Europa og den nordiske aftalemodel. Det komplicerede samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa og den nordiske aftalemodel. Det komplicerede samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret"

Transkript

1 Europa og den nordiske aftalemodel Det komplicerede samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret

2

3

4

5 Europa og den nordiske aftalemodel Det komplicerede samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret Dr. Jur. Jens Kristiansen (ed.) Contributions by: Jens Kristiansen, Hans Tilly, Lena Maier Söderberg, Flemming Dreesen, Magnús Norðdahl, Christen Horn Johannessen, Hrafnhildur Stefánsdóttir, Gabriella Sebardt, Ane Kristine Lorentzen, Jari Hellsten, Jens Kragh og Ella Sjödin TemaNord 2015:537

6 Europa og den nordiske aftalemodel Det komplicerede samspil mellem nordisk og europæisk arbejdsret Dr. Jur. Jens Kristiansen (ed.) Contributions by: Jens Kristiansen, Hans Tilly, Lena Maier Söderberg, Flemming Dreesen, Magnús Norðdahl, Christen Horn Johannessen, Hrafnhildur Stefánsdóttir, Gabriella Sebardt, Ane Kristine Lorentzen, Jari Hellsten, Jens Kragh og Ella Sjödin ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB) TemaNord 2015:537 ISSN Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Hanne Lebech Omslagsfoto: ImageSelect Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Rapportens forfattere indestår for rapportens indhold og konklusioner, og rapporten afspejler ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

7 Indhold Förord...9 Sammenfatning Del Den nordiske aftalemodels europæiske udfordringer Jens Kristiansen Indledning Den nordiske aftalemodel i europæisk perspektiv Fri bevægelighed i det indre marked Grundlæggende rettigheder i arbejdslivet Harmonisering af løn- og arbejdsvilkår Flexicurity som beskæftigelsespolitisk retningslinje Generelle udviklingstendenser i de europæiske påvirkninger Litteraturliste Del En förändrad arbetsmarknad efter Vaxholm Hans Tilly Inledning LO och Socialdemokraterna Olika partiers ställningstaganden Arbetsgivarnas agerande Småföretagens stöd Europaarbetet, facket och parlamentet En förändrad arbetsmarknad Vad kunde vi gjort annorlunda? Hur är det idag? Laval, det svenska kollektivavtalssystemet och akademikerna Lena Maier Söderberg Inledning Påverkar verkligen Lavaldomen Saco och akademikerna? Decentralisering versus centralisering Vilken modell för utsträckning av villkor en fjärde väg? Vilken väg valde Sverige att gå? Epilog

8 3. Det danske RUT-register Flemming Dreesen Indledning Hvad er RUT Rids over udviklingen af RUT Den EU-retlige baggrund for RUT Håndhævelsesdirektivet Registreringssystemer i andre stater, herunder nordiske lande Antallet af registreringer i RUT Udfordringer for RUT Den nordiske model og EU: Implementering af direktiv 96/71/ EF erfaringer i Island Magnús Norðdahl Findes der én nordisk model? EØS-ret og national lovgivning Implementering af direktiv 96/71/EF i Island Afslutning Gir EUs lovgivning flyselskaper mulighet til å forkaste den nordiske arbeidsmarkedsmodellen? Christen Horn Johannessen Den nordiske arbeidsmarkedsmodellen er bærekraftig og lar seg forsvare Mulig å benytte arbeidskamp for å beholde virksomheten som er grunnlaget for tariffavtalen Flying Dutchmen of labour law grunnleggende problematisk EU-retten beskytter lik konkurranse og fundamentale rettigheter Kollektivavtal, föreningsfrihet och EES-avtalets inflytande på isländsk arbetsrätt Hrafnhildur Stefánsdóttir Kollektivavtal i Island och samarbete mellan arbetsmarknadens parter Föreningsfrihet och företrädesrättsklausuler i kollektivavtal EES-avtalets inflytande och inledningen av arbetsrättsdirektiven Sist in först ut? Bemannings-direktivet och den svenska bemanningsbranschen som del av den svenska arbetsmarknadsmodellen Gabriella Sebardt Inledning Bemanningsbranschen i den svenska modellen Bemanningsdirektivets genomförande i Sverige Hot och möjligheter Avslutande reflektioner Källförteckning

