Date: File No. Our ref. 69.Norge OSL. Malthe Slemming Case No: af 35

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Date: 25-05-2012 File No. Our ref. 69.Norge.7-125.OSL. Malthe Slemming Case No: 125298. 1 af 35"

Transkript

1 Date: File No. Our ref. 69.Norge OSL. Malthe Slemming Case No: af 35

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og Baggrund... 3 Metode og Fremgangsmåde... 3 Rapportens Struktur Fjernvarme i Norge Kort Fortalt... 6 Statistiske Nøgletal Udviklingen i Markedet... 8 Norge en energination... 8 Befolkningstilvækst & Urbanisering... 8 Vækst eller konsolidering?... 9 Rammebetingelser... 9 Energikilder fokus på fornybar varme Vigtige faktorer for etablering og udbygning Kundegrupper Fjernvarmen i en brydningstid Eksempel 1: fjernvarme blir altfor dyrt Eksempel 2: Stort potentiale for fjernvarme i Oslo Primære Udfordringer Innovation & Next Practice Statuspunkter over norsk fjernvarme Forslag til Next Practice Med Fokus På Løbende Udvikling Muligheder for Fleksenergi Overordnede observationer Værdibiddrag Relevante Temaer Konklusion Litteraturliste af 29

3 1. Indledning og Baggrund Det norske fjernvarmemarked er i vækst, og der forventes investeringer på op i mod NOK 30 mia. i fjernvarme og -køling frem mod Denne positive udvikling byder på konkrete markedsmuligheder for fjernvarmebranchen blandt nordjyske virksomheder med konkurrencedygtige produkter og rådgivningsydelser, der kan bidrage til løsninger indenfor fjernvarmesektoren i Norge. Danmarks Ambassade har i foråret i år afdækket det norske fjernvarmemarked i et tæt samarbejde med Fleksenergi med henblik på at skabe grundlaget for at gennemføre en målrettet indsats på det norske marked i efteråret Der er således synliggjort en række relevante markedsinformationer og skabt kontakt til aktører indenfor branchen med henblik på også at lokalisere mulige norske samarbejdspartnere, med interesse i at deltage i dansk-norske fjernvarmesamarbejder. Det foreløbige resultat af indsatsen i forbindelse med den overordnede afdækning af det norske fjernvarmemarked, og kontakten til relevante aktører i Norge er præsenteret i denne rapport. Metode og Fremgangsmåde Udgangspunktet for markedsafdækningen har været en direkte dialog med relevante aktører i den norske fjernvarmebranche - og en gennemgang af rapporter publiceret på området, som præsenteret i litteraturlisten. Som en del af den forberedende indsats blev der endvidere gennemført et markedsbesøg i Oslo den maj 2012, hvorunder Fleksenergis sekretariat havde lejlighed til at holde møder med centrale norske fjernvarmeaktører og aflægge besøg i marken hos en af de store fjernvarmeproducenter for derigennem at få konkrete markedsinformationer om det norske fjernvarmemarked. Rapportens Struktur Markedsafdækningen præsenteret i denne rapport er inklusiv denne indledning opdelt i 7 sektioner, der hver især sætter fokus på udvalgte områder: 2. Fjernvarme i Norge Kort Fortalt: præsenterer i korte træk fjernvarmemarkedet i Norge. 3. Udviklingen i Markedet: præsenterer en redegørelse af det norske fjernvarmemarked med fokus på den historiske udvikling, energikilder, kundegrupper med mere. 3 af 29

4 4. Fjernvarmen i en brydningstid: Sætter fokus på udvalgte hindringer for fjernvarmens videre udvikling i Norge. 5. Innovation & Next Practice: Stiller gennem studiet Innovasjon i Fjernvarme skarpt på den norske fjernvarmebranches egne forslag til videre udvikling. 6. Muligheder for Fleksenergi: Præsenterer mulighederne for Fleksenergi i Norge i form af tre typer værdibidrag, og fem konkrete forslag til tematisering af en fremtidig indsats i Norge. 7. Konklusion: opsummerer og konkluderer på baggrund af den præsenterede markedsafdækning. 4 af 29

5 5 af 29

6 2. Fjernvarme i Norge Kort Fortalt Fjernvarmeforbruget i Norge er i vækst. I 2010 var det på 4,3 TWh, en stigning på 31 % i forhold til Investeringer i fjernvarme beløb sig i 2010 til NOK 3,6 milliarder, en stigning på 16 % i forhold til niveauet i NOK 2,5 milliarder gik til produktionsanlæg, og NOK 1 millioner til investeringer i distribution. En fortsat udbygning af fjernvarmenettet er i gang: i 2010 blev der givet koncession til 13 nye fjernvarmeprojekter der tilsammen vil øge produktionen med ca. 0,5 TWh årligt. Jf. Energi Norge ligger et realistisk potentiale for tilvækst i fjernevarme-kapacitet fra 4 til 6 TWh frem mod år Udbygningen af fjernvarme i Norge betyder at fjernvarme i dag er tilgængeligt eller undervejs i 92 % af alle norske byer med mere end indbyggere. Store spillere på det norske fjernvarmemarked er organisationerne Norsk Fjernvarme og Enova, og energileverandører som Hafslund, BKK, Lyse, Skagerak og Statkraft. Herudover er Norges Vassdrags- og energidirektorat (NVE) og Olieog Energidepartmentet (OED) vigtige offentlige instanser. Der kræves koncession for fjernvarmeanlæg med produktion til eksterne forbrugere på over 10MW, men mindre anlæg kan også søge om at få adgang til fx tilknytningspligt. Mens koncessioner tildeles af NVE, er det kommunerne der bestemmer om fjernvarmenettet skal være omfattet af tilknytningspligt eller ej. Pris på fjernvarme må for forbrugeren ikke overstige prisen for opvarmning med olie/el. Dette forhold giver en naturlig begrænsning for fjernvarmens udbredelse i Norge. Prisen på fjernvarme var i gennemsnit NOK 65,1 øre/kwh, eksklusiv moms i Dette er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før. Højere pris på el og øget salg af fjernvarme på baggrund af en kold vinter bidrog til betydelig vækst i salgsindtægterne i Sammenlignet med 2009 steg de med 46 procent, og var på NOK 2,7 milliarder. Fjernvarmen i Norge er ikke så udbredt som i Danmark. Der er dog stort politisk fokus på fleksible og fornybare energikilder, og fjernvarme ses som et af flere vigtige elementer i den norske energiomlægning. Det norske Storting stimulerer gennem sine initiativer nye investeringer i infrastrukturen for fjernvarme, for bedre at kunne skifte mellem forskellige varmekilder i energiforsyningen. Der fokuseres overfor forbrugeren på, at fjernvarmen udfaser oliefyringsanlæg og mindsker luftforurening og klimagasser, og en forbrugerundersøgelse i 2011 viste at 81 % af brugerne i Oslo og Akershus foretrækker fjernvarme frem for olie/elektricitet, forudsat at prisen er den samme. Affaldsforbrænding er i Norge den vigtigste energikilde i fjernvarmeproduktionen. I 2010 udgjorde affaldsforbrænding således 32,4 procent af den totale produktion. Olie- og elkedler stod hver for omkring 14 procent af fjernvarmeproduktionen. Andelen af fjernvarmeproduktionen fra flis- og bioolieanlæg steg med 3,5 procentpoint til 19 procent i 2010, mens gas, spildvarme og varmepumper udgjorde henholdsvis 8,3 procent, 4,3 procent og 8,6 procent. 6 af 29

7 Statistiske Nøgletal *) De statistiske nøgletal præsenteret ovenfor er hentet fra Statistisk Sentralbyrå, Norges officielle statistik database. Statistik for fjernvarmen i Norge for 2011 forventes offentliggjort senere på året. Det skal noteres at statistikken ikke medtager tal fra mindre fjernvarmeværker. 7 af 29

8 3. Udviklingen i Markedet Dette afsnit søger at afdække hvorledes fjernvarme henover de seneste årtier har udviklet sig fra at være så godt som ikke eksisterende i Norge til at blive et centralt element i den norske varmeforsyning. Afsnittet sætter fokus på fjernvarmens historiske udvikling, de norske rammebetingelser, energikilder i brug, geografiske indsatsområder og fjernvarmens primære kundegrupper. Afsnittet søger at præsentere korte redegørelser af udvalgte emner. For mere dybdegående analyser på de enkelte områder henvises der til materialet præsenteret i litteraturlisten. Norge en energination Centralt for energiproduktionen i Norge er landets store forekomster af olie og gas i Nordsøen der siden 70erne har bevirket at Norge er en betydelig eksportør af fossile brændstoffer til verdensmarkedet. Samtidig råder landet over store vandkraftressourcer der helt siden den tidlige industrialisering har oversvømmet norsk industri og norske husstande med billig strøm. Det store indhold af fornybar vandkraft i det norske kraftsystem bidrager til at fornybar energi i Norge i 2009 havde en andel på hele 65 procent 1, og vandkraft repræsenterer hovedelen af denne. Til sammenligning lå gennemsnittet i EU på 11,7 procent. Mens udbredelsen af fjernvarme i Norge er kommet sent i gang set i forhold til f.eks. Danmark, er der en række faktorer der bevirker at fjernvarme de senere år i stigende grad har vundet frem i landet. Ifølge Norges Offentlige Udredninger er årsagerne blandt andet Norges øgede energiforbrug, den internationale klimadagsorden og forsyningssikkerhed (NOU, 2012). Hertil kan tilføjes voksende energipriser, og en igangværende urbanisering der betyder at Norges byer vil vokse betydeligt de kommende år. Overordnet set er der tale om en udvikling hvor energi er kommet højt på den politiske agenda både på grund af indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordener. Det er blandt andet i lyset af dette, at et samlet Storting i 2000 satte ind med en øget satsning på vandbåren varme og fornybare energikilder, og i 2001 oprettedes organisationen Enova med en målsætning om at sikre en bæredygtig udvikling af norsk energiforbrug og produktion gennem finansielle instrumenter og incitamenter. Befolkningstilvækst & Urbanisering Den foreliggende udvikling af den norske infrastruktur har udover den energipolitiske dagsorden, som nævnt bl.a. sit udgangspunkt i den norske befolkningstilvækst og et demografisk skift, der betyder, at Norges store byer vil vokse betragteligt de kommende årtier. Således forventes det f.eks., at Oslo vil skulle huse indbyggere i 2030 sammenlignet med i Tilsvarende udvikling vil gøre sig gældende i Trondheim, Bergen og Stavanger og i mange andre af Norges større byområder. Urbaniseringen og befolkningstilvæksten har betydning for udbygningen af fjernvarmenettet da den 1 baseret på beregningerne tilknyttet EUs fornybardirektiv 8 af 29

9 vil øge energibehovet og befolkningstætheden i udvalgte områder, og herved resultere i at fjernvarme vil blive styrket som alternativ til den traditionelle varmeforsyning. Vækst eller konsolidering? Fjernvarme i Norge befinder sig fortsat i en opbygningsfase, med fokus på konstruktion af nye fjernvarmeværker og udvidelse af de eksisterende. Mens fjernvarmekapaciteten i 2000 var på bare 1,5 TWh var nettoforbruget i 2010 på 4,3 TWh. Med den planlagte vækst forventer man at nå et forbrug på op i mod 8 TWh inden Den forventede vækst i det norske fjernvarmenet er blandt andet baseret på nye attraktive rammebetingelser introduceret i 2007/2008 som har bevirket at der har været hård konkurrence blandt markedets aktører for opnåelse af nye koncessioner. Hovedkriterierne for tildelingen af koncessionstilladelser er effektiv udnyttelse af lokale ressourcer, miljøpåvirkninger, omkostninger og forsyningssikkerhed, og graferne og søjlerne præsenteret i Figur 1 præsenterer udviklingen i søgning om koncession, tildelte koncessionsområder, afslag, bruttoproduktion af fjernvarme og den beregnede mulige produktion på baggrund af de koncessionsgivne områder. Illustrationen understreger dels den jævne stigning i produktionen af fjernvarme de seneste årtier, og den kraftige stigning i ansøgninger om koncessioner i 2007 og Figuren demonstrer også den massive stigning i beregnet mulig produktion for nye koncessionsuddelinger i 2007/08. Figur 1: status på fjernvarme Kilde: NVE, 2010 Rammebetingelser Rammebetingelserne for fjernvarme i Norge har ændret sig over tid, og den nuværende lovramme for området er indarbejdet som kapitel 5 i Energiloven vedtaget af Stortinget første gang i Grundlæggende regulerer lovgivningen for fjernvarme forhold omkring koncession ( 5-1 og 5-2), tilknytningspligt ( 5-3), leveringspligt ( 5-4), prisforhold ( 5-5) og nedlæggelse ( 5-6). Dagens offentlige regulering af fjernvarmesektoren betyder blandt andet at fjernvarmeanlæg som har en samlet ydelse på mere end 10 MW, og som har eksterne kunder skal være tildelt 9 af 29

10 koncession. Samtidig må prisen for fjernvarme ikke overstige prisen for elektrisk opvarmning. Pris på elektricitet fungerer altså som et pristag for fjernvarmeleverandørerne som illustreret i grafen nedenfor der viser prisudviklingen for el og fjernvarme mellem Figur 2: Udviklingen i prisen for el og fjernvarme Kilde: Nordic Energy Perspectives, 2009 Energiloven rummer i 5-3 mulighed for at fjernvarmeanlæg kan inkludere tilknytningspligt. Således kan der pålægges tilknytningspligt for alt nyt byggeri indenfor et område som er omfattet af fjernvarmekoncessionen, og byggeri indenfor koncessionsområdet der gennemgår omfattende renovering eller ombygning. Kunder som pålægges tilknytningspligt er forpligtet til at installere et vandbåren varmeanlæg der kan tilkobles fjernvarme. De er desuden pålagt at betale anlægsbidrag og faste årlige udgifter uanset om fjernvarmen benyttes eller ej. Der er ingen formel brugspligt for fjernvarme, og ansvaret for beslutning om tilknytningspligt er placeret i de norske kommuner. Energikilder fokus på fornybar varme Helt siden den tidlige begyndelse på fjernvarme i Norge har den primære energikilde været affaldsforbrænding. Således har varme fra affaldsforbrænding udgjort godt halvdelen af den varme som er leveret gennem det norske fjernvarmenet i perioden 1990 til Herudover stod elektricitet i de tidlige 90ere som en hovedkilde, og oliekedler har også spillet en central rolle som spidslast. Andre energikilder som f.eks. varmepumper, spildvarme, og flis- og bioolieanlæg har udgjort en mindre del af det samlede energikildegrundlag. 10 af 29

11 Figur 3: brug af forskellige energibærer i norske fjernvarmeanlæg. Kilde: Energiforsyningens Fællesorganisjon/En FO, 1998 Et resultat i forbindelse med udbredelse af fjernvarme i Norge er at fjernvarmen historisk er blevet fordelt på flere energikilder som illustreret i diagrammet i Figur 6 der angiver nettoproduktionen af fjernvarme fordelt på energikilder i brug i Andelen af varme fra affaldsforbrænding i den samlede nettoproduktion er på grund af sin naturlige begrænsning faldet til godt 30 %, og olie- og elkedler repræsenterer i dagens marked en mindre men dog betydelig andel. Figur 4: Nettoproduktionen af fjernvarme fordelt på forskellige energikilder målt i procent. Kilde: SSB, Flis og bioolie repræsenterer over tid en mere markant del af nettoproduktionen med en andel i dagens marked på næsten 20 %. Varmepumper og gas står hver for omkring 8 %, og spilvarme ligger med en andel på 4,3 %. Det kan tilføjes at sammensætningen af energikilder afhænger af forholdende det enkelte år (kulde og vandmagasiner), og at lokalt baseret fornybar varme prioriteres såfremt det er lønsomt. I et fremtidigt perspektiv anslås det af Norsk Fjernvarme at biobrændsel vil repræsentere en andel på omkring 40 %, og at fossile brændsler vil være så godt som udfaset i Vigtige faktorer for etablering og udbygning I forbindelse med udbygningen af fjernvarme i Norge blev der i 2004 gennemført en undersøgelse med henblik på at identificere de vigtigste faktorer for etableringen af fjernvarme i Norge. Udvalgte fjernvarmeselskaber blev i den anledning af Norsk Energi, et konsulent selskab og forening for energibrugere og 11 af 29

12 producenter, bedt om at rangere en række faktorer fra 1 til 6, efter hvor vigtig faktoren blev vurderet at være for enten etableringen eller udbygning fjernvarmenettet. Undersøgelsen viste at lokale ildsjæle historisk har haft størst betydning for etableringen af de eksisterende fjernvarmenet, og at lønsomhed har størst betydning for en videre udbygning af nettet. Samtidig viste undersøgelsen at udnyttelsen af lokale grundlastkilder havde stor betydning for den oprindelige etablering af fjernvarmeanlæggene. En aflastning af det eksisterende el-net blev rangeret på en 5 plads over de mest betydningsfulde faktorer af 15 mulige. Figur 5: Vigtigste faktorer for videre udbygning af fjernvarmeanlæg i Norge. Kilde: Norsk Energi, Den samlede rangering af faktorer for en videre udbygning af fjernvarmenettet er præsenteret i Figur 5. Her ses det hvorledes lønsomhed, rammevilkår og kundegrundlag vurderes som mest betydningsfulde. Samtidig ses det at offentlige støtteordninger vurderes som næsten lige så betydningsfulde som det lokale kundegrundlag. Brugernes alternative energipriser spiller også en betydelig rolle. Konkurrence fra direkte el, konvertering af eksisterende byggeri og tekniske udfordringer er af fjernvarmeværkerne vurderet mindre betydningsfulde. Kundegrupper De norske fjernvarmeværkers kundegrupper er under stadig udvikling. Den absolut største gruppe er erhvervsbyggeri og offentlige bygninger, og dette segment udgør mere end ¾ del af fjernvarmens samlede kundemasse i Norge. 62 % i gruppen har olie og el som alternative energikilder, og 16 % har tilknytningspligt. Norske husholdninger udgør en begrænset kundegruppe på godt 20 % hvoraf den største andel på 14 % er boligblokke med olie og el som alternativ opvarmningskilde jævnfør diagrammet i Figur 10. Kun 5 % af fjernvarmens kundemasse i Norge er småhuse/rækkehuse. Eneboliger udgør en lille andel af kundebasen, og rene villa/eneboligområder har historisk ikke været lønsomme at forsyne for fjernvarmeselskaberne. 12 af 29

13 Figur 6: kundesammensætning. Kilde: Norsk Energi, En udfordring i forbindelse med udvidelsen af den nuværende kundegruppe er manglende infrastruktur og installationer i den eksisterende byggemasse. Herudover er der er en naturlig begrænsning indbygget i de norske rammevilkår, den nuværende befolkningstæthed og de øvrige vilkår i markedet. Analyser udarbejdet af konsulentselskabet Xrgia fra 2007 viser at fjernvarme fremadrettet primært vil være relevant i norske centrumszoner med høj befolkningstæthed, og at fjernvarmeudbygningen har en klar konkurrenceflade til brugen af naturgas. Undersøgelsen finder at el fortsat er den mest konkurrencedygtige energiløsning i forhold til det samlede antal kommuner i Norge, og at fjernvarme og naturgas ikke vil være konkurrencedygtigt i godt halvdelen af de norske kommuner. Samtidig findes det at fjernvarme fremstår som den billigste løsning i centrumszonen af 135 norske kommuner. Det findes også at fjernvarme vil være hensigtsmæssig i såkaldte tætstedszoner i 119 norske kommuner. 13 af 29

14 Det moderne Norge - den norske opera og ballet ved Bjørvika i Oslo Oslo boomer - byggekraner i centrum af den norske hovedstad 14 af 29

15 4. Fjernvarmen i en brydningstid Det kan baseret på denne korte redegørelse af fjernvarme i Norge fastslås at sektoren har været præget af jævn vækst hvad angår kapacitet og leveret volumen, og at der i årene 2007 og 2008 har været en kraftig øgning i ansøgninger om koncessioner for etablering af fjernvarme i Norge. Mens væksten i fjernvarmeudbygningen betyder at sektoren i stigende grad får en central plads i den norske varmeforsyning, betyder udviklingen også at den norske fjernvarmesektor løbende kommer i kontakt med mulige konfliktflader og der stilles i flere tilfælde spørgsmålstegn ved rationalet bag fjernvarmens udviklingsmønster og udbredelse i Norge. Det følgende stiller skarpt på to forskellige nyhedsartikler der på hver sin måde tjener som eksempel på fjernvarmens udfordringer i det norske marked. Umiddelbart efter præsentation af de to eksempler, fremhæves de primære udfordringer interesseorganisationen Norsk Fjernvarme har identificeret i forbindelse med den videre udbygning af fjernvarme i Norge. Eksempel 1: fjernvarme blir altfor dyrt Med titlen Fjernvarme blir alt for dyrt udgav det norske fagmagasin Teknisk Ukebrev i 2010 en kritisk artikel omhandlende et nyt boligprojekt med tilknytningspligt til det lokale fjernvarmenet i Jåsund. I artiklen argumenterer selskabet med ansvar for opførelsen af boligerne at udgiften i forbindelse med tilknytning til det lokale fjernvarmenet på NOK per bolig var en unødvendig og dårlig investering. Dels fandt man prisen for dyr. Samtidig argumenterede ejendomsselskabet for at fjernvarmen i et miljøperspektiv er et dårligt valg i sammenligning med alternative løsninger tilgængelig. Casen sætter fokus på tre områder der alle har vist sig centrale i den norske fjernvarmedebat: tilknytningspligt, pris og miljø. Fjernvarme bliver altfor dyrt. Kilde: Teknisk Ukeblad af 29

16 Eksempel 2: Stort potentiale for fjernvarme i Oslo En nylig diskussion opstod omkring det egentlige potentialet for fjernvarme i Norge på baggrund af en nyudgiven rapport der fandt at fjernvarme i Norge ikke nødvendigvis er et godt alternativ til andre løsninger på markedet. Konklusionen blev omtalt som nedslående for fjernvarme i flere norske medier. Norsk Fjernvarme gik i clinch med resultaterne i en artikel med titlen Stort potensial for fjernvarme i Oslo-regionen der baseret på en lignende rapport fra SINTEF Energi argumenterer for fjernvarme som et nødvendigt alternativ i Norge. F.eks. fordi der i en by som Oslo flere gange har, ville være behov for rationering i perioder med kulde og lav vandmagasinopfyldning. Casen sætter fokus på at fjernvarmens relevans og muligheder i Norge også på et overordnet niveau fortsat debatteres. Stort Potensial for fjernvarme i Oslo-regionen af Norsk Fjernvame.. Kilde: Primære Udfordringer De to eksempler er sammen med en række lignende sager udtryk for at fjernvarme i Norge har opnået en central placering, og i forhold til tidligere tiders anonyme tilværelse giver det anledning til diskussioner om fjernvarmes nuværende og fremtidige position i Norge. Af denne grund er offentlig og politisk meningsdannelse for fjernvarmens aktører blevet vigtigere over tid, og interesseorganisationen Norsk Fjernvarme peger på følgende udfordringer i den forbindelse: Indførelse af passivhusstandard: den øgede energieffektivisering i den norske byggemasse, blandt andet i forbindelse med den foreslåede indførsel af passivhus-standarden fra 2015, kan på sigt give udfordringer fordi fjernvarmen i høj grad skal implementeres i nybyggeri. Med lave energibehov i forhold til den eksisterende boligmasse kan udviklingen fortynde fjernvarmens kundebase i Norge. Omdømme og Spidslast: Fjernvarmes miljømæssige omdømme på politisk niveau og i den brede offentlighed er en udfordring da man som spidslast benytter fossile brændsler. I kuldeåret 2010 var brugen af fossilbrændstof usædvanlig højt efter norske standarder. Dette bruges i argumentationen mod udbygning af fjernvarmenettet i Norge. En overgang til 100 % fornybar spidslast er dyr og møder ikke opbakning i hele den norske fjernvarmebranche. Energimærkning og Støtte: Den norske Energimærkning er en central hindring for videre udbredelse af fjernvarme i Norge da ordningen ikke 16 af 29

17 anerkender fjernvarme gennem sine krav og kriterier. I henhold til de nuværende energimærkningsordning er byggerier som alene har fjernvarme til opvarmning ikke kvalificerede som energiklasse A-byggeri. Den højst mulige karakter er i stedet karakten B, med mindre andre anordninger som f.eks. varmepumper eller solceller er integreret i byggeriet. I forbindelse med den løbende dialog og diskussion omkring fjernvarme i Norge, er der kontinuerligt opmærksomhed rettet mod hvorledes man kan sikre at fjernvarme også i fremtiden møder den nødvendige opbakning for branchens videre vækst og udvikling. Indsatsen er blandt andet bygget op omkring kommunikationsstrategier målrettet de norske forbrugere. Det søges også løbende at påvirke politiske processer f.eks. gennem høringssvar, og at forbedre det saglige grundlag for fjervarme i Norge gennem forskellige typer forskningsprojekter. Flere af disse er inkluderet i litteraturlisten til denne rapport. 17 af 29

18 5. Innovation & Next Practice På baggrund af de foregående afsnit søger det følgende at sætte fokus på innovation og udvikling i den norske fjernvarmesektor. Baggrunden er studiet Innovasjon i Fjernvarme publiceret på foranledning af Enova i februar Undersøgelsen er baseret på en række workshops med deltagelse af aktører fra den norske fjernvarmebranche, og der søges i rapporten blandt andet at gøre status over udviklingen af fjernvarme i Norge og at præsenteres forslag til fremtidige Next Practice initiativer i sektoren. Statuspunkter over norsk fjernvarme Rapporten Innovasjon i Fjernvarme byder på en række interessante konklusioner opsummeret i seks punkter. Statuspunkterne sætter blandt andet fokus på branchen forståelse af egne kompetencer, og der gøres et forsøg på at identificere hovedtrends i industrien. Samtidig lægges der op til debat om subsidieringens rolle i forbindelse med fjernvarmens videre udvikling, og om branchens (manglende) kundeorientering. De seks statuspunkter er præsenteret enkeltvis i det følgende: Seks Statuspunkter Over Norsk Fjernvarme 1. Enkelthed i forhold til miljøvenlighed. Mens fagfolk typisk finder at der ikke findes en bedre, grønnere og mere fleksibel energiløsning end fjernvarme, søger brugerne at være grønne gennem certifikater som Energimærket, der i dagens marked ikke belønner fjernvarmen tilstrækkeligt. Fjernvarmen er i dag fra forbrugernes synspunkt på grund af 18 af 29

19 mærkningsordninger derfor mere et pålæg (gennem tilknytningspligten) end et foretrukket valg Uudnyttede muligheder i værdikæden. Den norske fjernvarmebranche har længe været subsidieret. Dette har været nødvendigt for etableringen af et norsk marked for fjernvarme, men på samme tid kan det se ud til at nogen også finder subsidiering og tilknytningspligt som værende i vejen for fremtidig vækst. Ser man på tilbagemeldingerne fra brugerne, findes det at fjernvarmebranchen vil kunne nyde gavn af lavt hængende frugter ved at bevæge sig længere i værdikæden, og ved at være mere forbrugerorienterede. 3. Manglende forståelse af egne kernekompetencer. Kigger man nærmere på den norske fjernvarmebranche bliver det klart at branchen forståelse af egne kompetencer peger i mange forskelligartede retninger. Dette kan være positivt, men kan også tyde på at branchen mangler en tydeligere profil og udvikling. 4. Fragmenterede trends. Der har været mange forskellige bud på hvilke trends der præger den norske fjernvarmebranche, men de er fragmenterede og ikke sammenhængende. Derfor er der i branchen behov for at finde det man i sum tror, vil kunne repræsentere mulige brud og nye retninger for udviklingen i den norske fjernvarmebranche. 5. Etablerede sandheder skal udfordres. Dagens etablerede sandheder i den norske fjernvarmebranche indeholder en fælles tro på hvad som er den rigtige måde at prissætte, organisere, markedsføre, konkurrer og udvikle produkter og tjenester på. Disse skal udfordres jævnligt. 6. Kundernes behov imødekommes ikke. Fjernvarmebranchen har traditionelt ikke vært optaget af kundernes egentlige behov, da reguleringer som tilknytningspligt og koncessioner har afgjort hvad man som fjernvarmeleverandør tilbyder. Gennem en digitalisering af energisystemerne vil man møde udfordringer i at tilpasse sig kundernes behov for fleksibilitet og individuelle løsninger. Derfor er der behov for at vide mere om hvad der driver kundernes ønsker, valg og prioriteringer. De seks punkter giver som angivet et indblik i de deltagende fjernvarmeaktørers tanker om sig selv under de afholdte workshops, og i deres helhed giver de indtryk af en branche som er klar til at forny sine arbejdsmetoder, og til at arbejde konstruktivt med sit økonomiske grundlag og udvikling. 2 Energimærket består af to elementer en bogstavkarakter og et opvarmningsmærke. Bogstavkarakteren fastsættes baseret på den leverede energi, og dette gør at varmepumper foretrækkes fremfor fjernvarme fordi karakteren dermed bliver bedre. I opvarmningsmærket scorer fjernvarme højt, men dette mærke har lille opmærksomhed sammenlignet med karakteren. Se mere på: 19 af 29

20 Forslag til Next Practice Udover en status over fjernvarmen i Norge i dag biddrager det seneste Enova studie gennem sine workshops også med en række forslag til hvorledes fjernvarmen i Norge kan bevæge sig fremover. Forslagene er struktureret i fire kategorier: Markedstilbud, Værdiopfattelse, Proces og Struktur og Forretningsmodeller, og giver blandt andet konkrete forslag til nye produkter og tjenester og fremtidige tiltag i forbindelse med promoveringen af fjernvarme for den brede offentlighed. Herved fungerer de foreslåede initiativer som en pegepind for hvorledes den norske fjernvarmebranche aktivt forestiller sig at kunne påvirke retningen for sin egen udvikling. Branchens Next Practice Initiativer Markedstilbud - Hvilke nye produkter og tjenester, koncepter og løsninger, kan være med til at udfordre dagens markedstilbud? Det foreslås at der lanceres et nyt produkt under navnet X-andel fornybart. Med produktet vil man kunne sælge X-andel fornybar energileverance gennem differentierede pakker med forskellige tariffer alt efter hvor høj en andel fornybart der leveres. Det vil f.eks. kunne være leverandøren som udsteder fornybargarantien på varmeleverancen. Kunden får et mærke som viser hvor fornybar leverancen er, eller en fornybarkarakter. Videre kan man forstille sig at kunden kan få en skattelettelse efter andelen af fornybar energi, som et støttende incitament fra det offentlige. Man kan også oprette et offentligt fornybarregister som vil gøre det attraktivt for virksomheder med ønsket om at være grøn. Hvad angår mere generelle tiltag foreslås oprettelsen af en SmartSentral. Dette vil inkludere en veksler, en pumpe, en eller flere målere med forskellige grænseflader for 20 af 29

21 kommunikation (apps, pc, display), styringsenheder og romsensorer. Det vil være en fælles applikation som styrer ventilationen, varmen, kølingen, brandalarmen, genvinding af energi og kameraovervåging/tyverialarm. Fjernvarmeleverandøren vil i løsningen have mulighed for at tilbyde installation og drift og en pakke med færdig varme. Herved vil man kunne øge den nuværende kundemasse, gøre fjernvarmen mere attraktiv, få nedsat driftsomkostninger og dæmpe effektopper. Værdiopfattelse - Hvordan kan man skabe en ny og bedre verdiopfattelse af fjernvarmen? Det findes at man vil kunne drage fordel af at tænke i øget mærkevareopbygning af fjernvarmen. En konkret ide i branchen er at lave Infomercials gennem en national kampagne med henblik på at synliggøre fjernvarmens fortrin. Samtidig foreslås det at man kan etablere et mærke i form af en oprindelsesgaranti for varmeleverancen hvor kunden betaler ekstra for at få garanteret varme fra fornybare energikilder. Forslag til hvordan fjernvarmeværkerne vil kunne forbedre kundeoplevelsen bliver beskrevet under fællesnavnet Fjernvarmepakken indeholdende fire elementer: installation af anlæg i bygninger sekundært finansieret af net-ejeren (løbende KWh-pris), drift og vedligeholdelse af anlægget, support via et call-center, integrering af smarte hvidevarer i samarbejde med en eller flere store aktører i elektronikbranchen. Proces og struktur hvordan kan man udfordre dagens værdikæde? Det konkluderes at man må øge handlingsrummet for fjernvarmen gennem samspil med andre aktører som har lignende målsætninger om at reducere klimaaftrykket i energiforsyningen. Samtidig ser man det centralt at man i den norske fjernvarme-branche bliver bedre til at kommunikere med forbrugere og myndigheder. Man ønsker at undgå ingeniørsprog, og man vil gøre fjernvarme til et statusprodukt der er moderigtig og populært. Samtidig ønskes det at forbrugerne skal opfatte fjernvarmen som det objektivt bedste alternativ for opvarmning. Man ønsker blandt andet at profilere sig ved kortrejste energikilder og andre til rådighed værende miljøargumenter. Forretningsmodellen hvilke nye forretningsmodeller er mulige for fjernvarme? I forbindelse med en nytænkning af forretningsmodeller foreslås alliancer med selskaber indenfor Facility Management, rørlæggere, automatikere, IT-udviklere og andre varmeeleverandører for at kunne integrere flere former for varmeleverance. I forbindelse med en nytænkning af nuværende og nye indtægtsmodeller konkluderes det at det vil være hensigtsmæssigt med en fastpris på varmeleverancerne og en leasing af anlæg. 21 af 29

22 Med Fokus På Løbende Udvikling Statuspunkterne og de enkelte forslag til nye initiativer i det norske fjernvarmemarked giver et interessant og umiddelbart indblik i hvorledes branchen i Norge betragter sig selv, og på hvilken baggrund nye udviklingsaktiviteter kan forventes at sættes i værk. Selvom de enkelte konklusioner og forslag til tiltag skal tages med forbehold understreger de i deres sammenhæng at der i den norske fjernvarmebranche er fokus på en række potentielle udviklingsområder, og at der er mange mulige og forskelligartede indsatser under overvejelse. Med udgangspunkt i statuspunkterne og Next Practice initiativerne beskrevet i dette afsnit tegner de overordnede udviklingstendenser til at blive en højere grad af kundeorientering, en modernisering af branchens varetilbud og en øget indsats hvad angår branding og profilering af branchen aktiviteter og fjernvarmes fordele. Herudover rettes der opmærksomhed mod bredere samarbejder på tværs af fagskæl og brancher. Dette kan give mulighed også for udenlandske aktører med interesse i Norge. 22 af 29

23 FleksEnergi på besøg ved Akershus Energipark i selskab med Akershus Energi og Norsk Fjernvarme 23 af 29

24 6. Muligheder for Fleksenergi På baggrund af de foregående afsnit ser det følgende nærmere på hvorledes Fleksenergi og netværkets medlemmer vil kunne biddrage med værdi til udviklingen af fjernvarme i Norge. Afsnittet er baseret på en direkte dialog mellem centrale aktører i det norske fjernvarmemarked, sekretariatet for Fleksenergi i Danmark og Danmarks Ambassade i Oslo. Først præsenteres en række overordnede observationer. Herefter følger en overordnet kategorisering af danske muligheder for værdibidrag til den norske fjernvarmesektor, og afslutningsvis introduceres oplæg til relevante temaer i forbindelse med mulige samarbejdsaktiviteter mellem Fleksenergi og aktører i den norske fjernvarmebranche. Overordnede observationer Det står klart at vilkårene for udbredelse af fjernvarme i Norge er ganske anderledes end de som råder i Danmark hvad angår rammevilkår, alternative opvarmningskilder, kundegrupper med videre. Derfor må danske input gennem Fleksenergi gennemtænkes nøje således at initiativer gøres relevante for de involverede norske aktører. Som demonstreret er fjernvarmen ikke som sådan ny i Norge. Landet har haft en beskeden fjernvarmeproduktion siden 1980erne, og har i den forbindelse erfaringer med brugen af fjernvarme under norske forhold og i relation til anden norsk infrastruktur. Dog er det åbenbart at muligheden for erfaringsopsamling på grund af den lave udbredelse af fjernvarme har været begrænset. Samtidig har man på grund af sektorens størrelse kun i mindre grad været i stand til at udvikle egne kompetencer, og den planlagte udbygning af fjernvarmenettet i Norge præsenteret vil i høj grad basere sig på erfaringer og løsninger opsamlet og udviklet i udlandet. Dette skaber en høj grad af interesse for internationale samarbejder og input i den norske fjernvarmesektor. Værdibiddrag Overordnet set kan mulige værdibidrag gennem fleksenergi på baggrund af den norske fjernvarmebranches nuværende ståsted komme til udtryk i en udveksling af erfaringerne baseret på den viden man i Danmark har oparbejdet på baggrund af erfaringer med kollektiv varme både i form af brugerejede (amba-selskaber) og offentlige ejede varmeforsyningsselskaber. Herudover besidder fjernvarmevirksomheder i Nordjylland en række kompetencer hvad angår konkrete produkter, samlede løsninger og rådgivning. Sidst men ikke mindst repræsentere Fleksenergi gennem sit samarbejde med danske producenter, fjernvarmeværker og forskningsinstitutioner som Aalborg Universitet og VE-Net en række udviklingskompetencer der kan bringes i spil i forbindelse med dansk-norske udviklingssamarbejder. Således kan mulige værdibidrag gennem Fleksenergi opdeles i følgende tre kategorier: 24 af 29

25 Relevante Temaer Med baggrund i de overordnede værdibidrag og baseret på dialogen mellem Ambassaden i Oslo, Fleksenergi og norske fjernvarmeaktører præsenterer det følgende fem konkrete forslag til temaer som kan være særlig interessante i forbindelse med etablering af dansk-norske samarbejdsaktiviteter. De fem temaer er: Varmeplanlægning herunder hvorledes den kommunale varmeplanlægning foregår samt hvorledes et varmeatlas og Varmeplan Danmark kan virke som værktøjer/inspiration i Norge. Forskning i den kollektive varmeforsyning de fremadrettede udfordringer i forhold til energikilder, bygningsreglement, lavtemperatur, m.v. Indmaden i et varmeværk afhængig af energikilder Distributionsnet heri nye rørtyper, nedbringelse af omkostninger, levering af manpower m.m. Husinstallationer smarte løsninger, samspil mellem forskellige typer infrastruktur osv. Herudover kan inddrages danske rådgivende ingeniørfirmaer afhængig af hvilke energikilder der ønskes anvendt. De fem temaer fremhævet skal betragtes som foreløbige oplæg, og deres form og indhold skal drøftes i et fortsat tæt parløb med relevante aktører i det norske fjernvarmemarked. 25 af 29

26 7. Konklusion På baggrund af direkte dialog med relevante aktører i den norske fjernvarmebranche og en gennemgang af rapporter publiceret på området har denne rapport tilvejebragt en overordnet afdækning af det norske fjernvarmemarked. Arbejdet har blandt andet afdækket at fjernvarme i Norge er i vækst, og at der forventes op i mod en fordobling af den nuværende kapacitet med investeringer på godt NOK 30 milliarder frem mod Undersøgelsen finder også at den norske fjernvarmebranche står overfor en række udfordringer primært relateret til det norske energimærkesystem, fjernvarmens omdømme og fjernvarmes nuværende og fremtidige kundegrundlag. Samarbejdet mellem Fleksenergi og Danmarks Ambassade i Oslo, og dialogen med norske fjernvarmeaktører, har afdækket muligheder for dansk-norske fjernvarmesamarbejder, med særlig fokus på nordjyske kompetencer. 5 specifikke temaer for samarbejde er bl.a. identificeret og skal diskuteres med aktører i det norske fjernvarmemiljø med henblik på gennemførslen af et eksportfremstød i efteråret Indholdet af denne rapport markerer en status på indsatsen i forbindelse med Fleksenergis målretning af det norske marked, og danner baggrund for nye aktiviteter og initiativer i forbindelse etableringen af norske og nordjyske fjernvarmesamarbejder. Som beskrevet i afsnits 2 har indholdet af denne rapport søgt at gøre overordnet rede for udvalgte forhold af interesse for Fleksenergi og netværkets medlemmer i forbindelse med fjernvarme i Norge. For uddybende analyser af udvalgte områder henvises til rapporterne anvist i litteraturlisten. 26 af 29

27 8. Litteraturliste Potensial for fornybar varm og kjøling i 2020 og 2030, Xrgia Analyse & Rådgivning, februar 2011 Regulering af fjernvarme utredning for Olje- og energidepartementet, Handelshøyskolen BI, juni 2006 Rammebetingelser for utbygning av fornybar energi i Norge, Sverige og Skottland, Fridtjof Nansens Institutt, juni 2010 LOV nr 50: Lov om produksjon, omforming, overføring, omsetning, fordeling og bruk af energi m.m. (Energiloven), From a local to a nordic player, præsenteret den 26. oktober 2009, Trondheim Energi (præsentation) Energi- og kraftbalansen mot 2020, hentet 30. marts 2012, (hjemmeside) Innovasjon i Fjernvarme, udgivet februar 2012, Devoteam, rapport Konkurranseflate mellom fjernvarme og gass, udgivet 22. januar 2007, Enova, rapport Kostnader for fjernvarmeutbyggning, udgivet 6. december 2010, Bioen AS, rapport Fjernvarmepotensial og utbyggingstakt,udgivet den 17. marts 2010, Xrgia, rapport Energiutredninge verdiskaping, forsyningssikkerhet og miljø, udigvet 5. marts, Norges offentlige utredninger, 2012, rapport Tilknytningsplikt FJERNVARME, udgivet i maj 2009, Norsk Fjernvarme, 2009, faktaark Kostnadsrapport vannbåren varme, udgivet 13. oktober 2010, MultiConsult, rapport Fjernvarme et trygt og miljøvennlig alternativ, udgivelsesdato ukendt, Norsk Fjernvarme, brochure The Future of Nordic District Heating A First Look at Districk heat Pricing and Regulation, marts 2009, The NET Research Group, rapport 27 af 29

28 Norge på Jumboplass I bruk af fjernvarme, 8. december 2004, Cicero (Senter for klimaforskning), artikel Fornybar varme 2020 Potensialstudie og analyse av framtidig utbygging av fjernvarme og lokale varmesentraler, September 2007, Xrgia, rapport Klimaregnskab for fjernvarme Felles utslippsfaktorer for den norske fjernvarmebransjen, 19. oktober 2011, Norsk Energi, rapport Fjernvarme i Norge - Faktaprosjekt Norsk Energi 2005, 2. maj 2005, Norsk Energi, rapport Climate Change and Energy Systems impacts, risks and adaptation in the Nordic and Baltic countries, 2012, Nordic Council of Ministers, rapport Stort potensial for fjernvarme I Oslo-regionen, torsdag den 22. marts 2012, Energi Norge, artikel Studie på energibruk i bygg med fjernvarmetilknytning, 22. oktober 2012, Norsk Energi, rapport 28 af 29

29 The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies, Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating Value All the Way. The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any given point of time. Ministry of Foreign Affairs of Denmark Danmarks Ambassade, Oslo Olav Kyrres Gate Oslo Postadr.: Danmarks Ambassade N-0244 Oslo Tel: Fax: af 29

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

SEKTORANALYSE. Grækenland: Offshore vindparker Sektor: Energi og miljø. Udarbejdet af Ambassaden i Athen

SEKTORANALYSE. Grækenland: Offshore vindparker Sektor: Energi og miljø. Udarbejdet af Ambassaden i Athen SEKTORANALYSE Grækenland: Offshore vindparker Sektor: Energi og miljø Udarbejdet af Ambassaden i Athen Date 12-11-2010 File No. 66.DAN.Grækenland.27-1.ATH Our ref. IE Nøgleord: Grækenland, Ambassaden i

Læs mere

Eksportrådet skal fortsat have fokus på værdiskabelse for den enkelte virksomhed og for Danmark som helhed.

Eksportrådet skal fortsat have fokus på værdiskabelse for den enkelte virksomhed og for Danmark som helhed. Dato 01.01.2014 Små og mellemstore danske virksomheder udgør en særlig prioritet. SMV er repræsenterer mere end 95 procent af den danske erhvervsstruktur, de vurderes at besidde et stort og uudnyttet eksportpotentiale,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Dato Januar 2014 Journal nr. 66.DAN.Frankrig.106 PAR Vor ref.

Dato Januar 2014 Journal nr. 66.DAN.Frankrig.106 PAR Vor ref. Dato Januar 2014 Journal nr. 66.DAN.Frankrig.106 PAR Vor ref. zs Frankrig, Eksportrådet Paris, Møbler, Design, Markedsindikatorer, Markedstrends, Messer, Gaveartikler, Dekoration, Bolig Denne sektor rapport

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Få inspiration til nye eksportmarkeder. Netværke med repræsentanter fra 200 virksomheder. Møde eksportrådgivere fra mere end 30 markeder

Få inspiration til nye eksportmarkeder. Netværke med repræsentanter fra 200 virksomheder. Møde eksportrådgivere fra mere end 30 markeder #dkeksportdag VEJEN TIL EKSPORT En eksportsucces kan nås ad flere veje. Dansk Eksportdag er en konference og et netværksmøde for små og mellemstore virksomheder, der sætter fokus på vækstmuligheder gennem

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Find vejen til det norske marked

Find vejen til det norske marked Underoverskrift (MetaUM str. 16) Find vejen til det norske marked Præsentation ved Eksportrådgiver, Malthe Slemming Torsdag den 23 januar 2014, Ringsted Kort om mig selv Malthe Slemming +47 93 473 227

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Varmeforsyningsloven og område 4

Varmeforsyningsloven og område 4 Varmeforsyningsloven og område 4 Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temamøde om Landsbynærvarme Dansk Fjernvarme, marts 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at: fremme den mest samfundsøkonomiske,

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet

Kraftvarmedag. Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Kraftvarmedag Foreningen Danske Kraftvarmeværker Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energiområdet : Folketing, ministerium, myndigheder og klageinstanser Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry

Læs mere

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere