UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2001/2002 OLG H. O. JØRGENSEN KN N. BOHSEN KL M. H. SØRENSEN OKT 2001 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE BRASILIEN UKLASSIFICERET

2 Områdestudiens titel: På baggrund af en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. UKLASSIFICERET

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé Indledning Opgaven Opgavediskussion Relevans Forudsætninger og afgrænsninger Metodik Anvendte kilder Anvendelse af noter Forsiden Udarbejdelsesproces Redegørelse Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form Grænser Nøgleområder Klima og vejr Geografiske regioner Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed Levestandard Oplysning og uddannelse Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmateriale til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur Finanser Videnskab og teknologi Turisme Den militære faktor Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse organisation og materiel Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Politiet Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse UKLASSIFICERET

4 3.7.3 Regering og administrationen Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Den udenrigspolitiske faktor USA EU Regionalt FN Globalt Analyse Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Sammenfattende analyse Vurdering Forudsætninger for udviklingsperspektiver Udviklingsperspektiver Uddybning af Scenario Uddybning af scenario Afslutning Konklusion...28 Tillæg A Analysemodel Tillæg B Bibliografi Bilag 1 Vigtige årstal i Brasiliens historie Bilag 2 Geografiske regioner Bilag 3 Infrastruktur Bilag 4 Hærens, flådens og flyvevåbenets organisation og materiel Bilag 5 Demografiske data Bilag 6 Økonomiske nøgletal Bilag 7 Oversigt over politiske partier Bilag 8 Adaptionsmodellen UKLASSIFICERET

5 Resumé Det strategiske områdestudie omfatter en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet, en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Brasilien er det femte største land i verden og dækker arealmæssigt næsten halvdelen af det sydamerikanske kontinent. Landet har i det sidste århundrede været igennem en markant politisk, økonomisk og industrimæssig udvikling. Der i dag et rimeligt stabilt demokratisk og konsolideret politisk system. Militæret, som fra udøvede et diktatur, har nu en begrænset politisk indflydelse i landet. Indtil videre er der dog ingen regering, demokratisk eller diktatorisk, der har været i stand til at løse Brasiliens alvorligste problem, nemlig de sociale og økonomiske uligheder i samfundet. De sidste års hensigtsmæssige økonomisk politik har fået bugt med inflationen. Den økonomiske vækst har været stigende og landet har i de seneste år kunnet modstå finansielle rystelser fra omverdenen. Dog har landet en meget stor gæld og et stort budgetunderskud, hvilket nødvendiggør en fortsat stram økonomisk politik samt eksportfremmende tiltag. Brasilien er den største militærmagt i Sydamerika og ses som en regional stormagt. Der er politisk kontrol med de væbnede styrker og hovedopgaverne for militæret er forsvar af forfatningen og bekæmpelse af landets indre kriminalitet og uro. I det sydamerikanske kontinent er der overordnet og imellem staterne stabilitet og ro. Brasilien kunne med sine store naturmæssige ressourcer og den favorable aldersfordeling danne grobund for en meget fortsat positiv vækstudvikling og dermed mulighed for at bekæmpe fattigdommen og den store sociale ulighed. Dette kræver dog, at der sker fremskridt på nogle afgørende områder, især indenfor uddannelse, sundhed samt industri- og landbrugsområdet. Der er dog i parlamentet en betydelig modstand mod afgørende reformer, bl.a. spiller korruption en stor rolle. Overvindes de politiske hindringer og sker der iværksættelse af mærkbare reformer på sundheds- og socialområdet, samt en udjævning af indkomstforskellene har Brasilien meget gode muligheder for at skabe et samfund med vækst og velstand. Udadtil har Brasilien optrådt mere åbent og aktivt og har været en afgørende faktor for det regionale samarbejde og stabiliteten i Sydamerika. Landet fremstår udover sin fremtrædende regionsmæssige placering tillige som en mulig kommende international stormagt. På langt sigt (ca. 10 år) åbner der sig to scenarier: I scenario 1 lykkes det at indføre afgørende reformer til udjævning af de store sociale skel kombineret med en fortsat betydelig økonomisk vækst og udnyttelse af det store økonomiske potentiale. Dette åbner en enestående selvforstærkende økonomisk mulighed for at Brasilien bliver en økonomisk og politisk international stormagt. I scenario 2 mislykkes disse tiltag med deraf tiltagende samfundsmæssige problemer og intern uro, inklusiv stigende kriminalitet. Resultatet bliver at Brasilien vender tilbage til en tilværelse som et udviklingsland med store sociale og økonomiske uligheder, herunder stor kriminalitet. Landet isolerer sig og den regionale position svækkes. UKLASSIFICERET 5

6 1. Indledning 1.1 Opgaven Områdestudiet om Brasilien er udarbejdet med baggrund i følgende problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2. Opgavediskussion Af opgaven kan der umiddelbart identificeres følgende tre delopgaver: En redegørelse for Brasiliens strategiske kapacitet. En analyse af Brasiliens nuværende sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Brasiliens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Brasiliens strategiske kapacitet udspringer af 8 faktorer 1, nemlig: Den historiske faktor. Den fysisk- geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk- videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Ved redegørelsen for disse faktorer vil vægten blive lagt på de forhold der har betydning for landets sikkerhedspolitiske situation. Begrebet sikkerhedspolitik i f. m. denne studie begrænses således ikke alene til hårde sikkerhedspolitiske begreber som udenrigspolitiske og militære aktiviteter. Det omfatter tillige blødere sikkerhedspolitiske begreber som politiske, økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige forhold. 2 Det er vigtigt, at understrege at ikke alle forhold i det brede sikkerhedsbegreb i sig selv udgør et sikkerhedsmæssigt problem, men de har måske potentiale til at udvikle sig til et sådant under særlige omstændigheder. 2.1 Relevans Brasilien har verdens 6. største befolkning, verdens 8. største økonomi og er verdens 5. største land. Demokratiseringsprocessen i Brasilien har været i fremgang siden 1985 og har skabt en mulighed for at udnytte landets store økonomiske udviklingspotentiale. Det er med denne baggrund relevant at se på årsagerne og de faktorer der er eller har været hæmmende på det store udviklingsmæssige potentiale. Ligeledes er det interessant at se på, hvilke tiltag der er eller ikke er forsøgt iværksat med det formål at mindske Brasiliens samfundsmæssige problemer og dermed løfte landets internationale placering. Brasilien og USA har mange lighedspunkter (størrelse, kolonisering, indbyggertal, multietniske 1 FHMUVEJSAM DEL 1, pkt.3. 2 Ibid DEL 1, pkt. 5. UKLASSIFICERET 6

7 befolkningssammensætning m.m.). Men der er afgørende faktorer, der har gjort disse landes udvikling forskellig. De væsentligste problemer for Brasilien er den store fattigdom og de store sociale uligheder, hvilket udgør den største hindring for velstand og indre stabilitet. Politisk er der behov for større reformer for at komme disse problemer til livs. Men der er en modstand fra bl.a. større interessegrupper i iværksættelse af alt for omfattende reformer. Et problem, der muligvis på sigt kan få større sikkerhedsbetydning, er på det miljømæssige område. Amazonas regnskoven ses af internationale organisationer som en verdensarv. I den globale miljødebat indgår konsekvenserne af nedbrænding og miljøødelæggelser i Amazonas. Fortsatte miljøødelæggelser kan få sikkerhedspolitiske konsekvenser dels som følge af økonomiske sanktioner fra verdensbanken og muligvis fra den internationale opinion. På det regionale plan er Brasilien en militær og økonomisk stormagt. Etableringen af nedrustningsaftaler i Sydamerika og etablering af det økonomisk-politiske handelssamarbejde MERCOSUR 3 er medvirkende til at samle og styrke de sydamerikanske lande. Der eksisterer ikke en egentlig militær trussel mod landet og der er regional stabilitet. Dette kan samlet set give forudsætninger for at denne verdensdel kan få øget betydning internationalt. På det globale plan søger Brasilien allerede at markere sig som repræsentant for Latinamerika, idet der ønskes en plads i FN sikkerhedsråd. 2.2 Forudsætninger og afgrænsninger Faktorerne behandles i den rækkefølge, de er nævnt i opgavediskussionen. Forårsaget af de omfangsmæssige begrænsninger i opgavebesvarelsen er det ikke muligt at behandle alle faktorer lige indgående. Det er derfor nødvendigt at prioritere disse indbyrdes. Dette kan alene foretages på grundlag af nogle overordnede betragtninger, samt det umiddelbare kendskab til Brasiliens historiske udvikling. Brasiliens overgang fra militærstyre til demokratiske forhold i 1985, det store mulige økonomiske udviklingspotentiale i landet, den meget skæve indkomstfordeling, samt kriminalitet og voldsproblemer giver anledning til følgende prioritering: 1. den økonomiske, den politiske og den sociologiske faktor, 2. den kommunikationsmæssige faktor, 3. den militære faktor, 4. den historiske og den fysisk- geografiske faktor Regnskoven udgør næsten halvdelen af Brasiliens areal, og der er stigende global opmærksomhed på miljøproblemer i Amazonasregionen. Derfor kan miljøproblemer få en vis sikkerhedspolitisk betydning, og er derfor beskrevet under de politiske faktorer. 2.3 Metodik Analysen af Brasiliens sikkerhedspolitiske situation gennemføres med baggrund i en redegørelse for de forhold som vurderes at have indflydelse herpå. Redegørelsen og analysen er adskilt i hvert sit kapitel. Hver faktor analyseres og i sammenfatningen belyses sammenhængen mellem de faktorer, der er afgørende for om landets sikkerhedspolitiske situation kan betragtes som stabil eller ustabil. 3 Det Sydamerikanske fællesmarked mellem Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay. UKLASSIFICERET 7

8 Med baggrund i redegørelsen og den efterfølgende analyse vurderes landets sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder, idet der opstilles to scenarier. Der indgår en afvejning af tidshorisont for en sådan perspektivering. Tillige vurderes hvilke faktorer som har størst indflydelse på udviklingen i retning af de pågældende scenarier. Adaptionsmodellen anvendes til at understøtte perspektiveringen for Brasiliens sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder. 2.4 Anvendte kilder Der eksisterer et godt kildegrundlag for en redegørelse om Brasilien. Kilderne er let tilgængelige. Som hovedkilde er anvendt The Economist Intelligence Unit, Janes Sentinel 2001 og Udenrigsministeriets Markedsorienteringer vedrørende Brasilien og Latinamerika. Der er ikke foretaget en egentlig kildekritik. Kildeindhentningen er afsluttet 21 september Primære og sekundære kilder fremgår af bibliografien i tillæg B. 2.5 Anvendelse af noter Hovedkilder til de enkelte afsnit i redegørelsen er anført i overskriften. Desuden er noter anvendt som dokumentation for faktuelle data i tilknytning til den enkelte oplysning i teksten. 2.6 Forsiden Det Brasilianske flag. 2.7 Udarbejdelsesproces Det strategiske områdestudie er udarbejdet på baggrund af arbejde i en projektgruppe. På baggrund af en projektplan har projektgruppen udarbejdet en indledende arbejdsfordeling og gennemført litteratursøgning samt indledende individuel skrivefase på redegørelsesområdet. Efterfølgende har forfatterne samlet efter en analyse tilrettet og redigeret redegørelsesdelen og udarbejdet det endelige områdestudie. UKLASSIFICERET 8

9 3. Redegørelse 3.1 Den historiske faktor 4 Perioden Erobringen og koloniseringen af Brasilien blev indledt i år Koloniseringen af landet varede indtil 1822, hvor landet opnåede uafhængighed fra Portugal. Med afskaffelsen af slaveriet i 1888 strømmede tusinder af europæiske immigranter for at arbejde på plantagerne. Perioden I 1930 overtog militæret magten ved et kup anført af Vargas. Dette fascistiske regime dominerede den politiske scene, indtil Vargas blev tvunget til at træde tilbage i 1954, efter pres fra USA. Efterfølgeren Kubitschek førte en meget ekspansiv politik og satsede hårdt på industrialisering og økonomisk vækst under slagordet 50 års politik på 5 år. Samtidig blev det ham forundt at bygge den nye hovedstad Brasilia bl.a. for at skabe udvikling i det indre af landet. I starten af 1960 erne var økonomien plaget af inflation, dels pga. udgifterne til bygning af den nye hovedstad, dels pga. Castros sejr på Cuba. Militæret frygtede udviklingen hen imod kommunismen og styrtede i 1964 den daværende præsident Goulart. Brasilien oplevede på trods af det stor økonomisk fremgang i perioden Det økonomiske mirakel fik herefter en brat ende. I 1974 gik Brasilien ind i en periode med økonomisk stagnation og høj inflation. Denne periode varede indtil midten af 80 erne. Perioden I 1985 trak militæret sig tilbage til fordel for en borgerlig regering, men først i november 1989 fandt det første frie og direkte præsidentvalg i 29 år sted. Collor de Mello indtog pladsen som præsident med løfter om bekæmpelse af korruptionen og den stadig stigende inflation. I slutningen af 1992 blev han selv tvunget til at gå af pga. anklager om netop korruption og embedsmisbrug. Vicepræsident Itamar Franco blev præsident i december 1992 efter Collors tilbagetrædelse. Ved valget i 1994 blev den tidligere finansminister Fernando Cardoso valgt til præsident. Cardoso har reduceret inflationsraten mærkbart siden hans indtagelse af embedet. Dette skal dog holdes op imod tabet af 2 millioner arbejdspladser mellem og fortsatte problemer med en landbrugsreform. Dette forhindrede dog ikke Cardoso i at vinde en komfortabel sejr ved valget i 1998, og sidder således nu i sit andet og sidste præsidentembede. 4 Lande i lommeformat Brasilien, Regnskoven, tørken, industrialiseringen, Udenrigsministeriet Markedsorientering Brasilien UKLASSIFICERET 9

10 3.2 Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form. Brasilien er verdens femte største land, og dækker med sine 8.5 mio. kvadratkilometer næsten halvdelen af det sydamerikanske kontinent Grænser. Sammenlagt har Brasilien km grænse stødende op til alle lande på det sydamerikanske kontinent med undtagelse af Chile og Ecuador. Kystlinien mod Atlanterhavet strækker sig ca km fra Fransk Guyana i nord til Uruguay i syd Nøgleområder Brasilien kan inddeles i to hovedområder. Det udstrakte og tyndtbefolkede Amazon lavland med det store regnskovsområde i nord og højlandsområdet med byerne Rio de Janerio og São Paulo i syd og øst Klima og vejr Klimaet i Brasilien varierer fra tropisk varme i Amazon-området til tempereret i den sydlige del af landet. Amazonområdet er et særdeles fugtigt regnskovsområde, hvor der enkelte steder falder helt op til 5000 mm regn om året. Regntiden falder i det sydøstlige Brasilien fra december til februar og i det nordøstlige område fra april til juli Geografiske regioner Brasilien er inddelt i fem regioner, separeret dels af 26 delstater, dels af naturlige grænser som f.eks. floder og højdedrag. Regionerne er nærmere beskrevet i bilag Den kommunikationsmæssige faktor Vej- og jernbanenet Brasilien har 1.7 mio. km. vejnet. Vejnettet er bedst udbygget langs kyststrækninger og mellem hovedstad og storbyerne. Kun ca. 10 % af vejene er asfalteret. Brasilien har ca km mindre udviklet jernbanenet, flere forskellige sporvidder nedsætter effektiviteten og jernbanenettet er kun udbygget på østkysten. De større byer har subways. Infrastrukturen er vist i bilag Skibs- og luftfart Brasilien er Sydamerikas største søfartsnation og har over 140 dybhavshavne. De største havne er Rio de Janeiro og Santos uden for São Paulo. Brasiliens km floder udgør vigtige transportveje og forbinder landet med andre sydamerikanske lande. De store afstande i Brasilien gør lufttrafikken vigtig. Der eksisterer omkring 50 større lufthavne, og ca mindre lufthavne og landingsbaner. Specielt områder i den nordlige del af landet kan kun i ringe grad nås med andet end fly. 5 Lande i lommeformat, Turen går til Brasilien, Jane Sentinel august 2001 january Jane s Sentinel og UKLASSIFICERET 10

11 3.3.3 Telekommunikation Brasiliens telefonnet omfatter ca.10 mio. faste telefonenheder. Idet Brasilien bygger sine teleforbindelser primært på satelitsystemer, bliver kommunikation til fjerne egne mulig. Brasilien har et stort udbud af radio og TV stationer Systemernes udbygningsperspektiver Udbygning og privatisering af jernbaner, veje, havne og telekommunikationsystemet er igangsat. Mobiltelefoni er under opbygning, ligesom antallet af husstande med computere og Internet er i hastig udvikling. 3.4 Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Brasilien har verdens 6. største population og er på i alt ca. 168 millioner mennesker (1999) 8. Fødselsraten pr. år er 20,42 pr indbyggere og dødsraten er 8,79 pr 1000 indbyggere (1999) 9. Befolkningstilvæksten pr. år ( ) er ca. 1,6 % Til sammenligning var befolkningstilvæksten ca. 2 % i og ca. 3 % i Aldersfordelingen var i 1997 : 0-14 år: 30,8%, år: 63,3 % og over 65 år: 5,9 % 11. Befolkningstætheden svinger meget fra region til region. I dag bor over 80% af brasilianere i byerne. Demografiske data er anført i bilag Religiøse og etniske grupperinger Brasilien er verdens største katolske land, idet ca. 87 % er katolikker. 10 % er protestanter og 3 % tilhører afro-brasilianske religioner % er af europæisk afstamning (hvide), 38 % er blandede, 6 % er sorte og mindre end 1 % er af indiansk afstamning og asiatere. 13 Der er ligeledes store regionale variationer, bl.a. er der er en klar overvægt af hvide i det sydlige Brasilien. Landets hovedsprog er portugisisk Sundhed Sundhedssystemet er overordnet set veludbygget med et stort antal hospitaler, heraf enkelte af meget høj standard. Offentlig støtte til sundhedsområdet er lav (1,9% af BNI i ) Behandlingstilbudene er socialklasse afhængige, idet de fleste hospitaler er private og baseres på brugerbetaling og private sygeforsikringer. I landområderne er der store afstande til klinikker og sygehuse. Forebyggelsesområdet er generelt forsømt. Spædbørnsdødeligheden er på 38 pr levende fødte børn (1999) 14 - et niveau sv. t. Danmark i slutningen af 1940érne. 15 Forventet levealder: mænd: 57 år og kvinder: 67 år 16, hvilket er lavere end de fleste andre 7 Jane s Sentinel, The Economist Intelligence Unit 8 9 Jane s Sentinel The Economist Intelligence Unit 12 Heer og Kaarsberg: Brasilien 13 The Statesman Yearbook 14 The Statesmans Yearbook 15 Foldspang: sygdom og befolkning 16 The Economist Intelligence Unit UKLASSIFICERET 11

12 latinamerikanske lande. Sygdomsbilledet er blandet, idet der både er et sygdomsmønster sv. t. andre udviklingslande samt stor forekomst af cancer og hjertekarsygdomme sv. t. industrialiserede vestlige lande. Abort er kun tilladt i tilfælde af voldtægt. Der foregår et stort antal illegale aborter under primitive forhold Levestandard På verdensplan er Brasilien placeret som nr. 69 i Human Development Index 17. Der er en voldsom social ulighed gående fra stor fattigdom til stor økonomisk velstand. Man regner med at hver femte brasilianer lever under sultegrænsen. Det skønnes at 60 millioner brasilianere lever uden adgang til rent vand. De sociale skel rammer især kvinderne og børnene. Fordelingen af indkomsterne, det vil sige forskellen imellem rige og fattige, er en af de skæveste i verden. De fattige bor på landet under dårlige forhold eller i spinkle skure i byernes slumkvarterer. Mange lever som gadehandlere, skrotsamlere eller prostituerede. Flere millioner børn lever på gaden og tigger og stjæler til livets opretholdelse. Kriminaliteten er et omfattende problem Oplysning og uddannelse Der er 8 års skolepligt. Dog er analfabetismen fortsat høj idet ca. hver femte ikke kan skrive eller læse. Der er 83 universiteter ( offentlige og private) i landet. Der er store sociale og regionale forskelle i muligheder for en uddannelse. 3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Brasilien er rigt på landbrugsjord og er selvforsynende, hvad angår landbrugsprodukter. Udover at være verdens største kaffe og sukkerrørs producent er Brasilien tillige stor eksportør af sojabønner, appelsinjuice, majs, kakao, hvede og bomuld. Landbruget har en vældig bredde fra gigantplantagerne, som producerer til eksport, og til millioner af selvforsynende bønder. Mindre end 10% af Brasiliens areal er opdyrket. Ca. 80 % af landbrugsjorden ejes af store godsejere. Indtil slutningen af 60érne var landbrugsproduktionen den vigtigste og største indtægt. Landets fiskeri forsyner i dag det hjemlige marked, men henset til de store fiskerigdomme vil der ved investeringer være store eksportmuligheder på sigt Energiproduktion og ressourcer Brasilien er meget rigt på vandkraft og får mere end 90 % af sin energi herfra. Olieproduktionen er stigende, men langtfra nok til at landet endnu er selvforsynende. Oliekrisen i 1970érne stimulerede til satsning på alternative energiformer (atomkraft, vandkraft samt alkohol fremstillet af sukkerrør som erstatning for benzin). Kulkvaliteten er ringe. Energibehovet er som følge af den voksende industrialisering steget voldsomt i de senere år og der har været behov for en overordnet energistrategi. I år har regeringen måttet indføre drastiske tiltag for at spare på elektriciteten. 17 The Economist July 14 th 2001 (HDI kombinerer levetid, BNI pr. indbygger og uddannelsesniveau 18 Jens Lohmann, Sydamerika i tal, Heer og Kaarsberg: Brasilien, EIU Country Profile 2001 UKLASSIFICERET 12

13 3.5.3 Råmateriale til industrien Brasilien har en stor forekomst af metaller og mineraler, herunder jernmalm, aluminium og tin. Tillige findes der mangan, kobber, krom, nikkel, bly, wolfram, uran, guld, sølv, platin, diamanter og andre ædelstene. Råvarer til industriproduktionen omfatter endvidere gummi og tømmer. I de senere år er forædlingen af råvarer udbygget og senest er der kommet gang i den højteknologiske industri Industriproduktion Brasilien råder i dag over en moderne industrisektor. Staten har i mange år arbejdet målsigtet på at gøre landet til en industrination og optog bl.a. de milliard store lån i udlandet m.h.p. at stimulere industrialiseringen. I 1967 overgik værdien af industriproduktionen landbrugsproduktionen. De vigtigste industrier er tekstil, sko, kemikalier, cement, tømmer, jern, tin, fly, automobiler samt andre maskiner og udstyr. Brasilien er Latinamerikas største producent af militært udstyr Handel Helt op til 1970 érne var kaffe Brasiliens vigtigste eksportprodukt. Landet havde da desuden kun en svag generel industri, der måtte beskyttes mod konkurrencen fra udlandet med høje toldsatser. Brasilien fjernede i begyndelsen af 1990 érne de begrænsende importafgifter. Importen har i de senere år været større end eksporten. Eksporten lider under generelle infrastrukturelle problemer og en relativ høj beskatning samt besværligheder for mindre firmaer at opnå finansiel og teknisk assistance. Den faldende eksport skyldes tillige prisfald på kaffe og sojabønner. Den væsentligste import er olie, kul, kemiske produkter og finansielle ydelser. Eksporten går til EU 28 %, Latinamerika 23% og USA 20 %. 19 Den indgåede subregionale handelsaftale MERCOSUR har åbnet op for en stigende samhandel i Sydamerika. Af frygt for overflod af amerikanske produkter har Brasilien været imod aftaler med USA og Canada vedr. fri handelszone samarbejde Arbejdskraft Arbejdsløshed er officielt ca. 7% 20. Dette tal er misvisende, idet bl.a. landbefolkningens arbejdsløshed ikke er medregnet. Uofficielle tal anfører en arbejdsløshed på ca. 38 % 21. Et stort problem for industrien er manglen på tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft Økonomisk struktur Tyngdepunktet i landets økonomi har siden 1970érne forskudt sig fra råvareproduktion til industriproduktion, samtidig med at der har fundet en kraftig urbanisering sted. De bekostelige udviklingsprojekter i 1970érne blev finansieret ved udenlandske lån som med renters rente steg voldsomt de følgende år. Fra midten af 70 érne og i 80érne faldt den økonomiske vækst og inflationen steg voldsomt. Forskellige økonomiske redningsplaner med det formål at nedbringe udlandsgælden og inflationen samt sikre økonomisk øget vækst mislykkedes i de følgende år. Først i 1994, hvor præsident Cardoso gradvis indførte en markedsorienteret reform Real 19 Heer og Karsberg: Brasilien 20 Lommeformat 21 Udenrigsministeriets Markedskommentar Brasilien UKLASSIFICERET 13

14 Plan, kom der god vækst i landets økonomi. I forbindelse med privatiseringen af en række tidligere statslige ejede områder, herunder infrastrukturmæssige, blev der på ny åbnet for udenlandske investeringer. Det lykkedes i denne periode at standse den voldsomme og stadig stigende inflation. Yderligere forsøg på reform af den offentlige sektor og skatte- og socialreformer m.h.p. udbedring af den store gæld blev standset i kongressen. Brasilien er meget følsom overfor anden global økonomisk ustabilitet, hvilket kunne ses i ( hvor henholdsvis Fjernøsten og Rusland var i økonomisk krise). I 1999 var Brasilien ude i en ny valutakrise og måtte atter devaluere, hvorved udlandsgælden steg. Krisen blev dog relativt hurtigt vendt bl.a. ved skattestigninger og rentestigninger. Sammen med IMF har man forsøgt at skabe grundlag for en mere stabil brasiliansk valuta. Inflationsraten ligger nu omkring 6-8 %. Den aktuelle globale økonomiske afmatning har også påvirket Brasilien, med en deraf lavere økonomisk vækst end forudset. Ligeledes har Argentinas finansielle krise påvirket Brasilien og vist, at økonomien fortsat er sårbar Finanser Brasiliens økonomi er verdens 8. største og den største i Sydamerika. BNI pr indbygger: US $ (1999) 22 og sektorers andel i af BNI: Landbrug: 8 %, industri 35 % og service : 57 % (1997) 23. Landet skylder fortsat meget som følge af de store lån, der blev optaget ikke mindst i 1970érne. Udlandsgælden er i dag ca. 240 mia. dollar. De årlige afdrag udgør ca. 40% af eksporten, især rentebyrden er voldsom. Den offentlige gæld er steget til 53 % af BNI. Af frygt for at den aktuelle finansielle krise i Argentina vil få afsmittende virkning på Brasilien har IMF givet en 15 milliarder $ standby kreditaftale indtil december Økonomiske nøgletal er vist i bilag Videnskab og teknologi Brasilien er udover at være Sydamerikas mest industrialiserede land tillige landet med den mest moderne teknologi. Men landet er dog bagefter den amerikanske og europæiske teknologiudvikling Turisme Turismen er dalet betydeligt pga. landets høje kriminalitet, hvilket bevirker at turister søger andre globale turistområder. Med baggrund i landets størrelse, attraktioner og seværdigheder er turismen ikke særlig udbygget Den militære faktor 25 Brasilien deltog sammen med de allierede i begge verdenskrige. Militæret har opretholdt en stærk stilling i Brasilien. Med i alt soldater er militæret det største i Sydamerika. Brasilien anvender 1.9 % af BNP til militæret (1999) 26, således var militærbudgettet i 1999 på 13.4 milliarder US $ The Statesman s Yearbook 24 \ latinamerika 25 Jane s World Armies 2001, 26 UKLASSIFICERET 14

15 Der er i 1994 indgået en regional aftale vedrørende atomvåbenfri zone og i 2000 tiltrådt en aftale om en biologisk våbenfri zone i Latinamerika. Beskrivelse af organisation og materiel findes i bilag Opgaver og koncepter for de væbnede styrker Forsvarets opgaver er at forsvare forfatningen og Brasiliens grænser. Som en følge af den meget skæve indkomstfordeling er kriminaliteten steget til et niveau, hvor regeringen har sat militærpolitiet ind på at opretholde lov og orden. Contingency plans er udarbejdet for operationer til genoprettelse af lov og orden i de større byer. Der er ingen ydre potentielle fjender. Siden 1978 har samarbejdet på det militære område mellem Brasilien og Argentina omfattet udvekslingsprogrammer, bilaterale operationer og multilaterale øvelser (U.S. Navy og de sydamerikanske flåder). Styrker planlægges flyttet fra den sydlige region til Amazonas regionen. Herved kan bekæmpelsen af narkotikakriminalitet i området forstærkes. Trusselsbilledet vender sig mod den km lange grænse til 7 forskellige lande i den nordvestlige del af Amazonas regionen, hvor illegale guldgraveraktiviteter og narkotikasmugling er i tiltagende omfang. Hårdt presset af antinarkotikaoperationer i Venezuela og Colombia har narkotikatrafikken flyttet sine aktiviteter til Amazonas i Brasilien. Således at 25 % af denne aktivitet i Sydamerika foregår her, med Amazon hovedstaden Manaus som centrum. Derfor har forsvaret tillagt høj prioritet til radarprojekter til forsvar af Brasiliens suverænitet i Amazonområdet Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Præsidenten er den øverstkommanderende for de militære styrker. Indtil for nylig (1999) har der været separate ministerier for såvel hær, søværn og flyvevåben. I dag er der etableret et egentligt forsvarsministerium med en civil forsvarsminister. Der er en værnsfælles generalstab, men dens kompetence er begrænset til planlægningsopgaver. Hver af de tre værn har deres egen generalstab. Præsidenten bistås af det nationale sikkerhedsråd, sammensat af vicepræsidenten, forsvarsministeren, regeringen, den værnsfælles generalstab og de tre værns respektive generalstabe, samt seniorofficere fra de tre værn. Hver af de tre værn inddeler landet i regioner uden værnsfælles sammenhæng Størrelse organisation og materiel De væbnede styrker består af tre selvstændige værn med i alt aktive soldater. Hertil kommer en reserve på mand i første række og yderligere en reserve på mand i anden række. Brasilien har yderligere en paramilitærstyrke på mand under hærens kontrol og denne betragtes som en hærreserve. Brasilien råder over Sydamerikas største våben og materielbeholdning. Hovedparten er dog ældre materiel, men opmærksomheden er rettet mod udvikling i retning af en forbedret mobilitet og et højt teknologisk stade Uddannelsesmæssige og logistiske forhold Brasilien har almindelig værnepligt på 12 måneder. Operative og taktiske doktriner har amerikansk grundlag. UKLASSIFICERET 15

16 Politiet Det Brasilianske politisystem er komplekst, idet det består af tre linier; forbundspolitiet, stats-militærpolitiet og stats-civilpolitiet, i alt mand. Forbundspolitiets opgaver består af grænsekontrol, og kontrol af ind- og udrejse, kontakt til internationalt politisamarbejde, ligesom forbundspolitiet beskytter regeringen. Stats-militærpolitiet er egentlig en reserve til hæren, men er samtidig det vigtigste middel til opretholdelse af intern sikkerhed mod vold og kriminalitet. Det kan nævnes at politistyrken i São Paulo omfatter mand. Stats-civilpolitiet har opgaver som ordens og kriminalitetspoliti. Det er kendetegnende for den store politistyrke at kvaliteten varierer fra professionalitet til vold, korruption og inkompetence. 3.7 Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning Øverst på den politiske dagsorden står omfattende reformforslag, herunder effektivisering af skattesystemet, restrukturering af de sociale sikringsordninger samt en markant reduktion i den offentlige sektor. Manglende samarbejdsvilje fra Kongressens side blokerer imidlertid for væsentlige fremskridt. Cardoso-regeringen anerkender, at der finder menneskerettighedskrænkelser sted i Brasilien. Præsident Cardoso har annonceret et korstog mod kriminaliteten og korruptionen og afsat 1.7 million US$ til en national sikkerhedsplan National holdning og selvopfattelse Generelt bærer befolkningen nord for Rio de Janeiro præg af afrikansk og indiansk indflydelse og de nordlige stater er præget af det feudale system, som har virket hæmmende på fremskridt og udvikling. De sydlige dele af landet er stærkt præget af de europæiske og japanske indvandrere. Brasilien ser sig selv som den regionale supermagt, såvel økonomisk og militært. Hovedaktørerne i MERCOSUR er Brasilien og Argentina, ligesom Brasilien har langt det største militær. Brasilien ønsker at fremstå i internationale fora som et moderne ansvarligt demokrati Miljø I 1960 erne påbegyndte den brasilianske regering en stort anlagt udviklingsplan for Amazonas, der førhen var helt isoleret fra det øvrige Brasilien. Dette blev starten på en omfattende skovrydning. Der hersker modstridende holdninger til omfanget og konsekvenserne af rydningen af Amazonas regnskove og problemet er gjort til et vigtigt emne i den globale miljødiskussion. Der har dog været gentagne lovforslag i parlamentet om rydning og opdyrkning af store dele af regnskoven Regering og administrationen Forfatningen af 5. oktober 1988, den ottende i landets historie, markerede den endelige overgang fra militærstyre til demokrati i Brasilien. Mange af præsidentens magtbeføjelser blev overført til parlamentet. Censur og sikkerhedslove blev afskaffet og borgerrettighederne, bl.a. fri strejkeret, garanteret. Præsidenten er stats- og regeringsleder og udnævner ministrene. I regeringen indgår bl.a. militærets øverstbefalende. Der afholdes præsidentvalg hvert fjerde år, næste gang i år Jane s Sentinel 2001, Lande i lommeformat, UM Markedsorientering Brasilien 1995, CIA Sentinel - South America UKLASSIFICERET 16

17 Forfatningen har dog været begrænsende for bl.a. jordreformer, idet godsejerne har stor indflydelse på parlamentet. Den lovgivende magt består af et senat med tre senatorer fra hver delstat, der vælges ved simpelt flertal, og et deputeretkammer med 513 medlemmer. Valg til begge kamre finder sted hvert fjerde år. Delstatsadministrationen er i mange henseender opbygget som det føderale system med en guvernør i spidsen, der under sig har et antal delstatssekretærer (ministre) og en lovgivende forsamling. Guvernøren og delstatsparlamentet vælges ved direkte flertalsvalg hvert fjerde år Politiske partier og interessegrupper Landets nuværende præsident er leder af det brasilianske socialdemokratiske parti, PSDB, som nu er det tredje største i kongressen. Cardoso har skabt en regeringsalliance med base i midten og til højre, som består af fire forskellige partier. Den vigtigste samarbejdspartner er kongressens største parti, PFL, et traditionelt og konservativt parti. Derefter kommer PMDB, et kristeligt-demokratisk midterparti født af modstanden mod militærdiktaturet. PMDB har bred støtte fra såvel højre som venstre. Størrelsen af de enkelte partier ændres ofte, idet de enkelte partimedlemmer stedse vurderer, hvor de har største mulighed for indflydelse, idet hensynet til den enkelte valgkreds som ofte vejere tungere end hensynet til partiet. Således kan politikere med vidt forskellige holdninger sidde i samme parti. Det er ikke afklaret hvem regeringskoalitionen udpeger som præsidentkandidat. Brasiliens politiske partier er listet på bilag 7. Forskellige interessegrupper søger konstant indflydelse i det brasilianske samfund og på brasiliansk politik. Til de mere prominente hører jordbesidderne, fagforeningerne, erhvervslivet og den katolske kirke. Traditionelt har de væbnede styrker altid været en af de mere magtfulde interessegrupper i landet, men præsident Cardoso har hidtil med stor succes nedtonet den militære indflydelse i brasiliansk politik Stabilitet Brasiliens politiske institutioner er skrøbelige og stærkt korrupte. Præsident Cardoso har problemer med opbakningen bag hans reformprogrammer, og har således måtte kæmpe hårdt for at opnå flertal i kongressen til de fleste af hans vigtige politiske kampagner. Cardoso s anseelse afhænger i høj grad af hans politiske resultater på det økonomiske område og evne til at undgå at blive viklet ind en række korruptionsskandaler, som bl.a. har ramt en række senatorer med tæt tilknytning til regeringen siden Den udenrigspolitiske faktor USA Historisk set har USA haft stor indflydelse i Brasilien. I 1947 indgik USA og de latinamerikanske lande en gensidig forsvarspagt (Rio-pagten) og i 1948 oprettedes Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). USA var interesseret i at undgå sovjetisk ekspansion i regionen og selv få kontrol over området. Alliancen led et knæk i 1970 érne. 28 Susanne Jacobsen, International Relationstheory and the Environment, Jens Lohmann: Mellem frygt og håb, UM Markedsorientering: Brasilien UKLASSIFICERET 17

18 Forholdet til USA er vigtigt og er generelt positivt. Latinamerika er USA's hurtigst voksende eksportmarked og USA er Brasiliens største handelspartner EU Samhandlen mellem EU og Latinamerika har i de seneste10 år været inde i en rivende udvikling, ligesom der har været indgået en række aftaler på de politiske, handelsmæssige og udviklingsmæssige områder Regionalt Regionalt er der iværksat et øget samarbejde på en række politiske og økonomiske områder, hvilket bl.a. har haft en positiv sikkerhedsmæssig betydning. Der er regional stabilitet landende imellem, således at mindre uoverensstemmelser løses gennem forhandlinger. Det mest betydningsfulde subregionale integrationssamarbejde er MERCOSUR. Brasilien udviser en meget aktiv rolle i dette stigende samarbejde FN Brasilien udviser i dag en stigende aktiv deltagelse i international politik og fremstår i dag som regionens eneste militære supermagt. Brasilien er aktiv deltager i FN og OAS aktiviteter. I de seneste årtier har landet deltaget i flere fredsstøttende operationer i FN regi, blandt andet i El Salvador, Ecuador-Peru, Angola, Rwanda og i Ex. Jugoslavien. Landet har også anmodet om en permanent plads i FN sikkerhedsråd Globalt Brasilien har været under stort pres fra de rige lande om at standse ødelæggelserne af skovene. Verdensbanken standsede flere lån til udviklingsprojekter, fordi man mente, at Brasilien ikke tog dette problem alvorligt. Indledningsvis fastholdt den brasilianske regering at dette hidrørte landets indre anliggende. Denne holdning er afløst af en mere åben dialog og de brasilianske miljømyndigheder anfører idag, at det kun er en lille del af det enorme økosystem omkring verdens største flodnetværk, der er ryddet. UKLASSIFICERET 18

19 4. Analyse 4.1 Den historiske faktor Den portugisiske kolonisering og udnyttelsen af de mange naturressourcer til gavn for den europæiske industrivikling førte til store regionale forskelle i landet og bidrog ikke til en egentlig positiv brasiliansk økonomisk eller samfundsmæssig udvikling. Brasiliens historie har siden overgangen fra koloni og kejserdømme til en egentlig føderal republik i 1889 været præget af skiftende militære og civile regeringer. Ingen af disse regeringer har været istand til at stabilisere den brasilianske økonomi, dæmme op for den stigende korruption og mindske de store sociale uligheder. I flere århundreder har der været en klar samfundsmæssig opdeling med få rige og mange fattige. Landbrugsområdet er et godt eksempel herpå. Man har desuden negligeret uddannelsen af den store masse og kriminalitet har været en accepteret faktor i dagligdagen. Der har kun været få krige og det er karakteristisk at militæret mere har været sat ind imod landets egen befolkning end imod ydre fjender. Med overdragelsen af magten fra militæret til en civil regering i 1985 og med de første frie valg i 1989 anedes der fremgang for den demokratiske udvikling i landet. Baggrunden for demokratiets indtog skal søges dels i den internationale udvikling og afspændingen mellem USA og Sovjetunionen i slutningen af 1980 erne, dels i internt i Brasilien hvor militæret i stigende grad miskrediterede sig selv gennem omfattende menneskerettighedskrænkelser og misrøgt af den brasilianske økonomi. Den historiske faktor set i relation til landets sikkerhed tegner et billede af et folk, der generelt og hidtil har tilpasset sig og ikke i organiseret form har modsat sig landets ledelse. Dette kan dog også skyldes militærets og politiets magt. Men samlet vil en demokratisk og stabiliserende udvikling have de bedste betingelser og historien vurderes udfra dette synspunkt at være en stabiliserende faktor. 4.2 Den fysisk-geografiske faktor På trods af at Brasilien med sine langstrakte grænser støder op til 10 lande på det sydamerikanske kontinent, vurderes der ingen umiddelbar militær trussel mod landet. Landets størrelse, beliggenhed og store naturmæssige ressourcer gør den fysisk- geografiske faktor til en stabiliserende faktor. Internt i Brasilien derimod kan forskellen på levevilkårene i de forskellige regioner have en destabiliserende effekt. De nødstedte nordøstlige delstater og de isolerede indre egne af Amazonas udgør således enorme kontraster til storbyernes voksende middelklasse i sydøstregionen. Dette har en destabiliserende virkning, men bør være en udfordring til en politisk løsning. Det store geografiske område stiller krav til en veludbygget infrastruktur. 4.3 Den kommunikationsmæssige faktor Vej og jernbanenettet er endnu ikke på tilfredsstillende niveau. Kun 10 % af vejene er asfalterede og kun dele af landet har adgang via landjorden. Hele Amazonområdet og den vestlige del har ringe infrastruktur og derved er det vanskeligt få en velfungerende samhandel med den øvrige del af landet og dermed en lokal økonomisk udvikling. Ligeledes ville det i øvrigt ikke være nemt at deployere og forsyne militære enheder dertil. Vandvejene i Amazonas kompenserer dog i nogen grad for det ringe vej- og jernbanenet i området. Kapaciteten af jernbanenettet er mindre tilfredsstillende. UKLASSIFICERET 19

20 Luftforbindelser og telekommunikation vurderes som værende tilfredsstillende og den planlagte udbygning vurderes at kunne bidrage til stabilitet. Brasiliens store havnekapacitet tilgodeser behovet i relation til såvel udenrigshandel og militæret. Det store udbud af radio og TV programmer ses som en forstærkning af det åbne demokrati. De igangsatte og planlagte udvidelser kan dog hvis de får den tilstrækkelige økonomiske prioritet - ses dog som en kommende stabiliserende faktor med større økonomisk og sikkerhedsmæssig kontrol. Men såfremt infrastrukturen ikke i væsentlig grad udbygges vil en fortsat ringe infrastruktur kunne få en destabiliserende effekt på den økonomiske udvikling. Privatiseringen af infrastrukturen betyder, at rentabilitetsforhold kommer til at spille en afgørende rolle for udbygning og vedligeholdelse af strukturen. Prioriteringerne i relation til infrastrukturen understreger den politiske vægtning af det økonomiske vækstpotentiale. 4.4 Den sociologiske faktor Fattigdommen og den store sociale ulighed er iøjefaldende og bekæmpelsen heraf udgør den største udfordring for Brasilien. Især sundheds- og uddannelsesområdet er forsømte. Den demografiske udvikling og aldersfordelingen peger på at der i de næste mange år vil være en meget stor gruppe til at forsøge børn og gamle og vil kunne have en stabiliserende virkning. Dette kræver dog at uddannelsesområdet, især grundskoleuddannelsen, styrkes voldsomt, for således at opnå kvalificerede folk til arbejdsmarkedet. Ligeledes må indsatsen på det almene sundhedsområde styrkes, således at der opnås en bedre helbred for den store befolkningsgruppe, hvorved tillige beskæftigelse og produktivitet bedres. En øget indsats på forebyggelsesområdet nedsætter på sigt dyrere behandlinger af sygdomme, ligesom levealderen alt andet lige bedres. Disse tiltag kræver en politisk enighed og beslutsomhed samt en fortsat positiv økonomisk udvikling. Fattigdommen i byerne har medført en stigende kriminalitet og vold. Denne faktor har også bevirket at turismen ligger på et alt for lavt niveau, så landet afskærer sig for store udenlandske indtægter. Fattigdom er udover at være barriere for en bæredygtig udvikling også den største enkeltstående hindring for politisk og social stabilitet. De store socioøkonomisk uligheder i samfundet vil fortsætte med at opretholde en politisk ustabilitet. Fattigdommen og den sociale ulighed og en manglende politisk indsats er samlet utvivlsomt den vigtigste destabiliserende faktor. 4.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Brasilien har gennemgået en proces fra overvejende at have været et landbrugsland til en industrination. Denne udvikling har samtidigt været korreleret til den på det tidspunkt eksisterende økonomiske politik. Udviklingen har haft sin pris, bl.a. baseredes industrialiseringen på udenlandske lån, som landet fortsat betaler af på. Med sine naturrigdomme og den kolonimæssige baggrund har Brasilien været et eksempel på et land med stor råvareeksport. Brasilianske produkter bidrog i de forrige århundreder til en industriel europæisk udvikling, imens det ikke medførte nogen synderlig økonomisk fremgang i Brasiliens egne regioner. Det er kendetegnende at af Brasilien har satset meget på en stor eksport af metaller, industrielle råvarer og landbrugsvarer, hvilket har givet en umiddelbar indtægt, men har måske ikke altid været til landet eller regionens bedste. Et eksempel er den store landbrugseks- UKLASSIFICERET 20

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 KL K. HEDEGAARD KN A.O. JENSEN KN J.A.E. THYGESEN STRATEGISK OMRÅDESTUDIE USA FORSVARSAKADEMIET OKTOBER 2001 VUT II/L-STK 2001/2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013

Købekraften i Polen. Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen. 4. juni, 2013 Købekraften i Polen Den Danske Ambassade i Warszawa, Polen 4. juni, 2013 Agenda Overblik Fordomme/selvopfattelse Polen kontrasternes land Økonomiske nøgletal Markedsmuligheder Kulturforskelle Vi kan hjælpe

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/01 Kaptajn M. Mørck-Pedersen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE SYDAFRIKA UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...4 1. INDLEDNING...5 1.1 OPGAVE...5 1.2 OPGAVEDISKUSSION...5

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 KN A.A. Bang NOVEMBER 2000 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE PAKISTAN Resumé. Denne strategiske områdestudie behandler Pakistan og indeholder en redegørelse for Pakistans

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2003/2004 KN J. U. B. LISE KN J. V. JAKOBSEN KL L. J. JENSEN OKTOBER 2003 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE MAROKKO På baggrund af en

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere