proportionerne ved skaleringen. 5 Gentag ovenstående, hvis du ønsker flere billeder på opslaget. fig. 70 Billedet skaleres i Properties / Image 36

37 fig. 71 Opslaget med nye billeder ALIGN AND DISTRIBUTE I opslaget i fig. 71 er det øverste, store billeder til venstre placeret, så det holder underkant med stregen og venstrekant med tekstkolonnen nedenunder. Afstanden mellem de to store billeder er 5 mm altså samme afstand som mellem kolonnerne i brødteksten. Afstanden mellem de to bil leder og brødteksten er ligeledes 5 mm. De tre små versioner af de store billede har også en afstand på 5 mm og holder overkant med brødteksten. Man kan dels bruge indstillingerne under punktet X, Y, Z i Properties, men en anden mulighed er Align and Distribute vinduet (Windows > Align and Distribute) se fig. 72. Først vælger man de objekter, der skal flugte med hinanden (hold Shift nede for at vælge mere end et objekt). Derefter vælger man, fig. 72 Align and Distribute / Align 37

38 hvor de skal flugte i venstre side, højre side, top, bund m.v. ved at klikke på et af ikonerne i bunden af vinduet. Relative to bestemmer, hvad der skal flugte med hvad. F.eks. at det først valgte objekt skal bruges som reference. Under Align Side By vælger man, om objekter skal flugte ved at ændre placering eller ved at ændre størrelse. fig. 73 Align and Distribute / Distribute Under Distribute (se fig. 73) bestemmer man objekters afstand til hinanden. Ikonerne øverst bestemmer, hvor afstanden sættes ind, Distance bestemmer, hvor stor afstanden er. FIGURSATS / TEXT FLOW I eksemplet fig. 71 ligger de tre små billeder oven på teksten. Den letteste løsning på det problem er selvfølgelig at gøre tekstfeltet med de to kolonner tekst lidt mindre. Men hvad nu hvis man senere fortryder placeringen af billederne? Så skal tekstfelterne ændres igen. Ofte flytter man meget rundt på billederne i et layout, skalerer dem op og ned m.v., inden det hele er plads. Det ville være meget tidskrævende hele tiden også at skulle justere tekstfelterne rundt om. Løsningen er figursats. Figursats gør, at billederne påvirker, hvordan teksten løber inde i tekstfelterne. På den måde kan man altså få teksten til at løbe uden om et objekt f.eks. et billede. Man lægger figursats på et objekt under punktet Shape i Properties (se fig. 74). Ikonerne i bunden betyder følgende: Disabled: Figursatsen fjernes. Use Frame Shape: Teksten løber rundt om objektets form. Use Bounding Box: Teksten løber rundt om objektets bounding box den rektangulære streg med håndtag, der er rundt om alle objekter i Scribus. Use Contour Line: Teksten løber rundt om en konturlinje, man selv definerer. Use Image Clip Path: Scribus læser en clip path (der laves i et billedbehandlingsprogram) og bruger denne til at beregne, hvordan teksten skal løbe. fig. 74 Properties / Shape 38

39 6 Vælg et billede, du ønsker teksten, skal løbe rundt om. 7 Vælg punktet Shape i Properties og vælg Use Contour Line. 8 Klik på Edit i højre hjørne for at redigere konturlinjen. Vinduet Nodes åbnes (se fig. 75). fig. 75 Nodes Nodes bruges til at ændre de punkter, alle objekter i Scribus er lavet af. Et rektangulært tekstfelt er eksempelvis lavet af 4 punkter et i hvert hjørne. De 16 ikoner øverst i vinduet giver forskellige muligheder for at flytte punkter, fjerne punkter, lægge punkter til m.v. I vinduets midte er der to felter, hvor man kan angive størrelser øverst i %, nederst i f.eks. mm. Til venstre for de to felter er der ikoner for henholdsvis gør større med angivet % eller mm og gør mindre med angivet % eller mm. På den måde ændrer man alle punkter i det valgte objekt på én gang. Nederst til venstre kan man vælge, om justeringen skal gælde konturlinjen og altså ikke selve objektet. 9 I Nodes vinduet laver du følgende indstillinger: Klik Edit Contour Line til. Skriv den afstand du ønsker mellem billedet og teksten i det nederste af de to felter i midten af vinduet. Klik på det yderste af de to ikoner, der gør konturlinjen større med den afstand, du har skrevet i feltet ved siden af (bemærk, at afstanden regnes på begge sider af billedet, så for at skubbe teksten 5 mm, skal du skrive 10 mm i feltet). 10 Klik på End Editing. fig. 76 Teksten skubbes 5 mm væk fra billederne 39

40 ØVELSE 6 FAKTABOKS En faktaboks giver dels læseren faktuelle oplysninger med relation til indholdet, men er ofte også en rar visuel variation særligt i meget lange artikler. Man laver en faktaboks ligesom et almindeligt tekstfelt. 1 Lav et tekstfelt med Insert Text Frame værktøjet. Brug Properties / X, Y, Z, så du er sikker på, at bredden er den samme som de øvrige tekstkolonner. 2 Skriv en tekst (eller hent prøvetekst Insert > Sample Text). 3 Placer faktaboksen oven i en af tekstkolonnerne og giv den en figursats under punktet Shape i Properties. Vælg afstand i Nodes vinduet (se s ). 4 Vælg punktet Text i Properties og rediger teksten. Vælg evt. en anden font end brødteksten for at understrege, at det er to forskellige typer information. fig. 77 Faktaboksen går i et med brødteksten I fig. 77, hvor faktaboksen er sat ind i kolonnen med brødtekst, er forskellen mellem brødtekst og faktuel information alt for lille. Fonten er en anden, men det er slet ikke nok. I Properties under punktet Color kan man give tekstfeltet en farve. FARVER I SCRIBUS I Scribus vælger man farve fra en farvepalet. Umiddelbart er der ikke så mange farver at vælge imellem, men under Edit > Colors kan man blande sine egne farver, som så vil indgå i paletten. I Color vinduet (fig. 78) kan man til venstre se alle farverne i den nuværende palet. Man kan vælge dem og ændre dem ved at klikke Edit, eller man kan lave nye farvebland inger ved at klikke New. Uanset hvad, åbnes Edit Color dialogboksen, hvor man blander den nye farve. fig. 78 Colors 40

41 Under Name skriver man det navn, der vil optræde i paletten. Her er det en god ide at skrive farvekoden. Under Color Model vælger man farvesystem. Her bruger man normalt CMYK. CMYK står for Cyan (blå), Magenta (rød), Yellow (gul) og Key color (sort). Altså de tre primærfarver + sort. CMYK er det farvesystem, der bruges i offset tryk. Dokumentet splittes op i fire trykplader en pr. farve som så trykkes oven i hinanden med raster. I venstre side viser de fire farvestriber hvor meget af den pågældende farve, der indgår i blanding en. Man kan trække i håndtagene for at ændre mængden af de enkelte farver eller skrive farvekoden i %-felterne til højre. I kvadratet til venstre for farvestriberne ses farven, man blander. fig. 79 Edit Color 5 Vælg Edit > Colors 6 Klik på New. 7 I Edit Color dialogboksen laver du følgende indstillinger: Name: Skriv et navn til farven, eller vent til du har blandet farven og brug farvekoden. Color Model: CMYK Træk i håndtagene indtil du finder en farve, der er passende til faktaboksen. 8 Klik OK, når du har blandet din farve. Du vender nu tilbage til Colors dialogboksen, hvor du ser den nye farve øverst på listen. 9 Klik OK. 41

42 Den nye farve kan nu vælges i Properties under punktet Color (se fig. 80). I øverste venstre hjørne bestemmer man, om man vil give farve til streg eller fyld. I modsatte side kan man ved Shade vælge hvor kraftig farven skal være. Farven vælges fra listen. I bunden kan man vælge transparens under punktet Opacity. fig. 80 Properties / Colors 10 Vælg faktaboksen og åben punktet Color i Properties. 11 Vælg det højre ikon, så du ændrer fyldet på faktaboksen. 12 Vælg den nye farve fra listen. Hvis den nye farve i faktaboksen er meget mørk, kan det være farven på teksten også skal ændres. I givet fald: fig. 81 Properties / Text / Color and Effects 13 Vælg faktaboksen og åben punktet Text i Properties. 14 Vælg fanebladet Color and Effects (se fig. 81). 15 Vælg White som fyldfarve. Som det ses i fig. 82 hjælper det afgjort, at faktaboksen har fået en farve. Men i eksemplet begynder og slutter teksten helt op ad den farvede kant, hvilket er irriterende, når man skal læse teksten. Dette kan løses i et andet faneblad under punktet Text i Properties. fig. 82 Faktaboks med farve 42

43 TEKST MED INDRYK I fanebladet Columns & Text Distances (se fig. 83) under punktet Text i Properties vælger man, hvor langt fra kanten af tekstfeltet tekst en skal være. Som regel skriver man samme tal i alle fire felter (Top, Bottom, Left og Right). fig. 83 Properties / Text / Columns & Text Distances 16 Vælg faktaboksen og åben punktet Text i Properties. 17 Vælg fanebladet Columns & Text Distances (se fig. 83) og lav følgende indstillinger: Top: 3 mm Bottom: 3 mm Left: 3 mm Right: 3 mm fig. 84 Opslag med faktaboks 43

44 IMAGE EFFECTS Normalt bruger man billedbehandlingsprogrammer som Gimp eller Photoshop til at manipule re sine billeder. Efterfølgende importerer man så de nye manipulerede billeder i Scribus. Men hvis det er forholdsvis enkle justeringer i forhold til farver og kontrast, kan man faktisk lave ændringen direkte i Scribus. I eksemplet i fig. 84 er det lidt kedeligt, at det samme billede er gentaget fire gange. Men med nogle enkle justeringer af de forskellige versioner af billedet, kan de få en mere illustrativ karakter. Justeringerne laves under punktet Image i Properties ved at klikke på Image Effects (se fig. 85). I Image Effects dialogboksen (se fig. 86) vælger man justeringstype i det store felt i midten. De to knapper med pile lægger den valgte justering til eller fjerner en justering fra billedet. I feltet Options vælger man effekten af den valgte justering. I eksemplet nedenfor (fig. 87) har hvert bil lede fået en Duotone-justering. fig. 85 Properties / Image fig. 86 Image Effects fig. 87 Tre Duotone-versioner af samme billede 44

45 LAYERS Hvis man har mange overlappende elementer i sit layout, kan det være en stor hjælp at arbejde i flere lag. Princippet med lag er ganske simpelt: ved at lægge bestemte objekter på bestemte lag kan man skjule dem, så man kun ser de elementer, man koncentrerer sig om på det tidspunkt. Man risikerer desuden ikke ved et uheld at flytte på de forkerte ting. Man finder Layers vinduet under Windows > Layers (se fig. 88). Man laver nye eller sletter lag med + og knapperne nederst i Layers vinduet. De to pile nederst til højre flytter det valgte lag op eller ned. Lagenes rækkefølge i Layers vinduet afspejler rækkefølgen i dokumentet. Et objekt på det øverste lag i Layers vinduet ligger altså oven på et objekt på det nederste lag. Klikker man på feltet under øje-ikonet skjuler man laget. Man kan kun arbejde med de objekter, der ligger på det lag, der er aktivt i Layers vinduet. Man skal altså hele tiden vælge det rigtige lag i Layers vinduet eller i Navigation bar. Man flytter objekter fra et lag til et andet ved at højreklikke og vælge Send to Layer fra menuen (se fig. 89). fig. 88 Layers vinduet fig. 89 Højreklik og vælg Send to Layer 45

46 SIDER I Arrange Pages vinduet (Windows > Arrange Pages) får man et overblik over si derne i sit dokument. Siderne vises som ikoner i vinduet. Hvis man dobbeltklikker på en side, vil den pågældende side vises i dokumentvinduet, så man behøver altså ikke at scrolle fra side til side. Man kan flytte rundt på siderne ved at klikke og trække ikonerne til nye placeringer. For at slette en side, vælges sideikonet, hvorefter man klikker på skraldespanden i nederste højre hjørne. For at indsætte nye sider, vælges Page > Insert. fig. 90 Arrange Pages MASTER PAGES En Master Page er en skabelon-side. Alle objekter (tekst, grafik m.v.), der placeres på en Master Page, optræder automatisk på alle øvrige sider, der baseres på den pågældende Master Page. På den måde kan man nøjes med at layoute de grund læggende designelementer (såsom sidetal) én gang. Vælg Edit > Master Pages for at lave en Master Page. En ny side samt Edit Master Pages dialogboksen vises i dokumentvinduet. Mastersiden layoutes på samme måde som almindelige sider i dokumentet. For at vende tilbage til de almindelige sider lukkes Edit Master Pages dialogboksen. Man kan lave flere Master Pages - en til indholdsfor tegnelse, en til artikler, en til læ serbreve o.s.v. Vælg Page > Apply Master Page for at tildele en side en Master Page. PAGINERING (SIDETAL) For at lave automatiske sidetal på sine sider, skal man lave et tekstfelt på sin Master Page. Vælg herefter Insert > Character > Page Number. NB: I den 4-sidede A5-folder, som er brugt som eksempel i denne guide, er der kun to sider i dokumentet. Paginering forholder sig til disse to sider ikke de fire sider, dokumentet vil indeholde, når det er printet og foldet. Ønsker man paginering i dokumenter, hvor sideinddelingen er lavet med guides, bliver man altså nødt til at lave den manuelt på hver side. På et tidspunkt bliver det muligt at printe og eksportere dokumenter i opslag i Scribus. Når den version er tilgængelig, vil det ikke længere være nødvendigt at lave sit sidelayout med guides, og automatisk paginering vil derfor også fungere i dokumenter med opslag. 46

47 GEM I SCRIBUS HENVISNINGER Den almindelige Save-kommando (File > Save) gem mer selve Scribus-dokumentet, hvilket som regel er det, man har brug for. Men billeder, der er importeret, indgår ikke i Scribus-dokumentet. Et 120-siders magasin med 200 billeder ville være enormt tungt at arbejde med, hvis Scribus skulle huske pixelinformationerne fra billederne i dokumentet. I stedet bruger Scribus henvisninger. En henvis ning fortæller Scribus, hvor et billede skal findes på computeren. Den nødvendige mængde hukommelse, der kræves for at vise billedet, bliver altså taget fra computerens RAM i stedet for fra den lille del af computerhukommelsen, der er reserveret til Scribus. Når man åbner dokumentet, fortæller henvisningen altså, hvor billedet skal findes. Hvis et billede, efter at være blevet place ret i et dokument, flyttes fra sin pla cering eller slettes, kan Scribus ikke finde det! Så det er vigtigt at have orden i sine filer og f.eks. lave en mappe til alle de billeder m.v., man bruger i dokumentet. I Extras > Manage Images kan man holde øje med de billeder, man har importeret. Ved at vælge et billede vises en masse informationer om billedet (se fig. 91). Ved punktet Path kan man se stien til billedet. Nedenunder vises bl.a. billedets oprindelige opløsning, billedets digitale størrelse og dets nuværende opløsning (efter evt. skalering i Scribus). Hvis man skal arbejde videre med dokumentet på en anden computer, skal man huske at have alle billeder med. Det samme gør sig gældende for de fonte (typografier), man bruger i dokumentet. Det er jo ikke sikkert, at de samme fonte er installeret på den anden computer. fig. 91 Manage Images 47

48 EXPORT / PDF Eksporterer man sit dokument til PDF, får man en låst fil, hvor alle billeder og skrifter er gemt i dokumentet. Dette filformat er smart, når man er helt færdig med sit dokument og eksempelvis skal sende det til et trykkeri. fig. 92 Preflight Verifier Man gemmer som PDF ved at vælge File > Export > Save as PDF. Dialogboksen Preflight Verifier viser evt. problemer i dokumentet (se fig. 92). Det mest almindelige problem er Text overflow, som be tyder, at den fulde tekst ikke kan vises i et tekstfelt. Her skal man naturligvis afbryde processen og lave tekstfeltet større eller lænke til et nyt tekstfelt og så eksportere igen. En anden almindelig advarsel er Object is not on a Page. I Scribus kan man placere objekter uden for selve siden. Disse objekter kommer ikke med på hverken print eller i en PDF, hvilket man derfor bliver advaret i mod. Dette er som regel med vilje, så advarslen kan ignoreres. Øverst til højre i Preflight Verifier dialogboksen vælger man PDF-profil. Vælg her PDF 1.5. Når alle problemer er løst eller ignoreret, åbnes Save as PDF dialogboksen, hvor man kan lave en lang række indstillinger til sit dokument. De væsentligste beskrives her (fig ): fig. 93 Save as PDF / General Vælg hvor PDF en skal gemmes Vælg hvilke sider, der skal eksporteres 48

49 fig. 94 Save as PDF / Fonts Fonte brugt i dokumentet Fonte Scribus anbefaler at embedde (se infoboks) Embed alle fonte Fonte Scribus anbefaler at outline (se infoboks) Outline alle fonte fig. 95 Save as PDF / Color Vælg om farverne i dokumentet skal konverteres til brug på skærm (RGB) eller i tryk (CMYK) fig. 96 Save as PDF / Pre-Press Gem PDF med skæremærker Gem PDF med dokumentets bleed Gem PDF EMBED ELLER OUTLINE? Når en font er embedded i PDF en, betyder det, at den er indlejret i filen. Hvis man åbner PDF en på en computer, der ikke har den pågældende font installeret på systemet, vil den altså vises i PDF en alligevel. Man bør derfor altid embedde alle skrifter i PDF en. Når en font er outlined betyder det, at den er lavet om til vektorer. Fonten ligger altså ikke i PDF en som en egentlig skrift, men som en masse punkter og streger. Dette kan være nødvendigt, men som regel er det nok at embedde fontene. 49

50 PRINT Vælg File > Print. Hvis der er problemer med dokumentet vil Preflight Verifier dialogboksen åbnes (se fig. 92). Når evt. problemer er løst eller ignoreret, åb nes Setup Printer dialogboksen, hvor man kan lave indstillinger til sit print. De væsentligste beskrives her (fig. 97): fig. 97 Setup Printer Vælg printer Vælg hvilke sider, der skal printes Vælg skæremærker Vælg at dokumentets bleed kommer med i printet 50