Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006"

Transkript

1 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS SAG C-341/05 Laval un Partneri Ltd Mod Byggnadsarbetareförbundet (Byggnads)

2 1. Indledning og de præjudicielle spørgsmål 1. Den svenske Arbejdsdomstol har anmodet Domstolen om en præjudiciel afgørelse af, hvorvidt kollektive kampskridt anvendt over for udenlandske tjenesteydere er forenelige med retten til fri udveksling af tjenesteydelser (traktatens artikel 49), forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (traktatens artikel 12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (herefter udstationeringsdirektivet). Arbejdsdomstolen har i den anledning stillet to spørgsmål. 2. Med det første spørgsmål ønsker Arbejdsdomstolen en stillingtagen til, om det er foreneligt med fællesskabsrettens regler om fri udveksling af tjenesteydelser, forbuddet mod nationalitetsdiskrimination og udstationeringsdirektivet, at faglige organisationer konflikter for at opnå overenskomst med en udenlandsk arbejdsgiver, selvom den svenske lovgivning, som gennemfører udstationeringsdirektivet, ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Besvarelsen af spørgsmålet nødvendiggør for det første en stillingtagen til, om fællesskabsretten overhovedet regulerer fagforeningers konfliktret, og for det andet såfremt det måtte blive lagt til grund, at dette er tilfældet - en afvejning af på den ene side hensynet til den frie udveksling af tjenesteydelser og på den anden side retten til at konflikte med henblik på at opnå en overenskomst. 3. Med det andet spørgsmål ønsker Arbejdsdomstolen en præjudiciel afgørelse af, om reglerne i den svenske medbestemmelseslov (MBL), hvorefter faglige organisationer ikke kan konflikte med henblik på at ændre eller fortrænge allerede indgåede kollektive overenskomster, hvis disse er indgået med virksomheder, der er omfattet af MBL, er forenelig med fællesskabsretten. 4. Dette indlæg fra den danske regering (herefter regeringen) vedrører alene det første spørgsmål om kollektive kampskridts forenelighed med fællesskabsretten. Derimod berører indlægget ikke det andet spørgsmål om den svenske medbestemmelseslov, da spørgsmålet ikke er relevant i forhold til den danske retstilstand, jf. beskrivelsen i punkt 27 og Sagens faktum og baggrund 5. Et lettisk firma, Laval un Partneri Ltd., udførte i efteråret 2004 bl.a. noget skolebyggeri i Vaxholm kommune i Sverige. Det lettiske firma udstationerede i begyndelsen af maj 2004 arbejdskraft fra Letland til Sverige til at udføre arbejdet. Firmaet havde på daværende tidspunkt ingen overenskomster, hverken med svenske eller lettiske fagforeninger. 6. De svenske fagforeninger, Svenska Byggnadsarbetareförbundet og Svenska Elektrikerförbundet, søgte gennem forhandlinger med firmaet at få overenskomst, uden at det lykkedes. I september 2004 tegnede firmaet overenskomst med en lettisk fagforening. Den 2. november 2004 iværksatte Svenska Byggnadsarbetareförbundet en blokade med det formål at få Laval til at tegne en tiltrædelsesoverenskomst med det svenske byggeforbund. Og den 3. 2

3 december 2004 iværksatte Svenska Elektrikerförbundet en sympatiaktion, der indebar, at ingen elektriske installationsarbejder blev udført. 7. Den 7. december 2004 anlagde det lettiske firma sag ved Arbejdsdomstolen mod Svenska Byggnadsarbetareförbundet og Svenska Elektrikerförbundet. Laval un Partneri Ltd. har bl.a. gjort gældende, at de faglige aktioner strider mod fællesskabsrettens bestemmelser om den fri udveksling af tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet. Laval un Partneri Ldt. kræver, at Arbejdsdomstolen erklærer konflikterne for ulovlige. Laval har ønsket sagen forelagt Domstolen. 8. De svenske faglige organisationer har gjort gældende, at de faglige aktioner er lovlige, og at konfliktretten ikke reguleres af fællesskabsretten. Organisationerne mener derfor ikke, at det er relevant at forelægge sagen for Domstolen. 3. Regeringens interesse i sagen og de danske regler på området 3.1. Regeringens interesse i sagen 9. Det danske arbejdsmarked er ligesom det svenske kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter har autonomi og frihed til ved aftale at regulere løn- og arbejdsvilkår uden indblanding fra staten. Parternes ret til at konflikte i forsøget på at blive enige om en aftale er et helt afgørende og grundlæggende element i den danske aftalemodel. Konfliktretten er historisk forankret og er et centralt led i den danske arbejdsmarkedsmodel, som nyder almindelig anerkendelse i EU på grund af de fleksible løn- og arbejdsvilkår kombineret med et socialt sikkerhedsnet. Den danske arbejdsmarkedsmodel må tillige anses som et grundlæggende element i den danske samfundsmodel, herunder vedrørende rolle fordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgivningsmagten. 10. Efter regeringens opfattelse er det afgørende, at fællesskabsretten respekterer, at landene har forskellige traditioner på arbejdsmarkedet, og at landene har valgt forskellige reguleringsmodeller til at sikre løn- og arbejdsvilkår. Medlemslandene bør have en betydelig metode- og handlefrihed med hensyn til, hvordan man i de enkelte lande vælger at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. 11. Regeringen ønsker derfor at afgive indlæg i sagen. Det er grundlæggende regeringens opfattelse, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. 12. For det tilfælde, at Domstolen skulle finde, at konfliktretten er omfattet af fællesskabsretten, er det regeringens opfattelse, at der i så fald skal foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til den fri udveksling af tjenesteydelser og på den anden side retten til at konflikte med henblik på at opnå en overenskomst. 13. I den forbindelse må der efter regeringens opfattelse lægges afgørende vægt på, at 3

