PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT

Transkript

1 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) Rekvirent Sagsnavn/ref. PRØVETAGNINGS- OG ANALYSERAPPORT Hvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme Drift Energi og Bygningsservice Drift- og Energiteamet Høvedstensvej 45B, 2650 Hvidovre Att.: Emil Haas-Christensen Sundhedscenter Hvidovrevej Vor Journal nr: D , rev. 0 Lab. Journal nr: R6172 Dato for prøvetagning: Dato for udarbejdelse: Barbara Kolarik Rapport medlæst af: Martin Nerum Olsen Rapport udarbejdet af: Aga R. Hansen (skimmel) 1. Indledning Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdom. Blandt de mest almindelige er irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og unaturlig træthed. Endvidere kan dårligt indeklima nedsætte koncentrationsevne og produktivitet. De mest almindelige årsager til dårligt indeklima på arbejdspladsen er temperatur og træk, dårlig luftkvalitet på grund af fx støv og afgasning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold. Denne rapport omhandler indeklimaundersøgelse i sundhedsventer på adressen Hvidovrevej 274, 2650 Hvidovre iht. aftale med Emil Haas-Christensen ud fra af d. 21. september Undersøgelsen gennemføres med den baggrund, at medarbejdere oplever gener i form af luftvejsproblemer, især hos personer der er særligt sensible (fx med astma). Der er stor bekymring for eksponering for blypartikler samt PCB i forbindelse med udskiftning af vinduer, hvor medarbejdere melder om oplevet manglede rengøring. Enkelte medarbejdere er også bekymret for eksponering for asbest. I forbindelse med planlægning af undersøgelsen er der modtaget følgende materialer: - Plantegninger - Tegning af ventilation i den nyere bygning - Rapport fra mikrobiel undersøgelse fra d. 28. april 2015 Med baggrund i gennemgang af bygningen d. 15. september 2017 (se observationer) samt samtaler med medarbejderne, blev undersøgelsen fokuseret på støv og eventuel eksponering med støvpartikler, PCB i luften, skimmel samt CO 2 koncentrationer (personbelastning). Undersøgelsen omfatter registrering af kuldioxid (CO 2), temperatur (T) og luftfugtighed (RH) i en periode på to uger og prøvetagning, laboratorieanalyse samt vurdering af analyseresultater for følgende parametre: - Organiske komponenter i støv - Asbest i støv - Udvalgte allergener i støv

2 - Bly og andre tungmetaller i støv - PCB i luft - Personlig eksponering med respirable partikler - Skimmel i luften - Skimmel på overflader 2. Prøvesteder Prøvesteder fremgår af fotodokumentation i bilag 1 samt prøvetagningsoversigt i bilag 3. Tabel 1 viser oversigt over de gennemførte målinger. Prøvemetodik er beskrevet for hver måling i pkt. 4. Tabel 1. Oversigt over de gennemførte målinger Rum/Sted E030 E017 E007 E109 E116 + elevatoren E125 E132 EM46 Arkiv Møderum (Kælderen) Organiske komponenter (støv) Asbest (støv) Allergener (støv) Bly (støv) PCB (luft) Partikler (luft) *1 *2 *3 Skimmel (luft) Skimmel (overflader) CO 2, T, RH *1 Måling hos en person fra den samme del af bygning (Runa; rum E021); *2 Måling hos Ditte; *2 Måling hos en person fra den samme del af bygning (Ellen). 3. Observationer Ved gennemgang af bygning fredag d. 15. september 2017 er følgende observeret: - Der ligger støv på gulv og overflader som tyder på generelt dårligt rengøringsniveau. Altså der tales ikke kun om byggestøv, men også om almindelig ældre støv. - En del kontorer er overbelastet, hvor der sidder mange folk/m 2 i rum med manglede ventilation. - I den del af bygning hvor der er balanceret ventilation vurderes indeklimaet bedre; medarbejdere i den del af bygning lyder mere tilfredse med indeklimaet. - Der er våde plamager samt skimmel lugt ved elevatoren på første sal. Det blev anbefalet at medarbejdere fra tilstødende rum flyttes til et andet kontor. Ved prøvetagning onsdag d. 27. september samt mandag d. 2. oktober vurderes bygningen meget renere. Støvet er blevet fjernet både fra gulve og overflader. Dette understøttes af at det var vanskeligt at samle nok støv til analyser. Lokalet ved siden af elevatoren var tomt; medarbejdere er flyttet til andre rum. 4. Prøvemetoder, vejledede værdier, resultater og vurdering Dette kapitel viser prøvemetoder, grænseværdier (hvis de eksisterer) samt resultater for hver målt parameter. Samlet vurdering og opsummering af analyseresultater findes i kapitel Registrering af CO 2, T og RH Metoden CO 2, T og RH blev registreret over 14 dage under almindeligt forhold. Der blev opsat 4 stk. af målere, placeret i 4 rum iflg. Tabel 1 I denne rapport er CO 2-niveauet, T og RH beregnet som gennemsnit og standardafgivelse i arbejdstiden (8-16, mandag til fredag). Samtidig vises minimum og maksimum koncentrationer i arbejdstiden og procent af den tid, som værdierne overskrider de anbefalede værdier. Gennemsnit CO 2 koncentration er brugt som Side 2 af 29

