CPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016

Transkript

1 CPOP kursus Hvidovre Hospital Mandag d. 11 april 2016 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Kristensen Regionale koordinatorer for CPOP i Region Hovedstaden

2 Program Introduktion til CPOP Den fysio- og ergoterapeutiske protokol samt manual Frokost Spasticitet og ledbevægelighed Indsatser Kort introduktion til databasen 3C Opsamling og afrunding

3 Historie CPUP OE Oprettelse af CPUP i Sverige Alle regioner i Sverige CPOP i Norge CPOP i Danmark Region Syddanmark, UE CPOP i hele Norge

4 Historie CPOP i Region Hovedstanden Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark, OE Nationalt klinisk kvalitetsdatabase Region Nordjylland Støttes af RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram)

5 Godkendelse fra SSI, RKKP En række forpligtigelser og rettigheder Statuslister Udarbejdelse af årsrapport Krav om dokumenteret samtykke frafalder Indberetningspligt 196 sundhedsloven ( 3)

6 Formålet med CPOP Optimere funktionsevne og livskvalitet hos børn med cerebral parese Forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem de forskellige aktører, herunder familien, forskellige faggrupper og sektorer. Sikre at det enkelte barn får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt. Øge viden om og erfaring med undersøgelse og behandling af børn med cerebral parese Forebygge sekundære følger af CP

7 Materiale/ protokoller Ergoterapeut Neuropædiater CPOP Fysioterapeut Ortopædkirurg

8 Minimums intervaller for den fysioterapeutiske og den ergoterapeutiske protokol Børn 0-5 år undersøges én gang pr. år Børn 6-14 år registreret med GMFCS niveau eller MACS niveau II - V, undersøges én gang pr. år. Børn 6-14 år registreret med GMFCS niveau I og MACS niveau I, undersøges i de år, hvor barnet fylder henholdsvis 7, 9, 11 og 13 år.

9 Forebygge sekundære følger- Hofteluksationer

10 Forebygge sekundære følger- Skolioser

11 Fejlstillinger

12 Hvad har CPUP betydet? Færre hofteluksationer, svære led deformiteter og skolioser Hofteluksation Inden CPUP: 10 % af alle børn med CP Efter CPUP: 0,4 % af alle børn med CP Kontrakturer Inden CPUP: 40 % opereret Efter CPUP: 13 % opereret Figur 1. Andelen af børn i Skåne og Blekinge med hofteluksation, skoliose (over 40 grader Cobbvinkel), kontraktur (rød værdi), og andelen af børn i % behandlet med kirurgi på grund af kontraktur før og efter indførelsen af CPUP. Hägglund et al. 2013

13 Hvad har CPUP betydet? (Fortsat) Færre hofteluksationer Færre børn gennemgår hofteoperationer Hofteoperation foretages tidligere Eksempel: Børn med GMFCS niveau III-V, født Antal hofteluksationer Norge: 18 børn Sverige: 1 barn Gennemsnitslig alder for hofteoperation Norge; 7,6 år Sverige: 5,7 år Procentvis antal hofteoperationer Norge: 53 % Sverige:43 % (Elkamil et al. 2011)

14 Organiseringen af CPOP i DK National Styregruppe National koordinator Koordinatorgruppen Database styregruppen Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sydjylland Region Hovedstaden Region Sjælland

15 Organisering i Region Hovedstaden Lokale koordinatorer i Region H Herlev og Gentofte Hospital Herlev-matriklen Koordinerende fys: Lena Koordinerende ergo: Line Nordsjællands Hospital Hillerød Koordinerende fys: Annemette Amager og Hvidovre Hospital Hvidovre-matriklen Koordinerende fys: Ellen & Tina Koordinerende ergo: Stine Rigshospitalet Blegdamsvej Koordinerende fys: Henriette Koordinerende ergo: Rikke Kontaktinformation kan findes på

16 Tværfaglige CPOP konsultationer Neuropædiateren inkluderer barnet i CPOP. Forældrene udfylder informationsark med kontaktoplysninger på kommunal terapeut og udfylder samtykke mhp. kontakt mellem hospital og kommune. Kommunal terapeut kontaktes en måned inden og inviteres med til konsultationen. Tilstede ved konsultationen: Forældre, barn, neuropædiater, ortopædkirurg, lokale koordinatorer (fysioterapeut og ergoterapeut), kommunale terapeut/er. Læs om CPOP konsultationerne på de forskellige hospitaler

17 Den fysioterapeutiske protokol Anvendes sammen med den fysioterapeutiske manual 25/2-2014

18 VIDEOER klik på hvad er cerebral parese (kode: CPOP) Dominerende Neurologiske symptom Spasticitet (85%) Dyskinesi (10%) Ataksi (5%) Ikke klassificerbar eller blandingsform Uni- eller bilateral spasticitet. Præget af indadrotation og adduction i hofter. Spidsfod Koreo-atetose: Formålsløse, ufrivillige vridende bevægelser. Præget af hypertoni kan forsvinde under søvn. Dyston: Vekslende tonus; Manglende koordinering af bevægelser Bevægelse udføres med utilpasset styrke og rytme nedsat og/eller langsom bevægelsesaktivitet - langvarige voldsomme spændinger

19 der er indgreb vi nærmest fravælger pga. patienternes uforudsigelige bevægelser og patologiske evne til at ødelægge f.eks. de fodartodeser vi foretager /Ortopædkirurg ( ) Nogle børn er også uegnede til at benytte gipsbandagering postoperativt pga. dyskinesien /Ortopædkirurg ( )

20 det er et ret komplekst spørgsmål. Der kan være mange grunde til at beskrive bevægeforstyrrelsen nærmere. Dels kan det sige noget om skadens lokalisation. Det kan betyde noget for den type af komplikationer og andre symptomer man kan forvente. Fx vil børn med ataktisk CP have færre komplikationer i form af luxation og kontrakturen sammenlignet med dyston eller spastisk CP. Børn med ataktisk CP får sjældent/aldrig Bon A /Neuropædiater ( )

21 Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R (Gross Motor Function Classifikation System Expanded & Revised) Formålet er at klassificere barnets nuværende grovmotoriske funktioner Fokus på hvilket niveau, som bedst beskriver barnets nuværende formåen og motoriske begrænsninger. Protokol s1, manual s 4-14

22 GMFCS-E&R Baseret på Bevægelser som barnet selv tager initiativ til Barnets evne til at sidde, flytte, bevæge sig og behovet for ganghjælpemidler/køretøjer. Almindelige funktioner i daglig kontekst (f.eks. i hjemmet og i skolen) Ud fra almindelig kunnen (ikke den bedst mulige præstation)

23 GMFCS-E&R (opbygning) Fem niveauer; Niveau I, Niveau II, Niveau III, Niveau IV og Niveau V 5 Aldersinddelinger; < 2 år, 2-4 år, 4-6 år, 6-12 år og år Husk! Beskrivelse af niveauet er bred! Præmature < 2år vurderes efter korrigeret alder

24 Generelle overskrifter GMFCS-E&R

25 Forskelle mellem niveauer Forskelle mellem niveau I og II Sammenlignet med børn og unge i niveau I, har børn og unge i niveau II begrænsninger i forbindelse med balance og med at skulle gå lange afstande; kan have behov for håndholdt gangredskab i forbindelse med at lære at gå; bruger evt. køretøj ved lange afstande udendørs og i nærmiljøet; har behov for gelænder i forbindelse med trappegang op og ned; er ikke lige så gode til at løbe og hoppe som børn i niveau I. Forskelle mellem niveau II og III Børn og unge i niveau II kan gå uden håndholdt gangredskab efter det fyldte 4. år (selvom de vælger at benytte gangredskab ind imellem). Børn og unge i niveau III har brug for et håndholdt gangredskab ved gang indendørs og har behov for køretøj udendørs og i nærmiljøet. Forskelle mellem niveau III og IV Børn og unge i niveau III sidder selvstændigt, eller har højst brug for begrænset ydre støtte for at sidde, er mere selvstændig i stående forflytninger og går med håndholdt gangredskab. Børn og unge i niveau IV klarer selv at sidde (som regel støttet), men er begrænset i evnen til at komme omkring. Børn og unge i niveau IV transporteres sandsynligvis i manuel kørestol eller elektrisk køretøj. Forskelle mellem niveau IV og V Børn og unge i niveau V har alvorlige begrænsninger omkring hoved- og trunkuskontrol og har behov for omfattende assisterende teknologi og fysisk assistance. Evnen til at komme selvstændigt omkring afhænger af, hvorvidt barnet/den unge lærer at betjene en elektrisk kørestol. Manual side 7

26 GMFCS E&R 73 % forbliver på det samme GMFCS niveau over tid (Studie af Palisano et al. 2006) Børn, som oprindeligt klassificeres til GMFCS niveau I og V - omklassificeres sjældent 16 % omklassificeres et niveau 8 % omklassificeres to niveau 2,5 % omklassificeres tre niveau 0,2 % omklassificeres fire niveau

27 Simon GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (manual s.9)

28 Simon GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau V Begrænser selvstændig kontrol af bevægelser og evnen til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden. Spastisk bilateral Alle områder indenfor motorisk funktion er begrænsede. Ingen selvstændig mobilitet og må transporteres.

29 Søren GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (manual s. 9)

30 Søren GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau III Foretrækker at komme omkring ved at krybe på maven eller kravle på hænder og knæ (ofte uden reciprokke benbevægelser). Bilateral - Spastisk Barnet kan evt. gå over korte afstande indendørs med håndholdt gangredskab og får hjælp fra en voksen til at styre og vende Barnet kan evt. trække sig selv til stående stilling på et stabilt underlag og gå fra møbel til møbel over korte afstande.

31 Peter GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år (manual s. 10)

32 Peter GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år Niveau IV Barnet sidder på en stol, der skal tilpasses barnet for at opnå kontrol af trunkus og for at optimere håndfunktionen. Bilateral - Spastisk Barnet rejser og sætter sig fra en stol med hjælp fra en voksen. Barnet kan i bedste fald gå korte afstande med gangredskab. Barnet transporteres rundt i nærmiljøet, men kan evt. opnå selvstændig mobilitet vha. elektrisk kørestol.

33 Morten GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år (manual s. 10)

34 Morten GMFCS-E&R mellem 4. og 6. fyldte år Niveau I Barnet rejser sig til stående fra gulvet og fra en stol uden behov for at støtte sig til noget. Barnet går indendørs og udendørs samt går på trapper. Spastisk - Unilateral Begyndende evne til at løbe og hoppe.

35 Zacharias GMFCS-E&R mellem 12. og 18. fyldte år (manual s. 13)

36 Zacharias GMFCS-E&R mellem 12. og 18. fyldte år Niveau II Den unge går i de fleste sammenhænge. Omgivende faktorer (som ujævnt terræn, skråninger, lange distancer, krav om hastighed, vejr og kammeraternes accept) Dyskinesi - Dyston

37 Jane GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år (Manual s. 9)

38 Jane GMFCS-E&R mellem 2. og 4. fyldte år Niveau I Kommer fra siddende til stående uden hjælp. Ataxi Har ikke brug for gangredskab ved gang.

39 Functional Mobility Scale

40 FMS Barnets funktionelle mobilitet klassificeres, under hensynstagen til hjælpemidler 5 m 50 m 500 m Hjemmet Skolen/institution Nærmiljøet NB! Afstanden er vejledende. Det er omgivelserne, der er vigtige! Manual s protokol s. 1

41

42 FMS - eksempel 2 Et barn, som går selvstændigt men bruger møblerne til at støtte sig til i hjemmet. Anvender walker for at komme frem og tilbage i klasselokalet og en kørestol til længere ture med familien og i skolen

43 Diverse funktioner

44 Siddende angiv hvad barnet oftest gør på gulvet og på stol (kun et kryds hvert sted). På gulvet Sidder ikke På skødet / i favnen W-siddende Langsiddende Havfruestilling, siddende på højre balde Havfruestilling, siddende på venstre balde Skrædderstilling Varierende siddestilling På stol Sidder ikke Specialstol Børnestol Normal / almindelig stol Manual s. 16. protokol s. 2

45 Til og fra siddende angiv hvad barnet oftest gør. Uden støtte (personens egen kropsstøtte er tilladt) Med støtte (tillader alt støtte som f.eks. vægge, møbler og andre personer) Uden støtte Med støtte Kan ikke Fra siddende på gulvet til stående Fra stående til siddende på gulv Fra siddende på stol til stående Fra stående til siddende på stol Manual s. 16. protokol s. 2

46 Stående funktion angiv hvad barnet oftest gør. Står ikke Står selv med støtte Står uden støtte Anvender ståhjælpemiddel Nej Ja Dage pr. uge Gange pr. dag > 3 Antal timer pr. dag < > 4 Type ståhjælpemiddel (Flere alternativer kan angives) Vippeleje/ståstativ Ståskal Ståkørestol Ståhjælpemiddel anvendes i kombination med Ortoser Korset Manual s. 16. protokol s. 2

47 Kørestol, indendørs brug angiv hvad barnet oftest gør. Bruger manuel kørestol Bruger ikke Bliver kørt Kører selv Bruger elektrisk kørestol Bruger ikke Bliver kørt Kører selv Kørestol, udendørs brug angiv hvad barnet oftest gør. Bruger manuel kørestol Bruger ikke Bliver kørt Kører selv Bruger elektrisk kørestol Bruger ikke Bliver kørt Kører selv Protokol s. 3

48 Forflytninger på trapper angiv hvad barnet oftest gør. Kommer selvstændigt op ad trappe Nej Kravler, kryber Går Går op ad trappe Med personstøtte og brug af gelænder Med personstøtte Med brug af gelænder Uden støtte Kommer selvstændigt ned ad trappe Nej Kravler, kryber Går Går ned ad trappe Med personstøtte og brug af gelænder Med personstøtte Med brug af gelænder Uden støtte Anvender elevator Nej Ja Manual s. 16. protokol s. 3

49 Cykler Alle former for cykling og lign. aktiviteter, f.eks. selvstændig cykling m./u. støtte, tandem, armcykling, løbecykel, løbehjul m.m. Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig (dagligt) (et par gange pr. uge) (et par gange pr. måned) Manual s. 17 protokol s. 3

50 Smerter oplever barnet og/eller barnets forældre at han/hun har smerter? Nej Ja Hvis Ja, hvor? Hoved, nakke Ryg Arme, hænder Hofter Knæ Fødder Tænder Mave Tryk Hudsår Andet Protokol s. 4

51 Efter frokost. Vurdering af spasticitet/muskeltonus med Modificeret Ashworth-skala Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af fod, ryg og skoliose

52 Den ergoterapeutiske protokol- Anvendes sammen med manual til ergoterapeutisk protokol

53 Manual s. 4 Protokol s. 1

54

55 CFCS Klassificerer kommunikation i hverdagen hos personer med CP Har fokus på aktivitet og deltagelse Klassificerer hvordan barnet kommunikerer med kendte og ukendte samtalepartnere i forskellige hverdagssituationer Fastsætter det niveau der bedst modsvarer barnets sædvanlige udførsel

56 CFCS. (Fortsat) Tager alle kommunikationsformer i betragtning

57 Opbygning CFCS beskriver 5 niveauer; niveau I-V Niveau I: Effektiv afsender og modtager med ukendte og velkendte samtalepartnere Niveau V: Sjældent effektiv afsender og modtager med velkendte samtalepartnere

58 Opbygning (Fortsat) Forskelle på niveauerne baseres på: Afsender/modtager rollen Kommunikationstempo Type af samtalepartner

59 CFCS Niveau I Effektiv afsender og modtager med ukendte og velkendte samtalepartnere Personen veksler selvstændigt mellem afsender- og modtagerroller sammen med de fleste mennesker i de fleste miljøer. Kommunikation forløber med lethed og i passende tempo, både med ukendte og velkendte samtalepartnere.

60 CFCS Niveau II Effektiv men langsom afsender og/eller modtager med ukendte og/eller velkendte samtalepartnere Personen veksler selvstændigt mellem afsender- og modtagerroller med de fleste mennesker i de fleste miljøer, men samtaletempoet er langsomt og kan vanskeliggøre den kommunikative interaktion

61 CFCS Niveau III Effektiv afsender OG modtager med velkendte samtalepartnere Personen veksler mellem rollen som afsender og modtager med velkendte samtalepartnere i de fleste miljøer. Kommunikationen er ikke altid effektiv med ukendte samtalepartnere, men den er som regel effektiv med velkendte samtalepartnere.

62 CFCS Niveau IV Svingende effektivitet som afsender og/eller modtager med velkendte samtalepartnere Personen veksler ikke konsekvent og effektivt mellem afsender- og modtagerroller. Kommunikationen er nogle gange effektiv med velkendte samtalepartnere

63 CFCS Niveau V Sjældent effektiv afsender og modtager med velkendte samtalepartnere Personen er begrænset både som afsender og modtager. Personens kommunikation er vanskelig at forstå for de fleste mennesker. Personen synes at have begrænset forståelse af budskaber fra de fleste mennesker. Kommunikationen er sjældent effektiv, selv med velkendte samtalepartnere.

64

65 Eksempel Jonas, 12 år

66 Manual ability Classification System Manual s. 4-6 Protokol s. 1

67 MACS

68 Formålet med MACS er At klassificere, hvordan børn med cerebral parese bruger deres hænder, når de håndterer genstande i daglige aktiviteter. Manual s. 4-6 Protokol s. 1

69 MACS Er en samlet vurdering af begge hændernes medvirken i aktiviteter Fastsætter det niveau, som bedst modsvarer barnets almindeligste udførsel, i hjemmet, skolen og i fritiden Bestemmes ud fra kendskab til, hvordan barnet fungerer i hverdagen.

70 MACS opbygning MACS beskriver 5 niveauer; Niveau I-V Niveauerne er baseret på barnets evne til at håndtere genstande på eget initiativ, samt barnets behov for assistance eller tilpasning for at kunne udføre manuelle aktiviteter i hverdagen

71 MACS Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat Ingen eller små begrænsninger i forhold til med lethed at Udføre opgaver, som kræver hurtighed og præcision. Eventuelle begrænsninger i at håndtere genstande har ingen betydning for barnets selvstændighed i daglige aktiviteter.

72 MACS niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget begrænset kvalitet og/eller Hurtighed Visse aktiviteter bliver eventuelt undgået eller kan kun udføres med en vis vanskelighed. Kan anvende alternative metoder, men evnen til at bruge hænderne begrænser sædvanligvis ikke barnets selvstændighed i daglige aktiviteter.

73 MACS Niveau III Håndterer de fleste genstande med vanskelighed og har behov for hjælp til at forberede og/eller tilpasse aktiviteter Udførelsen går langsom med begrænset succes i forhold til kvalitet og kvantitet. Aktiviteter, som er blevet forberedt eller tilpasset, kan udføres selvstændigt.

74 MACS niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let Håndterlige genstande i tilpassede situationer Udfører dele af en aktivitet med anstrengelse og begrænset fremgang. Har kontinuerlig behov for støtte og hjælp af andre og/eller tilpasset udstyr for at udføre dele af en aktivitet.

75 MACS Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkel håndtering Er helt afhængig af assistance.

76 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej

77 Michala

78 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej

79 Nicklas 11 år

80 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej

81 Robelt 14 år

82 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udføre barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej

83 Hanna 12 år

84 Supplerende MACS niveau bestemmelses skema - Anvendes sammen med MACS hæftet Ja Håndterer barnet de fleste aldersrelevante genstande selvstændigt? Nej Udfører barnet selv vanskelige manuelle opgaver med rimelig/god hastighed og præcision, og behøver barnet ikke at bruge alternative måder ved udførelsen? Ja Nej Ja Udfører barnet række forskellige manuelle opgaver, der er tilpasset eller forberedt, og har kun lejlighedsvis brug for hjælp? Nej Niveau I Håndterer genstande let og med godt resultat. Der kan ses mindre begrænsninger i forhold til opgaver, der kræver tempo og præcision. Niveau II Håndterer de fleste genstande, men med noget reduceret kvalitet og / eller hastighed. Kan undgå nogle opgaver eller bruge alternative måder til udførelsen. Niveau III Håndterer genstande med vanskeligheder, og har brug for hjælp til at forberede og / eller tilpasse aktiviteter. Niveau IV Håndterer et begrænset udvalg af let håndterlige genstande i tilpasset situationer, og har behov for kontinuert støtte. Ja Håndterer barnet visse let håndterlige genstande med kontinuerlig støtte? Niveau V Håndterer ikke genstande og har meget begrænset evne til at udføre selv enkle handlinger. Er helt afhængig af assistance. Nej

85 MACS NIVEAUER OG CP subtyper Carnahan et al. 2007

86 Modificeret HOUSE Manual s. 7 protokol s. 1

87 Modificeret HOUSE Hver hånds grebsfunktion bedømmes for sig ved observation af aktiviteter som kræver to hænder Vurder først hvilken gruppe som bedst beskriver anvendelsen af hånden Angiv derefter den funktionsklasse som bedst beskriver hvor effektiv barnet almindeligvis holder og griber Ved sammenfald mellem to funktionsklasser, angives den laveste klasse Manual s. 7 Protokol s. 2

88 Modificeret HOUSE

89 Modificeret HOUSE

90 Bilateral håndfunktion Manual s. 9 Protokol s. 2

91 Bilateral håndfunktion Vurder om barnet på eget initiativ anvender begge hænder samtidig i aktiviteter som kræver det Eer Manual s. 9 Protokol s. 2

92 Tommelfingeren Manual s. 13 Protokol s. 4

93 Bevæg tommelfingeren passivt i volar abduktion og noter hvis der forekommer stramhed eller tegn på smerte Eer Manual s. 13 Protokol s. 4

94 Tommelfingerens stilling iflg. modificeret HOUSE klassifikation Manual s. 14 Protokol s. 4

95 Tommelfingerens stilling modificeret HOUSE klassifikation Tommelfingerens stilling vurderes, når barnet åbner hånden for at gribe om en genstand. Hvis barnet ikke har thumb-in-palm noteres det i rubrikken.,

96 Type I Let adduktionsstilling i tommelens CMCled. Tommelen ligger let adduceret ind mod pegefingeren.

97 Type II Adduktionsstilling i CMC-ledet og flektions-stilling i MCP-ledet.

98 Type III Adduktion i CMCledet, hyperekstension og eventuelt instabilitet af MCPled og/eller IPledet.

99 Type IV Adduktion i CMCledet, fleksionsstilling i MCP- og IP-ledet.

100 Zancolli Manual s. 15 Protokol s. 4

101 Samtidig håndleds- og fingerekstension Vurderer graden af aktiv ekstension i håndled og fingre Kræver aktiv medvirken af barnet som f.eks. ved opfordring til give me five Man noterer barnets bedste præstation, ikke hvad barnet anvender mest Manual s. 15 Protokol s. 4

102 Samtidig håndleds- og fingerekstension Gruppe 1 + X Kan aktivt ekstendere fingrene fuldt ud med håndleddet ekstenderet 20 grader eller mere. Dvs. uden påvirkning af håndens bevægelighed. Det betyder, at begge grupper 1 og X er markeres samtidigt Gruppe 1 Kan aktivt ekstendere fingrene helt med max. 20 fleksion af håndleddet. Gruppe 2A Kan aktivt ekstendere fingrene helt, men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan aktivt ekstendere håndleddet, når fingrene er flekteret 1 Gruppe 2B Kan aktivt ekstendere fingrene helt men kun hvis håndleddet er flekteret mere end 20. Kan ikke aktivt ekstendere håndleddet Gruppe 3 Kan hverken ekstendere fingre eller håndled Protokol s. 4

103 Så er der frokost Efter frokost: Spasticitet og ledbevægelighed Indsatser