4 konfliktretten er en anerkendt grundrettighed, som bl.a. er udviklet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Det fremgår af EU-traktatens artikel 6, stk. 2, at EU udtrykkeligt respekterer en sådan grundrettighed. På den baggrund finder regeringen, at reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser bør vige for retten til at konflikte i den konkrete sag De danske regler på området 14. Retten til at etablere en lovlig arbejdskonflikt over for en arbejdsgiver er en integreret del af den måde, som det danske arbejdsmarked fungerer på. Principperne om aftalefrihed, konfliktret og fredspligt er tre grundlæggende, integrerede og indbyrdes afhængige principper, som er anerkendte retsprincipper for det danske arbejdsmarked. Principperne hviler på en mangeårig retspraksis og har været indeholdt i hovedaftalerne mellem organisationerne på arbejdsmarkedet siden Hovedaftalerne udgør en slags grundlov for arbejdsmarkedet, der fastlægger en række grundlæggende principper og vilkår for det kollektive overenskomstforhold, som f.eks. regler om organisationsret, konfliktret, fredspligt, arbejdsgiverens ledelsesret og samarbejdsorganer på arbejdspladsniveau. Hovedaftalerne er indgået mellem hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet, som er paraplyorganisationer for henholdsvis arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. 16. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en høj grad af selvforvaltning hos arbejdsmarkedets parter. Det er parterne, der er hovedaktørerne i udviklingen af de fagretlige regler på arbejdsmarkedet. Dette sker bl.a. via Arbejdsrettens praksis i kraft af de sager, parterne indbringer for Arbejdsretten, eller de faglige voldgifter. 17. Der er en mangeårig praksis og en grundlæggende konsensus i Folketinget, ved domstolene og i det danske samfund om, at løn- og arbejdsvilkår fortrinsvis skal reguleres via aftale mellem parterne på arbejdsmarkedet - og ikke ved lovgivning. Der er således ikke generelt lovgivet vedrørende f.eks. mindsteløn, arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, efteruddannelse eller opsigelse. 18. Efter dansk opfattelse er arbejdsmarkedets parter inden for de forskellige brancher nærmest og bedst til selv at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne. Organisationerne i Danmark har den fremtrædende rolle på grund af den store medlemstilslutning. Cirka 80 % af de danske lønmodtagere er medlemmer af en fagforening, og cirka 80 % af de danske lønmodtagere er omfattet af en kollektiv overenskomst. 19. I Danmark gælder overenskomster kun for de virksomheder, der enten selv eller via deres organisation har tiltrådt dem. En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at indgå kollektiv overenskomst med en fagforening. Fagforeninger i Danmark har således ikke krav på at få overenskomst med en arbejdsgiver, men må være indstillet på at kæmpe for at opnå en sådan, f.eks. ved at etablere strejke eller blokade. 4

5 20. Det danske system betyder, at den uorganiserede arbejdsgiver, der ikke har indgået en overenskomst, alene skal overholde de ansættelsesretlige love, når en ansættelsesaftale indgås, men arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at betale en bestemt løn. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de kollektive overenskomster på grund af deres brede dækning sætter normer eller standarder også uden for det direkte dækkede område. Det gælder både med hensyn til lønniveauer og med hensyn til f.eks. den ugentlige arbejdstid. 21. Systemet med almengyldige kollektive overenskomster (erga omnes-overenskomster), hvorefter der ved lovgivning sker en generel udstrækning af de kollektive overenskomsters dækningsområde til at gælde alle virksomheder og lønmodtagere inden for det pågældende område, anvendes hverken i Sverige eller i Danmark. 22. Målet om størst mulig fleksibilitet og tilpasning til forholdene er et hovedelement i den danske arbejdsmarkedsordning. I jo højere grad lovgivningsmagten regulerer løn- og ansættelsesforhold på hidtil ikke-overenskomstdækkede områder ved en almengørelse af en given overenskomst, jo mindre bliver muligheden for og tilskyndelsen til at aftale overenskomster for sådanne områder, som er tilpasset forholdene på disse. 23. Hertil kommer, at hvis der ikke længere er brug for fagforeningerne til at skaffe ordnede løn- og ansættelsesvilkår, vil de sandsynligvis blive svækkede. Dette er meget uheldigt, fordi det danske system bygger på stærke og repræsentative organisationer, som er i stand til at løfte væsentlige samfundsopgaver. Et hovedeksempel er her de aftaler om arbejdsmarkedspension, der er indgået de seneste 15 år og som har betydet, at hele dette pensionsområde i Danmark alene er reguleret ved overenskomst og ikke ved lov. 24. Konfliktretten som instrument til at opnå en overenskomst er som nævnt i punkt 9 af afgørende betydning for at kunne opretholde den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor reguleringen sker gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. 25. Dette illustreres af Arbejdsrettens dom af 10. november 2005 i en sag (nr. A ) vedrørende berettigelsen af sympatikonfliktvarsler afgivet over for danske virksomheder til støtte for en hovedkonflikt mod en østeuropæisk virksomhed om krav om indgåelse af kollektiv overenskomst i anledning af udførelse af arbejde på en byggeplads i Danmark. Arbejdsretten udtalte følgende: Det er karakteristisk for den danske arbejdsmarkedsregulering, at lønniveauet mv. sikres gennem de kollektive overenskomster, ikke gennem lovgivning. Arbejdstagerorganisationernes konfliktret til opnåelse af kollektiv overenskomst er således af afgørende betydning for opnåelse af mindsteløn osv. her i landet. Konflikten blev konkret anset for retmæssig i henhold til de nedenfor under punkt 40 beskrevne kriterier. 26. En udenlandsk virksomhed, der udstationerer sine ansatte i Danmark, må derfor på samme måde som danske virksomheder være forberedt på, at danske fagforeninger vil forsøge at indgå en kollektiv overenskomst med virksomheden. Om arbejdsgiveren indgår overenskomst, afhænger ofte af styrkeforholdet mellem arbejdsgiveren og den pågældende lønmodtagerorganisation. Der er eksempler på, at der er indgået flere overenskomster af samme arbejdsgiver med forskellige konkurrerende fagforbund, der vedrører den samme type 5

6 arbejde, men hvor der gælder forskellige løn- og arbejdsvilkår. 27. Ligesom i Sverige er det også i Danmark tilladt at konflikte for at opnå overenskomst på et område, der i forvejen er overenskomstdækket. Ifølge retspraksis gælder der dog den indskrænkning, at en arbejdsgiver ikke skal acceptere et sådant krav, hvis den første overenskomst er indgået med en fagforening, der er medlem af den samme hovedorganisation som den fagforening, der nu rejser kravet. Der er altså ikke tale om et kriterium, der bygger på en sondring som den, der anvendes i den svenske såkaldte Lex Britannia. 28. Hvilke løn- og arbejdsvilkår, en lønmodtager har krav på, beror på den aftale, der er indgået med arbejdsgiveren enten som led i en kollektiv overenskomst eller - i mangel heraf som en individuel aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. 29. Aftale- og kontraktsfrihed på arbejdsmarkedet er en grundlæggende forudsætning for, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv kan regulere løn- og arbejdsvilkår. En forhandling om lønog arbejdsvilkårene er lige så nødvendig og relevant som forhandlingen om vilkårene i andre kontraktsforhandlinger. I lighed med, hvad der gælder for andre kontraktsforhandlinger, kan såvel lønmodtagere som arbejdsgivere med relevante virkemidler købslå om prisen for en arbejdsydelse. Virkemidlerne er navnlig de arbejdsretlige konfliktmidler, jf. nedenfor under punkt 35, som parterne har mulighed for at understøtte deres krav med. 30. Det generelle udgangspunkt er således, at fagforeninger har ret til at konflikte over for en arbejdsgiver i forbindelse med overenskomstindgåelse og overenskomstfornyelse. Når to parter har indgået en kollektiv overenskomst, gælder der en fredspligt. Fredspligten indebærer, at parterne generelt afskæres fra at benytte de kollektive konfliktmidler, som benyttes i forbindelse med overenskomstforhandlinger. De uenigheder om overenskomster, som måtte opstå, så længe overenskomsten løber, må man søge at løse igennem forhandlinger. Der kan ikke iværksættes arbejdskonflikt til støtte herfor. Det samme gælder, hvis der i overenskomstperioden er lokale forhandlinger om arbejdsvilkår, som ikke er berørt i overenskomsterne, eller hvis der på grundlag af overenskomsten finder lokale lønforhandlinger sted. Fredspligten fremgår udtrykkeligt af parternes hovedaftaler. 31. Brud på fredspligten kan sanktioneres med bod. Bod er en særlig økonomisk sanktion, som pålægges af Arbejdsretten, som er en specialdomstol med kompetence til hurtigt at afgøre tvister mellem arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer. En sag kan anlægges ved Arbejdsretten af eller mod en lønmodtagerorganisation, en arbejdsgiverorganisation eller en uorganiseret arbejdsgiver, herunder en udenlandsk arbejdsgiver. Arbejdsrettens afgørelser er endelige Rammerne for konfliktretten i Danmark. 32. Reglerne for faglig konflikt er ikke fastsat i lovgivningen, men er baseret på en mangeårig praksis fra den danske Arbejdsret. Konfliktretten har karakter af kollektiv ret, hvor det er organisationerne, der råder over konfliktens iværksættelse, forløb og ophør. Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer er ligestillet, når det gælder retten til at iværksætte konflikt. 6

7 33. Arbejdsgiverorganisationer kan iværksætte lockout og boykot af forbundenes medlemmer. Hvis en virksomhed ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan virksomheden selvstændigt iværksætte konflikt. En udenlandsk arbejdsgiver har naturligvis også disse beføjelser. 34. I praksis er det oftest lønmodtagersiden, der ønsker at anvende konflikt med henblik på at støtte krav om overenskomst på en virksomhed, som ikke i forvejen har overenskomst. Følgende kampskridt er i henhold til retspraksis anvendelige i denne situation: 35. En fagforening vil typisk iværksætte en hovedkonflikt mod den arbejdsgiver, som der ønskes indgået overenskomst med. Denne kan bestå af en strejke, hvor fagforeningen pålægger sine medlemmer at ophøre med at arbejde på den konfliktramte virksomhed. en blokade, hvor fagforeningen pålægger sine medlemmer at undlade at tage arbejde på den konfliktramte virksomhed. 36. Undertiden er en hovedkonflikt ikke tilstrækkelig effektiv til at opnå overenskomst. Konflikten kan derfor udvides med en sympatikonflikt, hvor fagforeningen eller andre fagforeninger inden for samme hovedorganisation støtter hovedkonflikten ved at pålægge medlemmerne at strejke eller undlade at udføre andet arbejde, der relaterer sig til virksomheden. I praksis er det meget ofte sympatikonflikten, som lægger det afgørende pres på arbejdsgiveren, hvorefter der indgås overenskomst. 37. I henhold til Arbejdsrettens praksis er der i Danmark en vidtgående ret til at iværksætte hovedkonflikt og sympatikonflikt, idet konfliktretten er afgørende for at sikre en høj overenskomstdækning og dermed rimelige løn- og ansættelsesvilkår. 38. Konfliktretten er dog ikke ubegrænset. Når en sag indbringes for Arbejdsretten, foretager Arbejdsretten en konkret prøvelse i den enkelte sag af, om såvel hovedkonflikt som sympatikonflikt er lovlig. Afgørelser i disse sager træffes meget hurtigt. 39. Grundlæggende kræver en lovlig hovedkonflikt, at den konfliktende fagforening har en berettiget faglig interesse i at kræve overenskomst. Det vil sige, at det arbejde, som fagforeningen forsøger at indgå overenskomst for, normalt hører ind under fagforeningens faglige område. Hvis der er en overenskomst med et andet forbund, er konflikten som udgangspunkt kun lovlig, såfremt den anden overenskomst er med et forbund uden for samme hovedorganisation som det konfliktende forbund. Det er derimod uden betydning, om den eksisterende overenskomst er med et dansk eller udenlandsk forbund. 40. I henhold til praksis skal en række betingelser være opfyldt, før en sympatikonflikt er lovlig. Det kræves, at 1) der er en lovlig iværksat hovedkonflikt, 2) at der er et interessefællesskab mellem forbundene i hovedkonflikten og sympatikonflikten, 3) at sympatikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonflikten, og 4) at sympatikonflikten er proportional. Vurderingen af disse 7

8 kriterier foretages konkret og kan bl.a. indebære, at en konflikt ikke vil være lovlig, hvis den fratager arbejdsgiveren muligheden for erhvervsudøvelse, hvis arbejdsgiveren går konkurs eller ikke i øvrigt lovligt kan drive sin virksomhed. 41. Afslutningsvis bemærkes, at en arbejdsretlig konflikt og blokade ikke skal forveksles med en såkaldt fysisk blokade, som fysisk forhindrer arbejdsgiverens ansatte, leverandører, kunder eller andre i frit at færdes til og fra virksomheden. Fysiske blokader er ikke lovlige kampskridt i Danmark Udstationeringsdirektivet 42. Formålet med udstationeringsdirektivet er bl.a. at sikre fair konkurrence i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser og forholdsregler, der garanterer, at arbejdstagernes rettigheder respekteres, jf. den 5. betragtning i direktivets præambel. Direktivet retter sig mod udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere til at udføre arbejde i et andet EU-land. I den situation er udenlandske arbejdsgivere forpligtet til at give deres udstationerede ansatte en række arbejdsvilkår, som via lov eller overenskomster er gjort generelt gældende i værtslandet, bl.a. med hensyn til arbejdstid, betalt ferie, ligebehandling og mindsteløn. 43. Direktivet giver efter artikel 3, stk. 8, bl.a. mulighed for, at medlemsstater, som ikke har lovgivet om mindsteløn, og som ikke har et system, hvor kollektive overenskomster eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, kan beslutte, at de kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der er alment gældende for alle tilsvarende virksomheder i det berørte geografiske område og i den pågældende sektor eller erhvervsgren, kan lægges til grund. 44. Bestemmelsen i artikel 3, stk. 8, betyder samtidig, at medlemsstater kan vælge ikke at indføre lovbestemt mindsteløn eller at give kollektive overenskomster eller voldgiftskendelser almen gyldighed. Det er således i fuld overensstemmelse med udstationeringsdirektivet, at hverken Danmark eller Sverige har gennemført direktivets bestemmelser om mindsteløn, men i stedet fortsat overlader det til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønfastsættelsen for arbejde, der udføres i Danmark evt. ved brug af kollektive kampskridt. Det fremgår endvidere af betragtning 22 i direktivets præambel, at direktivet ikke berører retstilstanden i medlemsstaterne for så vidt angår retten til kollektive kampskridt. 45. I forbindelse med gennemførelsen af direktivet i Danmark blev det nøje overvejet, hvorvidt man skulle anvende muligheden for at stille krav om mindsteløn. Der var imidlertid enighed i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter om, at en regulering af mindsteløn ville være et principielt indgreb i den danske model, herunder parternes aftalefrihed, og at eventuelle problemer med underbetaling af udenlandske arbejdstagere (social dumping) i Danmark ville kunne løses gennem fagforeningernes ret til på sædvanlig vis bl.a. via konfliktretten - at forsøge at indgå overenskomster med udenlandske arbejdsgivere, jf. nedenfor om betragtning 22 i direktivets præambel. Det er derfor overladt til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønfastsættelsen for arbejde, som udføres i Danmark. Udenlandske arbejdsgivere i Danmark er dermed ikke underlagt et lovfastsat krav om mindsteløn. 8

9 46. Regeringen notificerede i marts 2000 Europa-Kommissionen om den danske gennemførelse af direktivet og har i den forbindelse oplyst, at spørgsmålet om mindsteløn i artikel 3, stk. 1, litra c) i Danmark er reguleret ved overenskomster. Kommissionen har ikke efterfølgende rejst spørgsmål om implementeringen af direktivet. 4. Spørgsmålene til Domstolen 47. Den svenske Arbejdsdomstol har stillet to spørgsmål til Domstolen, hvoraf regeringen alene vil behandle det første spørgsmål. Spørgsmålet har følgende ordlyd: Er det i overensstemmelse med fællesskabsrettens regler om den frie bevægelighed for tjenesteydelser, forbudet mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet samt udstationeringsdirektivet, at faglige organisationer gennem arbejdskonflikter i form af blokader forsøger at få en besøgende virksomhed, der leverer tjenesteydelser, til at indgå kollektive overenskomstaftaler i værtslandet vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår, som beskrevet af Arbejdsretten i ovenstående kendelse, såfremt loven i værtslandet er udformet således, at den lovgivning, der har til formål at gennemføre udstationeringsdirektivet, ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i kollektive overenskomster? 5. Regeringens retlige stillingtagen 48. Retten til at føre kollektive forhandlinger for at opnå overenskomst om løn- og arbejdsvilkår og retten til at understøtte et krav herom med kollektive kampskridt er efter regeringens opfattelse ikke omfattet af fællesskabsretten. Dette fremgår først og fremmest af traktatens artikel 137 om samarbejdsområder, beslutningsprocedurer og gennemførelse af direktiver, der skal virkeliggøre målsætningerne for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det følger af artikel 137, stk. 5, at Fælleskabet ikke har kompetence i forhold til lønforhold, organisationsret, strejkeret og ret til lockout. 49. Rådet har da også fuldt ud respekteret denne manglende kompetence til at regulere det pågældende område på fællesskabsplan. Det fremgår således af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr af 7. december 1998 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne, at forordningen under ingen omstændigheder må fortolkes, så den griber ind i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder som er anerkendt i medlemsstaterne, herunder retten eller friheden til at strejke. Disse rettigheder kan desuden omfatte retten eller friheden til at træffe andre foranstaltninger, der hører ind under særlige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne. 50. Som ovenfor nævnt fremgår det tilsvarende af betragtning 22 i udstationeringsdirektivets præambel, at direktivet ikke berører og heller ikke kan berøre retstilstanden i medlemsstaterne for så vidt angår retten til kollektive kampskridt. 51. Respekten for retten til at føre kollektive forhandlinger og anvendelse af kollektive kampskridt fremgår endvidere af artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om 9

10 grundlæggende rettigheder, der har følgende ordlyd: Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. Ifølge forklaringen til artikel 28 er artiklen baseret på artikel 6 i Den Europæiske Socialpagt og på Fællesskabspagten om Arbejdstagernes Grundlæggende Arbejdsmarkedsmæssige og Sociale Rettigheder (nr. 12, 13 og 14), der begge udtrykkeligt anerkender strejkeretten. 52. Retten til kollektive kampskridt indgår endvidere i visse medlemsstater som en del af de forfatningsmæssige rettigheder, jf. f.eks. artikel 37, stk. 2, i den spanske forfatning og artikel 17 i den svenske forfatning. I en række andre medlemsstater er retten til at strejke forfatningsmæssigt beskyttet, jf. artikel 40 i den italienske forfatning, den 7. betragtning i præamblen til den franske forfatning, artikel 23 i den græske forfatning, artikel 57, stk. 1, i den portugisiske forfatning, artikel 27, stk. 1, i den cypriotiske forfatning, artikel 108 i den lettiske forfatning, artikel 51 i den litauiske forfatning, artikel 27 stk. 4, i det tjekkiske charter om grundlæggende rettigheder, artikel 70/C, stk. 2, i den ungarske forfatning, artikel 59, stk. 3, i den polske forfatning, artikel 77 i den slovenske forfatning og artikel 37, stk. 4, i den slovakiske forfatning. 53. Det fremgår af EU-traktatens artikel 6, stk. 2, in fine og af Domstolens praksis, jf. sag C- 260/89, ERT, og sag 44/79, Hauer, at EU-rettens grundrettighedsbegreb ikke kun omfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men også medlemsstaternes fælles forfatningssikrede rettigheder. 54. Retten til kollektive kampskridt er anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en række domme som ét af elementerne i retten til at organisere sig i henhold til artikel 11 i EMRK. Menneskerettighedsdomstolen har udtalt, at retten til at strejke er ét af de vigtigste midler i forbindelse med forhandling om indgåelse af kollektive overenskomster, jf. følgende afgørelser: Schmidt og Dahlström mod Sweden af 6. februar 1976, præmis 36; Unison mod United Kingdom af 10. januar 2002; Federation of Offshore Workers Trade Unions og Others mod Norway af 27. juni 2002; Wilson, National Union of Journalists og Others mod The United Kingdom af 2. juli 2002, præmis Fællesskabsretten skal respektere EMRK, jf. EU-traktatens artikel 6, stk. 2, og skal fortolkes i overensstemmelse med EMRK, jf. Domstolens praksis i sagerne C-260/89, ERT; C-62/90, Kommissionen mod Tyskland; C-299/95, Kremzow; C-309/96, Annibaldi; C-274/99 P, Bernard Connelly samt C-112/00, Schmidberger. Foranstaltninger i strid med EMRK er ikke tilladte i EU. 56. I sagen C-67/96, Albany, fastslår Domstolen, at kollektivaftaler, der har til formål at forbedre ansættelses- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, som følge af deres karakter og formål ikke kan være underlagt traktatens konkurrencebestemmelser. Domstolen understreger, at de socialpolitiske målsætninger, der forfølges med sådanne aftaler, ville blive bragt alvorligt i fare, hvis arbejdsmarkedets parter var underlagt traktatens artikel 85, stk. 1. (nu 81, stk. 1). 10

11 57. På denne baggrund konkluderes det, at kollektive aftaler, der indgås i forbindelse med kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, må anses for at falde uden for anvendelsesområdet for konkurrencebestemmelserne, jf. dommens præmis 59. Efter regeringens opfattelse anerkender Domstolen således, at de særlige forhold for arbejdsmarkedet begrunder, at traktatens grundlæggende bestemmelser, herunder traktatens artikel 49, ikke omfatter retten til at føre kollektive forhandlinger med henblik på at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. 58. At fællesskabsretten anerkender en ret til at føre kollektive forhandlinger og at anvende kollektive kampskridt som led heri, understøttes desuden af, at alle EU s medlemslande er medlemmer af ILO, og at alle har ratificeret konventionerne nr. 87 (foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig) og nr. 98 (retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger), der ifølge fortolkningspraksis fra ILO s ekspertkomiteer også beskytter strejkeretten. Der henvises til følgende udgivelse fra ILO: Freedom of Association Digest of decisions and principles of the Freedom of Association Committee of the Governing Body of the ILO, 4. udgave, punkt 473 ff. 59. Når konfliktretten ikke kan gøres til genstand for harmonisering, betyder det, at konfliktretten kan have en forskellig udformning i de forskellige medlemsstater. De enkelte landes arbejdsmarkedssystemer er meget forskellige, hvilket medfører, at retten til at konflikte har forskellige udgangspunkter og grundlag, historisk såvel som retligt. En ændring af et så vigtigt element vil få alvorlige og meget negative konsekvenser for hele balancen i arbejdsmarkedssystemet. 60. Som det fremgår af ovenstående, er det regeringens opfattelse, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at forsøge at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. 61. Hvis Domstolen imidlertid skulle finde, at konfliktretten er omfattet af fællesskabsretten, er det regeringens opfattelse, at fagforeningers ret til at konflikte hverken er i strid med reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, forbuddet mod nationalitetsdiskrimination eller udstationeringsdirektivet. 62. Det følger af Domstolens faste praksis, at forbuddet mod nationalitetsdiskrimination efter traktatens artikel 12 kun kan anvendes selvstændigt på forhold omfattet af fællesskabsretten, for hvilke traktaten ikke indeholder særlige bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling, jf. f.eks. præmis 16 i dommen i sag C-55/98, Bent Vestergaard. Da den forelagte sag vedrører udenlandske tjenesteydelser, er det derfor alene artikel 49, der er relevant. 63. Efter Domstolens faste praksis kræver traktatens artikel 49 ikke blot afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling til skade for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat på grund af dennes nationalitet, men også ophævelse af enhver restriktion - selvom denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater - der kan være til hinder for eller indebære større ulempe for den virksomhed, 11

12 som udøves af en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt præsterer tilsvarende tjenesteydelser. Domstolen har desuden fastslået, at traktatens artikel 49 er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som bevirker, at levering af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne bliver vanskeligere end levering af tjenesteydelser internt i en medlemsstat. 64. Derimod omfatter traktatens artikel 49 ikke foranstaltninger, hvis eneste virkning er at skabe yderligere omkostninger for den pågældende ydelse, og som påvirker leveringen af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne og levering internt i en medlemsstat på samme måde, jf. præmis i dommen i de forenede sager C-544/03 og 545/03, Mobistar. Domstolen har således anerkendt, at hvis foranstaltninger rammer indenlandske og udenlandske virksomheder på samme måde, falder de uden for artikel 49 s anvendelsesområde. 65. På den baggrund er d et regeringens klare opfattelse, at arbejdsmarkedets parters ret til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår - eventuelt ved at konflikte - ikke udgør en hindring i traktatens artikel 49 s forstand. Reglerne finder anvendelse uden forskel over for alle tjenesteydere, der præsterer tjenesteydelser i medlemsstaten, og udenlandske tjenesteydere bliver hverken faktisk eller retligt pålagt en tungere byrde end indenlandske tjenesteydere. 66. Udenlandske virksomheder må således på samme måde som indenlandske virksomheder acceptere, at der kan rejses krav om overenskomst, som understøttes af kollektive kampskridt. 67. Endvidere er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at det ikke gør nogen forskel for den udenlandske virksomhed, om de lønvilkår, som kræves opfyldt, bygger på en ved lov almengjort overenskomst eller på en overenskomst, som den pågældende fagforening selv kræver indgået med virksomheden. 68. Regeringen finder derfor ikke, at traktatens artikel 49 er til hinder for, at det overlades til arbejdsmarkedets parter at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår - eventuelt ved at konflikte. 69. Regeringen skal endelig bemærke, at retten til at konflikte er en anerkendt grundrettighed på samme måde som de øvrige rettigheder i EMRK. For det tilfælde, at Domstolen måtte finde, at arbejdsmarkedets parters adgang til eventuelt ved en konflikt at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår udgør en hindring i artikel 49 s forstand, er det regeringens opfattelse, at reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser bør vige for retten til at konflikte. 70. Domstolen har således i sag C-60/03, Wolff & Müller, fastslået, at beskyttelsen af arbejdstageres rettigheder kan anerkendes som et tvingende alment hensyn, som kan begrunde, at der foretages indgreb i den fri udveksling af tjenesteydelser, når det sker for at forhindre illoyal konkurrence fra virksomheder, der betaler deres arbejdstagere en lavere løn end mindstelønnen, jf. dommens præmis Domstolen understreger at der ikke nødvendigvis er en modsigelse mellem formålet bestående i at opretholde en loyal konkurrence på den ene side og formålet bestående i at sikre beskyttelsen af arbejdstagere på 12

13 den anden. Femte betragtning til direktiv 96/71 viser, at disse to formål kan forfølges samtidigt., jf. præmis 42. En sikring af loyal konkurrence og beskyttelse af arbejdstagernes sociale forhold tilsiger efter regeringens opfattelse, at også udenlandske virksomheder accepterer, at der kan rejses krav om overenskomst. 72. Det følger endvidere af Domstolens praksis, at medlemsstaterne ved afvejningen af hensynet til fællesskabsretten og hensynet til beskyttelsen af de EU-retlige grundrettigheder har et vidt skøn, jf. sag C-112/00, Schmidberger. Dette gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor en medlemsstat ikke har lovgivet om mindsteløn og heller ikke har et system, der gør kollektive overenskomster generelt gældende, men hvor det er overladt til arbejdsmarkedets parter at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår - eventuelt ved at konflikte. 73. I øvrigt skal regeringen bemærke, at den fri udveksling af tjenesteydelser ikke fremmes ved, at udvekslingen sker under tilsidesættelse af fundamentale og folkeretligt beskyttede principper i medlemsstaterne, jf. sag C-112/00, Schmidberger, hvor Domstolen udtalte følgende i præmis 74: Eftersom såvel Fællesskabet som medlemsstaterne har pligt til at respektere menneskerettighederne, er beskyttelsen af disse et legitimt hensyn, som i princippet kan begrunde indskrænkninger i de forpligtelser, der er pålagt ved fællesskabsretten; dette gælder også for forpligtelser, der følger af en i traktaten garanteret grundlæggende frihed, såsom de frie varebevægelser. I den konkrete sag måtte reglerne om varernes fri bevægelighed vige for den pågældende grundrettighed. 74. I nærværende sag er konfliktretten, der er anerkendt som en grundrettighed, en forudsætning for den svenske og danske arbejdsmarkedsmodel, hvorefter sikring af arbejdsvilkår sker via forhandling og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Denne arbejdsmarkedsmodel nyder almindelig anerkendelse i EU. 75. Rammerne for arbejdsmarkedets parter, herunder konfliktretten og dens grænser, er udviklet i den danske arbejdsmarkedsmodel gennem mere end 100 år. Indgreb heri vil forrykke den sociale balance på det danske arbejdsmarked markant. Det vil medføre, at man vil blive tvunget til at skabe et arbejdsmarked, der i højere grad bliver reguleret via formel lovgivning og dermed det politiske system. På den måde vil den konsensus forsvinde, der er mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system om høj grad af selvforvaltning hos arbejdsmarkedets parter. 76. Endelig finder regeringen, at det er fuldt foreneligt med udstationeringsdirektivet, at hverken Danmark eller Sverige har gennemført direktivets bestemmelser om mindsteløn, men i stedet fortsat overlader det til arbejdsmarkedets parter via aftale at regulere lønfastsættelsen for arbejde, der udføres i de respektive lande evt. ved brug af kollektive kampskridt. 6. Konklusion 77. På baggrund af ovenstående er det regeringens opfattelse, at Fællesskabet hverken 13