9 8. Implementeringsudvalgets rolle i forbindelse med implementering af EUdirektiver i Danmark samt implementering af vicardirektivet som konkret eksempel Ane Kristine Lorentzen Grundlaget for implementering af direktiver på det arbejdsretlige område i Danmark Vikardirektivet som konkret eksempel på direktivimplementering i Danmark Finska TSN-YTN-målet med några nationella, nordiska och europeiska reflektioner Jari Hellsten Inledning Huvuddragen i kollektivavtalen och de nationella rättsprocesserna Fråga om direktivet om föräldraledighet generaladvokatens förslag till avgörande Domstolens resonemang Målet i dess sammanhang en bedömning Epilog i den finska arbetsdomstolen Några nationella, nordiska och europeiska reflektioner Europæisk mindsteløn Jens Kragh Indledning Har EU kompetencer på lønområdet? Krisen har ændret retsgrundlaget Trojkaen sætter en ny dagsorden En blødere styring gennem Det Europæiske Semester Mindsteløn i de europæiske lande er en mangfoldighed EFS er delt om behovet for en europæisk mindstelønpolitik Afslutning Referencer EU:s försök att reglera löner i finanssektorn Ella Sjödin Inledning Den nordiska modellen Finanskrisen och viljan att reglera Hur EU närmar sig lönereglering Regleringsvågen Riktlinjer från de europeiska tillsynsmyndigheterna Vad har vi att vänta? English Summary

10

11 Förord Den nordiska modellen, med starka självständiga arbetsmarknadsparter, hög organisationsgrad och omfattande grad av arbetsmarknadsreglering genom kollektivavtal är unik. Den är framför allt unik i ett vidare europeiskt och internationellt perspektiv. Modellen är flexibel och har utvecklats utifrån vart och ett av de olika nordiska ländernas förutsättningar. På Island och i Finland är de partstecknande kollektivavtalen allmängiltiga, i Danmark och Sverige gäller avtalsfrihet på arbetsmarknaden medan Norge har en kombination av de två systemen. Den nordiska modellen är den grundläggande förutsättningen för att uppnå målen om ekonomisk, social och ekologisk utveckling, tillväxt och välstånd. Kombinationen av starka välfärdssystem, flexibla kollektivavtalsmodeller och allt grönare företag och verksamheter främjar tillväxt och stärker den nordiska konkurrenskraften. Ryggraden i den nordiska modellen är kollektivavtalen. En av styrkorna är att de över tiden, genom parternas ansvar, hela tiden utvecklats och förändrats utifrån aktuella förutsättningar. Samtidigt utsätts modellen och avtalen för stora utmaningar ur många olika perspektiv. En sådan utmaning är när de nordiska kollektivavtalen och dess regleringar möter den ofta detaljerade lagstiftningen på EU-nivå. Inte sällan uppstår konflikter kring hur lagstiftningen ska tolkas i en nordisk kontext. Ett annat problemområde är att de olika nordiska ländernas implementering av EUdirektiv och lagstiftning ofta skiljer sig åt. Skillnaderna i implementering gör att det skapas nya gränshinder på den gemensamma nordiska arbetsmarknaden. Mot denna bakgrund har Nordens Fackliga Samorganisation tagit initiativet till detta projekt vars syfte är att sätta fokus på hur den nordiska modellens autonomi står i relation till lagstiftningskrav från EU och analysera var och varför det uppstår problem i implementering och tillämpning. Detta görs genom denna antologi som beskriver olika situationer och

12 konflikter som uppkommit kring arbetsmarknadsregleringar i de nordiska länderna, eller med anknytning till Norden. Målet för projektet är att fylla ett kunskaps- och informationsbehov vad gäller problem som uppstår mellan EU-lagstiftning, internationella konventioner, nationell lagstiftning och kollektivavtal samt i relation till den praxis som utvecklats. Antologin riktar sig till arbetstagare, arbetsgivare, parter i den nordiska modellen, lagstiftare på såväl nationell nivå som EU-nivå, stater, forskare och organisationer samt de som vill lära sig mer om den nordiska modellen. Projektet är delfinansierat av Nordiska ministerrådet vilket gjort det möjligt att ta fram antologin. De nordiska arbetsmarknadsministrarna beslutade i slutet av 2014 att göra en strategisk genomlysning av den gemensamma arbetsmarknaden i syfte att intensifiera nordiskt samarbete. Man kommer bland annat diskutera förutsättningar för trepartssamtal på nordisk nivå och ökat samarbete i EU/EES-frågor samt internationella ärenden. Det är vår förhoppning att denna antologi bidrar till att bredda perspektivet och till arbetet med den strategiska genomlysningen. Jag vill avslutningsvis rikta ett tack till vår redaktör, professor Jens Kristiansen Köpenhamns universitet, för ett professionellt och omsorgsfullt arbete med att såväl skapa en helhet i antologin som att analysera problemställningar och utmaningar på ett tankeväckande och utvecklande sätt. Ett stort tack går också till alla medförfattare för ert engagemang och intresse. Det är värdefullt att ni vill dela med er av er kunskap och erfarenhet kring problem och utmaningar i nordiska arbetsmarknadsfrågor i relation till EU-reglering. Utan era bidrag och ert intresse hade vi inte kunnat göra denna antologi. Sist men inte minst vill jag rikta ett tack till våra två projektsamordnare Maria Karlman Noleryd och Alma Joensen som båda på ett föredömligt och engagerat sätt koordinerat arbetet och möjliggjort projektets genomförande. Stockholm i april 2015 Magnus Gissler Generalsekreterare Nordens Fackliga Samorganisation 10 Europa og den nordiske aftalemodel

13 Sammenfatning Denne rapport belyser en række af de udfordringer, som de arbejdsretlige systemer i de nordiske lande står over for i mødet med EU, EØS og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rapporten fokuserer på de generelle tendenser i de europæiske påvirkninger og den måde, som de er blevet håndteret på i de nordiske lande. I en generel analyse fremhæver professor, dr. jur. Jens Kristiansen, Københavns Universitet, at de europæiske påvirkninger varierer mellem landene, men at der også er tale om en række fællestræk ved de udfordringer, som de nordiske arbejdsretlige systemer står over for: Det stadig mere komplekse europæiske retssystem: Alle de nordiske arbejdsretlige systemer indgår i et samspil med et stadig mere uoverskueligt europæisk retssystem. Den europæiske retsudvikling foregår i et kompliceret samspil mellem forskellige typer af retskilder, f.eks. generelle retsprincipper (traktater) og konkrete regler (direktiver). De europæiske regler varetager krydsende hensyn f.eks. fremme at fri bevægelighed og sikring af faglige grundrettigheder som de tre europæiske domstole ikke nødvendigvis vil have samme tilgang til. Den komplekse retsdannelse gør det ofte vanskeligt at foretage en præcis fastlæggelse af de europæiske forpligtelser. Forskydning af den nationale balance mellem lovgivning og overenskomster: Lovgivning har fået en mere fremtrædende rolle i alle de nordiske lande som led i implementeringen af europæiske forpligtelser. Der har dog ikke været tale om grundlæggende forandringer i arbejdsdelingen mellem lovgivningsmagten og arbejdsmarkedets parter, og kollektive overenskomster spiller fortsat en vigtig rolle for fastlæggelsen af løn- og arbejdsvilkår i alle lande. Retten til fri serviceudveksling synes at stille de nordiske systemer over for særlige udfordringer og giver løbende anledning til både politisk debat og principielle retssager. Domstolenes stigende betydning i det arbejdsretlige system: Domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både overenskomstpar-

14 terne og lovgivningsmagten. Domstolene skal i videst muligt omfang fortolke national ret i overensstemmelse med de europæiske forpligtelser, herunder den dynamiske udvikling af generelle, vage retsprincipper. Domstolene kan også prøve, om nationale regler er forenelige med de europæiske forpligtelser, f.eks. om et lovindgreb i en arbejdskonflikt var nødvendigt. Det vil løbende indsnævre den politiske handlefrihed og gøre det vanskeligere for arbejdsgivere og lønmodtagere at indrette sig i tillid til en bestemt forståelse af national ret. I en række konkrete bidrag belyser praktikere fra arbejdsgiver- og lønmodtagerforeninger nogle af de udfordringer, som arbejdsmarkedets parter i de forskellige nordiske lande oplever i samspillet mellem de europæiske systemer og de nationale arbejdsretlige systemer. Bidragene kredser navnlig om temaer som udstationeret arbejdskraft, implementering af arbejdsretlige direktiver samt den stigende europæiske interesse for de nationale lønpolitikker. 12 Europa og den nordiske aftalemodel

15 Del 1

16

17 1. Den nordiske aftalemodels europæiske udfordringer Jens Kristiansen Indledning Formålet med dette bidrag er at belyse en række af de generelle udfordringer, som de nordiske arbejdsretlige systemer står over i et stadig mere veludviklet europæisk retssystem. Analysen belyser både de europæiske påvirkninger og den måde, som de nordiske lande har håndteret de europæiske udfordringer på. Analysen fokuserer på de påvirkninger som kommer via Den Europæiske Union, EØS-samarbejdet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention under Europarådet. De tre retsgrundlag er karakteriserede ved at have en effektiv domstolskontrol i form af EU-Domstolen, EFTA- Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Grundlaget for analysen er den undersøgelse af de EU-retlige påvirkninger af den danske aftalemodel, jeg har publiceret i Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer i Hertil kommer en række andre til dels tværnordiske undersøgelser af de EU-retlige påvirkninger af de nordiske landes arbejdsretlige systemer, som er anført i litteraturlisten. Analysen indleder med at fremhæve nogle generelle forskelle og ligheder i de arbejdsretlige systemer i de nordiske lande og i deres tilknytning til de europæiske institutioner (afsnit 2). Derefter følger en analyse af de udfordringer, som den frie bevægelighed og især den frie serviceudveks- 1 Professor, dr. jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

18 ling har stillet de arbejdsretlige systemer i alle de nordiske lande over for (afsnit 3). I forlængelse heraf behandler analysen den voksende rolle som grundlæggende rettigheder spiller, herunder Menneskerettighedsdomstolens nye praksis om retten til at forhandle kollektivt og konflikte som en del af foreningsfriheden (afsnit 4). Herefter følger en belysning af den harmonisering af arbejdsvilkårene, som er foregået via arbejdsretlige direktiver, de forskellige måder direktiver bliver implementeret på i de nordiske lande og samspillet mellem de nationale og europæiske domstole ved fortolkningen og anvendelse af reglerne (afsnit 5). EU s harmonisering af arbejdsvilkårene er i stigende grad blevet suppleret af en koordinering af beskæftigelsespolitikkerne, som bl.a. kommer til udtryk i form af landespecifikke henstillinger om at gennemføre arbejdsmarkedsreformer (afsnit 6). Analysen rundes af ved at fremhæve nogle generelle, tværgående udviklingstendenser for den europæiske ret og påvirkningerne af de nordiske arbejdsretlige systemer (afsnit 7). 1.2 Den nordiske aftalemodel i europæisk perspektiv Den nordiske aftalemodel ligheder og forskelle I arbejdsretlige sammenhænge er det almindeligt at opstille en nordisk aftalemodel over for en en kontinental lovmodel. Formålet er at fremhæve, at de nordiske lande har en række generelle lighedstræk sammenlignet med andre europæiske lande. Det er et fællestræk for de nordiske lande, at organisationsprocenten er høj på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, at kollektive overenskomster spiller en vigtig rolle i de arbejdsretlige systemer, at overenskomsterne som regel foretager en systematisk fastlæggelse af løn- og arbejdsvilkår i den enkelte branche eller fag, og at arbejdsretlig lovgivning spiller en begrænset rolle sammenlignet med de fleste andre europæiske lande. Det er et iøjnefaldende træk ved de nordiske kollektive aftalesystemer sammenlignet med andre europæiske lande at overenskomsterne forpligter både parterne selv og deres medlemmer. Den fredspligt, som knytter sig til overenskomsterne, gælder for både overenskomstparterne (organisatio- 16 Europa og den nordiske aftalemodel

19 nerne) selv og de lønmodtagere, som er medlemmer af de overenskomstbærende foreninger. Helt undtagelsesfri er den fælles model dog ikke, for finske lønmodtagere er ikke underlagt nogen kollektiv fredspligt. Overenskomstforpligtede arbejdsgivere skal som altovervejende regel overholde overenskomstens løn- og arbejdsvilkår i forhold til alle lønmodtagere, som udfører arbejde under dens faglige område. De nordiske lande benytter til gengæld forskellige mekanismer til at få brancheoverenskomster udbredt til arbejdsgivere uden for arbejdsgiverforeningerne. I Danmark og Sverige er det overladt til de faglige organisationer at indgå overenskomster ( tiltrædelsesoverenskomster ) med udenforstående arbejdsgivere med en vid adgang til at benytte arbejdskonflikter, herunder sympatikonflikter. I Finland og Island er der et system med almengyldige overenskomster, så brancheoverenskomster enten automatisk eller via et offentligt organ udstrækkes til at gælde for alle arbejdsgivere og lønmodtagere i branchen. Norge indtager en mellemposition ved, at de faglige organisationer må benytte arbejdskonflikt på samme måde som i Danmark og Sverige, men der er indført en mekanisme til at gøre (udvalgte dele af) overenskomster almengyldige med det sigte at sikre udenlandske lønmodtagere ligeværdige vilkår med norske lønmodtagere og forebygge social dumping på det norske arbejdsmarked. Der er ikke en lovfastsat minimumsløn i de nordiske lande for hele eller dele af arbejdsmarkedet, bortset fra den der følger af almengyldige overenskomster i Finland, Island og Norge. Der er væsentlig forskel på den rolle, som arbejdsretlig lovgivning spiller for andre arbejdsvilkår. Mens Danmark og Island i høj grad stadig er præget af kollektive aftaler, spiller arbejdsretlig lovgivning en større rolle i Sverige og en fremtrædende rolle i Finland og Norge. Der er også markante variationer i beskyttelsesniveauet på en række områder, f.eks. i arbejdsgiveres adgang til at opsige medarbejdere. Arbejdsgivere har en friere adgang til at opsige medarbejdere i Danmark og Island end i navnlig Norge og Sverige, hvor en opsagt lønmodtager ydermere har mulighed for at blive stående i stillingen, hvis vedkommende anfægter opsigelsens saglighed ved domstolene. Det er et fælles træk for de nordiske lande, at arbejdsmarkedets parter har betydelig indflydelse på indholdet af den arbejdsretlige lovgivning. Der er langvarig tradition for, at den arbejdsmarkedsorienterede lovgivning bliver udformet i et samarbejde mellem staten og arbejdsmarkedets Europa og den nordiske aftalemodel 17

20 parter. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter foregår på forskellige måder, f.eks. ved at de deltager i sagkyndige komitéer og udredninger eller i en direkte dialog med de ansvarlige ministerier. Organisationerne indtager en nøglerolle i den arbejdsretlige tvisteløsning i alle de nordiske lande. Overenskomstparterne råder over de kollektive overenskomster og kan påtale brud på overenskomster, som er begået i forhold til udenforstående lønmodtagere. En stor del af tvistløsningen foregår ved Arbejdsretten (Arbetsdomstolen). I Sverige har Arbetsdomstolen kompetence inden for hele det arbejdsretlige område, mens kompetencen i de andre lande knytter sig til tvister, der vedrører eller udspringer af en overenskomst. Både de særlige arbejdsretlige domstole og de almindelige domstole er kendetegnet ved en betydelig loyalitet over for de faglige og politiske kompromisser, som kommer til udtryk i kollektive overenskomster og arbejdsretlige love. Domstolene lægger betydelig vægt på overenskomstparternes fælles forudsætninger ved fortolkning af overenskomster og lovgivers intentioner (forarbejderne) ved fortolkning af love. Den nordiske retstradition er ikke blot udtryk for en loyalitet over for arbejdsmarkedets parter og lovgivningsmagten, men værner også om borgernes her lønmodtagernes og arbejdsgivernes adgang til at indrette sig i tillid til aftalte eller vedtagne regler Europarådet Den europæiske menneskerettighedskonvention Europarådet er det bredeste europæiske samarbejdsorgan, hvad angår antallet af medlemslande, da medlemskredsen nu er oppe på 47 lande. Det europæiske er defineret bredt, da Europarådet også tæller bl.a. Rusland, Tyrkiet og Ukraine som medlemmer. Europarådet er en traditionel folkeretlig institution med vægt på humanitært samarbejde hvor vedtagne konventioner kun binder de medlemsstater, som har ratificeret dem. Den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950 er ratificeret af alle medlemslande og har status af det vigtigste fælleseuropæiske retsgrundlag for borgernes menneskerettigheder. Konventionen fastlægger en række borgerlige og politiske rettigheder, som f.eks. ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Den inde- 18 Europa og den nordiske aftalemodel

21 holder stort set ikke rettigheder af en social og arbejdsmarkedsmæssig karakter (økonomiske rettigheder), men sådanne rettigheder er fastlagt i Den Europæiske Socialpagt, som dog ikke har opnået samme udbredelse og status som menneskerettighedskonventionen. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er speciel i folkeretlig henseende ved, at enkeltpersoner kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over påståede konventionsbrud fra medlemsstaterne. Klageren skal først have udtømt alle nationale retsmidler, det vil sige gjort sine krav gældende ved de nationale domstole. Menneskerettighedsdomstolen vil først afgøre, om sagen skal realitetsbehandles eller afvises som åbenbart grundløs. Domstolens afgørelse er juridisk bindende og kan pålægge staten at betale en erstatning til klageren for et brud på konventionen. Menneskerettighedskonventionens bestemmelser er udformet som generelle retsprincipper, som får sit nærmere indhold via Menneskerettighedsdomstolens løbende fortolkning af konventionen. Det følger dermed ikke klart af konventionens ordlyd, hvilke specifikke forpligtelser medlemsstaterne har påtaget sig. Menneskerettighedsdomstolen har anlagt en dynamisk fortolkning af de generelle principper i lyset af samfundsudviklingen present days conditions. En af de markante og omdiskuterede udviklingslinjer i Domstolens praksis er, at medlemsstaterne ikke blot skal afholde sig fra selv at krænke borgernes rettigheder, men også beskytte borgerne mod krænkelser fra andre borgere. Det kan derfor være nødvendigt for staten at indføre ny lovgivning for at honorere kravene til beskyttelse af borgerne. De nordiske lande var blandt de første lande til at ratificere konventionen, dog ratificerede Finland først konventionen i Finland var til gengæld det første af de nordiske lande til at indarbejde (inkorporere) konventionen i national ret, mens de øvrige nordiske lande fulgte efter i løbet af 1990 erne. Konventionen er i alle fem lande indarbejdet med almindelig lovskraft, men konventionen har formentlig en varierende retlig status i landene. I Norge er det f.eks. fastslået i grundlovens 110 C, at statslige myndigheder skal respektere menneskerettighederne, men bestemmelsen tager ikke specifikt sigte på konventionen. Det følger til gengæld af den norske inkorporeringslov, at konventionen går forud for anden modstridende lovgivning. I Sverige følger det udtrykkeligt af Regeringsformen Europa og den nordiske aftalemodel 19

22 (2. kapitel 19), at der ikke må lovgives i strid med konventionen, og det indebærer måske, at domstolene kan (skal) tilsidesætte konventionsstridig lovgivning. I Danmark nævner grundloven ikke konventionen, og det følger af forarbejderne til inkorporeringsloven, at det ikke har været hensigten at forrykke balancen mellem domstolene og lovgivningsmagten Den Europæiske Union og EØS-samarbejdet Det Europæiske Fællesskab blev oprettet i 1957, og Danmark blev som det første nordiske land optaget i De øvrige nordiske lande kom med i EØS-samarbejdet i 1994, og Finland og Sverige blev året efter optaget i Den Europæiske Union. I dag er Danmark, Finland og Sverige således med i EU, mens EFTA-landene Island og Norge deltager i det indre marked via EØS-samarbejdet. Danmark, Finland og Sverige er omfattet af de pligter, der følger af EU s traktatgrundlag henholdsvis Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det er dog kun Finland, som fuldt ud er forpligtet af traktatgrundlaget, da Danmark og Sverige har forbehold for bl.a. den fælles valuta (euroen). Island og Norge er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen). Med EØS-aftalen er de to EFTA-lande deltagere i det indre marked og er samtidig forpligtede til at gennemføre de EU-regler, som knytter sig til det indre marked. Island og Norge er dermed i det væsentlige forpligtet af de samme EU-regler om arbejdsretlige forhold som Danmark, Finland og Sverige. De er dog ikke forpligtet til f.eks. at gennemføre beskæftigelsesdirektivet (2000/78), som forbyder forskelsbehandling på grund af bl.a. alder og handicap. Direktivet er ikke vedtaget efter traktatens regler om social- og arbejdsmarkedspolitik (TEUF artikel 153), men en specifik traktatbestemmelse om bekæmpelse af forskelsbehandling (nu TEUF artikel 19), som blev indført med Amsterdam-traktaten efter indgåelsen af EØS-aftalen. EU-Kommissionen og EU-Domstolen kan kontrollere og håndhæve EUretten (og EØS-aftalen) over for EU s medlemslande, mens de ikke har kompetence over for EFTA-landene. EFTA-landene er imidlertid i medfør af EØS-aftalen undergivet tilsvarende kontrol- og håndhævelsesorganer i form af EFTA-Tilsynsmyndigheden og EFTA-Domstolen. Der er således 20 Europa og den nordiske aftalemodel

23 tale om to parallelle håndhævelsesmekanismer, men EFTA-Domstolen skal i videst muligt omfang fortolke reglerne i overensstemmelse med EU- Domstolens praksis. I modsætning til den europæiske menneskerettighedskonvention kan den enkelte borger ikke indbringe et medlemsland for EU- og EFTAdomstolene. Både EU-Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden kan til gengæld påtale påståede traktatbrud over for medlemslandene og indbringe dem for henholdsvis EU-Domstolen og EFTA-Domstolen, hvis de ikke indretter deres retstilstand efter kritikken. Denne håndhævelsesmekanisme spiller en vigtig rolle i forhold til at få gennemført vedtagne direktiver (korrekt) i de nationale systemer. Den enkelte borger kan anlægge en retssag ved de nationale domstole og derigennem forsøge at opnå den retstilstand som følger af EU- og EØSretten. De nationale domstole kan forelægge spørgsmål om uklarheder i EUeller EØS-grundlaget for henholdsvis EU-Domstolen og EFTA-Domstolen. Det direkte samarbejde mellem de nationale domstole og de to europæiske domstole er en af de væsentligste årsager til den internationalt set meget effektive efterlevelse af EU- og EØS-retten. Der er dog den formelle forskel på de to domstole, at EU-Domstolen afsiger bindende præjudicielle domme, mens EFTA-Domstolen afgiver rådgivende udtalelser. De nationale domstole er forpligtede til i videst muligt omfang at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Hvis det ikke er muligt, kan domstolene være forpligtede til at anvende EU-retten med forrang (direkte virkning) frem for modstridende national ret. Direktiver har ikke direkte virkning i forhold til private arbejdsgivere, men kan have det i forhold til offentlige arbejdsgivere, hvis implementeringsfristen er udløbet, og reglen har et tilstrækkeligt præcist og ubetinget indhold. Hvis det ikke er muligt at fortolke national ret EU-konformt eller anvende EU-retten direkte, kan staten eventuelt ifalde et erstatningsansvar for den EU-stridige nationale retstilstand, jf. f.eks. dom af i C-282/10 (Dominguez). De nationale domstole er også forpligtede til i videst muligt omfang at anvende national ret på en EØS-konform måde. Til gengæld har domstolene ikke pligt til at anvende EØS-retten med forrang frem for modstridende national ret, men EFTA-landene er forpligtede til at tillægge implementerede EØS-regler forrang frem for anden national lovgivning i deres nationale retssystemer. I tilfælde, hvor en EØS-regel ikke er (korrekt) gennem- Europa og den nordiske aftalemodel 21

24 ført i national ret, kan private kræve erstatning fra staten, hvis de har lidt et økonomisk tab på grund af den EØS-stridige retstilstand, jf. f.eks. dom af i E-1/ Fri bevægelighed i det indre marked Fri bevægelighed og lavtlønskonkurrence Realiseringen af et indre marked for lønmodtagere og virksomheder er en af de vigtige målsætninger for Den Europæiske Union. Denne målsætning er med EØS-aftalen udvidet til også at omfatte Island, Liechtenstein og Norge. EU s regler om fri bevægelighed har ikke et harmoniserende sigte i forhold til medlemslandenes retssystemer, herunder de arbejdsretlige systemer. Reglernes primære sigte er at give lønmodtagere og arbejdsgivere fri adgang til alle medlemslandenes (arbejds)markeder. Den frie bevægelighed har fået stadig større betydning i takt med udvidelsen af medlemskredsen og især med den markante udvidelse af EU i De seneste udvidelser har således medført markante variationer i leve- og arbejdsvilkårene. De nordiske lande hører blandt de såkaldte højtlønslande med et løn- og omkostningsniveau i den øvre ende af skalaen. Nordiske virksomheders udflytning af arbejdspladser til andre dele af EU (og andre dele af verden) har ikke givet anledning til væsentlige faglige og politiske slagsmål. De nordiske fagforeninger accepterer i almindelighed, at virksomheder flytter virksomhed til andre lande. De primære uoverensstemmelser i forbindelse med udflytning har vedrørt situationer, hvor virksomheden efter udflytningen fortsætter som hidtil med at udføre arbejde i det nordiske land nu blot efter en udenlandsk overenskomst. Det var denne problematik, der foranledigede EU-Domstolens dom af i C-438/05 (Viking) i en konflikt mellem en finsk fagforening og et finsk rederi, som ville udflage et skib med det primære sigte at udskifte en finsk overenskomst med en estisk overenskomst på en sejlrute mellem Finland og Estland. Nordiske virksomheders anvendelse af udenlandsk arbejdskraft har haft en mere kontroversiel karakter end udflytning af (dele af) virksomheden til lavtlønslande. Det gælder især i forhold til udstationerede 22 Europa og den nordiske aftalemodel

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Sidste chance for at redde konfliktretten

Sidste chance for at redde konfliktretten En artikel fra KRITISK DEBAT Sidste chance for at redde konfliktretten Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. april 2008 Vaxholm-sagen Vaxholm-sagen kaldes også Laval-sagen. Vaxholm efter den Stockholm-forstad,

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer JENS KRISTIANSEN Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Kristiansen Aftalemodellen

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet

Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler. Bo Tarp Vejdirektoratet Bygherreforeningens seminar 17. maj 2010 Entreprise- og arbejdskraftklausuler Bo Tarp Vejdirektoratet SIDE 2 Vejdirektoratet udlicitering samarbejde med branchen (I) Vejdirektoratet er en 90/10 virksomhed,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet 2015/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag

Læs mere

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING

REJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer

Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 457 Offentligt N O T A T Notat til Folketingets Europaudvalg og Beskæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i sag C-56/14, De Beuckeleer 13-05-2014 Sagsnr. 2014-2461

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER

NÆRHEDSPRINCIPPET RETSGRUNDLAG MÅLSÆTNINGER RESULTATER NÆRHEDSPRINCIPPET Nærhedsprincippet (undertiden kaldet subsidiaritetsprincippet), der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, definerer betingelserne for, hvornår Unionen har fortrinsret i forhold

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13

Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 NOTAT Vejledende udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet om den bagudrettede virkning af EU-domstolens dom C-318/13 Baggrund Ved dom af 3. september 2014 i sag C-118/13, X, EU: C: 2014: 2133 (herefter

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.3.2017 COM(2017) 110 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Tillægsbetænkning. over. [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts Tillægsbetænkning. over. [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 2008/1 TBL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 05.01.2015 EU-DOMSTOLEN: IKKE GENERELT FORBUD MOD DISKRIMINATION PÅ GRUND AF FEDME 5.1.2015 Kontakt Tina Brøgger Sørensen Partner Direkte: +4538774408 Mobil: +4561203533

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 17.06.2014 HÅNDHÆVELSESDIREKTIVET ER VEDTAGET: HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR DIG OG DIN VIRKSOMHED? Kontakt Jens Lund Mosbek Partner Direkte: +4538774681 Mobil: +4523646060

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten?

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten? EFTER VAXHOLM Hvordan redder vi konfliktretten? Forord Store dele af den danske og europæiske fagbevægelse er stadig i chok oven på EF-Domstolens afgørelser i Vaxholm og Rüffert-sagerne. Og det med god

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0362 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2016 COM(2016) 362 final 2016/0165 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret LØNMODTAGER HAVDE IKKE KRAV PÅ UDBETALING AF FEM IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND En medarbejder kan ikke kræve ikke-afholdte feriefridage

Læs mere

Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen

Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen En artikel fra KRITISK DEBAT Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. september 2008 EF-Domstolens afgørelse i december 2007 i den såkaldte Laval- (eller

Læs mere

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod Kendelse af 13. august 2015 i faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod TEKNIQ Installatørernes Organisation på egne vegne og for Halsnæs Smeden

Læs mere

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand.

Klager har påstået frifindelse for indklagedes selvstændige påstand. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2014.0062 Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre (afdelingschef Heinrich Søndengaard Nielsen) Uoverensstemmelsen angår, om

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december Betænkning.

2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december Betænkning. 2008/1 BTL 36 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 3. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere