Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ inklusion. ! Af Rasmus Alenkær, PhD."

Transkript

1 Kvalitativ inklusion Af Rasmus Alenkær, PhD. I denne artikel differentieres imellem to fundamentale perspektiver på fænomenet inklusion i folkeskolen. Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til elevernes mulighed for adgang til det almene skolesystem. Er man inde, er man inkluderet. Det andet perspektiv, det kvalitative, forholder sig kvaliteten af det udbytte eleverne får i skolen, og i mindre grad hvor eleverne opholder sig. Artiklen argumenterer for, at det kvantitative perspektiv, med sin fokus på elevernes ophold i stamklasser, i sig selv gør det vanskeligt at udvikle en god skole for alle elever. Skal skolen være kvalitativt inkluderende, må rammerne for den traditionelle organisering sprænges, imens nye organisationsformer og pædagogiske redskaber må tages i brug. Artiklen slutter med at introducere den kvalitative inklusionsmodel IC3, og minder i den forbindelse om, at kvalitativ inklusion i det almene er et attråværdigt ideal som bør søges, men som også har sine naturlige grænser. Kvantitativ inklusion Der eksisterer flere forskellige forståelsesmæssige perspektiver på fænomenet inklusion i folkeskolen ; hver med sin dagsorden, og hver med sit overordnede mål. Ét muligt forståelsesmæssigt perspektiv drejer sig grundlæggende om, at udvide det almene skolesystems målgruppe. Det betyder, at de elev (-typer), der traditionelt set har været ekskluderet fra normal-skolerne, nu skal flyttes fra specialskolerne, specialklasserne og andre specialpædagogiske foranstaltninger, og ind det almene skolesystems arenaer. Inklusion handler i dette perspektiv om nogen: de skæve, de anderledes, de unormale, de diagnosticerede og de underpræsterende m.fl. I den forbindelse er der ligeledes fokus på minimering af segregerede foranstaltninger inden for almenskolens rammer. Det betyder, at man tilstræber mindre specialpædagogisk støtte uden for stamklasserne, der nu skal være læringsarena for både den traditionelle elevgruppe, og ligeledes de elever, der almindeligvis har været henvist til særlige foranstaltninger uden for. Ovenstående er udtryk for dels det aktuelle, politiske klima i vores land, og dels verdensøkonomiens trængte natur: Vores regering har i øjeblikket fokus på en række socialt orienterede værdier, ligesom det grundet den økonomiske recession er nødvendigt, at vi sparer penge. Kombinationen af disse to forhold munder ud i, at regeringen aktuelt promoverer en folkeskole, hvor så mange elever som muligt er samlet det samme sted, og hvor de (meget dyre) segregerede specialpædagogiske foranstaltninger udfases. Her til er ovenstående udtryk for et paradigmeskift på den pædagogisk-psykologiske scene. Hvor man tidligere var rettet mod eleven som individ, er man nu i højere grad rettet mod den situation og de relationer, eleven er en del af. Hvor man tidligere så forstyrrende elever som fejlholdige, interesser man sig nu for elevens ressourcer, eller ligefrem for eleven som invitation til praksisforandring. Og hvor man tidligere så psykiatriske diagnoser som indiskutabel viden (ledsaget af oplagte medicinske behandlingsmetoder), er man nu mere udviklingsorienteret: hvor der er vilje (og viden), er der en vej (Hertz 2008, Alenkær 2010a).

