Referat fra BMX-Strategimøde

Transkript

1 Referat fra BMX-Strategimøde BMX-strategimøde: Nr Mødedato: i Elbo-Hallen Til stede: Taulov, Ellum, Storvorde, Sorø, Feldborg, Falcon, Klarup, Kalundborg, dragon, Aars, Østjysk, Varde, Roskilde, Bjerringbro, Tønder, Sydhavs, Skanderborg, Billum samt SK, Joy Nordkvist (formand Sportsudvalget), Jesper Rasmussen (talenttræner), Michael Buth (Regionscenter Øst-træner) og Martin Thenning (Sportssekretær BMX) Ikke til stede: Referent: Martin Gunnar Thenning Dato: Ansv. 1. Velkomst Hans Storm byder velkommen til alle klubrepræsentanterne samt til talenttræner, Jesper Rasmussen og Regioncenter Øst-træner, Michael Buth. Derefter fremviser Storm dagsordenen for Strategimødet. 1. Hans Storm byder velkommen og fortæller om dagens program 2. Landspokalen og den nye struktur a. Evaluering af LP b. Udvidelse af LP c. Eftertilmelding til LP 3. Banesyn hvordan skal banesyn foregå 4. Undervisning af TL-licens ude i klubberne plan BMX 6. Debat om i hvilket forbund BMX skal ligge 7. Forslag, input og spørgsmål, som klubberne har sendt eller spørger om På selve dagen 8. Evaluering af dagen samt afrunding 2. Landspokalen og den nye struktur Per Varming gennemgik sit oplæg omkring Landspokalen i 2013, og hvordan den skal se ud i Følgende punkter blev gennemgået: 1. B-finaler 2. Årsopdelt LP A. Drenge B. Piger 3. Udvidelse af LP + DM tidskørsel. 4. Tilmelding/eftertilmelding. B-finaler Der fortsættes med B-finaler i 2014 for alle klasser med flere end 8 deltagere. Der er mødepligt til B- finaler. Stævneleder og dommer kan beslutte, at speaker skal annoncere B-finale deltagere. Dette blev der nikket ok til fra samtlige klubber. Årsopdelt LP Argumentet bag SK s beslutning om årsopdelte klasser i Landspokalen, fremlagde Per: Side 1 af 9

2 1. Flere skulle opleve glæden/succesoplevelsen ved at køre en A-finale. 2. Markedsføringseffekt for klubberne flere finalister. 3. Kørerne skulle selv bestemme/bedømme, om de udvikler sig bedst i egen klasse eller 1 eller 2 klasser over. 4. Punkt 3 skulle forhåbentligt fastholde flere i sporten Tiltrække flere deltagere. Nedenfor følger en statisk over, hvor mange procent der kørte i de forskellige klasser i 2012 og i 2013: SK vil gerne plædere for, at klubberne sender deres kørere ud til en Landspokal-afdeling også dem, som måske ikke har niveauet til at være med helt fremme. Springet fra at deltage i f.eks. Midtjysk Cup eller Sjællands Cup og til Landspokalen er ikke så stort, især ikke efter klasserne er blevet årsopdelt. Derfor håber SK, at kører/familie finder evt. blot én/to Landspokal(er) i nærheden af klubben, som de deltager i. Der blev fra enkelte klubber udtrykt bekymring i forhold til at niveauet er sænket i Landspokalen, efter at der kommet en årsopdeling. Især for de bedste, som ikke får modstand nok, og på den måde har det sværere i Europa. Det er SK s opfattelse at de bedste er gode til at rykke op i den klasse, hvor de får den nødvendige modstand. Men man tager bekymringen omkring fraværet af kvartfinaler som en modning til internationale løb seriøst. Omvendt er der også en risiko for, at bredde-kørerne mister motivationen, hvis de hvert andet år får store klø. Hvis man fastholder og tiltrækker flere kørere, skulle kvartfinalerne gerne genopstå af den vej. Udvidelse af Landspokalen Side 2 af 9

3 SK argumenterede på mødet for, hvorfor de har valgt at udvide Landspokalen til næste år med to afdelinger - fra 8 til 10 runder. Det skyldes to ting: - Dels giver det et løb til en ekstra klub - Dels kommer der et DIF-tilskud på kr ,- pr. afdeling samt det samme ved en DMtidskørsel/Elite DM (også ,-) Reglement til LP: Per foreslog følgende omkring stillingen i Landspokalen: - 1 afdeling trækkes fra samlet stilling. - Ingen minimums deltagelse. I forhold til hvor mange afdelinger der tæller i det samlede regnskab, var der flere der foreslog, at alle skulle tælle nogle påpegede dog, at f.eks. konfirmationer ofte koster deltagelse i foråret, og at der burde tages hensyn til dette. Drenge vs. Piger ved DM Der blev i forlængelse af denne debat spurgt om piger kan stille op i en drengeklasse til DM. SK s umiddelbare holdning er, at DM er for rene klasser, og der dermed ikke kan sættes piger ind i et DMdrengeløb. Derudover foreslår SK følgende: 1. Expert klasserne: Årsopdelt. evalureres igen i pige klasserne: Årsopdelt evalueres igen i 2014 men det kræver kun 3 kørere for at starte en klasse. (også hos drengene) Piger 13år og op kan rykke over i Expertklasserne med -1 år. Time Trial Der vil blive kørt DM i Time Trial for både Elite og Challenge. Det endelige reglement er dog ikke udformet endnu, da der også skal tages hensyn til det tidsmæssige perspektiv. Tilmelding/eftertilmelding LP og DM Per Varming gennemgik reglerne for tilmelding/eftertilmelding til løb og foreslog følgende: Sidste tilmelding uden gebyr onsdag før løb. Derefter eftertilmelding på dagen kr. 300,- Udenlandske løb som hidtil. Der blev fra nogle udtryk ønske om at eftertilmelding burde være 200,- kr., da man anså det andet for at være for dyrt. Klikpedaler Udover ovenstående punkter fra Varming blev der spurgt ind til brugen af klikpedaler, og om SK havde lavet en evaluering af året, der er gået. Ifølge Palle Steen Hansen, Falcon, er der kørere, som konkurrerer på ulige vilkår, når nogle kører med klik og andre uden. SK er glade for den debat der var på mødet, men især også den debat, der foregår ude i klubberne. Det har været det vigtigste gennem året i forhold til brugen af klikpedaler, da det er klubberne og især klubtrænerne, som er ansvarlige for om en kører er teknisk stærk nok til at køre med klik. Og dermed Side 3 af 9

4 også bestemmer brugen af klik eller ej. Derudover mener SK, at dansk BMX skal læne sig op af UCI s reglement, da det på sigt bliver dette reglement, vi læner os mere og mere opad. 3. Banesyn 2014 Johnny Winthers oplæg omhandlede banesyn fremadrettet. Det første Johnny gik igennem var de retningslinjer og mål for 2014, der er for banesynet: JOW Undgå interessekonflikter Vi skal sikre et konstruktivt samarbejde og dialog med klubberne Vi skal agere professionelle og fokusere på sporten og den aktive Der skal deltage en rutineret aktiv kører (over 18 år) på alle banesyn (navn skal fremgå af banesynsrapport) Der skal køres på banen under banesynet Der laves banesyn i januar på alle baner der har fået tildelt et LP, SM, JM eller DM Der må ikke laves om på bane hvis man har fået løbene af Sportsudvalget Hvis banen ikke overholder krav vil SK beslutte om en anden klub skal have løbet Der skal laves banesyn hver 2. år på alle baner Derefter gennemgik Johnny de retningslinjer, som DMU s Sikkerhedsudvalg er kommet med: DMU s Hovedbestyrelse - Udvalg DMU s Sikkerhedsudvalg Øget fokus på uddannelse af dommere, stævneledere og træningsledere Øget fokus på banesyn og udvikling af disse samt uddannelse af de banesynsansvarlige Skærpet kontrol af kørernes udstyr Udarbejdelse af håndbog for bygning og vedligeholdelse af baner og anlæg Derudover har Sikkerhedsudvalget mere konkrete retningslinjer, som er: Kontrol af ambulancevej Er DMU s Kriseberedskab synligt på opslagstavlen? Er der hjertestarter på baneanlægget? Er der veste til Træningslederen (med TRÆNINGSLEDER på ryggen)? Hvordan er det tydeligt for alle hvem der er førstehjælpsuddannet på banen (tavle/vest eller?) Kontrol af banetegninger med numre på sving / hop som bilag og som efterfølgende bruges ved skadesrapportering Banesynsrapporten skal dokumenteres med billeder hvor der er specielle sager eller aftaler så dommeren nemt kan checke det ved eventuelle løb og ligeledes kan klubben indsende nye billeder ved eventuelt krav om ændringer Alle Banesynsrapporter skal arkiveres på DMU s kontor Godkendelse af startgates (CE mærkning fra 2015), Risikoanalyse Sidst gennemgik Johnny Winther de opgaver, som DMU s Banesynsansvarlige er ansvarlig overfor: DMU/Sportskommissionen, at banen opfylder reglementet At der udarbejdes en specifik handlings- og tidsplan for eventuelle Udbedringer og fremsendelse af dokumentation til den banesynsansvarlige Eventuelle tvivlssager må SK inddrages for yderligere afklaring (den af SK udpegede ansvarlige husk at undgå interessekonflikter...). I fremtiden vil hver klub få tilsendt en banesynsrapport, som klubben skal udfylde inden banesynsudvalget kommer ud på banen. Dem der fx har fået tildelt en LP-afdeling, DM, SM og JM i Side 4 af 9

5 2014 vil få tilsendt en rapport, som skal udfyldes. Er der fx ting, som ikke overholder reglement, så skal der derudover udarbejdes en handlingsplan for, hvordan man vil lave det færdigt. Der sendes en dato ud om, hvornår banesynsudvalget kommer ud på banen. Det bliver dog inden januar, at udvalget kommer ud. Der vil stå i SK-referaterne, at den enkelte bane er godkendt, hvorfor SK også opfordrer alle til at læse referaterne. Risikovurdering Johnny gennemgik herefter den risikovurdering, som klubberne også skal udfylde, hvis der er ting på banen, som udgør en fare. Her gælder det især til tekniske installationer, som primært i BMX er til startgates, men kan også udvides til andre områder. Skadesrapporter Som et sidste punkt kom Johnny ind på skadesrapporter, og hvor vigtige de er at udfylde, når en kører falder på banen. Pt. (den 29. september 2013) er der kommet 47 er kommet ind i 2013 ud af 271 i hele DMU. Der blev fra klubberne blandt andet spurgt ind til, om man kan definere, hvor skadet man skal være, for at sende en rapport ind til DMU. Dette kunne SK ikke svare på, men rådede klubberne til hellere at sende en skadesrapport ind for meget end en for lidt. SK understregede derudover vigtigheden i at sende skadesrapporten ind, lige efter skaden er sket. Samtidig er det vigtigt at påpege, at det ikke kun gælder ved løb, men at rapporter også sendes ind ved træning dette er klubbens ansvar. Der er som sådan ingen tidsfrist på at sende skadesrapporter, men det er klart, at jo før den sendes ind, jo nemmere er den at udfylde detaljeret. SK opfodrer alle til at læse den forsikringsoversigt, DMU har udarbejdet. Den kan findes på dmusport.dk under Medlemskab i DMU Forsikringer DMU s generelle forsikringsoversigt (information). Reglement 2014 I forbindelse med banesyn blev der også spurgt ind til reglement Der er følgende procedure for reglementet til næste år: 1. Har du forslag til ændringer i reglementet, så noter dem ned, hav dem med på Klublederseminaret den 1. og 2. november og fremlæg dem, så der kan tages en debat om ændringerne. 2. Dette er vigtigt, da der efter Klublederseminaret ikke er mulighed for at ændre i reglementet, da det derefter skal gennemskrives samt godkendes i Jura-udvalget inden den 14. november. 4. TL-licens i klubberne Lars Ostenfeldts oplæg omhandlede, hvordan BMX kan gribe undervisningen og uddannelsen af T- licens an på en anden made. SK s forslag lyder: Alle med en gyldig stævneleder- eller dommerlicens kan godkendes af BMX SK til at undervise i TL- Side 5 af 9

6 licens Der udbetales, som udgangspunkt ikke uddannelseshonorar for TL-undervisning, da klubben nu selv kan have en underviser Der betales ikke for deltagelse ved TL-undervisning Undervisningen foregår ved en gennemgang af undervisningsmateriale udarbejdet af DMU Undervisning afsluttes ved en prøve udarbejdet af DMU, der underskrives af kursist og underviser (underviser får udleveret facitliste) Underviser indsender den udfyldte prøve til DMU, som også indeholder nødvendige oplysninger om kursist DMU udsender licenskort og opkrævning for medlemskab til klubben Det vil sige, at SK udarbejder undervisningsmaterialet, som sendes ud til klubberne, og som dermed selv står for undervisningen. Efterfølgende sender klubberne prøverne ind til SK, som godkender. Har klubben ikke en stævneleder til undervisningen, så er forslaget, at man kan låne fra en naboklub. Dette forslag var der opbakning fra klubberne på mødet, og SK vil nu derfor gå videre med forslaget til Hovedbestyrelsen. Der var dog ét enkelt spørgsmål, som blev diskuterede på mødet, og det drejede sig om hvorvidt fx en 16-årig kan tage en T-licens og dermed fx stå for træningen. Én af bekymringer lød, om den unge har svært ved at håndtere et alvorligt uheld på banen alene. Der var argumenter for og imod, men flere mente, at det kunne en ung dreng/pige godt håndtere. Der skulle dog være et kriseberedskab i klubben, som den unge var blevet grundig introduceret i. Samtidig blev der diskuteret, om man skulle indføre et førstehjælpskursus i undervisningen. SK har taget disse forslag ad notam plan Det sidste oplæg fra SK kom fra Hans Storm, som fremlagde den 2020-plan, der er arbejdet med i Talent- og Eliteudvalget. I forhold til ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept) havde SK følgende punkter: ATK implementeres (er startet på Sjælland) Der er tildelt til projektet, hvoraf kommer fra DMU. Vi vil fokusere på at projektet implementeres nationalt i (Høj prioritets fokus) 2016 skal alle klubber have en KT skal alle klubber have en KT 2 Derudover fremviste Hans Storm en tegning over strukturen for talent og elitearbejdet frem mod Se nedenfor: Side 6 af 9

7 Regionscentre Indtil videre er målet at oprette fire Regionscentre i landet. Det første er etableret på Sjælland (København), og de tre andre bliver i Nord-, Midt- og Sønderjylland. Forhåbentlig kan der på sigt blive etableret et på Fyn, når dansk BMX også får klubber der. SK understreger, at det er op til den enkelte klub at ansøge om at blive Regionscenter - kriterierne for dette kan indhentes hos DMU s Sportschef, Søren Andersen. Der blev i denne forbindelse plæderet for, at klubberne samarbejder om denne beslutning, da det vil komme dansk BMX til gode, at regionscenteret ligger det strategisk bedst placerede sted. Det var der enighed om blandt klubberne. Der blev fra nogle af klubberne spurgt ind til hvilken minimums alder, man kan have for at træne med på et Regionscenter. Både Regionstræner i Øst, Michael Buth og Talenttræner, Jesper Rasmussen var enige i, at minimumsalderen er år. De var dog også begge enige i, at hvis en 11-årig har teknikken og evnerne til at træne med, så er det også muligt. Der kom et forslag fra plenum, hvor man evt. kunne have de bedste årige med til én træning hver måned, hvor de kunne snuse til træningen. Et andet forslag var, at de enkelte regionscentre selv bestemmer alderen på de yngste, der kan deltage, da der blev nævnt at forskellen på kørere i de enkelte landsdele er forskellig. Dette forslag var Michael Buth og SK positive overfor. Side 7 af 9

8 Kriterier for Talentholdet Talenttræner, Jesper Rasmussen blev på mødet spurgt ind til hvilke kriterier, der ligger bag udvælgelsen til Talentholdet. Til dette sagde Jesper: Først og fremmest kigger jeg hvad fremtidspotentialet er for køreren. Det fysiske er selvfølgelig vigtigt, men endnu vigtigere er det tekniske aspekt. Har kørerne brugt mange år på det samme hop eller andre tekniske detaljer, og stadig ikke kan, så kommer han nok heller ikke til at køre SuperCross. Men det er en flydende grænse, og det er svært at sætte deciderede konkrete mål op, da jeg ser på helhedsbilledet. Dansk BMX er inde i en god udvikling og især siden 2008 er der sket en markant fremgang. Skal vi fortsætte med denne udvikling, så skal vi især fokusere endnu mere på klubtræneruddannelserne. I forlængelse heraf blev der diskuteret SuperCross. Og ifølge Jesper Rasmussen og SK, så er det målet på sigt, at der kommer flere SuperCross-kørere i Danmark. Det er ved VM samt OL og højst sandsynligt også på sigt EM, at der køres SuperCross, og her at Team Danmark støtter, hvorfor udviklingen af kørere der kan køre SX er målet. Danmark skal derfor arbejde hen i mod at få flere 8-meter ramper og dette er ligeledes målet i de enkelte regionscentre. Ny struktur i Sportsudvalget Som et sidste punkt fortalte Hans Storm, at SK arbejder hen imod en ny struktur i Sportsudvalget. Den nye struktur ser således ud: - BMX Danmark inddeles i regioner. ( Nord, Midt, Syd og pt. Sjælland ) - Hver region vælger deres egen deltager i sportsudvalget. - Administrative opgaver fra nuværende sportsudvalg placeres hos DMU. Indensdørbanereglement På mødet blev spurgt ind til, om der kommer et indendørsreglement. Det gør der, men i første omgang opfordrer SK de klubber, som skal have en indendørshal, til at tage kontakt til SK med de specifikke spørgsmål, der er. 6. Oplæg fra Keld Ebbesen Keld Ebbesen, formand i Taulov, holdt et oplæg omkring hvorvidt BMX ligger i det rigtige forbund, eller om det er bedre for dansk BMX at komme over i DCU. Kelds formål var at stille spørgsmål til, hvad der er det rigtige for BMX-sporten skal BMX på sigt ligge i DMU eller DCU. Det kom der er en interessant debat ud af, hvor der blev argumenterede for og imod. Nogle af argumenterne for DCU løb blandt andet, at de måske kan tilbyde mere og andre faciliteter, viden og økonomi end DMU, samt at BMX i mange andre lande allerede ligger i deres cykelunioner. Nogle på mødet ønskede derfor, at SK tog kontakt til DCU for at høre, om de er interesseret i have BMX i deres forbund, samt hvad de kan tilbyde dansk BMX. Argumenter for DMU lød, at dansk BMX lige nu klarer sig godt. Derudover minder BMX på mange måder om Motocross, og her er der en sparring på flere områder. Derudover frygtede nogle, at hvis BMX kom over i DCU, så risikerer man, at BMX-klubber bliver underklubber for de lokale cykelklubber. Debatten var god, men det var også svært for folk på mødet at tage stilling til dette punkt, hvorfor der blev aftalt, at klubrepræsentanter skulle gå hjem i deres klub og diskutere videre. På Klublederseminaret vil dette således være et punkt på dagsorden. Og igen til næste års Strategimøde. Side 8 af 9

9 7. Input fra klubberne Til sidst på mødet havde klubberne mulighed for at komme med input og forslag. Palle Steen fra Falcon stillede blandt andet spørgsmål til, hvor mange gange en kører må deltage i en træning uden en licens. Som det er nu, må man køre tre gange på en klubcykellicens, og så skal man tegne en almindelig licens. Efterfølgende var der forskellige forslag til, hvor mange gange der er relevant, fx 4, 6 eller én hel måned. SK vil tage dette op på møde og tager derefter beslutningen. Derudover havde Palle også et spørgsmål til PR-arrangementer. Lige nu er der et max på 4 PRarrangementer pr. år. Dette mente SK også, hvorfor at der fremadrettet må køres lige så mange PRarrangementer, som man vil. Der skal dog stadig skrives ind til Sportssekretæren hvor navne, dato og holdleder skal oplyses. Træningsløb Der blev på mødet også spurgt ind til, hvad forskellen er på et publikumsløb og et hverdagsløb, samt hvorfor et træningsløb ikke kan være i weekenden. SK vil tage problemstillingen op på deres næste møde. Nummerplader Der blev også nævnt nummerplader på mødet, hvor der kom en henstilling til klubberne om at få styr på nummerpladerne til løb. Se i reglementet, så det bliver med rigtig font, baggrund og farver. TL-nybegyndere Der blev på mødet opfodret til at lade de personer, som netop har taget et TL-kursus følge en mere erfaren ude ved løbene. På den måde kan den teoretiske viden kombineres med en mere praktisk. Et af forslagene var, at der ved hvert holdledermøde også indkaldes de uerfarne, som dermed kan gå med rundt og kigge den mere erfarne over skulderen. Blok-træning Som det sidste blev der foreslået at rykke cruiserne over i blok 2 ved træningen til løb. Pga. at da der er flere i blok 1 end blok 2. Side 9 af 9