Forslag til lokalplan - Ærø Kommune

Transkript

1 Forslag til lokalplan - Ærø Kommune Torvecenteret - Marstal Lokalplan

2 Offentlighedsperiode Planforslaget var fremlagt i offentlig høring 8 uger fra tirsdag d. 3. februar 2015 til tirsdag d. 31. marts Den vedtagne lokalplan blev sammen med klagevejledning til Natur og Miljøklagenævnet offentliggjort på Ærø Kommunes hjemmeside d. 7. juli Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af lokalplanforslaget. I screeningen vurderes det, at planforslaget ikke giver mulighed for tiltag, som har væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor ikke udarbejdet miljøvurdering. Opsummering af screeningen kan ses på s. 15. Beslutningen om ikke at lave en miljøvurdering samt klagevejledning til Natur og Miljøklagenævnet blev offentliggjort sammen med den offentlige høring af lokalplanforslaget 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 BESTEMMELSER 5 1 Lokalplanens formål 5 2 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 5 3 Lokalplanområdets anvendelse 5 4 Udstykning 5 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6 6 Tekniske anlæg og miljø 6 7 Bebyggelsens omfang og placering 6 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 6 9 Ubebyggede arealer 6 10 Forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse 7 11 Grundejerforening 7 12 Ophævelse af lokalplan 7 13 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning 7 14 Lokalplanens retsvirkninger 7 VEDTAGELSESPÅTEGNING 8 REDEGØRELSE 9 Beskrivelse af lokalplanområdet 9 Baggrund og formål med lokalplanen 9 Lokalplanens indhold 10 Lokalplanens forhold til anden planlægning 12 Miljøvurdering og screening 15 BILAG Bilag 1 - Kort over lokalplanområdet 16 Bilag 2 - Principskitse over facader og byrum 17 3

4 Forord HVAD ER EN LOKALPLAN? Lokalplaner styrer den fremtidige udvikling i et område. Den skal være i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer og hovedstruktur. I en lokalplan fastsætter Kommunalbestyrelsen bindende bestemmelser for et område. Bestemmelserne kan f.eks. regulere: Hvad området og bygningerne skal bruges til. Hvor og hvordan, der skal bygges nyt. Hvilke bygninger, der skal bevares. Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Planloven bestemmer, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelse og bilag. Bestemmelserne er udformet som paragraffer, og angiver, hvad der gælder inden for lokalplanområdet. Redegørelsen, beskriver lokalplanområdet, lokalplanens forhold til anden planlægning og redegør for lokalplanens indhold. Bilagene er kort mm. VEDTAGELSE AF LOKALPLANER Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger. Ved offentliggørelsen træder lokalplanens midlertidige retsvirkninger i kraft. Det betyder at ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke må ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år fra offentliggørelsesdatoen. Når forslaget til lokalplanen er i offentlig høring, kan enhver fremsende bemærkninger og indsigelser, som behandles ved kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanforslaget. Herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen. Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget den endelig lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages ændringer, der er i strid med lokalplanen, på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende, og eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser gælder kun, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen. 4

5 Lokalplanbestemmelser Lokalplan nr for Torvecenteret, Marstal I henhold til Lov om Planlægning (LBK nr 587 af 27/05/2013 ) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre: at den eksisterende svømmehal kan bevares og drives til gavn for borgerne på Ærø, at de eksisterende bygninger inden for lokalplanområdet kan rumme forskellige anvendelser i form af funktioner og aktiviteter, der skaber liv i bygningerne på den centrale placering i Marstal, at bygningerne fortsat skaber en overgang mellem de højere og lavere bygninger langs Kirkestræde og en afgrænsning, der understøtter byrummet af Torvet v. Markgade og gadebilledet langs Kirkestræde. 2 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Det omfatter matrikel 219, Marstal samt alle parceller, der efter vedtagelsen af denne lokalplan, udstykkes derfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastsættes til: Sport og fritid, herunder svømmehal. Offentlige formål herunder foreningsliv og kulturelle formål. Bolig, herunder kollegieboliger og lejligheder. Mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed, som er uden gene, og naturligt kan indpasses i et boligområde. Der kan etableres butik til salg af egne produkter i tilknytning fremstillingsvirksomhederne. Butikkens størrelse skal stå i rimeligt forhold til produktionsområdet. Kontorer / liberale erhverv Klinikker / saloner Restaurant Hotel / Bed & Breakfast 3.2 Uanset produktionsområdets størrelse må størrelsen af den enkelte butik ikke overstige 100 m 2. Inden for kommuneplanrammen Ma.Bl3 kan der i alt bygges eller indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal på 500 m 2. Ad med mindre ikkegenerende fremstillingsvirksomhed menes virksomhed, der ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, pt. vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«. I forhold til vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«, regnes hele lokalplanområdet som: Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner). Da der er tale om et fuldt udbygget centerområde, vil der ikke kunne gives tilladelse til etablering af virksomhed, der er omfattet Miljøbeskyttelseslovens (LBK nr 879 af 26/06/2010 ) kapitel 5. Ad butik Som tommelfingerregel skal produktionsarealet derfor være større end butiksarealet. 5

6 Lokalplanbestemmelser 4 Udstykning 4.1 Der må ikke foretages udstykning, hvorved friareal eller parkeringsareal opdeles på flere parceller. 4.2 Bygninger, der er omfattet af lokalplanen, kan udstykkes, så længe udstykningen er i overensstemmelse med lokalplanens 1 og 3. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges ikke nye veje i området. Ad. 4.2 Bestemmelsen tilsidesætter ikke nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Ad 4.2 Bestemmelsen gælder ikke skure, halvtage mv. 5.2 Der må kun være 1 overkørsel til ejendommen. Overkørslen skal være fra Markgade til ejendommen. 6 Tekniske anlæg og miljø 6.1 El-ledninger, herunder til vej og pladsbelysning, skal fremføres som jordkabler. 6.2 Der må ikke opsættes tekniske anlæg på facader mod Markgade og Kirkestræde (se bilag 2). 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Ejendommens bebyggelsesprocent må maks. være 75 % bebygget areal. 7.2 Bygningerne må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse (gælder ikke halvtage og udhuse). 7.3 Der er alene mulighed for opførsel af ny bebyggelse, herunder tilbygninger, der er nødvendig for driften af de eksisterende bygninger. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Facader mod Markgade og Kirkestræde (angivet på bilag 2) må ikke ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Ad 7.2 og 8.1 Bygninger og facader er en vigtig del af byrummet på Markgade og Kirkestræde. Det er sandsynligt, at nedrivning vil kræve en ny lokalplan. Det samme kan gælde for ændringer af facaden. Ad 7.3 Det kan f.eks. være etablering af nye omklædningsrum til svømmehallen e.l. Ad 8.1 Bestemmelsen gælder alle former for ændringer inklusiv f.eks. ændring af farve, afblænding af vinduer, ændring af muråbninger mv. 8.2 Udvendige bygningssider skal udføres som blank teglstensmur eller pudset eller vandskuret murværk. 8.3 Virksomheder, foreninger, beboere o.a. brugere må kun skilte ved den primære indgang fra gade til lokaler eller bolig. 8.4 Al skiltning, der ikke er beskrevet i 8.3, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Der skal ikke indrettes opholdsareal. 9.2 Hegn mod sti og skel skal være murværk, levende hegn eller 6 Ad 8.4 Bestemmelsen betyder, at opsætning af skilte, banner e.a. andre steder på ejendommen kræver dispensation fra kommunalbestyrelsen. Ad 9.1 Da lokalplanområdet er fuldt udbygget, er der meget begrænset mulighed for at udlægge opholdsareal som beskrevet i bygningsreglementet.

7 Indholdsfortegnelse plankeværk. Levende hegn mod sti skal plantes mindst 30 cm fra skel. 9.3 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende, gives et ordentligt udseende. 9.4 Beplantningen af ubebyggede arealer skal foretages således, at der ikke plantes træer og buske, der bliver mere end 7 m høje. Træer og buske der bliver mere end 1,8 m må ikke plantes nærmere end 5 m fra skel. 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Ingen særlige bestemmelser. 11 Grundejerforening Ingen særlige bestemmelser 12 Ophævelse af lokalplan 12.1 Ved den endelige vedtagelse og offentliggørelse af denne lokalplan aflyses lokalplan 30 for ejendommen Markgade 1, (Hotel Ærø), 13 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning 13.1 Midlertidigt forbud mod ændring af ejendomme i høringsperioden Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år. Planloven 17. stk. 1. Dispensation Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan. Planloven 17. stk. 2 og 3. Bortfald Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen. Planloven 17. stk Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrig anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Planloven 18. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel anvendelse 7

8 Lokalplanbestemmelser som bebyggelse ikke strider mod i givne byggetilladelser og i øvrigt er lovlig. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Lokalplanen indeholder i 7.2 bestemmelse om, at bygningerne ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen og i 8.1 bestemmelser om at facader ikke må ændres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Planloven 19 Planloven 49 Den primære forudsætning er, at der skal være et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for lignende ejendomme, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. 15 Vedtagelsespåtegning Lokalplan er vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. 17. juni

9 Lokalplanens redegørelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger centralt ved Torvet Kirkestræde / Markgade i Marstal by. Lokalplanområdet består af matrikel 219 Marstal. Bygningerne er oprindeligt anvendt til Hotel (Hotel Ærø), og har senest været anvendt til efterskole (Østersøens Efterskole). Langs med matrikel 219 Marstal går en udmatrikuleret snorre (matrikel 7000 n, Marstal). Baggrund og formål med lokalplanen BAGGRUND Bygningerne Det tidligere Hotel Ærø har en central placering på Torvet ved Markgade i Marstal. Bygningerne rummer Ærøs eneste svømmehal. Derudover findes et produktionskøkken, teatersal, restaurationslokaler / spisesal og de gamle elevværelser. Alle bygningerne har været brugt til efterskole. En del af bygningerne er i dag ejet af Ærø Ungdomsfond. Fonden ønsker at drive et hus i Marstal, der skal være samlingssted for øens ungdom og dermed opfylde en social og kulturel funktion. Byrummet Den gamle del af Marstal er kendetegnet ved, at vejene orienterer sig mod havnen. Når man ser bort fra den lille tværgående gade Tværgade, er Kirkestræde den første reelle tværgående gade ( se fig. 1). Kirkestræde forbinder byen fra Møllergade til Nørregade. Gadebilledet i Kirkestræde fra Møllergade til Torvet ved Markgade, er med sine små danske byhuse, der ligger Fig. 1 Kirkestrædes forløb fra Møllergade til Nørregade skulder ved skulder, meget lig resten af bybilledet i den gamle del af Marstal. Fra torvet ved Markgade til Nørregade ændrer Kirkestræde karakter. Her, i Marstals handelsgade, er husene typisk minimum to etager høje. Markgade 1 og Vingaarden (Skolegade 17) dækker hhv. hjørnet Kirkestræde / Markgade og Kirkestræde / Skolegade. Selvom bygningerne er forskellige, spejler de hinanden, ved at de begge har en højere bygning på hjørnet som langs Kirkestræde går over i en Fig. 2 Med den lave bygning fulgt af en højere bygning spejler ejendommene Markgade 1 og Vingaarden hinanden mod Kirkestræde Fig. 3 Set fra Torvet mod Møllergade, danner de lavere bygninger ved Markgade 1 og Vingaarden en overgang fra den højere til den lavere by. 9

10 Lokalplanens redegørelse lavere bygning (se fig. 2). På trods af højdeforskellen gør facadens materialer, farver og stil, at det tydeligt fremgår, at den højere og lavere bygning hører sammen. Dermed blødes overgangen mellem den højere og den lavere by op (se fig. 3). At bygningernes højde spejler hinanden, giver en sammenhæng i gadebilledet, selvom bygningerne er forskellige. Mod selve Torvet matcher højden på bygningerne på Markgade 1 højden på bygningerne på den modsatte side af ganden. (se fig 4 og 5). At der er forholdsvis høje bygninger, som ligger stort set ud til vejskel, på begge sider af Torvet, giver en god afgrænsning af byrummet. Det giver også Torvet et udtryk, der er forskellig fra de små danske byhuse, og signalerer, at her begynder den del af Kirkestræde, der er handelsgade. Fig. 4 Torvet set fra Markgade mod Kirkestræde Fig. 5 Torvet set fra Kirkestræde mod Markgade. FORMÅL Lokalplanens formål er at opdatere rammerne for ejendommens anvendelse, så ejendommen kan udvikle sig til et levende hus, der rummer mange forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan både være i offentligt og privat regi. Derudover skal lokalplanen være med til at bevare overgangen fra de gamle byhuse til de større købstadsejendomme i flere etager. Lokalplanens indhold LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE Ejendommen Markgade 1 ligger centralt i Marstal. Bygningerne rummer mange kvadratmeter, og dele af bygningen er allerede indrettet til meget forskelligartede aktiviteter som f.eks. svømmehal, produktionskøkken, festsal og mødested for Ærøs ungdom. Lokalplanen gør det muligt at fortsætte denne udvikling, således at forskellige anvendelser kan etableres side om side. Lokalplanen åbner op for at ejendommen anvendes til: Foreningsliv, kulturelle formål og fritidsaktiviteter herunder svømmehal. Offentlige formål. Bolig, herunder kollegieboliger og lejligheder. Forskellige erhverv som kontorer / liberale erhverv, klinikker og saloner samt mindre produktionsvirksomheder hvor produktionen ikke er til gene for naboerne. Service som restaurant, hotel og Bed & Breakfast. 10

11 Lokalplanens redegørelse UDSTYKNING Bygningerne kan udstykkes. Det kan f.eks. være for at adskille svømmehallen fra det gamle hotel, eller for at etablere ejerlejligheder. Ved udstykning skal man være opmærksom på, at det kan kræve tilladelse efter anden lovgivning. VEJ-, STI OG PARKERINGSFORHOLD Der må kun være en indkørsel for biler til ejendommen. Indkørslen skal ligge i Markgade. Bestemmelsen forhindrer ikke, at der kan etableres adgang for gående / cyklister andre steder på ejendommen. TEKNISKE ANLÆG OG MILJØ Bygningernes facade mod Markgade og Kirkestræde er en vigtig del af byrummet. Derfor er der ikke tilladt at opsætte tekniske anlæg på facader mod Kirkestræde og Markgade. Tekniske anlæg kan f.eks. være solceller, solfangere, paraboler mv. Alle el-ledninger skal fremføres som jordkabler. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Lokalplanområdet er tæt bebygget, derfor giver lokalplanen kun mulighed for ny bebyggelse, der er nødvendige for driften af ejendommen. Det kan f.eks. være nye omklædningsrum til svømmehallen. Den samlede bebyggelsesprocent for ejendommen, må ikke overstige 75 % bebygget areal. Bygningernes højde og placering i skel er en vigtig del af oplevelsen af byrummene i Markgade og Kirkestræde. Derfor må bygningerne ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Det betyder, at lokalplanen ikke opsætter bestemmelser for, hvordan et eventuelt nybyggeri skal se ud. Hvis man ønsker at nedrive bygningen og bygge nyt, udvide torvet, eller andet vil det kræve en ny lokalplan. Nedrivningsforbuddet gælder ikke for halvtagene på området. Hvis ejeren af ejendommen får afslag på en ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygningen, kan ejeren under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Den primære forudsætning er, at der skal være et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for lignende ejendomme, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Hvis der opføres bebyggelse, skal udvendige bygningssider udføres som blank teglstensmur eller pudset eller vandskuret murværk. Virksomheder, foreninger, beboere o.a. må opsætte skilt ved den primære indgang fra gade til lokaler eller bolig. Hvis man ønsker at 11

12 Lokalplanens redegørelse opsætte bannere, stor skiltning e.a. skal man søge om tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Tilladelsen vil typisk beskrive størrelse og form på skilt / banner. Hvis man ønsker mulighed for at skifte mellem bannere, kan dispensationen beskrive en bestemt placering, størrelse og form på banneret. Der kan så skiftes mellem forskellige bannere, der overholder mål og placering. UBEBYGGEDE AREALER Ifølge bygningsreglementet skal der etableres opholdsareal, der svarer til anvendelsen. Da der er meget begrænset friareal inden for lokalplanområdet, vil det ikke være muligt at leve op til de krav, og bibeholde friareal til flugtruter mv. Derfor opstilles der ikke krav om etablering af friareal ved ændring af anvendelse inden for lokalplanområdet. Hegn mod sti og skel skal være muværk, levende hegn eller plankeværk. Hvis der etableres levende hegn mod sti, skal det plantes mindst 30 cm fra skel. Tilsvarende skal gener fra større træer begrænses, ved at der ikke må plantes træer, der bliver mere end 7 m høje. Træer og buske, der bliver mere end 1,8 m høje, må ikke plantes nærmere end 5 m fra skel. Ubebyggede arealer skal, ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentlig udseende. Lokalplanens forhold til anden planlægning EKSISTERENDE LOKALPLANER Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 30 gældende for ejendommen Markgade 1, (Hotel Ærø). Den eksisterende lokalplan aflyses med den endelige vedtagelse af lokalplan for Torvecenteret. KOMMUNEPLAN 2009 Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanramme Ma. Bl3. Da de eksisterende kommuneplanrammer ikke tog højde for svømmehallen, og da der var uoverensstemmelse mellem bebyggelsesprocenten angivet i kommuneplanrammen og den gamle lokalplan, er der udarbejdet et kommuneplantillæg sammen med forslag til lokalplan Torvecenteret. Af kommuneplantillægget fremgår det, at de nye rammer for området er: a. at områdets anvendelse fastlægges til boligbebyggelse, fritidsanlæg i form af svømmehal, liberale erhverv, hoteller, restaurant, Bed & Breakfast, butikker og mindre, ikke generende, fremstillingsvirksomhed. Endvidere må der etableres og drives skolevirksomhed, kulturel virksomhed, foreninger og lignende, b. Ved etablering af dagligvare eller udvalgsbutikker må størrelsen af den enkelte butik ikke overstige 100 m 2. Inden for kommuneplanrammen kan der i alt bygges eller indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal på 500 m 2. c. at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke må overstige 75 % bebygget areal, 12

13 Lokalplanens redegørelse d. at bebyggelsens højde ikke må overstige 6 m regnet fra terræn til skæringen mellem ydermur og tagflade og målt som en gennemsnitshøjde, samt at taghældningen bliver mellem 40 og 50, Taghældningen på bygninger, der ikke er beliggende med facade langs gade, kan være mindre end 40 o, e. at fjernvarme prioriteres højest som varmeforsyningsmetode for bebyggelsen i området, f. at eksisterende bevaringsværdige bymiljøer og arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger bevares. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan sendes samlet i høring. ZONEFORHOLD Lokalplanområdet ligger, og forbliver i byzone. BESKYTTELSESLINJER Lokalplanområdet er ikke omfattet af beskyttelseslinjer. KULTURARV Ejendommen består af flere bygninger, der er opført på forskelligt tidspunkt. De ældste bygninger er fra 1900, og den nyeste er fra 1988 (svømmehallen). Bygningerne er i sig selv ikke bevaringsværdige, men de har stor betydning for gadebilledet i Kirkestræde og Torvet i Marstal. REGNVAND OG KLIMASIKRING Lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan. MUSEUMSLOVEN Findes der under jordarbejder spor af fortidsminder, skal arbejdet i henhold til Museumslovens (LBK nr 358 af 08/04/2014) 27 standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Øhavsmuseet. GRUNDVANDSSIKRING OG DRIKKEVAND Lokalplanområdet er af Naturstyrelsen udpeget som et Område med Særlig Drikkevandsinteresser, OSD. Staten har i 2008 udsendt rapporten: Kortlægning af grundvand på Ærø Indsatsområde Heri vises, at størstedelen af Marstal by ligger oven på vandindvindingsoplandet til Ærø Vands boringer omkring vejen Ellenet. Området som lokalplanen omhandler ligger indenfor indvindingsoplandet, men udenfor Nitrat Følsomme Indvindingsopland NFI. Der er omkring 340 m til den nærmeste af Marstal Vandforsyning boringer. I forbindelse med planlægning indenfor OSD skal der være ekstra opmærksomhed på aktiviteter, der kan skade grundvandet. Ved nyudlægning er svømmehaller/bade og lignende på statens opmærksomhedslisten. Det vil sige, at det skal vurderes, om det er forsvarligt, at de placeres i OSD og/eller indvindingsoplande. De må ikke placeres i NFI. 13

14 Lokalplanens redegørelse Det vurderes imidlertid, at ændringen af efterskole med svømmehal til bolig og lignende med bibeholdelsen af svømmehal kan sidesættes, og planlægningen ikke kræver en OSD-redegørelse. For at beskytte grundvandet skal det sikres, at svømmehallen er tæt og velholdt. Der skal foretages et årligt teknisk tilsyn med svømmehallen, så længe den bruges. Kemikalierne skal opbevares efter gældende retningslinjer i i en tæt beholder. Der skal foretages et årligt teknisk tilsyn med svømmehallen, så længe den bruges. Det bemærkes i den sammenhæng, at der blev indrettet nyt kemikalierum i Kemikalierummet er lavet efter Teknologisk Instituts anvisninger for kemikalierum. JORDFORURENING I følge Jordforureningsloven kan Region Syddanmark som kortlægningsmyndighed kortlægge forurening på 2 niveauer: Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en given ejendom, og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til mistanke om risiko for forurening. Vidensniveau 2: Hvis der er konkret viden om forurening på en given ejendom, f.eks. i form af større eller mindre undersøgelser med analyser af jordprøver. Der er ikke kortlagt forurening pa vidensniveau 1 eller 2 efter Jordforureningsloven på ejendommen inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er generelt områdeklassificeret, dvs. jorden kan forventes at være lettere forurenet. Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret varig belægning på arealet, jf. Lov om forurenet jord 72b. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt, eller om der skal foretages nærmere undersøgelser. For yderligere oplysninger kontaktes Svendborg Kommune. Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes. STØJFORHOLD Lokalplanområdet ligger centralt i Marstal by. Området består af en blanding af boliger, butikker, restauranter og erhverv. Kommuneplanen angiver ikke støjkonsekvensområder. Lokalplanområdet ligger ikke i nærheden af større veje eller støjende virksomheder. Lokalplanen giver mulighed for etablering af mindre ikke-generende fremstillingsvirksomhed. Med det menes der virksomhed, der ikke 14

15 Lokalplanens redegørelse påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, pt. vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«. I forhold til vejledning nr. 5 fra 1984 om»ekstern støj fra virksomheder«, regnes hele lokalplanområdet som: Områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner). På det grundlag vurderes det, at der ikke er behov for at etablere afskærmningsforanstaltninger iht. Planlovens 15a. SPILDEVANDSFORHOLD Lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes spildevandsplan. Lokalplanområdet er fælleskloakeret. VARMEFORSYNING Bygningerne inden for lokalplanområdet er tilsluttet Marstal Fjernvarm. KYSTNÆRHEDSZONE Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster i et bælte på 3 km. Bæltet omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Arealer i byzone er ikke omfattet er kystnærhedszone, med mindre de ligger i den kystnære del af byzonen. Lokalplanområdet ligger i et fuldt udbygget område i byzone. Da lokalplanområdet ikke ligger i den kystnære del af byzonen, og da den omfatter eksisterende bebyggelse og ikke giver mulighed for byggeri i en højde, der kan påvirke oplevelsen af kysten vurderes det, at lokalplanen ikke vil påvirke kystprofilet væsentligt. Miljøvurdering / Screening I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget og kommuneplantillæg nr. 8 er der foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund heraf er det Ærø Kommunes vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lovens 4, stk. 2. Begrundelsen for ikke at foretage en miljøvurdering er baseret på at, lokalplanen ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Planen vil kun medføre en mindre udvidelse af aktiviteterne i området, da lokalplanforslaget overvejende har til hensigt at bevare det eksisterende miljø, og muliggøre en modernisering af eksisterende bygninger. Lokalplanplanområdet ligger midt i et fuldt udbygget byområde. Der er ikke offentlig adgang til de ubebyggede arealer. Der er ikke plads til at etablere nævneværdige opholdsarealer mv. på de ubebyggede arealer. Nybyggeri begrænser sig til lokaler der er nødvendige for driften af de eksisterende bygninger. Bygninger mm. er tilkoblet eksisterende kloakering mm. Lokalplanområdet ligger i OSD område. Det vurderes 15

16 Lokalplanens redegørelse imidlertid, at ændringen af efterskole med Svømmehal til bolig og lignende kan sidestilles tidligere anvendelse med Svømmehal og efterskole. Beslutningen om ikke at lave en miljøvurdering var i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget se s

17 Bilag 1 Kort over lokalplanområdet 17

18 Bilag 2 Principskitse af facader nævnt i 6.2 og 8.1 I henhold til bestemmelsernes 6.2 må der ikke opsættes tekniske anlæg på facaderne markeret med rødt. I henhold til bestemmelsernes 8.1 må facaderne der er markeret med rødt, ikke ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 18