2 Uanset hvad de to forståelsesmæssige perspektiver er udtryk for, så ændrer det ikke ved to fundamentale kendetegn. For det første handler inklusion om nogen, og for det andet handler inklusion om, hvor disse nogen skal opholde sig. Hvis disse nogen (dvs. eleverne) er tæt på det almene, og gerne inde i en almen skoleklasse, ja så er de inkluderede. Dette kaldes i denne artikel for kvantitativ inklusion. Ordet kvantitativ beskriver, at succeskriteriet findes i mængden af elever, som opholder i den almene skole. Kvalitativ inklusion Denne artikel argumenterer for et kvalitativt perspektiv på inklusion. Argumentet er, at der bør være mindre fokus på hvor eleverne opholder sig, alt imens der bør være mere fokus på kvaliteten af det udbytte eleverne opnår, der hvor de er. 1. Fysisk betingelser 2. Socialt samspil 3. Opgaveløsning Begrebet kvalitet knytter sig i skolemæssig sammenhæng til tre forhold: Når man i højere grad fokuserer på kvalitet end på kvantitet, skabes en række centrale omdrejningspunkter for skolens praksis: For det første bliver inklusion ikke bare et spørgsmål om at bringe nogen ind i det almene, eller om at beholde nogen i almenklasserne. Der er ikke nogen, som skal inkluderes mere end andre. Alle skal inkluderes. Alle er specielle. Der er ikke nogen, som er mere specielle end andre. For det andet må elevernes oplevelse være omdrejningspunkt for definitionen af succes, -ikke den pædagogiske indsats. Skolen er ikke inkluderende, blot fordi den handler på en inkluderende måde. Skolen er inkluderende, når eleverne oplever at være inkluderede. For det tredje er den fysiske placering mindre vigtig (om end stadig betydningsfuld). Nogle elever lærer og trives bedst i store, meget aktive fællesskaber. Andre elever lærer og trives bedst i mindre og knap så aktive fællesskaber. Og langt de fleste elever fungerer bedst i en målrettet kombination af de to typer fællesskaber (Robinson 2011). Derfor bør der være mindre fokus på, om eleverne nødvendigvis konstant opholder sig i hinandens fysiske nærvær. Det vigtige er, at eleven befinder sig fysisk godt (fysisk inklusion), at eleven oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle samspil (social inklusion), samt at eleven udvikler sine opgaveløsningsmæssige evner (akademisk inklusion). Da elever har forskellige behov og forskellige forudsætninger, er det, der gør, at de oplever sig kvalitativt inkluderede, ofte forskelligt fra individ til individ. Der er således ikke én pædagogisk tilgang, eller én fysisk placering, der kan sikre alles oplevelse af kvalitativ inklusion.

3 Kvalitativt inkluderende fællesskaber Den store udfordring ligger i at muliggøre den enkelte elevs oplevelse af kvalitet, alt imens alle andre elever omkring eleven ligeledes skal have optimale muligheder for, at opleve kvalitet. Dette kan man kalde promovering af kvalitativt inkluderende fællesskaber. Dette er en særlig udfordring inden for rammerne af den traditionelle folkeskolestruktur, hvor eksempelvis stamklassen både er et lovpligtigt organiseringsinstrument, og samtidig er forbundet med store, romantiske og traditionsbundne forestillinger om, hvordan børn skal uddannes og dannes. I stil med moderne, industriel produktion, klassificeres eleverne efter deres fabrikationsdato (dvs. deres fødsel), med hvilken man etablerer de stamklasser, den kvantitative inklusion retter sig imod. Dette til trods for, at børns psykologiske og biologiske udvikling foregår i forskellige tempi, samt at børn fungerer og præsterer forskelligt alt efter opgave og kontekst. Så længe inklusion handler om kvantitet (dvs. placering af så mange elever så muligt i det almene klasselokale), og så længe man opretholder idealet om det traditionelle klasseværelse, fælles mål, standardiserede test og i det hele taget den traditionelle folkeskole, vil der med al sandsynlighed komme flere og flere elever, som ikke passer ind, og som vil blive udråbt som dem, der gør livet surt for både børn og voksne. Denne sociologiske kritik har været fremført utallige gange i historien, men ser ikke ud til at have gennemgribende effekt (se eksempelvis Skidmore 2008). Ovenstående betyder ikke nødvendigvis, at der på en skole med 400 elever skal være 400 forskellige, pædagogiske tilgange. Børn har mange fællesstræk, hvorfor der i bredt omfang kan etableres større og mindre grupper, hvor børn lærer i fællesskab med afsæt i den samme didaktik, metodik og pædagogik. Disse små læringsfællesskaber er af stor betydning for elevens oplevelse af tilhørsforhold og generelle socialisering, hvorfor de må betones og vedligeholdes. Bliver den pædagogiske indsats der imod alt for individorienteret, er det med fare for opdyrkelsen af små egocentrikere uden sociale kompetencer og demokratisk dannelse. Og det er vi jo ikke interesseret i. Derfor skal alle elever have en form for kontinuerlig base, hvor fællesskab og mangfoldighed dyrkes. Den traditionelle stamklasse har således stadigt sine anvendelsesmuligheder, men som eneste organiseringsredskab er den mindre effektiv. Der er nu behov for langt mere dynamiske organiseringsformer, hvor den faste base (stamklassen) ledsages af dynamisk holddannelse og kursusvirksomhed. Her er det af afgørende betydning, at der skabes en gennemgående struktur, sammenhæng og rød tråd i skolens forskellige tilbud og organiseringsformer. Ellers bliver det svært (og for nogle elever helt umuligt) at navigere i skoledagens forløb. Ligeledes skal holddelingen være dynamisk og ikke rigid. Ellers er der fare for, at der på skolen skabes en række A-hold (for de bedst præsterende) og en række B-hold (for de mindre godt præsterende). Holddeling må ikke promovere stigmatisering. Hold kan sættes sammen på mange måder. Den traditionelle fokusering på holddeling efter fagligt præstationsniveau kan være formålstjenstlig, men hold kan etableres på mange flere måder, eksempelvis med udgangspunkt i køn, læringsstil eller dagsform m.fl.

4 Og så skal man huske på, at kompetent klasseledelse, målrettet didaktik, pædagogiske hjælpemidler og nyere gruppelæringsprincipper (eksempelvis Cooporative Learning) i mange tilfælde gør det muligt, at børn kan lære sammen til trods for, eller måske ligefrem med udgangspunkt i, hinandens forskelligheder. Holddeling er ikke altid løsningen, men skal være en åben mulighed. Fælles identitet i de store rammer Om end rammerne for den traditionelle folkeskole må redefineres, så må vi huske på, at idéen om store læringsfællesskaber giver god mening. Hvis folkeskolen skal afspejle det omkringliggende, postmoderne og multikulturelle samfund, hvor mennesker samarbejder på tværs af race, forudsætning, køn, socioøkonomisk status og geografi (m.m.), ja så skal vore børn også lære at navigere i menneskelig mangfoldighed. Det gør de bedst ved at møde hinanden, ved at arbejde sammen, ved at forstå hinanden og ved at opleve succes sammen inden for rammerne af en dynamisk og demokratisk læringskultur. Med andre ord: Langt de fleste børn kan profitere af, at være inden for de store rammer, men hvis dette skal lade sig gøre, må vi redefinere de små rammer. Der, hvor den kvalitativt inkluderende skole har en stor udfordring, er i forhold til elevens oplevelse af tilhørsforhold til skolen som helhed. Der kan nemlig ske det, at eleverne nok oplever at høre til i deres respektive, små-fællesskaber, men ikke oplever sig som en værdifuld og aktiv del af det store skolefællesskab. For meget fokus på mikro-fællesskaber kan give manglende fokus på, og tilhørsforhold til, det omkringværende makro-fællesskab. Derfor er det nødvendigt, at man på skolen udvikler en gennemgående fællesidentitet, der skaber sammenhængskraft og oplevelse af tilhørsforhold. Man kan kalde det for branding, corporate storytelling eller dyrkning af transparente kulturmarkører. Uanset hvad man vælger at kalde det, er det vigtigt, at alle elever, uanset hvem de er, og hvem de er sammen med, har en klar forståelse af fælles identitet på tværs af klasser, hold, køn, race og alder. Alle skal kunne sige: Det er vores skole. Vi står for noget godt. Vi står sammen. Én for alle. Alle for én. IC3 de tre inklusionscirkler Et kvalitativt perspektiv på inklusion afspejles i modellen IC3. I står for inklusion, C står for cirkler og 3 henviser til, at modellen illustrere de tre fundamentale forhold med hver sin cirkel: Fysiske betingelser, socialt samspil og opaveløsning.

5 Modellen bygger på de teorier og den forskning, jeg i sin tid præsenterede i min Ph.d-afhandling Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole (Alenkær 2010a). Afhandlingen blev senere til bogen AKT ink. (Alenkær 2010b), der i øvrigt udkommer i anden reviderede udgave senere i år, hvis alt går vel. I begge udgivelser er der særligt vægt på den teoridannelse, som Ainscow m.fl. stod for i forbindelse med The Manchester Inclusion Standard (Ainscow et al. 2007). Når en elev er fuldt, kvalitativt inkluderet i IC3-modellens forstand, er det fordi eleven oplever sig såvel fysisk, som social og opgaveløsningsmæssigt inkluderet. Hvad der helt præcist tilvejebringer denne oplevelse, er forskellig fra elev til elev. Som inspiration er her under opstillet en tjekliste på 10 udsagn for hver cirkel. Disse udsagn indeholder en del af den viden og de erfaringer, man har fra forskning og teori på det pædagogiskpsykologiske område. Der er sikkert andre relevante udsagn, men for overblikkets skyld er det forsøgt at holde listen på 10 pr. cirkel. Som udgangspunkt skal hvert af de i alt 30 udsagn kunne mødes med en forholdsvis positiv vurdering. Almindeligvis vil der dog være udsagn, som man enten ikke kan forholde sig til (fordi man måske mangler oplysninger ), eller som man må besvare negativt, fordi udsagnet ikke stemmer overens med elevens dagligdag. Der, hvor udsagnene kan besvares positivt, er der tale om kvalitativ inklusion. Der, hvor udsagnene må besvares negativt, finder man incitamentet til at fokusere arbejdet. De 3 x 10 udsagn ser ud som følger: Fysisk betingelser 1. Eleven møder veludhvilet, hver dag og til tiden 2. Eleven har en fysisk base i et aldersafstemt miljø 3. Eleven har en personlig skuffe eller et skab, hvor personlige genstande kan opbevares 4. Eleven oplever skolens lokaler som fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.) 5. Skolens møbler er afstemt med elevens fysiologiske behov 6. Eleven har mulighed for at lære flere forskellige steder, afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov 7. Eleven oplever skolen er et roligt sted, hvor man kan fordybe sig i undervisning og læring 8. Eleven bruger pauserne til restitution, herunder både bevægelse og hvile 9. Eleven får sund mad og drikke i løbet af hele skoledagen 10. Hvis eleven anvender fysiske hjælpemidler, er disse tilpas diskrete og ikke stigmatiserende Social deltagelse 1. Eleven følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store (fælles) frikvarterer 2. Eleven deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger 3. Eleven deltager sammen med sine jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.) 4. Eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning 5. Eleven har værdi i fællesskabet 6. Der tales åbent og informativt om elevens eventuelle handicap og/eller særlige behov 7. Der arbejdes proaktivt med elevens trivsel i det sociale fællesskab 8. Eventuelle AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret 9. Elevens forældre er involveret i skolens aktiviteter

6 10. Skolens lærere og pædagoger arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til eleven Opgaveløsning 1. De opgaver, eleven stilles, er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger 2. Det faglige arbejde er organiseret således, at eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes 3. Det faglige indhold giver mening for eleven 4. Eleven får konkret feedback og evt. karakterer 5. Eleven er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende 6. Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil 7. Instruktioner og beskeder er tilpasset elevens behov og forudsætninger 8. Elevens skoledag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur 9. Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del af elevens hverda 10. Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på en sådan måde, at den ikke forhindrer elevens deltagelse i fælles aktiviteter På hjemmesiden findes der tjeklister som den ovenstående, der mere specifikt henvender sig til hhv. vuggesturer, børnehaver, SFO, klub og naturligvis skole. Listerne er gratis og til fri afbenyttelse. En dialogmetode IC3-modellen er, som den anvendes her, en dialogmetode, og ikke et naturvidenskabeligt måleinstrument. Hvor end eleverne placeres, så er dette et udtryk for en social konstruktion, og ikke et udtryk for fakta. Placeringen siger mere om de professionelles iagttagelser og refleksioner i forhold til eleven, end den siger om elevens egen, subjektive oplevelse (med mindre man naturligvis inddrager eleven i dialogen). Faktisk handler det ultimativt slet ikke om, hvor man placerer eleven endeligt i IC3-modellen. Det handler om, at man har en konstruktiv og målrettet dialog om elevens muligheder for kvalitativ inklusion. Hvad end denne dialog føre frem til, er op til deltagerne. Ovenstående kan give et billede af de elementer der spiller ind på elevens oplevelse af kvalitativ inklusion. Hvis eleven både er fysisk, socialt og opgaveløsningsmæssigt inkluderet, placeres eleven i midten af IC3-modellen, dvs. i fællesmængden. Her er der tale om fuld, kvalitativ inklusion. Husk i den forbindelse på, at det midterste rum i modellen ikke er et fysisk sted, men et udtryk for elevens oplevelse. Kan eleven ikke placeres i modellens centrum, fordi man vurderer, at eleven ikke oplever sig inkluderet i alle tre cirkler, må man placere eleven én af cirklerne, eller i en af delmængderne. Modellen giver på den måde et grafisk billede af, hvilke specifikke inklusionsudfordringer der omgiver den elev, man har i fokus. Placeres eleven eksempelvis i delmængden fysisk + opgaveløsning, har man at gøre med en inklusionsopgave, der primært handler om socialt samspil. Kvalitativ inklusion afhænger ofte af den situation, den relation og den pædagogiske tilgang, eleven beskrives i. Derfor er det ofte umuligt at placere en given elev entydigt i et af modellens rum. I nogle kontekster er eleven måske fuldt, kvalitativt inkluderet, mens eleven i andre kontekster kun er inkluderet i én eller to af modellens cirkler. Dette er modellens styrke Her bliver det nemlig

7 tydeligt, at elever sjældent kan beskrives ensidigt som enten inkluderede eller ikke inkluderede. Dette skaber ofte tiltrængt energi og mulighedsfokus i dialogen om særlige inklusionsudfordringer. For ikke fuldt, kvalitativt inkluderede elever bliver det i den sammenhæng interessant at undersøge de situationer, hvor der trods alt er eksempler på fuld (eller delvis), kvalitativ inklusion. Måske viden fra disse situationer kan overføres til de situationer, hvor der ikke er tale om fuld, kvalitativ inklusion. Modellen bør bruges i forhold til alle elever, og ikke kun dem med særlige behov. Alle elever skal styrkes i oplevelsen af fuld, kvalitativ inklusion. Afslutning Når inklusion handler om kvalitet, bliver der langt mindre fokus på rammer, og langt mere fokus på indhold. Heri ligger muligheden for at skabe en skole, der i højere grad tilpasser sig sin aktuelle målgruppe, dennes behov og dennes samtid. En skole, der promoverer kreativitet, innovation, overskridende læring, sund moral, socialt ansvar og sammenhængskraft, ved at sprænge rammerne for organisering og praktisering af den pædagogiske indsats. Inklusionsudvikling bliver dermed til skoleudvikling. Velmenende idealister har i den forbindelse gang på gang postuleret, at bevægelsen mod øget inklusion primært er et spørgsmål om at forandre aktørernes mindset (dvs. holdninger og værdier). Hvis bare vi vil, kan det hele lade sig gøre. Jeg er uenig. Holdninger og værdier er bestemt vigtige, men lige så er organisering, praksisudvikling, pædagogiske redskaber, specialviden, procesledelse, skoleledelse og bestemt også afstemt ressourcetildeling. Kvalitativ inklusion må til en hver tid være det ideal, den pædagogiske praksis rettes imod. Med en kvalificeret, målrettet, nytænkende, kreativ og dynamisk praksis, vil det givet vis være muligt, at opnå dette ideal for mange. For nogen elever, vil det dog desværre være utopisk, eller i bedste fald særdeles vanskeligt, at opleve optimal, kvalitativ inklusion i det almene. Når det kommer til børn med eksempelvis gennemgribende udviklingsvanskeligheder, svære påførte traumer, massiv social belastning eller ekstrem kulturel divergens, er placering i et stort læringsfællesskab nogen gange en ineffektivt og måske ligefrem uetisk måde, at håndtere udfordringen på. Dette må dog aldrig forhindre, at idealet søges opnået i muligt omfang for den enkelte elev. Det vi skal passe på, er ikke at definere grænserne, før vi har gjort os erfaringer med de konkrete børn i praksis. Ofte viser det sig, at målrettede forsøg udvider mulighederne. Ovenstående koster tid, penge og omhu, det ved jeg godt. Men ikke så meget desto mindre er det vejen frem. Ovenstående artikel er en opdateret version af en tidligere publiceret artikel: Kvalitativ inklusion og IC3

8 Litteratur: Alenkær, R. (2008) Den inkluderende skole i praksis. København: Frydenlund. Ainscow m.fl. (2007) The Manchester Inclusion Standard. Manchester City Counsil, UK Alenkær, R. (2010a) Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole. Ph.d.- afhandling. Odense: IFPR - Syddansk Universitet Alenkær, R. (2010b) AKT ink. Frederikshavn: Dafolo Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri Nye perspektiver og uanede muligheder,. København: Akademisk Forlag Lang, Little og Cronen (1990) The Systemic Professionel Domains and Action and the Question of Neutrality. i Human Systems, vol. 1. No. 1 Robinson, K. (2011) Out of our minds learning to be creative, 2. reviderede udgave. John Wiley & Sons Inc. Skidmore, D. (2008) Inclusion The dynamic of school development, andet oplag, London: Open University Press

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Kvalitativ inklusion & IC3

Kvalitativ inklusion & IC3 Kvalitativ inklusion & IC3 Af Rasmus Alenkær, PhD. I denne artikel differentieres imellem to fundamentale perspektiver på fænomenet inklusion i folkeskolen. Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus

Læs mere

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Den fælles forståelse af begrebet inklusion Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune

NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune Indledende kommentarer De åbne svar er på nuværende tidspunkt ikke gennemanalyseret i fuldt omfang og der er

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 213 De ansattes tilkendegivelser Alle ansatte mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet er startet.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere