Date: File No. Our ref. 69.Norge OSL. Malthe Slemming Case No: af 35

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Date: 25-05-2012 File No. Our ref. 69.Norge.7-125.OSL. Malthe Slemming Case No: 125298. 1 af 35"

Transkript

1 Date: File No. Our ref. 69.Norge OSL. Malthe Slemming Case No: af 35

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og Baggrund... 3 Metode og Fremgangsmåde... 3 Rapportens Struktur Fjernvarme i Norge Kort Fortalt... 6 Statistiske Nøgletal Udviklingen i Markedet... 8 Norge en energination... 8 Befolkningstilvækst & Urbanisering... 8 Vækst eller konsolidering?... 9 Rammebetingelser... 9 Energikilder fokus på fornybar varme Vigtige faktorer for etablering og udbygning Kundegrupper Fjernvarmen i en brydningstid Eksempel 1: fjernvarme blir altfor dyrt Eksempel 2: Stort potentiale for fjernvarme i Oslo Primære Udfordringer Innovation & Next Practice Statuspunkter over norsk fjernvarme Forslag til Next Practice Med Fokus På Løbende Udvikling Muligheder for Fleksenergi Overordnede observationer Værdibiddrag Relevante Temaer Konklusion Litteraturliste af 29

3 1. Indledning og Baggrund Det norske fjernvarmemarked er i vækst, og der forventes investeringer på op i mod NOK 30 mia. i fjernvarme og -køling frem mod Denne positive udvikling byder på konkrete markedsmuligheder for fjernvarmebranchen blandt nordjyske virksomheder med konkurrencedygtige produkter og rådgivningsydelser, der kan bidrage til løsninger indenfor fjernvarmesektoren i Norge. Danmarks Ambassade har i foråret i år afdækket det norske fjernvarmemarked i et tæt samarbejde med Fleksenergi med henblik på at skabe grundlaget for at gennemføre en målrettet indsats på det norske marked i efteråret Der er således synliggjort en række relevante markedsinformationer og skabt kontakt til aktører indenfor branchen med henblik på også at lokalisere mulige norske samarbejdspartnere, med interesse i at deltage i dansk-norske fjernvarmesamarbejder. Det foreløbige resultat af indsatsen i forbindelse med den overordnede afdækning af det norske fjernvarmemarked, og kontakten til relevante aktører i Norge er præsenteret i denne rapport. Metode og Fremgangsmåde Udgangspunktet for markedsafdækningen har været en direkte dialog med relevante aktører i den norske fjernvarmebranche - og en gennemgang af rapporter publiceret på området, som præsenteret i litteraturlisten. Som en del af den forberedende indsats blev der endvidere gennemført et markedsbesøg i Oslo den maj 2012, hvorunder Fleksenergis sekretariat havde lejlighed til at holde møder med centrale norske fjernvarmeaktører og aflægge besøg i marken hos en af de store fjernvarmeproducenter for derigennem at få konkrete markedsinformationer om det norske fjernvarmemarked. Rapportens Struktur Markedsafdækningen præsenteret i denne rapport er inklusiv denne indledning opdelt i 7 sektioner, der hver især sætter fokus på udvalgte områder: 2. Fjernvarme i Norge Kort Fortalt: præsenterer i korte træk fjernvarmemarkedet i Norge. 3. Udviklingen i Markedet: præsenterer en redegørelse af det norske fjernvarmemarked med fokus på den historiske udvikling, energikilder, kundegrupper med mere. 3 af 29

4 4. Fjernvarmen i en brydningstid: Sætter fokus på udvalgte hindringer for fjernvarmens videre udvikling i Norge. 5. Innovation & Next Practice: Stiller gennem studiet Innovasjon i Fjernvarme skarpt på den norske fjernvarmebranches egne forslag til videre udvikling. 6. Muligheder for Fleksenergi: Præsenterer mulighederne for Fleksenergi i Norge i form af tre typer værdibidrag, og fem konkrete forslag til tematisering af en fremtidig indsats i Norge. 7. Konklusion: opsummerer og konkluderer på baggrund af den præsenterede markedsafdækning. 4 af 29

5 5 af 29

6 2. Fjernvarme i Norge Kort Fortalt Fjernvarmeforbruget i Norge er i vækst. I 2010 var det på 4,3 TWh, en stigning på 31 % i forhold til Investeringer i fjernvarme beløb sig i 2010 til NOK 3,6 milliarder, en stigning på 16 % i forhold til niveauet i NOK 2,5 milliarder gik til produktionsanlæg, og NOK 1 millioner til investeringer i distribution. En fortsat udbygning af fjernvarmenettet er i gang: i 2010 blev der givet koncession til 13 nye fjernvarmeprojekter der tilsammen vil øge produktionen med ca. 0,5 TWh årligt. Jf. Energi Norge ligger et realistisk potentiale for tilvækst i fjernevarme-kapacitet fra 4 til 6 TWh frem mod år Udbygningen af fjernvarme i Norge betyder at fjernvarme i dag er tilgængeligt eller undervejs i 92 % af alle norske byer med mere end indbyggere. Store spillere på det norske fjernvarmemarked er organisationerne Norsk Fjernvarme og Enova, og energileverandører som Hafslund, BKK, Lyse, Skagerak og Statkraft. Herudover er Norges Vassdrags- og energidirektorat (NVE) og Olieog Energidepartmentet (OED) vigtige offentlige instanser. Der kræves koncession for fjernvarmeanlæg med produktion til eksterne forbrugere på over 10MW, men mindre anlæg kan også søge om at få adgang til fx tilknytningspligt. Mens koncessioner tildeles af NVE, er det kommunerne der bestemmer om fjernvarmenettet skal være omfattet af tilknytningspligt eller ej. Pris på fjernvarme må for forbrugeren ikke overstige prisen for opvarmning med olie/el. Dette forhold giver en naturlig begrænsning for fjernvarmens udbredelse i Norge. Prisen på fjernvarme var i gennemsnit NOK 65,1 øre/kwh, eksklusiv moms i Dette er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før. Højere pris på el og øget salg af fjernvarme på baggrund af en kold vinter bidrog til betydelig vækst i salgsindtægterne i Sammenlignet med 2009 steg de med 46 procent, og var på NOK 2,7 milliarder. Fjernvarmen i Norge er ikke så udbredt som i Danmark. Der er dog stort politisk fokus på fleksible og fornybare energikilder, og fjernvarme ses som et af flere vigtige elementer i den norske energiomlægning. Det norske Storting stimulerer gennem sine initiativer nye investeringer i infrastrukturen for fjernvarme, for bedre at kunne skifte mellem forskellige varmekilder i energiforsyningen. Der fokuseres overfor forbrugeren på, at fjernvarmen udfaser oliefyringsanlæg og mindsker luftforurening og klimagasser, og en forbrugerundersøgelse i 2011 viste at 81 % af brugerne i Oslo og Akershus foretrækker fjernvarme frem for olie/elektricitet, forudsat at prisen er den samme. Affaldsforbrænding er i Norge den vigtigste energikilde i fjernvarmeproduktionen. I 2010 udgjorde affaldsforbrænding således 32,4 procent af den totale produktion. Olie- og elkedler stod hver for omkring 14 procent af fjernvarmeproduktionen. Andelen af fjernvarmeproduktionen fra flis- og bioolieanlæg steg med 3,5 procentpoint til 19 procent i 2010, mens gas, spildvarme og varmepumper udgjorde henholdsvis 8,3 procent, 4,3 procent og 8,6 procent. 6 af 29

7 Statistiske Nøgletal *) De statistiske nøgletal præsenteret ovenfor er hentet fra Statistisk Sentralbyrå, Norges officielle statistik database. Statistik for fjernvarmen i Norge for 2011 forventes offentliggjort senere på året. Det skal noteres at statistikken ikke medtager tal fra mindre fjernvarmeværker. 7 af 29

8 3. Udviklingen i Markedet Dette afsnit søger at afdække hvorledes fjernvarme henover de seneste årtier har udviklet sig fra at være så godt som ikke eksisterende i Norge til at blive et centralt element i den norske varmeforsyning. Afsnittet sætter fokus på fjernvarmens historiske udvikling, de norske rammebetingelser, energikilder i brug, geografiske indsatsområder og fjernvarmens primære kundegrupper. Afsnittet søger at præsentere korte redegørelser af udvalgte emner. For mere dybdegående analyser på de enkelte områder henvises der til materialet præsenteret i litteraturlisten. Norge en energination Centralt for energiproduktionen i Norge er landets store forekomster af olie og gas i Nordsøen der siden 70erne har bevirket at Norge er en betydelig eksportør af fossile brændstoffer til verdensmarkedet. Samtidig råder landet over store vandkraftressourcer der helt siden den tidlige industrialisering har oversvømmet norsk industri og norske husstande med billig strøm. Det store indhold af fornybar vandkraft i det norske kraftsystem bidrager til at fornybar energi i Norge i 2009 havde en andel på hele 65 procent 1, og vandkraft repræsenterer hovedelen af denne. Til sammenligning lå gennemsnittet i EU på 11,7 procent. Mens udbredelsen af fjernvarme i Norge er kommet sent i gang set i forhold til f.eks. Danmark, er der en række faktorer der bevirker at fjernvarme de senere år i stigende grad har vundet frem i landet. Ifølge Norges Offentlige Udredninger er årsagerne blandt andet Norges øgede energiforbrug, den internationale klimadagsorden og forsyningssikkerhed (NOU, 2012). Hertil kan tilføjes voksende energipriser, og en igangværende urbanisering der betyder at Norges byer vil vokse betydeligt de kommende år. Overordnet set er der tale om en udvikling hvor energi er kommet højt på den politiske agenda både på grund af indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordener. Det er blandt andet i lyset af dette, at et samlet Storting i 2000 satte ind med en øget satsning på vandbåren varme og fornybare energikilder, og i 2001 oprettedes organisationen Enova med en målsætning om at sikre en bæredygtig udvikling af norsk energiforbrug og produktion gennem finansielle instrumenter og incitamenter. Befolkningstilvækst & Urbanisering Den foreliggende udvikling af den norske infrastruktur har udover den energipolitiske dagsorden, som nævnt bl.a. sit udgangspunkt i den norske befolkningstilvækst og et demografisk skift, der betyder, at Norges store byer vil vokse betragteligt de kommende årtier. Således forventes det f.eks., at Oslo vil skulle huse indbyggere i 2030 sammenlignet med i Tilsvarende udvikling vil gøre sig gældende i Trondheim, Bergen og Stavanger og i mange andre af Norges større byområder. Urbaniseringen og befolkningstilvæksten har betydning for udbygningen af fjernvarmenettet da den 1 baseret på beregningerne tilknyttet EUs fornybardirektiv 8 af 29

9 vil øge energibehovet og befolkningstætheden i udvalgte områder, og herved resultere i at fjernvarme vil blive styrket som alternativ til den traditionelle varmeforsyning. Vækst eller konsolidering? Fjernvarme i Norge befinder sig fortsat i en opbygningsfase, med fokus på konstruktion af nye fjernvarmeværker og udvidelse af de eksisterende. Mens fjernvarmekapaciteten i 2000 var på bare 1,5 TWh var nettoforbruget i 2010 på 4,3 TWh. Med den planlagte vækst forventer man at nå et forbrug på op i mod 8 TWh inden Den forventede vækst i det norske fjernvarmenet er blandt andet baseret på nye attraktive rammebetingelser introduceret i 2007/2008 som har bevirket at der har været hård konkurrence blandt markedets aktører for opnåelse af nye koncessioner. Hovedkriterierne for tildelingen af koncessionstilladelser er effektiv udnyttelse af lokale ressourcer, miljøpåvirkninger, omkostninger og forsyningssikkerhed, og graferne og søjlerne præsenteret i Figur 1 præsenterer udviklingen i søgning om koncession, tildelte koncessionsområder, afslag, bruttoproduktion af fjernvarme og den beregnede mulige produktion på baggrund af de koncessionsgivne områder. Illustrationen understreger dels den jævne stigning i produktionen af fjernvarme de seneste årtier, og den kraftige stigning i ansøgninger om koncessioner i 2007 og Figuren demonstrer også den massive stigning i beregnet mulig produktion for nye koncessionsuddelinger i 2007/08. Figur 1: status på fjernvarme Kilde: NVE, 2010 Rammebetingelser Rammebetingelserne for fjernvarme i Norge har ændret sig over tid, og den nuværende lovramme for området er indarbejdet som kapitel 5 i Energiloven vedtaget af Stortinget første gang i Grundlæggende regulerer lovgivningen for fjernvarme forhold omkring koncession ( 5-1 og 5-2), tilknytningspligt ( 5-3), leveringspligt ( 5-4), prisforhold ( 5-5) og nedlæggelse ( 5-6). Dagens offentlige regulering af fjernvarmesektoren betyder blandt andet at fjernvarmeanlæg som har en samlet ydelse på mere end 10 MW, og som har eksterne kunder skal være tildelt 9 af 29

10 koncession. Samtidig må prisen for fjernvarme ikke overstige prisen for elektrisk opvarmning. Pris på elektricitet fungerer altså som et pristag for fjernvarmeleverandørerne som illustreret i grafen nedenfor der viser prisudviklingen for el og fjernvarme mellem Figur 2: Udviklingen i prisen for el og fjernvarme Kilde: Nordic Energy Perspectives, 2009 Energiloven rummer i 5-3 mulighed for at fjernvarmeanlæg kan inkludere tilknytningspligt. Således kan der pålægges tilknytningspligt for alt nyt byggeri indenfor et område som er omfattet af fjernvarmekoncessionen, og byggeri indenfor koncessionsområdet der gennemgår omfattende renovering eller ombygning. Kunder som pålægges tilknytningspligt er forpligtet til at installere et vandbåren varmeanlæg der kan tilkobles fjernvarme. De er desuden pålagt at betale anlægsbidrag og faste årlige udgifter uanset om fjernvarmen benyttes eller ej. Der er ingen formel brugspligt for fjernvarme, og ansvaret for beslutning om tilknytningspligt er placeret i de norske kommuner. Energikilder fokus på fornybar varme Helt siden den tidlige begyndelse på fjernvarme i Norge har den primære energikilde været affaldsforbrænding. Således har varme fra affaldsforbrænding udgjort godt halvdelen af den varme som er leveret gennem det norske fjernvarmenet i perioden 1990 til Herudover stod elektricitet i de tidlige 90ere som en hovedkilde, og oliekedler har også spillet en central rolle som spidslast. Andre energikilder som f.eks. varmepumper, spildvarme, og flis- og bioolieanlæg har udgjort en mindre del af det samlede energikildegrundlag. 10 af 29

11 Figur 3: brug af forskellige energibærer i norske fjernvarmeanlæg. Kilde: Energiforsyningens Fællesorganisjon/En FO, 1998 Et resultat i forbindelse med udbredelse af fjernvarme i Norge er at fjernvarmen historisk er blevet fordelt på flere energikilder som illustreret i diagrammet i Figur 6 der angiver nettoproduktionen af fjernvarme fordelt på energikilder i brug i Andelen af varme fra affaldsforbrænding i den samlede nettoproduktion er på grund af sin naturlige begrænsning faldet til godt 30 %, og olie- og elkedler repræsenterer i dagens marked en mindre men dog betydelig andel. Figur 4: Nettoproduktionen af fjernvarme fordelt på forskellige energikilder målt i procent. Kilde: SSB, Flis og bioolie repræsenterer over tid en mere markant del af nettoproduktionen med en andel i dagens marked på næsten 20 %. Varmepumper og gas står hver for omkring 8 %, og spilvarme ligger med en andel på 4,3 %. Det kan tilføjes at sammensætningen af energikilder afhænger af forholdende det enkelte år (kulde og vandmagasiner), og at lokalt baseret fornybar varme prioriteres såfremt det er lønsomt. I et fremtidigt perspektiv anslås det af Norsk Fjernvarme at biobrændsel vil repræsentere en andel på omkring 40 %, og at fossile brændsler vil være så godt som udfaset i Vigtige faktorer for etablering og udbygning I forbindelse med udbygningen af fjernvarme i Norge blev der i 2004 gennemført en undersøgelse med henblik på at identificere de vigtigste faktorer for etableringen af fjernvarme i Norge. Udvalgte fjernvarmeselskaber blev i den anledning af Norsk Energi, et konsulent selskab og forening for energibrugere og 11 af 29

12 producenter, bedt om at rangere en række faktorer fra 1 til 6, efter hvor vigtig faktoren blev vurderet at være for enten etableringen eller udbygning fjernvarmenettet. Undersøgelsen viste at lokale ildsjæle historisk har haft størst betydning for etableringen af de eksisterende fjernvarmenet, og at lønsomhed har størst betydning for en videre udbygning af nettet. Samtidig viste undersøgelsen at udnyttelsen af lokale grundlastkilder havde stor betydning for den oprindelige etablering af fjernvarmeanlæggene. En aflastning af det eksisterende el-net blev rangeret på en 5 plads over de mest betydningsfulde faktorer af 15 mulige. Figur 5: Vigtigste faktorer for videre udbygning af fjernvarmeanlæg i Norge. Kilde: Norsk Energi, Den samlede rangering af faktorer for en videre udbygning af fjernvarmenettet er præsenteret i Figur 5. Her ses det hvorledes lønsomhed, rammevilkår og kundegrundlag vurderes som mest betydningsfulde. Samtidig ses det at offentlige støtteordninger vurderes som næsten lige så betydningsfulde som det lokale kundegrundlag. Brugernes alternative energipriser spiller også en betydelig rolle. Konkurrence fra direkte el, konvertering af eksisterende byggeri og tekniske udfordringer er af fjernvarmeværkerne vurderet mindre betydningsfulde. Kundegrupper De norske fjernvarmeværkers kundegrupper er under stadig udvikling. Den absolut største gruppe er erhvervsbyggeri og offentlige bygninger, og dette segment udgør mere end ¾ del af fjernvarmens samlede kundemasse i Norge. 62 % i gruppen har olie og el som alternative energikilder, og 16 % har tilknytningspligt. Norske husholdninger udgør en begrænset kundegruppe på godt 20 % hvoraf den største andel på 14 % er boligblokke med olie og el som alternativ opvarmningskilde jævnfør diagrammet i Figur 10. Kun 5 % af fjernvarmens kundemasse i Norge er småhuse/rækkehuse. Eneboliger udgør en lille andel af kundebasen, og rene villa/eneboligområder har historisk ikke været lønsomme at forsyne for fjernvarmeselskaberne. 12 af 29

13 Figur 6: kundesammensætning. Kilde: Norsk Energi, En udfordring i forbindelse med udvidelsen af den nuværende kundegruppe er manglende infrastruktur og installationer i den eksisterende byggemasse. Herudover er der er en naturlig begrænsning indbygget i de norske rammevilkår, den nuværende befolkningstæthed og de øvrige vilkår i markedet. Analyser udarbejdet af konsulentselskabet Xrgia fra 2007 viser at fjernvarme fremadrettet primært vil være relevant i norske centrumszoner med høj befolkningstæthed, og at fjernvarmeudbygningen har en klar konkurrenceflade til brugen af naturgas. Undersøgelsen finder at el fortsat er den mest konkurrencedygtige energiløsning i forhold til det samlede antal kommuner i Norge, og at fjernvarme og naturgas ikke vil være konkurrencedygtigt i godt halvdelen af de norske kommuner. Samtidig findes det at fjernvarme fremstår som den billigste løsning i centrumszonen af 135 norske kommuner. Det findes også at fjernvarme vil være hensigtsmæssig i såkaldte tætstedszoner i 119 norske kommuner. 13 af 29

14 Det moderne Norge - den norske opera og ballet ved Bjørvika i Oslo Oslo boomer - byggekraner i centrum af den norske hovedstad 14 af 29

15 4. Fjernvarmen i en brydningstid Det kan baseret på denne korte redegørelse af fjernvarme i Norge fastslås at sektoren har været præget af jævn vækst hvad angår kapacitet og leveret volumen, og at der i årene 2007 og 2008 har været en kraftig øgning i ansøgninger om koncessioner for etablering af fjernvarme i Norge. Mens væksten i fjernvarmeudbygningen betyder at sektoren i stigende grad får en central plads i den norske varmeforsyning, betyder udviklingen også at den norske fjernvarmesektor løbende kommer i kontakt med mulige konfliktflader og der stilles i flere tilfælde spørgsmålstegn ved rationalet bag fjernvarmens udviklingsmønster og udbredelse i Norge. Det følgende stiller skarpt på to forskellige nyhedsartikler der på hver sin måde tjener som eksempel på fjernvarmens udfordringer i det norske marked. Umiddelbart efter præsentation af de to eksempler, fremhæves de primære udfordringer interesseorganisationen Norsk Fjernvarme har identificeret i forbindelse med den videre udbygning af fjernvarme i Norge. Eksempel 1: fjernvarme blir altfor dyrt Med titlen Fjernvarme blir alt for dyrt udgav det norske fagmagasin Teknisk Ukebrev i 2010 en kritisk artikel omhandlende et nyt boligprojekt med tilknytningspligt til det lokale fjernvarmenet i Jåsund. I artiklen argumenterer selskabet med ansvar for opførelsen af boligerne at udgiften i forbindelse med tilknytning til det lokale fjernvarmenet på NOK per bolig var en unødvendig og dårlig investering. Dels fandt man prisen for dyr. Samtidig argumenterede ejendomsselskabet for at fjernvarmen i et miljøperspektiv er et dårligt valg i sammenligning med alternative løsninger tilgængelig. Casen sætter fokus på tre områder der alle har vist sig centrale i den norske fjernvarmedebat: tilknytningspligt, pris og miljø. Fjernvarme bliver altfor dyrt. Kilde: Teknisk Ukeblad af 29

16 Eksempel 2: Stort potentiale for fjernvarme i Oslo En nylig diskussion opstod omkring det egentlige potentialet for fjernvarme i Norge på baggrund af en nyudgiven rapport der fandt at fjernvarme i Norge ikke nødvendigvis er et godt alternativ til andre løsninger på markedet. Konklusionen blev omtalt som nedslående for fjernvarme i flere norske medier. Norsk Fjernvarme gik i clinch med resultaterne i en artikel med titlen Stort potensial for fjernvarme i Oslo-regionen der baseret på en lignende rapport fra SINTEF Energi argumenterer for fjernvarme som et nødvendigt alternativ i Norge. F.eks. fordi der i en by som Oslo flere gange har, ville være behov for rationering i perioder med kulde og lav vandmagasinopfyldning. Casen sætter fokus på at fjernvarmens relevans og muligheder i Norge også på et overordnet niveau fortsat debatteres. Stort Potensial for fjernvarme i Oslo-regionen af Norsk Fjernvame.. Kilde: Primære Udfordringer De to eksempler er sammen med en række lignende sager udtryk for at fjernvarme i Norge har opnået en central placering, og i forhold til tidligere tiders anonyme tilværelse giver det anledning til diskussioner om fjernvarmes nuværende og fremtidige position i Norge. Af denne grund er offentlig og politisk meningsdannelse for fjernvarmens aktører blevet vigtigere over tid, og interesseorganisationen Norsk Fjernvarme peger på følgende udfordringer i den forbindelse: Indførelse af passivhusstandard: den øgede energieffektivisering i den norske byggemasse, blandt andet i forbindelse med den foreslåede indførsel af passivhus-standarden fra 2015, kan på sigt give udfordringer fordi fjernvarmen i høj grad skal implementeres i nybyggeri. Med lave energibehov i forhold til den eksisterende boligmasse kan udviklingen fortynde fjernvarmens kundebase i Norge. Omdømme og Spidslast: Fjernvarmes miljømæssige omdømme på politisk niveau og i den brede offentlighed er en udfordring da man som spidslast benytter fossile brændsler. I kuldeåret 2010 var brugen af fossilbrændstof usædvanlig højt efter norske standarder. Dette bruges i argumentationen mod udbygning af fjernvarmenettet i Norge. En overgang til 100 % fornybar spidslast er dyr og møder ikke opbakning i hele den norske fjernvarmebranche. Energimærkning og Støtte: Den norske Energimærkning er en central hindring for videre udbredelse af fjernvarme i Norge da ordningen ikke 16 af 29

17 anerkender fjernvarme gennem sine krav og kriterier. I henhold til de nuværende energimærkningsordning er byggerier som alene har fjernvarme til opvarmning ikke kvalificerede som energiklasse A-byggeri. Den højst mulige karakter er i stedet karakten B, med mindre andre anordninger som f.eks. varmepumper eller solceller er integreret i byggeriet. I forbindelse med den løbende dialog og diskussion omkring fjernvarme i Norge, er der kontinuerligt opmærksomhed rettet mod hvorledes man kan sikre at fjernvarme også i fremtiden møder den nødvendige opbakning for branchens videre vækst og udvikling. Indsatsen er blandt andet bygget op omkring kommunikationsstrategier målrettet de norske forbrugere. Det søges også løbende at påvirke politiske processer f.eks. gennem høringssvar, og at forbedre det saglige grundlag for fjervarme i Norge gennem forskellige typer forskningsprojekter. Flere af disse er inkluderet i litteraturlisten til denne rapport. 17 af 29

18 5. Innovation & Next Practice På baggrund af de foregående afsnit søger det følgende at sætte fokus på innovation og udvikling i den norske fjernvarmesektor. Baggrunden er studiet Innovasjon i Fjernvarme publiceret på foranledning af Enova i februar Undersøgelsen er baseret på en række workshops med deltagelse af aktører fra den norske fjernvarmebranche, og der søges i rapporten blandt andet at gøre status over udviklingen af fjernvarme i Norge og at præsenteres forslag til fremtidige Next Practice initiativer i sektoren. Statuspunkter over norsk fjernvarme Rapporten Innovasjon i Fjernvarme byder på en række interessante konklusioner opsummeret i seks punkter. Statuspunkterne sætter blandt andet fokus på branchen forståelse af egne kompetencer, og der gøres et forsøg på at identificere hovedtrends i industrien. Samtidig lægges der op til debat om subsidieringens rolle i forbindelse med fjernvarmens videre udvikling, og om branchens (manglende) kundeorientering. De seks statuspunkter er præsenteret enkeltvis i det følgende: Seks Statuspunkter Over Norsk Fjernvarme 1. Enkelthed i forhold til miljøvenlighed. Mens fagfolk typisk finder at der ikke findes en bedre, grønnere og mere fleksibel energiløsning end fjernvarme, søger brugerne at være grønne gennem certifikater som Energimærket, der i dagens marked ikke belønner fjernvarmen tilstrækkeligt. Fjernvarmen er i dag fra forbrugernes synspunkt på grund af 18 af 29

19 mærkningsordninger derfor mere et pålæg (gennem tilknytningspligten) end et foretrukket valg Uudnyttede muligheder i værdikæden. Den norske fjernvarmebranche har længe været subsidieret. Dette har været nødvendigt for etableringen af et norsk marked for fjernvarme, men på samme tid kan det se ud til at nogen også finder subsidiering og tilknytningspligt som værende i vejen for fremtidig vækst. Ser man på tilbagemeldingerne fra brugerne, findes det at fjernvarmebranchen vil kunne nyde gavn af lavt hængende frugter ved at bevæge sig længere i værdikæden, og ved at være mere forbrugerorienterede. 3. Manglende forståelse af egne kernekompetencer. Kigger man nærmere på den norske fjernvarmebranche bliver det klart at branchen forståelse af egne kompetencer peger i mange forskelligartede retninger. Dette kan være positivt, men kan også tyde på at branchen mangler en tydeligere profil og udvikling. 4. Fragmenterede trends. Der har været mange forskellige bud på hvilke trends der præger den norske fjernvarmebranche, men de er fragmenterede og ikke sammenhængende. Derfor er der i branchen behov for at finde det man i sum tror, vil kunne repræsentere mulige brud og nye retninger for udviklingen i den norske fjernvarmebranche. 5. Etablerede sandheder skal udfordres. Dagens etablerede sandheder i den norske fjernvarmebranche indeholder en fælles tro på hvad som er den rigtige måde at prissætte, organisere, markedsføre, konkurrer og udvikle produkter og tjenester på. Disse skal udfordres jævnligt. 6. Kundernes behov imødekommes ikke. Fjernvarmebranchen har traditionelt ikke vært optaget af kundernes egentlige behov, da reguleringer som tilknytningspligt og koncessioner har afgjort hvad man som fjernvarmeleverandør tilbyder. Gennem en digitalisering af energisystemerne vil man møde udfordringer i at tilpasse sig kundernes behov for fleksibilitet og individuelle løsninger. Derfor er der behov for at vide mere om hvad der driver kundernes ønsker, valg og prioriteringer. De seks punkter giver som angivet et indblik i de deltagende fjernvarmeaktørers tanker om sig selv under de afholdte workshops, og i deres helhed giver de indtryk af en branche som er klar til at forny sine arbejdsmetoder, og til at arbejde konstruktivt med sit økonomiske grundlag og udvikling. 2 Energimærket består af to elementer en bogstavkarakter og et opvarmningsmærke. Bogstavkarakteren fastsættes baseret på den leverede energi, og dette gør at varmepumper foretrækkes fremfor fjernvarme fordi karakteren dermed bliver bedre. I opvarmningsmærket scorer fjernvarme højt, men dette mærke har lille opmærksomhed sammenlignet med karakteren. Se mere på: 19 af 29

20 Forslag til Next Practice Udover en status over fjernvarmen i Norge i dag biddrager det seneste Enova studie gennem sine workshops også med en række forslag til hvorledes fjernvarmen i Norge kan bevæge sig fremover. Forslagene er struktureret i fire kategorier: Markedstilbud, Værdiopfattelse, Proces og Struktur og Forretningsmodeller, og giver blandt andet konkrete forslag til nye produkter og tjenester og fremtidige tiltag i forbindelse med promoveringen af fjernvarme for den brede offentlighed. Herved fungerer de foreslåede initiativer som en pegepind for hvorledes den norske fjernvarmebranche aktivt forestiller sig at kunne påvirke retningen for sin egen udvikling. Branchens Next Practice Initiativer Markedstilbud - Hvilke nye produkter og tjenester, koncepter og løsninger, kan være med til at udfordre dagens markedstilbud? Det foreslås at der lanceres et nyt produkt under navnet X-andel fornybart. Med produktet vil man kunne sælge X-andel fornybar energileverance gennem differentierede pakker med forskellige tariffer alt efter hvor høj en andel fornybart der leveres. Det vil f.eks. kunne være leverandøren som udsteder fornybargarantien på varmeleverancen. Kunden får et mærke som viser hvor fornybar leverancen er, eller en fornybarkarakter. Videre kan man forstille sig at kunden kan få en skattelettelse efter andelen af fornybar energi, som et støttende incitament fra det offentlige. Man kan også oprette et offentligt fornybarregister som vil gøre det attraktivt for virksomheder med ønsket om at være grøn. Hvad angår mere generelle tiltag foreslås oprettelsen af en SmartSentral. Dette vil inkludere en veksler, en pumpe, en eller flere målere med forskellige grænseflader for 20 af 29

21 kommunikation (apps, pc, display), styringsenheder og romsensorer. Det vil være en fælles applikation som styrer ventilationen, varmen, kølingen, brandalarmen, genvinding af energi og kameraovervåging/tyverialarm. Fjernvarmeleverandøren vil i løsningen have mulighed for at tilbyde installation og drift og en pakke med færdig varme. Herved vil man kunne øge den nuværende kundemasse, gøre fjernvarmen mere attraktiv, få nedsat driftsomkostninger og dæmpe effektopper. Værdiopfattelse - Hvordan kan man skabe en ny og bedre verdiopfattelse af fjernvarmen? Det findes at man vil kunne drage fordel af at tænke i øget mærkevareopbygning af fjernvarmen. En konkret ide i branchen er at lave Infomercials gennem en national kampagne med henblik på at synliggøre fjernvarmens fortrin. Samtidig foreslås det at man kan etablere et mærke i form af en oprindelsesgaranti for varmeleverancen hvor kunden betaler ekstra for at få garanteret varme fra fornybare energikilder. Forslag til hvordan fjernvarmeværkerne vil kunne forbedre kundeoplevelsen bliver beskrevet under fællesnavnet Fjernvarmepakken indeholdende fire elementer: installation af anlæg i bygninger sekundært finansieret af net-ejeren (løbende KWh-pris), drift og vedligeholdelse af anlægget, support via et call-center, integrering af smarte hvidevarer i samarbejde med en eller flere store aktører i elektronikbranchen. Proces og struktur hvordan kan man udfordre dagens værdikæde? Det konkluderes at man må øge handlingsrummet for fjernvarmen gennem samspil med andre aktører som har lignende målsætninger om at reducere klimaaftrykket i energiforsyningen. Samtidig ser man det centralt at man i den norske fjernvarme-branche bliver bedre til at kommunikere med forbrugere og myndigheder. Man ønsker at undgå ingeniørsprog, og man vil gøre fjernvarme til et statusprodukt der er moderigtig og populært. Samtidig ønskes det at forbrugerne skal opfatte fjernvarmen som det objektivt bedste alternativ for opvarmning. Man ønsker blandt andet at profilere sig ved kortrejste energikilder og andre til rådighed værende miljøargumenter. Forretningsmodellen hvilke nye forretningsmodeller er mulige for fjernvarme? I forbindelse med en nytænkning af forretningsmodeller foreslås alliancer med selskaber indenfor Facility Management, rørlæggere, automatikere, IT-udviklere og andre varmeeleverandører for at kunne integrere flere former for varmeleverance. I forbindelse med en nytænkning af nuværende og nye indtægtsmodeller konkluderes det at det vil være hensigtsmæssigt med en fastpris på varmeleverancerne og en leasing af anlæg. 21 af 29

22 Med Fokus På Løbende Udvikling Statuspunkterne og de enkelte forslag til nye initiativer i det norske fjernvarmemarked giver et interessant og umiddelbart indblik i hvorledes branchen i Norge betragter sig selv, og på hvilken baggrund nye udviklingsaktiviteter kan forventes at sættes i værk. Selvom de enkelte konklusioner og forslag til tiltag skal tages med forbehold understreger de i deres sammenhæng at der i den norske fjernvarmebranche er fokus på en række potentielle udviklingsområder, og at der er mange mulige og forskelligartede indsatser under overvejelse. Med udgangspunkt i statuspunkterne og Next Practice initiativerne beskrevet i dette afsnit tegner de overordnede udviklingstendenser til at blive en højere grad af kundeorientering, en modernisering af branchens varetilbud og en øget indsats hvad angår branding og profilering af branchen aktiviteter og fjernvarmes fordele. Herudover rettes der opmærksomhed mod bredere samarbejder på tværs af fagskæl og brancher. Dette kan give mulighed også for udenlandske aktører med interesse i Norge. 22 af 29

23 FleksEnergi på besøg ved Akershus Energipark i selskab med Akershus Energi og Norsk Fjernvarme 23 af 29

24 6. Muligheder for Fleksenergi På baggrund af de foregående afsnit ser det følgende nærmere på hvorledes Fleksenergi og netværkets medlemmer vil kunne biddrage med værdi til udviklingen af fjernvarme i Norge. Afsnittet er baseret på en direkte dialog mellem centrale aktører i det norske fjernvarmemarked, sekretariatet for Fleksenergi i Danmark og Danmarks Ambassade i Oslo. Først præsenteres en række overordnede observationer. Herefter følger en overordnet kategorisering af danske muligheder for værdibidrag til den norske fjernvarmesektor, og afslutningsvis introduceres oplæg til relevante temaer i forbindelse med mulige samarbejdsaktiviteter mellem Fleksenergi og aktører i den norske fjernvarmebranche. Overordnede observationer Det står klart at vilkårene for udbredelse af fjernvarme i Norge er ganske anderledes end de som råder i Danmark hvad angår rammevilkår, alternative opvarmningskilder, kundegrupper med videre. Derfor må danske input gennem Fleksenergi gennemtænkes nøje således at initiativer gøres relevante for de involverede norske aktører. Som demonstreret er fjernvarmen ikke som sådan ny i Norge. Landet har haft en beskeden fjernvarmeproduktion siden 1980erne, og har i den forbindelse erfaringer med brugen af fjernvarme under norske forhold og i relation til anden norsk infrastruktur. Dog er det åbenbart at muligheden for erfaringsopsamling på grund af den lave udbredelse af fjernvarme har været begrænset. Samtidig har man på grund af sektorens størrelse kun i mindre grad været i stand til at udvikle egne kompetencer, og den planlagte udbygning af fjernvarmenettet i Norge præsenteret vil i høj grad basere sig på erfaringer og løsninger opsamlet og udviklet i udlandet. Dette skaber en høj grad af interesse for internationale samarbejder og input i den norske fjernvarmesektor. Værdibiddrag Overordnet set kan mulige værdibidrag gennem fleksenergi på baggrund af den norske fjernvarmebranches nuværende ståsted komme til udtryk i en udveksling af erfaringerne baseret på den viden man i Danmark har oparbejdet på baggrund af erfaringer med kollektiv varme både i form af brugerejede (amba-selskaber) og offentlige ejede varmeforsyningsselskaber. Herudover besidder fjernvarmevirksomheder i Nordjylland en række kompetencer hvad angår konkrete produkter, samlede løsninger og rådgivning. Sidst men ikke mindst repræsentere Fleksenergi gennem sit samarbejde med danske producenter, fjernvarmeværker og forskningsinstitutioner som Aalborg Universitet og VE-Net en række udviklingskompetencer der kan bringes i spil i forbindelse med dansk-norske udviklingssamarbejder. Således kan mulige værdibidrag gennem Fleksenergi opdeles i følgende tre kategorier: 24 af 29

25 Relevante Temaer Med baggrund i de overordnede værdibidrag og baseret på dialogen mellem Ambassaden i Oslo, Fleksenergi og norske fjernvarmeaktører præsenterer det følgende fem konkrete forslag til temaer som kan være særlig interessante i forbindelse med etablering af dansk-norske samarbejdsaktiviteter. De fem temaer er: Varmeplanlægning herunder hvorledes den kommunale varmeplanlægning foregår samt hvorledes et varmeatlas og Varmeplan Danmark kan virke som værktøjer/inspiration i Norge. Forskning i den kollektive varmeforsyning de fremadrettede udfordringer i forhold til energikilder, bygningsreglement, lavtemperatur, m.v. Indmaden i et varmeværk afhængig af energikilder Distributionsnet heri nye rørtyper, nedbringelse af omkostninger, levering af manpower m.m. Husinstallationer smarte løsninger, samspil mellem forskellige typer infrastruktur osv. Herudover kan inddrages danske rådgivende ingeniørfirmaer afhængig af hvilke energikilder der ønskes anvendt. De fem temaer fremhævet skal betragtes som foreløbige oplæg, og deres form og indhold skal drøftes i et fortsat tæt parløb med relevante aktører i det norske fjernvarmemarked. 25 af 29

26 7. Konklusion På baggrund af direkte dialog med relevante aktører i den norske fjernvarmebranche og en gennemgang af rapporter publiceret på området har denne rapport tilvejebragt en overordnet afdækning af det norske fjernvarmemarked. Arbejdet har blandt andet afdækket at fjernvarme i Norge er i vækst, og at der forventes op i mod en fordobling af den nuværende kapacitet med investeringer på godt NOK 30 milliarder frem mod Undersøgelsen finder også at den norske fjernvarmebranche står overfor en række udfordringer primært relateret til det norske energimærkesystem, fjernvarmens omdømme og fjernvarmes nuværende og fremtidige kundegrundlag. Samarbejdet mellem Fleksenergi og Danmarks Ambassade i Oslo, og dialogen med norske fjernvarmeaktører, har afdækket muligheder for dansk-norske fjernvarmesamarbejder, med særlig fokus på nordjyske kompetencer. 5 specifikke temaer for samarbejde er bl.a. identificeret og skal diskuteres med aktører i det norske fjernvarmemiljø med henblik på gennemførslen af et eksportfremstød i efteråret Indholdet af denne rapport markerer en status på indsatsen i forbindelse med Fleksenergis målretning af det norske marked, og danner baggrund for nye aktiviteter og initiativer i forbindelse etableringen af norske og nordjyske fjernvarmesamarbejder. Som beskrevet i afsnits 2 har indholdet af denne rapport søgt at gøre overordnet rede for udvalgte forhold af interesse for Fleksenergi og netværkets medlemmer i forbindelse med fjernvarme i Norge. For uddybende analyser af udvalgte områder henvises til rapporterne anvist i litteraturlisten. 26 af 29

27 8. Litteraturliste Potensial for fornybar varm og kjøling i 2020 og 2030, Xrgia Analyse & Rådgivning, februar 2011 Regulering af fjernvarme utredning for Olje- og energidepartementet, Handelshøyskolen BI, juni 2006 Rammebetingelser for utbygning av fornybar energi i Norge, Sverige og Skottland, Fridtjof Nansens Institutt, juni 2010 LOV nr 50: Lov om produksjon, omforming, overføring, omsetning, fordeling og bruk af energi m.m. (Energiloven), From a local to a nordic player, præsenteret den 26. oktober 2009, Trondheim Energi (præsentation) Energi- og kraftbalansen mot 2020, hentet 30. marts 2012, (hjemmeside) Innovasjon i Fjernvarme, udgivet februar 2012, Devoteam, rapport Konkurranseflate mellom fjernvarme og gass, udgivet 22. januar 2007, Enova, rapport Kostnader for fjernvarmeutbyggning, udgivet 6. december 2010, Bioen AS, rapport Fjernvarmepotensial og utbyggingstakt,udgivet den 17. marts 2010, Xrgia, rapport Energiutredninge verdiskaping, forsyningssikkerhet og miljø, udigvet 5. marts, Norges offentlige utredninger, 2012, rapport Tilknytningsplikt FJERNVARME, udgivet i maj 2009, Norsk Fjernvarme, 2009, faktaark Kostnadsrapport vannbåren varme, udgivet 13. oktober 2010, MultiConsult, rapport Fjernvarme et trygt og miljøvennlig alternativ, udgivelsesdato ukendt, Norsk Fjernvarme, brochure The Future of Nordic District Heating A First Look at Districk heat Pricing and Regulation, marts 2009, The NET Research Group, rapport 27 af 29

28 Norge på Jumboplass I bruk af fjernvarme, 8. december 2004, Cicero (Senter for klimaforskning), artikel Fornybar varme 2020 Potensialstudie og analyse av framtidig utbygging av fjernvarme og lokale varmesentraler, September 2007, Xrgia, rapport Klimaregnskab for fjernvarme Felles utslippsfaktorer for den norske fjernvarmebransjen, 19. oktober 2011, Norsk Energi, rapport Fjernvarme i Norge - Faktaprosjekt Norsk Energi 2005, 2. maj 2005, Norsk Energi, rapport Climate Change and Energy Systems impacts, risks and adaptation in the Nordic and Baltic countries, 2012, Nordic Council of Ministers, rapport Stort potensial for fjernvarme I Oslo-regionen, torsdag den 22. marts 2012, Energi Norge, artikel Studie på energibruk i bygg med fjernvarmetilknytning, 22. oktober 2012, Norsk Energi, rapport 28 af 29

29 The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies, Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating Value All the Way. The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any given point of time. Ministry of Foreign Affairs of Denmark Danmarks Ambassade, Oslo Olav Kyrres Gate Oslo Postadr.: Danmarks Ambassade N-0244 Oslo Tel: Fax: af 29

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming

Byggeri og anlæg i Norge. Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Byggeri og anlæg i Norge Oplæg ved Eksportrådgiver Malthe Slemming Frederikshavn torsdag den 20. november 2014 Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227 malsle@um.dk Eksportrådgiver (arkitektur,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Find vejen til det norske marked

Find vejen til det norske marked Underoverskrift (MetaUM str. 16) Find vejen til det norske marked Præsentation ved Eksportrådgiver, Malthe Slemming Torsdag den 23 januar 2014, Ringsted Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY

MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY Invitation MEDLEMSMØDE 4G DISTRICT ENERGY - BETYDNING FOR DEN MODERNE BYS INFRASTRUKTUR, OG EFTERFØLGENDE EKSPORTMULIGHEDER NYBORG, 12. JUNI 2014 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere