Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R)"

Transkript

1 CanChild Centre for Childhood Disability Research Helene Elsass Center udvikling og forskning Institute for Applied Health Sciences, Virtuel webtræning for børn og voksne med McMaster University, 1400 Main Street West, Room 408, medfødt hjerneskade, fortrinsvis Cerebral Parese Hamilton, ON, Canada L8S 1C7 Holmegårdsvej 28, 2920 Charlottenlund, Danmark Tel: ext Fax: Tel: Website: Website: GMFCS - E & R Robert Palisano, Peter Rosenbaum, Doreen Bartlett, Michael Livingston, 2007 CanChild Centre for Childhood Disability Research, McMaster University Oversat ved Fysioterapeut Mette Kliim-Due, Helene Elsass Center i samarbejde med Fysioterapeut Annemette K. Brown Oversætter Karsten Jepsen (engelsk/dansk) Oversætter Nicola Macdonald (genoversættelse dansk/engelsk) Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R) Introduktion og brugervejledning Gross Motor Function Classification System (GMFCS) for cerebral parese er baseret på selv-initierende bevægelser, hvor der er lagt fokus på barnets evne til at sidde, flytte og bevæge sig. Formålet med at skabe et kvalifikationssystem på fem niveauer, er at gøre forskellene på niveauerne så meningsfulde som muligt i forhold til en almindelig hverdag. Derfor er forskellene baserede på funktionelle begrænsninger, behovet for håndholdte ganghjælpemidler (såsom gåvogne, albuestokke eller stokke) eller køretøjer og i meget mindre udstrækning på kvalitet i bevægelse. Forskellene mellem niveau I og II er ikke så tydelige som forskellene mellem de øvrige niveauer, specielt hvad angår børn yngre end 2 år. Den udvidede GMFCS (2007) inkluderer et afsnit for unge år og lægger vægt på WHO s internationale ICF-klassifikation. Vi opfordrer brugere til at være opmærksomme på hvilke indtryk miljømæssige og personlige faktorer kan have på, hvad børn og unge observeres eller rapporteres at gøre. Det vigtigste fokus i forhold til GMFCS er at bestemme, hvilket niveau, der bedst repræsenterer barnets eller den unges nuværende evner og begrænsninger i den grovmotoriske funktion. Vægten skal lægges på den sædvanlige udførelse hjemme, i skolen og nærmiljøet (dvs. hvad de gør), snarere end, hvad man ved, de kan præstere under de mest optimale forudsætninger. Det er derfor vigtigt at klassificere hver enkelt barn i forhold til det aktuelle motoriske funktionsniveau frem for i forhold til kvaliteten i bevægelserne eller forudsigelse om eventuelle fremskridt. 1