14 direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver. 78. Hvis Domstolen imidlertid måtte finde, at konfliktretten er omfattet af fællesskabsretten, finder regeringen i øvrigt, at fagforeningers ret til at konflikte hverken er i strid med reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, forbuddet mod nationalitetsdiskrimination eller udstationeringsdirektivet. København, den 30. januar 2006 Jørgen Molde Kontorchef Den danske regerings befuldmægtigede 14

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark)

Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Arbetsrättsliga konflikter hos internationella entreprenörer. Är nuvarande reglering ändamålsenlig? Föredrag av advokat Mette Klingsten (Danmark) Torsdagen den 18. augusti 2005 kl. 15:30 Föredrag Grænseoverskridende

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

Interessekonflikter med et internationalt aspekt Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten?

EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten? EFTER VAXHOLM Hvordan redder vi konfliktretten? Forord Store dele af den danske og europæiske fagbevægelse er stadig i chok oven på EF-Domstolens afgørelser i Vaxholm og Rüffert-sagerne. Og det med god

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0921/2012 af Sorin Stelian Torop, rumænsk statsborger, for fagforeningen for tjenestemænd ved

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND

NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS

RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS Deltid RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til aftalen om

Læs mere

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde 5.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 327/9 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Udskrift af Arbejdsrettens retsbog Den 23. maj 2014 holdt Arbejdsretten møde i Arbejdsmarkedets Hus, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K, i Sag nr.: AR2013.0681 Kristelig Arbejdsgiverforening for Søhøjlandets

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus.

P R E S S E M E D D E L E L S E. Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Den 12. december 2007 P R E S S E M E D D E L E L S E Sympatikonflikter til støtte for en hovedkonflikt rettet mod Nørrebro Bryghus. Arbejdsretten har i dag afsagt dom i en sag om lovligheden af en række

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN

SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN SKELSÆTTENDE DOM FRA EU-DOMSTOLEN OM HANDICAP OG SYGDOM, TILPASNINGS- FORANSTALTNINGER OG 120-DAGES REGLEN 24.4.2013 EU-domstolen har taget stilling til, hvordan begrebet handicap skal afgrænses over for

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter VEJ nr 9472 af 30/06/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: 02-07-2014 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter 1. Baggrund I forbindelse

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 29. oktober 2009 1. Sag C-405/08

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 29. oktober 2009 1. Sag C-405/08 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 29. oktober 2009 1 Sag C-405/08 Ingeniørforeningen i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed

Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed I. Generelle spørgsmål (artikel 1 og 2) I.2. Spørgsmål om den udstationerende virksomhed Udstationering af arbejdstagere Spørgsmål om en udstationerende virksomhed 1. 1. 1 Hvem anses efter national lovgivning

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.2.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0267/2012 af József Darányi, ungarsk statsborger, om afskaffelse af førtidspensionsordningerne

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 3. april 2008 *»Artikel 49 EF fri udveksling af tjenesteydelser restriktioner direktiv 96/71/EF udstationering af arbejdstagere som led i levering af tjenesteydelser fremgangsmåder

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL

OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 BIND i. ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL Forkortelser Forord XXI XXIII Afsnit I. Introduktion

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

Forslag. Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 1)

Forslag. Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 1) Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2012-13 Fremsat den 17. april 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 1) Kapitel

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *»Underretning af arbejdstagere direktiv 91/533/EØF artikel 8, stk. 1 og 2 anvendelsesområde arbejdstagere»omfattet«af en kollektiv overenskomst begreberne»midlertidig«arbejdskontrakt

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 1 Offentligt G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T April 2012 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering

Læs mere