3 indikator på ventilation, samt om personbelastningen på kontorer er passende i forhold til rummets størrelse og ventilation. Vejledede værdier Arbejdstilsynet anbefaler, at CO 2-indhold i indeluften ikke overstiger 0,1% i længere perioder. CO 2 er ikke et problem i sig selv i de koncentrationer som normalt forekommer i indeklimaet. CO 2 bruges dog ofte som indikator for, om der er tilstrækkelig ventilation i forhold til personbelastningen og rumstørrelsen, så gener fra lugte undgås. Ydermere viser undersøgelser, at utilstrækkelig ventilation og højt CO 2 niveau kan være forbundet med gener i form at SBS symptomer (Syg Bygning Syndrom) som fx hovedpine og øjenirritation, samt med nedsat produktivitet og øget risiko for sygdomssmitte. Nedenfor ses tabeloversigt over anbefalinger for gennemist CO 2 koncentrationer i arbejdstiden iflg. Arbejdstilsynet, Bygningsreglement samt DS standard om frivilligt klassificering af indeklima i eksisterende bygninger (Tabel 2). Tabel 3 viser anbefalinger for temperatur og relativ luftfugtighed (RH). Tabel 2 Anbefalede gennemsnit CO2 koncentrationer i arbejdstiden Anbefaling Gennemsnit CO 2 koncentrationen i arbejdstiden Bygningsreglement ,1%* Arbejdstilsynet (AT-vejlednig A.1.2) 0,1% DS 3033** A++ A+ A B C Kontorer 800ppm 900ppm 1000ppm*** 1500ppm >1500ppm Bemærkninger *Krav til skoler, daginstitutioner og lignende. For andre run henvises til projekteringsstandard DS447 ** Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer ***1000ppm (parts per million) svarer til 0,1% Klasse A++ Det fremragende indeklima Klasse A+ Det gode indeklima klart bedre end minimumkraverne i bygningsreglementet Klasse A Det gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet Klasse B Indeklima dårligere end minimumkraverne i bygningsreglementet Klasse C Det ringe indeklima Tabel 3 Anbefalet temperaturforhold samt luftfugtighed. Anbefaling Temperatur, o C Relativ luftfugtighed Vinter Sommer (RH), % Bygningsreglement 2015* ** Arbejdstilsynet (A.1.2 og A.1.1.2)*** (min. 18; max. 25) DS 3033**** A++ A+ A B C Kontorer >600m 2 Vinter 22,0±1,5 22,0±1,5 22,0±2,0 22,0±2,5 Intet krav Intet krav Sommer 24,5±1,0 24,5±1,5 24,5±1,5 24,5±2,5 Intet krav Intet krav Bemærkninger *BR giver ikke specifikt krav, men henviser til DS474 og ISO Begge standarder arbejder med operativ temperatur. ** DS 474 tillader max 100 timer i typisk år med temperaturen over 26 o C og 25 timer over 27 o C. ***Den anbefalede temperatur for siddende, stillestående og arbejde med let legemlig anstrengelse. Minimum og maksimum temperatur for den slags arbejde gives i parentes. ****DS 3033 giver kun specifikt krav til kontorer med areal over 600 m 2. For de andre bygningstyper vurderes termiske forhold med udgangspunkt i specifikke faktorer, der har betydning for luftbevægelser samt luft- og overfladetemperaturer i bygningen. Klasse A++ Det fremragende indeklima Klasse A+ Det gode indeklima klart bedre end minimumkraverne i bygningsreglementet Klasse A Det gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet Klasse B Indeklima dårligere end minimumkraverne i bygningsreglementet Klasse C Det ringe indeklima Opsummering og vurdering af analyseresultater Nedenfor ses tabeloversigt over de målte CO 2 koncentrationer (Tabel 4), T (Tabel 5) og RH (Tabel 6) i arbejdstiden i løbet af 2 uger. Registrering er lavet i 4 kontorer med følgende personbelastning: - Kontor E017 med gulvareal på 11,2m 2*1 og 2 personer, dvs. 5,6m 2 /person * 1 Gulvarealet som givet i etageplaner udleveret af rekvirenten Side 3 af 29

4 - Kontor E109 med gulvareal på 17,7 m 2 og plads til 3 personer (nu dog kun 2 der sidder i rummet), dvs. 5,9 m 2 /person (8,8 m 2 /person med 2 personer) - Kontor E132 med gulvareal på 22,1 m 2 og 4 personer, dvs. 5,5m 2 /person - Kontor EM46 med gulvareal på 17,1m 2 og 5 personer, dvs. 3,4 m 2 /person. Arbejdstilsynet stiller kun krav til arbejdsrum på faste arbejdspladser (At-vejledning A.1.11), hvor der har været oplyst af rekvirenten, at de fleste arbejdspladser på Sundhedscenteret ikke er betragtet som faste. Tabellen 4 viser dog klart, at der er ubalance mellem rumstørrelsen, personbelastning og ventilationsforhold i alle 4 målte rum. I en stor del af arbejdstiden ligger CO 2 koncentrationerne over den anbefalet grænseværdi på 1000 ppm. Eksempel på udvikling af CO 2 koncentration i rum E017 er vist i Figur 1. Her oplyser medarbejderne i et spørgeskema, at to personer kom i rummet ved 9-tiden og har været der indtil kl. 12. Vinduet og døren var lukket i den periode. Som set i Figur 1 er koncentration af CO 2 over 1000 ppm i hele perioden, hvor medarbejderne er i rummet, som ydermere understreger utilstrækkelig ventilation i kontorerne. Temperaturforhold og luft fugtighed i registreringsperioden vises i Tabel 5 og Tabel 6. Luftfugtigheden var lidt for høj i forholdt til AT vejledning i rum E109 og temperaturen var for høj i 20% af tiden i rum EM46. Generelt vurderes dog termisk forhold som tilfredsstillende i de undersøgte rum. Imidlertid skal der understreges, at resultatet kun er gældende til årstiden. Det kan ikke udelukkes, at der kommer længere perioder med temperaturen/luftfugtigheden udenfor komfortzonen ved andet vejrforhold. Tabel 4. Resultater af CO2 målinger CO2 koncentration, ppm Målested/ nr. Gennemsnit ± standardafvigelse min max % af tid over 1000 ppm E ± E ± E ± EM ± Figur1. Eksampel på udviking af CO 2 koncentrationer i arbejdstiden Side 4 af 29

5 Tabel 5. Resultater af temperaturmålinger Målested/ nr. Gennemsnit ± standardafvigelse Temperatur, o C min max % af tid (antal timer) under 18 o C og/eller over 25 o C/26 o C E017 23,3±0,6 20,7 24,8 0/0/0 E109 22,4±0,6 20,6 23,7 0/0/0 E132 22,7±1,0 20,6 27,9 0/2%/2% EM46 23,2±2,2 19,9 29,5 0/20%/14% Tabel 6. Resultater af luftfugtighed målinger Målested/ nr. Relativ luftfugtighed, % Gennemsnit ± standardafvigelse min max % af tid (antal timer) under 30% og/eller over 60%/70% E017 52± /4%/0 E109 57± /34%/0 E132 54± /7%/0 EM46 53± /1%/ Organiske komponenter i støv Metoden Støvet fra gulv, møbler, vindueskarm og lign. blev opsamlet med støvsuger udstyret med et plastik mundstykke med en cellulosefilter. Efter opsamling blev filteret med støv placeret i PE pose og afleveret til analysen. Mundstykket var aftørret med alkohol-klud før hver opsamling for at undgå krydskontaminering af prøver. Støvprøver er ekstraheret i pentan og ekstraktet er analyseret på GC/MS, hvor der er foretaget en scanning i masseområdet m/z. Opsummering og vurdering af analyseresultater Resultater af GS-MS scan for organiske komponenter i indeluften vises i Tabel 7. Fedtsyrer og ftalater er fundet i de fleste prøver. Fedtsyrer er også ofte fundet i indeklimaet, med bredt spektrum af kilder fra selve mennesker, menneskers aktiviteter (fx madlavning) til byggematerialer som fx linoleum. Ftalater er brugt som blødgører i fx vinylgulv, kabler og er derfor ofte fundet i kontorstøv. Tris(2-chloro-1-methylethyl) phosphate (TCPP) fundet i rum E017 er en flammehæmmer, der hovedsageligt anvendes i polyurethanskum (PUR-skum). Stoffet er kemisk bundet til produkter, derfor er afgasning fra PUR begrænset. Tilstedeværelse af TCPP i støvprøven kan muligvis forklares med rester af montageskum som blev brugt ved udskiftning af vinduer. Både TCPP og visse ftalater findes på MST LOUS liste (Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer), pga. deres klassificering som muligvis reproduktionstoksisk/ reproduktionstoksisk. Den gennemført analyse er blot en scan og giver derfor ikke svar på hvilke ftalater der findes i de udtagne støvprøver samt stoffernes koncentrationer. Tabel 7. Resultater af scan af støvprøver. Resultater af GC-MS Full Scan Lab nr. Prøvenavn Identificerede organiske komponenter 18 E007 Fedtsyrer, Ftalater 19 E017 TCPP, Ftalater 20 E109 Fedtsyrer, Ftalater 21 E132 Fedtsyrer, Ftalater 22 EM 45 Fedtsyrer, Ftalater Side 5 af 29

6 4.3. Asbest i støv Metoden Støvprøver for analyse af asbest er taget med aftryk på geltape. Prøverne er taget fra overflader, hvor der ikke rengøres til dagligt. Vejledede værdier Når prøver bliver analyseret efter den angivne metode er det normale accept-kriterium, at der slet ikke må kunne konstateres asbest i prøverne. Opsummering og vurdering af analyseresultater Der er ikke fundet asbest i de udtagne prøver (se bilag 2) Udvalgte allergener i støv Metoden Støvet til analyser af udvalgte allergener blev opsamlet med støvsuger fra polstrede møbler (stole), bord og eventuelt gulv. Opsamling blev gennemført iflg. instruks leveret af Gentofte Hospital, som har også leveret filtre og mundstykker. Analyser er gennemført af Laboratorium for Medicinsk Allergologi, Københavns Universitets Hospital, Gentofte. Vejledede værdier Vejledede værdier fremstår af Tabel 8. Der er på nuværende tidspunkt ingen vejledede værdier for hund og kat allergener. Tabel 8. Vejledede værdier for husstøvmide allergener. Støvmide: Lav (normalt ikke i stand til at forårsage sensibilisering) < 2 µg/g støv Middel (risiko for sensibilisering og inflammation) 2-10 µg/g støv Høj (risiko for akutte astma anfald) > 10 µg/g støv Hund og kat: Normalområder under udarbejdelse Opsummering og vurdering af analyseresultater Resultater vises i Tabel 9. Koncentration af husstøvmide i støv er generelt lav, under den lavest vejledende værdi på 2 µg/g støv. Der vurderes derfor at risiko for sensibilisering er lavt. For hund og kat allergener er der ingen grænseværdier på nuværende tidspunkt. Resultaterne viser forskellige niveauer, hvor de højere værdier kan være forbundet med at en medarbejder i rummet har kat/hund derhjemme. I særlig tilfælde kan det være problematisk, hvor fx en medarbejder som er allergisk overfor kat/hund deler kontoret med en der har kat/hund hjemme og derfor er kilden til allergener. Denne situationer skal løses individuelt, fx ved at flytte den sensible medarbejder til et andet rum. Tabel 9. Resultater af målinger af allergener i støv. Allergen Rum / koncentration (µg allergen / g støv) E007 E017 E109 E132 EM46 Der p 1 0,010 0,033 0,030 0,11 0,082 Mide Der f 1 0,022 0,14 0,063 0,12 0,11 Total mide gr. 1 0,032 0,17 0,093 0,23 0,19 MG 2 (Total mide gr. 2) 0,010 0,011 0,023 0,050 0,031 Kat Fel d 1 2,40 5,1 1,6 1,8 2,5 Hund Can f 1 0,10 3,7 0,14 0,76 7,5 Side 6 af 29

7 4.5. Bly og andre tungmetaller i støv Metoden Der blev udført Swipe-test af overflader (ca. 30x30 cm) for bestemmelse af om der var indhold af tungmetaller i støvet. Hvis der var støv nok, var prøverne taget fra vindueskarm, da bekymring for eksponering for bly partikler var mest i forhold til udskiftning af vinduer, hvor bly var fundet i maling. Hvis der ikke var støv nok, var prøverne taget fra andre overflader, hvor der ikke rengøres til dagligt. Vejledede værdier Der findes ikke danske grænseværdier for tungmetaller der direkte kan oversættes til nærværende situation. For bly anbefaler DMA at de amerikanske retningslinjer og grænseværdier bruges. Konverteret fra sqf (kvadratfod) til m 2 af aftørrede areal er disse: Maksimal blykoncentration i vindueskarme: 2500 µg/m 2 Maksimal blykoncentration på gulve: 400 µg/m 2 DMA er ikke bekendt med grænseværdier for øvrige metaller. Opsummering og vurdering af analyseresultater Koncentration af bly i støv var relativt lavt (Tabel 10), hvor alle prøver lå under de amerikanske retningslinjer. Zink (Zn) som var tidligere fundet i høje koncentrationer i vinduesmaling (D ) blev også fundet i høje koncentrationer i støvet. Der skal dog understreges at zink fortsat anvendes i en række produkter og burde derfor ikke nødvendigvis kun stamme fra maling på de gamle vinduer. Højeste koncentrationer af alle metaller, undtaget kadmium (Cd), var målt i rum E125. Her var prøven taget højt oppe fra en skillevæg og repræsentere derfor ældre støv, som muligvis kommer fra renovering/vindues udskiftning arbejde. Den høje koncentration af kadmium i rum EM46 er svært at forklare. Prøven et taget delvist fra vindueskarm og pga. for lidt støv, delvist fra el-boks (bilag 1). Supplere prøve fra et andet sted kunne bekræfte eller afvise den høje koncentration. Trods de fundne koncentrationer vurderes risiko for eksponering for tungmetaller fra partikler i luften som lavt, taget de små støvmængder i betragtning. Støvende arbejde skal dog udgås. Der anbefales at alle overflader, også højt oppe som normalt ikke indgår i daglig rengøring, aftørres med våd klud. Tabel 10. Analyseresultater for tungmetaller i overflade støv. Lab nr. Prøvenavn Koncentration i μg/m² Cd Cr Cu Ni Pb Zn Hg 6 E007 0, , ,44 7 E017 3,9 5, ,46 8 E132 1,9 I.D ,28 9 E ,98 10 E109 0, I.D. 11 EM , PCB i luft Metoden Luftprøver er udtaget af DMA iht. vejledning fra Erhvervs og Byggestyrelsen af nov Luftprøver er opsamlet over 4 timer den 28. september mellem klokken 01 og 05. Forud for opsamlingen har rummet været aflukket i min. 8 timer for at konditionere. Rummene har været afspærret for brug i måleperioden. Der er mekanisk ventilation i en del af bygningen. Den var slukket i måleperioden pga. udskiftning af vinduer. Målingerne er foretaget ved at der opsamles luft gennem et OVS rør med XAD-2/PUR. Til opsamlingen er der anvendt en SKC pumpe med et flow på 2 l/min. Side 7 af 29

8 Vejledede værdier Sundhedsstyrelsens (SST) aktionsværdier fremgår af Tabel 11, hvilket er samme værdier Arbejdstilsynet henholder sig samt det forhold at der ikke må ske unødig påvirkning med PCB af personer der opholder sig i bygninger. Tabel 11. Beskrivelse af aktionsværdier fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside og PCB-guiden.dk Forureningsgrad Anbefalet handling (beregnet som 5 x PCB7) Der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget Under 300 ng PCB/m 3 helbredsrisiko. Det må antages, at ophold i længere tid kan medvirke til sundhedsskader. Det anbefales, at der umiddelbart iværksættes midlertidige afværgeforanstaltninger. De midlertidige foranstaltninger vil kun ved lette forureninger kunne forventes at nedbringe niveauet til under 300 ng/m 3, hvorfor kildefjernelse og/eller indkapsling ofte vil være påkrævet ng PCB/m 3 I prioriteringen af indsatsen bør følgende indgå: Bygninger, som bruges af børn og yngre, prioriteres. Bygningernes anvendelsesgrad og grad af forurening med PCB i intervallet ng/m 3 kan indgå. Bygninger, som kun anvendes en del af døgnet, bidrager kun til den enkeltes PCB-belastning svarende til opholdstiden. Bygninger, som anvendes af mange forskellige personer, men i de fleste tilfælde i kort tid for hver enkelt person (f.eks. gangareal og faglokaler i en skole), giver lavere belastning for den enkelte. Det vurderes, at ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Over ng PCB/m 3 Det anbefales, at der gribes ind med kildefjernelse og/eller forsegling uden unødig forsinkelse, også i bygninger, som kun anvendes dele af døgnet. Midlertidige afværgeforanstaltninger bør umiddelbart iværksættes. Disse vil sædvanligvis omfatte optimering af ventilation, temperaturregulering og intensiveret rengøring, afpasset efter det aktuelle rengøringsniveau og bygningens brug. Opsummering og vurdering af analyseresultater Nedenfor ses tabeloversigt over udtagne prøver. Detaljerede analyseresultater er vist i Bilag 1. Koncentrationer af PCB i indeluften ligger under Sundhedsstyrelsens (SST) nedre aktionsværdi. De målte koncentrationer, og især koncentrationen i rum E017, er for høje ift. at kunne betragtes som baggrundsforurening. Resultaterne tyder derfor på, at der er en eller flere PCB-kilder i bygningen og at alle overflader muligvis er kontaminerede. Dette skal tages i betragtning ved al fremtidigt renoveringsarbejde, hvor retningslinjer for arbejdsmiljø og affaldshåndtering skal overholdes. Tabel 12. Resultater af PCB målinger i luft Lab nr. Prøvenavn PCB koncentration i ng/m³ Middel temp. C 12 E ,0 13 E109 6,2 21,9 14 E ,5 15 EM ,8 16 E007 7,0 22,5 17 E , Personlig eksponering til respirable partikler Metoden Partikelmålinger er lavet hos 3 personer som blev bedt om at bære udstyret (personlig måling). Koncentration af respirable partikler (PM4) i luften er bestemt gravimetrisk efter aktiv opsamling over 180 Side 8 af 29

9 minutter med 2.5 L/min (NIOSH 0600 metode) på et 0,8 µm cellulose filter monteret i 3-delt 37 mm filterkassette koblet med en aluminium cyklon for at opnå den ønskede partikelstørrelse. Forud for opsamling blev filtrene og filterkassetterne konditioneret i mindst 24 timer, hvorefter de blev vejet. Den samme procedure blev fulgt efter opsamling. Koncentration er beregnet som angivet i ligning 1. CC = FF ee FF ff (BB ee BB ff ) VV 10 3 ligning 1 Hvor F e filtervægt efter opsamling og konditionering, [mg] F f filtervægt før opsamling, efter konditionering, [mg] B e vægt af blankfilter efter opsamling og konditionering, [mg] B f vægt af blankfilter før opsamling og konditionering, [mg] V luftvolumen, [L] Vejledede værdier Arbejdstilsynets grænse for mineralsk støv, inert, respirabelt er iflg. AT-vejledning C.0.1 Grænseværdier for stoffer og materialer 5 mg/m 3. Opsummering og vurdering af analyseresultater Koncentrationen af partikler i luften er vist i tabel 13. Det målte koncentrationer er langt under AT-grænsen for eksponering til respirabelt mineralsk støv. Tabel 13. Koncentrationen af partikler i luften i mg/m 3 Lab nr. Koncentration af partikler beregnet som vist i ligning 1 (± std.afv.), mg/m 3 1 Personlig måling Ditte (E132) 0,52±0,27 2 Personlig måling Ellen (EM46) - 3 Personlig måling Runa (E021) 0,45±0,27 - under detektionsgrænse (0,2 mg/m 3 ) Skimmel i luften Metoden Der er udført luftprøvemålinger for skimmelsvampesporer, hvor antallet af kolonidannede skimmelsvampe (CFU = colony forming units) pr. m 3 luft, er målt ved hjælp af en RCS Air Sampler. Der er benyttet agarstrips type YM som nærringsmedie til dyrkning af skimmelsvampesporer. Efter 6 dages inkubation i varmeskab optælles antallet af spiredygtige kolonier og omregnes til et kimtal (CFU/m 3 ). Kimtallet kan bruges til at vurdere niveauet af skimmelsporer i luften i de undersøgte områder. Vejledede værdier Der er ikke defineret grænseværdier for, hvor stort et indhold af sporer luften må indeholde. Nedenstående tabel kan anvendes som vejledende, men er afhængigt af sporesammensætning og især af antallet af sporer i udeluften, som samtidig måles som referenceværdi. Side 9 af 29

10 Tabel 14. Forslag til grænseværdier for skimmelsporer i luft. Med udgangspunkt i tabel 19, SBi-anvisning 204, 1.udgave 2003 Kategori Risiko for vækst i bygninger Skimmelsvampe CFU/m 3 0 Ingen < 200 CFU/m 3 1 Svag CFU/m 3 2 Middel CFU/m 3 3 Stor > 500 CFU/m 3 Bemærk: BIAP-slitsampler dyrket på V8 agar. Indblæsningsluftens risikoklasse 0 bør højst være som udendørs niveau (varieret over året og døgnet). Øvrig vurdering forudsætter typisk udendørs skimmelsvampe. Bemærk hvilke slægter, der findes. Opsummering og vurdering af analyseresultater Resultater af skimmel målinger i luften er vist i tabel 15. Koncentrationen af skimmel sporer i udendørsreference er meget høj fordi efteråret er højsæson for skimmelsvamp. Derfor er den prøve ikke repræsenteret af farve iht. tabel 14. Det er i denne årstid der sker en kraftig vækst i symptomer for skimmelsvamp i bygninger. De arter som ikke findes i udendørs reference er markeret med fed. Der er fundet Fusarium, Penicillium og Aspergillus i mange luftprøver og i nogle tilfælde også Stachybotrys. Selv om koncentrationen ikke er særlig høj, burde resultatet afklares da de fundne Aspergillus og Stachybotrys-forekomst indikerer typisk et fugtproblem/vandskade. Endvidere Stachobytrys udvikler et giftstof (satratoxin) der bekræfter at indeklimaet er påvirket af en fugtskade. Penicillium er en det den mest udbredte skimmelsvamp i naturen og er klassificeret som en dårlige skimmelsvamp, fordi de producerer allergener som påvirker immunforsvaret negativ hos allergisk disponerede mennesker. Aspergillius trives ved relativt høje temperaturer, hvilket gør fugtige og opvarmede boliger til oplagte vækstområder. Aspergillus er en af de få skimmelsvampe, der kan være potentielt patogene for personer med svækket immunforsvar (f.eks. organtransplantat- og aids-patienter) da den kan invadere lungevævet (aspergillosis). Svampen kan også producere flere forskellige mycotoxiner, der kan give gener, og kan desuden fremkalde allergiske reaktioner. Fusarium findes i naturen i jorden, men også forskellige planter så som korn. I bygninger findes Fusarium i gulvtæpper og madraser, fugtige vægge, tapet, polyuretanskum, i luftbefugtningsanlæg og områder med stillestående vand. Nogle arter forårsager hornhindebetændelse og kan inficere øjne og negle. Stachybotrys chartarum kan producere mycotoxiner og er formentlig ansvarlig for en del af de gener, der kan associeres med at opholde sig i en fugtig bygning. Arten vokser især på gipsplader eller tapet og kræver et højt og vedvarende fugtniveau over længere tid typisk i forbindelse med ældre og større fugtskader. Stachybotrys chartarums sporer er tunge, og modsat de fleste andre svampesporer spredes de ikke særlig effektivt i luften. Hvis de registreres i en støvprøve, er prøven formentlig taget tæt på skadesstedet. Sporerne findes kun i et meget lavt niveau i udendørsluften, og derfor vil selv et meget lavt antal sporer give en stærk indikation på, at indeklimaet er påvirket af en fugtskade. Den nedsætter immunforsvaret selv ved meget små doser. Stachybotrys chartarum er en af de farlige vandskadesvampe. Side 10 af 29

11 Tabel 15. Skimmel i luft. Resultater - Skimmel i luft Lab nr. Prøvenavn 30 E030 Art Antal kolonier Fusarium sp. 1 6 Cladosporium cladosporioides 5 30 Penicillium sp. 1 6 Samlet antal CFU/m³ Kommentar I alt: 7 I alt: R007 Bysochlamys sp Cladosporium cladosporioides Penicillium sp I alt: 53 I alt: 318 Bysochlamys sp E017 Fusarium sp Cladosporium cladosporioides Aspergillus westerdijkiae 2 12 I alt: 72 I alt: 432 Bysochlamys sp. 1 6 Fusarium sp E109 Penicillium sp Stachobytrys chartarum Cladosporium sp I alt: 36 I alt: 212 Aspergillus acidus 5 30 Cladosporium herbarum E116 Penicillium sp Bysochlamys sp Fusarium sp I alt: 43 I alt: 218 Aspergillus sp Rum 125 Bysochlamys sp. 1 6 Cladosporium cladosporioides 3 18 I alt: 18 I alt: 108 Mucor circinnolides Rum Rum EM46 Penicillium sp Cladosporium cladosporioides Cladosporium sphaerospermum Cladosporium cladosporioides I alt: 41 I alt: Penicillium sp I alt: 17 I alt: Arkiv Bysochlamys sp Cladosporium cladosporioides I alt: 17 I alt: 102 Side 11 af 29

12 Aspergillus carbonarius Møderum Bysochlamys sp I alt: 5 I alt: Ved elevator Rhizopus oryzare Overdækket med Rhizopous. Ikke muligt at identifuicere andre arter 41 Udendørs reference I alt: 54 I alt: 324 Cladosporium sp Bysochlamys sp Mucor sp I alt: 128 I alt: Skimmel på overflader Metoden Forekomst af skimmelsvampe på udvalgte overflader er undersøgt ved kontaktaftryk, som består af en lille 6 cm plastskål med et dyrkningssubstrat bestående typisk af V8-agar eller maltagar. Aftrykspladen dyrkes i varmeskab i 5-7 døgn ved 25 C. Analyseresultatet fortæller hvilke typer af skimmelsvampe der vokser på stedet. Denne metode giver en mulighed for at skelne mellem almindelige luftbårne skimmelsvampe og støvbundne skimmelsvampe samt bygningsrelaterede skimmelsvampe, som ofte indikerer vækst på selve prøvestedet. Vejledede værdier Analyseresultater inddeles i tre kategorier: Hvid angiver, at antallet af kolonier ikke er over normalt baggrundsniveau, Orange angiver at niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau og Rød angiver, at niveauet er meget over normalt baggrundsniveau og skyldes massiv vækst af skimmelsvamp. Kategorierne ses af nedenstående tabel. Farvekoderne går igen i resultatskemaer for analyseresultaterne. Tabel 16. Vurderingsgrundlag for aftryksplader. Med udgangspunkt i tabel 11, SBi-anvisning 204, 1.udgave Kategori Antal kolonier Tolkning A 10 Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau B >10 <50 Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau C >50 Niveauet er meget over normalt baggrundsniveau og skyldes massiv vækst af skimmelsvamp Opsummering og vurdering af analyseresultater Resultater af undersøgelse af forekomst af skimmelsvampe på overflader er vist i tabel 17. Der er ikke fundet skimmelsvampe over normalt baggrundsniveau på de undersøgte overflader i arkivet, møderum samt rum E116. Ved elevatoren, hvor der tidligere var en vandskade, måles massiv vækst af skimmelsvamp. Den dominerede art er Stachybotrys chartarum Side 12 af 29

13 Tabel 17. Resultater for skimmel på overflader. Resultater - Skimmel på aftryksplade Lab nr. Prøvenavn Art Samlet antal CFU/25 cm² Klasse 23 Arkiv 1 Chaetomium globosum 1 Cladosporium sp. 2 Penicillium sp. 1 Aspergillus sp. 1 A I alt: 5 24 Arkiv 2 Penicillium sp. 2 I alt: 2 25 Ved elevator 1 Penicillium sp. 27 Stachybotrys chartarum 50 Cladosporium sp. 10 A C 26 Ved elevator 2 Ulocladium alternariae 100 I alt: 87 Stachobotrys chartarum 100 I alt: 200 C 27 Møderum Aspergillus sp. 1 Cladosporium sp. 2 I alt: 3 A 28 Møderum 2 Trichoderma sp. 2 Cladosporium sp. 2 Aspergillus sp. 1 A I alt: 5 29 E116, væg 0 0 I alt: 0 A 5. Opsummering og anbefalinger Der er gennemført indeklimaundersøgelse på sundhedscenter på adressen Hvidovrevej 274. Undersøgelsen omfatter registrering af kuldioxid (CO 2), temperatur (T) og luftfugtighed (RH) i perioden af 2 uger, målinger af organiske komponenter i støv, asbest i støv, udvalgte allergener i støv, bly og andre tungmetaller i støv, PCB i luft, skimmel i luft, skimmel på overflader i udvalgte lokaler samt personlig eksponering til respirable partikler. Målinger er gennemført i en prøve af 5 lokaler, med nogle afgivelser, iflg. Tabel 1. I forholdt til de målte parametre kan der konkluderes - Koncentrationen af CO 2 er over vejledende værdi på 1000 ppm i stor del af arbejdstiden. Dette understreger ubalance mellem ventilationsforhold, rumstørrelse og personbelastning. CO 2 koncentration er ikke et problem, men bruges som indikator for ventilation. Utilstrækkelig ventilation og højt CO 2 niveau kan være forbundet med gener i form at SBS symptomer som fx hovedpine og øjenirritation, samt med nedsat produktivitet og øget risiko for sygdomssmitte. - De overordnede termiske forhold vurderet med måling af temperatur og luftfugtighed vurderes som tilfredsstillende i registreringsperioden på 2 uger. - De målte koncentrationer af respirable partikler er langt under AT-grænsen for eksponering til respirabelt mineralsk støv. - Der er fundet bly og andre tungmetaller i støv. Koncentrationer af bly ligger under den vejledende værdi, mens der findes ikke vejledende værdier for de andre tungmetaller målt med denne metode. Især koncentration af zink er høj i alle prøver. En prøve viser betydelig højere Side 13 af 29

14 koncentrationer af alle tungmetaller og en anden prøve viser meget høj koncentration af kadmium. Dette bør undersøges nærmere. Trods de relativ høje koncentrationer vurderes risikoen for eksponering til tungmetaller fra partikler i luften som lav, taget de små støvmængder i betragtning samt lille eksponering til luftbårne partikler. - Der er fundet ftalater, fedtsyrer og i et tilfælde Tris(2-chloro-1-methylethyl) phosphate (TCPP) i støvet i ukendte koncentrationer (ikke-kvantificeret analyse). Ftalater og fedtsyrer er ofte fundet i støv. Med udgangspunkt i de små støvmængder samt lille eksponering til luftbårne partikler vurderes risikoen forbundet med eksponering som lille. - Der er ikke konstateret PCB koncentrationer i indeluften over Sundhedsstyrelsens aktionsværdier, der betinger igangsættelse af afværge tiltag. - Der er ikke fundet asbest i støv. - Der er ikke fundet høje koncentrationer af mider i støv, som kunne føre til allergiske reaktioner. - Samlet antal af skimmelarter i luften i Rum R007, E017, E019, E116, E132 og ved elevatoren ligger over 200 CFU/m 3. Det er konstateret, at antal samt sammensætning af skimmelsporer vil kunne påvirke indeklimaet negativt. Endvidere, med afsæt i laboratorieanalyserne og bestigelsen, vurderer vi, at der er tale om mindst to skimmelsvampearter (Stachybotrys og Aspergillus), som kan give anledning til gener hos sensitive og disponerede mennesker. Endvidere giver forekomsten af de skimmelsporer i luften en indikation på, at indeklimaet er påvirket af en fugtskade. Med udgangspunkt i analyser resultater anbefaler vi: - At der skabes balance mellem ventilationsforhold, rumstørrelsen og personbelastning. Der anbefales at installere balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding. Hvis det ikke er muligt kan der overvejes andre systemer egnet til naturlig ventilerede bygninger, fx CO 2-styret udluftningsventiler. Reduktion af personbelastning i kontorerne ville også være til fordel. - I forhold til indhold af tungmetaller i støvet, anbefales, at alle overflader, også højt oppe som normalt ikke indgår i daglig rengøring, aftørres med våd klud. Støvende arbejde skal udgås. - I rummet ved elevatoren skal den nedhængt loft fjernes. Overflader under loftet skal undersøges for skimmel og fugt. - Da kilden til forekomst af skimmelsvamp i de andre rum ikke blev identificeret, anbefaler vi at man undersøger de ovennævnte rum for fugt så man kan udarbejde en plan for evt. skimmelsvampafrensning. 6. Forbehold Der tages forbehold over for, at de afrapporterede CO 2 koncentrationer, temperatur, luftfugtighed og partikler gælder kun for den årstid, personbelastning samt ventilationsforhold målingerne er blevet taget i. Der tages forbehold for, at koncentrationen af partikler i luften kan stige markant ved støvende arbejder, stor personbelastning eller dårlig rengøringstandard i rummet. Der tages forbehold over for skjulte forekomster af skimmel, der kræver decideret nedbrydning for at erkende. Analysen af luftprøve for organiske komponenter er ikke en kvantitativ analyse, men blot skan i masseområdet m/z. Der tages forbehold over for, at der kan være organiske komponenter med molekylvægt udenfor den analyseret masseområdet samt komponenter i lavere koncentrationer, som ikke bliver identificeret med den anvendte metode. Ligesom tages forbehold over for, at der kan være uorganiske komponenter, som ikke bliver identificeret ved analysen Der tages forbehold over for atypiske forhold og forekomst af PCB koncentrationer som ikke er erkendt ved prøvetagningen. Der tages forbehold over for, at der kan forekomme andre PCB-koncentrationer i andre lokaler, hvor der ikke er udtaget luftprøver. Dansk MiljøAnalyse står gerne til rådighed i det videre forløb. Vedbæk den Barbara Kolarik, Indeklimaspecialist, Ph.d. Side 14 af 29

15 Bilag 1: Fotodokumentation Lab nr. Beskrivelse Indhold Foto 1 E007, asbest - 2 E017, asbest - 3 E109, asbest - 4 E132, asbest - Side 15 af 29

16 5 EM46, asbest - 6 E007, tungmetaller - 7 E017, tungmetaller - 8 E132, tungmetaller - 9 E125, tungmetaller - Billede mangler Side 16 af 29

17 10 E109, tungmetaller - 11 EM46, tungmetaller - 12 E125, PCB - 13 E109, PCB - Side 17 af 29

18 14 E132, PCB - 15 EM46, PCB - 16 E007, PCB - Billede mangler 17 E017, PCB - 18 E007, støv - Side 18 af 29

19 19 E017, støv - 20 E109, støv - 21 E132, støv - 22 EM46, støv - Side 19 af 29

20 23 Arkiv 1, skimmel på gulv - 24 Arkiv 2, skimmel på gulv - 25 Ved elevator 1, skimmel fra loft Skimmel 26 Ved elevator 2, skimmel fra loft Skimmel Side 20 af 29

21 27 Møderum (med blå stole); skimmel fra væg ved afløbsrør - 28 Møderum 2; skimmel fra væg under vundue - 29 E116, skimmel fra væg - 30 E030, skimmel i luft - Side 21 af 29

22 31 E007, skimmel i luft - 32 E017, skimmel i luft - Billede mangler 33 E109, skimmel i luft - 34 E116, skimmel i luft - 35 E125, skimmel i luft - Side 22 af 29

23 36 E132, skimmel i luft - 37 EM46, skimmel i luft - 38 Arkiv, skimmel i luft 39 Møderum, skimmel i luft Side 23 af 29

24 40 Ved elevator, skimmel i luft 41 Udendørs reference, skimmel i luft Side 24 af 29

25 Bilag 2: Analyseresultater Asbest Resultater - Asbest i støv opsamlet på geltape Lab nr. Prøvenavn Asbestfibre * Kommentar 1 E007 0 Medium støv 2 E017 0 Medium støv 3 E109 0 Medium støv 4 E132 0 Medium støv 5 EM46 0 Medium støv Metode: DMA108 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) Bemærkning *0 = ingen, + = få, ++ = flere, +++ = mange. Når prøver bliver analyseret efter den angivne metode er det normale accept-kriterium at der slet ikke må kunne konstateres asbest i prøverne Mængdeangivelserne der er angivet relaterer sig til situationer hvor der måles efter at der i et område er foretaget asbestrengøringer. Det er således semikvantitative mængder der er angivet på baggrund af mikroskopistens erfaringer. Akkrediteringen omfatter kun den kvalitative del af analysen. PCB Resultater - PCB i luft Lab nr. Prøvenavn PCB koncentration i ng/m³ Luftvolumen l Middeltemp. C Kommentar 12 E E109 6, E EM E007 7, E Metode: DMA103 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) Bemærkning Til luftprøver anvendes en omregningsfaktor på 5 ifølge Energistyrelsen 2010: vejledning for måling af PCB i indeklimaet. Detektionsgrænsen for den enkelte kongener: 1,0 ng/m3 Den ekspanderede usikkerhed på den enkelte kongener er 20 % Ved koncentrationer tæt på detektionsgrænsen kan den ekspanderede usikkerhed dog være op til 30 % Detaljeret PCB resultatskema Lab nr. PCB Kongener (ng/m³) 7PCB Faktor Total PCB indhold (E125) 2,5 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 2,5 5, (E109) 1,2 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 1,2 5,0 6,2 14 (E132) 3,1 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 3,1 5, (EM46) 3,3 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 3,3 5, (E007) 1,4 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 1,4 5,0 7,0 17 (E017) 8,1 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 8,1 5,0 41 Metode: DMA103 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) BEMÆRKNING: Til luftprøver anvendes en omregningsfaktor på 5 ifølge Energistyrelsen 2010: vejledning for måling af PCB i indeklimaet. Detektionsgrænsen for den enkelte kongener: 1,0 ng/m 3 Den ekspanderede usikkerhed på den enkelte kongener er 20 % Ved koncentrationer tæt på detektionsgrænsen kan den ekspanderede usikkerhed dog være op til 30 % Side 25 af 29

26 Full scan støvprøve Resultater - GC-MS Full Scan Lab nr. Prøvenavn Kommentar 18 E007 - Fedtsyrer - Ftalater 19 E017 - Tris(1-Chloro-2-Phosphate)phosphate (TCPP) - Ftalater 20 E109 - Fedtsyrer - Ftalater 21 Rum Fedtsyrer - Ftalater 22 EM45 + flere - Fedtsyrer - Ftalater Metode: GC-MS Scan (Ikke akkrediteret analyse) Bemærkning Prøven er ekstraheret i pentan og ekstraktet er analyseret på GC/MS, hvor der er foretaget en scanning i masseområdet m/z Tungmetaller i støv Resultater - 7 metaller (Cd, Cr, Cu, Ni, Pb, Zn, Hg) i overfladestøv Lab nr. Prøvenavn Koncentration i μg/m² Cd Cr Cu Ni Pb Zn Hg Kommentar 6 E007 0, , ,44 7 E017 3,9 5, ,46 8 E132 1,9 I.D ,28 9 E ,98 10 E109 0, I.D. 11 EM ,38 Metode: Bemærkning Der findes ikke danske grænseværdier for bly der direkte kan oversættes til nærværende situation. DMA anbefaler at de amerikanske retningslinjer og grænseværdier anbefales. Konverteret fra sqf (kvadratfod) til m 2 er disse: Maksimal blykoncentration i vindueskarme: 2500 μg/m 2 Maksimal blykoncentration på gulve: 400 μg/m 2 Koncentrationen beregnes og angives i μg/m 2 ud fra det opgivne aftørrede areal. Side 26 af 29

27 Bilag 3: Målesteder oversigt I det følgende er målesteder markeret på plantegning med prøvenummer/prøvenavne som i ovenstående opsummeringsskema. Kælderen stekn 1,7 m² rum Fællesteknikr um 8,1 m² arkiv Gang Trapperum 4 Informationsark iv 100,1 Side 27 af 29

28 stue etage E030 E017 E007 Side 28 af 29

29 1. sal EM46 E132 E125 Ved elevatoren E109 Side 29 af 29