KONKURRENCE- PROGRAM. September 2010

Transkript

1 KONKURRENCE- PROGRAM September 2010

2 FREDERICIAC KONKURRENCE- PROGRAM

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VELKOMST 4 7 KONKURRENCEBETINGELSER LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING FREDERICIAC STEDETS ÅND Trekantområdet og Danmark Fredericia og Trekantområdet FredericiaC og Fredericia VISION Beskrivelse af visionens fokusområder Historien, den moderne bybygning og arkitektur mødes og skaber nytænkning By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder går hånd i hånd Byens borgere deltager aktivt i byudviklingen Fredericia bliver en af flere katalysatorer for Trekantområdets udvikling i konkurrence med hovedstadsområdet Bæredygtighed både mht. økonomi, miljø, socialt og sundhedsmæssigt indgår i planlægning og løsninger Konkurrenceforslagets form og omfang Sprog Parallelkonkurrence Deltagere Konkurrencesekretariatet består af Forespørgsler Konkurrencemateriale Procesmøder og vigtige datoer Indlevering Dommerkomité Bedømmelseskriterier Vederlag Refusion af opholds- og rejseudgifter Rettigheder Offentliggørelse Forsikring Udskriver og programmets godkendelse KONKURRENCEOPGAVEN OG PROGRAMKRAV Generelle krav og ønsker Bystrategiske perspektiver, lokale kvaliteter og potentialer Tæthed, kvalitet i arkitektur og miljø, byrum og byliv, mangfoldighed Infrastruktur og parkering Midlertidighed - fleksibilitet og robusthed Udviklingsplanen Konferencer og seminarer Bebyggelse bebyggelsesprocent og indhold Programkrav Historien, den moderne bybygning og arkitektur mødes og skaber nytænkning By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder går hånd i hånd Byens borgere og aktører deltager aktivt i byudviklingen Fredericia bliver katalysator for Trekantområdets udvikling i konkurrence med hovedstadsområdet Bæredygtighed både mht. økonomi, klima og sundhed indgår i planlægning og løsninger. Opgave og leverancer i konkurrencens to faser Leverance i fase 1: projektbeskrivelse og procesbeskrivelse Leverance i fase 2: forslag til udviklingsplan 24 33

5 1 VELKOMST FredericiaC byder de prækvalificerede hold velkommen i parallelkonkurrencen. Vi er glade for, at de yderst kvalificerede hold ønsker at være med til at skabe fundamentet for udviklingen af Fredericias nye bydel FredericiaC. Fredericia har i mere end 100 år været en af landets mest velbeliggende og succesrige industribyer. Ændrede vilkår i den globale arbejdsdeling og på miljøområdet fik på et tidligt tidspunkt Fredericia Byråd til at forme nye strategier for fremtidens Fredericia. Fredericia Byråd har i samarbejde med Fredericia Havn tilrettelagt by- og havneudviklingen sådan, at havnens aktiviteter kan udvikles og styrkes på havnens vestlige del samtidig med, at bymidten frigøres for tung industri og havneaktivitet og bringes tilbage til fredericianerne som et aktiv i midtbyens byliv. Byens overgang fra industriby til moderne bolig-, handels- og serviceby sker ikke på én gang. Det kræver planlægning og tid, og en naturlig del af den proces er, at der hele tiden træffes ofte vanskelige politiske valg. FredericiaC er et resultat af denne proces, og det har naturligvis indvirkning på konkurrenceområdets udviklingsmuligheder i området. Der har ligget to store industrivirksomheder på FredericiaC s område. Den ene - den tidligere gødningsvirksomhed Kemira - er flyttet, og den anden Fredericia Skibsværft har lige forladt området. Områdets naboer er i flere tilfælde aktive virksomheder, der kræver helt særlige hensyn. Øst for området ligger Shells havneterminal med udskibningsaktiviteter af national interesse. FredericiaC s beliggenhed er enestående og helt speciel. Mellem Danmarks bedst bevarede fæstningsby og Lillebælt, midt mellem aktive virksomheder på en af landets største og mest aktive erhvervshavne. At udvikle en ny bydel her i dialog med byen, dens interessenter, naboer og alle dem, der skal skabe liv, lyst, investering, forretning, oplevelse og kultur kræver stort talent, stor tværfaglig indsigt, en vis ydmyghed og en god portion mod og handlekraft. Det er denne særlige kombination, vi efterspørger i denne parallelkonkurrence, og det er med glæde, respekt og store forventninger, at vi sætter denne komplekse opgave i gang. På FredericiaC s vegne LARS HOLTEN Bestyrelsesformand FREDERICIAC ER ET PARTNERSKAB MELLEM FREDERICIA KOMMUNE OG REALDANIA AREALUDVIKLING. 4 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

6 2 LÆSEVEJLEDNING Programmet for parallelkonkurrencen består af tre hæfter: KONKURRENCEPROGRAMMET der beskriver konkurrencens baggrund, vision, formål, krav og betingelser. FORUDSÆTNINGSMATERIALE nødvendige beskrivelser af forudsætninger og vilkår samt centrale oplysninger af faktuel karakter, der tilsammen danner grundlag for forståelse af stedet og dets omgivelser. PROCESVÆRKTØJ OG ØKONOMINOTAT særligt udviklet værktøj til kvalificering og vurdering af konkurrenceforslagenes bæredygtighedsdimension samt notat om projektets økonomiske dimension. Værktøjet er under udvikling og indgår i parallelkonkurrencen med det dobbelte formål at kvalificere såvel konkurrenceforslag som værktøjet i sig selv. FredericiaC vil gerne gøre opmærksom på, at de oplysninger og beskrivelser, der fremgår af konkurrencematerialet, er et øjebliksbillede for situationen i Fredericia og FredericiaC i august Såfremt der kommer ændringer til materialet eller nye oplysninger efter materialet er offentliggjort, vil holdene blive orienteret om dette i løbet af konkurrenceforløbet. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 5

7 3 INDLEDNING 6 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

8 INDLEDNING Mod til at ville er filosofien bag FredericiaC s arbejde, og de grundlæggende værdier er dialog, respekt, forandring og liv. I FredericiaC har vi modet til at deltage aktivt i den omfattende omstillingsproces, som Fredericia er i gang med. Modet til at arbejde åbent med de mange interessenter, der har gode idéer og synspunkter og altid med dialogen som udgangspunkt. Vi har respekt for historien, stedet og de mennesker, som har formet byen og gjort den til det, den er. Vi har fokus på byens kultur og liv som vigtige forudsætninger for, hvordan byens fysiske rammer udformes. Kernen i parallelkonkurrencen om FredericiaC er forandringen fra miljøbelastet industriområde til moderne bydel. FredericiaC, områdets placering Kortet viser FredericiaC s område markeret med gult samt de eksisterende virksomheder Det er FredericaC s målsætning at blive foregangseksempel på, hvordan man håndterer omdannelsen af et gammelt industriområde til et byområde med liv, boliger, erhverv, detailhandel, kultur og meget mere. VI VIL PLANLÆGGE FOR LIVET FØRST, DEREFTER FOR BYRUMMENE OG TIL SIDST FOR HUSENE UFFE STEINER JENSEN, 2. viceborgmester i Fredericia og bestyrelsesmedlem i FredericiaC FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 7

9 Vi ønsker at skabe de rette betingelser for et godt byliv og varierede aktiviteter i bydelen. Hvordan dette sikres, og hvordan der skabes rum, der danner rammer og grundlag for byliv, byggeri og anlæg, er en af konkurrencens store udfordringer. Målet er et nyt mangfoldigt byområde, hvor der er plads til alle typer af mennesker. At transformere et forurenet industriområde på en aktiv erhvervshavn - med to risikovirksomheder som naboer - til en enestående og attraktiv bydel kræver indsigt og udsyn, dybdefaglighed og tværfaglighed samt villighed til at afprøve nye metoder og redskaber. At håndtere denne omdannelses- og udviklingsproces kræver: Ekspertise i jordforurening Ekspertise i håndtering af risikovirksomheder Indsigt i havnen som dynamisk virksomhed Respekt for områdets særlige kulturarv og evnen til at bruge den som fundament for udvikling Forståelse for bylivet, hvordan det skabes, og hvad der nærer det Forståelse for byens rum som ramme om liv og aktiviteter Forståelse for bebyggelsen som ramme for rum, aktivitet og liv Indsigt i byens mange former for liv arbejdsliv, forretningsliv, kulturliv, erhvervsliv, fritidsliv, samliv osv. Erfaring i dialog byggende på evnen til at lytte og forstå og reflektere over egne holdninger Erfaring i processen fra det midlertidige til det permanente Evnen til at inspirere for at få det ypperste frem i med- og modspillere FredericiaC har valgt at bruge parallelkonkurrenceformen i denne konkurrence, hvor målet er at få en række forslag til udviklingsplaner, som skal være udgangspunktet for en endelig udviklingsplan for området. Parallelkonkurrenceformen kan forstås som en lærende konkurrenceproces, hvor alle involverede kan inspirere og udfordre hinanden. Der er tale om en konkurrenceproces, hvor de konkurrerende hold, projektets interessenter, byens borgere, fagspecialister og FredericiaC gennem en løbende dialog kan kvalificere konkurrenceprogrammet. Konkurrenceformen betyder, at kravene til de deltagende hold kan blive stadig mere præcise i forløbet, ligesom holdenes indsigt i byen, dens beboere, konkurrenceområdets beskaffenhed samt rammevilkår løbende vil øges. Parallelkonkurrenceformen kan illustreres med følgende figur, hvor vidensniveauet som følge af dialog og samarbejde øges hele vejen igennem konkurrenceprocessen. Konkurrenceprogrammet revideres og præciseres i takt med det øgede vidensniveau. 8 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

10 4 FREDERICIAC STEDETS ÅND 4.1 TREKANTOMRÅDET OG DANMARK 4.2 FREDERICIA OG TREKANTOMRÅDET 4.3 FREDERICIAC OG FREDERICIA 9

11 4.1 TREKANTOMRÅDET OG DANMARK Trekantområdet ligger i Vestdanmarks største trafikknudepunkt. Her findes dybvandshavn, jernbaneknudepunkt for både gods- og persontransport, motorvejskryds og lufthavn med forbindelse til over 40 europæiske destinationer. København og Hamborg ligger inden for to timers køreafstand. Kortet viser køretidsafstande i Danmark Trekantområdet udgør den sydlige del af Det Østjyske Bybånd, som sammen med Øresundsregionen udgør Danmarks betydende vækstområder. 10 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

12 4.2 FREDERICIA OG TREKANTOMRÅDET Fredericia har historisk set været regionens førende trafikknudepunkt og industriby. Det kendetegner byen med store industrivirksomheder, driftig havn, mange transportvirksomheder og lavere uddannelses- og indtægtsniveau end nabobyerne. Bymønster Hovedby Centerby Lokalby Kort over Trekantområdet FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 11

13 Fredericia er en del af et område i vækst, hvilket kan illustreres med neden- stående faktabokse. Fredericia er dog en af de kommuner i området, som har den laveste vækst. FOLKETAL Fra havde Trekantområdet en større stigning i folketallet end store kommuner som Odense, Århus og Ålborg og landsgennemsnittet i øvrigt. Dog har folketallet i Fredericia Kommune i samme periode ligget nogenlunde konstant på ca Fredericia har ikke fået samme andel af væksten i indbyggertal som nabobyerne. Det skyldes flere forhold - men byens image som tung industriby kombineret med mangel på ledige, attraktive kyst- og bynære arealer er vigtige årsager. Det seneste årtis massive erhvervsudvikling i tilknytning til motorvejskrydset har således endnu ikke resulteret i en tilsvarende vækst i indbyggertallet. GENNEMSNITLIG INDKOMST FOR FAMILIER I 2008 var den gennemsnitlige indkomst for familier størst i Trekantområdet både sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst for familier i de store kommuner som København, Odense, Århus og Ålborg og på landsplan. Fredericia Kommune er dog den kommune i Trekantområdet, hvor den gennemsnitlige indkomst for familier er lavest (2008: kr). FULDTIDSLEDIGHED På landsplan steg fuldtidsledigheden i forhold til arbejdsstyrken i perioden fra 1,9 % til 3,9 %. I Trekantområdet steg fuldtidsledigheden i samme periode fra 1,17 % til 3,63 %. I Fredericia Kommune steg fuldtidsledigheden i samme periode fra 1,5 % til 4,5 % UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER I perioden er antallet af arbejdspladser steget på landsplan. I Trekantområdet er antallet af arbejdspladser i samme periode steget mere end på landsplan. 12 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

14 4.3 FREDERICIAC OG FREDERICIA Parallelkonkurrencen omfatter FredericiaC s arealer i Fredericia. På kortet er FredericiaC s arealer markeret med gult. FredericiaC Konkurrenceområdet og voldanlægget Som det fremgår af kortet, er området afgrænset af den historiske bymidte mod nord, Shell-terminalen mod øst, Lillebælt mod syd og den aktive erhvervshavn i vest. Området gennemskæres af Gl. Havn. Området og konkurrencen skal således ses i relation til omgivelserne for at skabe den bedste udviklings- plan både på kort og lang sigt og i både projektets og byens perspektiv. Fredericia har sin særlige historie, kultur og identitet. Fredericia er en åben by, hvor forskellige trosretninger i en periode søgte til for at nyde godt af den religionsfrihed, som var i byen, i modsætning til resten af landet. Familienavne, steder og skikke bærer stadig vidnesbyrd herom. Fæstningsbyen Fredericia med dens betydelige rolle i Danmarks militære historie er en anden grundsten i byens kultur, selvopfattelse og identitet. I 1808 blev den sydligste del af Gl. Havn anlagt, hvortil indløbet blev placeret mellem Færø og Pinnebergs Bastioner. Dette havneanlæg var det første angreb på befæstningslinjen langs Sønderstrand. Vest for Gl. Havn blev Søndervold sløjfet, da færgehavnen blev anlagt i Den blev efterhånden udvidet fra ét til tre færgelejer. Da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935, blev færgefarten nedlagt og færgehavnen omdannet til fiskerihavn. I 1916 blev Fredericia Skibsværft etableret med en placering vest for havneløbet i Gl. Havn. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 13

15 Før den store svovlsyrefabriks første bygninger blev opført omkring 1915 var Kastels-halvøen præget af et idyllisk lystanlæg, Karolinelund (etableret omkring 1820). Syd for Karolinelund lå Sønderstrand med adskillige badeanstalter og roklubbens første klubhus. Alt dette måtte flytte til Østerstrand, da udviklingen nødvendiggjorde det. I starten af 1900-tallet var det gode tider for dansk landbrug, og Dansk Svovlsyre og Superphosfatfabrik ønskede at udvide deres produktion med en fabrik med søværts adgang i Fredericia. Herefter blev Karolinelund gradvist sløjfet fra omkring 1912, og arealerne blev efterhånden omdannet til et fabriksområde. Svovlsyrefabrikken blev udvidet af flere omgange. I 1961 påbegyndte man det store havneprojekt, som forøgede fabrikkens areal med 50 %. Den naturlige strandbred var herefter gennem opfyldning blevet omdannet til en ca. 230 meter lang havnekaj samt en beskyttende ydermole på ca. 110 meter. Før etableringen af dette dominerende industrianlæg lå der umiddelbart øst for havneindløbet, tæt ved den sydlige strandbred, bl.a. en vindmølle, et saltværk, et kalkværk, en kulimport og en blodmølle. I områ-det omkring Kastelsvej, tæt ved vindmøllen, var der også en trælasthandel, ligesom der, efter vindmøllens brand i 1926, på brandtomten blev opført nye bygninger, hvori møllerivirksomheden blev videreført via dampmaskiner og lignende motordrevet maskineri. Havnemøllens efterhånden omfangsrige bygninger er først fjernet inden for de seneste ca. fire år. Før Syren - som svovlsyrefabrikken blev kaldt - gradvist åd sig ind på dette erhvervsareal øst for havneindløbet og vest for den nu sløjfede Havnegade, var der en del bygninger, der havde karakter af lagerbygninger. Umiddelbart syd for Kemiras moderne administrationsbygning (eneste bygning, der er tilbage) har stået en solid rødstensbygning med mansardtag, som tidligere i en periode rummede byens socialkontor. Hvad angår vestsiden af Gl. Havn syd for Sønder Voldgade, hvor nu Fredericia Skibsværft ligger, så har der på området ligget en toldbod samt lagerbygninger anvendt af bl.a. DFDS s rutebåde til København. Der gik færger mellem Fredericia og Strib frem til indvielsen af den første Lillebæltsbro i 1935, både togpassagerer og andre, der skulle krydse Lillebælt, måtte indtil da tage færgen. I Fredericia afgik færgen fra Gl. Havn. Havnen, jernbanen og andre store statslige virksomheder har trukket betydende virksomheder til byen gennem tiden. Efter mange års succes i industrisamfundet er der nu helt andre dagsordener, der præger byerne og deres muligheder for udvikling. Produktionsvirksomheder flytter ud og vidensbaserede virksomheder flytter ind, oplevelsesøkonomien er i fortsat vækst, og byerne er i fokus som arenaer for oplevelser og udfoldelse. Samtidig efterspørger vi i stigende grad sunde og bæredygtige byer som ramme om det at leve, bo og drive virksomhed. I Fredericia Kommunes strategier og planer udfordres byen af en omstillingsproces, som på den ene side påvirker den fysiske indretning af byen og på den anden side påvirker byens selvopfattelse og identitet. Konkurrenceområdet øst for Gl. Havn er i 2009 og 2010 overtaget af FredericiaC, og de sidste bygninger fra den tidligere gødningsfabrik er netop revet ned. Med det formål straks at åbne området for byens borgere og sætte handling bag intentionerne om byliv, har FredericiaC i den allerførste fase i byudviklingsprocessen valgt at etablere en midlertidig struktur i området. Der er i sommeren 2010 gennem et robust og midlertidigt fysisk helhedsgreb anlagt forskellige rumdannende elementer og belægninger: grus, græs, træflis etc. til brug for midlertidige aktiviteter for byens borgere. Belægningerne er udlagt efter inspiration fra historiske linjer i området. Langs Oldenborggade er det linjerne fra en tidligere bypark, Karolinelund, der har inspireret belægningerne, og i den sydlige del af området ud mod kajkanten er det linjerne fra gødningsfabrikkens nu nedrevne bygninger, der trækker spor i belægningerne. 14 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

16 mrådet vest for Gl. Havn er i øjeblikket udlejet til Fredericia Skibsværft, der netop er flyttet til Lindø. O FredericiaC overtager pr. 1. januar 2011 det markerede område vest for Gl. Havn ryddet for de fleste bygninger, fundamenter, tekniske installationer mv. I området bevares et antal bygninger til brug for konkurrencen, og der kan i konkurrencebesvarelserne stilles forslag om fremtidig brug af disse bygninger. Der er lejemål i de bygninger, der bliver tilbage i det samlede FredericiaC område. Det drejer sig om Kastelsvej 5, hvor der p.t. foruden FredericiaC projektsekretariatet er to lejemål. I bygningerne på det tidligere værftsareal er der i alt seks lejemål. Ingen af bygningerne er kategoriseret som bevaringsværdige, og de kan rives ned i forbindelse med virkeliggørelse af udviklingsplanen. Nedrevne bygninger Bygninger der nedrives i 2011 Bygninger der ikke er planlagt nedrevet Fjernet jernbane Kort over tidligere og eksisterende bygninger i konkurrenceområdet FredericiaC ønsker fra dette tidspunkt at åbne også arealerne vest for Gl. Havn for offentligheden. Det er en del af konkurrenceopgaven at forholde sig til, hvordan dette areal kan indrettes midlertidigt og supplere den åbning af arealerne, der allerede er sket i 2010 på østsiden af Gl. Havn. Der ønskes tillige en stillingtagen til, hvordan de bygninger, der overtages, kan anvendes positivt på kort sigt og/eller på længere sigt. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 15

17 5 VISION BESKRIVELSE AF 5.1 VISIONENS FOKUSOMRÅDER

18 VISION Vores filosofi er som nævnt mod til at ville, og de grundlæggende værdier er dialog, respekt, forandring og liv. FredericiaC vil sammen med borgerne skabe en bydel af høj kvalitet som tiltrækker mange forskellige mennesker. FREDERICIAC S VISION ER: Historien, den moderne bybygning og arkitektur mødes og skaber nytænkning By- og livskvalitet og udviklingsmuligheder går hånd i hånd Byens borgere og aktører deltager aktivt i byudviklingen Fredericia bliver en af flere katalysatorer for Trekantområdets udvikling i konkurrence med hovedstadsområdet Bæredygtighed, både mht. økonomi, miljø, socialt og sundhedsmæssigt, indgår i planlægning og løsninger Visionen skal afspejles og omsættes i holdenes forslag til udviklingsplan og realiseres gennem forslag til indsatser inden for disse fem fokusområder. Fredericia Kommune og Realdania Arealudvikling har sammen skrevet en partnerskabsaftale, der ligger til grund for partnerskabets virke. DET FREMGÅR AF PARTNERSKABSAFTALEN AT DET ER PARTERNES HENSIGT AT SKABE EN KVALITETSPRÆGET OG SPÆNDENDE BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE I EN SAMLET HELHEDSLØSNING, HVOR OMRÅDET INDGÅR OG UDVIKLES I SAMSPIL MED OG RESPEKT FOR FREDERICIAS BYMIDTE Dette er den overordnede hensigt med partnerskabet. Visionens fokusområder beskrives mere detaljeret i afsnittet herunder. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 17

19 5.1 BESKRIVELSE AF VISIONENS FOKUSOMRÅDER HISTORIEN, DEN MODERNE BYBYGNING OG ARKITEKTUR MØDES OG SKABER NYTÆNKNING Dette indebærer, at Fredericias unikke byhistorie indgår og anvendes som et aktivt vilkår, når bybygning og arkitektur programmeres og skabes. Voldanlægget, den retlinede bystruktur, det militæriske vejnet, karréerne og datidens byhuse skal udfordre løsningerne på, hvordan den nye bydel planlægges og udformes. Der skal tænkes nyt og udviklingsorienteret med inspiration udefra - også fra international byudvikling. Fredericia skal være eksempel på, hvordan nyt og gammelt kan mødes og skabe energi og fremtid i byens udvikling BY- OG LIVSKVALITET OG UDVIKLINGSMULIGHEDER GÅR HÅND I HÅND Dette indebærer, at byudviklingen på én gang skal medvirke til den udvikling og vækst i Fredericia og Trekantområdet, der er forudsætningen for moderne velfærd. Samtidig skal der skabes en velfungerende bydel, hvor bykvalitet opleves som resultatet af en vel tilrettelagt byudviklingsproces, hvor trafik, miljø, arkitektur, byliv, fritidsaktiviteter, ude ophold, handelsliv m.v. spiller sammen i moderne bybygning BYENS BORGERE DELTAGER AKTIVT I BYUDVIKLINGEN Dette betyder, at byudviklingen tilrettelægges i en proces, hvor byens borgere, de handlende, erhvervslivet og andre aktører inviteres til en dialog om bydelens fremtid og medvirker til at skabe grundlaget en udviklingsplan for den videre proces, hvor planlægning, bybygning og arkitektur omsætter konkurrenceprogrammet til fysiske løsninger for bydelen. Det betyder også, at området hurtigst muligt åbnes for alle, og at der kan foregå midlertidige aktiviteter, hvorved man kan være med til at vise, hvad byliv er i Fredericia FREDERICIA BLIVER EN AF FLERE KATALYSATORER FOR TREKANTOMRÅDETS UDVIKLING I KONKURRENCE MED HOVEDSTADSOMRÅDET Dette betyder, at byudviklingen tager afsæt i den rivende udvikling, som Trekantområdet er midt i, og som er materialiseret i et formaliseret bysamarbejde mellem seks byer i området. Trekantområdets vision er at være konkurrent til udviklingen i København og Hovedstadsområdet. En vision, der forpligter og sætter overliggeren højt også for byudviklingen i Fredericia, der kan blive katalysator og driver i virkeliggørelsen af visionen for Trekantområdet BÆREDYGTIGHED BÅDE MHT. ØKONOMI, MILJØ, SOCIALT OG SUNDHEDSMÆSSIGT INDGÅR I PLANLÆGNING OG LØSNINGER Dette betyder, at byudviklingen i Fredericia skal hænge sammen økonomisk og samtidig leve op til et ufravigeligt krav om kvalitet i alle aspekter i projektet. Der skal tænkes i bæredygtige løsninger i forhold til de aktuelle klima- og energispørgsmål med energirigtige løsninger på alle niveauer i projektet. Den nye bydel i Fredericia skal opfordre og indbyde til levemønstre, der styrker motion og bevægelse og samtidig bidrager til at skabe et godt socialt miljø. I afsnit 6.5 er visionens fem fokusområder omsat til programkrav. 18 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

20 6 KONKURRENCEOPGAVEN OG PROGRAMKRAV 6.1 GENERELLE KRAV OG ØNSKER 6.2 UDVIKLINGSPLANEN 6.3 KONFERENCER OG SEMINARER 6.4 BEBYGGELSE BEBYGGELSESPROCENT OG INDHOLD 6.5 PROGRAMKRAV 6.6 OPGAVE OG LEVERANCER I KONKURRENCENS TO FASER

21 KONKURRENCEOPGAVEN OG PROGRAMKRAV Målet for parallelkonkurrencen er at skabe grundlag for en samlet udviklingsplan for Fredericias nye bydel. Udviklingsplanens primære formål er at være et arbejdsredskab i realiseringen af visionen. UDVIKLINGSPLANEN SKAL: Udfolde og konkretisere visionen og dens fem fokusområder (se afsnit 5.1) Opfylde de generelle krav og ønsker (se afsnit 6.1) Leve op til konkrete programkrav (se afsnit 6.5) Leve op til øvrige formalia i dette konkurrenceprogram (se kapitel 7) 6.1 GENERELLE KRAV OG ØNSKER Der knytter sig en række generelle krav og ønsker til udviklingsplanen, som beskrives herunder. De generelle krav og ønsker er uddybninger af visionens fokusområder. De skal opfattes som kvalitative uddybninger af fokusområderne, hvor partnerskabet giver holdninger til kende om byomdannelse og byudvikling. De generelle krav og ønsker skal således sammen med visionens fem fokusområder søges opfyldt af de konkurrerende hold BYSTRATEGISKE PERSPEKTIVER, LOKALE KVALITETER OG POTENTIALER Udviklingsplanen for den nye bydel skal omsætte og adressere relevante bystrategiske perspektiver på nationalt, regionalt og lokalt niveau, således at den nye bydel bliver en af flere katalysatorer for Trekantom rådets udvikling. Der skal tages stilling til, hvordan bydelen spiller sammen med væksten i det øvrige Trekantområde. Byens identitet, Fredericias unikke, historiske byplan ønskes aktivt inddraget i udviklingen af byområdet. Der skal tages stilling til, hvordan den karakteristiske historiske bystruktur skal præge byområdet TÆTHED, KVALITET I ARKITEKTUR OG MILJØ, BYRUM OG BYLIV SAMT MANGFOLDIGHED Bymæssighed hænger ufravigeligt sammen med tæthed. Den nye bydel i Fredericia skal anvise konkrete svar på, hvordan der skabes tæthed og samtidig åbenhed og rekreative arealer i bydelen. Der skal være fokus på kvalitet på alle niveauer i bylivet, i planlægningen, i konkrete løsninger på bæredygtighed og mangfoldighed, i arkitektur, i byens rum, i den enkelte bygning, i materialevalg og i de processer, der tilvejebringer byomdannelsen. Byrummene skal organiseres både i antal og enkeltvis, så der sikres fremkommelighed, aktivitet, rekreation og udveksling i byen. Funktionerne skal organiseres, så der indbydes til og understøttes et liv i bydelen. Fredericia by skal henvende sig til en bred vifte af samfundsgrupper, og den nye bydel skal sikre, at der skabes tilbud til alle i Fredericias bymidte både mht. boliger, fritid, kultur og alle former for ydre aktiviteter. 20 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

22 6.1.3 INFRASTRUKTUR OG PARKERING Mobilitet i bydelen - og til og fra denne - er væsentligt for byen og for det liv, der udfoldes i den del af byen, der ligger ved vandet. Der skal tages stilling til trafik og infrastruktur, og til hvordan de forskellige trafikformer vægtes i bydelen, så både fremkommelighed, sund levevis og kvalitet i bydelen understøttes. Området er placeret i umiddelbar nærhed af Fredericia Station, som giver adgang til både det nationale jernbanenet og den regionale, kollektive trafik. Disse kvaliteter ønskes udnyttet, så afhængigheden af privatbiler og af tilhørende p-anlæg dimensioneres hensigtsmæssigt i forhold til bykvaliteter i øvrigt. Udviklingsplanen skal anvise, hvordan parkeringsbehovet kan dækkes, samtidig med at de øvrige krav om kvalitet i bydelen understøttes. Mest muligt af det offentlige rum skal friholdes for parkering, men der skal samtidig sikres optimal tilgængelighed i bydelen. Vejledende tilstræbes maksimalt 20 % parkering på terræn MIDLERTIDIGHED - FLEKSIBILITET OG ROBUSTHED Byudviklingen og byomdannelsen vil foregå over en længere tidsperiode. Midlertidige aktiviteter kultur, idræt mm. kan understøtte processen, være med til at skabe identitet og liv undervejs, øge attraktionsværdier og fremme den positive udvikling af bydelen. Udviklingsplanen skal pege på, hvordan og hvor midlertidige tiltag kan bruges til at åbne bydelen for borgere og brugere og give karakter til bydelen tidligt - og undervejs - i processen. De midlertidige aktiviteter skal på sigt spille sammen med de mere permanente tiltag. Udviklingsplanen skal kunne håndtere de forandringer, der løbende opstår over tid i Fredericia, og udviklingsplanen skal konstrueres, så den er robust over tid og fleksibel i forhold til at optage de løbende erfaringer og det uforudsigelige og uplanlagte i byudviklingen. I arbejdet med vision og fokusområder lægger partnerskabet stor vægt på indsatsen omkring midlertidige aktiviteter og anvendelser, idet det gennem etapedelingen skal fremgå, hvordan udviklingen fra erhvervsområde til ny bydel successivt kan skride frem. Herunder en konkret stillingtagen til hvordan der tilrettelægges et etapeforløb, der dels sikrer god sammenhæng til den eksisterende bymidte respekt for fortsat sameksistens med de nuværende nabovirksomheder Shell, Rahbek Fisk og Fredericia Havn. stillingtagen til, hvordan Fredericia Skibsværfts arealer kan bringes ind som et aktiv i den etapevise udvikling af arealerne og de midlertidige aktiviteter. Selv om der skal bygges meget gennem hele projektperioden, må området ikke ligne en byggeplads. Bydelen skal leve og fungere også mens der bygges. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 21

23 6.2 UDVIKLINGSPLANEN Forholdet mellem vision, fokusområder, generelle krav og ønsker, processer/aktiviteter og udviklingsplanen kan illustreres med følgende figur: Figuren viser, hvordan visionen er udgangspunktet for udviklingsplanen, og hvordan det er de fem fokusområder, der skal være grundlaget for de processer og aktiviteter, som udviklingsplanen skal indeholde. Figuren viser også, at de generelle krav og ønsker skal indarbejdes i planen. 6.3 KONFERENCER OG SEMINARER I løbet af parallelkonkurrencen er der fastlagt en række konferencer og seminarer. De har til formål at: Løfte holdenes vidensniveau At debattere og kvalificere holdenes arbejde At involvere borgere, politikere, interessenter, naboer, specialister og andre relevante målgrupper At skabe involvering og ejerskab At synliggøre proces og muligheder Holdene deltager enten som samlet hold eller relevante holdmedlemmer - i disse konferencer og seminarer og forventes på konferencerne at fremlægge overvejelser i relation til bestemte emner som grundlag for debat med de målgrupper, der involveres i de enkelte arrangementer. 22 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

24 FØLGENDE ARRANGEMENTER KRÆVER HOLDENES DELTAGELSE OG FORBEREDELSE I FASE 1: 17. sep. 2010: Programseminar, hvor konkurrenceprogrammet, som er udsendt i forvejen, gennemgås og diskuteres. 18. sep. 2010: FredericiaC afholder en konference om kulturarv. De konkurrerende hold forventes at deltage aktivt i workshops sammen med et udvalg af byens interessenter. 13. okt. 2010: Der afholdes en konference med fokus på jordforurening og risikovirksomheder. På konferencen forventes holdenes egne eksperter at præsentere holdenes foreløbige overvejelser om emnet og deres syn på centrale udfordringer for FredericiaC i relation til konferencens emne. Dette vil være grundlaget for den efterfølgende paneldebat. Deltagere i konferencen vil være et bredt udsnit af fagpersoner og interessenter. FØLGENDE ARRANGEMENTER KRÆVER HOLDENES DELTAGELSE OG FORBEREDELSE I FASE 2: 11. jan. 2011: Startseminar for de hold, som er gået videre til konkurrencens fase 2. Hvert hold præsenterer resultatet fra konkurrencens fase 1. Gennemgang og justering af konkurrenceprogrammet. 12. jan. 2011: Der afholdes en konference om fremtidens by- og byliv marts 2011: Midtvejsseminar. Dag 1 (med offentlig deltagelse): Præsentation af de hold, der er gået videre til konkurrencens fase 2 og deres foreløbige resultater. Dag 2: workshops om blandt andet bæredygtighed og økonomi. 27. april 2011: Holdenes forslag til udviklingsplaner udstilles. Borgerdialog og interessentinddragelse. 7. juni 2011: Holdenes forslag til udviklingsplaner præmieres. 6.4 BEBYGGELSE BEBYGGELSESPROCENT OG INDHOLD Det er FredericiaC s hensigt at skabe en kvalitetspræget byudvikling og byomdannelse i en samlet helhedsløsning for konkurrenceområdet, som har en størrelse på 20,4 hektar. FredericiaC ønsker et intenst og varieret byliv i den nye bydel. Erfaringerne viser, at dette kræver en høj bebyggelsestæthed. Det er derfor forudsat, at der i projektet opereres med en bebyggelsesprocent på gennemsnitligt 120 %, hvor fordelingen af etagemeter i hele området er fordelt på følgende måde: BOLIGER ca. 50 % ERHVERV ca. 40 % (heraf dog maksimum m 2 detailhandel der ikke må være i form af butikscenter) KULTUR ca. 10 % FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 23

25 6.5 PROGRAMKRAV Det er en grundlæggende forudsætning, at visionen og dens fem fokus- områder skal udfoldes og omsættes konkret i forslaget til udviklingsplanen. I forslaget til udviklingsplan skal det tydeligt fremgå, hvilke indsatser, der relaterer sig til de enkelte fokusområder, og hvordan disse tilsammen udgør en egentlig udviklingsplan. Der lægges samtidig stor vægt på, hvordan de midlertidige aktiviteter og anvendelser, der allerede eksisterer i området, kan skabe kvalitet i området, mens byudviklingen tager form over en længere årrække. Gennem forslag til fase- og etapedeling skal det fremgå, hvordan udviklingen fra erhvervsområde til ny bydel successivt kan skride frem under hensyntagen til den eksisterende by, nabovirksomheder samt fortsat anvendelse af arealerne til midlertidige aktiviteter for byens borgere og interessenter. I den sammenhæng er en kommerciel vurdering af afsætningspotentialer for salg af byggeret et væsentligt, strukturerende parameter. I følgende afsnit uddybes tankerne om de fem fokusområder (se afsnit 5), og de vigtigste programkrav beskrives HISTORIEN, DEN MODERNE BYBYGNING OG ARKITEKTUR MØDES OG SKABER NYTÆNKNING Det oprindelige Fredericia er anlagt efter renæssancens idealer for fæstningsbyer og har en meget stram byplan med en forholdsvis lav bebyggelse. Planen er stort set bevaret frem til i dag, og den beriger bybilledet med fascinerende kig og udsigter til voldanlæg og vand. Fra byens volde er der fantastiske panoramaudsigter og fuldt udsyn over hele området. Vi ønsker, at Fredericias nye bydel skal være et eksempel på, hvordan nyt og gammelt mødes og skaber synergi. Byens historie, identitet og arkitektur skal respekteres og tænkes ind i udviklingen af den nye bydel. De vigtigste historiske og landskabelige spor er vandet, volden, byplanen og det industrielle havnemiljø. En vigtig del af konkurrencens udfordring er også at komme med bud på, hvordan disse store og stærke strukturer gives respektfyldt modspil i en udviklingsplan for en ny bydel. SAMLET SET KAN DE VIGTIGSTE PROGRAMKRAV FORMULERES SÅLEDES: Åbningen af det tidligere industriområde skal give borgerne adgang til vandet fra bymidten Udviklingsplanen skal forholde sig til volumen og skala i den eksisterende by. Der skal skabes optimalt samspil med den historiske bymidte, den aktive erhvervshavn, de historiske volde og Lillebælt. Overgangen mellem eksisterende bymidte og FredericiaC skal være overbevisende bearbejdet og velargumenteret. Udviklingsplanen skal forholde sig til panoramaudsigten fra voldkronen og de vigtige sigtelinjer fra gadenettet. Udviklingsplanen skal sikre, at der skabes en attraktiv by parallelt med fortsat virksomhedsdrift hos nabovirksomhederne. 24 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

26 6.5.2 BY- OG LIVSKVALITET OG UDVIKLINGSMULIGHEDER GÅR HÅND I HÅND Vi ønsker et intenst byliv, og den nye bydel skal være et sted, hvor folk naturligt søger hen og har lyst til at opholde sig. Samtidig skal det være et velfungerende område for både dem, der arbejder og bor i bydelen. Der skal være tilbud i form af udfordringer og oplevelsesmuligheder for alle brugere. For at sikre at byrummet bliver et aktivt rum med en god social balance, bør der sigtes mod en mangfoldighed af bruger - grupper og samtidig også mod en bred sammensætning af kultur, fritidstilbud, detailhandel, offentlig og privat service. Udviklingsplanen skal komme med forslag til, hvordan vi kan skabe en velfungerende bydel, hvor bykvalitet opleves både mentalt og fysisk, idet trafik, miljø, arkitektur, byliv, fritidsaktiviteter, udeophold og handelsliv spiller godt sammen. Der vil derfor blive lagt vægt på, at udviklingsplanen tager udgangspunkt i, hvad der gør FredericiaC særligt - hvad der i fremtiden vil kunne positionere FredericiaC både som by for borgerne og for tilrejsende som destination. Holdene skal i udviklingsplanen anvise en etapedeling, der sandsynliggør muligheden for byliv og bykvalitet allerede fra projektets første stadie. SAMLET SET KAN DE VIGTIGSTE PROGRAMKRAV FORMULERES SÅLEDES: Udviklingsplanen skal afdække, hvilke kvaliteter fremtidens borgere, virksomheder og besøgende vil efterspørge. Bebyggede områder skal være tætte og varierede og prioritere byliv og mennesker. Funktionsblanding, programmering og belysning skal medtænkes for at øge attraktiviteten og tryghedsfølelsen i bydelen. Stueetagerne anvendes aktivt i en strategi for skabelse af byliv. Nærheden til volden som grønt område og vandets herlighedsværdi indarbejdes i planen. Infrastrukturen skal være let at orientere sig i for gående, cyklister og bilister. Der skal arbejdes med byliv og bykvalitet i hele udbygningsperioden også mellem byggeetaper og mens der bygges BYENS BORGERE OG AKTØRER DELTAGER AKTIVT I BYUDVIKLINGEN FredericiaC skal være fredericianernes by, og den nye bydel skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne. En udvidelse af bymidten med 20 procent over 25 år er en stor forandring i et langt tidsperspektiv, og vi ønsker, at den nye bydel og den udvidede bymidte så hurtigt og smidigt som muligt forankres hos de men nesker, som skal leve, bo og arbejde i området. For at realisere denne del af visionen skal arbejdet med både udviklingsplan og den konkrete byudvikling foregå i en åben og inddragende proces, hvor alle har mulighed for at give ideer og komme med synspunkter. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 25

27 Byens borgere og interessenter skal være en del af den fremadrettede proces, og derfor planlægger vi en række initiativer, som er rettet mod borgere og interessenter i konkurrenceperioden. Derudover beder vi holdene om at komme med forslag til, hvordan borger- og interessentinddragelsen kan varetages i den lange udviklingsperiode, der kommer efter konkurrencen. DER HAR FORUD FOR KONKURRENCEN VÆRET ARBEJDET MED TO DIALOGPROCESSER: 1. En åben dialog med mange forskellige aktører og interessenter på borgermøder, i workshops og på et stort antal møder i byens foreningsliv, hvor FredericiaC har inviteret til møde, men også hvor man fra byen selv er kommet og har bedt om et møde. 2. Fra 2009 og frem er byens forslag til midlertidige aktiviteter løbende realiseret i området. I den forbindelse har de forskellige aktører indgået i et formaliseret samarbejde med FredericiaC om at få aktiviteterne op at stå. Begge dialogprocesser indgår som en del af grundlaget for denne konkurrence. SAMLET SET KAN DE VIGTIGSTE PROGRAMKRAV FORMULERES SÅLEDES: Den nye bydel skal være en integreret del af Fredericia - byen for alle : en rummelig, mangfoldig og inkluderende by - både hvad angår social status, alder og etnicitet hvor alle bidrager til fællesskabet. Forslaget til en udviklingsplan skal vise, hvilke aktiviteter der skal udvikles og afholdes for at appellere til såvel byens borgere og interessenter som for at tiltrække opmærksomhed, liv og investering udefra. I forslaget til en udviklingsplan skal erfaringerne med de gennemførte midlertidige aktiviteter inddrages, og der tages stilling til, hvordan de evt. kan indgå i fremtidige tiltag. Etapeplanen skal udover at redegøre for udbygningsprocessen i relation til den eksisterende by og de nærliggende virksomheder komme med forslag til midlertidige aktiviteter, som understøtter visionen om aktiv borgerdeltagelse, og som på sigt kan integreres i udviklingsplanen og i realiseringen FREDERICIA BLIVER KATALYSATOR FOR TREKANTOMRÅDETS UDVIKLING I KONKURRENCE MED HOVEDSTADSOMRÅDET Fredericia er et trafikalt knudepunkt, da byen ligger lige dér, hvor det overordnede jernbane- og motorvejsnet mødes og forgrener sig videre ud til de relevante destinationer. Denne placering skal udnyttes endnu bedre end i dag. Byudviklingen skal styrke den udvikling og vækst, som Fredericia og Trekantområdet har oplevet de senere år. Realiseringen af DanmarkC som et aktivt og levende erhvervsområde har virket som en dynamo for vækst og velfærd i såvel Fredericia som i det øvrige Trekantområde. DanmarkC er landets største erhvervsudviklingsprojekt med 6 mio. m 2 erhvervsjord centralt placeret langs Fredericias motorvejsnet. 26 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

28 Byudviklingen i og omkring FredericiaC skal derfor tage udgangspunkt i målsætningen om at virke som katalysator for fortsat fremgang i Fredericia og Trekantområdet. Den nye bydel skal kunne tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, tilføre området dynamiske og kreative virksomheder, skabe flere uddannelsesmuligheder, introducere bæredygtige løsninger samt give fredericianere og besøgende kultur- og fritidsoplevelser af høj standard og profilskabende attraktionsværdi. SAMLET SET KAN DE VIGTIGSTE PROGRAMKRAV FORMULERES SÅLEDES: Der skal formuleres en klar og bærende identitet for bydelen og dens udvikling i holdenes forslag til udviklingsplan herunder hvilke satsninger og funktioner der skal understøtte denne udvikling. Der skal være overvejelser om bydelen som destination, ikke bare i Fredericia, men også i Trekantområdet. Hvem skal tiltrækkes til området, hvordan og hvorfor? Der skal fremgå et tydeligt omverdensbillede - herunder overvejelser om, hvordan byudviklingen spiller sammen med strategier og planer for Trekantområdets udvikling. Udviklingsplanen skal pege på, hvilke typer af virksomheder offentlige som private der bør indpasses i området samt forholde sig til, hvordan disse virksomheder kan tiltrækkes til området. Udviklingsplanen skal redegøre for, hvordan der etableres detailhandel som en integreret del af bydelen, uden at detailhandelen placeres i en traditionel, lukket centerstruktur BÆREDYGTIGHED BÅDE MHT. ØKONOMI, MILJØ, SOCIALT OG SUNDHEDSMÆSSIGT INDGÅR I PLANLÆGNING OG LØSNINGER. I udviklingsplanen for FredericiaC skal der arbejdes med tre dimensioner af bæredygtighed: miljømæssig, social/sundhedsmæssig og økonomisk bæredygtighed. Til hvert område primært miljø knytter der sig en række forudsætninger, som i detaljer beskrives i en analyse af Fredericias bæredygtighedspotentiale. Analysen kan læses i resumé i forudsætningsmaterialet (hæfte 2)og i fuld udgave i bilaget Bæredygtighed i FredericiaC status, potentialer, CO 2 -reference. I det følgende redegøres der kort for særlige bæredygtighedsforhold og opmærksomhedspunkter i relation til FredericiaC Procesværktøj FredericiaC ønsker at anvende et nyudviklet procesværktøj, der har til formål at sætte såvel FredericiaC som de deltagende hold i stand til kvalificeret at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til bæredygtighed. Procesværktøjet giver mulighed for at identificere hvor og hvordan, der kan fokuseres på bæredygtighed i projektet samt løbende at kunne afveje og tage stilling til, hvordan konkrete hensyn til bæredygtighed påvirker projektets samlede bæredygtighedsprofil. Procesværktøjet giver også mulighed for at foretage prioriteringer og tilpasninger undervejs i forhold til andre prioriterede projektparametre. Værktøjet er udarbejdet i et samarbejde mellem Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S. Beskrivelse af og vejledning til procesværktøjet findes i hæfte 3. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 27

29 Miljø For at sikre den miljømæssige bæredygtighed har FredericiaC ambitiøse mål for CO 2 udledning, bæredygtig energiforsyning og forbrug. FredericiaC ønsker i den sammenhæng at indgå i kvalificerende partnerskaber med relevante virksomheder, der kan bidrage til at virkeliggøre visionerne. En helt afgørende forudsætning for projektet er, at de forholdsvis store miljømæssige problemstillinger omkring jordforurening, støj og risikoforhold håndteres på hensigtsmæssigt vis, og at disse hensyn tydeligt afspejles i udviklingsplanens etapedeling. Herunder behandles miljøområdets vigtigste aspekter i en sammenfatning. Emnet er mere detaljeret beskrevet i hæfte 2. Risikovirksomheder FredericiaC grænser op til to virksomheder, der er omfattet af risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer - BEK nr af 14/12/2006) og dermed omgivet af en 500 meters planlægningszone, hvor en række forhold skal tages i betragtning i forbindelse med udvikling og planlægning af arealanvendelsen. De to virksomheder er Shells havneterminal øst for FredericiaC og Rahbek Fisk vest for FredericiaC. Da størstedelen af FredericiaC s areal er beliggende indenfor for 500 meter planlægningszonen omkring disse to virksomheder, er det afgørende, at udviklingsplanen udarbejdes med respekt for dette, og at det dokumenteres, at risikoforholdene i området er acceptable. FredericiaC har gennemført en række forberedende undersøgelser og vurderinger af, hvordan arealerne kan udvikles og planlægges indenfor rammerne af de krav, myndighederne stiller til arealer, der ligger indenfor den omtalte planlægningszone. Der foreligger desuden fra miljø- og beredskabsmyndighederne en stillingtagen til, efter hvilke retningslinjer de mere tekniske og beregningsmæssige vurderinger skal foretages. Det forudsættes, at holdene lægger disse forudsætninger til grund for deres arbejde med udviklingsplanen, og at de forslag, der afleveres, kan realiseres indenfor de krav og retningslinjer, som miljø- og beredskabsmyndighederne stiller. I forbindelse med konkurrenceprocessen vil FredericiaC præsentere konkurrencedeltagerne for de overvejelser og forudsætninger, der skal lægges til grund for holdenes arbejde med risikoog beredskabsforhold. Ligesom FredericiaC vil gennemføre vurderinger af, i hvilket omfang besvarelserne lever op hertil i forbindelse med bedømmelsen. FredericiaC ønsker at udvikle viden og erfaring på dette felt, og derfor vil konkurrenceprocessen rumme mulighed for fagligt input og dialog mellem eksperter, holdene og de virksomheder, der er naboer til arealerne. Dette vil blandt andet ske på konferencen om jordforurening og risikovirksomheder den 13. oktober Dette punkt, herunder myndighedernes acceptkriterier for risiko, uddybes i hæfte 2. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Fredericia Havn er i Kommuneplan udpeget som område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og arealet skal forbeholdes til havneformål. Det betyder, at der inden for en 500 meters planlægningszone ikke må udlægges arealer til miljøfølsomme anvendelser, før det er dokumenteret, at der kan opnås acceptable miljøforhold, når den forudsatte planlægning realiseres. Området, hvor Shells havneterminal er placeret, er ligeledes i kommuneplanen udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, da arealet er vurderet at have national og regional interesse. 28 FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM

30 FredericiaC har valgt, at der ikke kan planlægges for følsom arealanvendelse (boliger, hoteller, institutioner) indenfor en zone på ca. 300 m fra Shells vestligste udskibningspunkt (Jetty-1). Dette for at sikre, at såvel støjmæssige som visuelle forhold til naboen Shell i videst muligt omfang respekteres. Arealanvendelsen skal i udviklingsplanen tilrettelægges ud fra denne planforudsætning, ligesom det forventes, at holdene vil forholde sig konkret og kritisk til, hvordan grunden disponeres under hensyn til såvel Shells som Rahbek Fisks fremadrettede aktiviteter. Der skal udarbejdes forslag til en, gerne multifunktionel, fysisk barriere, der danner en klar adskillelse mellem Shells havneterminal og konkurrenceområdet. Anlægget skal primært danne en visuel barriere, men bør også udformes, så det vil have en støjreducerende effekt. Jordforurening Håndtering af årtiers forurening af de tidligere industriarealer er et centralt punkt i udarbejdelsen af en udviklingsplan for det samlede område. Først og fremmest skal der naturligvis tages højde for de danske miljøregler omkring jordforurening, hvor der er opstillet grænseværdier for, hvor meget en jordforurening må påvirke mennesker og miljø, særligt når det drejer sig om følsom arealanvendelse. Samtidig er det afgørende, at der tages stilling til, hvordan jordforureningen håndteres på optimal vis. Der vil blive lagt vægt på, at arealdisponeringen sker med størst mulig hensyn til, at ressourceanvendelsen og miljøhensynet kombineres ved placering af byggeri, parkering, grønne arealer og ubebyggede arealer. Ligesom der vil blive lagt vægt på, at anvendelsen af bæredygtige, teknologiske oprensningsmetoder finder anvendelse i udviklingsplanen. I det omfang det er muligt, skal ressourcekrævende opgravning og bortskaffelse undgås, og in situ-løsninger bør i stedet anvendes. Hvis man kan undgå placering af byggeri på særligt forurenende hotspots, vil det ligeledes være en fordel. Allerede i forbindelse med den gradvise åbning af arealerne og den midlertidige indretning har FredericiaC indtænkt håndtering af forureningsproblematikken. Således er tre kraftigt forurenede områder afgrænset og indhegnet med henblik på tilplantning i forskellige zoner. Det er hensigten, at beplantningen, udover at forskønne områderne midlertidigt, også skal indgå som en første etape i håndtering af forureningen på stedet. Støj Shells havneterminals miljøforhold er reguleret i en fælles miljøgodkendelse for Shells raffinaderi og havneterminal. I den gældende miljøgodkendelse er der stillet vilkår om, at støjen i skel maksimalt må være 70 db. Det maksimale støjniveau på grænsen til FredericiaC vil blive fastsat i den kommende miljøgodkendelse for havneterminalen, som er under udarbejdelse af miljømyndigheden Miljøcenter Odense. Støjvilkårene i miljøgodkendelsen skal fastsættes således, at de vejledende grænseværdier for eksisterende støjfølsom bebyggelse (boliger) overholdes. I planlægningen for FredericiaC bør der derfor disponeres ud fra, at der i skellet mod Havneterminalen kan være et støjniveau på 70 db hele døgnet. Det betyder, at løsningsforslagene i særlig grad skal adressere denne problemstilling, dels i arealanvendelsen, dels i form af forslag til fysiske foranstaltninger, som kan afhjælpe problemstillingen. Støjkravet i miljøgodkendelsen for Rahbek Fisk er ligeledes 70 db i skel. FREDERICIAC KONKURRENCEPROGRAM 29