2 Overskriften for hvert niveau er bestemt efter den måde barnet mest karakteristisk bevæger sig på efter det fyldte 6. år. Beskrivelserne af funktionelle muligheder og begrænsninger i hvert afsnit er brede og har ikke til hensigt at beskrive alle aspekter af funktion hos det enkelte barn/unge menneske. Eksempelvis et barn med hemiplegi, som ikke er i stand til at kravle på hænder og knæ, men ellers passer til beskrivelsen i niveau I (dvs. kan trække sig til stående og gå), vil blive klassificeret som niveau I. Skalaen er ordinal, uden intention om, at afstandene mellem niveauerne skal opfattes som lige, ligesom at børn og unge med cerebral parese ikke fordeler sig ligeligt over de fem niveauer. Som hjælp til at fastslå hvilket niveau, der bedst beskriver barnets/den unges nuværende grovmotoriske funktionsniveau, gives en kort opsummering af forskellene på de enkelte niveauer. Forfatterne anerkender, at måden grovmotorisk funktion kommer til udtryk på er afhængig af alder, særligt hos det spæde barn og i den tidlige barndom. Der er derfor på hvert niveau udformet en særskilt beskrivelse til børn i de forskellige aldersintervaller. Børn under 2 år skal vurderes efter korrigeret alder, hvis de var præmature. Beskrivelserne for de 6-12 årige og årige gengiver den mulige indflydelse fra omgivende faktorer (fx afstand til skole og omgivende samfund) og personlige faktorer (fx krav til energi/kræfter og personlige præferencer) i forhold til måden at bevæge sig/komme omkring på. Der er gjort en indsats for at betone evner frem for begrænsninger. Som hovedregel vil den grovmotoriske funktion hos børn og unge, der kan udføre de beskrevne funktioner på et givent niveau højst sandsynligt blive klassificeret på eller over dette niveau, i modsætning til de børn og unge, der ikke er i stand til at udføre de beskrevne funktioner, oftest vil blive klassificeret på niveauet lavere. Definitioner på hjælpemidler Kropsstøttende ganghjælpemidler Et gangredskab, som støtter bækken og trunkus. Barnet/den unge placeres i gangredskabet af en anden person. Håndholdte gangredskaber Stokke, albuestokke og rollatorer, der skubbes eller trækkes frem, men ikke støtter trunkus under gang. Fysisk assistance En anden person hjælper barnet/den unge fysisk med at komme omkring. Eldrevet køretøj Barnet/den unge kontrollerer selvstændigt joystick eller elektrisk kontakt, hvilket muliggør uafhængig mobilitet. Hjælpemidlet kan være en kørestol, en scooter eller anden type el-drevet køretøj. Manuel kørestol, selvdrevet Barnet/den unge kan selvstændigt bruge arme og hænder eller fødder til at drive hjulene fremad og komme omkring. Transporteret Barnet/den unge har behov for hjælp fra en anden person til at komme omkring i kørestol, barnevogn, klapvogn eller lign. 2

3 Gang Med mindre andet angives, betyder dette ingen fysisk assistance fra en anden person eller nogen form for håndholdt gangredskab. Det er tilladt at anvende orthose (d.v.s. enhver form for støtte eller skinne). Køretøjer Henviser til enhver form for hjælpemiddel med hjul, som muliggør mobilitet (fx klapvogn, manuel kørestol eller elektrisk kørestol). Generelle overskrifter for hvert niveau Går uden begrænsninger Går med begrænsninger Går ved hjælp af håndholdt gangredskab Kommer selvstændigt omkring med begrænsninger. Bruger evt. elektrisk køretøj Niveau V Transporteres i manuel kørestol Forskelle mellem de enkelte niveauer Forskelle mellem niveau I og II Sammenlignet med børn og unge i niveau I, har børn og unge i niveau II begrænsninger i forbindelse med balance og med at skulle gå lange afstande; kan have behov for håndholdt gangredskab i forbindelse med at lære at gå; bruger evt. køretøj ved lange afstande udendørs og i nærmiljøet; har behov for gelænder i forbindelse med trappegang op og ned; er ikke lige så gode til at løbe og hoppe som børn i niveau 1. Forskelle mellem niveau II og III Børn og unge i niveau II kan gå uden håndholdt gangredskab efter det fyldte 4. år (selvom de vælger at benytte gangredskab ind imellem). Børn og unge i niveau III har brug for et håndholdt gangredskab ved gang indendørs og har behov for køretøj udendørs og i nærmiljøet. Forskelle mellem niveau III og IV Børn og unge i niveau III sidder selvstændigt, eller har højst brug for begrænset ydre støtte for at sidde, er mere selvstændig i stående forflytninger og går med håndholdt gangredskab. Børn og unge i niveau IV klarer selv at sidde (som regel støttet), men er begrænset i evnen til at komme omkring. Børn og unge i niveau IV transporteres sandsynligvis i manuel kørestol eller elektrisk køretøj. 3

4 Forskelle mellem niveau IV og V Børn og unge i niveau V har alvorlige begrænsninger omkring hoved- og trunkuskontrol og har behov for omfattende assisterende teknologi og fysisk assistance. Evnen til at komme selvstændigt omkring afhænger af, hvorvidt barnet/den unge lærer at betjene en elektrisk kørestol. 4

5 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R) Før 2 års alderen Det lille barn bevæger sig ind og ud af den siddende stilling og sidder på gulvet med begge hænder frie til at kunne håndtere genstande. Det lille barn kravler på hænder og knæ, trækker sig til stående og tager skridt ved møbelstøtte. Det lille barn går mellem 18 måneder og 2 år uden behov for gangredskaber. Det lille barn kan holde den siddende stilling på gulvet, men kan have behov for at støtte med hænderne for at opretholde balancen. Barnet kryber på maven eller kravler på hænder og knæ. Barnet kan evt. trække sig selv til stående og tage skridt ved møbelstøtte. Det lille barn kan holde den siddende stilling på gulvet, når lænden er støttet. Barnet ruller og kryber fremad på maven. Det lille barn har hovedkontrol, men har behov for støtte omkring trunkus for at kunne sidde på gulvet. Barnet kan rulle rundt til rygliggende og evt. til fremliggende. Niveau V Fysiske funktionsnedsættelser begrænser den selvstændige kontrol af bevægelser. Barnet er ikke i stand til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden i fremliggende og siddende stilling. Barnet har behov for hjælp fra en voksen for at kunne rulle. Mellem 2. og 4. fyldte år Barnet sidder på gulvet med begge hænder frie til at håndtere genstande. Forflytninger til og fra siddende på gulvet og til stående udføres uden hjælp fra voksne. Barnet foretrækker at komme omkring ved at gå og har ikke behov for gangredskab. Barnet sidder på gulvet, men kan have svært ved at holde balancen, hvis begge hænder bruges til at håndtere genstande. Bevægelser ud og ind af den siddende stilling udføres uden hjælp fra voksne. Barnet trækker sig op til stående på et stabilt underlag. Barnet kravler på hænder og knæ i et reciprokt mønster, kommer fremad ved møbelstøtte og foretrækker at gå ved hjælp af gangredskab. Barnet kan bevare den siddende stilling på gulvet, ofte i W-stilling (siddende mellem bøjede og indadroterede hofter og knæ) og har muligvis behov for hjælp fra voksen til at komme til den siddende stilling. Barnet foretrækker at komme omkring ved at krybe på maven eller kravle på hænder og knæ (ofte uden reciprokke benbevægelser). Barnet kan evt. trække sig selv til stående stilling på et stabilt underlag 5

6 og gå fra møbel til møbel over korte afstande. Barnet kan evt. gå over korte afstande indendørs med håndholdt gangredskab og får hjælp fra en voksen til at styre og vende. Barnet sidder på gulvet, når det bliver placeret, men er ikke i stand til at holde sig opret eller holde balancen uden at bruge hænderne til støtte. Barnet har ofte behov for tilpassede hjælpemidler for at kunne sidde og stå. Barnet kan (indenfor et rum) bevæge sig over korte afstande ved at rulle, krybe på maven eller ved at kravle på hænder og knæ uden reciprokke benbevægelser. Niveau V Fysiske funktionsnedsættelser begrænser selvstændig kontrol af bevægelser og evnen til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden. Alle områder indenfor motorisk funktion er begrænsede. Selv ved brug af tilpassede hjælpemidler og assisterende teknologi er det ikke muligt at kompensere fuldt ud for de funktionsbegrænsninger, der er i den siddende og stående stilling. I niveau V har barnet ingen selvstændig mobilitet og må transporteres. Nogle børn opnår selvstændig evne til at komme omkring ved hjælp af elektrisk kørestol med omfattende tilpasninger. Mellem 4. og 6. fyldte år Barnet rejser og sætter sig samt sidder i en stol uden behov for at støtte med hænderne. Barnet rejser sig til stående fra gulvet og fra en stol uden behov for at støtte sig til noget. Barnet går indendørs og udendørs samt går på trapper. Begyndende evne til at løbe og hoppe. Barnet sidder i en stol med begge hænder frie til at håndtere genstande. Barnet rejser sig fra gulvet og fra en stol til stående, men kræver ofte et stabilt underlag eller en stabil flade for at kunne skubbe eller trække sig op i armene. Barnet går uden behov for gangredskab indendørs og ligeledes over korte afstande i jævnt terræn udendørs. Barnet går på trapper med støtte ved gelænder, men kan ikke løbe eller hoppe. Barnet sidder på en almindelig stol, men har evt. behov for støtte omkring bækken eller trunkus for at optimere håndfunktionen. Barnet rejser og sætter sig fra en stol med behov for et stabilt underlag eller en stabil flade for at kunne skubbe eller trække sig op i armene. Barnet går med håndholdt gangredskab på jævnt underlag og kan gå på trapper med hjælp fra en voksen. Barnet bliver hyppigt transporteret over længere afstande eller udendørs i ujævnt terræn. Barnet sidder på en stol, der skal tilpasses barnet for at opnå kontrol af trunkus og for at optimere håndfunktionen. Barnet rejser og sætter sig fra en stol med hjælp fra en voksen eller et stabilt underlag for at kunne skubbe eller trække sig op i armene. Barnet kan i bedste fald gå korte afstande med gangredskab og under tilsyn af en voksen, men har vanskeligt ved at dreje og opretholde balancen på ujævnt underlag. Barnet transporteres rundt i nærmiljøet, men kan evt. opnå selvstændig mobilitet vha. elektrisk kørestol. 6

7 Niveau V Fysiske funktionsnedsættelser begrænser selvstændig kontrol af bevægelser og evnen til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden. Alle områder indenfor motorisk funktion er begrænsede. Det er ikke muligt vha. tilpasset udstyr eller hjælpemidler at kompensere fuldstændigt for de manglende evner til at sidde og stå. På niveau V har barnet ikke nogen selvstændig mobilitet og må transporteres. Nogle børn opnår selvstændig mobilitet til at komme omkring vha. elektrisk kørestol med omfattende tilpasninger. Mellem 6. og 12. fyldte år Barnet går hjemme, i skolen, udendørs og i nærmiljøet. Barnet kan gå op og ned ad kantsten uden fysisk hjælp og kan gå på trapper uden brug af gelænder. Barnet mestrer grovmotoriske funktioner som at løbe og hoppe, men hastighed, balance og koordination er begrænset. Barnet deltager evt. i fysiske aktiviteter og sport afhængigt af egne valg og miljøbestemte faktorer. Barnet går i de fleste sammenhænge. Barnet oplever evt. vanskeligheder ved gang over lange distancer og ved at holde balancen i ujævnt terræn, på skråninger, i en større menneskemængde, hvor der er snæver plads og, når der skal bæres noget i hænderne. Barnet går op og ned ad trapper ved gelænderstøtte eller ved fysisk støtte, hvis der ikke er gelænder. Udendørs og i nærmiljøet går barnet evt. ved fysisk støtte, med håndholdt gangredskab eller bruger køretøj ved transport over længere afstande. I bedste fald mangler barnet kun få grovmotoriske færdigheder som fx at løbe og hoppe. Begrænsninger indenfor de grovmotoriske færdigheder kan nødvendiggøre tilpasninger for at barnet kan deltage i fysiske aktiviteter og sport. Indendørs går barnet i de fleste sammenhænge med håndholdt gangredskab. Når barnet sidder, kan der være behov for hoftebælte med henblik på at holde bækkenet lige og i balance. Siddende-til-stående og gulv-til-stående forflytninger kræver fysisk assistance eller et stabilt underlag. Når barnet skal rejse over lange afstande benyttes kørestol eller lign.. Barnet går muligvis op og ned ad trapper ved gelænderstøtte under tilsyn eller med fysisk assistance. Begrænsninger i evnen til at gå betyder muligvis behov for tilpasninger for at muliggøre deltagelse i fysiske aktiviteter og sport. Dette inkluderer selv at køre en manuel kørestol eller elektrisk køretøj. I de fleste omgivelser anvender barnet metoder at komme omkring på, som kræver fysisk assistance eller elektrisk køretøj. Barnet har behov for tilpasset siddestilling for at hjælpe til trunkus- og bækkenkontrol og har behov for fysisk assistance til de fleste forflytninger. Hjemme kommer barnet omkring ved at bevæge sig på gulvet (ruller, kryber eller kravler), går korte afstande med fysisk assistance eller bruger elektrisk køretøj. Barnet kan muligvis komme omkring hjemme eller i skolen, hvis det hjælpes op i et kropsstøttende gangredskab. I skolen, udendørs og i nærmiljøet bliver barnet transporteret i manuel kørestol eller bruger elektrisk køretøj. Begrænsning i evnen til at komme omkring medfører behov for tilpasninger for at muliggøre deltagelse i fysiske aktiviteter og sport. Dette inkluderer fysisk assistance og/eller elektrisk køretøj. 7

8 Niveau V Barnet transporteres i alle sammenhænge i manuel kørestol. Barnet er begrænset i sin evne til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden samt kontrollere bevægelser i arme og ben. Assisterende teknologi bliver brugt til at forbedre hovedets stilling, siddestilling, den stående stilling og/eller mobilitet, men hjælpemidler kan ikke fuldstændig kompensere for begrænsningerne. Forflytninger kræver fuldstændig hjælp fra en voksen. Hjemme kan barnet evt. bevæge sig over korte afstande på gulvet eller bliver båret af en voksen. Barnet kan evt. opnå selvstændig mobilitet ved brug af elektrisk køretøj med udvidede tilpasninger i forhold til siddestilling og kontroludstyr. Begrænsningerne i forhold til mobilitet nødvendiggør tilpasninger, inklusive fysisk assistance og elektrisk køretøj, for at kunne deltage i fysiske aktiviteter og sport. Mellem 12. og 18. fyldte år Den unge går hjemme, i skolen, udendørs og i nærmiljøet. Den unge kan gå op og ned ad kantsten uden fysisk assistance og kan gå på trapper uden brug af gelænder. Den unge mestrer grovmotoriske funktioner som at løbe og hoppe, men hastighed, balance og koordination er begrænset. Den unge deltager muligvis i fysiske aktiviteter og sport afhængigt af egne valg og miljøbestemte faktorer. Den unge går i de fleste sammenhænge. Omgivende faktorer (som ujævnt terræn, skråninger, lange distancer, krav om hastighed, vejr og kammeraternes accept) og personlige præferencer har indflydelse på valget af mobilitet. I skole eller på arbejde anvender den unge evt. et håndholdt gangredskab af hensyn til sikkerhed. Udendørs og i nærmiljøet anvender den unge evt. køretøj over længere afstande. Den unge går op og ned ad trapper ved gelænderstøtte, eller med fysisk assistance, hvis der ikke er gelænder. Begrænsninger i den grovmotoriske formåen kan gøre det nødvendigt med tilpasninger for at muliggøre deltagelse i fysiske aktiviteter og sport. Den unge kan gå ved hjælp af håndholdt gangredskab. Unge i niveau III adskiller sig fra unge i de andre niveauer idet de uviser større variation i deres evne til at komme rundt afhængigt af deres fysiske evner kombineret med miljøbestemte og personlige faktorer. Siddende har den unge evt. behov for hoftebælte med henblik på at holde bækkenet og balancen. Siddende-til-stående og gulv-til-stående forflytninger kræver fysisk assistance eller et stabilt underlag. I skolen kører den unge evt. selv en manuel kørestol eller anvender elektrisk køretøj. Udendørs og i nærmiljøet transporteres den unge i kørestol eller anvender elektrisk køretøj. Den unge kan evt. under supervision eller med fysisk assistance gå op og ned ad trapper ved gelænderstøtte. Begrænsninger i gangevnen kan gøre det nødvendigt med tilpasninger, inklusive selv at køre en manuel kørestol eller elektrisk køretøj, for at muliggøre deltagelse i fysiske aktiviteter og sport. Den unge anvender køretøj i de fleste sammenhænge. Den unge har behov for tilpasset stol for at opnå bækken- og trunkuskontrol. Der er behov for fysisk assistance fra 1-2 personer i forbindelse med forflytninger. Den unge er evt. i stand til at tage vægt på benene med henblik på at hjælpe ved forflytninger. Indendørs er den unge evt. i stand til at gå over korte afstande med fysisk assistance, anvende kørestol, eller, når anbragt i denne, anvende en kropsstøttende gangvogn. Den unge er fysisk i 8

9 stand til at styre en elektrisk kørestol. Når det ikke er muligt at anvende elektrisk kørestol, eller denne ikke er til rådighed, transporteres den unge i manuel kørestol. Begrænsninger i evnen til mobilitet gør det nødvendigt med tilpasninger, inklusive fysisk assistance og/eller elektrisk køretøj, for at muliggøre deltagelse i fysiske aktiviteter og sport. Niveau V Den unge transporteres i alle sammenhænge i manuel kørestol. Den unge er begrænset i sin evne til at holde hoved og trunkus oppe mod tyngden samt kontrollere bevægelser i arme og ben. Assisterende teknologi bruges til at forbedre hovedets stilling, siddestilling, den stående stilling og mobilitet, men hjælpemidler kan ikke fuldstændig kompensere for begrænsningerne. Det er nødvendigt med fysisk assistance fra 1-2 personer eller en lift i forbindelse med forflytninger. Den unge opnår evt. at komme selvstændigt omkring ved brug af elektrisk køretøj med udvidede tilpasninger i forhold til siddestilling og kontroludstyr. Begrænsningerne i forhold til mobilitet nødvendiggør tilpasninger, inklusive fysisk hjælp og elektrisk køretøj, for at kunne deltage i fysiske aktiviteter og sport. 9

Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R

Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R Grovmotorisk klassifikation GMFCS E&R GMFCS-E&R Klassifikation af grovmotorisk funktion hos børn med CP Formålet er at klassificere nuværende grovmotoriske funktioner, ikke vurdere bevægekvalitet, potentiale

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 091001 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised....3 Hofte opfølgning...5

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Røntgen protokol 01.01.14 Indhold Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised.... 3 Hofte opfølgning...

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Cerebral parese "Cerebral palsy (CP) describes a group of disorders of the development of movement and posture, causing activity limitations that are

Læs mere

Manual Fysioterapeut protokol 03.07.2014

Manual Fysioterapeut protokol 03.07.2014 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 03.07.2014 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091001

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091001 Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091001 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification

Læs mere

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser GMFCS og GMFM - Planlægning og evaluering af indsatser Lene Bruun - Fagforum for Børnefysioterapi Kirsten Nordbye-Nielsen - CPOP Helle Mätzke Rasmussen - CPOP Hvor mange er fysioterapeut for et eller flere

Læs mere

Kursus i brug af CPOP-protokol 2009

Kursus i brug af CPOP-protokol 2009 Kursus i brug af CPOP-protokol 2009 Opfølgningsprogram for Cerebral Parese Ledende fysioterapeut Malene Munch Fabricius Fynsordningen v/platanhaven 2009 Baggrund og formål / Sverige Malene Munch Fabricius,

Læs mere

Kursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen

Kursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen Kursus på Herlev Hospital mandag den 3 marts, 2014 Louise Bolvig Laursen Mette Røn Christensen Program 9.00 Introduktion til CPOP 9.30 Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske protokol og manual 12.00

Læs mere

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese Odense den 27.08.2012 Susanne Hygum Sørensen Helle Mätzke Rasmussen Program Implementering i Danmark Ændring

Læs mere

Manual Fysioterapeut protokol

Manual Fysioterapeut protokol Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 1.1.2011 Indhold Dominerende neurologisk symptom...3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...3 Gross Motor Function Classification

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 04.07.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag)

Læs mere

Manual Fysioterapeut protokol

Manual Fysioterapeut protokol Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 25.2.2014 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2011 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001

Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 091001 Cpr. nr. - Efternavn Pædiatrisk afdeling Fornavn Kontaktlæge Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel:

Læs mere

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol

Manual. Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol Manual Opfølgningsprogram for cerebral parese Fysioterapeut protokol 091201 Indhold Dominerende neurologisk symptom... 3 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R... 3 Gross Motor Function Classification

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM

Risikovurdering af forflytninger 5 FILM + Risikovurdering af forflytninger 5 FILM Fysioterapeut: Sana Thoft-Nielsen + Disposition Præsentation Baggrund Film tid Diskussion + Hvordan risikovurderer I - På arbejdet? (5 minutter med sidemanden)

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter. Basisoplysninger: Pt. navn:... adr.... cpr. nr.: afd. stue.. hjemme dato dato for apopleksiens opståen: symptomer: højresidig

Læs mere

Manual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol

Manual. til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol Manual til CPUP Voksen Undersøgelsesprotokol 1.5.2014 Indhold Baggrundsoplysninger... 3 Dominerende neurologisk symptom... 3 Klassifikation af håndfunktion: MACS I-V... 4 Grovmotorisk klassifikation, GMFCS-E&R...

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

TDX SP2 Ultra Low Maxx

TDX SP2 Ultra Low Maxx Invacare TDX SP2 En revolutionerende og unik el-kørestol. TDX SP2 er en kombination af en centerhjulsdrevet el-kørestole med den bedste stabilitet, sikkerhed og komfort, og nyt sædesystem. Ultra Low Maxx

Læs mere

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier

SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere - Ordforklaring Af Helle Dreier - Ordforklaring 030 ORDFORKLARING Armlæn Beklædning Bækkenets neutralstilling På kørestolen kan bruges til at aflaste op til 10 % af kroppens vægt. Skal understøtte armene, når disse ikke bruges, og må

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant, til en eller flere selv? Kan sidde sikkert på sengekant?, til alt - Guide til selv at sætte sig op på sengekant - Tag udgangspunkt i det naturlige

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs

ReTurn7100. Kontrol af funktion. Læs altid manualen. Manual - Danske. SystemRoMedic TM. Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 SystemRoMedic TM Manual - Danske Max: 150 kg/330 lbs ReTurn7100 anvendes indendørs ved kortere forflytning af en bruger mellem seng og kørestol, kørestol og toilet /mobil toiletstol /kørestol

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Vejledning. for. Standard Hjælpemidler og håndgreb

Vejledning. for. Standard Hjælpemidler og håndgreb Vejledning for Standard Hjælpemidler og håndgreb 2012 Indholdsfortegnelse Forord...4 Bevilling af hjælpemidler...4 Albuestokke...7 Almindelige sidde-lændepuder...7 Arbejdsstole...7 Badebræt...8 Badebænk...8

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut

Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Hvilke redskaber anvender i til at undersøge børn og unge med CP? Mål med CPOP Forbedre samarbejde Øge kundskaben om cerebral parese Forbedre / sikre

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

Sejl og løftetilbehør

Sejl og løftetilbehør Sejl og løftetilbehør Komfortable, støttende og sikre 22 Sejl og andre former for løftetilbehør udgør en vigtig del af Guldmann s omfattende udvalg af udstyr til løft, forflytning og positionering af mennesker.

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Aktivt frem for passivt!

Aktivt frem for passivt! Vejledning til håndtering af personer med apopleksi Aktivt frem for passivt! Side 1 af 18 Udarbejdet af: TJA Godkendt af: MAM Dato for udarbejdelse: 01/05-2014 Sidst revideret 01/05-2014 Sekretariat +45

Læs mere

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Funktionsevne hos børn med Cerebral parese Kortlagt vha. ICF-CY og PEDI Et udviklingsprojekt Hanne Melchiorsen, Helle Østergaard Formål 1. At kortlægge funktionsevnen hos børn med Cerebral parese, ved

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Aktivitetsanalyse-skema

Aktivitetsanalyse-skema Ophavsretten til dette materiale tilhører Specialrådgivningen Holbæk. Teksten må frit downloades til personlig brug og gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstand for selvstændig

Læs mere

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb Vejledning for Standard hjælpemidler og håndgreb 2016 Indholdsfortegnelse Bevilling af hjælpemidler... 3 Albuestokke... 6 Almindelige sidde-lændepuder... 6 Arbejdsstole... 6 Badebræt... 7 Badebænk... 7

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT

ACCESS spørgeskema dag 0. 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT ACCESS spørgeskema dag 0 1. Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer (uden bindestreg): Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet

Læs mere

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET SIDELEDBÅND (LCL+PLC) (LCL) PLC) (MCL) Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) KONTAKT FYSIOTERAPEUT: Udarbejdet af fysioterapeuterne på Århus Sygehus, 2009. Tlf. 89 49 73 50, Revideret marts 2009. Ophavsretten tilhører

Læs mere

MOTOR ASSESSMENT SCALE

MOTOR ASSESSMENT SCALE MOTOR ASSESSMENT SCALE af: Janet Carr & Roberta Shepherd School of Physiotherapy Faculty of Health Sciences The University of Sydney Dansk version ved Christina Andersen Af revideret udgave af 1994 Oprindelig

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar DAF/DGI/SDU løberseminar Løbeanalyse Hvorfor funktionel styrketræning? Hvorfor overhovedet styrketræning? Coretræning Muskeludholdenhedstræning og plyometrisk træning Cirkeltræning Tak for i dag 1 Lægmuskulatur

Læs mere

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,

Læs mere

Meyra Ortopedia Danmark Støberivej Stenløse Tlf Fax

Meyra Ortopedia Danmark Støberivej Stenløse Tlf Fax 7 versioner 2 modeller Foldbar ramme Gangtræning med konstant tyngdepunkt Præcise og kontinuerlige justeringer Udskiftelige komponenter 2 rammer der dækker 4 størrelser 2 ergonomiske og uafhængige støtter

Læs mere

Det er indholdet det kommer an på!

Det er indholdet det kommer an på! Positioneringspuder Positionering 24/7 I dag ved vi, hvor vigtigt det er at positionere 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, for at opretholde intakte kropsfunktioner. Samtidig undgås sekundære komplikationer

Læs mere

www.vela-medical.com Dentalstole Ergonomiske stole Specialudviklet til tandlægeklinikker

www.vela-medical.com Dentalstole Ergonomiske stole Specialudviklet til tandlægeklinikker www.vela-medical.com Dentalstole Ergonomiske stole Specialudviklet til tandlægeklinikker www.vela-medical.dk Ergonomi, sikkerhed og effektivitet i fokus VELA Medical fokuserer på det professionelle sundhedspersonale,

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Katalog over kropssværheder. Efterskole-DM i Rytme

Katalog over kropssværheder. Efterskole-DM i Rytme Katalog over kropssværheder Efterskole-DM i Rytme 2009-2010 Kropsbevægelser En kropsbølge er karakteriseret ved, at bevægelsen udspringer i bækkenet samt rygsøjle og bevæger sig opad til hovedet. Bevægelsen

Læs mere